19. maj 2016
NOTAT 22: SERVICERING AF KAMPFLY I DANMARK
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen vil sikre, at de nye kampfly bliver service-
ret i Danmark på samme måde som F-16 flyene gør i dag. Herunder, hvordan det vil blive
sikret.
hold til etablissementsstrukturen og antal berørte medarbejdere i Danmark. I fald man
lader service gå til Italien eller andre lande, bedes Ministeren redegøre for, om udgiften
da vil være omfattet af modkøbsreglerne?”
Ministeren bedes redegøre for planerne for vedligehold af de nye kampfly både set i for-
Grundlag
Notatet beror på kandidaternes besvarelse af Request for Binding Information 2014 samt
evalueringsresultaterne.
Sagsfremstilling
Som det kendes fra F-16 flyene vil der fortsat skulle gennemføres vedligeholdelse på Flyve-
station Skrydstrup. Det nye kampflys opgavekompleks er tilsvarende F-16 flyenes opgaver,
hvilket betyder, at de daglige opgaver med klargøring, afsendelse og modtagelse af kampfly
og servicering stort set er det samme. Fighter Wing Skrydstrup skal fortsat være i stand til
at varetage disse opgaver, og organisationen skal være dimensioneret til at varetage opga-
verne, når der eksempelvis sendes fly og personel i internationale operationer, samtidig med
at der flyves afvisningsberedskab og pilottræning på Flyvestation Skrydstrup.
På nye kampfly forventes der at være mindre vedligeholdelse end på F-16 fly. Der ombyttes
i højere grad reservedele, i stedet for at flyet afventer, at delene repareres. Desuden for-
ventes vedligeholdelseskonceptet for F-35 Joint Strike Fighter at være mere effektivt end på
F-16, idet der i større omfang gøres brug af integrerede fejlfindings- og diagnosticeringssy-
stemer. De nye fly er derfor flyveklare i længere tid og bruger mindre tid på værksted end
F-16 flyet.
Den endelige struktur og organisation er ikke fastlagt, men der forventes ca. 10 % færre
medarbejdere på Flyvestation Skrydstrup. Det er det samlede bemandingskrav i år med
internationale operationer, der er dimensionerende for driftsstrukturen og logistikorganisati-
onen. Det skyldes, at logistikstrukturen som tidligere nævnt her både skal understøtte de
internationale operationer ude, samt trænings- og afvisningsberedskabsaktiviteter hjemme.
Udover vedligeholdelsen på Flyvestation Skrydstrup, så udføres der i dag vedligeholdelse af
F-16 flyene på Hovedværkstedet i Aalborg. I dag anvender Hovedværksted Aalborg ca. 40
årsværk til komplekst og længerevarende F-16 vedligeholdelse. For nyt kampfly er det ikke