Aktstykke nr.
Folketinget -NaN
Forsvarsministeriet.
København, den 25. maj 2016.
a.
Forsvarsministeriet anmoder hermed om Finansudvalgets tilslutning til, at Forsvarsministeriets
Ejendomsstyrelse indgår lejeaftale vedrørende ejendommene Sylbækvej 10 og 42, 8230 Åbyhøj til
brug for Forsvarets Sundhedstjenestes Uddannelsesafdeling. Lejemålet er uopsigeligt i fem år, og le-
jeforpligtigelser, engangsudgifter til særinstallationer og flytning samt driftsudgifter er for hele uop-
sigelighedsperioden opgjort til 78,0 mio. kr.
Lejeaftalen medfører ikke udgifter i indeværende finansår.
Forsvarets Sundhedstjeneste er i dag indplaceret på Flyvestation Skalstrup. I henhold til aftale om
”Organiseringen af ledelsen af forsvaret og tillæg til aftale på forsvarsområdet 2013-2017” af 10.
april 2014 skal Forsvarets Sundhedstjeneste som en myndighed under Den Værnsfælles Forsvars-
kommando flyttes fra Flyvestation Skalstrup til Aarhus. Øvrige myndigheder på Flyvestation Skal-
strup flyttes eller udmatrikuleres, hvorefter Skalstrup afhændes.
Den administrative del af Forsvarets Sundhedstjeneste samplaceres med staben for Forsvarets De-
pot og Distribution og staben for Forsvarets Hovedværksteder i eksisterende lejemål i Brabrand i for-
bindelse med Marinestabens udflytning til Karup. Lejemålet i Brabrand kan imidlertid ikke samtidigt
rumme Forsvarets Sundhedstjenestes Uddannelsesafdeling, da der ikke er tilstrækkelig ledig kapaci-
tet. Derudover kan lejemålet i Brabrand ikke inddække Uddannelsesafdelingens behov for uddannel-
ses-, kontor, depot-, garage- og indkvarteringsfaciliteter. Forsvaret har ikke øvrige eksisterende faci-
liteter i Aarhus, hvor uddannelsesafdelingen kan indplaceres.
Samlet økonomisk vurdering af lejemål
I forbindelse med flytningen fra Skalstrup til Aarhus er der foretaget totaløkonomiske overvejelser.
Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har afsøgt markedet, og der har været rettet henvendelse til
Aarhus Kommune og til eksterne såvel som interne ejendomsmæglere. Efterfølgende er der blevet
gennemført realitetsforhandlinger med fire tilbudsgivere. Blandt de fire muligheder var nybyg, tilbyg
til eksisterende ejendom, samt lejemål.
Værnsfælles Forsvarskommando og Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse har vurderet lejemålet
på Sylbækvej som det bedste. Set over en femårsperiode er lejemålet det økonomisk mest fordelagti-
ge, og over en periode på ti og femten år er økonomien på den valgte løsningsmodel nær de to ny-
bygningsmodeller. Lejemålet på Sylbækvej er samtidig den løsningsmodel, der er mest fleksibel mht.
overtagelse, udvidelses- og reduceringsmuligheder, ligesom Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse
b.
AG000722