Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1648005_0001.png
19. maj 2016
NOTAT 23: PILOTERS ARBEJDSVILKÅR MV.
Formål
Dette notat beskriver, hvordan piloter arbejdsvilkår, stressniveau samt den øgede risiko for
fejl grundet piloternes øgede arbejdspres håndteres.
Grundlag
Notatet tager udgangspunkt i rapporten fra Udvalget for dimensionering af nyt kampfly.
Håndtering af arbejdsvilkår, stress og risiko for fejl
Særligt i den situation, hvor Forsvaret er maksimalt udsendt i internationale operationer
med det fulde antal piloter (og i et helt år) peger rapporten på nødvendigheden af en række
tiltag, der bl.a. påvirker piloternes arbejdsvilkår. En situation, hvor det maksimale antal fly-
vende piloter er kontinuerligt udsendt i et år, er ikke set i de hidtidige udsendelser af F-16
bidrag. Der vil derfor være tale om en særlig situation, som Forsvaret i givet fald vil kunne
håndtere. Når Forsvaret er udsendt i internationale operationer fx med færre piloter eller i
kortere tid, vil påvirkningen af arbejdsvilkårene være mindre.
Øget arbejdstid og flere opgaver, som skal løses på kortere tid, vil i sagens natur altid påvir-
ke flyvesikkerheden i negativ retning, eftersom øget arbejdspres som udgangspunkt øger
risikoen for fejl i forbindelse med flyvning. Forsvaret vil under alle omstændigheder sørge
for, at flyvesikkerheden ikke kompromitteres.
I tilfælde af, at der er risici, der måtte resultere i situationer, der fx kunne få sikker-
hedsmæssige konsekvenser, vil Forsvaret justere opgaveløsningen og om nødvendigt
standse denne, indtil forholdene er bragt i orden.
Forsvaret vil i øvrigt følge udviklingen
og løbende tage nødvendige skridt til at tilgodese det afgørende hensyn til en sikker og for-
svarlig opgaveløsning.
Samlet set må man særligt i maksbelastningssituationen acceptere risikoen for, at Forsvaret
kan få behov for at foretage afhjælpende initiativer, således at sikkerheden for personellet
ikke kompromitteres, og således under visse omstændigheder bliver nødt til at prioritere
inden for kampflystrukturens samlede opgaveløsning.