Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648008_0001.png
19. maj 2016
NOTAT 26: TIDSPUNKT FOR VURDERING AF KANDIDATERNES OVERLEVELSES-
EVNE OG MISSIONSEFFEKTIVITET
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”Data til vurdering af Joint Strike Fighter er indhentet i en flysimulator, som simulerer Joint
Strike Fighter i en fremtidig version omkring år 2024. Er der i vurderingen af de tre forskelli-
ge flytyper taget højde for den tidsmæssige forskel og udviklingsmuligheder for de to andre
fabrikanter, der har stillet en flytype til vurdering, som er 2016 niveau?”
Grundlag
Notatet baseres på den militærfaglige evalueringsmodel samt på kandidaternes besvarelse
af Forsvarsministeriets ”Request for Binding Information” (RBI 2014).
Sagsfremstilling
Tidspunkt for evaluering af kandidaternes overlevelsesevne og missionseffektivitet
Evalueringen af flyenes overlevelsesevne og missionseffektivitet tager for alle kandidaternes
vedkommende udgangspunkt i samme årstal (2020), som er fastsat ud fra det oprindelige
forventede leveringstidspunkt for de første danske fly.
I de fremsendte spørgsmål til kandidaterne er leverandørerne af flyet derfor blevet bedt om
at svare på flyets overlevelsesevne og missionseffektivitet ud fra den konfiguration, som
flyet forventes at have i 2020. Det betyder, at der i evalueringsøjemed er skabt et sammen-
ligneligt grundlag, og at kandidaterne selv har haft mulighed for at tydeliggøre flyenes ope-
rative kapacitet på dette tidspunkt, selvom de i dag befinder sig på forskellige udviklingssta-
dier.
Der er for alle kandidaters vedkommende tale om at, den software- og hardwarekonfigura-
tion, som er blevet evalueret, endnu ikke har været anvendt operativt.
Fremadrettede udviklingsmuligheder
Flyenes fremadrettede udviklingsmuligheder er undersøgt som en del af fremtidssikringen
inden for det militærfaglige evalueringsområde.
Kandidaterne er i de fremsendte spørgsmål blevet bedt om at besvare, hvorledes flyet på
sigt holdes opdateret. På baggrund af disse svar er det blandt andet undersøgt, hvorvidt
flyet kan forventes at opretholde dets operative og tekniske relevans i den forventede leve-
tid. Dette gøres ved at undersøge, hvorvidt der et relevant operativt, teknisk og aftalemæs-
sigt grundlag, der kan muliggøre, at flyet holdes opdateret.