Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 121
Offentligt
Til Forsvarsudvalget
Et – forhåbentligt – dumt spørgsmål:
Nu ser det så ud til at blive F-35, Danmark køber. En af opgaverne, den skal løse, er
afvisningsberedskab, men som helt almindelig uvidende undrer jeg mig over, hvordan
man laver afvisningsberedskab mod flytyper, der flyver 500-600 km/t hurtigere end en
selv?
F-35 er opgivet til at kunne flyve 1.930 km/t. De russiske fly, der kunne tænkes at krænke
dansk luftrum nu og i fremtiden, flyver meget hurtigere. Mig-29 (og i fremtiden: Mig-35)
flyver 2.400 km/t, Su-27 flyver 2.500 km/t og fremtidens russiske fly, PAK FA, er opgivet
til 2.440 km/t (Wikipedia). Det eneste fly af de tre kandidater, der kan matche den fart, er
Eurofighter, som er opgivet til 2.495 km/t (Wikipedia).
Jeg er ikke ekspert – jeg er nærmest ikke engang amatør – men jeg kan ikke forstå,
hvordan man i en F-35 kan afvise et fly, der uden videre kan flyve væk fra én? Det er der
sikkert – forhåbentlig – et godt svar på. Eller hvad?
Mvh
Lau Sander Esbensen
Lejrevej 20
3650 Ølstykke