Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1647990_0001.png
19. maj 2016
NOTAT 8: FØLSOMHEDSANALYSER FOR SUPER HORNET
Spørgsmål
Dette notat besvarer følgende spørgsmål:
Kan man lave en kombineret følsomhedsanalyse, hvor F/A- 18E Super Hornet sættes til
8.000 flyvetimer? Hvordan påvirker en sådan følsomhedsanalyse antallet af nødvendige
flystel og rangeringen af kandidaterne?
Grundlag
Stellevetiden på 6.000 flyvetimer for Super Hornet fremgår af US Navy International Pro-
grams Office’ besvarelse af Forsvarsministeriets ”Request for Binding Information” (RBI
2014) på vegne af USA. Det bemærkes, at alle prisoplysninger anvendt i følsomhedsanaly-
sen baseres på den to-sædede F- version af Super Hornet, da Forsvarsministeriet i forbin-
delse med modtagelse af svar på RBI 2014 som bekendt ikke har modtaget oplysninger fra
US Navy International Programs Office om den en-sædede E-version af Super Hornet.
Sagsfremstilling
Forøgelse af Super Hornets stellevetid fra 6.000 til 8.000 flyvetimer kombineret med anven-
delse af den en-sædede E-version af Super Hornet
Der er foretaget en følsomhedsanalyse, hvor forøgelse af stellevetiden fra 6.000 til 8.000
timer kombineres med den en-sædede E-version af Super Hornet. I forhold til dimensione-
ring af kapaciteten består forskellen på den én-sædede og to-sædede version i antallet af
flyvetimer til uddannelse. Det kræver flere flyvetimer at uddanne en besætning bestående
af både en pilot og en våbensystemoperatør.
Resultatet af den kombinerede følsomhedsanalyse er en reduktion i antallet af nødvendige
Super Hornet-stel fra 38 til 30, idet der med den en-sædede E-version vil være et mindre
behov for flyvetimer til uddannelse, da der kun vil skulle uddannes piloter og ikke våbensy-
stemsoperatører. De estimerede levetidsomkostninger reduceres med 7,8 mia., hvilket af-
spejler såvel reducerede anskaffelsesomkostninger som driftsomkostninger. Anskaffelses-
omkostningerne reduceres af det lavere antal stel, imens driftsomkostningerne reduceres af
lavere lønomkostninger og lavere flyvetimerelaterede omkostninger, herunder omkostninger
til brændstof og eksternt vedligehold. Der ændres ikke ved rangeringen af kandidaterne i
den økonomiske evaluering, idet de estimerede levetidsomkostninger ved 30 Super Hornet
stel i E-versionen er 52,8 mia. kr. og dermed 10,6 mia. kr. højere end de estimerede leve-
tidsomkostninger for Joint Strike Fighter (for 28 fly). De beregnede tal er opgjort i nutids-
værdi i overensstemmelse med typevalgsrapporten og kan dermed ikke direkte sammenlig-
nes med tal, som i forbindelse med regeringsindstillingen blev offentliggjort i 2014-priser.
Det bemærkes, at der i dette notat ikke tages højde for, i hvilket omfang anvendelse af den
én-sædede Super Hornet påvirker rangeringen inden for de øvrige evalueringsområder.