8. juni 2016
NOTAT 102: ALTERNATIVE OPGAVESCENARIER FOR F-35
Notatet er identisk med notat 89 bortset fra, at tallene i tabel 1 og tabel 2 er op-
gjort efter nutidsværdimetoden. Dermed er tallene sammenlignelige med type-
valgsrapporten, hvori levetidsomkostningerne ligeledes er opgjort efter nutids-
værdimetoden. Det bemærkes, at brug af nutidsværdimetoden betyder, at tabel
1 og tabel 2 ikke kan sammenlignes med de tal, der indgår i regeringens indstil-
ling om anskaffelse og finansiering af 27 F-35A Joint Strike Fighter fly. Der er
foretaget justeringer af teksten i forhold til notat 89 som følge af ændringen i
tabel 1 og tabel 2.
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”
Beregn antal stel og levetidsomkostninger for følgende opgavescenarier for F-35, som ad-
skiller sig fra det nuværende opgavekompleks:
Udsendelse i internationale operationer med to fly, hvor hvert fly flyver én flyvning
(sortie) per dag i op til et år. Udsendelsen gennemføres i gennemsnit hvert tredje år
Samme som ovenstående, idet udsendelse i internationale operationer i gennemsnit
kun gennemføres hvert femte år.
”
Grundlag
Notatet er baseret på beregninger i typevalgsgrundlagets økonomimodel.
Sagsfremstilling
For hvert scenarie beskrives de specifikke forhold, der adskiller dem fra det nuværende op-
gavekompleks. Desuden beskrives de forudsætninger, der lægges til grund for beregninger-
ne af stelbehovet, idet det af beregningstekniske årsager har været nødvendigt at konkreti-
sere scenariets indhold yderligere, herunder reduktioner i pilotstrukturen på baggrund af
den ændrede opgave.
Scenarie 1
Scenariet bygger på en reduktion i antallet af flyvninger per fly per dag i internationale ope-
rationer fra to flyvninger i det nuværende opgavekompleks til kun én flyvning. Derudover
bygger scenariet på, at kampflybidragets størrelse i internationale operationer reduceres fra
fire fly plus reservefly jf. det nuværende opgavekompleks til to fly plus reservefly. Udsendel-
sen gennemføres i gennemsnit hvert tredje år, som der planlægges med i det nuværende
opgavekompleks.
Den reducerede størrelse på kampflybidraget indebærer, at evnen til at anvende kampfly i
det fulde spektrum af internationale indsatser vil være begrænset. Dette skyldes, at det i
udgangspunktet vil gælde for cirka halvdelen af NATO’s missionstyper for kampfly, at der vil
kræves fire fly og medføre, at kampflybidraget vil være underlagt en række begrænsninger