Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
Kampflykøb kan forringe forsvarets operative kapacitet
Tophistorie fra Ingeniøren distribueret af Ritzau.
INFO: Anvendelse af Ritzaus tophistorietjeneste (tidl. Citattjenesten) og materiale
herfra forudsætter accept af vilkårene i bunden af denne meddelelse.
**** RITZAUS TOPHISTORIETJENESTE ****
Indkøbet af nye kampfly skal ske uden konsekvenser for forsvarets øvrige
operationelle kapacitet. Det var meldingen fra forsvarsminister Peter Christensen
(V), da han sammen med statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fremlagde
regeringens oplæg til indkøb af nye kampfly i sidste uge. Men den udmelding kan
blive svær at indfri, lyder den samstemmende melding fra fire militærforskere,
Ingeniøren har talt med.
»Det er efter min mening ikke realistisk at opretholde forsvarets operative
kapaciteter uændret i forhold til i dag, såfremt man ikke samtidig skruer ned for
det politiske ambitionsniveau når det gælder de operationer, vi traditionelt har
deltaget i. Med det nuværende driftsbudget vil kampflyindkøbet uvægerligt gå ud
over evnen til at vedligeholde de operative kapaciteter. Så må der tages fra
eksempelvis drift, personel eller antal operationer, hvilket vil betyde et lavere
aktivitetsniveau i perioder,« siger Jens Wenzel Kristoffersen, orlogskaptajn og
militæranalytiker ved Københavns Universitet.
Inddrager også penge til drift
Langt størstedelen af de 20 milliarder kroner til de nye kampfly, nærmere
bestemt 13,4 milliarder kroner, skal nemlig hentes i det allerede eksisterende
råderum i forsvarets materielplan.
Men for at få regnestykket til at gå op har regeringen slået bevillingerne til
materielanskaffelser sammen med bevillingerne til materieldriften i forsvaret, så
kampflyindkøbet lægger beslag på råderummet for begge. Det fremgår af et
faktaark om finansieringen af indkøbet, som regeringen offentliggjorde samme
dag som sin indstilling.
»Man kan på den baggrund spørge, om man ved at løse kampflyproblemet inden
for den økonomiske ramme i realiteten skubber et finansieringsbehov foran sig. I
så fald kan det løses ved at økonomistyre gennem aktivitetsstyring; med andre
ord ved at forsvaret ligger stille, hvilket ville være en ret voldsom forandring af
forsvars- og sikkerhedspolitikken. Eller også kan man løse det ved at give flere
penge til forsvaret,« siger Henrik Ø. Breitenbauch, centerleder ved Center for
Militære Studier på Københavns Universitet og forfatter til flere rapporter om
kampflyindkøbet til Ingeniøren.
Faktisk var størstedelen af bevillingerne i materielplanen ikke øremærket til
indkøb, men til drift. Ifølge finansloven for 2016 udgør bevillingerne til forsvarets
materieldrift gennemsnitligt 3,6 milliarder kroner i de kommende år, over for bare
2 milliarder årligt til nye anskaffelser.
Kan ikke lade sig gøre
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
Ifølge lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet bliver det stort set
umuligt at opretholde forsvarets operative kapacitet med den planlagte
finansieringsmodel.
»Vi risikerer at have materiel, som bare skal stå i haller, fordi vi ikke har råd til at
bruge det frem til 2026. Det vil sige, at vi reelt ikke kan operere.
Finansieringsplanen vidner om, at man har sat regnedrengene til at nå frem til en
bestemt bundlinje. Og jeg har meget svært ved at se, at det kommer til at holde,
når det rammer virkeligheden,« siger han.
»Vi kan for eksempel sammenholde det med den nye Taksøe-redegørelses
ønskeliste om nye investeringer i alle tre værn og med Natos nye krav om, at vi
skal stille med større styrkebidrag. Hertil kommer konstant stigende
ammunitions- og materielpriser. Hvis vi skal opretholde vores operative
kapaciteter og fylde de huller, som allerede eksisterer i alle tre værn, kan det
simpelthen ikke lade sig gøre,« siger Peter Viggo Jakobsen.
Ambassadør Peter Taksøe-Jensen leverer i sin udenrigspolitiske udredning en
række anbefalinger til dansk udenrigspolitik, herunder at forsvaret får tilført flere
midler, eftersom det nuværende trusselsbillede har affødt flere opgaver for det
danske forsvar. Han anbefaler blandt andet at udstyre de danske fregatter med
luftforsvarsmissiler, at forøge hærens kapacitet til at udsende bidrag til
internationale missioner og at udstyre de nye Seahawk-helikoptere med udstyr til
ubådsjagt.
Læs også: Kampflykontor: Risiko for 25 procents fordyrelser på motorer og flystel
med F-35
For at kunne skabe luft i budgettet, så råderummet bliver på de planlagte 13,4
milliarder kroner i regeringens finansieringsplan, skal de samlede udgifter til
materielinvesteringer imidlertid falde betragteligt i perioden. Planen forudsætter,
at materieldrift og materielanskaffelser samlet falder fra 6,1 milliarder kroner i
2018 til bare 3 milliarder kroner i 2024, og holder sig under 3,3 milliarder kroner
frem til 2026. Den besparelse er vel at mærke ikke inkluderet i de nedskæringer
på 3 milliarder kroner, som Forsvarsministeriet også forudsætter for at få råd til
de nye kampfly, men er blot forudsat i det eksisterende råderum.
Væsentlige forbehold
Den forudsætning er imidlertid hentet fra forsvarets materielplan, som er
behæftet med store usikkerheder, konkluderer Forsvarsministeriet selv.
‘Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses planlægning af
materielinvesteringer og øvrige materielopgaver er en dynamisk proces, der
afspejler den løbende udvikling i forsvarets og Hjemmeværnets materielle og
logistiske behov. De offentliggjorte materielinvesteringer og materieldriftsopgaver
vil som udgangspunkt kunne blive ændret indtil en eventuel kontraktindgåelse.
Den dynamiske proces vil blandt andet medføre, at den offentliggjorte plan er et
øjebliksbillede. Der vil således mellem de årlige opdateringer ske en række større
eller mindre opdateringer og ændringer, som ikke vil fremgå af den
offentliggjorte oversigt,’ skriver Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse
i sin seneste oversigt over materielplanens største investeringer.
‘Oversigten bør således alene anvendes som en orientering om
planlægningsgrundlaget, der afspejler den materielkapacitetsplan, der var
 FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
gældende på tidspunktet for offentliggørelse af oversigten,’ understreger
styrelsen i oversigten.
»Den samlede usikkerhedsmargen for råderummet til kampflyindkøbet er således
ikke kun forbundet til investering i kampflyene, men også til den aggregerede
risiko ved materielplanens andre planlagte indkøb. Der er dermed en risiko for, at
højere udgifter til øvrige planlagte projekter kan øve indflydelse på råderummet
til kampflyindkøbet, eller at de andre projekter må udskydes eller aflyses, hvilket
igen kan få konsekvenser for forsvarets operative kapaciteter,« siger Mark
Winther, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
Advarsel fra Nato
De fire militærforskeres vurdering stemmer overens med Natos advarsel til den
danske regering for et halvt år siden. Nato udarbejder hvert år en opgørelse over
hvert medlemslands forsvarskapacitet, og for Danmarks vedkommende
konkluderede forsvarsalliancen i efteråret, at indkøbet af de nye kampfly vil
udgøre en ressourcemæssig udfordring i forsvarsbudgettet, og at ‘Danmark bør
sikre sig, at købet ikke påvirker andre dele af forsvaret negativt’.
Det har ikke været muligt at få udleveret tallene bag det forventede fald i
materielinvesteringer, som Forsvarsministeriet regner med. Ministeriet oplyser, at
tallene er fortrolige på grund af kommercielle hensyn.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra forsvarsminister Peter
Christensen.