Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648020_0001.png
18. maj 2016
NOTAT 38: Piloters arbejdsvilkår og tjenestetid
Spørgsmål
Der er stillet spørgsmål om piloters arbejdsvilkår og tjenestetid, herunder:
Om det er korrekt forstået, at Udvalget for dimensionering af nyt kampfly har lagt til
grund, at kampflypiloterne kan udsendes 8 måneder om året og arbejde 48 timer om
ugen, når de ikke er udsendt?
Om det er korrekt forstået, at der i beslutningsgrundlaget er lagt til grund at tjenesteti-
den for piloter kan forøges fra i dag gennemsnitligt 8,5 år til 17 år? Hvorfor betragtes
dette som realistisk?
Grundlag
Notatet tager udgangspunkt i rapporten fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly.
Arbejdsvilkår
Forholdene omkring piloters arbejdsvilkår er beskrevet i notat/svar 23, som der henvises til.
Der er dimensioneret efter op til 8 måneders udsendelse i løbet af tre år i stedet for 6 må-
neders udsendelse i dag. I en situation med maksimal belastning, når det det fulde styrke-
bidrag er udsendt i et år, kan der således op stå en situation, hvor den enkelte pilot vil skul-
le være udsendt i op til 8 måneder. Tilsvarende vil der kunne forventes længere arbejdstid
for piloterne hjemme, når det fulde styrkebidrag er udsendt.
Tjenestetid for piloter
Den gennemsnitlige tjenestetid for piloter vurderes at kunne øges ved:
Forøgelse af de bonusbaserede lønsystemer.
Yderligere forlængelse af tjenestepligt.
Øget styring af piloters karriereforløb.
Det fremgår af rapporten fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly, at ”
I det omfang
nye piloter fremadrettet overenskomstansættes, og de tjenestemandsansatte piloter derved
bliver færre, vil tillæg for pilotuddannelsen i stigende grad alene være knyttet til tjeneste i
de stillinger, der indebærer et krav om at være pilot”
(side 50). Der er således allerede for-
bedrede muligheder for at styre og målrette incitamentsstrukturen.
Flere af ovenstående tiltag vil medføre en meromkostning, der skal holdes op imod den re-
ducerede omkostning i forbindelse med anskaffelse af fly til grund- og genomskolingsformål.
Den længere tjenestetid for piloter giver mulighed for at have en mindre kapacitet til grund-
og genomskolingsformål.