Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648032_0001.png
23. maj 2016
NOTAT 49: PRISER PÅ F-35 OPDATERINGER
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”Jf. Notat 17 bedes ministeren kommentere på, at Joint Strike Fighter er estimeret til at væ-
re den dyreste kandidat i opdateringer. Ministeren bedes redegøre for, om prisen på 6,5
mia. i opdatering i flyenes levetid indgår som en bindende pris i kontrakten, eller om der er
risiko for prisstigning.”
Grundlag
Notatet beror på svar på Forsvarsministeriets ”Request for Binding Information” (RBI 2014)
samt opfølgende informationsindhentning ved Joint Strike Fighter Programme Office. Der-
udover beror notatet på den nuværende F-35 partnerskabsaftale (”Production, Sustainment,
and Follow-On Development” eller PSFD MOU), som Danmark tilsluttede sig i 2007. Partner-
skabsaftalen er indgået mellem USA, Storbritannien, Italien, Australien, Holland, Tyrkiet,
Canada, Norge og Danmark. Herudover er der som referencegrundlag anvendt historiske F-
16 data om opdateringsaktiviteter.
Sagsfremstilling
Forsvarsministeriet har på baggrund af leverandørens oplysninger beregnet omkostninger til
opdateringer af 28 fly i evalueringsperioden på 30 år. Analysen af omkostninger til opdate-
ringer baserer sig på oplysninger fra RBI kandidatsvar, idet der i RBI grundlaget er spurgt
specifikt til omkostninger for opdateringer over flyenes levetid. Opdateringerne omfatter
blandt andet udvikling, produktion og installation af hardware og software i fly og simulato-
rer. Leverandøren af F-35 har oplyst, at de estimerede priser for opdateringer er baseret på
erfaringer fra andre kampfly, herunder F-16 og F-18.
Ingen af kandidaterne har i RBI svaret om opdateringer inkluderet omkostninger til struktur-
forbedringer eller –reparationer. Det skyldes som udgangspunkt, at man ikke finder det
nødvendigt, da flyene er designet til levetiden på 6.000 eller 8.000 flyvetimer. Behovet for
strukturopdateringer hænger dog i stort omfang sammen med hvordan flyene anvendes, og
hvilket stressbelastning flyene udsættes for. Nyt Kampfly Program har derfor estimeret med
strukturopdateringer, som ligger udover leverandørens oplysninger, da de danske historiske
erfaringer med drift af kampfly viser, at der vil være behov for strukturopdateringer eller
strukturreparationer i løbet af en levetid på 30 år eller mere. Dette vil også gøre sig gæl-
dende for de nye kampfly, selv om strukturopdateringer ikke fremgår af kandidaternes RBI
svar. Det anvendte estimat for strukturopdateringer i beregningen af levetidsomkostninger
er baseret på historiske danske F-16 data.
F-35 PSFD MOU’en definerer rammerne for processen for opdateringerne, hvor Danmark har
medindflydelse på indhold og tidsrammen for implementeringen. Hver opdatering over leve-
tiden aftales mellem landene i partnerskabet, hvorefter F-35 programmet indgår kontrakten
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
på landenes vegne. Danmarks andel af udviklingsomkostningerne udgør ca. 1 pct. Det er på
nuværende tidspunkt aftalt, at Danmarks andel af udviklingsomkostningerne til opdateringer
maksimalt kan udgøre 200 mio. US dollars frem til år 2052, såfremt Danmark følger F-35
programmets udviklingsforløb. Danmark bestemmer dog ultimativt selv i, hvilket omfang
man ønsker at deltage i F-35 opdateringerne. Hertil skal lægges hardware, installationsom-
kostninger til det enkelte fly og simulator.
De 6,5 mia. kr. til opdatering i flyenes levetid indgår ikke i anskaffelseskontrakten, men er
det estimat, der indgår i evalueringen af de samlede levetidsomkostninger for Joint Strike
Fighter. Af dette beløb er estimeret 0,5 mia.kr. til F-35 strukturopdateringer.
SIDE 2/2