Kære KL, folketinget og Forsvarsministerium.
Nu må det være på tide at der kigges på hvad der går galt når kommuner ikke ansætter
veterankoordinator, hvorfor folketinget, de folkevalgte vælger at se igennem finger med hvad
veteraner fra Bla. Balkan lades i stikken, skal der flere lig på bordet, skal der dø flere veteraner der
ikke magter at kæmpe mod det offentlige mere, eller skal der dø flere pårørende, fordi vi hver gang
bliver banket tilbage med, det der PTSD det er da bare noget pjat eller er du nu sikker på det ikke
bare skal arbejdes væk.
Hvad med at i nu fik fingeren ud og fik gjort noget ved den veteran politik og fik ansat de
koordinatorer, som i lover og lover der skal komme, men ikke dukker op.
Jeg ved Viborg har en, Vejen har en, med hvad med alle de andre kommuner, der er i Danmark skal
de ikke snart have nogen ansat, hvad er det der gør i syntes at os veteraner ikke kan udfylde den
post, kunne det ikke tænkes at jo før i fik os i arbejde jo hurtige ville i se at det faktisk er en opgave
vi godt kan håndtere, fordi vi ved hvad veteranerne snakker om vi kan alle forkortelserne, vi ved
hvad det vil sige at komme ned i kulkælderen, og skulle kæmpe sig op igen, vi ved hvad det vil sige
at lukke ned og gemme sig for omverden, vi ved hvornår man har det skidt og hvornår der er en
maske på.
Det kan godt være at kommunerne og folketinget ikke ser det som en løsning men det er løsningen
det er at ansætte folk der tidligere har været udsendt, personer der ved hvad det vil sige at være
udsendt, folk der kan læse og forstå veteraner ligegyldig rang, korps, eller ansættelse.
Kommunerne vil vel gerne have folk der er veluddannet og kan ride et skrivebord, men aldrig har
set hvad der sker når man er udsendt i mindst 6. måneder. og lever tæt på hinanden, hverdag står op
og trækker i en uniform og bare en en del af et kompagni, en deling, en gruppe, en del af det at være
på vagt 24-7, fra man står af flyet i missions området til man måske kommer hjem, for os med
PTSD er aldrig helt kommet hjem.
Vi er altid på vagt, vi er altid 4 skridt foran alle andre, vi ved hvad vi vil gøre og tænke i en given
situation.
Jeg sidder tilbage med en smag i munden af at jeres medaljer og parader ikke er det værd som i
gerne vil gøre det til, vi bliver ikke raske af mere pynt.
Forstå nu bliver aldrig raske men alligevel skal vi kæmpe med at få lov til at leve et liv, som alle
andre et liv hvor vi aldrig vil blive accepteret og aldrig set på som alle andre for hvergang sådan
noget som dette her der lige er sket med Lars Kragh sker, så bliver vi igen sat i bås, som værende
monster, og livsfarlige for alle andre det er utroligt at vi skal finde os i det, så er det jeg tænker er
det ikke bedre at mærke os, med et eller andet form for mærkat, så folk kan gå uden om os, og
glemme os. (sat på en Spids), nej få nu fingerne ud og se om der ikke er nogle der kunne varetage
de poster som koordinator i de forskellig kommuner, nogle som er tidligere udsendte. kunne jo
være vi kunne hjælpe mere end i tro og mere end i vil være ved.
Med Venlig hilsen
Tidliger Udsendt Balkan Veteran SFOR HOLD 3