26. maj 2016
NOTAT 66: Mulighederne for opgaveløsning ved 23, 24 eller 25 F-35 fly
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”
Kan Danmark forsat opretholde et territorialt afvisningsberedskab og deltage i udvalgte
internationale operationer ved køb af henholdsvis 23, 24 eller 25 F35 Joint Strike Fighter
Fly? Endvidere, hvilke konsekvenser forventes dette at have for antallet af ansatte i flyve-
våbnet
?”
Grundlag
Rapport fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly.
Sagsfremstilling
I rapporten fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly konkluderes det bl.a., at det vil
være muligt at løse det nuværende opgavekompleks med 27 F-35 fly. Med færre end 27 F-
35 fly kan det nuværende opgavekompleks ikke løses.
Jf. notat 54 om dimensionering af nyt kampfly er kampflykapaciteten primært dimensioneret
ud fra antallet og omfanget af opgaver, som flyene skal kunne løse. Beregningsmetodikken,
der anvendes ved dimensionering af kampfly er, at man starter med at definerer et opgave-
kompleks og på den baggrund beregnes, hvor mange fly der er behov for. Beregningsmeto-
den er ikke umiddelbart anvendelig til at ”regne baglæns”, og beskrive hvilke opgaver, der
ville kunne løses med hhv. 23, 24, 25 osv. fly.
For at vise et spænd i antallet af kampfly har Udvalget for dimensionering af nyt kampfly
sammensat en række reducerede opgavepakker og set på, hvor mange fly dette ville kræve.
Alle de scenarier, der er beskrevet i dimensioneringsrapporten, indeholder en uændret løs-
ning af det nationale afvisningsberedskab, men reducerer i den internationale opgavevare-
tagelse. Udvalget har ikke beskrevet de sikkerhedspolitiske og alliancemæssige konsekven-
ser af de reducerede opgavekomplekser.
Hvis man fx halverer antallet af fly i internationale operationer fra 4 til 2 fly (dertil kommer
reservefly) vil der for F-35 vedkommende være et samlet behov for i alt 22 fly. Det bemær-
kes, at en halvering af styrkebidraget (antallet af udsendte fly) i forhold til i dag vil betyde,
at kun ca. halvdelen af alle NATO missionstyper for kampfly vil kunne løses. Det betyder i
store træk, at styrkebidraget kun kan deltage i udvalgte internationale missioner afhængigt
af, hvilke krav der stilles til den konkrete indsættelse af kampfly i den pågældende operati-
on.