Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648072_0001.png
1. juni 2016
NOTAT 89: ALTERNATIVE OPGAVESCENARIER FOR F-35
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
Beregn antal stel og levetidsomkostninger for følgende opgavescenarier for F-35, som ad-
skiller sig fra det nuværende opgavekompleks:
Udsendelse i internationale operationer med to fly, hvor hvert fly flyver én flyvning
(sortie) per dag i op til et år. Udsendelsen gennemføres i gennemsnit hvert tredje år
Samme som ovenstående, idet udsendelse i internationale operationer i gennemsnit
kun gennemføres hvert femte år.
Grundlag
Notatet er baseret på beregninger i typevalgsgrundlagets økonomimodel med de samme
grundlæggende forudsætninger, som er beskrevet i kapitel 6 i rapporten for Udvalget for
dimensionering af nyt kampfly.
Sagsfremstilling
For hvert scenarie beskrives de specifikke forhold, der adskiller dem fra det nuværende op-
gavekompleks. Desuden beskrives de forudsætninger, der lægges til grund for beregninger-
ne af stelbehovet, idet det af beregningstekniske årsager har været nødvendigt at konkreti-
sere scenariets indhold yderligere, herunder reduktioner i pilotstrukturen på baggrund af
den ændrede opgave.
Scenarie 1
Scenariet bygger på en reduktion i antallet af flyvninger per fly per dag i internationale ope-
rationer fra to flyvninger i det nuværende opgavekompleks til kun én flyvning. Derudover
bygger scenariet på, at kampflybidragets størrelse i internationale operationer reduceres fra
fire fly plus reservefly jf. det nuværende opgavekompleks til to fly plus reservefly. Udsendel-
sen gennemføres i gennemsnit hvert tredje år, som der planlægges med i det nuværende
opgavekompleks.
Den reducerede størrelse på kampflybidraget indebærer, at evnen til at anvende kampfly i
det fulde spektrum af internationale indsatser vil være begrænset. Dette skyldes, at det i
udgangspunktet vil gælde for cirka halvdelen af NATO’s missionstyper for kampfly, at der vil
kræves fire fly og medføre, at kampflybidraget vil være underlagt en række begrænsninger
med hensyn til, hvilke opgaver der kan løses i internationale operationer. Dette gælder ty-
pisk for luftforsvarsopgaver og nedkæmpelse af missilforsvar mv.
Antallet af daglige flyvninger betyder sammen med det reducerede antal deployerede fly, at
der i scenariet kun afvikles 25 pct. af de flyvninger i internationale operationer, der plan-
lægges med i det nuværende opgavekompleks. Desuden medfører et lavere operationstem-
po (færre daglige flyvninger per fly) en reduktion i antallet af piloter på 26 mand, hvoraf 24
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
1648072_0002.png
har operativ flyvestatus. Dette giver et lavere behov for uddannelsesflyvetimer, idet den
samlede pilotstruktur er mindre. Desuden mindskes behovet for årlige flyvetræningstimer
som konsekvens af, at den samlede mængde af operative piloter reduceres.
Den dimensionerende faktor for antallet af påkrævede flystel er i dette scenarie behovet for
stel til løsning af samtidige opgaver (dvs. stel i parallel), herunder træning, uddannelse, in-
ternationale operationer samt de nationale opgaver. Behovet for flystel samt scenariets le-
vetidsomkostninger fremgår af tabellen nedenfor
1
.
Scenarie
1
Antal fly
21 fly
Anskaffelse
14,6 mia. kr.
Drift
35,3 mia. kr.
Risiko
2,8 mia. kr.
Levetidsomkostninger
52,6 mia. kr.
Tabel 1: dimensionering og levetidsomkostninger for scenarie 1. Priser er angivet uden brug af nutidsværdimetode, men inklusiv realvækst.
I forhold til skaleringsscenarie 3 i rapporten for Udvalget for dimensionering af nyt kampfly,
hvor der også kun udsendes to fly i internationale operationer, er stelbehovet reduceret
med ét flystel (fra 22 til 21). Dette skyldes, at det reducerede behov for uddannelsesflyve-
timer giver et mindre behov for flystel, der skal afsættes til uddannelsesaktiviteter.
Scenarie 2
Scenariet tager udgangspunkt i samme forhold som i scenarie 1, men med en gennemsnitlig
udsendelsesfrekvens i internationale operationer hvert femte år frem for hvert tredje år,
som er i overensstemmelse med planlægningsgrundlaget for det nuværende opgavekom-
pleks for kampfly.
Antallet af påkrævede flystel er det samme som i scenarie 1, idet den dimensionerende fak-
tor for antallet af flystel i dette scenarie ligeledes er behovet for stel til løsning af samtidige
opgaver i år med internationale operationer. Dette medfører, at anskaffelsesomkostningerne
er ens for de to scenarier. Derimod reduceres driftsomkostningerne marginalt med ca. 0,1
mia. kr., idet færre udsendelsesbidrag reducerer flyvetimebehovet over levetiden. Den mar-
ginale ændring i driftsomkostningerne imellem scenarie 1 og 2 afspejler, at der i dimensio-
neringsrapporten er forudsat en væsentlig synergieffekt imellem flyvetimer i internationale
missioner og flyvetimer til træning. Flyvetimer i internationale missioner erstatter derfor i
stor udstrækning flyvetimer til træning, hvorved størstedelen af effekten af det reducerede
antal internationale operationer opvejes af flere flyvetimer til træning. Behovet for flystel
samt scenariets levetidsomkostninger fremgår af tabellen nedenfor
2
.
Scenarie
2
Antal fly
21 fly
Anskaffelse
14,6 mia. kr.
Drift
35,2 mia. kr.
Risiko
2,8 mia. kr.
Levetidsomkostninger
52,6 mia. kr.
Tabel 2: dimensionering og levetidsomkostninger for scenarie 2. Priser er angivet uden brug af nutidsværdimetode, men inklusiv realvækst
1
Det bemærkes, at levetidsomkostningerne i tabellen er inkl. realvækst jf. de anvendte forudsætninger i dimensione-
ringsrapporten. Scenariets levetidsomkostninger uden realvækst (svarende til præsentationen af levetidsomkostninger
i forbindelse med offentliggørelsen af beslutningsgrundlaget) er:
Anskaffelse: 13,32 mia. kr.
Drift: 27,60 mia. kr.
Risiko: 2,29 mia. kr.
2
Det bemærkes, at levetidsomkostningerne i tabellen er inkl. realvækst jf. de anvendte forudsætninger i dimensione-
ringsrapporten. Scenariets levetidsomkostninger uden realvækst (svarende til præsentationen af levetidsomkostninger
i forbindelse med offentliggørelsen af beslutningsgrundlaget) er:
Anskaffelse: 13,32 mia. kr.
Drift: 27,56 mia. kr.
Risiko: 2,29 mia. kr.
SIDE 2/2