Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648063_0001.png
29. maj 2016
NOTAT 80: PLANLAGTE UDGIFTER TIL DRIFT AF MATERIEL I PERIODEN 2018-
2026
Spørgsmål
Dette notat redegør for de planlagte midler til drift af materiel under Forsvarets materielplan
i perioden 2018-2026.
Grundlag
Notatet er baseret på regeringens indstilling om at pege på 27 F-35 Joint Strike Fighter som
de kampfly, der skal erstatte den nuværende F-16 kampflykapacitet. Som led i regeringens
indstilling er det forudsat, at nyt kampfly indfases frem til 2026. Notatet er derfor afgrænset
til at omfatte perioden 2018-2026 svarende til den forventede betalingsperiode for anskaf-
felsen.
Sagsfremstilling
Det skal indledningsvis understreges, at Forsvarets materielplan er udarbejdet med ud-
gangspunkt i, at Forsvarets eksisterende operative kapaciteter opretholdes. Heri indgår drift,
tekniske og operativt begrundede opdateringer samt erstatningsanskaffelser. Forsvarets
materielplan omfatter således både materielanskaffelser og materieldrift.
Under materielplanen består rammen til materieldrift af en generel del til indkøb af materi-
elgenstande mv. samt en aktivitetsbestemt del til selve driften af Forsvarets og Hjemme-
værnets operative kapaciteter.
Den generelle del af materieldriften omfatter planlagte indkøb af materielgenstande, herun-
der eksempelvis nyt kommunikationsudstyr, missiler, og initiale reservedelspakker til nye
materielanskaffelser. Hertil kommer planlagte midler til deltagelse i udviklingsprojekter, her-
under i NATO regi.
Den aktivitetsbaserede del af materieldriften udgør hovedparten af de planlagte midler un-
der driftsrammen i perioden 2018-2026. Den aktivitetsbaserede del omfatter primært driv-
midler, ammunition og vedligeholdelse til Forsvarets og Hjemmeværnets operative kapacite-
ter. Det omfatter bl.a. driften af EH101/Seahawk/Fennec helikoptere, driften af de nye
pansrede mandskabsvogne, driften af fregatter/støtteskibe og øvrige marinefartøjer. Dertil
kommer planlagte midler til genanskaffelse af kampuniformer, enkeltmandsudrustning mv.
til alle værn.
De planlagte midler under den aktivitetsbaserede del af materieldriften er derfor relativt
konstante og udgør i størrelsesordenen 2,3 - 2,4 mia. kr. årligt i perioden 2018-2026, når
der ses bort fra planlagte midler til drift af F-16.
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
De planlagte midler til F-16 er faldende over perioden i takt med den forventede udfasning
af kapaciteten, og er med til at skabe råderum på driftsrammen under materielplanen. Rå-
derummet medgår til at finansiere merdriftsudgifter i indfasningsperioden til nyt kampfly.
Afslutningsvist skal det bemærkes, at drift af Beredskabsstyrelsens materiel ikke er en del af
Forsvarets materielplan.
SIDE 2/2