Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 134
Offentligt
DET TALTE ORD GÆLDER
FM indledning til FOU høring om Nyt Kampfly den 25. maj 2016
[Indlæg om finansiering af nyt kampfly]
Finansieringsbehovet ved 27 JSF fly udgør i størrelsesordnen 20 mia. kr.
Udgifterne omfatter både selve anskaffelsen og driften i
indfasningsperioden frem til 2026.
Regeringen ønsker, at finansieringen af nyt kampfly sker inden for
Forsvarets ramme som aftalt i forsvarsaftalen 2013-2017. Det er også
regeringens ambition, at anskaffelsen af nyt kampfly skal ske uden
konsekvenser for Forsvarets øvrige operative kapaciteter.
Regeringens udspil til finansiering af nyt kampfly består derfor af 3
hovedelementer:
råderum under materielplanen
effektiviseringer fra allerede gennemførte budgetanalyser
yderligere effektiviseringer
[Råderum under materielplanen]
Finansieringen af nyt kampfly vil for langt størstedelen ske ved
anvendelsen af det råderum, der er på Forsvarets materielplan frem til
2026. Samlet set udgør det ca. 13,4 mia. kr.
1
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 134: Præsentationer fra udvalgets høring om nyt kampfly, den 25. maj 2016
DET TALTE ORD GÆLDER
FM indledning til FOU høring om Nyt Kampfly den 25. maj 2016
Anskaffelsen af nyt kampfly sker ikke på bekostning af andet planlagt
materiel til Forsvaret. Øvrige planlagte midler under materielplanen frem
til 2026 opretholder i al væsentlighed de øvrige operative kapaciteter.
Det skal bl.a. ses i sammenhæng med, at der allerede er igangsat
væsentlige materialeanskaffelser inden for alle tre værn. Eksempelvis er
der på hærens område indgået kontrakt på nye pansrede mandskabsvogne,
iværksat anskaffelse af nyt artilleri, pansrede patruljekøretøjer mv. På
søværnets område er moderniseringen af inspektionsskibene i gang, et nyt
inspektionsfartøj er under bygning. På flyvevåbnets område er der
anskaffet nye skibsbaserede helikoptere.
Disse investeringer vil kombineret med de kommende års investeringer på
materielplanen betyde, at hærens, søværnets og flyvevåbnets nuværende
operative kapaciteter bortset fra kampfly i al væsentlighed kan
opretholdes.
En del af den samlede anskaffelsesudgift til nyt kampfly vedrører driften i
indfasningsperioden frem til 2026. Størstedelen af råderummet under
driftsmidlerne på materielplanen forudsattes således anvendt hertil,
herunder i takt med, at F-16 udfases frem til 2024.
2
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 134: Præsentationer fra udvalgets høring om nyt kampfly, den 25. maj 2016
DET TALTE ORD GÆLDER
FM indledning til FOU høring om Nyt Kampfly den 25. maj 2016
[Effektiviseringer fra gennemførte budgetanalyser]
Forsvarsministeriet effektiviserer – på linje med andre offentlige
institutioner – løbende for at sikre, at vi får mest muligt forsvar for
pengene.
Som led i den nuværende forsvarsaftale er der allerede gennemført
budgetanalyser på Forsvarsministeriets område, der har anvist et
effektiviseringsprovenu på knap 0,3 mia. kr. årligt. I indfasningsperioden
for nyt kampfly frem til 2026 udgør det ca. 2,3 mia. kr.
Effektiviseringer fra allerede gennemførte budgetanalyser bidrager således
til at finansiere udgifterne til kampfly uden konsekvenser for Forsvarets
nuværende operative evne.
[Yderligere effektiviseringer og ejendomssalg]
Forsvarsministeriet skal naturligvis – på linje med andre offentlige
institutioner – fortsat løbende effektivisere for at sikre, at vi får mest
muligt forsvar for pengene.
Yderligere effektiviseringer skal bidrage med i størrelsesordenen 0,4 mia.
kr. årligt, herunder ved igangsættelse af nye budgetanalyser i perioden
2018-2026. Samlet set skal yderligere effektiviseringer bidrage med ca. 3
mia. kr. til finansieringen af anskaffelsen af nyt kampfly.
3
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 134: Præsentationer fra udvalgets høring om nyt kampfly, den 25. maj 2016
DET TALTE ORD GÆLDER
FM indledning til FOU høring om Nyt Kampfly den 25. maj 2016
Regeringen vil i sit oplæg til næste forsvarsforlig præsentere konkrete
forslag til effektiviseringer.
[Afslutning]
Regeringen har således fremlagt en samlet finansieringsplan for
anskaffelse af nyt kampfly inden for Forsvarets ramme som aftalt i
forsvarsaftalen 2013-2017 og med ambitionen om, at anskaffelsen skal ske
uden konsekvenser for Forsvarets øvrige operative kapaciteter.
4