19. maj 2016
NOTAT 20: PLANER MED F-16 FLY, RESERVEDELE OG VÅBEN MV.
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
”Ministeren bedes redegøre for, hvilke planer regeringen har med de 47 F-16 fly og der-
tilhørende reservedele, udstyr, specialværktøj mv., som Danmark råder over pt.? Skal de
sælges, skrottes, gives bort eller andet?
kan bruges til Joint Strike Fighter?”
Ministeren bedes redegøre for, om de våbensystemer og lagre, som vi har til F-16 i dag,
Grundlag
Notatet er baseret på data om Forsvarets 44 nuværende F-16 fly.
Sagsfremstilling
F-16 flyene vil blive udfaset i takt med at restlevetiden for flyene opbruges. Eventuelle
brugbare reservedele fra udfasede fly vil løbende blive genanvendt i størst muligt omfang
med henblik på at minimere omkostningerne til anskaffelse af reservedele til de F-16 fly, der
fortsat flyves med frem mod udfasningen.
Når alle flyene er udfasede vil overskydende reservedele og udstyr med videre søges solgt
til brugere, der stadig flyver F-16 fly i tilsvarende konfigurationer som Danmark.
Inden et eventuelt salg eller bortskaffelse af de udfasede F-16 fly, udstyr, reservedele og
våben kan foretages, vil der være forhold, som skal afklares med den amerikanske regering.
Danmark har i forbindelse med anskaffelsen af F-16 og under de løbende opdateringspro-
grammer forpligtiget sig til at overholde amerikanske regler om eksport (salg/bortskaffelse)
af amerikansk våbensystemer og teknologi. Et eventuelt salg af Danske F-16 fly, udstyr,
reservedele skal derfor godkendes af USA.
Hvor det er muligt og økonomisk rentabelt anvendes udstyr og specialværktøj fra F-16 flye-
ne til det nye kampfly, idet de nærmere forhold planlægges klarlagt i forbindelse med kon-
traheringsfasen efter typevalget.
De våbentyper, som anvendes på F-16 flyet, kan i stort omfang anvendes på Joint Strike
Fighter. Nyanskaffelser og eventuelle bortskaffelser af våbentyper vil derfor blive reduceret
mest muligt. Det må dog forudses, at enkelte våbentyper til F-16 flyene vil være teknisk
forældede i løbet af 2020’erne. Der er planlagt med anskaffelse af våben til nye kampfly, og
omkostningerne hertil indgår i evalueringerne.