Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648027_0001.png
23. maj 2016
NOTAT 45: Kommentering af artikel ”Kampflykøb kan forringe forsvarets opera-
tive kapacitet” i Ingeniøren 19. maj 2016
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
Ministeren bedes kommentere på artiklen ”Kampfly kan forringe forsvarets operative kapa-
citet” fra Ingeniøren den 19. maj 2016. Herunder bedes Ministeren redegøre for, hvilke kon-
sekvenser indkøbet af kampfly vil have for forsvarets samlede operative kapacitet samt i
hvilket omfang anskaffelse af materiel vil påvirke drift af materiel.
Grundlag
Notatet er baseret på regeringens indstilling om at pege på 27 F-35 Joint Strike Fighter som
de kampfly, der skal erstatte den nuværende F-16 kampflykapacitet. Den samlede anskaf-
felsesudgift til nyt kampfly i størrelsesordnen 20 mia. kr. omfatter både selve anskaffelsen
og driften i indfasningsperioden frem til 2026.
Sagsfremstilling
Artiklen i Ingeniøren problematiserer, at anvendelse af råderummet på materielplanen til
anskaffelse af nyt kampfly ikke ville kunne ske uden at forringe forsvarets øvrige operative
kapaciteter.
Det skal indledningsvis understreges, at Forsvarets materielplan er udarbejdet med ud-
gangspunkt i, at Forsvarets eksisterende operative kapaciteter opretholdes. Heri indgår drift,
tekniske og operativt begrundede opdateringer samt erstatningsanskaffelser.
Den samlede bevilling til materielanskaffelser og materieldrift på materielplanen i perioden
2018-2026 udgør ca. 51,9 mia. kr. inkl. planlagt brug af opsparing, idet det er forudsat, at
bevillingsniveauet fra den nuværende forsvarsaftale 2013-17 videreføres.
For at kunne opretholde Forsvarets øvrige operative kapaciteter, er der på materielplanen
planlagt anvendelse af ca. 38,5 mia. kr. til både anskaffelser og understøttelse af driften
frem til 2026.
De planlagte midler på materielplanens anskaffelsesramme omfatter igangsatte og planlagte
materielanskaffelser inden for alle tre værn.
Inden for hærens område gennemføres eller planlægges en række større materielinveste-
ringer, herunder blandt andet nye pansrede mandskabsvogne, nyt artilleri, pansrede patrul-
jekøretøjer, opgradering af kampvogne, moderne kommunikationsudstyr og erstatning af
taktiske lastvogne, således at hærens materielbehov vurderes at være dækket frem til 2026.
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
Tilsvarende vurderes søværnets større materielbehov i forhold til at opretholde de operative
kapaciteter at være dækket frem til 2026, herunder blandt andet operativ ibrugtagning af
de nye fregatter og fleksible støtteskibe, den igangsatte modernisering af inspektionsskibe-
ne, anskaffelsen af et nyt inspektionsfartøj samt planlagt anskaffelse af nye missiler mv.
Med blandt andet den iværksatte anskaffelse af skibsbaserede helikoptere, implementering
af den taktiske helikoptertroppetransportkapacitet samt udskiftning af radarer vurderes fly-
vevåbnets kapaciteter også at være inddækket frem til 2026, bortset fra erstatningsanskaf-
felse af nyt kampfly.
Materielplanen omfatter endvidere en driftsramme til opretholdelse af driften af Forsvarets
og Hjemmeværnets operative kapaciteter på det nuværende aktivitetsniveau. Driftsrammen
understøtter blandt andet indkøb af drivmidler, ammunition, reservedele, ekstern vedlige-
holdelse og reparationer samt indkøb af eksempelvis håndvåben, uniformer og udrustning
samt personelradioer. Størstedelen af de planlagte midler på materielplanen er afsat til drif-
ten af Forsvarets operative kapaciteter.
På baggrund af den forudsatte samlede bevilling, det nuværende aktivitetsniveau og de
planlagte midler på materielplanen til opretholdelsen af Forsvarets operative kapaciteter –
bortset fra nyt kampfly – er der et samlet råderum på ca. 13,4 mia. kr. for perioden 2018-
2026.
Råderummet på materielplanen udgøres af såvel anskaffelses- som driftsmidler. Investerin-
gen i nyt kampfly skal på denne baggrund ses, som en erstatningsanskaffelse for den eksi-
sterende og nedslidte F-16 kapacitet. Størstedelen af råderummet under driftsmidlerne for-
udsættes anvendt til driften af nyt kampfly i indfasningsperioden, herunder i takt med at F-
16 udfases.
Det er vurderingen, at de allerede disponerede og planlagte ressourcer til anskaffelse og
drift på materielplanen i al væsentlighed opretholder Forsvarets øvrige operative kapaciteter
frem til 2026 med et aktivitetsniveau, der svarer til det nuværende. Anskaffelsen af nyt
kampfly vurderes således ikke at kompromittere opretholdelsen af og aktivitetsniveauet ved
Forsvarets øvrige operative kapaciteter.
En yderligere detaljering af oplysninger om anskaffelsesudgifter til nyt kampfly, planlagte
midler og råderum på materielplanen er kommercielt fortrolige, men kan på anmodning stil-
les til rådighed for forsvarsforligskredsen.
Artiklen i Ingeniøren henviser til en bemærkning fra NATO om, at anskaffelse af kampfly
kan gå ud over øvrige kapaciteter, såfremt der ikke tilføres flere midler. Eftersom materiel-
planen i al væsentlighed opretholder de operative kapaciteter vil Danmark i perioden frem til
2026 fortsat være i stand til at fastholde de danske tilsagn til NATO styrkemål.
SIDE 2/2