27. maj 2016
NOTAT 69: ØKONOMISKE RISICI
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”
I notat 29 fremgår det, at flystellene for F-35 kan risikere at stige med 25 pct.. Mini-
steren bedes redegøre for, hvordan man kan minimere den risiko. I notat 29 fremgår
det, at omkostningerne til vedligehold af F-35 kan risikere at stige med 20-24 pct.
Ministeren bedes redegøre for, hvordan man kan minimere den risiko.
Ministeren bedes redegøre for, hvad konsekvenserne er, hvis prisen for flystellene for
F-35 stiger med 25 pct. samtidig med, at omkostningerne til vedligehold af F-35 sti-
ger med 24 pct.
Ministeren bedes redegøre for proportionerne mellem risiko og prisstigning. Hvis mu-
ligt gerne via graf eller andet, således at det er muligt at se hvor stor risiko, der er
for hvilke prisstigninger.
Ministeren bedes redegøre for, hvad regeringens indstilling vil være, hvis prisen på
flyene stiger. Ønsker regeringen da færre fly eller ønsker regeringen da at få tilført
flere midler?
”
•
Grundlag
Dette notat beror på evalueringerne af kampflykandidaterne.
Sagsfremstilling
Prisen på stel og motor for F-35
Prisen på stel og motor forhandles imellem F-35 programmet, der forhandler kollektivt på
vegne af partnerlandene, og producenterne af flystel (Lockheed Martin) og motor (Pratt &
Whitney). Den aftalte pris i kontrakten er bindende for producenterne, som bærer risikoen
for eventuelle fordyrelser i forhold til det aftalte. Prisen afspejler producenternes omkostnin-
ger og er faldet år efter år i takt med, at produktionsvolumen er steget og produktionslinjen
er modnet. Det er lagt til grund i evalueringerne, at F-35 programmet i de kommende år
forventer yderligere prisfald i takt med at flyet færdigudvikles, yderligere forøgelse af pro-
duktionsvolumen og overgangen til flerårige kontrakter.
Risikoen for en 25 pct. stigning i prisen på stel og motor i typevalgsrapporten er baseret på
et fald i produktionsvolumen i et meget ekstremt scenarie, hvor det amerikanske militær
køber ca. 1000 (ca. 40 pct.) færre fly end forudsat, og ingen partnerlande eller Foreign Mili-
tary Sales (FMS) kunder køber fly. I relation til sidstnævnte bemærkes, at levering til part-
nerlande og produktion af fly til FMS kunder allerede er i gang. Scenariet medfører samlet
set et fald i det totale antal producerede F-35 fly fra ca. 3.000 til ca. 1.400.