Forsvarsudvalget 2015-16, Det Udenrigspolitiske Nævn 2015-16
FOU Alm.del Bilag 119, UPN Alm.del Bilag 226
Offentligt
1633124_0001.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS
KOMMENDE
KAMPFLY
EVALUERING AF EUROFIGHTER,
JOINT STRIKE FIGHTER OG SUPER HORNET
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0002.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0003.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0004.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
SAMMENFATNING
Formål
Formålet med dette beslutningsgrundlag er at præsen-
tere Nyt Kamp y Programs evalueringsresultater for de
tre kamp ykandidater, der indgår i det danske typevalg.
Det følger af den politiske aftale på forsvarsområdet
2013-2017, at der skal tilvejebringes det bedst mulige
grundlag for en politisk beslutning om typevalg.
Baggrunden for forsvarsaftalens fokus på nye kamp y er
dels en konstatering af et dansk sikkerhedspolitisk behov
for kamp y, dels en anerkendelse af, at de nuværende
danske F-16 y nærmer sig afslutningen af deres levetid.
I 2020 vil de danske F-16 y have øjet cirka 40 år og
der vil være betydelige operative, tekniske og økonomi-
ske udfordringer forbundet med en fortsat anvendelse.
F/A-18F Super Hornet,
der er udviklet i USA. Ho-
vedproducenten bag Super Hornet er amerikanske
Boeing. U.S. Navy International Programs O ce er
leverandør af yet på vegne af USA.
Evalueringsområder og rammer
For at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for en
politisk beslutning om typevalg er de tre kamp ykandi-
dater evalueret inden for re særskilte områder:
Strategiske forhold:
kandidaternes varetagelse eller op-
fyldelse af overordnede danske forsvars- og sikker-
hedspolitiske målsætninger, herunder potentialet for
samarbejde med andre lande.
Militære forhold:
kandidaternes evne til at løse kamp-
yopgaver (missionse ektivitet), kandidaternes over-
levelsesevne, muligheden for at holde yet operativt
og teknisk relevant i den forventede levetid (frem-
tidssikring) samt risici forbundet med den enkelte
kandidat, der ikke kan kvanti ceres økonomisk (kan-
didatrisiko).
Økonomiske forhold:
kandidaternes estimerede leve-
tidsomkostninger, herunder omkostninger forbun-
det med anska else, løbende drift og vedligeholdelse
samt kvanti cerbare risici.
Industrielle forhold:
kandidaternes understøttelse af
væsentlige danske sikkerhedsinteresser gennem in-
dustrisamarbejde med dansk forsvarsindustri.
Evalueringerne har taget udgangspunkt i en 30-årig
anvendelsesperiode for de nye kamp y (2020-2049).
Evalueringerne har endvidere taget udgangspunktet i
en fortsættelse af det nuværende opgavekompleks og
ambitionsniveau for den danske F-16 kamp ykapacitet.
Kamp ykandidaterne
De tre kamp ykandidater, der indgår i den danske ty-
pevalgsproces, er:
Euro ghter,
der er udviklet i et partnerskab mellem
Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien. Hoved-
producenten bag Euro ghter er europæiske Airbus.
Det tyske forsvarsministerium er leverandør af yet
på vegne af Tyskland.
F-35A Joint Strike Fighter,
der er udviklet i et sam-
arbejde mellem ni partnerlande (USA, Storbritan-
nien, Italien, Holland, Tyrkiet, Australien, Norge,
Danmark og Canada). Hovedproducenten bag Joint
Strike Fighter er amerikanske Lockheed Martin. Joint
Strike Fighter Program O ce er leverandør af yet
på vegne af USA.
4
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0005.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
SAMMENFATNING
Dette indebærer således, at der er taget udgangspunkt i,
at en fremtidig dansk kamp ykapacitet fortsat skal løse:
afvisningsberedskab, der kan foretage suverænitets-
hævdelse og overvågningsopgaver med indsættelse
med et meget kort varsel. Dertil øvrige nationale
opgaver, herunder støtte til Politiet og andre myn-
digheder.
-
sopgaver med et kamp ybidrag på højt beredskab,
hvor der kan udsendes re kamp y i en periode på op
til 12 måneder hvert tredje år. Herudover periodisk
kamp ybidrag til NATO Air Policing missioner.
Det primære informationsgrundlag er besvarelserne af
den informationsanmodning
’Request for Binding Infor-
mation’
(RBI), som blev fremsendt til kandidaterne den
10. april 2014. Ved genopstarten af typevalgsprocessen
deltog også det svenske kamp y, Gripen som kandidat,
men Gripen udgik, da man fra svensk side valgte ikke
-
svarelser fra leverandørerne af Euro ghter, Joint Strike
Fighter og Super Hornet den 21. juli 2014.
For at sikre gyldigheden af informationerne i leveran-
dørernes RBI-besvarelser, er besvarelsen af hvert af de
i en valideringsproces. I de tilfælde, hvor Nyt Kamp y
Program har afdækket mangler, udeståender eller risiko
for misforståelser, er der gennemført en validerings-
strategi i tre trin:
-
rerne inden for hvert evalueringsområde (en såkaldt
’Request for Clari cation’
(RFC)).
eller orienteringer af leverandører eller hovedpro-
ducenter med henblik på at få forklaret den kontekst,
som svarene var givet i, eller for at sikre forståelsen af
sammenhænge og forudsætninger, som ikke fremgik
tydeligt af svaret.
og data om F-16 kamp yene.
I den strategiske evaluering har Nyt Kamp y Program
ikke gjort brug af RBI-besvarelser, idet danske forsvars-
og sikkerhedspolitiske interesser ikke kan blive vurde-
ret på baggrund af information fra leverandører. Der
er i stedet taget udgangspunkt i blandt andet danske og
udenlandske policy papirer samt landenes indrappor-
teringer til NATO.
Evalueringsmetoder
For hvert evalueringsområde har Nyt Kamp y Program
udviklet særskilte evalueringsstrategier og modeller.
Evalueringsmodellerne er udviklet inden udsendelsen
hvorledes de enkelte evalueringer skulle gennemføres,
herunder hvilken rækkefølge, de enkelte procestrin
skulle gennemføres i.
Evalueringerne på de strategiske, militære og industri-
elle områder har i høj grad baseret sig på kvalitative ana-
lyser og vurderinger. På disse områder har Nyt Kamp y
Program gjort brug af forskellige ekspertpaneler, som i
sidste ende har vurderet og rangeret kandidaterne. De
deltagende eksperter har repræsenteret et bredt udsnit
af kompetencer og erfaringer relateret til de speci kke
evalueringsområder. Ekspertpanelerne er gennemført
efter Delphi-metoden, der fokuserer på, gennem gen-
tagne runder af afstemninger og drøftelser, at styrke
kvaliteten af ekspertvurderingerne i en struktureret og
dokumenteret proces.
Evalueringen af økonomiske forhold har derimod haft
et kvantitativt udgangspunkt. I den forbindelse er der
anvendt en dynamisk økonomimodel, der er udviklet
af Nyt Kamp y Program i samarbejde med Deloitte.
Denne model er blevet anvendt til at beregne kandida-
ternes estimerede levetidsomkostninger.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
5
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0006.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Ekstern kvalitetssikring
For at sikre ekstern og uafhængig kontrol er der gen-
nemført ekstern kvalitetssikring af produkterne ud-
arbejdet af Nyt Kamp y Program til brug for dette
beslutningsgrundlag. Kvalitetssikring har været foreta-
get af danske eksperter fra Deloitte i samarbejde med
internationale eksperter fra RAND Europe bistået af
QinetiQ og Vorderman Consultancy. Idet Deloitte har
Tabel 0.1
været med til at udvikle økonomimodellen, er kvali-
tetssikringen af evalueringen af økonomiske forhold
foretaget af RAND Europe.
Evalueringsresultater
Tabel 0.1 oplister den endelige rangordning af kandida-
terne inden for hvert evalueringsområde.
Endelig rangordning af kandidaterne inden for hvert evalueringsområde
Strategiske forhold
1. Joint Strike Fighter
2. Eurofighter
3. Super Hornet
Militære forhold
1. Joint Strike Fighter
2. Super Hornet
3. Eurofighter
Økonomiske forhold
1. Joint Strike Fighter
2. Super Hornet
3. Eurofighter
Industrielle forhold
1. Joint Strike Fighter
2. Super Hornet
3. Eurofighter
Nedenfor følger en kort gennemgang af resultaterne.
Strategiske forhold
I den strategiske evaluering er de forsvars- og sikker-
hedspolitiske implikationer samt strategiske samar-
bejdsmuligheder forbundet med valget af de respektive
kandidater klarlagt. Evalueringsmodellen har fulgt en
trinvis tilgang, hvor de strategiske kriterier er udvik-
let på baggrund af en gennemgang af dansk policy, og
hvor Nyt Kamp y Program har tilvejebragt informati-
onsgrundlaget for behandling af disse kriterier gennem
analyser af blandt andet NATO-dokumenter samt de
respektive brugerlandes policy og historiske ageren. I
sidste ende har et ekspertpanel vurderet kandidaternes
varetagelse og opfyldelse af overordnede danske for-
svars- og sikkerhedspolitiske interesser.
Ekspertpanelet har vurderet, at et valg af Joint Strike
Fighter vil medføre det største potentiale for at fremme
danske interesser både sikkerhedspolitisk og militær-
strategisk, og at Joint Strike Fighter vil give den høje-
ste grad af eksibilitet på politisk niveau med hensyn
til den fremtidige opgaveløsning. Bredden i kredsen af
Joint Strike Fighter-brugere vil fremme både Danmarks
transatlantiske bånd og landets samarbejdsrelationer til
en række europæiske partnere.
Den europæiske dimension i kredsen af lande, der be-
nytter Euro ghter, har været et væsentligt aspekt af eks-
pertpanelets rangering af Euro ghter som nummer to.
Særligt har ekspertpanelet lagt vægt på, at Euro ghter
vil give mulighed for at styrke det forsvars- og sikker-
hedspolitiske samarbejde med Tyskland.
Betydningen af at opretholde det nære forhold til USA
på kamp yområdet er i særlig grad betonet af ekspert-
panelet i forhold til Super Hornet, hvis smalle bruger-
kreds og brugernes geogra ske placering langt væk fra
Danmarks nærområde dog har været medvirkende til,
at ekspertpanelet har rangeret Super Hornet som num-
mer tre.
6
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0007.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
SAMMENFATNING
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
7
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0008.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Tabel 0.2 angiver de stemmeafgivelser, som har lig-
get til grund for ekspertpanelets endelige range-
ring af kandidaterne inden for strategiske forhold.
Tabel 0.2
Den ujævne stemmefordeling skyldes, at eksperterne
har haft mulighed for at rangere kandidaterne lige.
Ekspertpanelets stemmeafgivelser i forbindelse med den endelige rangordning
inden for strategiske forhold
Placering
1
2
3
Eurofighter
0
8
2
Joint Strike Fighter
10
0
0
Super Hornet
0
4
6
Militære forhold
Evalueringen af de militære forhold omfatter delom-
råderne
overlevelsesevne, missionse ektivitet, fremtidssikring
og
kandidatrisiko.
Evalueringen af
overlevelsesevne
behandler, hvor godt
kamp yet er i stand til at beskytte sig selv mod fjendt-
lige våbensystemer, så risiko for tab af y eller besætning
minimeres. Evalueringen af
missionse ektivitet
behandler,
hvor godt kamp yet løser den stillede opgave. Samlet
set udtrykker overlevelsesevne og missionse ektivitet
kamp yets militære evne til at løse opgaver. I
fremtids-
sikring
evalueres, i hvilken grad kamp yet forventes at
kunne udgøre en relevant operativ og teknisk anvende-
lig kamp ykapacitet gennem hele kamp yets levetid på
30 år, mens evalueringen af
kandidatrisiko
behandler de
risici, der ikke kan kvanti ceres økonomisk. De øko-
nomiske omkostninger, der vil forekomme såfremt den
enkelte risiko indtræ er, behandles i den økonomiske
evaluering. Dette gælder også for omkostninger forbun-
det med risikoformindskende tiltag.
Nyt Kamp y Program har gennemført en lang række
tekniske og operative analyser. Ekspertpaneler har der-
efter tildelt kandidaterne karakterer og rangeret dem
på baggrund af analyserne. Eksperterne har, ved brug af
delphi-metoden inden for hvert af de re delområder,
tildelt kandidaterne karakterer på en skala fra 1 til 5.
Figur 0.1 viser kandidaternes gennemsnitskarakterer
under hvert delområde af den militære evaluering.
Under overlevelsesevne og missionse ektivitet klarer
Joint Strike Fighter sig bedre end de to øvrige kandi-
dater. Dette skyldes en lang række forhold, herunder
blandt andet yets lave radarsignatur samt anvendelsen
af avancerede systemer og sensorer, som fremmer pilo-
tens taktiske overblik, og der sikrer yets overlevelse
og en e ektiv missionsudførelse. Inden for overlevel-
sesevne og missionse ektivitet klarer Super Hornet sig
lidt bedre end Euro ghter.
Med hensyn til fremtidssikring klarer Joint Strike Figh-
ter sig bedre end de to øvrige kandidater. Dette skyldes
blandt andet, at yet forventes produceret i stort antal,
og at det aftale- og udviklingsmæssige grundlag for at
holde yet teknisk og operativt anvendeligt gennem le-
vetiden er til stede. For Euro ghter og Super Hornet
har ekspertpanelet vurderet, at kandidaternes fremtids-
sikring er på samme niveau.
8
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0009.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
SAMMENFATNING
Figur 0.1
Kandidaternes gennemsnitskarakterer inden for de fire militære evalueringsområder
5
4
2
3
1
Overlevelsesevne
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
Missionseffektivitet
Fremtidssikring
Kandidatrisiko
I forhold til kandidatrisiko er Super Hornet vurderet
som den mindst risikobetonede af de tre kandidater,
selvom kandidaterne på dette område er på omtrent
samme niveau. Dette skyldes blandt andet, at Super
Hornet allerede i dag anvendes operativt af andre lande,
og at risici forbundet med eksempelvis anska else og
implementering af yet er vurderet til at være lave.
Joint Strike Fighter og Euro ghter er vurderet til at
være mere risikobetonede end Super Hornet.
Samlet set er resultatet af den militære evaluering, at
Joint Strike Fighter er rangeret som nummer et, mens
Super Hornet er rangeret som nummer to, og Euro gh-
ter som nummer tre, idet der er mindre forskel mellem
Super Hornet og Euro ghter.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
9
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0010.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Økonomiske forhold
I den økonomiske evaluering sammenlignes kandida-
ternes estimerede levetidsomkostninger på baggrund af
beregninger i den kvantitative økonomimodel. Levetids-
omkostningerne dækker over omkostninger forbundet
med anska else, løbende drift og vedligeholdelse samt
omkostninger relateret til risici i en periode på 30 år.
De estimerede levetidsomkostninger er lavest for Joint
Strike Fighter, næstlavest for Super Hornet og højest
for Euro ghter. Dette skyldes primært, at Joint Strike
Fighter- ystel er designet til at kunne yve 8.000 timer,
mens Euro ghter og Super Hornet begge er designet
til at kunne yve 6.000 timer. For at løse opgavekom-
plekset kræves der derfor færre ystel ved køb af Joint
Strike Fighter end ved køb af Euro ghter eller Super
Hornet. Beregningerne i økonomimodellen har således
peget på et behov for henholdsvis 28 Joint Strike Figh-
ter-stel, 34 Euro ghter-stel og 38 Super Hornet-stel
til at løse det samme opgavekompleks. Dertil skyldes
resultatet, at Super Hornet er et to-sædet y og der-
for har større behov for yvetimer til uddannelse og
træning af besætninger end Euro ghter og Joint Strike
Fighter. Endvidere har Euro ghter højere vedligeholdel-
sesomkostninger pr. yvetime end Joint Strike Fighter
og Super Hornet. Anska elsesprisen pr. y er højest for
Euro ghter.
Figur 0.2. viser de estimerede levetidsomkostninger
inddelt i anska else, drift og vedligeholdelse samt ri-
sici. Den lodrette streg viser graden af usikkerhed i
estimatet.
Følsomhedsanalyser viser, at resultatet af den økonomiske
evaluering generelt er robust overfor ændringer i centrale
forudsætninger, såsom eksempelvis stellevetid.
1
Figur 0.2
Estimerede levetidsomkostninger for
kandidaterne (nutidsværdi)
Mia. kr.
80
71,4
6,8
60
54,7
36,5
40
42,2
1,8
35,8
24,9
20
28,1
15,4
0
Eurofighter
34 fly
Risiko
Drift
Anskaffelse
Joint Strike Fighter
28 fly
Super Hornet
38 fly
30,9
26,8
67
,3
60,6
2,9
78,1
81,1
48,5
1
Stellevetid er et udtryk for det antal yvetimer yet kan yve, før det er ”slidt op”.
10
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0011.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
SAMMENFATNING
Industrielle forhold
I den industrielle evaluering vurderes, i hvilken grad
kamp yproducenternes forslag til industrisamarbejde
med dansk forsvarsindustri kan understøtte væsent-
lige danske sikkerhedsinteresser. Nyt Kamp y Pro-
gram har behandlet producenternes forslag til samar-
bejdsinitiativer i overensstemmelse med de gældende
retningslinjer for industrisamarbejde. Herefter har et
ekspertpanel vurderet initiativpakkerne ved brug af
delphi-metoden. Den samlede værdi af forslagene til
industrisamarbejde for Euro ghter er 18,7 mia. kr.
fordelt på 30 initiativer, mens tilsvarende for Joint
Strike Fighter er 26,5 mia. kr. fordelt på 26 initiativer
og for Super Hornets vedkommende 15 mia. kr. for-
delt på 68 initiativer.
Ekspertpanelet har vurderet, at industrisamarbejdsi-
nitiativerne foreslået af Lockheed Martin (Joint Strike
Fighter) i højere grad understøtter varetagelsen af
væsentlige sikkerhedsinteresser end de to øvrige kan-
didater. Dette er begrundet med initiativernes store
volumen og varighed, den relativt høje grad af reali-
serbarhed og modenhed af initiativerne. Endvidere er
det begrundet med det potentiale, der er knyttet til
den kommende drifts- og vedligeholdelsesfase. Derfor
er Joint Strike Fighter rangeret som nummer et inden
for industrielle forhold.
Tabel 0.3
Initiativerne fra Boeing (Super Hornet) og Airbus (Euro-
ghter) er vurderet til i samme grad at understøtte va-
retagelsen af de væsentlige danske sikkerhedsinteresser.
Super Hornet er dog rangeret som nummer to, idet den
samlede pakke af initiativer fra Boeing blev vurderet til
at have en højere grad af realiserbarhed og modenhed
end pakken fra Airbus. Derfor er Euro ghter rangeret
som nummer tre.
Tabel 0.3 angiver de stemmeafgivelser, der har ledt til
rangordningen af kandidaterne inden for industrielle for-
hold. Til brug for disse stemmeafgivelser har der været
anvendt en karakterskala fra A til E. Af guren fremgår
det, hvilke betegnelser karakterskalaen har dækket over.
Det skal understreges, at resultaterne af den industrielle
evaluering er behæftet med en række betydelige usik-
kerheder, herunder som følge af en væsentlig forskel i
rammerne for industrisamarbejde for kandidaterne. For
Joint Strike Fighter er der således en særlig usikkerhed
forbundet med det forhold, at Joint Strike Fighter ikke vil
være omfattet af et krav om industrisamarbejde. Realise-
ringen af de industrisamarbejdsinitiativer, som Lockheed
Martin har foreslået, er derfor betinget af, at de danske
forsvarsvirksomheder kan levere efter ”best-value”-prin-
cippet. Der er således ingen garantier for gennemførelsen
af initiativerne.
Stemmeafgivelser, som har ledt til rangordningen inden for industrielle forhold.
Tallene angiver antallet af stemmer
Karakterskala
(I hvor høj grad under-
støttes væsentlige danske
sikkerhedsinteresser?)
I meget høj grad (A)
I høj grad (B)
I nogen grad (C)
I ringe grad (D)
Slet ikke (E)
Eurofighter
0
1
6
0
0
Joint Strike Fighter
2
5
0
0
0
Super Hornet
0
2
5
0
0
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
11
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0012.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
INDHOLDSFORTEGNELSE
SAMMENFATNING .................................................................................................. 4
1. INDLEDNING .................................................................................................... 14
1.1 OVERORDNET RAMME ......................................................................................................................... 14
1.2 ORGANISERING AF ARBEJDET I NYT KAMPFLY PROGRAM ................................................................. 16
1.3 INFORMATIONSINDHENTNING OG DIALOG MED KANDIDATERNE....................................................... 16
1.4 EVALUERINGSMETODER ...................................................................................................................... 18
1.5 EKSTERN KVALITETSSIKRING.............................................................................................................. 19
1.6 USIKKERHED ........................................................................................................................................ 21
1.7 BESKRIVELSE AF KANDIDATERNE ....................................................................................................... 21
1.8 BESLUTNINGSGRUNDLAGETS OPBYGNING ......................................................................................... 28
2. STRATEGISKE FORHOLD .................................................................................. 29
2.1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION .................................................................................................... 29
2.2 USIKKERHED OG UFORUDSIGELIGHED ............................................................................................... 29
2.3 RAMMER OG METODE .......................................................................................................................... 29
2.4 KRITERIER ........................................................................................................................................... 33
2.5 ANALYSERESULTATER .......................................................................................................................... 35
2.6 RANGORDNING .................................................................................................................................... 41
2.7 DEN SAMLEDE RANGORDNINGS FØLSOMHED .................................................................................... 42
3. MILITÆRE FORHOLD........................................................................................ 45
3.1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION .................................................................................................... 45
3.2 RAMMER OG METODE .......................................................................................................................... 47
3.3 RESULTATER FRA EVALUERING AF KANDIDATERNES OVERLEVELSESEVNE ....................................... 50
3.4 RESULTATER FRA EVALUERING AF KANDIDATERNES MISSIONSEFFEKTIVITET ................................. 55
3.5 RESULTATER FRA EVALUERING AF FREMTIDSSIKRING ...................................................................... 60
3.6 RESULTATER FRA EVALUERING AF KANDIDATRISIKO ......................................................................... 65
12
TIL
TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0013.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDHOLDSFORTEGNELSE
4. ØKONOMISKE FORHOLD .................................................................................. 69
4.1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION .................................................................................................... 69
4.2 RAMMER OG METODE .......................................................................................................................... 70
4.3 DIMENSIONERET STRUKTUR ............................................................................................................... 74
4.4 BEREGNEDE LEVETIDSOMKOSTNINGER.............................................................................................. 78
4.5 USIKKERHEDSANALYSE ....................................................................................................................... 83
4.6 FØLSOMHEDSANALYSER ..................................................................................................................... 85
4.7 FØLSOMHEDSSCENARIER ................................................................................................................... 87
5. INDUSTRIELLE FORHOLD ................................................................................ 88
5.1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION .................................................................................................... 88
5.2 RAMMER OG METODE .......................................................................................................................... 88
5.3 SAMLET EVALUERING .......................................................................................................................... 98
5.4 PROCESRISIKO .................................................................................................................................. 101
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
13
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0014.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
1. INDLEDNING
Formålet med dette beslutningsgrundlag er at præsen-
tere Nyt Kamp y Programs evalueringsresultater for de
tre kamp ykandidater, der indgår i det danske typevalg,
Euro ghter, Joint Strike Fighter og Super Hornet.
Af aftalen på forsvarsområdet 2013-2017 fremgår det, at
Danmark også fremadrettet skal råde over en kamp y-
kapacitet. Kamp y skal således fortsat være en del af det
danske forsvar og løse opgaver, som bidrager til vareta-
gelsen af danske sikkerhedspolitiske interesser.
Det fremgår af forsvarsaftalen, at formålet med processen
frem til typevalget er at tilvejebringe det bedst mulige
grundlag for en politisk beslutning om typevalg blandt
de deltagende kamp ykandidater. Typevalget vil heref-
ter danne grundlag for, at der kan indledes forhandlinger
med den valgte kandidat om en efterfølgende anska else,
ligesom det skaber grundlag for dels at fastlægge de øko-
nomiske og operative mest gunstige ud- og indfasnings-
tidspunkter for kamp yene, dels at starte drøftelser om
multinationalt samarbejde og ambitionsniveau.
Baggrunden for forsvarsaftalens fokus på nye kamp y er
blandt andet beretningen fra Forsvarskommissionen af
2008 og forsvarsforliget 2010-2014, hvor der konstate-
res et fortsat dansk sikkerhedspolitisk behov for kamp-
y til suverænitetshævdelse af det nationale luftrum,
overvågning af nationalt interesseområde, samt at kunne
udsende kamp y til internationale opgaver. Dette skal
ses i lyset af, at de nuværende danske F-16 y nærmer
sig afslutningen af deres levetid. I 2020 vil de danske
F-16 y have øjet cirka 40 år, og der vil være bety-
delige operative, tekniske og økonomiske udfordringer
forbundet med en fortsat anvendelse.
For at tilvejebringe det bedst mulige grundlag for en po-
litisk beslutning om typevalg er de tre kamp ykandidater
evalueret inden for re særskilte områder, som ikke er
vægtet indbyrdes:
Strategiske forhold:
kandidaternes varetagelse eller op-
fyldelse af overordnede danske forsvars- og sikker-
hedspolitiske målsætninger, herunder potentialet for
samarbejde med andre lande.
Militære forhold:
kandidaternes evne til at løse kamp-
yopgaver (missionse ektivitet), kandidaternes over-
levelsesevne, muligheden for at holde yet operativt
og teknisk relevant i den forventede levetid (frem-
tidssikring) samt risici forbundet med den enkelte
kandidat (kandidatrisiko).
Økonomiske forhold:
kandidaternes estimerede leve-
tidsomkostninger, herunder omkostninger forbun-
det med anska else, løbende drift og vedligeholdelse
samt kvanti cerbare risici.
Industrielle forhold:
kandidaternes understøttelse af
væsentlige danske sikkerhedsinteresser gennem in-
dustrisamarbejde med dansk forsvarsindustri.
Indholdet af evalueringsområderne har taget udgangs-
punkt i de faktorer for typevalg af kamp y, der er angi-
vet i forsvarsforliget 2010-2014.
1.1 OVERORDNET RAMME
Evalueringerne er foretaget med grundlag i det ambiti-
onsniveau, der er beskrevet i aftale på forsvarsområdet
2013-2017. Heraf fremgår det, at Forsvarets kapaciteter
14
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0015.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDLEDNING
Figur 1.1
De fire overordnede evalueringsområder
Strategisk
evaluering
Militær
evaluering
Beslutnings-
grundlag
Økonomisk
evaluering
Industriel
evaluering
skal kunne deltage i det fulde spektrum af internationale
indsatser fra international ordenshåndhævelse, stabilise-
ringsoperationer til højintensive kampoperationer, mens
der sideløbende skal kunne løses nationale opgaver såsom
suverænitetshævdelse og overvågningsopgaver. Dertil
fremgår det af aftalen, at Flyvevåbnet skal opretholde
eksible og indsatsklare kapaciteter, der kan indsættes
med kort varsel i såvel nationale som internationale ope-
rationer, som det også er beskrevet i forsvarsloven.
Udgangspunktet for evalueringerne er derfor det nu-
værende opgavekompleks og ambitionsniveau for den
danske F-16 kamp ykapacitet. Der er i evalueringerne
således taget udgangspunkt i, at en fremtidig dansk kamp-
ykapacitet fortsat skal løse:
afvisningsberedskab, der kan foretage suverænitetshæv-
delse og overvågningsopgaver med indsættelse med
meget kort varsel. Dertil øvrige nationale opgaver,
herunder støtte til Politiet og andre myndigheder.
-
opgaver med et kamp ybidrag på højt beredskab, hvor
der kan udsendes re kamp y i en periode på op til 12
måneder hvert tredje år. Herudover periodisk kamp-
ybidrag til NATO Air Policing missioner.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
15
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0016.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Evalueringerne tager således afsæt i, at danske kamp y
også fremadrettet skal kunne varetage det nationale af-
visningsberedskab og anvendes til løsning af såvel nati-
onale som internationale opgaver, som det er tilfældet
med F-16 kapaciteten i dag. Dertil er der taget udgangs-
punkt i en 30-årig anvendelsesperiode for et nyt dansk
kamp y (perioden 2020-2049).
1.2 ORGANISERING AF ARBEJDET
I NYT KAMPFLY PROGRAM
Dette beslutningsgrundlag er udarbejdet af Forsvars-
ministeriets Nyt Kamp y Program, som skal forberede
typevalget og gennemføre den senere anska else og im-
plementering af de nye kamp y i Forsvaret. Arbejdet
i Nyt Kamp y Program er organiseret efter den fæl-
lesstatslige programmodel, som følger principperne i
den internationale programstandard,
Managing Successful
Programmes (MSP®).
Nyt Kamp y Program refererer til en programstyre-
gruppe under ledelse af Forsvarsministeriets depar-
tementschef. Programstyregruppen består derudover
af Forsvarschefen, der bidrager med sin militærfaglige
rådgivning, Forsvarsministeriets koncerndirektør og
programdirektøren for Nyt Kamp y Program. Pro-
gramstyregruppen har ledet arbejdet og godkendt de
produkter, der ligger til grund for dette beslutnings-
grundlag, herunder programpræciseringen, evalue-
ringsmodeller og metode, informationsbehov og infor-
mationsindhentning samt evalueringsrapporterne og
selve beslutningsgrundlaget.
For at sikre en e ektiv kontakt og informationsstrøm
til og mellem relevante ministerier er der i typevalgs-
processen etableret et tværministerielt samarbejde på
departementschefsniveau, hvor Statsministeriet, Finans-
ministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet
og Erhvervs- og Vækstministeriet er repræsenteret.
Nyt Kamp y Program har i videst muligt omfang gjort
brug af eksperter fra såvel øvrige ministerier som myn-
digheder under Forsvarsministeriet i forbindelse med
forberedelsen og gennemførelsen af evalueringerne.
Nyt Kamp y Program har ligeledes løbende inddraget
Kammeradvokaten i behandlingen af juridiske forhold
samt inddraget eksterne konsulenter.
For at sikre inddragelsen af relevante erfaringer og god
praksis, har Nyt Kamp y Program i forbindelse med
forberedelsen af typevalgsprocessen fulgt en række an-
befalinger fra blandt andet Rigsrevisionens beretning fra
2009 om beslutningsgrundlaget for et eventuelt køb af
nye kamp y. Ligeledes er der implementeret erfaringer
og anbefalinger fra tidligere faser af typevalgsprocessen,
der blandt andet er beskrevet af Deloitte og Teknologisk
Institut. Endelig er McKinsey & Companys analyser og
anbefalinger vedrørende Forsvarets materielanska elser
fra 2011 også anvendt.
1.3 INFORMATIONSINDHENTNING OG
DIALOG MED KANDIDATERNE
Anska elsen bliver gennemført i en såkaldt
Govern-
ment-to-Government-proces,
det vil sige et køb og salg
mellem to regeringer.
2
Alternativet ville være direkte
køb ved kamp yproducenten (et såkaldt
Direct Commer-
cial Sale).
Processen er valgt ud fra en antagelse om, at
informationer fra en regering, der selv har anska et og
anvender produktet, vil have en større grad af validitet.
Tabel 1.1. viser kandidater, leverandører og hovedpro-
ducenter i den danske typevalgsproces.
Betegnelsen ”leverandør” benyttes i denne sammen-
hæng til at beskrive, hvem der tilbyder Danmark kamp-
yet på vegne af andre regeringer. Den amerikanske
regering er repræsenteret af henholdsvis Joint Strike
Fighter Program O ce og U.S Navy International Pro-
grams O ce, mens Tyskland er repræsenteret af det
2
Et fremtidigt krav om industrisamarbejde vil dog blive afviklet mellem danske virksomheder og hovedproducenten bag det valgte
kamp y samt underleverandører.
16
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0017.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDLEDNING
Tabel 1.1
Oversigt over kandidater, leverandører og hovedproducenter
Kandidat
Eurofighter
F-35A Joint Strike Fighter
F/A-18F Super Hornet
Leverandør
Det tyske forsvarsministerium
Joint Strike Fighter Program Office
U.S. Navy International Programs Office
Hovedproducent
Airbus
Lockheed Martin
Boeing
tyske forsvarsministerium. Det er leverandøren, som
Danmark forhandler og indgår en anska elsesaftale med
i forbindelse med anska elsen.
Betegnelsen ”hovedproducent” benyttes til at beskrive
den virksomhed, der er hovedproducent bag den en-
kelte kandidat. Hovedproducenten producerer yet i
samarbejde med en række underleverandører.
Nyt Kamp y Programs informationsindhentning bestod
af tre overordnede led:
leverandørerne.
leverandørerne.
Evalueringernes primære informationsgrundlag er be-
Request for
-
Binding Information
randørerne den 10. april 2014. Brugen af RBI bidrog
til at sikre ligebehandling af kandidaterne, idet alle leve-
randører blev bedt om at besvare de samme spørgsmål,
ligesom besvarelserne efter modtagelsen blev behandlet
på samme måde.
gram med henblik på eventuelle forståelsesafklarin-
ger. Kammeradvokaten bidrog med juridisk assistance
Ved genopstarten af typevalgsprocessen deltog også
det svenske kamp y, Gripen som kandidat, men Gri-
pen udgik, da man fra svensk side valgte ikke at be-
Nyt Kamp y Program modtog besvarelser fra leve-
randørerne af Euro ghter, Joint Strike Fighter og Su-
per Hornet den 21. juli 2014. De oplysninger, som
er modtaget om kandidaterne, ejes af den sælgende
regering og/eller hovedproducenten, og er stillet til
rådighed for Nyt Kamp y Program. Disse oplysninger
kan derfor ikke videregives til tredjepart uden for-
udgående skriftlig aftale med pågældende regering
og/eller hovedproducent. Herudover er en række af
informationerne klassi cerede, idet informationerne
vedrører militært eller kommercielt sensitivt mate-
riale.
For at sikre gyldigheden af informationerne i leveran-
dørernes RBI-besvarelser, er besvarelsen af hvert af de
i en valideringsproces. I de tilfælde, hvor Nyt Kamp-
y Program har afdækket mangler, udeståender eller
risiko for misforståelser, er der gennemført en valide-
ringsstrategi i tre trin:
-
rerne inden for hvert evalueringsområde (en såkaldt
Request for Clari cation
950 spørgsmål opdelt efter evalueringsområde. I for-
mulighed for at stille spørgsmål til Nyt Kamp y Pro-
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
17
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0018.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
eller orienteringer af leverandører eller hovedpro-
ducenter med henblik på at få forklaret den kontekst,
som svarene var givet i, eller for at sikre forståelsen af
sammenhænge og forudsætninger, som ikke fremgik
tydeligt af svaret.
Inden for evalueringen af militære forhold blev besva-
relserne endvidere valideret gennem test yvninger,
yvning i simulator samt brugerinterviews og tekniske
undersøgelser.
I evalueringen af økonomiske forhold blev der som
supplement til valideringsstrategien også foretaget en
sammenligning med økonomiske data fra åbne o cielle
kilder.
3
Med hensyn til industrielle forhold har valideringen
også omfattet en virksomhedsundersøgelse baseret på
interviews med de danske virksomheder, som kamp-
yproducenterne i RBI-besvarelserne har udpeget som
potentielle samarbejdspartnere.
I den strategiske evaluering har Nyt Kamp y Program
ikke gjort brug af RBI-besvarelser, idet danske forsvars-
og sikkerhedspolitiske interesser ikke kan blive vurde-
ret på baggrund af information fra leverandører. Der
er i stedet taget udgangspunkt i blandt andet danske og
udenlandske policy papirer samt landenes indrappor-
teringer til NATO.
Informationsindhentningen blev afsluttet den 31. januar
2015. Eventuelle informationer modtaget efter denne
dato og frem til typevalgsbeslutningen opsamles syste-
matisk og analyseres særskilt. Dette vil blive gjort ved
brug af konsekvensanalyser, som vil afdække om infor-
mationerne har betydning for evalueringsresultaterne.
Derudover vil Nyt Kamp y Program aktivt opsøge in-
formationer fra relevante rapporter med videre, som
kan forventes af have betydning for resultaterne. Dette
vil også blive gjort særskilt af beslutningsgrundlaget.
1.4 EVALUERINGSMETODER
For hvert evalueringsområde har Nyt Kamp y Program
udviklet særskilte evalueringsstrategier og modeller.
Evalueringsmodellerne er udviklet inden udsendelsen
hvorledes de enkelte evalueringer skulle gennemføres,
herunder hvilken rækkefølge, de enkelte procestrin
skulle gennemføres i.
Evalueringerne på de strategiske, militære og industri-
elle områder har i høj grad baseret sig på kvalitative ana-
lyser og vurderinger. På disse områder har Nyt Kamp y
Program gjort brug af forskellige ekspertpaneler, som i
sidste ende har vurderet og rangeret kandidaterne. De
deltagende eksperter har repræsenteret et bredt udsnit
af kompetencer og erfaringer relateret til de speci kke
evalueringsområder. Ekspertpanelerne er gennemført
efter Delphi-metoden, der fokuserer på, gennem gen-
tagne runder af afstemninger og drøftelser, at styrke
kvaliteten af ekspertvurderingerne i en struktureret
og dokumenteret proces. Ekspertpanelernes sammen-
sætninger beskrives i de enkelte kapitler i dette beslut-
ningsgrundlag.
Evalueringen af økonomiske forhold har derimod haft
et kvantitativt udgangspunkt. I den forbindelse er der
anvendt en dynamisk økonomimodel, der er udviklet
3
Eksempelvis er en revisionsrapport (Bemerkungen
des Bundesrechnungshofes 2013 zur Haushalts- undWirtschafsführung des Bundes –
Weitere Prüfungsergebnisse
– af 29. april 2014) fra den tyske rigsrevision blevet anvendt i forbindelse med valideringen af RBI-besva-
relserne fra leverandøren af Euro ghter. På tilsvarende vis er o cielle SAR rapporter, der udlægger det amerikanske forsvars-
ministeriums bidrag til det amerikanske statsbudget, blevet anvendt i forbindelse med valideringen af RBI-besvarelserne fra
leverandørerne af Joint Strike Fighter og Super Hornet.
18
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0019.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDLEDNING
af Nyt Kamp y Program i samarbejde med Deloitte.
Denne model er blevet anvendt til at beregne kandida-
ternes estimerede levetidsomkostninger.
1.5 EKSTERN KVALITETSSIKRING
For at sikre ekstern og uafhængig kontrol er der gen-
nemført ekstern kvalitetssikring af produkterne udar-
bejdet af Nyt Kamp y Program til brug for dette beslut-
ningsgrundlag. Kvalitetssikring har været foretaget af
danske eksperter fra Deloitte i samarbejde med interna-
tionale eksperter fra RAND Europe bistået af QinetiQ
og Vorderman Consultancy. Idet Deloitte har været med
til at udvikle økonomimodellen, er kvalitetssikringen af
evalueringen af økonomiske forhold foretaget af RAND
Europe.
Den eksterne kvalitetssikring har blandt andet haft til
formål at sikre overensstemmelse med seks kvalitetskri-
terier, som fremgår af tabel 1.2.
Tabel 1.2
Kvalitetskriterier, der har dannet grundlag for ekstern kvalitetssikring
Gyldighed:
vurdering af kvaliteten af de
anvendte metoder, processer, analyser og in-
formationer, og om disse er gennemskuelige og
sporbare og underbygger de konklusioner, der
drages.
Fuldstændighed:
vurdering af, om de anvendte
metoder, processer, analyser og informationer
med hensyn til dybde og bredde er dækkende og
står i forhold til de konklusioner, der drages, og
som tænkes at indgå i beslutningsgrundlaget.
Konsistens:
vurdering af, om metoder, proces-
ser og analyser indbyrdes er logisk sammen-
hængende, sikrer kandidaterne ligebehandling
og i øvrigt er i overensstemmelse med de infor-
mationer, programmet har til rådighed.
Præsentationer:
vurdering af, om formidling af
metoder, processer og analyser er forståelig og
gengiver bagvedliggende dokumentation loyalt.
Aktualitet:
vurdering af, om beslutningsgrund-
laget i alt væsentligt baseres på tilgængelige in-
formationer, der er relevante på det tidspunkt,
hvor beslutningen forventes at blive taget.
Optimering:
vurdering af, om anvendelsen af
metoder eller tilrettelæggelsen af programmet
kan optimeres med henblik på at forkorte varig-
heden, mindske den medgåede tid eller mindske
risici for forsinkelse.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
19
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0020.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Med udgangspunkt i disse kriterier har den eksterne
kvalitetssikring været tilrettelagt i re kronologiske trin:
1. Evalueringsstrategier, evalueringsmetoder og
modelkompleks
2. Opbygning og formulering af RBI
3. Analyser og evalueringsrapporter for de re områder
4. Beslutningsgrundlaget
Kvalitetssikringen er således blevet gennemført og af-
sluttet trin for trin som illustreret i gur 1.2.
Rigsrevisionen har dertil tilkendegivet at ville gen-
nemgå processen på et senere tidspunkt.
Figur 1.2
Trinvis proces for ekstern kvalitetssikring
Nyt Kampfly Program
Udarbejdelse af evalueringsmodeller
Kvalitetssikring af evalueringsmodeller
Udarbejdelse af RBI spørgsmål
Kvalitetssikring af RBI spørgsmål
Udsendelse af RBI spørgsmål
Ekstern kvalitetssikring
Svar fra kandidaterne
Evaluering og udarbejdelse af
evalueringsrapporterne
(strategiske, militære, økonomiske
og industrielle forhold)
Kvalitetssikring af evalueringsrapporter
Udarbejdelse af beslutningsgrundlag
Kvalitetssikring af beslutningsgrundlag
Politisk behandling
20
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0021.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDLEDNING
1.6 USIKKERHED
Evalueringerne er forbundet med en række usikkerhe-
der, som er forskellige på tværs af de re evaluerings-
områder. Disse er håndteret på forskellig vis inden for
hvert område, herunder gennem analyser og vurde-
ringer af risici, følsomhedsanalyser samt anvendelse
af Monte Carlo-simuleringer.
I den strategiske evaluering er det forbundet med stor
usikkerhed at forudsige den langsigtede geopolitiske
udvikling og dermed den fremtidige strategiske kon-
tekst, som et nyt dansk kamp y vil skulle operere i.
Robustheden af evalueringens resultater er derfor
blevet testet gennem en række alternative fremtids-
scenarier, som har fungeret som følsomhedsanalyser.
I den militære evaluering er kandidatrisiko behandlet
som et selvstændigt delområde. Dette har omfattet
kandidatrisici, der ikke kan kvanti ceres, idet de risici,
der kan tillægges en økonomisk værdi, er behandlet i
den økonomiske evaluering. Den militære evaluering
har ligeledes omfattet fremtidssikring som et selvstæn-
digt delområde. Fremtidssikringen fokuserer blandt
andet på de usikkerheder, der er forbundet med, hvor-
vidt de enkelte kamp ykandidater vil kunne udgøre
en relevant operativ og teknisk anvendelig kapacitet
igennem hele deres levetid.
I den økonomiske evaluering er det behæftet med be-
tydelig usikkerhed at estimere levetidsomkostninger
over en periode på 30 år. Faktorer som eksempelvis
udsving i valutakurser og brændstofpriser er afgørende
for denne usikkerhed. Den økonomiske evaluering har
også fokuseret på analysernes følsomhed med hensyn
til centrale faktorer, som eksempelvis kandidaternes
stellevetid og e ektiviteten i den fremtidige logistiske
struktur, som kamp yet skal indgå i. Endelig er den
potentielle økonomiske e ekt af de kandidatspeci kke
risici, der er identi ceret i forbindelse med typevalgs-
processen, også medregnet.
I den industrielle evaluering er der en række betyde-
lige usikkerheder. Disse udspringer blandt andet af, at
kamp yproducenterne er bedt om at levere forslag til
initiativer med en 30-årig tidshorisont. I et så langt
perspektiv vil karakteren og relevansen af samarbejds-
initiativerne være forbundet med betydelige usikker-
heder. De forskellige usikkerheder er behandlet i eks-
pertpanelets vurderinger. For Joint Strike Fighter er
der en særlig usikkerhed forbundet med det forhold, at
Lockheed Martin ikke er omfattet af kravet om indu-
strisamarbejde. Realiseringen af de industrisamarbejdsi-
nitiativer, som Lockheed Martin har foreslået, er derfor
betinget af, at de danske virksomheder kan levere efter
”best-value”-princippet. Der er således ingen garantier
for gennemførelsen af initiativerne.
1.7 BESKRIVELSE AF
KANDIDATERNE
I de følgende afsnit beskrives de tre kamp ykandida-
ter i den danske typevalgsproces. Dernæst følger en
disposition over resten af dette beslutningsgrundlag.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
21
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0022.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
1.7.1 EUROFIGHTER
Euro ghter er et to-motoret multirolle-kamp y, som
produceres med den europæiske virksomhed Airbus
som hovedproducent. Flyet er udviklet i et partnerskab
mellem Storbritannien, Tyskland, Italien og Spanien.
Flyet øj første gang den 27. marts 1994, og anvendes i
dag operativt af Storbritannien,Tyskland, Italien og Spa-
nien samt af eksportkunderne Østrig, Oman og Saudi
Arabien. Flyet er indtil videre produceret i 410 eksem-
plarer ud af en forventet produktion på i alt 720 y.
Flere forskellige sensorer og systemer er integreret
i ykroppen, eksempelvis et varmefølsomt målsøg-
ningssystem, systemer til elektronisk krigsførelse, en
avanceret luft-til-luft- og luft-til-jord-radar samt en
maskinkanon. Desuden kan Euro ghter udstyres med
måludpegningsudstyr, som kan anvendes til billedind-
hentning, til at udpege mål på jorden og til at styre
laserstyrede bomber. Flyets våben kan bæres under
vingerne og på ykroppen på i alt 13 våbenstationer.
Tre af disse stationer kan anvendes til brændstoftanke.
Med tomme eksterne brændstoftanke kan Euro ghter
trække op til ni G. Op til otte luft-til-luft missiler kan
anbringes på yet, mens luft-til-jord våben kan anbrin-
ges på syv af våbenstationerne. Disse våben kan være
enten laser- og GPS-styrede bomber med en vægt på
mellem 250 og 500 kg eller langtrækkende krydser-
missiler. Til operationer fra korte og/eller glatte lan-
dingsbaner er Euro ghter udstyret med bremseskærm.
Flyet er designet til at kunne yve i 6.000 timer i løbet
af sin levetid. Flytypen ndes i både en én-sædet og en
to-sædet variant og er gradvist modi ceret i en række
modelserier, som betegnes
tranches.
Det er den én-sæ-
dede version i tranche 3-modelserien, der er evalueret
i den danske typevalgsproces.
22
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0023.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDLEDNING
Figur 1.3:
Oversigt over Eurofighter-brugerkredsen. Den består af partnerlandene Italien, Spanien, Storbri-
tannien og Tyskland samt eksportkunderne Saudi Arabien og Østrig. En tredje eksportkunde, Oman har bestilt
Eurofighter.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
23
© Eurofighter GmbH
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0024.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
1.7.2 JOINT STRIKE FIGHTER
Joint Strike Fighter er et amerikansk produceret én-mo-
toret multirolle kamp y, som har den amerikanske virk-
somhed Lockheed Martin som hovedproducent. Flyet
øj første gang den 15. december 2006 og forventes at
være delvist operativt i sommeren 2015. Flyet er pr.
1. februar 2015 produceret i 115 eksemplarer ud af
en forventet produktion på cirka 3.000 y til partner-
landene. Flyet er udviklet i et samarbejde mellem ni
partnerlande: USA, Storbritannien, Italien, Holland,
Tyrkiet, Australien, Norge, Danmark og Canada. Flyet
er indtil videre bestilt af USA, Storbritannien, Holland,
Australien, Norge, Israel, Italien, Sydkorea og Japan.
Flere forskellige sensorer og systemer er integreret i
ykroppen, eksempelvis et varmefølsomt målsøgnings-
system, systemer til elektronisk krigsførelse, en avance-
ret luft-til-luft- og luft-til-jord-radar samt en maskinka-
non. Flyets måludpegningsudstyr er også indbygget og
kan anvendes til billedindhentning, til at udpege mål på
jorden og til at styre laserstyrede bomber. Flyets våben
kan bæres enten inde i ykroppen eller på sigt under
vingerne på i alt 11 våbenstationer (internt og eksternt).
Joint Strike Fighter kan trække op til ni G. Op til seks
luft-til-luft-missiler kan anbringes på yet, mens luft-
til-jord våben kan anbringes på seks af våbenstationerne.
Disse våben kan være laser- eller GPS-styrede bomber
med en vægt på mellem 125 og 1.000 kg. Til operati-
oner fra korte og/eller glatte landingsbaner kan yet
udstyres med en bremseskærm. Flytypen produceres i
en én-sædet version og ndes i tre varianter: en konven-
tionel variant, der kan opereres fra almindelige start- og
landingsbaner, en variant, der kan operere fra hangar-
skibe samt en variant, der kan starte og lande verti-
kalt. Det er den konventionelle variant (F-35A) med
intern våbenbeholdning, der er evalueret i forbindelse
med den danske typevalgsproces. Flyet er designet til at
kunne yve i 8.000 timer i løbet af sin levetid.
24
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0025.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDLEDNING
Figur 1.4:
Oversigt over Joint Strike Fighter-brugerkredsen. Flyet er under levering til Australien, Holland, Is-
rael, Italien, Norge, Storbritannien og USA. Flyet er endvidere påtænkt anskaffet af Japan, Sydkorea og Tyrkiet.
Det forventes endvidere, at Singapore vil anskaffe Joint Strike Fighter. Canada har udskudt en beslutning om
anskaffelse af nyt kampfly.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
25
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0026.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
1.7.3 SUPER HORNET
Super Hornet er et amerikansk to-motoret multirol-
le-kamp y, som produceres af Boeing. Flyet øj første
gang den 29. november 1995 og anvendes i dag opera-
tivt af den amerikanske åde og Australien. Flyet er pr.
1. februar 2015 produceret i over 500 eksemplarer ud
af en forventet produktion på i alt 741 y.
Flere forskellige sensorer og systemer er integreret i
ykroppen, eksempelvis systemer til elektronisk krigs-
førelse, en avanceret luft-til-luft- og luft-til-jord-radar
samt en maskinkanon. Desuden kan Super Hornet ud-
styres med måludpegningsudstyr, som kan anvendes til
billedindhentning, til at udpege mål på jorden og til
at styre laserstyrede bomber og missiler. Flyets våben
kan bæres under vingerne og på ykroppen på i alt 11
våbenstationer. Fem af disse stationer kan anvendes til
brændstoftanke. Med tomme eksterne brændstoftanke
kan Super Hornet trække op til 7,5 G. Op til ti luft-til-
luft missiler kan anbringes på yet, mens luft-til-jord vå-
ben kan anbringes på syv af våbenstationerne. Disse vå-
ben kan være enten laser- og GPS-styrede bomber med
en vægt på mellem 250 kg og 500 kg samt luft-til-jord
missiler. Flytypen ndes i både en én-sædet (E-model)
og en to-sædet (F-model) variant. I sidstnævnte model
sidder en våbensystemoperatør i det bagerste sæde.
Flyet er gradvist modi ceret i en række modelserier,
som betegnes
blocks.
Danmark har i forbindelse med
typevalgsprocessen evalueret den to-sædede F-model
i block II-serien. Flyet er designet til at kunne yve i
6.000 timer.
26
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0027.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDLEDNING
Figur 1.5:
Oversigt over Super Hornet-brugerkredsen. Brugerkredsen består af Australien samt USA (den
amerikanske flåde).
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
27
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0028.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
1.8 BESLUTNINGSGRUNDLAGETS
OPBYGNING
De følgende kapitler fokuserer på hvert af de re evalu-
eringsområder:
I hvert kapitel præsenteres resultaterne fra det enkelte
evalueringsområde. Endvidere beskrives den tilgang,
der er benyttet inden for hvert område.
28
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
© Eurofighter GmbH / Jamie Hunter
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0029.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
STRATEGISKE FORHOLD
2. STRATEGISKE FORHOLD
2.1 SAMMENFATNING OG
KONKLUSION
I den strategiske evaluering er de tre kamp ykandidater
vurderet med hensyn til opfyldelse af overordnede danske
forsvars- og sikkerhedspolitiske målsætninger. Anska el-
sen af nye kamp y er i sig selv et vigtigt sikkerhedspolitisk
signal, og med kamp yet følger en række samarbejdsmu-
ligheder med andre lande.
Den samlede og begrundede rangordning af de tre kan-
didater med hensyn til strategiske forhold er foretaget af
et ekspertpanel bestående af højtstående eksperter fra
Udenrigsministeriet, den danske repræsentation i NATO,
Forsvarsministeriet, Værnsfælles Forsvarskommando
samt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.
Joint Strike Fighter er vurderet til at ville give den højeste
grad af politisk eksibilitet i forhold til den fremtidige
opgaveløsning. Bredden i kredsen af Joint Strike Figh-
ter-brugere vil fremme både Danmarks transatlantiske
bånd og Danmarks samarbejdsrelationer til en række
europæiske partnere. Tilstedeværelse af ere arktiske
lande i kredsen af Joint Strike Fighter-brugere er lige-
ledes vurderet som en styrke af panelet. Derfor er Joint
Strike Fighter af ekspertpanelet rangeret som nummer et.
Den europæiske dimension i Euro ghter-brugerkredsen
er et væsentlig aspekt ved ekspertpanelets rangordning
af Euro ghter som nummer to. Euro ghter vil give mu-
lighed for at styrke det forsvars- og sikkerhedspolitiske
samarbejde med et Tyskland, der på længere sigt forven-
tes at ville styrke sin sikkerhedspolitiske pro l og ind y-
delse. Brugerlandenes geogra ske placering og interna-
tionale sikkerhedspolitiske orientering vil samlet set give
Danmark et større potentiale for at sikre handlerum og
samarbejdsmuligheder, end hvis valget falder på Super
Hornet.
Betydningen af at opretholde det nære forhold til USA
på kamp yområdet er i særlig grad betonet af ekspert-
panelet med hensyn til Super Hornet, men i den samlede
vurdering trækker yets smalle brugerkreds og bruger-
landenes geogra ske placering langt fra Danmarks nær-
område dog ned.
2.2 USIKKERHED OG
UFORUDSIGELIGHED
At skulle evaluere strategiske forhold over en forventet
anvendelsesperiode på 30 år indebærer, at der skal ana-
lyseres ud fra en række antagelser, der er forbundet med
en betydelig uforudsigelighed. Det forhold, at fremti-
den ikke kan forudsiges præcist, gør imidlertid ikke en
analyse af strategiske forhold irrelevant, hvis der tages
udgangspunkt i kendte og plausible antagelser, og hvis
robustheden i disse antagelser efterfølgende testes.
2.3 RAMMER OG METODE
Den strategiske evaluering har fokuseret på at klarlægge
de forsvars- og sikkerhedspolitiske implikationer samt
de strategiske samarbejdsmuligheder, der er forbundet
med valget af de respektive kandidater. Den strategiske
evaluering er derfor gennemført med hensyn til dels
politiskstrategiske (primært sikkerhedspolitiske) impli-
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
29
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0030.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
kationer for Danmark, dels militærstrategiske implika-
tioner for dansk forsvar. Det gælder særligt i relation
til det samarbejdspotentiale med andre nationer, der
vil være forbundet med valget af den enkelte kamp-
ykandidat. Samarbejdspotentialet er primært under-
søgt med hensyn til typespeci kt samarbejde og med
fokus på, at en mindre militærmagt som Danmark kan
forøge e ekten af sin kamp ykapacitet gennem et tæt
samarbejde med andre lande. Det skal dog bemærkes, at
manglende potentiale for typespeci kt samarbejde ikke
er ensbetydende med, at der ikke kan samarbejdes med
andre nationer om kamp y.
Den strategiske evaluering har fulgt seks trin, som skit-
seres nedenfor.
Figur 2.1
Strategisk evalueringsmodel
1
Policy Review (trin 1)
Identifikation af relevante strategiske målsætninger på baggrund
af gældende dansk policy
Ekspertseminar
Verifikation af det
policymæssige grundlag
2
!Omverden! (trin 2)
Tilvejebringelse af eksisterende informationsgrundlag i forhold til den sikkerhedspolitiske og
militærstrategiske kontekst for nyt kampfly
3
Strategiske kriterier (trin 3)
Operationalisering af strategiske målsætninger til konkrete
kriterier med tilhørende målepunkter
Ekspertpanel I:
Fastsættelse af kriterier
og målepunkter
4
Kandidater (trin 4)
Tilvejebringelse af kandidatspecifikt informationsgrundlag af relevans for den strategiske analyse
5
Analyse (trin 5)
Analyse af kandidaterne i forhold til de identificerede strategiske kriterier og målepunkter
6
Rangordning (trin 6)
Endelig, begrundet rangordning af kandidaterne inden for det
strategiske område
Ekspertpanel II:
Rangordning inden for
kriterierne og samlet
rangordning
30
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0031.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
STRATEGISKE FORHOLD
På baggrund af relevant dansk policy er der i
Trin 1
iden-
ti ceret et udgangspunkt for den strategiske evaluering.
Nyt Kamp y Program har gennemført et policy-review
med det formål at udlede strategiske målsætninger af re-
levant dansk policy på det forsvars- og sikkerhedspolitiske
område i forhold til, hvad der i et strategisk perspektiv
søges opnået med danske kamp y. Policy-reviewet er
primært gennemført som et litteraturstudie af relevante
danske dokumenter. Fagpersoner fra Udenrigsministe-
riet, Forsvarsministeriet, Forsvaret og forskningsinsti-
tutioner er løbende blevet inddraget i forbindelse med
udarbejdelsen af policy-reviewet, herunder i forbindelse
med et ekspertseminar i maj 2014. Ekspertinddragelsen
har haft til formål at sikre, at alle relevante policydoku-
menter og aspekter er inddraget i policy-reviewet, samt
at de identi cerede strategiske målsætninger re ekterer
dansk policy. Følgende dokumenter er blevet gennem-
gået:
forsvarsloven, forsvarsforlig (Aftale på forsvarsområdet
2013-2017 samt Forsvarsforliget 2010-2014), regeringens
sikkerhedspolitiske redegørelser, relevante dele af beretningen fra
Forsvarskommissionen af 2008, regeringsgrundlag (nuværende
og tidligere),
samt
Kongeriget Danmarks Strategi for Arktis
2011-2020.
I
Trin 2
har Nyt Kamp y Program kortlagt den strate-
giske kontekst for et nyt kamp y. Dette er gjort gen-
nem systematisk indsamling af dokumentation i form af
eksisterende og aktuelle policy-papirer og analyser. De
hidtidige danske erfaringer med strategisk samarbejde
på kamp yområdet er ligeledes blevet dokumenteret i
forbindelse med trin 2. Der er ikke blevet udarbejdet
selvstændige fremtidsanalyser, idet der er blevet taget
udgangspunkt i eksisterende dokumentation, herunder
Strategic Foresight Analysis (SFA),
som er
Allied Command Transformation
med
henblik på at kunne udgøre et alliancefælles grundlag for
den fremtidige udvikling af NATO og NATO-landenes
styrker.
I
Trin 3
er de strategiske kriterier og underliggende må-
lepunkter, der danner udgangspunkt for den strategiske
analyse af de tre kandidater, blevet udviklet og de ne-
ret. De strategiske kriterier er udviklet på baggrund af
de målsætninger, der er blevet identi ceret i policy-re-
blevet fastlagt af et bredt sammensat ekspertpanel med
eksperter fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet
og Forsvaret, som samlet har ekspertise og indsigt med
hensyn til forsvarspolitik, NATO og internationale kamp-
yoperationer. Ekspertpanelet har afgivet sin anbefaling
som et samlet panel, ikke som repræsentanter for respek-
tive myndigheder. Ekspertpanelets arbejde har resulteret
i otte strategiske kriterier og en række underliggende
målepunkter.
I
Trin 4
har Nyt Kamp y Program foretaget en indsamling
af information, der kan belyse brugerlandenes hensigt på
det luftmilitære område og i relation til den enkelte kan-
didat til brug i den strategiske analyse af kandidaterne
(trin 5). Hvor trin 2 har omfattet det generelle, kontek-
stuelle informationsgrundlag (omverdenen), har trin 4
omfattet en gennemgang af relevante speci kke og op-
daterede kilder med hensyn til den enkelte kandidat og
de identi cerede kriterier og målepunkter.
I
Trin 5
har Nyt Kamp y Program analyseret de tre kan-
didater inden for hvert af de strategiske kriterier på bag-
grund af de kandidatspeci kke informationer. Den strate-
giske analyse har tegnet et samlet billede af de langsigtede
positive og negative implikationer ved Danmarks valg af
den enkelte kandidat. Den strategiske analyse af hver
kandidat er blevet samlet i et dokument, der er blevet
forelagt ekspertpanelet i forbindelse med den endelige
rangordning.
I
Trin 6
er der foretaget en endelig, anbefalet rangordning
af de tre kandidater med hensyn til strategiske forhold.
Rangordningen er foretaget af et ekspertpanel på bag-
grund af den strategiske analyse af den enkelte kandidat.
Ekspertpanelet har bestået af ti højtstående eksperter fra
Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Forsvaret
(eksempelvis ambassadører, afdelingschefer og generalma-
jorer). Ekspertpanelet er, gennem en række afstemninger
og drøftelser, nået frem til en begrundet rangordning af de
tre kamp ykandidater med hensyn til strategiske forhold.
Panelet har indledningsvis rangordnet kandidaterne i rela-
tion til hvert af de strategiske kriterier, hvorefter panelet
har foretaget en samlet rangordning af kandidaterne.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
31
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0032.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
For at teste følsomheden og robustheden af den sam-
lede rangordning er denne rangordning derefter blevet
sammenholdt med en række alternative scenarier, der
har udfordret grundlæggende antagelser eller forud-
sætninger i de strategiske analyser. Dermed blev der
gennemført en form for strategisk følsomhedsanalyse.
Konkret er ekspertpanelet blevet bedt om at overveje,
hvordan de alternative scenarier samt potentielle æn-
dringer i kandidaternes brugerkredse har kunnet på-
virke bedømmelsen og rangordningen af kandidaterne.
Rangordningen er blevet dokumenteret og sammenfat-
tet i en rapport om de strategiske forhold.
32
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0033.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
STRATEGISKE FORHOLD
2.4 KRITERIER
Som beskrevet under trin 3 er de strategiske kriterier
blevet udviklet på baggrund af de målsætninger, der
kontekst. Af tabel 2.1. fremgår de otte kriterier.
Tabel 2.1
Oversigt over kriterierne i evalueringen af strategiske forhold
Politisk-strategiske kriterier
Kriterium 1
Valget af et nyt dansk kampfly skal medvirke til
at styrke Danmarks sikkerhedspolitiske bånd og
samarbejdsrelationer.
Kriterium 2
Valget af et nyt dansk kampfly skal medvirke til
at styrke Danmarks handlerum og fleksibilitet
i relation til varetagelse af dansk sikkerhed og
danske interesser.
Kriterium 3
Valget af et nyt dansk kampfly skal medvirke
til at styrke Danmarks internationale samar-
bejdsmuligheder i relation til Forsvarets ind-
sættelse ! nationalt og internationalt.
Kriterium 4
Valget af et nyt dansk kampfly skal kunne
medvirke til at styrke centrale internationale
organisationer (FN, NATO og EU) i evnen til at
håndtere globale sikkerhedsudfordringer nu og
i fremtiden, samt styrke Danmarks position og
indflydelse i disse organisationer.
Militær-strategiske kriterier
Kriterium 5
Valget af et nyt dansk kampfly skal medvirke til
at styrke potentialet for samarbejde om videre-
udvikling og teknisk opdatering af kampflykapa-
citeten.
Kriterium 6
Valget af et nyt dansk kampfly skal medvirke til
at styrke potentialet for samarbejde om drift og
vedligeholdelse med andre lande i relation til en
dansk kampflykapacitet.
Kriterium 7
Valget af et nyt dansk kampfly skal medvirke til
at styrke potentialet for samarbejde om uddan-
nelse med andre lande.
Kriterium 8
Valget af et nyt dansk kampfly skal medvirke til
at styrke potentialet for samarbejde om fælles
træning og opgaveløsning.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
33
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0034.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Hvert kriterium er blevet de neret som et udsagn (jf.
ovenstående skema) med tilhørende målepunkter. En
sammenfatning af kriteriets sigte og tilhørende måle-
punkter er gengivet herunder:
Kriterium 1:
Danmarks sikkerhedspolitiske bånd
hæng fokuseres på potentialet hvis FN-rammen måtte
være aktuel i kamp ysammenhæng. I NATO fokuseres
fokus på kamp ypotentialet i den europæiske forsvars-
og sikkerhedspolitik, hvis forsvarsforbeholdet ophæves.
Kriterium 5:
Samarbejde om videreudvikling
og samarbejdsrelationer
Anska elsens implikationer på både kort og langt sigt;
en vurdering af de umiddelbare såvel som de langsig-
tede udenrigs- og sikkerhedspolitiske implikationer for
Danmark ved henholdsvis et valg og et fravalg af hver
enkelt kandidat.
Kriterium 2:
Danmarks handlerum og eksibilitet
Den generelle påvirkning af Danmarks handlerum og
eksibilitet. Handlerum skal forstås i relation til bred-
den af kredsen af brugere og brugernes anvendelse af
kamp y, deres afskrækkende e ekt samt muligheden
for tidskritisk støtte fra brugerlandene til Danmark i
operationer. Tidskritisk støtte forstås i denne forbin-
delse som støtte til at kunne operere med kamp y i
situationer med højt sikkerhedspolitisk pres eller med
kontroverser.
Kriterium 3:
Danmarks internationale
og teknisk opdatering
Sammenfaldende interesser med hensyn til langsigtet
udvikling af den samlede kamp ykapacitet. Kriteriet
fokuserer på brugernes langsigtede potentiale og vilje
til at udvikle kamp yet i alle roller, det samlede opera-
tive erfaringsgrundlag, som brugerne vil kunne lægge
til grund for videreudvikling og opdatering, samt policy
for ensartethed og standardisering.
Kriterium 6:
Samarbejde om drift og vedligeholdelse
Det brede samarbejdspotentiale, som følger af bru-
gerkredsen, og landenes hensigter inden for drifts- og
vedligeholdelsesområdet. Potentialet for assistance i
forbindelse med pludseligt opståede situationer, samt
brugernes ambitioner og vilje med hensyn til at indgå
i forskellige former for samarbejde om drift og vedli-
geholdelse.
Kriterium 7:
Samarbejde om uddannelse
Det brede samarbejdspotentiale, som følger af bruger-
kredsen, og landenes hensigter med hensyn til uddan-
nelse. Kriteriet fokuserer på potentialet for assistance
til pludseligt opståede uddannelsesbehov og brugernes
ambitioner og vilje med hensyn til at indgå i forskellige
former for samarbejde om grundlæggende og avanceret
uddannelse.
Kriterium 8:
Samarbejde om fælles træning
og opgaveløsning
Muligheden for at kunne indgå i et tæt samarbejde med
andre lande i forbindelse med større toneangivende
øvelser og øvelsesaktiviteter samt tæt samarbejde i
forbindelse med indsættelse af styrker. Kriteriet ser
på muligheden for at øve og indgå i en større opera-
tiv ramme, end det ellers er muligt for et mindre land
som Danmark. Brugerlandes kapacitet med hensyn til
eksempelvis lufttankning og elektronisk krigsførelse
samarbejdsmuligheder
Potentiale for samarbejde med andre lande i forbindelse
med operationer, herunder vilje til og erfaring med et
tæt samarbejde med en mindre allieret som Danmark,
blandt andet potentiale for samarbejdsrelationer med
lande, der vurderes at kunne lede større koalitions- eller
allianceluftoperationer (USA, Storbritannien og Frank-
rig), samt potentiale til at styrke det nordiske forsvars-
samarbejde.
Kriterium 4:
Centrale internationale organisationer
(FN, NATO og EU)
Potentialet for at bidrage med kamp y til operationer,
hvor henholdsvis FN, NATO og EU udgør den organi-
satoriske ramme, i samarbejde med andre brugerlande.
Centrale internationale organisationer forstås her både
som en operativ ramme, hvori en dansk kapacitet skal
kunne passe ind og som en samling af lande, hvori Dan-
mark har en vis position og ind ydelse. I FN-sammen-
34
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0035.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
STRATEGISKE FORHOLD
samt brugeres hensigt om at indgå i et tæt multinatio-
nalt samarbejde i NATO og om at indgå med kamp y i
multinationale styrkeformationer, herunder
NATO Re-
sponse Force
2.5 ANALYSERESULTATER
Den strategiske analyse (trin 5) er opdelt i tre separate
analyser, én for hver kandidat. Det overordnede formål
med den strategiske analyse er at tegne et samlet billede
af de langsigtede positive og negative implikationer ved
Danmarks valg af den enkelte kandidat, der kunne ligge
til grund for den endelige rangordning af kandidaterne.
Kandidaternes brugerkredses deltagelse i udvalgte in-
ternationale operationer er vist i tabel 2.2. Tilsvarende
er en opgørelse over landenes udmeldinger i forhold til
I de følgende afsnit er analysens resultater sammenfat-
tet for hver kandidat.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
35
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0036.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Tabel 2.2
De forskellige kandidaters brugerkredses luftmilitære deltagelse i relevante
internationale operationer
Operation
Allied Force
(Kosovo)
Eurofighter
Italien
Spanien
Storbritannien
Tyskland
Oman
Saudi
Arabien
Østrig
Joint Strike
Fighter
Canada
Holland
Italien
Norge
Storbritannien
Tyrkiet
USA
Australien
Israel
Japan
Singapore
Sydkorea
Super
Hornet
USA
Australien
X
X
X
X
X
X(1)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X(1)
X
X(1)
X
X
X(1)
X
X
X(1)
X
X(1)
X
X(1)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X(2)
X
X
X
X(2)
X
X
X
X
X
X
X
Operation
Enduring
Freedom
(fly)
ISAF
(fly)
Baltic Air
Policing
Iceland Air
Policing
Operation
Unified
Protector
(Libyen)
Bekæmpelse
af Islamisk
Stat
X
X
X
X
X(1)
X(1)
X
X(1)
X
X(1)
X
X(1)
X
X
X
X
X
X
X
X
X
X(2)
X
X
(1)
(2)
(3)
(4)
Kun støttefly, eksempelvis helikoptere og rekognoscering (Intelligence, Surveillance and Reconnaissance).
Kun i en defensiv rolle (luft-til-luft).
Oversigt udarbejdet pr. 5. november 2014.
Tabellen viser landenes luftmilitære deltagelse i de pågældende operationer, men er ikke et udtryk for, at
denne deltagelse er sket med de konkrete flytyper, der indgår i typevalget.
36
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0037.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
STRATEGISKE FORHOLD
Tabel 2.3
De forskellige kandidaters brugerkredses erklærede hensigter i relation til NATO"s
transformationsmål # eller udviklingsmål # inden for kampflyspecifikke områder
NATO"s
transformationsmål
Erklæret hensigt
om at udvikle kandi-
daten i relation til:
Eurofighter
Italien
Spanien
Storbritannien
Tyskland
Joint Strike Fighter
Canada
Holland
Italien
Storbritannien
Tyrkiet
USA
Australien
Norge
Super Hornet
USA
Australien (1)
Avanceret
luftkampskapacitet
At bekæmpe
luftforsvar
Avanceret
selvbeskyttelse
Præcisionsangreb
(1) Australien er medtaget her for at give et bedre sammenligningsgrundlag. Landet vil i givet fald vil være
eneste anden partner udover USA, samt en mere ligeværdig partner. Australiens sammenlignelige udvik-
lingsplaner på området er lagt til grund.
(2) Opgørelse udarbejdet pr. 5. november 2014.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
37
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0038.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
2.5.1 EUROFIGHTER
Med et valg af Euro ghter vil der være et stort poten-
tiale for tæt samarbejde med store europæiske militær-
magter, såsom Storbritannien og Tyskland. Danmarks
sikkerhedspolitiske bånd og samarbejdsrelationer vil
kunne styrkes i en europæisk kontekst, og valget vil
være et positivt europapolitisk signal med hensyn til
opretholdelsen af en europæisk militærteknologisk ka-
pacitet. Med hensyn til indsættelser i Danmarks nær-
område viser analysen, at særligt Tysklands tilstedevæ-
relse i brugerkredsen kan medføre et potentiale for et
dansk-tysk samarbejde i Østersøområdet grundet den
tætte geogra ske placering og sammenfaldende inte-
resser. Danmark vil med et valg af Euro ghter blive
en del af en kreds af ere større lande, der er aktive i
FN-operationer og luftoperationer med FN-mandat, og
som derfor potentielt kunne være partnere, hvis kamp-
yoperationer måtte blive aktuelle i FN-sammenhæng.
Brugerkredsen, inklusive Storbritannien, er generelt ak-
tiv i de nuværende EU-operationer
4
, og landenes bidrag
styrkekataloger. Med Euro ghter ville Danmark således
kunne have partnere på kamp yområdet, hvis EU-for-
beholdet på forsvarsområdet måtte blive afska et. For
så vidt angår samarbejde i forbindelse med internatio-
nale operationer vil et valg af Euro ghter potentielt set
medføre muligheder for tidskritisk støtte og samarbejde
i internationale missioner, idet partnerlandene Storbri-
tannien,Tyskland, Italien og Spanien alle har en erklæret
hensigt om at bidrage til internationale operationer og
i vidt omfang har deltaget i de samme operationer som
Danmark i løbet af de seneste 15 år. Der er et potentiale
i relation til samarbejde om indsættelse i Mellemøsten
og Nordafrika. En oversigt over de forskellige brugeres
deltagelse i de relevante internationale operationer er
illustreret i tabel 2.2.
NATO landene i Euro ghter brugerkredsen er generelt
meget aktive i
NATO Response Force
og deltager regel-
mæssigt i større kamp yøvelser, hvilket giver et sam-
arbejdspotentiale for en mindre nation som Danmark.
Alle NATO-lande
med Euro ghter- y er dog med i det såkaldte
European
Air Group-samarbejde.
5
Flere Euro ghter-landes delta-
gelse i luftmilitære NATO projekter giver et potentiale
for yderligere samarbejde i tilknytning til det typespe-
ci kke samarbejde.
Euro ghter indgår i de este brugerlande i kamp y-
åder, der består af ere forskellige typer af kamp y,
herunder specialiserede kamp y til eksempelvis o en-
sive eller defensive opgaver. Det vil kunne begrænse
den fælles interesse i en udvikling af platformen inden
for alle relevante o ensive og defensive roller. NATO
landene i Euro ghter-kredsen har omvendt alle oplevet
større reduktioner af deres kamp y åde, hvilket kan
medføre krav om en bredere anvendelighed af de reste-
rende kamp y, og dermed en fælles interesse i fremover
at udvikle Euro ghter som et multirollekamp y (o en-
sivt og defensivt). NATO-landene med Euro ghter- y
transformationsmål (udviklingsmål) på kamp yom-
rådet. Med henblik på at kunne positionere Danmark
hensigtsmæssigt i NATO er det relevant at se bruger-
-
formationsmål på kamp yområdet, jævnfør tabel 2.3.
Med et valg af Euro ghter vil de danske y i givet fald
udgøre cirka 4 pct. af brugerlandenes samlede åde og
4
5
P.t. ingen luftmilitære operationer.
European Air Group er et multinationalt, luftmilitært samarbejde mellem Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Spanien,
Storbritannien og Tyskland med hovedkvarter i High Wycombe, Storbritannien.
38
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0039.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
STRATEGISKE FORHOLD
således fylde meget lidt i en samlet åde. Udover sam-
arbejdet i Euro ghter-organisationen (NETMA) tegner
der sig primært et billede af et bilateralt potentiale for
samarbejde om drift og vedligeholdelse med hensyn til
Euro ghter. Dette gør sig også gældende på uddannel-
sesområdet, hvor potentialet for samarbejde primært
knytter sig til Storbritanniens internationale uddannel-
sesprogram. Med Euro ghter vil Danmark komme ind i
en kreds af lande, hvoraf alle NATO-medlemmerne har
en lufttankningskapacitet, der passer til Euro ghter, og
hvor
endvidere kunne medvirke til at styrke eksibiliteten
med hensyn til indsættelse i Østersøområdet og med
hensyn til samarbejde om indsættelse fjernt fra Dan-
mark (i Mellemøsten, Nordafrika og Østasien). Med
hensyn til FN-operationer er der i Joint Strike Figh-
ter-brugerkredsen en række lande (eksempelvis Norge
og Australien), der potentielt kunne være samarbejds-
partnere. De europæiske brugere af Joint Strike Fighter
er generelt aktive i aktuelle EU-operationer og stiller
med over en tredjedel af alle de kamp y, der fremgår
-
tiale med Tyskland begrænset ved et valg af Joint Strike
Fighter.
Joint Strike Fighter rummer også et stort poten-
tiale i forbindelse med samarbejde om øvelser og
indsættelse af kampfly. Landene i brugerkredsen
er generelt meget aktive i øvelser på kamp yom-
rådet (disse afholdes typisk af USA), samt i NATO
Response Force. Holland og Norge indgår i dag
(i lighed med Danmark) i F-16-samarbejdet (EPAF)
6
,
herunder i samarbejdet om en fælles styrkestruktur
-
Expeditionary Air Wing.
Flere andre lande er enten
medlemmer eller associerede partnere i
European Air
Group-samarbejdet.
7
Herudover har de mindre lande
i Joint Strike Fighter-kredsen (primært Holland og
Norge) erfaringer med at udsende integrerede kamp-
ystyrkebidrag i tæt samarbejde med andre lande. Joint
Strike Fighter rummer endvidere et stort potentiale i
forbindelse med samarbejde i tilknytning til kamp yka-
paciteten. Flere af brugerlandene deltager i NATO-pro-
jekter om samarbejde om deployerbare baser og ere
lande
2.5.2 JOINT STRIKE FIGHTER
samarbejdsprogram og rummer potentiale for et fortsat
og langsigtet tæt militært samarbejde mellem USA og en
række europæiske lande i en situation, hvor det ameri-
kanske sikkerhedspolitiske fokus i højere grad yttes fra
Europa og Mellemøsten mod Asien. Med et valg af Joint
Strike Fighter vil Danmark komme med i en kreds af
brugere, hvoraf mange har en relevant geogra sk place-
ring i relation til samarbejde både i Østersøområdet og
i arktiske sammenhænge. Med hensyn til internationale
operationer har NATO-landene i Joint Strike Fighter bru-
gerkredsen i høj grad deltaget i de samme internationale
luftoperationer som Danmark (jf. tabel 2.3), og stort set
alle Joint Strike Fighter-brugerlande har i de seneste år
opereret med kamp y i skarpe indsættelser. Bredden og
den geogra ske spredning i den samlede brugerkreds vil
6
European Participating Air Forces, samarbejdet mellem de oprindelige europæiske F-16 købere Belgien, Danmark, Norge
og Holland, senere udvidet med Portugal.
7
European Air Group er et multinationalt, luftmilitært samarbejde mellem Belgien, Frankrig, Holland, Italien, Spanien, Stor-
britannien og Tyskland med hovedkvarter i High Wycombe, Storbritannien.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
39
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0040.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
.
Med hensyn til strategisk samarbejde om drift, vedlige-
holdelse og uddannelse skal det bemærkes, at de danske
y med et valg af Joint Strike Fighter ville udgøre kun
cirka 1 pct. af brugerlandenes forventede, samlede åde.
Danmark ville komme ind i en kreds af brugere, hvor
især tilstedeværelsen af det amerikanske yvevåben vil
kunne medvirke til at sikre den fornødne redundans og
erfaring med hensyn til, at assistere mindre nationer som
Danmark i relation til uddannelsesbehov og andre støt-
tebehov. Endvidere ndes der blandt Joint Strike Figh-
ter-brugerlandene mindre og mellemstore lande med
interesse i og erfaring med at løse uddannelsesopgaver
sammen i en multinational ramme.
Brugernes langsigtede hensigter på kamp yområdet in-
debærer, at Joint Strike Fighter vil komme til at indgå i
åder af kamp y med ere forskellige typer såvel som
i åder, hvor Joint Strike Fighter fremover bliver ene-
ste kamp ytype i mindre åder af kamp y. Joint Strike
Fighter forventes i fremtiden at blive den dominerende
kamp ytype i det amerikanske yvevåben. På baggrund af
brugerlandenes langsigtede hensigter kan det forventes,
at der er en bred fælles interesse blandt NATO landene i
Joint Strike Fighter-brugerkredsen for fortsat at udvikle
platformen med hensyn til alle roller. Joint Strike Figh-
ter er i NATO sammenhæng også en central kapacitet
for de este andre brugerlande i relation til opfyldelse af
på kamp yområdet (se tabel 2.3). Med det amerikanske
yvevåben, samt de større og mindre europæiske luft-
magter i Joint Strike Fighter-brugerkredsen, kan der læg-
ges et solidt erfaringsgrundlag til grund for den fortsatte
opdatering af Joint Strike Fighter.
2.5.3 SUPER HORNET
Super Hornets brugerkreds består af to lande (USA og
Australien). Den største bruger, den amerikanske åde,
er som værn større end de vesteuropæiske landes yve-
våben. Et valg af Super Hornet vil fastholde sikkerheds-
politiske bånd og relationer over Atlanten på både kort
og langt sigt. Valget ville dog samtidig i et vist omfang
kunne opfattes som et politisk signal om manglende vilje
til at investere i opretholdelsen af en europæisk militær-
teknologisk kapacitet. Super Hornets strategiske samar-
bejdspotentiale i forbindelse med operationer i Øster-
søområdet og potentiale for samarbejde i forbindelse
med indsættelse af y fra landbaser i Arktis vil skulle
ses i forhold til den geogra ske afstand til brugerlandet
Australien samt den amerikanske ådes hangarskibsbase-
rede anvendelse af Super Hornet. I internationale opera-
tioner er begge brugerlande (USA og Australien) meget
aktive med kamp y (se tabel 2.2 i tidligere afsnit) og har
i de seneste år opereret i skarpe operationsmiljøer. Den
amerikanske ådes kamp y er deployerbare og opererer
fra de amerikanske hangarskibe. I internationale operati-
oner forventes den amerikanske åde derfor ikke at have
nævneværdig interesse i et samarbejde om udsendelse af
kamp y til landbaser tæt på et missionsområde. Austra-
lien har erfaringer med tæt samarbejde med andre lande
i internationale operationer, dog ikke om kamp y. Med
hensyn til operationer i FN-sammenhæng har Australien
på grund af landets regionale rolle haft de mest modne
overvejelser om anvendelse af kamp y i FN-operationer.
Et valg af Super Hornet ville endvidere kunne medføre
et samarbejdspotentiale i relation til eventuel fremtidig
indsættelse i Asien.
Med et valg af Super Hornet vil der være potentiale
for samarbejde i relation til øvelser, idet såvel Austra-
lien som den amerikanske åde deltager i og afholder
avancerede kamp yøvelser. I gennemgangen af bruger-
nes erfaringer på kamp yområdet er der ikke fundet
eksempler på, at brugerne (Australien og den amerikan-
ske åde) har været aktive med landbaserede kamp y i
NATO Response Force
eller i multilateralt samarbejde om
opstilling og udsendelse af kamp y. Australien har dog
samarbejdserfaringer på andre områder end de rent luft-
militære.
.
40
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0041.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
STRATEGISKE FORHOLD
Der er med hensyn til Super Hornet et solidt operativt
erfaringsgrundlag, der kan danne udgangspunkt for en
relevant opdatering og videreudvikling. Super Hornet
indgår hos den amerikanske åde og Australien i kamp-
y åder med ere forskellige typer af kamp y og plan-
lægges fortsat anvendt som multirolle kamp y (det vil
sige både defensivt og o ensivt). Introduktionen af nye
multirolle y hos både den amerikanske åde og Austra-
lien kan dog medføre en specialisering af Super Hornet.
I NATO vil den amerikanske ådes hensigt med udvik-
lingen af Super Hornet kunne medvirke til, at Danmark
transformationsmål (udviklingsmål) (jf. tabel 2.3).
Med hensyn til strategisk samarbejde om videreudvik-
ling af en landbaseret kamp ykapacitet vil Australien
potentielt kunne være en attraktiv partner.
Med hensyn til strategisk samarbejdspotentiale om
drift, vedligehold og uddannelse ligger samarbejdsmu-
lighederne primært i et bilateralt samarbejde med den
amerikanske åde. I det samlede billede vil danske Su-
per Hornets i givet fald ville udgøre cirka 7 pct. af bru-
gerlandenes forventede samlede åde, og behovene i en
dansk Super Hornet- åde ville i givet fald fylde relativt
lidt i forhold til den samlede kapacitet.
Tabel 2.4
2.6 RANGORDNING
Rangordningen er blevet foretaget af et ekspertpanel
bestående af ti højtstående eksperter fra Udenrigsmi-
nisteriet, Forsvarsministeriet og Forsvaret.
Først har ekspertpanelet rangeret kandidaterne inden
for hvert af de otte kriterier. Her er Joint Strike Figh-
ter rangeret som nummer et inden for hvert kriterium.
Billedet har været mere nuanceret med hensyn til af-
standen mellem placeringen som nummer to og tre.
Tabel 2.4 viser rangeringen inden for hvert af de otte
kriterier.
Dernæst har ekspertpanelet foretaget en samlet ran-
gering af kandidaterne. Her blev Joint Strike Fighter
rangeret som nummer et, Euro ghter som nummer
to, mens Super Hornet blev rangeret som nummer tre.
Ekspertpanelets stemmeafgivelse i den samlede rang-
ordning fremgår af tabel 2.5. Den ujævne stemmefor-
deling skyldes, at eksperterne har haft mulighed for at
rangere kandidaterne lige.
Ekspertpanelets rangering af kandidaterne inden for de enkelte strategiske kriterier
Eurofighter
Kriterium 1
Kriterium 2
Kriterium 3
Kriterium 4
Kriterium 5
Kriterium 6
Kriterium 7
Kriterium 8
2
2
2
2
2
2
2
2
Joint Strike Fighter
1
1
1
1
1
1
1
1
Super Hornet
3
3
3
3
3
3
3
3
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
41
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0042.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Tabel 2.5
Ekspertpanelets stemmeafgivelser i forbindelse med den endelige rangordning
inden for strategiske forhold
Placering
1
2
3
Eurofighter
0
8
2
Joint Strike Fighter
10
0
0
Super Hornet
0
4
6
I begrundelserne for at rangere Joint Strike Fighter som
nummer et har ekspertpanelet lagt særlig vægt på mulig-
heden for både at kunne fremme amerikanske og euro-
pæiske relationer og samarbejdsmuligheder, herunder
fastholde de transatlantiske bånd, og at kunne fremme et
fortsat amerikansk engagement i Europa. Endvidere er
forbindelsen til europæiske partnere blevet fremhævet
til Asien og et voksende pres for, at europæiske partnere
i højere grad tager ansvar i NATO. Kredsen af Joint Strike
Fighter brugere er bred og rummer ere nationer med
sammenfaldende interesser med hensyn til videreudvik-
ling og opdatering af Joint Strike Fighter som et multirol-
le-kamp y. Dertil omfatter brugerkredsen ere lande af
Danmarks størrelse (eksempelvis Norge og Holland),
lande, som be nder sig tæt på Danmark både geogra sk
og politisk i såvel Østersøområdet som Arktis, samt lande
med stor operativ erfaring med skarpe indsættelser i in-
ternationale operationer. Der er blevet lagt vægt på mu-
ligheden for at opbygge samarbejde med en bred kreds
af lande i forbindelse med en indsættelse.
Ekspertpanelets rangering af Euro ghter foran Super
Hornet har i særlig grad bygget på en vurdering af, at
Tysklands fremtidige forsvars- og sikkerhedspolitiske
rolle sandsynligvis ville blive styrket. Et valg af Euro gh-
ter vil kunne skabe potentiale for styrket samarbejde med
Tyskland samt fastholdelse af en tæt relation til Storbri-
tannien. Valget af Euro ghter vil give mulighed for sam-
arbejde med europæiske lande med geogra sk nærhed
til Danmark samt en stor og bred berørings ade til dan-
ske interesser. Et valg af Euro ghter vil kunne skabe et
potentiale for samarbejde med vestlige stormagter med
hensyn til indsættelse både i nærområdet (Østersøen) og
i internationale operationer. Det er dog blevet bemærket,
at Danmark vil være en lille bruger sammenlignet med
de este andre lande i brugerkredsen, hvilket potentielt
vil medvirke til, at Danmark ville få vanskeligere ved at
få opfyldt eventuelle ønsker.
Med hensyn til Super Hornet er det USA, der må anses
for at være Danmarks vigtigste strategiske samarbejds-
tilstedeværelse blevet fremhævet af ekspertpanelet.
Danmark ville med valg af Super Hornet kunne få ad-
gang til strategisk samarbejde med USA. Omvendt ville
kredsen af Super Hornet-brugere være lille med færre
muligheder i Danmarks nærområde (såvel Østersøen
som Arktis), blandt andet på grund af brugerkredsens
operative fokus. Med hensyn til Super Hornet er det
blevet vurderet, at brugerkredsen består af to attraktive
samarbejdspartnere på kamp yområdet. På den anden
side kan der på længere sigt forventes en mere speciali-
seret rolle med hensyn til yets opgaveløsning, da bru-
gerne også anska er andre og nyere typer af kamp y.
2.7 DEN SAMLEDE RANGORDNINGS
FØLSOMHED
Følsomheden og robustheden af den samlede rang-
ordning er blevet undersøgt gennem behandling af en
række alternative scenarier, der har udfordret grund-
læggende antagelser eller forudsætninger, som de
42
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0043.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
STRATEGISKE FORHOLD
strategiske analyser har bygget på. Ekspertpanelet har
taget stilling til de alternative scenarier, som var forbe-
redt til ekspertseminaret, samt de alternative scenarier
som panelet herudover har fundet det hensigtsmæssigt
at inddrage. Ekspertpanelet har vurderet, hvordan de
alternative scenarier samt potentielle ændringer i kan-
didaternes brugerkredse har kunnet påvirke bedøm-
melsen og rangordningen af kandidaterne inden for de
enkelte strategiske kriterier samt med hensyn til den
samlede rangordning af kandidaterne. Der er i alt blevet
behandlet 11 alternative scenarier:
(alternativ 10)
(alternativ 11)
Rangeringen af Euro ghter som nummer to har således
været relativt robust, og den ville være uændret i stør-
stedelen af de alternative scenarier.
Asien.
Europa.
-
oriteter (ingen internationale operationer).
rolle til EU.
og sikkerhedspolitisk pro l.
ubemandede kamp ysystemer end forudset.
fokus på Asien.
-
ske samarbejde.
Den strategiske følsomhedsanalyse har vist, at den sam-
lede rangordning af de tre kandidater er meget robust.
Ekspertpanelet har vurderet, at Joint Strike Fighter
fortsat ville være rangeret som nummer et uanset hvil-
ket alternativt scenarie, der var tale om, dog således, at
Euro ghter og Joint Strike Fighter ville dele rangerin-
gen som nummer et i alternativ scenarie 6 (en større
forsvars- og sikkerhedspolitisk rolle til EU). Det er
dertil vurderet, at rangeringen som nummer to og tre
har kunnet ændre sig til fordel for Super Hornet i tre
alternative scenarier:
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
43
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0044.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
44
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0045.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
3. MILITÆRE FORHOLD
3.1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Evalueringen af kandidaternes militærfaglige forhold er
gennemført inden for re områder:
Overlevelsesevne:
Hvor godt kamp yet er i stand til at
beskytte sig selv mod fjendtlige våbensystemer, såle-
des at risiko for tab af y eller besætning minimeres.
Missionse ektivitet:
Hvor godt kamp yet løser den stil-
lede opgave.
Fremtidssikring:
I hvilken grad kamp yet forventes at
kunne udgøre en relevant operativ og teknisk anven-
delig kamp ykapacitet gennem hele levetiden.
Kandidatrisiko:
Hvilke kandidatspeci kke risici, der er
forbundet med anska else, drift og operativ anven-
delse af kamp yene, og som ikke kan kvanti ceres
økonomisk.
Kandidaterne er bedømt og rangordnet af ekspertpane-
ler inden for hvert af de re militærfaglige underområ-
der på baggrund af en lang række tekniske og operative
analyser foretaget af Nyt Kamp y Program. Rangord-
ningen har fundet sted i form af karaktergivning. Inden
for hvert område er der, ved brug af delphi-metoden,
således afgivet en kandidatspeci k karakter. Karakteren
er givet på en skala fra 1 til 5, hvor 1 betegner den lave-
ste karakter og 5 den højeste.
9
Hvert område er vægtet
lige i forbindelse med den samlede militære rangering
af kandidaterne og tæller således hver med 25 pct.
Figur 3.1 viser resultatet af ekspertpanelernes tildelte
karakterer for hvert område.
I forhold til overlevelsesevne og missionse ektivitet har
ekspertpanelet vurderet, at Joint Strike Fighter klarer
sig bedre end de to øvrige kandidater. Dette skyldes
blandt andet yets lave radarsignatur (”stealth”-egenska-
ber) samt anvendelsen af avancerede systemer og sen-
sorer, som fremmer pilotens taktiske overblik, og som
sikrer yets overlevelse og en e ektiv missionsudfø-
relse. Super Hornet er vurderet til at klare sig marginalt
bedre end Euro ghter. Det skyldes, at Super Hornet på
grund af blandt andet bedre rækkevidde, interoperabi-
litet og en række forskellige våben til yet er vurderet
til at have en bedre missionse ektivitet end Euro ghter,
mens overlevelsesevnen for de to ytyper er vurderet
til at være på samme niveau.
I forhold til fremtidssikring har ekspertpanelet vurde-
ret, at Joint Strike Fighter klarer sig bedre end de to
øvrige kandidater. Dette skyldes blandt andet, at yet
forventes produceret i stort antal, samt at det aftale- og
udviklingsmæssige grundlag for at holde yet teknisk
og operativt anvendeligt gennem levetiden er vurderet
til at være til stede. For Euro ghter og Super Hornet
har ekspertpanelet vurderet, at kandidaternes grad af
fremtidssikring generelt er på samme niveau, om end
Euro ghter får lidt højere karakterer på grund af, at
ekspertpanelet for denne ytype har vurderet lidt bedre
aftalemæssige forhold end for Super Hornet.
9
Samme skala er anvendt, men der er for hvert delområde anvendt forskellige kriterier til fastlæggelse af karakteren.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
45
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0046.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Figur 3.1
Kandidaternes karakterer inden for de fire militære evalueringsområder
5
4
2
3
1
Overlevelsesevne
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
Missionseffektivitet
Fremtidssikring
Kandidatrisiko
Inden for området kandidatrisiko har ekspertpanelet
vurderet, at Super Hornet er mindst risikobetonet,
selvom kandidaterne er på omtrent samme niveau in-
den for dette område. Dette skyldes blandt andet, at
Super Hornet- yet allerede i dag anvendes operativt
af andre lande, og at risici forbundet med eksempelvis
anska else og implementering af yet som følge heraf
vurderes at være lave. Inden for samme område er det
vurderet, at Joint Strike Fighter og Euro ghter er lidt
mere risikobetonede, idet forskellene mellem alle kan-
didaterne dog er marginale.
Samlet set har evalueringen af militære forhold vist, at
Joint Strike Fighter er bedst inden for tre ud af de re
underområder. På det sidste område placeres Super
Hornet som nummer et, men med marginale forskelle
til Joint Strike Fighter som placeres som nummer to.
Derfor rangeres Joint Strike Fighter som nummer et in-
den for militære forhold, mens Super Hornet rangeres
som nummer to foran Euro ghter, idet der er mindre
forskelle mellem Super Hornet og Euro ghter.
46
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0047.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
3.2 RAMMER OG METODE
Den anvendte metode til evaluering af de militære for-
hold er gennemført inden for re delområder. Måden
hvorpå de re delområder er evalueret gennemgås i
dette afsnit, hvorefter resultaterne for det enkelte om-
råde præsenteres.
Overlevelsesevne og missionse ektivitet
Evalueringen af kandidaternes overlevelsesevne og mis-
sionse ektivitet er foretaget ud fra en scenariebaseret
tilgang, hvor hver kandidats evne til at overleve fjendt-
Tabel 3.1
Oversigt over udvalgte missionsscenarier
lige våbensystemer og samtidig løse den stillede opgave
-
onstyper for kamp y og i operationsmiljøer af forskellig
karakter. Seks udvalgte missionsscenarier er sammensat
missionstyper for kamp y og har i nævnte rækkefølge
en stigende trusselsintensitet. Missionsscenarierne er
opstillet for at kunne konkretisere de speci kke forhold,
der gør sig gældende for kandidaternes overlevelsesevne
og missionse ektivitet, og for at sikre, at hele evalue-
ringsrammen dækkes, således at løsningen af missioner
i det fulde kon iktspektrum bliver belyst.
Anvendte missionsscenarier til evaluering af overlevelsesevne og missionseffektivitet
Missionstype
NTISR
Scenariebeskrivelse
Non-Traditional Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (NTISR):
at overvåge et havområde for ulovligt fiskeri eller miljøforurening, samt i at assistere en
redningsmission rettet mod skibe i nød.
SCAR
Strike, Coordination and Reconnaissance (SCAR):
identificere og engagere fjendtlig aktivitet, samtidig med at utilsigtet skadevirkning minimeres.
Denne missionstype er kendt fra danske F-16 flys deltagelse i missioner i Libyen i 2011.
CAS
Close Air Support (CAS):
hovedsageligt i bykamp med fjendtlige styrker. Denne missionstype er kendt fra danske F-16
flys deltagelse i missioner i Afghanistan i 2002-2003 og i Irak i 2014-2015.
DCA
Defensive Counter Air (DCA):
Denne missionstype er kendt fra danske F-16 flys deltagelse i missioner på Balkan i perio-
den 1998-2001.
AI
Air Interdiction (AI):
beskyttet af både jordbaserede missilforsvarssystemer og af kampfly. Denne missionstype
er kendt fra danske F-16 flys deltagelse i missioner på Balkan i 1998-2001, i Libyen i 2011
samt i Irak i 2014-2015.
S/DEAD
Suppression / Destruction of Enemy Air Defences (S/DEAD):
-
rede missilforsvarssystemer på fjendtligt territorium, som også er beskyttet af kampfly.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
47
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0048.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Scenarierne afspejler et nyt dansk kamp ys mulige op-
gaveportefølje, som kan bestå af opgaveløsning inden
for det fulde kon iktspektrum. Der er således evalu-
eret på opgaveløsning i både fredstid samt i krise- og
krigstid på det tidspunkt, hvor de første kamp y kan
forventes leveret (2020). De udvalgte missionsscena-
rier, som ligger til grund for evalueringen, omfatter
både overvågnings- og eftersøgningsopgaver, defensive
luftforsvarsopgaver og o ensive opgaver. Desuden eva-
lueres kandidaternes overlevelsesevne og missionse ek-
tivitet i varierende vejr- og lysforhold (i overskyet vejr,
i dagslys samt om natten). Det betyder, at evalueringen
af kandidaterne kan belyse såvel styrker som svagheder
ved et såkaldt multirolle-kamp y
10
, der kan indsættes
globalt i både defensive og o ensive missioner og i det
fulde kon iktspektrum. Idet det forudsatte opgavekom-
pleks tager udgangspunkt i det fulde kon iktspektrum,
er missionsscenarierne vægtet lige i forhold til range-
ringen af kandidaterne inden for overlevelsesevne og
missionse ektivitet. Dog gælder det, at de missioner,
som et kamp y traditionelt set er designet til at kunne
gennemføre, be nder sig i den høje ende af kon ikts-
pektret (i krise- eller krigstid). For at kunne belyse
eventuelle designmæssige muligheder og begrænsnin-
ger er kandidaterne derfor evalueret i ere højintensive
missionsscenarier end i scenarier med lavere trussels-
og missionsintensitet. Kon iktspektret og de anvendte
missionsscenarier er illustreret i gur 3.2.
Figur 3.2
Konfliktspektret og de missionsscenarier, som anvendes i forbindelse med
evalueringen af kandidaternes overlevelsesevne og missionseffektivitet
S/DEAD
SCAR
AI
NTISR
CAS
DCA
Konfliktspektret
Lavt trusselsniveau
Lavt intensitetsniveau
Mellemhøjt trusselsniveau
Mellemhøjt intensitetsniveau
Højt trusselsniveau
Højt intensitetsniveau
10
Som nævnt kan et multirolle-kamp y løse både luftkampsopgaver og opgaver, der er rettet mod overvågning, informationsindhent-
ning eller angreb mod havover aden eller på landjorden.
48
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0049.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
Kandidaternes overlevelsesevne og missionse ektivitet er
evalueret dels ved at analysere leverandørernes RBI-svar
og dels i forbindelse med valideringen af leverandører-
nes oplysninger, hvor danske F-16 piloter har gennem-
ført evaluerings yvninger i y og ysimulatorer. Med
hensyn til Joint Strike Fighter er evaluerings yvninger
udelukkende gennemført i simulatorer. Desuden har Nyt
Kamp y Program gennem interviews med andre brugere
af ytypen indhentet erfaringer fra andre lande. Karakte-
rerne for kandidaternes overlevelsesevne og missionsef-
fektivitet er givet af et panel af danske eksperter med stor
praktisk og teoretisk erfaring med kamp yoperationer.
Panelet er blevet suppleret af forskere med detailviden
om yenes undersystemer, sensorer, våben med videre.
Fremtidssikring
Evalueringen af kandidaternes fremtidssikring er gen-
nemført inden for tre underområder, som hver især har
ind ydelse på, hvorvidt kamp yet kan bevare sin opera-
tive og tekniske relevans i levetiden. Disse underområder
er: operative forhold, tekniske forhold og aftalemæssige
forhold.
Med hensyn til operative forhold er det evalueret, hvor-
dan kamp yet på længere sigt kan opretholde sin overle-
velsesevne og missionse ektivitet.
Med hensyn til tekniske forhold er det evalueret, hvordan
kamp yet på længere sigt ud fra et teknisk perspektiv kan
vedligeholdes og udvikles.
Med hensyn til aftalemæssige forhold er det evalueret,
hvorvidt den enkelte kandidat har aftalemæssige tiltag,
som kan medvirke til at afdække eller eventuelt modvirke
nævneværdige omkostningsstigninger i forbindelse med
vedligeholdelse og udvikling af kamp yet i dets levetid.
Et ekspertpanel har vurderet betydningen af hvert under-
område og har på baggrund heraf givet hver kandidat en
karakter med hensyn til fremtidssikring.
Kandidatrisiko
Evalueringen af kandidaternes overlevelsesevne, mis-
sionse ektivitet og fremtidssikring har sammen med
de strukturelle analyser,
11
som er nærmere beskre-
vet i forbindelse med evalueringen af de økonomiske
forhold (kapitel 4), ført til identi cering af en række
kandidatspeci kke risici, som kan få betydning for en-
ten anska else eller drift af kamp yet. Konsekvensen
eller eventuelle forebyggende tiltag er for hver af disse
risici forsøgt kvanti ceret økonomisk. De kvanti cer-
bare risici indgår i kandidaternes samlede levetidsom-
kostninger og er ydeligere belyst i gennemgangen af de
økonomiske forhold.
De risici, som det ikke har været muligt at kvanti cere,
udgør grundlaget for karaktergivningen inden for evalu-
eringen af kandidatrisiko. Her har et panel af eksperter
fra Forsvarsministeriets ressort vurderet hver enkelt ri-
siko med hensyn til sandsynligheden for, at risikoen vil
indtræ e, konsekvensen hvis den skulle indtræ e samt
risikoens nærhed, hvilket vil sige, hvornår risikoen for-
ventes at kunne indtræ e. Desuden har ekspertpanelet
taget stilling til eventuelle muligheder (opportunities)
og har på baggrund af dette givet hver kandidat en ka-
rakter på risikoområdet.
Kandidaternes samlede risikobillede er således en kom-
bination af den risikokarakter, som hver kandidat har
fået, og af de økonomiske midler, som er afsat enten
til forebyggelse af risici eller til at kunne håndtere de
risici, der indtræ er.
11
Analyser af eksempelvis det krævede antal ystel eller af den personelstruktur, som er tilknyttet kamp yene.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
49
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0050.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
3.3 RESULTATER FRA EVALUERING AF
KANDIDATERNES OVERLEVELSESEVNE
Kandidaternes overlevelsesevne er evalueret inden for
de seks missionsscenarier, hvor yenes evne til at over-
leve afprøves på forskellige trusselsintensitetsniveauer.
Hvert missionsscenarie stiller yene over for en række
trusler, hvor omfanget og karakteren af truslerne vari-
erer i intensitet. Resultaterne fra evalueringen af kandi-
daternes overlevelsesevne begrundes i dette afsnit med
en beskrivelse af hver kandidats identi cerede svagheder
og styrker efterfulgt af karakteren inden for hvert mis-
sionsscenarie. Karakteren afspejler risikoen for, at yet
skydes ned eller på anden måde går tabt under missio-
nen, hvor 5 betyder, at tab ikke er sandsynlige, og 1 be-
tyder, at der forventes svære tab. Den samlede karakter
for hver kandidats overlevelsesevne er en ligeligt vægtet
gennemsnitsberegning af de karakterer, som ekspert-
panelet har givet for hver af de seks missionsscenarier.
Et dansk F-16 y er vurderet med inden for samme
missionsscenarier for at tilvejebrinde et kendt referen-
50
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0051.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
cegrundlag. Derfor fremgår resultatet fra evalueringen
af F-16 yets overlevelsesevne i forbindelse med kandi-
daternes resultater.
Euro ghters overlevelsesevne
.
Ekspertpanelets delkarakter for de respektive missions-
scenarier samt gennemsnitskarakteren for hvert missi-
onsscenarie fremgår af tabel 3.2.
Tabel 3.2
Eurofighter - karakterer for overlevelsesevne i de evaluerede missionsscenarier
Overlevelsesevne # Eurofighter
Mission
Delkarakter ! dag
Delkarakter ! skyet
Gennemsnitskarakter
NTISR
5
5
5,0
SCAR
4
5
4,5
CAS
3
4
3,5
DCA
3
3
3,0
AI
1
1
1,0
S/DEAD
2
2
2,0
Gennemsnittet af Eurofighters karakterer for de seks missionsscenarier har resulteret i en samlet karakter for
overlevelsesevne på 3,2.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
51
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0052.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Joint Strike Fighters overlevelsesevne
Dette ses af tabel 3.3, hvor ekspertpa-
nelets delkarakter for de respektive missionsscenarier
samt gennemsnitskarakteren for hvert missionsscenarie
fremgår.
Tabel 3.3
Joint Strike Fighter - karakterer for overlevelsesevne i de evaluerede
missionsscenarier
Overlevelsesevne # Joint Strike Fighter
Mission
Delkarakter ! dag
Delkarakter ! skyet
Gennemsnitskarakter
NTISR
5
5
5,0
SCAR
5
5
5,0
CAS
5
5
5,0
DCA
5
5
5,0
AI
4
4
4,0
S/DEAD
4
4
4,0
Gennemsnittet af Joint Strike Fighters karakterer for de seks missionsscenarier har resulteret i en samlet
karakter for overlevelsesevne på 4,7
.
52
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0053.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
Super Hornets overlevelsesevne
.
Ekspertpanelets delkarakter for de respektive missions-
scenarier samt gennemsnitskarakteren for hvert missions-
scenarie fremgår af tabel 3.4.
Tabel 3.4
Super Hornet - karakterer for overlevelsesevne i de evaluerede missionsscenarier
Overlevelsesevne # Super Hornet
Mission
Delkarakter ! dag
Delkarakter ! skyet
Gennemsnitskarakter
NTISR
5
5
5,0
SCAR
4
5
4,5
CAS
4
5
4,5
DCA
3
3
3,0
AI
1
1
1,0
S/DEAD
1
1
1,0
Gennemsnittet af Super Hornets karakterer for de seks missionsscenarier har resulteret i en samlet karakter
for overlevelsesevne på 3,2.
13
Eksempelvis evne til at kunne skelne mellem ven og fjende.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
53
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0054.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Sammenfatning – overlevelsesevne
Figur 3.3 viser kandidaternes overlevelsesevne inden
for de seks evaluerede missionsscenarier. Det fremgår
af guren, at Joint Strike Fighters overlevelsesevne kun
i mindre grad påvirkes af et stigende trusselsniveau, og
at yet generelt har en god overlevelsesevne i det fulde
kon iktspektrum. Euro ghters og Super Hornets over-
levelsesevne aftager i takt med en øget kompleksitet og
sammensætning af trusler og er generelt dårligere i den
høje ende af kon iktspektret.
Et dansk F-16- y er vurderet med hensyn til samme
missionsscenarier for at tilvejebringe et kendt referen-
cegrundlag. Derfor indgår resultatet fra evalueringen
af F-16- yets overlevelsesevne i gur 3.3. F-16- yets
overlevelsesevne er generelt god på de første to missi-
onsscenarier, men vurderes på de efterfølgende missi-
oner generelt at være dårligere end de tre kandidaters.
Figur 3.3
Kandidaternes karakterer for overlevelsesevne fordelt på missionsscenarier
og trusselsniveau
5
4
3
2
1
0
NTISR
SCAR
CAS
DCA
AI
S/DEAD
Trusselsniveau
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
F-16
54
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0055.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
3.4 RESULTATER FRA EVALUERING
AF KANDIDATERNES MISSIONS-
EFFEKTIVITET
Kandidaternes missionse ektivitet er evalueret ud fra
samme missionsscenarier som i evalueringen af ye-
nes overlevelsesevne. Hvert missionsscenarie stiller
yene over for en række unikke opgaver, og omfanget
og sværhedsgraden af disse opgaver varierer i inten-
sitet. Resultaterne fra evalueringen af kandidaternes
missionse ektivitet er i dette afsnit begrundet med en
beskrivelse af hver kandidats identi cerede svagheder
og styrker efterfulgt af karaktererne for hvert missions-
scenarie. Karakterskalaen går fra 5 til 1, hvor 5 betyder,
at missionsfuldførelse forventes, mens karakteren 1 be-
tyder, at missionsfuldførelse ikke er sandsynlig. Den
samlede karakter for hver kandidats missionse ekti-
vitet er en ligeligt vægtet gennemsnitsberegning af de
karakterer, som ekspertpanelet har givet for hver af de
seks missionsscenarier.
Et dansk F-16- y er vurderet med hensyn til samme
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
55
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0056.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
missionsscenarier for at tilvejebringe et kendt referen-
cegrundlag. Derfor fremgår resultatet fra evalueringen
af F-16- yets missionse ektivitet i forbindelse med kan-
didaternes resultater.
Euro ghters missionse ektivitet
.
Ekspertpanelets delkarakter for de respektive missions-
scenarier samt gennemsnitskarakteren for hvert missi-
onsscenarie fremgår af tabel 3.5.
Tabel 3.5
Eurofighter - karakterer for missionseffektivitet i de evaluerede missionsscenarier
Missionseffektivitet # Eurofighter
Mission
Delkarakter ! dag
Delkarakter ! nat
Delkarakter ! skyet
Gennemsnitskarakter
NTISR
3
3
2
2,7
SCAR
3
3
1
2,3
CAS
3
3
2
2,7
DCA
3
3
3
3,0
AI
2
2
2
2,0
S/DEAD
2
2
2
2,0
Gennemsnittet af Eurofighters karakterer for de seks missionsscenarier har resulteret i en samlet karakter for
missionseffektivitet på 2,4.
56
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0057.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
Joint Strike Fighters missionse ektivitet
Dette ses af tabel 3.6, hvor
ekspertpanelets delkarakter for de respektive missions-
scenarier samt gennemsnitskarakteren for hvert missi-
onsscenarie fremgår.
Tabel 3.6
Joint Strike Fighter - karakterer for missionseffektivitet i de evaluerede
missionsscenarier
Missionseffektivitet # Joint Strike Fighter
Mission
Delkarakter ! dag
Delkarakter ! nat
Delkarakter ! skyet
Gennemsnitskarakter
NTISR
5
5
3
4,3
SCAR
4
4
2
3,3
CAS
4
4
3
3,6
DCA
4
4
3
3,6
AI
5
5
5
5,0
S/DEAD
5
5
5
5,0
Gennemsnittet af Joint Strike Fighters karakterer for de seks missionsscenarier har resulteret i en samlet
karakter for missionseffektivitet på 4,2.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
57
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0058.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Super Hornets missionse ektivitet
.
Ekspertpanelets delkarakter for de respektive missions-
scenarier samt gennemsnitskarakteren for hvert missi-
onsscenarie fremgår af tabel 3.7.
Tabel 3.7
Super Hornet - karakterer for missionseffektivitet i de evaluerede missionsscenarier
Missionseffektivitet # Super Hornet
Mission
Delkarakter ! dag
Delkarakter ! nat
Delkarakter ! skyet
Gennemsnitskarakter
NTISR
4
4
2
3,3
SCAR
4
4
1
3,0
CAS
4
4
2
3,3
DCA
2
2
2
2,0
AI
2
2
2
2,0
S/DEAD
2
2
2
2,0
Gennemsnittet af Super Hornets karakterer for de seks missionsscenarier har resulteret i en samlet karakter
for missionseffektivitet på 2,6.
58
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0059.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
Sammenfatning – missionse ektivitet
Figur 3.4 viser kandidaternes missionse ektivitet i de
seks missionsscenarier. Generelt kan det konkluderes,
at Joint Strike Fighters missionse ektivitet synes at være
upåvirket af et stigende missionsintensitetsniveau, og at
yet derfor kan løse opgaver i det fulde kon iktspek-
trum, mens Euro ghters og Super Hornets missionsef-
fektivitet er mindre ved et øget missionsintensitetsni-
veau.
.
Figur 3.4
Et dansk F-16- y er vurderet med hensyn til samme
missionsscenarier for at tilvejebringe et kendt referen-
cegrundlag. Derfor indgår resultatet fra evalueringen af
F-16- yets overlevelsesevne i gur 3.4. F-16- yets mis-
sionse ektivitet er generelt rimelig med hensyn til de
første tre missionsscenarier, men vurderes for de øvrige
missionsscenariers vedkommende generelt at være min-
dre end for de tre kandidater.
Kandidaternes karakterer i missionseffektivitet i forhold til missionstyper
og intensitetsniveau
5
4
3
2
1
0
NTISR
SCAR
CAS
DCA
AI
S/DEAD
Intensitetsniveau
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
F-16
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
59
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0060.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
3.5 RESULTATER FRA EVALUERING AF
FREMTIDSSIKRING
Resultaterne fra evalueringerne af henholdsvis ope-
rative-, tekniske- og aftalemæssige forhold udgør det
samlede analysegrundlag med hensyn til fremtids-
sikring og præsenteres nedenfor for hver kandidat.
Inden for operative forhold er det evalueret, hvordan
kamp yet på længere sigt kan opretholde sin overlevel-
sesevne og missionse ektivitet. Operative forhold kan
eksempelvis være gennemførelse af operative tests eller
operativ erfaringsindsamling som omsættes til konkrete
opdateringer af yet.
Med hensyn til tekniske forhold er det evalueret, hvor-
dan kamp yet fra et teknisk perspektiv på længere sigt
kan vedligeholdes og udvikles. Det inkluderer blandt
andet de udskiftninger og modi kationer, der af tek-
niske og økonomiske hensyn skal gennemføres for at
kunne understøtte såvel trænings yvning som operativ
indsættelse af yet.
Med hensyn til aftalemæssige forhold er det evalueret,
hvorvidt der hos den enkelte kandidat er tiltag, som
kan medvirke til at afdække eller eventuelt modvirke
nævneværdige omkostningsstigninger i forbindelse med
udvikling og vedligeholdelse af kamp yet i dets levetid.
Hvert delområde er vægtet lige i forbindelse med fast-
læggelse af den samlede fremtidssikringskarakter. Ka-
rakterskalaen går fra 5 til 1, hvor karakteren 5 betyder
en forventet høj grad af fremtidssikring i hele yets le-
vetid, og karakteren 1 betyder en forventet forringet
fremtidssikring i yets levetid.
Euro ghters fremtidssikring
I forbindelse med evalueringen af de operative forhold
har ekspertpanelet vurderet, at Euro ghter- yets over-
levelsesevne og missionse ektivitet med overvejende
sandsynlighed kan opretholdes i hele yets levetid. Det
samarbejde, der er etableret blandt Euro ghter-bru-
gerlandene, vurderes at kunne sikre, at operative krav
og behov indarbejdes og omsættes til relevante opda-
teringer og modi kationer hvad angår både software
og hardware. Euro ghter-organisationen vurderes li-
geledes at have den fornødne ekspertise og viden til at
kunne understøtte en løbende udvikling i takt med, at
ny teknologi modnes.
.
I forbindelse med evalueringen af de tekniske forhold
er det vurderet, at den tekniske udvikling med over-
vejende sandsynlighed kan opretholdes i hele yets
levetid. Dette skyldes primært, at yets grundkon -
guration ( ystel og motor) er ens for brugerlandene.
Desuden er det vurderet, at den tekniske organisation
bag Euro ghter- yet er robust nok til at kunne gen-
nemføre de opdateringer af yet, som måtte vise sig at
være nødvendige.
I forbindelse med evalueringen af de aftalemæssige
forhold har ekspertpanelet vurderet, at fremtidige om-
kostningsstigninger med overvejende sandsynlighed kan
modvirkes i hele yets levetid.
60
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0061.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
Tabel 3.8
Eurofighter - karakterer for
fremtidssikring i de evaluerede
delområder
Fremtidssikring # Eurofighter
Delområde
Operative forhold
Tekniske forhold
Aftalemæssige forhold
Karakter
3
3
3
.
Samlet set har ekspertpanelet givet Euro ghter- yet ka-
raktererne vist i tabel 3.8 inden for fremtidssikringens
forskellige delområder.
Gennemsnittet af Eurofighters karakterer for de tre
delområder har resulteret i en samlet karakter for
fremtidssikring på 3,0.
14
Denne version betegnes
tranche 3.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
61
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0062.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Joint Strike Fighters fremtidssikring
I forbindelse med evalueringen af de operative forhold
har ekspertpanelet vurderet, at den fremtidige overle-
velsesevne og missionse ektivitet med stor sandsynlig-
hed er sikret i hele yets levetid. Joint Strike Fighter-or-
ganisationens håndtering og anvendelse af brugerfora
vurderes samlet set at udgøre et tilfredsstillende grund-
lag, der kan understøtte en løbende udvikling i takt med
at ny teknologi modnes. Adgang til nødvendigt testud-
styr og testkapaciteter, såsom testpiloter og testfacili-
teter, er vurderet at være tilstrækkeligt og redundant
med henblik på at kunne understøtte brugernes løbende
behov for udvikling af yet.
des dermed at være til stede i store dele af yets levetid,
ligesom det forventede produktionsantal på cirka 3.000
y udgør en kvantitativ styrke, idet den forholdsmæs-
sige andel af fællesomkostninger til opdatering herved
reduceres.
Ekspertpanelet har givet Joint Strike Fighter- yet ka-
raktererne vist i tabel 3.9 inden for de respektive del-
områder med hensyn til fremtidssikring.
Tabel 3.9
Joint Strike Fighter - karakterer
for fremtidssikring i de evaluerede
delområder
Fremtidssikring # Joint Strike Fighter
Delområde
Operative forhold
Tekniske forhold
Aftalemæssige forhold
Karakter
5
5
5
.
I forbindelse med evalueringen af de tekniske forhold
er det vurderet, at den tekniske udvikling med stor
sandsynlighed er sikret i hele yets levetid.
Gennemsnittet af Joint Strike Fighters karakterer på
de tre delområder har resulteret i en samlet karakter
for fremtidssikring på 5,0.
. Endelig forventes produktionen af nye Joint
Strike Fighter- y at fortsætte frem til slutningen af
fordele ved en åben produktionslinje med hensyn til ud-
vikling af nye teknologiske løsninger og designs formo-
62
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0063.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
Super Hornets fremtidssikring
I forbindelse med evalueringen af de operative forhold
har ekspertpanelet vurderet, at Super Hornet- yets
fremtidige overlevelsesevne og missionse ektivitet med
overvejende sandsynlighed kan opretholdes i hele y-
ets levetid. Super Hornet-brugergruppen består af den
amerikanske åde og Australien, hvor den amerikanske
åde opererer cirka 95 pct. af den samlede åde. Der
er inden for den amerikanske åde etableret formelle
operative samarbejdsfora, som vurderes at kunne un-
derstøtte Super Hornets fortsatte operative relevans.
.
Ekspertpanelets karakterer for Super Hornet- yets
fremtidssikring inden for de respektive delområder
fremgår af tabel 3.10.
I forbindelse med evalueringen af de tekniske forhold er
det vurderet, at Super Hornet med overvejende sand-
synlighed kan holdes teknisk opdateret i hele yets leve-
tid. Dette skyldes primært, at der for alle tre varianter
15
af Super Hornet er et stort sammenfald med hensyn
til ystel, motorer og andre grundlæggende designs.
Desuden er det vurderet, at den tekniske organisation
bag Super Hornet er i stand til at kunne gennemføre den
ønskede udvikling og opdatering i yets levetid.
Tabel 3.10
Super Hornet - karakterer for
fremtidssikring i de evaluerede
delområder
Fremtidssikring # Super Hornet
Delområde
Operative forhold
Tekniske forhold
Aftalemæssige forhold
Karakter
3
3
2
Gennemsnittet af Super Hornets karakterer på de tre
delområder har resulteret i en samlet karakter for
fremtidssikring på 2,7
.
15
Super Hornet produceres i en én-sædet version, en to-sædet version samt en version, der er speci kt designet til
elektronisk krigsførelse.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
63
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0064.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Evalueringen har derfor vist, at den karaktermæs-
sige forskel mellem Euro ghter og Super Hornet er
marginal, og at de to kandidater derfor generelt kan
karakteriseres at være lige godt fremtidssikret. Den
karaktermæssige forskel mellem de to kandidater er
primært baseret på ekspertpanelets vurdering af de af-
talemæssige forhold for Super Hornet, hvor en enkelt
ekspertstemme har haft afgørende betydning for udfal-
det. Resultaterne af ekspertpanelets afstemninger har
generelt vist stor samhørighed blandt den individuelle
karaktergivning og den endelige karaktergivning. I syv
af de ni afstemningsområder er karakteren (typetal-
let) forblevet uændret. Samtidig er graden af enighed
blandt ekspertpaneldeltagerne blevet styrket henover
de enkelte afstemningsrunder, hvilket underbygger
ekspertpanelets berigtigelse og styrker karakterernes
pålidelighed.
64
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0065.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
Figur 3.5
Oversigt over det samlede risikobillede samt grundlaget for risikorangordningen
Kvantificerbare
risici
Økonomiske
forhold
Identificerede
risici
Ikke-kvantificerbare
risici
Grundlag for
risikorangordning
3.6 RESULTATER FRA EVALUERING AF
KANDIDATRISIKO
De risici, der indgår i evalueringen af kandidatrisiko, er
identi ceret i forbindelse med evalueringen af de øvrige
områder, der er evalueret under de militære forhold,
samt i forbindelse med analyse af strukturelle forhold,
der er nærmere beskrevet i kapitel 4 (økonomiske for-
hold).
Evalueringen af kandidatrisiko kan inddeles i de risici,
som kan kvanti ceres og behæftes med en økonomisk
værdi, eller hvor forebyggende tiltag kan identi ceres
og omkostningerne hertil kan opgøres. De økonomiske
konsekvenser heraf er behandlet i kapitel 4 i gennem-
gangen af de økonomiske forhold.
16
De resterende risici, hvor det ikke har været muligt at
kvanti cere de økonomiske konsekvenser, udgør sam-
men med eventuelle opportunities grundlaget for eks-
pertpanelets rangordning af kandidaterne med hensyn til
kandidatrisiko.
I det følgende beskrives resultaterne og ekspertpane-
lernes rangordning af kandidaterne i relation til de ik-
ke-kvanti cerbare risici. Rangordningen er sket ved brug
af en karakterskala, der går fra 5 til 1, hvor karakteren
5 betyder minimal projektrisiko, og karakteren 1 bety-
der maksimal projektrisiko. De ikke-kvanti cerbare ri-
sici er opdelt i fem risikokategorier: anska else, drift,
fremtidssikring, overlevelsesevne og missionse ektivitet.
Ekspertpanelet har vurderet de enkelte risikokategorier
som samlede sæt af risici og har i begrundelsen for vur-
deringen i nogle tilfælde fremhævet enkelte risici med
særlig betydning for resultatet. I henhold til det informa-
tionsmateriale, som er udsendt til kandidaterne, udgør
den samlede karakter inden for kandidatrisiko en ligeligt
vægtet gennemsnitsberegning af de karakterer, som eks-
pertpanelet har givet inden for hver risikokategori.
16
Jf. underafsnit 4.4.3. Risici.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
65
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0066.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
3.6.1 RESULTATER FRA DE IKKE-
KVANTIFICERBARE RISICI
Euro ghter
Inden for risikokategorierne ”anska else”, ”fremtidssik-
ring” og ”overlevelsesevne” er der udelukkende identi -
ceret risici, som vurderes at kunne få mindre projektpå-
virkning. Inden for risikokategorien ”drift” er der blevet
identi ceret risici, der vurderes at kunne få moderat
påvirkning. Endelig er der i risikokategorien ”missions-
e ektivitet” blevet identi ceret risici, der vurderes at
kunne få større påvirkning.
I risikokategorien ”drift” har ekspertpanelet vurderet,
at risikokategorien indeholder nogle risici, som samlet
set kunne påvirke evnen til at løse den stillede opgave.
Dette blev vurderet at kunne få moderat påvirkning på
driften af yet.
Tabel 3.11
Eurofighter - Antallet af risici og opportunities samt karakterer for kandidatrisiko
i de evaluerede risikokategorier
Antal risici (antal opportunities)
Anskaffelse
Drift
Fremtidssikring
Overlevelsesevne
Missionseffektivitet
1
6
1 (1)
2
4
Karakter
4
3
4
4
2
Projektpåvirkning
Mindre
Moderat
Mindre
Mindre
Større
Antallet af risici og opportunities samt karaktererne for
hver risikokategori fremgår af tabel 3.11.
Gennemsnittet af Eurofighters karakterer inden for de fem risikokategorier har resulteret i en samlet karakter
for kandidatrisiko på 3,4.
66
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0067.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
MILITÆRE FORHOLD
Joint Strike Fighter
Inden for risikokategorierne ”fremtidssikring” og ”an-
ska else” er der udelukkende identi ceret risici, som
vurderes at kunne få minimal projektpåvirkning. I de
øvrige risikokategorier er der identi ceret risici, der
alle vurderes at kunne få moderat projektpåvirkning.
Med hensyn til risikokategorien ”drift” har ekspertpane-
let vurderet, at risikokategorien indeholdt nogle risici,
som kunne påvirke yets evne til at løse den stillede
opgave. Den akkumulerede sandsynlighed, konsekvens
og nærhedsgrad for risikokategoriens syv risici er blevet
opvejet mod de to opportunities positive e ekt. Her har
ekspertpanelet især lagt stor værdi på muligheden for
reducerede driftsomkostninger som følge af bonusba-
serede logistiske aftaler.
Tabel 3.12
Joint Strike Fighter - Antallet af risici og opportunities samt karakterer for
kandidatrisiko i de evaluerede risikokategorier
Antal risici (antal opportunities)
Anskaffelse
Drift
Fremtidssikring
Overlevelsesevne
Missionseffektivitet
1 (2)
7 (2)
1
5
5
Karakter
5
3
5
3
3
Projektpåvirkning
Minimal
Moderat
Minimal
Moderat
Moderat
.
Antallet af risici og opportunities samt karaktererne for
hver risikokategori fremgår af tabel 3.12.
Gennemsnittet af Joint Strike Fighters karakterer inden for de fem risikokategorier har resulteret i en samlet
karakter for kandidatrisiko på 3,8.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
67
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0068.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Super Hornet
Inden for risikokategorierne ”anska else”, ”fremtids-
sikring” og ”overlevelsesevne” er der udelukkende
identi ceret risici, som er vurderet til at kunne få
enten mindre eller minimal projektpåvirkning. I risi-
kokategorierne ”drift” og ”missionse ektivitet” er der
identi ceret risici, der vurderes at kunne få moderat
projektpåvirkning.
.
Antallet af risici og opportunities samt karaktererne
for hver risikokategori fremgår af tabel 3.13.
Tabel 3.13
Super Hornet - Antallet af risici og opportunities samt karakterer for
kandidatrisiko i de evaluerede risikokategorier
Antal risici (antal opportunities)
Anskaffelse
Drift
Fremtidssikring
Overlevelsesevne
Missionseffektivitet
0 (2)
8
1 (1)
3
4
Karakter
5
3
5
4
3
Projektpåvirkning
Minimal
Moderat
Minimal
Mindre
Moderat
Gennemsnittet af Super Hornets karakterer inden for de fem risikokategorier har resulteret i en samlet karak-
ter for kandidatrisiko på 4,0.
68
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0069.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
4. ØKONOMISKE FORHOLD
4.1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Den økonomiske evaluering omfatter en sammenligning
af de estimerede levetidsomkostninger for Euro ghter,
Joint Strike Fighter og Super Hornet. Levetidsom-
kostningerne består af omkostninger forbundet med
anska else og drift af kamp ykapaciteten i anvendel-
sesperioden 2020 – 2049 samt omkostninger relateret
til de risici, der er blevet identi ceret i forbindelse med
evalueringen af militære forhold.
Der er stor usikkerhed forbundet med at estimere om-
kostninger over en 30-årig periode. Som led i den øko-
nomiske evaluering har Nyt Kamp y Program derfor
også foretaget en analyse af usikkerheden med hensyn
til de estimerede levetidsomkostninger, herunder usik-
kerhed knyttet til oplysninger fra leverandørerne og
usikkerhed knyttet til makroøkonomiske forhold.
De beregnede levetidsomkostninger fremgår af gur
4.1, hvor søjlerne viser hver kandidats estimerede le-
vetidsomkostninger, opdelt i anska elsesomkostninger,
driftsomkostninger og kvanti cerede risici. Den lod-
rette sorte streg viser graden af usikkerhed i estimatet af
kandidatens levetidsomkostninger i form af et interval,
som levetidsomkostningerne med stor sandsynlighed
ligger inden for.
Figur 4.1
Nutidsværdi af levetidsomkostninger
og usikkerhedsbånd i kroner
Mia. kr.
80
71,4
6,8
60
54,7
36,5
40
42,2
1,8
35,8
24,9
20
28,1
15,4
0
Eurofighter
34 fly
Risiko
Drift
Anskaffelse
Joint Strike Fighter
28 fly
Super Hornet
38 fly
30,9
26,8
67
,3
60,6
2,9
78,1
81,1
48,5
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
69
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0070.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
De estimerede levetidsomkostninger er lavest for Joint
Strike Fighter, næstlavest for Super Hornet og højest
for Euro ghter. Joint Strike Fighter rangeres derfor som
nummer et, Super Hornet som nummer to og Euro-
ghter som nummer tre inden for økonomiske forhold.
Følgende tre forhold har haft væsentlig ind ydelse på
resultatet af den økonomiske evaluering:
yve 8.000 timer, mens Euro ghter og Super Hor-
net er designet til 6.000 yvetimer. For at løse samme
opgave kræves derfor færre ystel ved køb af Joint
Strike Fighter end ved køb af Euro ghter eller Super
Hornet. Beregningerne i økonomimodellen har såle-
des peget på et behov for henholdsvis 28 Joint Strike
Fighter- ystel, 34 Euro ghter- ystel og 38 Super
Hornet- ystel. Væsentligheden af denne faktor har
medført, at Nyt Kamp y Program har fået foretaget
ekstern validering af dokumentation af leverandører-
nes oplysninger samt foretaget følsomhedsanalyser (se
afsnit 4.6.1).
behov for yvetimer til uddannelse af besætninger
end Euro ghter og Joint Strike Fighter.
-
ninger pr. yvetime end Joint Strike Fighter og Super
Hornet. Ligeledes er anska elsesprisen pr. y højest
for Euro ghter.
Der er mindst usikkerhed med hensyn til levetidsom-
kostningerne ved Euro ghter og mest usikkerhed med
hensyn til levetidsomkostningerne ved Super Hornet. I
forhold til dette gør følgende tre forhold sig gældende:
ikke påvirket af valutausikkerhed i samme grad, som
det er tilfældet for Joint Strike Fighter og Super Hor-
net. Det skyldes, at størstedelen af levetidsomkostnin-
gerne betales i euro, hvorimod amerikanske dollars
er den primære valuta for de to andre kandidater.
økonomiske forhold for Joint Strike Fighter end for
Euro ghter og Super Hornet. Årsagen hertil er, at
yet stadig er under udvikling, og at produktionslin-
jen fortsat er under modning. Nyt Kamp y Program
har derfor blandt andet forudsat, at prisen pr. Joint
Strike Fighter i grundkon guration kan stige med 25
pct. i forhold til det oplyste.
betydning for Super Hornet, da denne har højere
samlede levetidsomkostninger sammenlignet med
Joint Strike Fighter. Dette forhold medfører, at leve-
tidsomkostningerne for Super Hornet samlet set er
forbundet med størst usikkerhed.
4.2 RAMMER OG METODE
I det følgende beskrives metoden til beregning af de
estimerede levetidsomkostninger samt det anvendte
datagrundlag.
4.2.1 BEREGNING AF ESTIMEREDE
LEVETIDSOMKOSTNINGER
Den økonomiske evaluering har omfattet en sammen-
ligning af de tre kandidaters estimerede levetidsomkost-
ninger, som består af:
Beregningen af levetidsomkostninger har taget udgangs-
punkt i forudgående analyser af den kamp ystruktur
(antal piloter, yvetimer, ystel med videre), der er
nødvendig for, at de tre kandidater hver især kan løse
det opstillede opgavekompleks beskrevet i afsnit 1.1.
Levetidsomkostningerne er dernæst opgjort pr. år i
anvendelsesperioden 2020-2049, hvorved der er op-
nået en periodiseret betalingsstrøm for anskaffelse og
drift af kampflykapaciteten. Summen af denne be-
talingsstrøm udgør kandidatens samlede estimerede
levetidsomkostninger.
70
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0071.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
I evalueringen er der anvendt det såkaldte
Net-Pre-
sent-Value
princip (NPV-princip), som tager højde for
kapitalomkostninger eller alternativforrentningen af
penge. Grundtanken er, at o entligt ressourceforbrug
har en alternativomkostning, da ressourcerne kan an-
vendes til alternative formål, som giver et afkast, eller
til afdrag på den o entlige gæld. Betalinger, der kan
udskydes, vil således kunne placeres i alternative an-
vendelser og skabe et afkast. Det betyder i praksis, at
de beregnede levetidsomkostninger alt andet lige bliver
mindre, jo længere ude i fremtiden betalingerne falder.
Evalueringen af kandidaterne er foretaget i faste priser,
og alle tal er opgjort i 2014-prisniveau. Der er forudsat
realvækst i lønninger og priser på 1,25 pct. pr. år og en
implicit in ationsrate på 1,8 pct. pr. år.
4.2.2 USIKKERHEDSANALYSE
Selvom der tages udgangspunkt i det bedst mulige esti-
mat, er der stor usikkerhed forbundet med at estimere
levetidsomkostninger over 30 år. Denne usikkerhed er
kvanti ceret ved at beregne et interval for levetidsom-
kostningerne som supplement til det bedste estimat.
Nyt Kamp y Program har beregnet intervallet ved brug
af den såkaldte Monte Carlo metode, hvor der er gen-
nemført et stort antal beregninger af levetidsomkost-
ningerne, og hvor der i hver beregning er udtrukket nye
værdier for en række usikre input. Derved er der taget
højde for samtidig variation i de usikre input, herunder
eksempelvis det forhold, at e ekten på omkostningerne
af usikkerhed om brændsto orbrug forstærkes af usik-
kerhed med hensyn til brændstofprisen.
Der er indarbejdet usikkerhed om væsentlige cost dri-
vere som f.eks. valutakurs, fuel pris, stelpriser, om-
kostninger til vedligehold med videre. For strukturelle
forhold som eksempelvis stellevetid er usikkerheden be-
lyst igennem følsomhedsanalyser, herunder blandt andet
vedrørende kandidaternes stellevetid og e ektiviteten
i den fremtidige logistiske struktur, som kamp yet skal
indgå i.
Intervallet for kandidatens levetidsomkostninger ud-
trykker den samlede potentielle variation i levetidsom-
kostningerne som følge af den forudsatte usikkerhed i
de enkelte input til beregningen af levetidsomkostnin-
gerne. Der er gennemgående anvendt et 95-pct. kon -
densinterval i beregningerne. Det betyder, at der er 95
pct. sandsynlighed for, at levetidsomkostningerne ligger
inden for det beregnede interval.
17
4.2.3 AFGRÆNSNING
Formålet med den økonomiske evaluering har været at
sammenligne kandidaternes estimerede levetidsomkost-
ninger med henblik på at skabe et objektivt beslutnings-
grundlag for typevalget i forbindelse med nyt kamp y.
Formålet har ikke været at tilvejebringe budgettal for
anska elsen eller driften af en kommende ny kamp y-
kapacitet.
Det er tilstræbt, at evalueringen er baseret på de fulde
levetidsomkostninger
18
for en ny kamp ykapacitet. De
konkrete budgettal kan dog først fastlægges endeligt
efter typevalg og kontrahering, hvor der foreligger en
endelig kontrakt med den valgte leverandør. Derudover
kræves mere detaljerede analyser af eksempelvis over-
gangen fra F-16 til et nyt kamp y.
4.2.4 DATAGRUNDLAG
Den primære datakilde er leverandørernes RBI-besva-
relser. En række data herfra er anvendt direkte i den
økonomiske evaluering, blandt andet priser på y og
motor, betalingsplaner, valutaforhold, leveringsplaner
for yene med videre.
17
18
Det understreges, at kon densintervallet afhænger af den forudsatte usikkerhed i de enkelte input og af, hvilke variable, der er
forudsat usikre.
Der er dog udeladt en række omkostninger der ikke vurderes at have betydning for evalueringen, herunder udfasning af F-16 og
udfasning af den nye kamp ykapacitet.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
71
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0072.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Kamp y Programs strukturanalyser forud for anven-
delse i den økonomiske evaluering. Formålet med
strukturanalyserne har været at få militære eksperters
validering af leverandøroplysningerne samt sikre, at
oplysningerne anvendes korrekt i en dansk kontekst.
Forsvaret har leveret data om lønkvanter, udstatione-
ringsomkostninger og priser på drift af infrastruktur
med videre samt F-16-referencedata. Finansministe-
riet har fastsat en række makroøkonomiske parametre
i levetidsberegningen, herunder realvækst og diskon-
teringsrente. Energistyrelsen har leveret prognoser for
udviklingen i brændstofprisen, imens Nordea har udar-
bejdet valutamodulet i den økonomiske analysemodel
for Finansministeriet og Nyt Kamp y Program.
Foruden valideringsstrategien beskrevet i afsnit 1.3 har
Nyt Kamp y Program i den økonomiske evaluering
foretaget en sammenligning af de oplyste kandidatdata
med åbne o cielle kilder. Dette har omfattet det ame-
rikanske forsvars o cielle bidrag til det amerikanske
statsbudget (SAR rapporter
19
) samt en rapport fra den
amerikanske rigsrevision (GAO).
20
Disse har bidraget
til at kvali cere usikkerhedsanalysen. Endvidere har det
omfattet en o entliggjort analyse af Euro ghter fra den
tyske rigsrevision.
21
4.2.5 DEN ØKONOMISKE ANALYSE-
MODEL
I forbindelse med evalueringen af økonomiske forhold
har Nyt Kamp y Program i samarbejde med Deloitte
udviklet en dynamisk analysemodel. Modellen dimensi-
onerer kamp ystrukturen til et givent opgavekompleks
og beregner herefter de tilhørende levetidsomkostnin-
ger. Modellen er udarbejdet efter følgende principper:
resulterer i ændringer i modellens output.
integreret i én sammenhængende model.
Modellen giver fuld sporbarhed i den økonomiske eva-
luering. Der er etableret et databasemiljø omkring mo-
dellen, hvilket muliggør lagring af anvendte data med
kildehenvisninger og versionsstyring af dataværdier.
4.2.6 OPGAVEKOMPLEKS OG
DIMENSIONERING AF STRUKTUREN
Den økonomiske evaluering har taget udgangspunkt i
det samme opgavekompleks (beskrevet i afsnit 1.1) for
alle tre kandidater, idet kamp ystrukturen for hver kan-
didat i strukturanalyserne er dimensioneret til at kunne
løse disse opgaver. Nyt Kamp y Programs tilgang til
beregningen af de estimerede levetidsomkostninger på
baggrund af opgavekomplekset er illustreret i gur 4.2.
Øverst i venstre hjørne de neres et opgavekompleks,
som dimensionerer den operative struktur (antal pilo-
ter), der er nødvendig for at løse opgavekomplekset.
Det fastlagte antal piloter har ind ydelse på antallet af
yvetimer i løbet af anvendelsesperioden, da hver pilot
skal gennemføre et årligt træningsprogram indehol-
dende et vist antal yvetimer for at opretholde operativ
status. Endvidere anvendes yvetimer til uddannelse af
piloterne, både når de omskoles første gang til kamp y
og løbende i forbindelse med genomskolinger.
19
20
21
Selected Acquisition Report (SAR), F-35 Joint Strike Fighter Aircraft (F-35), As of FY 2014 President’s Budget; Selected Acquisition Report
(SAR), F-35 Joint Strike Fighter Aircraft (F-35), As of FY 2015 President’s Budget
og
Selected Acquisition Report (SAR), F-35 Joint Strike
Fighter Aircraft (F-35), As of FY 2016 President’s Budget
af december 2014.
F-35 Sustainment, Need for a ordable strategy, greater attention to risks, and improved cost estimates
af september 2014.
Bemerkungen des Bundesrechnungshofes 2013 zur Haushalts- undWirtschafsführung des Bundes –Weitere Prüfungsergebnisse
af 29. april
2014.
72
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0073.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
Figur 4.2
Fra opgavekompleks til levetidsomkostning
Opgave-
kompleks
Risici
Piloter
Operativ
drift
Uddannelse
og træning
Infrastruktur
Drifts-
omkostninger
Levetids-
omkostninger
Flyvetimer
Vedlige-
holdelse
Flystel
Anskaffelses-
omkostninger
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
73
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0074.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Flyvetimerne er derudover bestemt af opgavekomplek-
set, herunder også fordelingen i løbet af anvendelsespe-
rioden, idet der eksempelvis skal yves ere yvetimer i
år med internationale operationer. Da et ystel er kon-
strueret til at kunne yve et vist antal yvetimer over
levetiden, er det samlede antal yvetimer bestemmende
for antallet af ystel, som kan beregnes ved at dividere
det samlede antal yvetimer med antallet af yvetimer
i et ystel.
Derudover er der forudsat en øvre grænse for, hvor
mange yvetimer logistikstrukturen kan producere pr.
ystel pr. år. Da der hvert år i anvendelsesperioden skal
afvikles et vist antal yvetimer til opgaveløsning, træ-
ning og uddannelse for at løse opgavekomplekset, kan
kapacitetsbegrænsningen i logistikstrukturen ligeledes
blive en dimensionerende faktor for antallet af ystel.
Begge dimensionerende forhold har indgået i den øko-
nomiske analysemodel. Antallet af stel er beregnet på
baggrund af det forhold, der kræver est stel. Antallet
af ystel og antallet af yvetimer de nerer omfanget
af vedligeholdelsesopgaverne. Disse vedligeholdelses-
opgaver de nerer derefter størrelsen af logistikorga-
nisationen (antal teknikere) i kamp ystrukturen samt
omfanget af ekstern vedligeholdelse uden for kamp y-
strukturen.
På grund af kandidatspeci kke karakteristika, som for
eksempel stellevetid eller uddannelseskoncept, har di-
mensioneringen til det samme opgavekompleks ledt til
en forskellig kamp ystruktur afhængigt af kandidaten.
Dette har sikret, at kandidaternes levetidsomkostninger
beregnes på et sammenligneligt grundlag.
4.3 DIMENSIONERET STRUKTUR
I det følgende afsnit beskrives den dimensionerede
struktur for hver kandidat.
4.3.1 OPERATIV ORGANISATION
Den operative organisations størrelse beskriver det an-
tal piloter og missionsstøttepersonel, der er nødvendigt
for at løse opgavekomplekset og afvikle den daglige yv-
ning på yvestationen. Dimensioneringen har bygget på
en forudsætning om, at den operative organisation skal
være robust nok til at kunne håndtere opgavekomplek-
set i hele anvendelsesperioden.
På grund af uddannelsestiden for fuldt operative piloter
er organisationen dimensioneret til at kunne håndtere
den maksimale belastning i løbet af anvendelsesperio-
den. Den maksimale belastning indtræ er, når kamp y
er udsendt til internationale operationer. I den mellem-
liggende periode gennemføres træningsprogrammer for
at kunne opretholde beredskabet til at kunne deployere
med kort varsel. Flyvetimer til uddannelse og træning
udgør cirka 60 pct. af det samlede antal yvetimer.Tabel
4.1 viser de tre kandidaters behov for besætninger.
Tabel 4.1
Operativ struktur for den
enkelte kandidat
Årsværk
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
113
108
182
Super Hornet er et to-sædet y, der foruden piloten
bemandes med en våbensystemoperatør, hvilket er
den primære årsag til, at den operative organisation
har mellem 69 og 74 ere besætningsmedlemmer end
henholdsvis Euro ghter og Joint Strike Fighter. Konse-
kvensen er forøgede levetidsomkostninger som følge af
højere lønomkostninger samt et behov for ere yve-
timer i løbet af anvendelsesperioden til uddannelse og
træning. Herudover kræver Super Hornet ere instruk-
tører, da uddannelsen omfatter både piloter og våben-
systemoperatører.
74
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0075.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
4.3.2 FLYVETIMER
Det samlede antal yvetimer i løbet af anvendelsespe-
rioden er vist i gur 4.3.
Som beskrevet i foregående afsnit, kræver uddannelse
og træning af Super Hornets besætninger ere yve-
timer end de øvrige kandidaters besætninger, hvorfor
Super Hornet har det største yvetimebehov. Det sam-
lede antal timer, der skal yves i løbet af anvendelses-
perioden, har stor betydning for et nyt kamp ys leve-
tidsomkostninger. En stor del af driftsomkostningerne
er således yvetimebestemte, herunder eksempelvis
vedligeholdelsesomkostninger og omkostninger til
brændstof. Endvidere er antallet af yvetimer styrende
for antallet af ystel, der skal anska es, da hvert ystel
kan yve et vist antal timer pr. år og samlet i løbet af
levetiden, jf. afsnit 4.3.3. Flyvetimerne er dermed sty-
rende for både anska elses- og driftsomkostningerne.
4.3.3 ANTAL FLYSTEL
To forhold er dimensionerende for antallet af ystel:
1. Kandidaternes ystel er konstrueret til at kunne yve
et vist antal timer i løbet af levetiden. Dette antal
timer sammenholdt med det
samlede behov
for yve-
timer er bestemmende for antallet af ystel.
2. Logistikstrukturen er for alle kandidater dimensio-
neret til at kunne producere 250 timer pr. y i den
hjemlige struktur, 260 timer pr. y i et deployeret
afvisningsberedskab og 290 timer pr. y under inter-
nationale operationer. Det
årlige behov
for yvetimer
er derfor også bestemmende for antallet af ystel.
For at sikre at opgavekomplekset kan løses, er det nød-
vendige antal y for hver kandidat fastsat på baggrund
af det forhold, der kræver det største antal y.
Figur 4.3
Beregnet antal flyvetimer pr. kandidat i løbet af anvendelsesperioden
Eurofighter
204.151
Joint Strike Fighter
198.969
Super Hornet
230.071
Flyvetimer
0
40.000
80.000
120.000
160.000
200.000
240.000
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
75
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0076.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
De beregnede behov for ystel pr. kandidat fremgår
af tabel 4.2. For at kunne løse opgavekomplekset er
der behov for 34 Euro ghter- ystel, 28 Joint Strike
Fighter- ystel eller 38 Super Hornet- ystel. Tabellen
sammenligner også, hvor mange yvetimer hver kandi-
dat skal yve for at løse opgavekomplekset, samt hvor
mange timer det dimensionerede antal stel totalt kan
a yve. Endeligt viser tabellen behovet for genanskaf-
felser af ystel som følge af havarier (attrition) i løbet af
anvendelsesperioden. I beregningen af levetidsomkost-
ningerne har en kandidatspeci k tabsrate pr. 100.000
yvetimer
22
indgået, hvilket resulterer i et antal tab og
et tilsvarende antal genanska elser. Det er antaget, at
stel, der havarerer, på havaritidspunktet har øjet i gen-
nemsnit halvdelen af deres stellevetid.
Tabel 4.2
Flystelbehov pr. kandidat
Eurofighter
Antal stel per kandidat
Antal attrition stel per kandidat
Flyvetimer per stel
Faktiske flyvetimer
Total mulige flyvetimer
Ekstra flyvetimer til rådighed
34
1
6.000
204.151
207
.000
2.849
Joint Strike Fighter er designet til 8.000 yvetimer sva-
rende til 33 pct. ere end Euro ghter og Super Hornet,
som begge er designet til 6.000 yvetimer. Dette med-
fører et reduceret behov for Joint Strike Fighter- ystel.
De beregnede 28 Joint Strike Fightere afspejler dog ikke
den fulde e ekt af det større antal yvetimer i anvendel-
sesperioden, da begrænsningen i antallet af timer, der kan
produceres pr. år kræver 28 ystel, jf. punkt 2 ovenfor.
Både Euro ghter og Super Hornet er konstrueret til at
kunne yve 6.000 yvetimer i løbet af levetiden, men
da antallet af nødvendige yvetimer er større ved valg af
Super Hornet, medfører dette et behov for 4 ystel mere
end Euro ghter.
Joint Strike Fighter
28
2
8.000
198.969
232.000
33.031
Super Hornet
38
2
6.000
230.071
234.000
3.929
22
Baseret på de eksisterende brugernationers tabsrater for Euro ghter og Super Hornet anvendes der en tabsrate på henholdsvis
ystel pr. 100.000 yvetimer og
ystel pr. 100.000 yvetimer. For Joint Strike Fighter anvendes en tabsrate på 1,25
ystel pr. 100.000 yvetimer. Der er endnu ikke sket havarier med Joint Strike Fighter, hvorfor der anvendes en beregnet rate
baseret på den historiske tabsrate for F-16 i Flyvevåbnets tjeneste de seneste 20 år.
76
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0077.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
4.3.4 LOGISTISK KONCEPT
Nyt Kamp y Program har i evalueringssammenhæng
optimeret kandidaternes logistiske koncepter og tilpas-
set til en netop tilstrækkelig logistisk struktur. Dette
vil blandt andet sige, at det logistiske koncept, der er
gældende for kandidaten, afspejler om hovedværk-
stedsaktiviteter udliciteres til civile leverandører. Det
logistiske koncept vil også have betydning for hvilken
størrelse organisation, der er nødvendig for at under-
støtte driften af kandidaten. Disse forhold har derfor
påvirket beregningerne af kandidaternes samlede leve-
tidsomkostninger.
Euro ghter-leverandøren har tilbudt et logistikkoncept,
hvor Danmark ligesom på F-16 selv ejer alle kompo-
nenter og reservedele til kamp yet. Der er nævnt en
mulighed for puljesamarbejde med de eksisterende
Euro ghter-brugere, men dette er endnu ikke etable-
ret. Der er endvidere nævnt en mulighed for at indgå
i bonusbaserede logistikaftaler, hvor leverandøren har
medansvar for kamp yets rådighed. Løsningen må dog
på nuværende tidspunkt betegnes som værende meget
umoden, og er ikke taget i anvendelse af de andre nu-
værende Euro ghter brugere.
Joint Strike Fighter-leverandøren har tilbudt en globalt
baseret logistiskløsning, der kendetegnes ved et tæt
samarbejde med andre brugere, og hvor det nationale
ejerskab begrænser sig til selve yene. Komponenter
og støtteudstyr med mere er en del af en global pulje-
løsning, som håndteres af Joint Strike Fighter-program-
met. Konceptet for en global puljeløsning er udarbejdet
for at minimere omkostningerne ved, at mange brugere
kan være fælles om et relativt mindre antal komponen-
ter og relativt mindre udstyr. Den lavere kapitalbinding
i beholdningerne af reservedele og udstyr har blandt
andet afspejlet sig i lavere anska elsesomkostninger.
Joint Strike Fighter logistikkoncept baseres derudover
på en bonusbaseret logistikløsning, hvor eksterne leve-
randører belønnes for lave fejlrater og høje rådigheds-
grader, hvilket forventes at kunne reducere de samlede
vedligeholdelsesomkostninger.
Super Hornet-leverandøren har tilbudt et traditionelt
logistikkoncept med nationalt ejerskab til komponen-
ter og en potentiel delvis bonusbaseret logistisk løsning
med hensyn til visse forsyningsaktiviteter. Potentialet er
dog usikkert og er derfor ikke lagt til grund for bereg-
ningen af levetidsomkostningerne.
I evalueringen af kandidaterne er der taget udgangs-
punkt i leverandørernes anbefalede logistiske løsninger,
som beskrevet her ovenfor.
4.3.5 TILGANG TIL HOVEDVÆRKSTEDS-
AKTIVITETER
Den nuværende danske F-16-struktur er baseret på
et logistikkoncept med to vedligeholdelsesniveauer:
et hovedværkstedsniveau til større eftersyn og opda-
teringsprogrammer samt et yvestationsniveau til den
daglige drift og mindre eftersyn. Alle tre leverandører
har anbefalet en vedligeholdelsesløsning til støtte for
det nye kamp y, der er anderledes end den nuværende
danske F-16-vedligeholdelsesstruktur. Vedligeholdel-
seskonceptet med to vedligeholdelsesniveauer bevares,
men alle tre leverandører har anbefalet, at Forsvaret kun
udfører de mindre komplekse opgaver, der kan udføres
på yvestationsniveau og ikke de større opgaver på ho-
vedværkstedet. I stedet vil vedligeholdelsesaktiviteterne
på hovedværkstedsniveau blive varetaget eksternt.
Forsvarets evne til eksibelt at kunne omprioritere res-
sourcer mellem vedligeholdelsesopgaver vil derfor ikke
være til stede i samme omfang, som tilfældet er i F-16
strukturen i dag. Det forventes dog, at et veltilrettelagt
kontraktgrundlag og et godt kunde-leverandør-samar-
bejde vil give økonomiske og driftsmæssige fordele og
samtidig medføre den efterspurgte rådighedsgrad for
kamp yet.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
77
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0078.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
4.3.6 KAMPFLYKANDIDATERNES
LOGISTISKE ORGANISATION
Omfanget af personel i den logistiske organisation rela-
terer sig primært til yvetimeproduktion. Der vil dog
også være behov for personel til faste stillinger til le-
delse, uddannelse, administration samt udstationering
hos leverandørerne i Tyskland eller USA.
For at kamp ykapaciteten hurtigt og e ektivt kan de-
ployeres, skal logistikorganisationen have de nødvendige
kompetencer til rådighed på ethvert givent tidspunkt i
anvendelsesperioden. I beregningen af de estimerede
levetidsomkostninger er der derfor blevet dimensio-
neret til perioder med spidsbelastning, som primært
opstår i forbindelse med udsendelse til internationale
operationer.
Det valgte opgavekompleks og det deraf a edte antal
yvetimer, ystelbehov og træningsbehov dimensione-
rer logistikorganisationen for de tre kandidater som vist
i tabel 4.3.
Tabel 4.3
Logistisk organisation for hver
kandidat
Årsværk
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
506,5
418,5
609,5
4.3.7 INFRASTRUKTUR
De tre leverandører har tilbudt infrastrukturløsninger,
der understøtter et centraliseret vedligeholdelseskon-
cept, hvor de operative og logistiske ressourcer er cen-
traliseret omkring et samlet bygningskompleks.
Leverandørerne har opgjort behov for ydokke og
vaske- og malefaciliteter til kamp y, som i omfang og
udformning kan sammenlignes med den nuværende
F-16-infrastruktur. Den eksisterende infrastruktur skal
dog tilpasses den enkelte kandidats særlige behov.
Behovet for infrastruktur til administrative faciliteter,
undervisningsfaciliteter, missionsstøtte- og operati-
onsstøttefaciliteter, værksteder og lagerfaciliteter er
forholdsvis ens for Euro ghter og Joint Strike Fighter
med henholdsvis cirka 22.000 og 16.000 kvadratmeter.
Super Hornets behov for infrastruktur på cirka 35.000
kvadratmeter er noget større.
4.4 BEREGNEDE LEVETIDS-
OMKOSTNINGER
På baggrund af den dimensionerede struktur beskrevet
i afsnit 4.3 er der beregnet levetidsomkostninger for
hver af de tre kandidater. Det fremgår af gur 4.1, at
Joint Strike Fighter har de laveste estimerede levetids-
omkostninger på 42,2 mia. kr. Euro ghter og Super
Hornets estimerede levetidsomkostninger er på hen-
holdsvis 71,4 mia. kr. og 60,6 mia. kr. Euro ghters og
Joint Strike Fighters omkostninger er fordelt med cirka
40 pct. til anska else og cirka 60 pct. til drift eksklu-
sive risici, mens Super Hornets levetidsomkostninger
er mere anska elsestunge og fordelt med cirka 50 pct.
til anska else og 50 pct. til drift. Omkostninger til at
imødegå identi cerede risici udgør en mindre andel af
de samlede levetidsomkostninger svarende til 9 pct. for
Euro ghter, 4 pct. for Joint Strike Fighter og 5 pct. for
Super Hornet.
Forskellen på de tre strukturer skyldes, at organisatio-
nen skal understøtte kandidatspeci kke behov for y-
vetidsproduktion. Derudover er vedligeholdelseskon-
cepterne forskellige i forhold til blandt andet antallet
af teknikspecialer i bemandingsstrukturen.
78
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0079.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
4.4.1 ANSKAFFELSESOMKOSTNINGER
Mens Euro ghters og Super Hornets anska elsesom-
kostninger udgør henholdsvis 28,1 mia. kr. og 30,9 mia.
kr., udgør Joint Strike ghters omkostninger kun cirka
halvdelen, i alt 15,4 mia. kr. Dette skyldes primært re
forhold:
Antal ystel og ystelpris
Som beskrevet i afsnit 4.3.3 varierer antallet af ystel
mellem de tre kandidater, hvilket afspejler sig i anskaf-
felsesomkostningerne. Eksempelvis er der behov for 10
ystel mere ved køb af Super Hornet end ved køb af
Joint Strike Fighter svarende til en forøgelse i antal stel
på 36 pct.
Derudover er der forskel på prisen pr. ystel, udtrykt
i den såkaldte
Unit Recurring Flyaway
Cost (URF-pris).
URF-prisen angiver prisen for ét y i basiskon guration
inkl. motor, men uden støtteudstyr, missionsspeci kt
udstyr, reservedele med videre. De oplyste URF-pri-
ser er vist i tabel 4.4
23
uden realvækst og anvendelse af
nutidsværdi.
Målt alene på URF-prisen pr. y er Super Hornet billi-
gere end Joint Strike Fighter. Den samlede omkostning
til anska else af stel og motorer er dog højere ved køb
af Super Hornet end ved køb af Joint Strike Fighter
som følge af behovet for yderligere 10 ystel. Som det
kan ses af tabel 4.4, er URF-prisen pr.
.
Tabel 4.4
URF-priser pr. stel
Mio. kr. (2014-priser)
Stel
Motorer
Total
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
23
Selvom URF begrebet er et generelt anvendt begreb ved prissætning af kamp y, tages der forbehold for, at der kan være
forskelle i de nitionen af et ys basiskon guration. Priserne er baseret på kandidaternes RBI-besvarelser og omregnet til den
estimerede gennemsnitsvalutakurs i anska elsesperioden. Da URF-prisen på Joint Strike Fighter afhænger af leveringstidspunk-
tet, er den viste pris opgjort som et gennemsnit over anska elsesperioden. URF-priserne er vist uden realvækst og nutidsværdi.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
79
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0080.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Logistikkoncept
Som beskrevet i afsnit 4.3.4., er Euro ghters og Super
Hornets logistikkoncepter baseret på traditionelt na-
tionalt ejerskab til støtteudstyr og reservedele m.m.,
mens Joint Strike Fighters logistikkoncept er baseret på
en puljeløsning, hvor alle deltagere i Joint Strike Figh-
ter-programmet bidrager til og har trækningsret fra en
fælles pulje. Det betyder, at omkostninger til anska else
af støtte- og missionsspeci kt udstyr er lavere for Joint
Strike Fighter end for de to øvrige kandidater. Behovet
for reservedele, støtteudstyr og missionsspeci kt ud-
styr afhænger desuden af antallet af ystel. Det højere
antal ystel ved køb af Euro ghter eller Super Hornet
medfører derfor højere anska elsesomkostninger til
reservedele, støtteudstyr og missionsspeci kt udstyr.
Initialuddannelse af piloter
24
Ved anska else af Super Hornet eller Euro ghter købes
initialuddannelsen af danske piloter hos henholdsvis den
amerikanske åde eller en af Euro ghter-partnernati-
onerne, Italien, Spanien, Storbritannien eller Tyskland.
Initialuddannelsen er således en tilkøbt ydelse og ind-
går som en del af anska elsesomkostningerne. Leve-
randørerne af initialuddannelsen stiller således y og
træningsfaciliteter til rådighed som en del af den købte
ydelse.
Ved anska else af Joint Strike Fighter foregår initia-
lomskolingen i USA, hvor Danmark som partnernation
er forpligtiget til at bidrage med y på Pilot Training
Center og vedligeholdelsespersonel. Ressourceforbru-
get til initialuddannelse indregnes derfor ikke separat i
anska elsesomkostningerne, men i stedet som driftsud-
gifter og forbrug af yvetimer. Flyene, der stationeres
på Pilot Training Center, indgår i det opgjorte behov
for 28 ystel.
Våbenportefølje
.
24
Den første uddannelse af piloter, når Forsvaret modtager yet.
80
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
© Eurofighter GmbH / Geoffrey Lee
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0081.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
4.4.2 DRIFTSOMKOSTNINGER
Joint Strike Fighters og Super Hornets driftsomkostnin-
ger er henholdsvis 24,9 mia. kr. og 26,8 mia. kr. i anven-
delsesperioden, mens Euro ghters driftsomkostninger
i anvendelsesperioden er 36,5 mia. kr., jf. gur 4.1. De
primære årsager til forskellen ndes i den operative drift
og i støttestrukturen.
Operativ drift
Omkostninger til operativ drift omfatter blandt andet
lønomkostninger til besætninger og omkostninger til
brændstof. Disse er højere for Super Hornet end for
Euro ghter og Joint Strike Fighter, hvilket primært
skyldes anvendelsen af våbensystemoperatører i den
to-sædede Super Hornet. Dette har en direkte e ekt på
levetidsomkostningerne som følge af højere lønomkost-
ninger samt en indirekte e ekt i form af ere yvetimer
med deraf følgende højere brændstofomkostninger og
vedligeholdelsesomkostninger.
Støttestruktur
Omkostninger til støttestrukturen omfatter vedligehol-
delsesomkostninger på yvestations- og hovedværksteds-
niveau, herunder lønomkostninger til logistikorganisati-
onen på yvestationen og betalinger for vedligeholdelse
af komponenter med videre hos eksterne leverandører.
Omkostninger til drift af støttestrukturen er højere for
Euro ghter end for Joint Strike Fighter og Super Hornet,
hvilket er den primære årsag til, at Euro ghter samlet
set har de højeste levetidsomkostninger. Den primære
forklaring på forskellen vedrører yvetidsbestemte om-
25
kostninger til vedligeholdelse hos eksterne leverandører,
som er højere for Euro ghter, jf. leverandørens RBI-be-
svarelse.
25
Omkostninger til drift af støttestrukturen for Joint Strike
Fighter og Super Hornet er samlet set på samme niveau.
Super Hornet kræver en større logistisk organisation end
Joint Strike Fighter med deraf følgende højere lønom-
kostninger, mens omkostningerne til eksternt vedli-
gehold af Super Hornet modsat er lavere end for Joint
Strike Fighter.
4.4.3 RISICI
Som beskrevet i afsnit 3.6 har Nyt Kamp y Program
som led i den militære evaluering identi ceret og kvan-
ti ceret en række risici for hver kandidat, der potentielt
kan forøge levetidsomkostningerne. Ligeledes er der for
hver kandidat identi ceret et behov for at gennemføre en
række mitigerende tiltag for at reducere e ekten af risici.
Den samlede e ekt af risici på levetidsomkostningerne
er indregnet som summen af de enkelte risicis økono-
miske konsekvenser vægtet med sandsynligheden for, at
den enkelte risiko indtræ er.
26
Dette afspejler, at der i
beregningen af levetidsomkostningerne er taget højde for
den gennemsnitlige udgift til at imødegå risici, idet nogle
risici indtræ er, mens andre ikke gør. I gennemsnit er
der afsat tilstrækkelige midler til at imødegå den samlede
økonomiske konsekvens af de risici, der måtte indtræ e.
26
De oplyste omkostninger til vedligeholdelse er væsentligt højere for Euro ghter end de to øvrige kandidater. Nyt Kamp y
Program har derfor haft fokus på validering af omkostningerne til eksternt vedligehold af Euro ghter, herunder bedt kandida-
ten uddybe og detaljere de oplyste tal samt undersøgt tilgængelig information fra åbne o cielle kilder. Den tyske Rigsrevision
har i foråret 2014 o entliggjort en analyse baseret på tal fra det tyske forsvarsministerium (Bemerkungen
des Bundesrechnungshofes
2013 zur Haushalts- undWirtschafsführung des Bundes –Weitere Prüfungsergebnisse
af 29. april 2014), der peger på, at Euro ghter er
forbundet med komparativt høje vedligeholdelsesomkostninger. Analysen viser, at de tyske omkostninger til vedligeholdelse af
Euro ghter er omkring to til tre gange så høje som de tyske omkostninger til vedligeholdelse af Tornado kamp yet.
Antag, at e ekten af en risiko er en forøgelse af levetidsomkostningerne med 100 mio. kr., og at der er 50 pct. sandsynlighed for
at risikoen indtræ er. I dette tilfælde indregnes 50 mio. kr. i levetidsomkostningen beregnet som 100 mio. kr. x 50 pct. Dette
betegnes den sandsynlighedsvægtede konsekvens. For mitigerende tiltag indregnes den fulde omkostning, da tiltaget forudsættes
gennemført.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
81
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0082.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Fordelingen af risici og mitigerende tiltag er vist i tabel 4.5.
Tabel 4.5
Omkostninger som følge af identificerede risici
Mia. kr. (2014-priser)
Anskaffelse
Mitigering
Risici
I alt
Drift
Mitigering
Risici
I alt
Total
Eurofighter
0,4
2,3
2,6
1,1
3,1
4,1
6,8
Joint Strike Fighter
0,0
1,1
1,1
0,0
0,7
0,7
1,8
Super Hornet
0,0
1,1
1,1
0,0
1,8
1,8
2,9
Den primære årsag til, at Euro ghter har højere risiko-
relaterede levetidsomkostninger end de øvrige kandida-
ter er, at der er identi ceret en risiko for, at software til
simulatorerne ikke opdateres i samme takt som yets
software. Dette reducerer anvendeligheden af simula-
toren til træning og vil resultere i et forøget behov for
live yvetimer med deraf følgende højere levetidsom-
kostninger. Det er for alle kandidater vurderet, at kon-
sekvensen af at risikoen intræ er vil være, at antallet af
live yvetimer stiger med 20 pct.
Risikoen er registreret for alle tre kandidater, men har
størst betydning for Euro ghter. Dette skyldes to for-
hold:
-
delse er større for Euro ghter end for de to andre
kandidater. Forøgelse af antallet af live yvetimer har
derfor størst betydning for Euro ghters levetidsom-
kostninger. Den økonomiske konsekvens af risikoen
er 5,1 mia. kr. for Euro ghter, 2,5 mia. kr. for Joint
Strike Fighter og 2,4 mia. kr. for Super Hornet.
-
deret til 70 pct. for Euro ghter, 10 pct. for Joint
Strike Fighter og 50 pct. for Super Hornet. Sand-
synlighederne er fastsat på et kvalitetssikringssemi-
nar som led i Nyt Kamp y Programs evaluering af
kandidatrisiko. Der blev lagt vægt på, at brugerin-
terviews har tydeliggjort, at opdateringer af Euro-
ghters Full Mission Simulator generelt er ét til to
år bagefter yet. Afvigelse mellem y og simulator
er således allerede en realitet i dag, hvorfor risiko-
ens sandsynlighed er vurderet til at være ”stor” sva-
rende til 70 pct., jf. evaluering af kandidatrisiko.
For Joint Strike Fighter er sammenhængen mellem
y og simulator en grundlæggende del af udviklin-
gen af ny software, hvorfor sandsynligheden for afvi-
gelser imellem y og simulator er vurderet til ”lille”
svarende til 10 pct. Opdateringer af simulatorer for
Super Hornets vedkommende skal forhandles fra
gang til gang, hvorfor sandsynligheden for at risikoen
indtræ er i relation til Super Hornet, er vurderet til
”mellem” svarende til 50 pct.
82
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0083.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
I relation til Joint Strike Fighter er der konstateret et
potentiale for en reduktion af driftsomkostningerne
som følge af bonusbaserede logistikløsninger, der ikke
er indregnet i drifts- og vedligeholdelsesomkostnin-
gerne. Dette potentiale reducerer Joint Strike Fighters
risikorelaterede omkostninger med 0,7 mia. kr.
4.5 USIKKERHEDSANALYSE
Som beskrevet i afsnit 4.2.2, har Nyt Kamp y Program
analyseret usikkerheden i de beregnede levetidsomkost-
ninger for hver kandidat. Usikkerheden med hensyn til
de beregnede levetidsomkostninger kan overordnet ind-
deles i usikkerhed knyttet til leverandørinformationer
og øvrig usikkerhed, herunder især usikkerhed knyttet
til makroøkonomiske forhold.
4.5.1 USIKKERHEDER KNYTTET TIL
LEVERANDØROPLYSNINGER
Der er forudsat usikkerhed om følgende leverandørop-
lyste priser og forbrug:
For de oplyste drifts- og vedligeholdelsesomkostninger,
herunder yvetimepris for eksternt vedligehold, om-
kostninger til modi kationer og opdateringer og om-
kostninger til teknisk support, er der forudsat følgende
usikkerhed:
reduktion på 10 pct.
For Joint Strike Fighter eksisterer der ikke erfarings-
baserede estimater for omkostninger til anska else og
drift i samme omfang som for de to øvrige kandidater,
hvilket er afspejlet i ovenstående forudsatte afvigelser
fra de oplyste omkostninger. Endelig er der vedrørende
leverandøroplysninger indarbejdet usikkerhed med hen-
syn til forbruget af brændstof pr. yvetime, hvor der er
størst usikkerhed om Super Hornets forbrug.
4.5.2 USIKKERHEDER KNYTTET TIL
MAKROØKONOMISKE FORHOLD
Foruden ovenstående kandidatspeci kke forhold er der
forudsat usikkerhed med hensyn til følgende makroøko-
nomiske forhold:
For så vidt angår pris pr. ystel og pris pr. motor er der
forudsat følgende potentielle afvigelser fra de oplyste
priser:
kroner.
reduktion på 10 pct.
Det asymmetriske usikkerhedsbånd for Joint Strike
Fighter skyldes, at produktionslinjen er under modning,
og at hovedproducenten skal opnå omkostningsreduk-
tioner for at yet kan produceres til den tilbudte pris i
RBI-svaret fra leverandøren af Joint Strike Fighter.
Den forudsatte usikkerhed med hensyn til kursen på
amerikanske dollars er ens for Super Hornet og Joint
Strike Fighter, imens usikkerheden med hensyn til kur-
sen på britiske pund kun vedrører Euro ghter. Den
forudsatte usikkerhed med hensyn til realvækst i løn
og priser, lønkvanter og brændstofpris er ens for alle
kandidater.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
83
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0084.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
4.5.3 DEN ØKONOMISKE EFFEKT AF DE
INDARBEJDEDE USIKKERHEDER
Usikkerheden i de estimerede levetidsomkostninger
for de tre kandidater er illustreret i gur 4.4, der viser
udfaldsrummet for hver kandidats beregnede levetids-
omkostninger.
Der er størst usikkerhed med hensyn til levetidsom-
kostningerne for Super Hornet og mindst usikkerhed
med hensyn til levetidsomkostningerne for Euro ghter.
Der er mindst usikkerhed om Euro ghters levetids-
omkostninger, da størstedelen af omkostningerne, der
ikke betales i danske kroner, betales i euro og dermed
ikke påvirkes af valutausikkerhed. Dette er ikke tilfæl-
det for Joint Strike Fighter og Super Hornet, hvor alle
betalinger, der ikke falder i danske kroner, foretages i
amerikanske dollars.
Det fremgår endvidere, at Super Hornets levetidsom-
kostninger er mere usikre end Joint Strike Fighters,
hvilket ligeledes kan henføres til valutausikkerhed. Som
tidligere beskrevet koster Super Hornet cirka 14 mia.
kr. mere i anska else end Joint Strike Fighter
27
. Disse
14 mia. kr. repræsenterer en valutausikkerhed, som ikke
gen ndes ved Joint Strike Fighter.
Derudover er der større usikkerhed forbundet med
brændstofomkostninger ved Super Hornet sammen-
lignet med Joint Strike Fighter, da Super Hornets
brændsto orbrug pr. yvetime er mere usikkert end
Joint Strike Fighters brændsto orbrug. Samtidig er
det samlede antal yvetimer cirka 16 pct. højere for
Super Hornet end for Joint Strike Fighter. Det højere
antal yvetimer kombineret med et højere forbrug pr.
yvetime medvirker til en højere samlet omkostning
til brændstof, hvilket gør Super Hornet mere følsom
overfor usikkerhed med hensyn til prisen på brændstof.
Usikkerhed relateret til leverandøroplysninger udgør en
mindre del af de viste usikkerhedsintervaller svarende
til 3,2 mia. kr. for Euro ghter, 3,9 mia. kr. for Joint
Strike Fighter og 1,8 mia. kr. for Super Hornet.
Figur 4.4
Samlet usikkerhed knyttet til
levetidsomkostningerne
Mia. kr.
80
71,4
6,8
60
54,7
36,5
40
42,2
1,8
35,8
24,9
20
28,1
15,4
0
Eurofighter
34 fly
Risiko
Drift
Anskaffelse
Joint Strike Fighter
28 fly
Super Hornet
38 fly
30,9
26,8
67
,3
60,6
2,9
78,1
81,1
48,5
27
Eksklusive infrastrukturinvesteringer.
84
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0085.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
4.6 FØLSOMHEDSANALYSER
Der er i forbindelse med den økonomiske evaluering
gennemført en række følsomhedsanalyser af centrale
parametre jf. afsnit 4.2.2. Hensigten har været at ana-
lysere levetidsomkostningernes følsomhed overfor
variationer i centrale forudsætninger eller datainput.
Resultatet af evalueringen er robust overfor de viste
følsomhedsanalyser.
4.6.1 STELLEVETID
Hollandske Nationaal Lucht- en Ruimtevaartlabora-
torium (NLR) har undersøgt validiteten af leverandø-
rernes oplyste stellevetider for Nyt Kamp y Program.
NLR har analyseret oplysningerne fra leverandørerne
og konkluderet, at kandidaternes oplyste stellevetid
(målt i yvetimer) er dokumenteret af producenten på
baggrund af design, test og anvendelse. De oplyste stel-
Tabel 4.6
Ændringer i stellevetider
levetider er for Euro ghter 6.000 timer, for Joint Strike
Fighter 8.000 timer og for Super Hornet 6.000 timer.
På grund af betydningen af denne faktor har Nyt Kamp-
y Program endvidere analyseret levetidsomkostninger-
nes følsomhed overfor ændringer i kandidaternes forud-
satte stellevetid. Konkret er det undersøgt, om det har
ind ydelse på rangordningen, hvis Joint Strike Fighter
forudsættes at have en levetid på 6.000 yvetimer sva-
rende til Euro ghter og Super Hornet. Tilsvarende er
e ekten af at forøge Euro ghters og Super Hornets stel-
levetid til 8.000 timer, svarende til Joint Strike Fighters
stellevetid, undersøgt.
En ændring i stellevetiden vil resultere i et ændret
behov for ystel og vil derudover have en række drifts-
relaterede økonomiske konsekvenser, herunder til mo-
di kationer og opdateringer, ændret logistik struktur,
infrastruktur med videre. Resultaterne fremgår af ta-
bel 4.6.
Antal fly
Følsomhedsanalyse
Reduktion af Joint Strike Fighters
stellevetid til 6.000 flyvetimer
Forøgelse af Eurofighters stellevetid
til 8.000 flyvetimer
Forøgelse af Super Hornets
stellevetid til 8.000 flyvetimer
Total
33
30
34
Ændring
+5
-4
-4
Levetidsomkostninger mia. kr.
Total
45,8
68,1
57
,7
Ændring
+3,6
-3,3
-2,9
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
85
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0086.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
4.6.2 ÅRLIG PRODUKTION
AF FLYVETIMER
Det er undersøgt, hvor følsom beregningen af Joint
Strike Fighters levetidsomkostninger er overfor en re-
duktion på 10 pct. i antallet af timer, der kan produceres
pr. stel pr. år.
28
E ekten af den ændrede yvetimepro-
duktion pr. stel pr. år fremgår af tabel 4.7.
4.6.3 ÉN-SÆDET KONTRA TO-SÆDET
SUPER HORNET
Super Hornet produceres i en én-sædet (F/A-18E) og
en to-sædet version (F/A-18F). Da evalueringen for-
udsætter køb af Super Hornet i to-sædet version, er
det undersøgt, hvilken ind ydelse et valg af én-sædet
kon guration ville have på levetidsomkostningerne.
Den primære forskel er, at WSO-funktionen bortfalder,
hvilket reducerer årsværksbehovet og behovet for ud-
dannelse og træning og dermed behovet for yvetimer
og ystel. E ekten af at anska e Super Hornet i én-sæ-
det kon guration fremgår af tabel 4.8.
Tabel 4.7
4.6.4 EFFEKTEN AF ÆNDRINGER I
FORHOLDET MELLEM SIMULATOR- OG
LIVE-FLYVETIMER
I det følgende beskrives resultaternes følsomhed overfor
ændringer i forholdet mellem simulator- og live- yve-
timer. Analysen er baseret på en reduktion i de årlige
simulatortimer pr. træningsprogram pr. operativt sta-
tusniveau med 20 pct. Antallet af live- yvetimer forøges
med et tilsvarende antal timer. Den modsatte analyse,
hvor antallet af simulatortimer forøges, er ikke gen-
nemført, da det er vurderingen, at evalueringen tager
udgangspunkt i maksimal anvendelse af simulator. Det
vil derfor, af yvesikkerhedsmæssige årsager ikke være
muligt at forøge antallet af simulatortimer og reducere
antallet af live yvetimer tilsvarende.
Forøgelsen af live yvetimer medfører et behov for
ere ystel, hvilket medvirker til en forøgelse af leve-
tidsomkostningerne. Resultatet fremgår af tabel 4.9.
Euro ghters levetidsomkostninger er mere følsomme
over for ændringer i forholdet mellem simulator- og
live- yvetimer på grund af højere omkostninger til eks-
tern vedligeholdelse pr. yvetime.
Effekten af en reduktion af Joint Strike Fighters årlige antal flyvetimer pr. stel
Antal fly
Følsomhedsanalyse
Reduktion af Joint Strike Fighters
årlige antal flyvetimer pr. stel med
10 pct.
Total
32
Ændring
+4
Levetidsomkostninger mia. kr
Total
45
Ændring
+2,8
28
Denne følsomhedsanalyse er kun relevant for Joint Strike Fighter, da det gennemsnitlige antal yvetimer pr. ystel for Euro ghters
og Super Hornets vedkommende ikke overskrider de reducerede øvre grænser. Reduktionen betyder en mulig yvetimeproduktion
på 225 yvetimer pr. y i år uden deployeringer, 234 yvetimer pr. y i år med deployeret afvisningsberedskab samt 261 timer pr.
y i år med internationale operationer
86
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0087.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
ØKONOMISKE FORHOLD
Tabel 4.8
Effekten af at anvende en én-sædet version af Super Hornet
Antal fly
Følsomhedsanalyse
Anvendelse af én-sædet
Super Hornet
Total
35
Ændring
-3
Levetidsomkostninger mia. kr.
Total
56
Ændring
-4,6
Tabel 4.9
Effekten af færre simulatortimer og flere live-flyvetimer
Antal fly
Følsomhedsanalyse
20 pct. færre simulatortimer,
Eurofighter
20 pct. færre simulatortimer,
Joint Strike Fighter
20 pct. færre simulatortimer,
Super Hornet
Total
37
30
40
Ændring
+3
+2
+2
Levetidsomkostninger mia. kr.
Total
75,4
44,3
63,4
Ændring
4,1
2,0
2,0
4.7 FØLSOMHEDSSCENARIER
For at undersøge evalueringsresultatets robusthed yder-
ligere, er der gennemført to analyser, hvor ere følsom-
hedsanalyser kombineres i fælles scenarier.
I den første analyse er Joint Strike Fighters levetidsom-
kostninger beregnet under antagelse af en stellevetid
på 6.000 yvetimer pr. stel. Samtidigt er antallet af y-
vetimer pr. år pr. stel reduceret med 10 pct. I forhold
til ekstern vedligeholdelse anvendes endelig en sats pr.
yvetime, der svarer til den, der anvendes for Euro gh-
ter. Resultatet er en forøgelse af Joint Strike Fighters
levetidsomkostninger med 12,4 mia. kr. svarende til i
alt 54,6 mia. kr. Disse ændringer vil altså ikke betyde,
at rangordningen af kandidaterne ændres.
I den anden analyse er Euro ghters stellevetid forudsat
at være 8.000 yvetimer, og prisen pr. yvetime for
ekstern vedligeholdelse er forudsat identisk med den
sats, der er anvendt for Super Hornet (som har den
laveste yvetimesats for ekstern vedligeholdelse af de
tre kandidater). Resultatet er en reduceret levetidsom-
kostning på 56,2 mia. kr., hvilket fortsat er højere end
levetidsomkostningerne for Joint Strike Fighter.
Den beregnede levetidsomkostning på 56,2 mia. kr. kan
sammenholdes med Super Hornets levetidsomkostning
på 57,7 mia. kr. under antagelse af en stellevetid på
8.000 timer (se afsnit 4.6.1), og hvor omkostningerne
pr. yvetime til ekstern vedligeholdelse er den samme
for de to kandidater. Euro ghters levetidsomkostning
er nu lavere end Super Hornet, og derved ændres ran-
gordningen af Euro ghter og Super Hornet.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
87
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0088.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
5. INDUSTRIELLE FORHOLD
5.1 SAMMENFATNING OG KONKLUSION
Den industrielle evaluering har fokuseret på, i hvor høj
grad kamp yproducenternes forslag til mulige industri-
samarbejdsinitiativer med dansk forsvarsindustri under-
støtter varetagelsen af væsentlige danske sikkerhedsin-
teresser knyttet til kamp yanska elsen. Dette dækker
blandt andet over fastholdelse og udvikling af industrielle
kompetencer, kapaciteter og viden samt udvikling af lang-
sigtede strategiske partnerskaber.
Producenternes initiativer er evalueret af et panel bestå-
ende af eksperter fra Udenrigsministeriet, Forsvarsmini-
steriet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Forsvarsministe-
riets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Erhvervsstyrelsen.
Industrisamarbejdsinitiativerne foreslået af Lockheed
Martin (Joint Strike Fighter) er vurderet til i højere grad
at understøtte varetagelsen af væsentlige danske sikker-
hedsinteresser end de to øvrige kandidater. Lockheed
Martin er således tildelt karakteren B på en skala fra A
til E.
29
Initiativerne fra Boeing (Super Hornet) og Airbus (Euro-
ghter) er vurderet til i samme grad at understøtte vare-
tagelsen af væsentlige danske sikkerhedsinteresser. Begge
kandidater er således tildelt karakteren C på skalaen fra
A til E. Den samlede pakke fra Boeing er dog samlet set
vurderet til at rangere marginalt højere end pakken fra
Airbus på grund af en højere grad af realiserbarhed og
modenhed af initiativerne.
29
Derfor er Joint Strike Fighter rangeret som nummer et,
Super Hornet rangeret som nummer to og Euro ghter
som nummer tre med hensyn til industrielle forhold.
Evalueringen af industrielle forhold er behæftet med en
række betydelige usikkerheder. Disse udspringer blandt
andet af, at kamp yproducenterne er bedt om at le-
vere forslag til initiativer med en 30-årig tidshorisont.
I et så langt perspektiv, vil karakteren og relevansen af
samarbejdsinitiativerne være forbundet med betydelige
usikkerheder. For Joint Strike Fighter er der en særlig
usikkerhed forbundet med det forhold, at Lockheed
Martin ikke er omfattet af kravet om industrisamar-
bejde. Realiseringen af de industrisamarbejdsinitiativer,
som Lockheed Martin har foreslået, er derfor betinget
af, at de danske forsvarsvirksomheder kan levere efter
”best-value”-princippet. Der er således ingen garantier
for gennemførelsen af initiativerne.
5.2 RAMMER OG METODE
Det er en væsentlig dansk sikkerhedsinteresse, at de an-
ska ede kamp y altid kan holdes operationsdygtige. For
at sikre dette har man fra dansk side i forbindelse med
kamp yanska elsen forbeholdt sig ret til, i det omfang
det er nødvendigt, at stille krav om industrisamarbejde
mellem producenterne af det valgte kamp y og den
danske forsvarsindustri i overensstemmelse med de gæl-
dende danske administrative retningslinjer for industri-
samarbejde og den nationale forsvarsindustrielle strategi.
Vurderingen bygger på en skala fra A til E, hvor karakteren angiver graden af understøttelse af varetagelse af væsentlige danske
sikkerhedsinteresser: A = i meget høj grad; B = i høj grad; C = i nogen grad; D = i ringe grad; og E = slet ikke.
88
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0089.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDUSTRIELLE FORHOLD
Retningslinjerne og den nationale forsvarsindustri-
elle strategi afspejler artikel 346 i Traktaten om Den
Europæiske Unions Funktionsmåde, som fastlægger,
at nationalitetsdiskriminerende foranstaltninger, så-
som et krav om industrisamarbejde, kun kan stilles i de
tilfælde, hvor alle følgende undtagelsesbestemmelser
nder anvendelse:
militært udstyr
af den
karakter, der er nærmere beskrevet i Det Europæiske
Råds liste fra 1958, og som er
bestemt specielt til mili-
tære formål.
nationale sikkerhedsinteresser.
nødvendigt
at iværksætte netop denne
foranstaltning.
ikke forringe konkurrencevilkårene
i EU for varer eller ydelser, der ikke er bestemt spe-
cielt til militære formål.
Der må derfor ikke stilles et krav om industrisamarbejde
alene af økonomiske hensyn. Endvidere kan EU-Dom-
stolen efterprøve om de re betingelser er opfyldt. Der
er således en risiko for, at domstolen underkender et
krav om industrisamarbejde.
I forbindelse med kamp yanska elsen kan kravet om
industrisamarbejde på følgende måder understøtte va-
retagelsen af de væsentlige danske sikkerhedsinteresser
knyttet til kamp yenes drift, opgaveløsning og forsy-
ningssikkerhed:
-
tencer, kapaciteter og viden inden for teknologiområ-
der i den danske forsvarsindustri, som er nødvendige
for udvikling, fremstilling, vedligeholdelse, drift og
opgaveløsning relateret til kamp yene eller tilsvarende.
-
gisk samarbejde, der fremmer en gensidig afhængig-
hed mellem producenterne af det valgte kamp y og
danske virksomheder med henblik på at understøtte
forsyningssikkerheden og/eller adgangen til de nød-
vendige industrielle kompetencer og kapaciteter re-
lateret til kamp yene eller tilsvarende.
Ud af de otte teknologiområder fra den nationale for-
svarsindustrielle strategi, er følgende fem områder
vurderet som nødvendige i forbindelse med kamp y-
anska elsen:
Kamp yproducenterne er derfor kommet med forslag
til industrisamarbejdsinitiativer i perioden efter den
mulige kontraktindgåelse og 30 år frem inden for disse
fem teknologiområder med henblik på at understøtte
de væsentlige danske sikkerhedsinteresser.
5.2.1 SÆRLIGT FOR JOINT STRIKE
FIGHTER OG LIGEBEHANDLING AF
KANDIDATERNE
Joint Strike Fighter og hovedproducenten Lockheed
Martin adskiller sig fra de andre kandidater ved ikke at
være omfattet af kravet om industrisamarbejde. Bag-
grunden herfor er Danmarks deltagelse i kamp yets ud-
viklings- og produktionssamarbejde sammen med otte
andre lande siden 2007. I rammerne for samarbejdet
indgår det, at landene ikke må stille krav om industri-
samarbejde i forbindelse med anska elser af Joint Strike
Fighter. Danmarks deltagelse i samarbejdet indebar af
den grund en dispensation fra den daværende Øko-
nomi- og Erhvervsminister fra den dagældende danske
praksis om altid at stille krav om industrisamarbejde i
forbindelse med anska elser af forsvarsmateriel. Denne
praksis er sidenhen ændret med de nugældende danske
administrative retningslinjer for industrisamarbejde.
Med hensyn til Joint Strike Fighter og udviklings- og
produktionssamarbejdet bliver de deltagende landes na-
tionale industrier tildelt ordrer efter det såkaldte ”best
value”-princip, hvor pris og kvalitet er en del af ere
kriterier. I samarbejdet konkurrerer partnerlandenes
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
89
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0090.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
industrier om at vinde Lockheed Martin og underleve-
randørers konktraktudbud med henblik på at fremme
den bedste ydelse eller vare til den bedste pris.
”Best value”-princippet vil blive anvendt i hele kamp-
yets produktionstid samt i relation til udviklingen af
drift- og vedligeholdskonceptet for Joint Strike Fighter.
Ordretilgangen til den danske forsvarsindustri følges af
Erhvervsstyrelsen.
30
På trods af dette særlige forhold for Joint Strike Fighter,
er initiativerne fra Lockheed Martin indgået i evaluerin-
gen på lige fod med initiativerne fra Boeing og Airbus
for blandt andet at sikre ligebehandling af kandidaterne.
Det særlige forhold har dog indgået i ekspertpanelets
vurdering af initiativerne blandt andet med hensyn til
initiativpakkernes karakter, realiserbarhed, volumen og
modenhed.
30
Princippet har hidtil medført, at dansk forsvarsindustri har fået tildelt ordrer af en værdi, som overstiger Danmarks bidrag til nan-
sieringen af samarbejdet. Danske virksomheder har indgået kontrakter for cirka 309 mio. amerikanske dollars, mens Danmark per
den 23. november 2014 har indbetalt cirka 256,2 mio. amerikanske dollars i forbindelse med deltagelsen i samarbejdet.
90
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0091.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDUSTRIELLE FORHOLD
5.2.2 USIKKERHEDER
En række betydelige usikkerheder skal understreges i
forhold til den industrielle evaluering. Usikkerhederne
udspringer blandt andet af, at kamp yproducenterne
er bedt om at levere forslag til initiativer med en 30-
årig tidshorisont. I et så langt perspektiv, vil karakteren
og relevansen af samarbejdsinitiativerne være forbun-
det med betydelige usikkerheder. De forskellige usik-
kerheder er behandlet i ekspertpanelets vurderinger.
Endvidere er det usikkert, om omfanget af industri-
samarbejde, såfremt typevalget falder ud til fordel for
Euro ghter eller Super Hornet, vil svare til værdien
af forslagene fra Airbus og Boeing, idet størrelsen på
kravet om industrisamarbejde vil afhænge af en konkret
vurdering og den endelige anska elsespris. Samtidig er
det usikkert, om netop de foreslåede initiativer vil blive
Figur 5.1
Den industrielle evalueringsmodel
afviklet, idet det vil stå Airbus og Boeing frit for at af-
vikle et krav om industrisamarbejde med andre end de
foreslåede initiativer, såfremt disse er knyttet til kamp-
yanska elsen eller tilsvarende. For Joint Strike Fighter
er der en særlig usikkerhed forbundet med det forhold,
at Lockheed Martin ikke er omfattet af kravet om indu-
strisamarbejde. Realiseringen af de industrisamarbejdsi-
nitiativer, som Lockheed Martin har foreslået, er derfor
betinget af, at de danske virksomheder kan levere efter
”best-value”-princippet. Der er således ingen garantier
for gennemførelsen af initiativerne.
5.2.3 ANVENDT METODE
Den industrielle evaluering er gennemført i re trin.
Disse trin er illustreret i gur 5.1
Trin 1
Kontrol af
afviklingsområde
Trin 2
Opgørelse af
initiativernes
styrke
Trin 3
Revurdering af
initiativernes styrke
samt overordnede
karakterer
Trin 4
Konsolideret
vurdering af
initiativernes styrke
samt overordnede
karakterer
Kammeradvokatens
vurdering af
procesrisiko
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
91
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0092.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Trin 1:
Kontrol af afviklingsområde
Først er kamp yproducenternes industrisamarbejdsi-
nitiativer gennemgået af et ekspertpanel med deltagere
fra Nyt Kamp y Program og Erhvervsstyrelsen med
henblik på at give en indledende vurdering af, hvor-
vidt initiativerne ligger inden for det afviklingsområde,
hvor der vil kunne blive stillet krav om industrisamar-
bejde i overensstemmelse med EU-retten og de danske
administrative retningslinjer. Ingen af de 30 forslag til
industrisamarbejdsinitiativer fra Airbus er vurderet til
at ligge uden for afviklingsområdet. Ud af 76 forslag
til industrisamarbejdsinitiativer fra Lockheed Martin er
11 vurderet til at ligge uden for afviklingsområdet. Ud
af 85 forslag til industrisamarbejdsinitiativer fra Boeing
er 17 vurderet til at ligge uden for afviklingsområdet.
Yderligere 39 initiativer fra Lockheed Martin blev ikke
medtaget i den videre evaluering, idet initiativerne er
eller vil være afsluttet inden den forventede kontrakt-
indgåelse med den valgte kandidat i 2016.
31
31
Værdien af de frasorterede initiativer var for Lockheed Martin cirka 6 mia. kr. og for Boeing cirka 3 mia. kr.
92
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0093.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDUSTRIELLE FORHOLD
Tabel 5.1
Fordeling af teknologiområder i procentvise andele af samlet volumen
Mia. kr.
Avanceret software, herunder cyber
Kommunikations- og kommandokontrolssystemer
Overvågning og radarteknologi
Beskyttelse
Avanceret materielteknologi og behandling
Samlet volumen
Eurofighter
31,5
4,9
6,2
36,4
21,0
18,7
Joint Strike Fighter
0,0
0,1
14,7
11,8
73,4
26,5
Super Hornet
11,5
21,5
17
,4
4,6
45,1
15,0
Tabel 5.1 viser, hvorledes de tilbageværende initiativer
har fordelt sig inden for de fem teknologiområder som
procentvise andele af initiativernes samlede volumen.
32
Trin 2:
Opgørelse af initiativernes styrke
I trin 2 har Nyt Kamp y Program opjort de tilbage-
værende 30 initiativer fra Airbus, 26 initiativer fra
Lockheed Martin og 68 initiativer fra Boeing på bag-
grund af kamp yproducenternes egne vurderinger af
initiativernes relevans for varetagelsen af de væsentlige
danske sikkerhedsinteresser. Disse opgørelser er vist i
tabel 5.2, som viser hvordan initiativerne efter kamp y-
producenternes egne vurderinger fordeler sig inden for
kategorierne ”betydelig relevant”, ”relevant” og ”mindre
relevant” som procentvise andele af initiativernes sam-
lede volumen.
Trin 3:
Revurdering af initiativernes styrke samt
overordnede karakterer
Et ekspertpanel bestående af eksperter fra Udenrigs-
ministeriet, Forsvarsministeriet, Erhvervs- og Vækst-
ministeriet, Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbs-
styrelse og Erhvervsstyrelsen har dernæst revurderet
kamp yproducenternes initiativer med udgangspunkt
i en række fastsatte kriterier. Eksperterne var udvalgt
på baggrund af deres viden om eller erfaringer med
henholdsvis sikkerheds- og forsvarspolitik, anska elser
af forsvarsmateriel, de relevante strategiske teknolo-
giområder samt industri- og virksomhedssamarbejde.
Tabel 5.3 angiver ekspertpanelets revurderinger ud-
trykt i procentvise andele af initiativpakkernes samlede
volumen.
32
For Euro ghter er værdien af den samlede volumen omregnet fra euro til kr. ved kurs 7,44. For Joint Strike Fighter og Super
Hornet er værdien af den samlede volumen omregnet fra amerikanske dollars til kr. ved kurs 5,89. Disse kurser blev fastsat den
7. oktober 2014. Information om værdierne i original valuta er leveret af kamp ykandidaterne selv.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
93
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0094.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
Tabel 5.2
Kampflyproducenternes egne vurderinger af styrken af de tilbageværende initiativer
Betydelig relevant
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
96,6 pct.
58,4 pct.
83,9 pct.
Relevant
3,4 pct.
41,6 pct.
16,1 pct.
Mindre relevant
0 pct.
0 pct.
0 pct.
Samlet volumen
18,7 mia. kr.
26,5 mia. kr.
15,0 mia. kr.
Tabel 5.3
Ekspertpanelets revurdering af initiativernes styrke
Betydelig relevant
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
59,8 pct. (-36,8 pct. point)
51,1 pct. (-7 pct. point)
,3
57 pct. (-26,9 pct. point)
Relevant
32,9 pct. (+29,6 pct. point)
48,4 pct. (+6,8 pct. point)
34,5 (+18,4 pct. point)
Mindre relevant
7 pct. (+7 pct. point)
,2
,2
0,3 pct. (+0,3 pct. point)
8,4 pct. (+8,4 pct. point)
94
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0095.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDUSTRIELLE FORHOLD
Ekspertpanelet har endvidere vurderet de samlede
initiativpakker med udgangspunkt i de samme fast-
satte kriterier for at nå frem til en samlet vurdering
af, i hvor høj grad kamp yproducenternes forslag til
industrisamarbejdsinitiativer understøtter varetagelsen
af de væsentlige danske sikkerhedsinteresser knyttet til
kamp yanska elsen. Der har været tale om følgende
kriterier:
Tabel 5.4
Kriterier i den industrielle evaluering
Kriterium 1: Karakter
I hvilken udstrækning initiativerne og de
samlede pakker har en sådan karakter, at de
understøtter de væsentlige danske sikkerheds-
interesser
Kriterium 2: Volumen
I hvilken udstrækning initiativerne og de sam-
lede pakker har en sådan volumen, at de under-
støtter varetagelsen af de væsentlige danske
sikkerhedsinteresser
Kriterium 3: Varighed
I hvilken udstrækning initiativerne og de
samlede pakker har en sådan varighed, at de
understøtter varetagelsen af de væsentlige
danske sikkerhedsinteresser
Kriterium 4: Modenhed
I hvilken udstrækning initiativerne og de
samlede pakker har en sådan modenhed, at
de understøtter varetagelsen af de væsentlige
danske sikkerhedsinteresser
Kriterium 5: Realiserbarhed
I hvilken udstrækning initiativerne og de sam-
lede pakker har en sådan realiserbarhed, at
de understøtter varetagelsen af de væsentlige
danske sikkerhedsinteresser
Kriterium 6: Fastholdelse og udvikling
af kompetencer
I hvilken udstrækning initiativerne og de sam-
lede pakker understøtter fastholdelse og udvik-
ling af kompetencer til gavn for varetagelsen af
de væsentlige danske sikkerhedsinteresser
Kriterium 7: Forsyningssikkerhed relateret
direkte til kampflyanskaffelsen
I hvilken udstrækning initiativerne og de sam-
lede pakker understøtter den direkte forsy-
ningssikkerhed til gavn for varetagelsen af de
væsentlige danske sikkerhedsinteresser
Kriterium 8: Indirekte forsyningssikkerhed
gennem langsigtede strategiske partnerskaber
I hvilken udstrækning initiativerne og de sam-
lede pakker understøtter den indirekte forsy-
ningssikkerhed til gavn for varetagelsen af de
væsentlige danske sikkerhedsinteresser
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
95
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0096.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
For hvert kriterium har eksperterne anvendt en skala fra A til E.
33
Resultatet af karaktertildelingen er vist i tabel 5.5.
Tabel 5.5
Karaktertildeling inden for hvert kriterium
Eurofighter
Kriterium 1: Karakter
Kriterium 2: Volumen
Kriterium 3: Varighed
Kriterium 4: Modenhed
Kriterium 5: Realiserbarhed
Kriterium 6: Fastholdelse og udvikling af kompetencer
Kriterium 7: Forsyningssikkerhed
Kriterium 8: Indirekte forsyningssikkerhed
C
C
B
C
C
B
C
C
Joint Strike Fighter
B
A
B
B
B
B
B
B
Super Hornet
B
C
C
C
C
B
C
C
Udover at have kamp yproducenternes egne informa-
tioner om initiativerne til rådighed, k ekspertpanelet
udleveret en virksomhedsundersøgelse foretaget af Nyt
Kamp y Program i samarbejde med rådgivningsvirksom-
heden Struensee & Co under ekspertpanelets samling.
Formålet med undersøgelsen har været at få et indtryk
af de danske forsvarsvirksomheders oplysninger om og
forventninger til samarbejdse ekterne af kamp ytypeval-
get samt at analysere modenheden og realiserbarheden af
disse forventninger. Undersøgelsen har fokuseret på 44
af de danske virksomheder, som kamp yproducenterne
har angivet som mulige samarbejdspartnere efter type-
valget. Ud af de 44 virksomheder valgte 32 at deltage
i undersøgelsen, som har bestået af et spørgeskema og
et uddybende interview med virksomhederne selv. Der
er anvendt et undersøgelsesdesign, hvor spørgeskema og
interview har afspejlet de otte kriterier, som ekspertpa-
nelet har anvendt i deres vurderinger. Det skal bemærkes,
at hverken Struensee & Co eller de deltagende danske
virksomheder k indsigt i RBI-besvarelserne.
Undersøgelsen har vist, at de danske forsvarsvirksom-
heder har forskellige forventninger til samarbejdsef-
fekterne, afhængigt af hvilket kamp y der bliver valgt.
Virksomhederne forventer dog alle at komme til at sam-
arbejde med kamp yproducenterne om produktion til og
drift og vedligeholdelse af kamp yene og dermed bidrage
til den direkte forsyningssikkerhed relateret til anska el-
sen. Forventningen er, at det meste af samarbejdet ville
foregå inden for teknologiområderne avanceret materi-
elteknologi, avanceret software og kommandokontrol-
systemer. Derudover er det forventningen, at der først
og fremmest ville være tale om teknologioverførsel samt
forskning og udvikling.
33
Skalaen fra A til E angiver graden af understøttelse af varetagelse af væsentlige danske sikkerhedsinteresser: A = i meget høj
grad; B = i høj grad; C = i nogen grad; D = i ringe grad; og E = slet ikke.
96
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0097.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDUSTRIELLE FORHOLD
Den samlede volumen af samarbejderne med producen-
terne er forventet til at være størst ved et valg af Joint
Strike Fighter (cirka 23 mia. kr.), hvorimod forventnin-
gen er mindre ved et valg af Boeing (cirka 14 mia. kr.) og
mindst ved et valg af Euro ghter (cirka 13 mia. kr.). Dette
svarede til en forventning om et værdiforøgelsesspænd på
25 – 50 pct. afhængigt af det valgte kamp y. For så vidt
angår Joint Strike Fighter stod relativt få virksomheder
for op imod 80 pct. af værdiforventningerne, mens det
samme antal virksomheder kun stod for cirka 45-50 pct.
af værdiforventningerne for de andre kandidater.
Flest virksomheder har forventninger om at indgå sam-
arbejder med Boeing. Disse virksomheder har større
forventninger til, at samarbejdet vil udvikle deres kom-
petencer og lede til leverancer på andre forsvarsmaterie-
lområder end til selve kamp yet og dermed understøtte
den indirekte forsyningssikkerhed relateret til anska el-
sen. Således forventer knap 65 pct. af virksomhederne en
høj grad af kompetenceløft ved et valg af Super Hornet
mod cirka 45 pct. for de to øvrige kandidater.
Analysen af modenheden og realiserbarheden af virksom-
hedernes forventninger har vist, at modenheden og rea-
liserbarheden er størst for samarbejder relateret til Joint
Strike Fighter, at de er mindre for forventningerne til
samarbejder relateret til Super Hornet, og at de er mindst
for forventningerne til samarbejder relateret til Euro gh-
ter. Denne konklusion har blandt andet bygget på, i hvor
høj grad de danske virksomheder har haft kontakt til og
forudgående aftaler om kontrakter med kamp yprodu-
centerne, og i hvilket omfang den enkelte virksomhed
ville skulle omstille sig for at indfri værdiforventningen
til samarbejdet.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
© Eurofighter GmbH / Jamie Hunter
97
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0098.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TYPEVALG AF
DANMARKS KOMMENDE KAMPFLY
5.3 SAMLET EVALUERING
Under industrievalueringens trin 4 har ekspertpanelet
vurderet, at den samlede pakke af mulige industrisam-
arbejdsinitiativer, der er foreslået af Lockheed Martin,
i højere grad understøtter varetagelsen af de væsentlige
danske sikkerhedsinteresser end de to øvrige kandidater.
Dette er blandt andet begrundet i pakkens store volu-
men og initiativernes varighed samt den relativt høje
grad af realiserbarhed og modenhed. Endvidere blev det
begrundet med det potentiale, der er knyttet til den
kommende drifts- og vedligeholdelsesfase.
De samlede pakker af mulige industrisamarbejdsiniti-
ativer, der er foreslået af Boeing og Airbus, er af eks-
pertpanelet vurderet til i samme grad at understøtte
varetagelsen af de danske sikkerhedsinteresser. Pakken
fra Boeing er dog vurderet til at rangere marginalt hø-
jere end pakken fra Airbus, blandt andet som følge af,
at pakken fra Boeing er vurderet til at have en relativt
højere grad af realiserbarhed og modenhed. Derfor er
Joint Strike Fighter rangeret som nummer et, Super
Hornet som nummer to og Euro ghter som nummer
tre med hensyn til industrielle forhold.
Ekspertpanelets vurderinger og stemmeafgivelser på
skalaen fra A til E til hver kandidat har ledt til denne en-
delige rangering af kandidaterne. Stemmeafgivelserne
fremgår af tabel 5.6.
Begrundelserne for resultaterne vil i det følgende blive
gennemgået kandidat for kandidat.
5.3.1 EUROFIGHTER (AIRBUS)
Ekspertpanelet har vurderet, at initiativpakken fra
Euro ghter omfatter industrisamarbejdsinitiativer, som
har et strategisk sigte med store fremtidsperspektiver.
Blandt andet er det fremhævet, at initiativernes rela-
tion til opgaveløsning i Arktis udgør et relevant bidrag
til understøttelsen af de væsentlige danske sikkerheds-
interesser, idet operationsdygtigheden skal gælde for
opgaveløsning i hele Kongeriget Danmark. Ydermere
er pakken bredt funderet med hensyn til de relevante
teknologiområder fra den nationale forsvarsindustrielle
strategi. Denne bredde kan bidrage til fastholdelsen og
videreudviklingen af kompetencer og viden i den danske
forsvarsindustri inden for de relevante teknologiområ-
der. Den samlede pakkes udbredelse over tid er lige-
ledes et positivt aspekt, idet initiativerne samlet set er
fordelt over hele den 30-årige periode. Dette er set som
et udtryk for, at kamp yproducenten vil være bundet
til den danske forsvarsindustri under hele perioden og
hermed bidrage til oparbejdelsen af langsigtede rela-
tioner mellem producenten og Danmark som bruger
af kamp yet. Det er også fremhævet som positivt, at
initiativerne inkluderer såvel medproduktion og udvik-
ling som drift og vedligeholdelse af Euro ghter, idet
dette vil medføre udvikling og fastholdelse af kamp y-
relevante kompetencer i dansk forsvarsindustri gennem
hele perioden. Dette forhold er også fremhævet som
medvirkende til understøttelse af den direkte forsy-
ningssikkerhed relateret til kamp yanska elsen.
Der er også identi ceret en række svagheder ved ini-
tiativpakken foreslået af Airbus. Ekspertpanelet har sat
spørgsmålstegn ved modenheden og realiserbarheden af
initiativpakken blandt andet med henvisning til, at Air-
bus ikke lader til at have gjort sig særlige overvejelser
over, hvad den danske forsvarsindustri evner at absor-
bere. Mange af initiativerne bærer derudover præg af at
være på et tidligt udviklingsstadie baseret på indledende
dialog mellem Airbus og danske forsvarsvirksomheder
eller hensigtserklæringer ifølge ekspertpanelet. Des-
uden er mange af initiativerne betinget af, at de iden-
ti cerede mulige danske forsvarsvirksomheder bliver
opkvali ceret eller certi ceret yderligere. Dertil har
Airbus muligvis ikke i høj nok grad sikret overensstem-
melse mellem de kompetencer, der er påkrævet for at
gennemføre initiativerne, og de allerede eksisterende
kompetencer i dansk forsvarsindustri.
Resultaterne af virksomhedsundersøgelsen understøt-
tede ere af ovenstående vurderinger. Det gælder blandt
andet formodningen om, at initiativerne bærer præg af
relativt begrænset modenhed og realiserbarhed. Særligt
den tilsyneladende relativt begrænsede grad af kontakt
mellem Airbus og den danske forsvarsindustri peger på,
98
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0099.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDUSTRIELLE FORHOLD
at Airbus ikke har udnyttet sit store potentiale og engage-
ret sig tilstrækkeligt i den danske forsvarsindustri. Flere
af initiativerne er derfor betragtet som så ukonkrete, at
-
gagement med hensyn til de virksomheder, som Airbus
Tabel 5.6
har fremhævet som mulige samarbejdspartnere. Det
skal dog bemærkes, at virksomhedsundersøgelsens på-
virkning af ekspertpanelets vurderinger ikke direkte kan
spores i udviklingen i panelets stemmeafgivelser.
Stemmeafgivelser, som har ledt til rangordningen inden for industrielle forhold.
Tallene angiver antallet af stemmer
Understøtter væsentlige danske
sikkerhedsinteresser i meget
høj grad
A
2
Understøtter væsentlige danske
sikkerhedsinteresser i høj grad
B
1
5
2
Understøtter væsentlige danske
sikkerhedsinteresser i nogen
grad
C
6
5
Understøtter væsentlige danske
sikkerhedsinteresser i ringe
grad
D
Understøtter slet ikke væsentlige
danske sikkerhedsinteresser
E
Eurofighter
Joint Strike Fighter
Super Hornet
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
99
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0100.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
5.3.2 JOINT STRIKE FIGHTER
(LOCKHEED MARTIN)
Generelt indeholder initiativpakken realiserbare initiati-
ver ifølge ekspertpanelet. Dette er udledt af, at der for
en del initiativers vedkommende allerede er kontrahe-
ret med, og dermed allerede etableret bånd til danske
virksomheder. Initiativerne er endvidere konkrete, lige-
som de bærer præg af at være meget målrettede mod
danske virksomheder. Denne generelle realiserbarhed
og tilhørende modenhed er bekræftet, ved at der for
mange initiativers vedkommende allerede foreligger
indgåede aftaler. Pakkens store volumen som udtryk
for Lockheed Martins grad af binding til Danmark er
vurderet positivt. Dette skal samtidig ses i lyset af, at
man fra Lockheed Martins side på nuværende tidspunkt
ikke har inkluderet initiativer fra samarbejdets drifts-
og vedligeholdelsesfase. På trods af denne udeladelse
har pakken stadig en betydelig volumen med et yder-
ligere potentiale, når drifts- og vedligeholdelsesfasen
påbegyndes.Ydermere er det vurderet positivt for den
direkte forsyningssikkerhed, at den danske forsvarsin-
dustri i kraft af initiativerne bliver underleverandører
til produktionen af Joint Strike Fighter i hele kamp-
yets produktionstid. Pakkens varighed er også tillagt
stor betydning, idet en stor del af initiativerne, selv
uden drifts- og vedligeholdelsesfasen, dækker hele den
30-årige periode. Dette vil medvirke til, at Lockheed
Martin vil være bundet til den danske forsvarsindustri
i et langsigtet partnerskab.
Ekspertpanelet har også identi ceret en række svaghe-
der ved initiativpakken foreslået af Lockheed Martin. På
trods af pakkens betydelige volumen, giver Lockheed
Martins dispensation fra kravet om industrisamarbejde
anledning til usikkerhed med hensyn til, at implemente-
ringen af pakken ikke er sikret gennem en industrisam-
arbejdsaftale, men i stedet gennem samarbejdets ”best
value”-princip. Det er vurderet, at dette indebærer en
svaghed, idet mange initiativers realiserbarhed derfor er
betinget af, at danske forsvarsvirksomheder kan levere
de bedste løsninger i overensstemmelse med princippet.
Ydermere er ekspertpanelet enige om, at pakken har et
snævert sigte i den forstand, at initiativerne er koncen-
treret inden for relativt få af de fem strategiske tekno-
logiområder. Dertil er pakken også snæver med hensyn
til, hvor få danske forsvarsvirksomheder, der ville blive
inddraget i initiativerne. Tilsammen er det vurderet,
at det potentielt kan betyde, at en implementering af
pakken kun vil resultere i et begrænset kompetence- og
vidensløft i bredden af dansk forsvarsindustri.
Resultaterne af virksomhedsundersøgelsen under-
støttede mange af disse vurderinger. Særligt styrkede
undersøgelsen opfattelsen af, at pakken bærer præg af
stor modenhed, hvorimod realiserbarheden er mere
tvivlsom for de initiativer, hvor den danske forsvarsin-
dustri ikke allerede er involveret, og hvor danske for-
svarsvirksomheders deltagelse ville bero på, at de kan
levere den bedste løsning efter ”best value”-princippet
i konkurrence med andre. Dette på trods af, at virk-
somhedsundersøgelsen har vist, at realiserbarheden af
de danske virksomheders forventninger er højest for
samarbejder med Lockheed Martin. Det skal dog be-
mærkes, at virksomhedsundersøgelsens påvirkning af
ekspertpanelets vurderinger ikke direkte kan spores i
udviklingen i panelets stemmeafgivelser.
5.3.3 SUPER HORNET (BOEING)
Ifølge ekspertpanelet indeholder pakken et bredt spek-
trum af initiativer fordelt på både de fem strategiske
teknologiområder og industrisamarbejdstyper. Dette
er vurderet positivt, idet variationen medfører en hen-
sigtsmæssig balance mellem teknologioverførsel, køb af
varer og tjenesteydelser samt forskning og udvikling til
gavn for varetagelsen af sikkerhedsinteresserne. Bred-
den inden for teknologiområderne kan bidrage positivt
til udviklingen af nye kompetencer og fastholdelsen af
eksisterende kompetencer i den danske forsvarsindu-
stri. Ligeledes er det vurderet positivt, at den brede
involvering af både store og små forsvarsvirksomheder
er med til at sikre, at kompetencerne ikke bliver kon-
centreret i få virksomheder. Flere af initiativernes brede
fokus betyder, at det potentielle samarbejde med Boeing
inden for andre områder end Super Hornet kan resul-
tere i en betydelig binding mellem Boeing og Danmark
100
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0101.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
INDUSTRIELLE FORHOLD
og hermed sikre en indirekte forsyningssikkerhed uaf-
hængig af kamp yanska elsen. Dette er vurderet til at
være betydningsfuldt. Omvendt er det også vurderet,
at det kan medføre, at den direkte forsyningssikkerhed
bliver kompromitteret på grund af den relativt store
mængde af industrisamarbejdsinitiativer, som ikke har
kamp yet som sit egentlige omdrejningspunkt.
Ekspertpanelet har også identi ceret en række svaghe-
der ved initiativpakken fra Boeing. Særligt er varighe-
den af pakkens initiativer fremhævet som en betydelig
svaghed, idet ere af initiativerne primært ligger i de
første 15 år efter den mulige kontraktindgåelse. Dette
er vurderet som et udtryk for, at man ikke er sikret en
langsigtet binding mellem Boeing og Danmark i hele
perioden. Både den direkte og indirekte forsyningssik-
kerhed vil af den grund ikke blive tilstrækkelig garan-
teret gennem industrisamarbejdsinitiativerne. Det er
også vurderet som problematisk, at ere af initiativerne
indeholder betydelige civile elementer. Dette kan med-
virke til, at varetagelsen af sikkerhedsinteresserne bliver
forringet. Der er også sat spørgsmålstegn ved moden-
heden og realiserbarheden af Boeings initiativer. Flere
af initiativerne er blot på koncept- og dialogniveau, og
yderligere tiltag såsom opkvali cering er nødvendige,
om end pakkens sammensætning signalerer betydelig
indsigt i, hvilke danske virksomheder der er relevante
for gennemførelsen af initiativerne.
Virksomhedsundersøgelsen bidrog til, at den samlede
vurdering af initiativernes modenhed og realiserbarhed
antager en mere positiv karakter. Til grund for dette
ligger ekspertpanelets indtryk, at Boeing i kraft af sit
betydelige engagement og sin betydelige dialog med de
danske forsvarsvirksomheder har gennemført sit forar-
bejde med stor grundighed. Dette på trods af vurde-
ringen af, at de danske virksomheders gode indtryk af
dialogen med Boeing om mulighederne for fremtidigt
samarbejde ikke kan sidestilles med garanti for gennem-
førelse. Det skal dog bemærkes, at virksomhedsunder-
søgelsens påvirkning af ekspertpanelets vurderinger
ikke direkte kan spores i udviklingen i panelets stem-
meafgivelser.
5.4 PROCESRISIKO
Som led i den industrielle evaluering er Kammerad-
vokaten blevet bedt om at vurdere procesrisikoen for
en traktatbrudssag ved EU-Domstolen forbundet til
implementering af kamp yproducenternes forslag til
industrisamarbejdsinitiativer uafhængigt af det endelige
evalueringsresultat. For at foretage denne vurdering er
Kammeradvokaten blevet bedt om at vurdere risikoen
forbundet med implementering af de initiativer, der
blev henholdsvis frasorteret og medtaget i evaluerin-
gens indledende trin.
Kammeradvokaten vurderer, at der er forskellige gra-
der af procesrisiko forbundet med implementering af
de industrisamarbejdsinitiativer, som udgør de samlede
pakker fra kamp yproducenterne.
For 2 af de i alt 30 initiativer, der er foreslået af Airbus,
vurderer Kammeradvokaten, at der er en vis risiko for,
at disse vil blive underkendt som industrisamarbejde
ved en senere implementering. Der er ikke identi ceret
risikoelementer forbundet til implementering af initia-
tiverne foreslået af Lockheed Martin. Ifølge Kammer-
advokaten er der stor risiko forbundet med implemen-
tering af 4 ud af de 68 initiativer i den samlede pakke
fra Boeing.
For så vidt angik de initiativer, som er blevet frasorteret
fra henholdsvis Boeings og Lockheed Martins initiativ-
pakker under evalueringens første trin, udtrykker Kam-
meradvokaten, at de med rette er frasorteret.
Afhængig af typevalgets udfald vil de relevante vurde-
ringer blive stillet til rådighed for Erhvervsstyrelsen,
således at vurderingerne kan indgå som led i styrelsens
videre, konkrete behandling med hensyn til implemen-
tering af initiativerne efter en kontraktindgåelse.
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
101
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0102.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0103.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 119: Brev fra forsvarsministeren om regeringens indstilling om nye kampfly
1633124_0104.png
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT
TIL TJENESTEBRUG ! KOMMERCIELT FORTROLIGT