Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648068_0001.png
30. maj 2016
NOTAT 85: HANDLEMULIGHEDER VED ANSKAFFELSE AF FOR FÅ FLY
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”Der er en risiko for, at 27 fly er for få for at løse det fulde opgavespektrum. Hvordan
vil det fremgå, at man har anskaffet for få? Hvad vil være de første indikationer her-
på?
Er der sikkerhed for at man vil kunne købe flere fly, hvis det viser sig, at 27 fly er for
få?”
Grundlag
Notatet baseres på F-35 partnerskabsaftalen (”Production, Sustainment, and Follow-On De-
velopment” eller PSFD MOU), som Danmark tilsluttede sig i 2007 samt besvarelsen på For-
svarsministeriets ”Request for Binding Information” (RBI 2014) for Joint Strike Fighter.
Sagsfremstilling
Mulige indikationer på underdimensionering
Mulige indikationer på underdimensionering kan i hovedtræk opdeles i logistiske og operati-
ve forhold, der lettere simplificeret kan betragtes som udbud og efterspørgsel.
Logistiske forhold har indvirkning på, hvor mange årlige flyvetimer, der gennemsnitligt kan
produceres per flystel for at løse opgavekomplekset. Såfremt der ikke opnås det forudsatte
produktionsmål, vil der kunne opstå en mangel på flyvetimer, der vil nødvendiggøre en
yderligere prioritering i opgaveløsningen. Såfremt det fortsat ikke, efter eventuelle mitige-
rende tiltag, vil være muligt at producere det nødvendige antal flyvetimer per stel, vil dette
være en indikation på underdimensionering af flystel.
Operative forhold har betydning for efterspørgslen efter flyvetimer. Her vil eksempelvis et
øget uddannelsesbehov (f.eks. ved evt. øget frafald af piloter) og/eller et øget træningsbe-
hov (f.eks. ved et lavere end forudset simulatorudbytte) resultere i et behov for flere flyve-
timer. Såfremt den logistiske struktur ikke kan understøtte et sådant øget behov, vil dette
være en indikation på underdimensionering af flystel.
Mulighed for at købe flere fly senere
Partnerskabsaftalen for F-35s produktions og videreudviklingsfase gælder foreløbigt i 45 år
fra 2007. Leverandøren har ud fra partnerlandenes nuværende anskaffelsesplaner oplyst, at
F-35 produktionslinjen forventes åben indtil 2039. Der forventes som følge heraf gode mu-
ligheder for, at Danmark vil kunne købe flere fly på et senere tidspunkt.