23. maj 2016
NOTAT 60: FØLSOMHEDSANALYSER FOR SUPER HORNET
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”
Kan man lave en kombineret følsomhedsanalyse, hvor F/A- 18E Super Hornet sættes til
9.500 flyvetimer? Hvordan påvirker en sådan følsomhedsanalyse antallet af nødvendige fly-
stel og rangeringen af kandidaterne?
”
Grundlag
Stellevetiden på 6.000 flyvetimer for Super Hornet fremgår af US Navy International Pro-
grams Office’ besvarelse af Forsvarsministeriets ”Request for Binding Information” (RBI
2014) på vegne af USA. Det bemærkes, at alle prisoplysninger anvendt i følsomhedsanaly-
sen baseres på den to-sædede F- version af Super Hornet, da Forsvarsministeriet i forbin-
delse med modtagelse af svar på RBI 2014 som bekendt ikke har modtaget oplysninger fra
US Navy International Programs Office om den en-sædede E-version af Super Hornet.
Sagsfremstilling
Forøgelse af Super Hornets stellevetid fra 6.000 til 9.500 flyvetimer kombineret med anven-
delse af den en-sædede E-version af Super Hornet
Der er foretaget en følsomhedsanalyse, hvor forøgelse af stellevetiden fra 6.000 til 9.500
timer kombineres med den en-sædede E-version af Super Hornet. I forhold til dimensione-
ring af kapaciteten består forskellen på den én-sædede og to-sædede version i antallet af
flyvetimer til uddannelse. Det kræver flere flyvetimer at uddanne en besætning bestående
af både en pilot og en våbensystemoperatør.
Resultatet af følsomhedsanalysen er en reduktion i antallet af Super Hornet-stel fra 38 til 30,
idet der med den en-sædede E-version vil være et mindre behov for flyvetimer til uddannel-
se, da der kun vil skulle uddannes piloter og ikke våbensystemsoperatører. De estimerede
levetidsomkostninger reduceres med 7,8 mia., hvilket afspejler såvel reducerede anskaffel-
sesomkostninger som driftsomkostninger. Anskaffelsesomkostningerne reduceres af det la-
vere antal stel, imens driftsomkostningerne reduceres af lavere lønomkostninger og lavere
flyvetimerelaterede omkostninger, herunder omkostninger til brændstof og eksternt vedli-
gehold. Der ændres ikke ved rangeringen af kandidaterne, idet de estimerede levetidsom-
kostninger ved 30 Super Hornet stel i E-versionen er 52,8 mia. kr. og dermed 10,6 mia. kr.
højere end de estimerede levetidsomkostninger for Joint Strike Fighter (for 28 fly). De be-
regnede tal er opgjort i nutidsværdi i overensstemmelse med typevalgsrapporten og kan
dermed ikke direkte sammenlignes med tal, som i forbindelse med regeringsindstillingen
blev offentliggjort i 2014-priser.
Det beregnede antal stel og levetidsomkostninger er de samme ved en antaget stellevetid
på 9.500 timer, som de ville være ved en antaget stellevetid på 8.000 timer. Yderligere for-
øgelser af den antagede stellevetid udover 8.000 timer vil således ikke resultere i et lavere