Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 150
Offentligt
1647984_0001.png
15. maj 2016
NOTAT 2: F-35 FLYETS EVNE TIL AT OPERERE I ARKTIS MED ÉN MOTOR
Formål
Dette notat redegør for F-35’s evne til at operere i Arktis, herunder fra små lufthavne, samt
betydningen af, at flyet kun har én motor.
Grundlag
Notatet beror på den militærfaglige evaluering af F-35’s overlevelsesevne og missionseffek-
tivitet, som er baseret på informationer fra Joint Strike Fighter Program Office.
Sagsfremstilling
F-35’s evne til at operere i Arktis
Henset til F-35-flyets start- og landingsdistancer er det kun muligt at operere fra visse grøn-
landske landingspladser, herunder eksempelvis Thule Air Base og lufthavnen i Søndre
Strømfjord. Dette skyldes dels landingsbanens længde men også, at disse landingspladser
er forberedt til at kunne modtage og afsende militære fly.
Der er ikke i forbindelse med evalueringerne foretaget nærmere undersøgelser af danske
kampflys muligheder for at operere fra mindre grønlandske lufthavne. Dette vil i givet fald
kræve nærmere undersøgelser. Det bemærkes, at det ikke kun afhænger af landingsbaner-
nes længde, men også af en række logistiske forhold.
I den militærfaglige evaluering er F-35’s overlevelsesevne og missionseffektivitet vurderet i
et missionsscenarie, hvor flyet opererer fra Thule Air Base i det nordvestlige Grønland. Her
er det blandt andet undersøgt, hvorvidt flyet er i stand til at lette og lande fra korte og glat-
te baner. Det er dertil undersøgt, hvorvidt flyet er i stand til at kunne operere over store
afstande og samtidig løse en række overvågnings- og eftersøgningsopgaver. Evalueringsre-
sultaterne viser, af F-35 i dette arktiske missionsscenarie klarer sig bedre end de to andre
kandidater. Kampflykandidaternes specifikke start- og landingsdistancer er militært klassifi-
cerede, men kan på anmodning blive forevist forsvarsforligskredsen.
Betydningen af en motor for F-35’s evne til at operere i Arktis
Et moderne kampflys overlevelsesevne er afhængig af samspillet mellem mange forskellige
undersystemer, herunder flyets selvbeskyttelsessystemer, design, udformning og redundan-
sen af de elektriske og hydrauliske systemer. Evalueringen af F-35’s overlevelsesevne i det
arktiske missionsscenarie viser, at den har bedre overlevelsesevne end de to andre kandida-
ter, også på trods af, at F-35 kun har en motor. Dette skyldes primært, at pålideligheden af
moderne flymotorer er så stor, at de selv med større skader kan bringe et kampfly sikkert
tilbage til landing.
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 150: Kampflyforligsnotater, fra forsvarsministeren
Det bemærkes i øvrigt, at ingen af de 10 danske F-16 havarier skyldes motorfejl eller mo-
torstop. Motoren til F-16 er designet i 1970’erne, og det må forventes, at nye flymotorer er
mindst lige så pålidelige.
SIDE 2/2