Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1647993_0001.png
18. maj 2016
NOTAT 11: FLYVETIMEPRODUKTION PER FLY I ÅR MED INTERNATIONALE OPE-
RATIONER
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
Hvad definerer det årlige flyvetimebehov på 290 timer per fly i år med internationale opera-
tioner? Er dette tal fx påvirkelig af antal samlede missioner, som Danmark deltager i, eller er
det et fast krav til deltagelse i hver enkelt mission, uanset antal?
Grundlag
Notatet beror på den militærfaglige evaluering af kandidaterne.
Sagsfremstilling
I evalueringen af kampflykandidaterne er det forudsat, at der hhv. afflyves 250 timer årligt
per fly i den hjemlige struktur, 260 timer per fly i år, hvor der udsendes bidrag til Air Poli-
cing missioner, og 290 timer per fly i år med internationale operationer. Disse flyvetimetal
blev i forbindelse med den eksterne kvalitetssikring af evalueringerne vurderet til at være
realistiske om end ambitiøse produktionsmål for en dansk kampflystruktur.
En lang række faktorer (eksempelvis organisation og vedligeholdelseskapacitet, forsynings-
kapacitet, arbejdstidsforhold, økonomi og flysikkerhed m.v.) vil i kombination påvirke rådig-
heden over flyene til den operative opgaveløsning, samt evnen til at producere de årlige
flyvetimer per fly.
Flyvetimetallet på 290 timer per fly er således et udtryk for det antal timer, som den danske
kampflystruktur gennemsnitligt forventes at kunne flyve på de nye danske kampfly pr. fly i
år, hvor der deltages i internationale operationer. Flyvetimeproduktionen muliggøres blandt
andet af, at det tekniske personel under internationale operationer vil være til rådighed
døgnet rundt, og at eksterne leverandører understøtter den intensiverede flyvetimeproduk-
tion med bl.a. øget adgang til reservedele.