Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648009_0001.png
19. maj 2016
NOTAT 27: INDSAMLING AF DATA I SIMULATORER OG EVALUERINGSFLYVNING
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”Ministeren bedes besvare hvilken validitet, data, der er indsamlet i en simulator, har frem
for data, der er indhentet under virkelige forhold. Herunder redegøre for, hvilke forskelle der
kan opstå i resultaterne af de to forskellige testmetoder (simulator vs. virkelige forhold).”
Grundlag
Notatet baseres på den militærfaglige evalueringsmodel samt på gennemførte validerende
aktiviteter, der understøtter evalueringen af kampflyenes overlevelsesevne og missionseffek-
tivitet.
Sagsfremstilling
Anvendelse af data indsamlet under evalueringsflyvninger og i flysimulatorer
Evalueringsflyvninger og flyvning i simulatorer er i evalueringerne brugt som validerende
tiltag, der skal undersøge, hvorvidt det primære datagrundlag, som baserer sig på leveran-
dørernes svar på de fremsendte RBI-spørgsmål, er retvisende. Øvrige validerende tiltag har
inkluderet brugerinterviews med andre brugere af flyene samt systemtekniske analyser.
Evalueringsflyvningerne har primært været gennemført for at kunne validere kandidaternes
flyve- og manøvreegenskaber, mens flyvning i simulatorer hovedsageligt har været gennem-
ført for at kunne validere kandidaternes overlevelsesevne og missionseffektivitet i taktiske
scenarier. Derfor har hvert validerede tiltag på forskellig vis kunne bidrage til at undersøge
rigtigheden af det primære datagrundlag.
Validitet af simulatorflyvning
Validiteten af data, som er indsamlet ved simulatorflyvning, afhænger af simulatorens kvali-
tet, og i hvor høj grad den er i stand til at kunne gengive virkelige forhold. Derfor er der i
forbindelse med simulatorflyvningerne været gennemført analyser af danske eksperter, som
har kunnet identificere virkelighedsgraden af den pågældende simulator. Dette er gjort ved
at kigge mere detaljeret på grundlaget for de bagvedliggende simuleringsmodeller, der dels
gengiver flyets egne flyveegenskaber, sensorer og systemer og dels simulerer det omkring-
liggende operationsmiljø.
For F-35-flyets vedkommende har eksperterne konkluderet, at simulatoren har en høj fideli-
tet, hvorfor validiteten af de indsamlede data er tilsvarende høj. Samme virkelighedsgrad
har ikke gjort sig gældende for de øvrige kandidater.
Validitet af evalueringsflyvning
Evalueringsflyvningerne har for Eurofighters og Super Hornets vedkommende været under-
lagt en række restriktioner i forhold til flyvehøjder, flyvehastighed og anvendelse af senso-
rer, som det i fredstid ikke er muligt at overskride. På trods heraf vurderes validiteten af et
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
kampflys flyve- og manøvreegenskaber på evalueringsflyvninger at være højere end ved
flyvning i simulator.
F-35 produceres kun i en én-sædet version, hvor der ikke er plads til en flyveinstruktør. Det
vil derfor tage lang tid og være ressourcekrævende at uddanne en dansk pilot i forhold til
de få evalueringsflyvninger, som skal gennemføres. Dertil kommer, at de andre lande, som
har købt F-35, først har haft mulighed for at flyve flyet, når leveringen af det første købte fly
har fundet sted. Der stilles således ikke fra F-35 partnerskabets side fly til rådighed til denne
slags aktiviteter, og derfor har der fra dansk side ikke været spurgt ind til, hvorvidt danske
piloter kunne gennemføre evalueringsflyvninger.
I stedet har der været gennemført flyvninger i en specialdesignet simulator, der kan gengive
F-35-flyets flyve- og manøvreegenskaber, og som anvendes af producenten i test- og udvik-
lingsfasen. Hvad angår flyve- og manøvregenskaber er validiteten af simulatorflyvningerne
ikke lige så høj som de faktiske flyvninger i flyet, men simulatoreksperterne har vurderet, at
F-35 flyets specialdesignede simulator har en tilstrækkeligt høj fidelitet, der kan validere
leverandørernes svar på de fremsendte spørgsmål.
Dertil kommer, at en dansk testpilot er tilknyttet udviklingsprogrammet af F-35 i USA. Pilo-
ten flyver på daglig basis ved siden af F-35 flyet i et F-16 fly. Testpilotens erfaringer med F-
35 flyets flyve- og manøvreegenskaber har også været anvendt i evalueringen.
Den samlede mængde af validerende tiltag giver på trods af de manglende evalueringsflyv-
ninger derfor ikke anledning til at betvivle rigtigheden af F-35-programmets fremsendte da-
tagrundlag, ligesom de validerende aktiviteter for de øvrige kandidaters vedkommende hel-
ler ikke har givet anledning til bemærkninger.
SIDE 2/2