Forsvarsudvalget 2015-16
FOU Alm.del Bilag 117
Offentligt
1631537_0001.png
Rigsrevisionens notat om beretning om
statens planlægning og
koordinering af beredskabet
for større ulykker og katastrofer
Maj 2016
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 117: Notat fra Rigsrevisionen vedr. beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer
1631537_0002.png
FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE
1
Opfølgning i sagen om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større
ulykker og katastrofer (beretning nr. 16/2013)
3. maj 2016
RN 1103/16
1. Rigsrevisionen følger i dette notat op på sagen om statens planlægning og koordinering
af beredskabet for større ulykker og katastrofer, som blev indledt med en beretning i 2014.
Vi har tidligere behandlet sagen i notat til Statsrevisorerne af 7. oktober 2014.
Sagsforløb for en større
undersøgelse
Beretning
KONKLUSION
Rigsrevisionen finder de iværksatte initiativer tilfredsstillende og vurderer, at sagen
kan afsluttes.
Ministerredegørelse
§ 18, stk. 4-notat
Rigsrevisionen baserer konklusionen på følgende:
Ministerierne har som forudsat i beredskabsloven udarbejdet og indsendt bered-
skabsplaner til Beredskabsstyrelsen for alle udpegede myndigheder.
Beredskabsstyrelsen gennemgår planerne for at skabe overblik over den samle-
de beredskabsplanlægning. Styrelsen giver desuden ministerierne feedback på
planerne.
Beredskabsstyrelsen vil opsamle tværgående erfaringer fra gennemgangen af be-
redskabsplanerne for at skabe øget viden og større professionalisering af den sam-
lede statslige beredskabsplanlægning.
Fortsat notat
Sagen afsluttes
Du kan læse mere om
forløbet og de enkelte step
på www.rigsrevisionen.dk
I.
Baggrund
2. Rigsrevisionen afgav i april 2014 en beretning om statens planlægning og koordinering af
beredskabet for større ulykker og katastrofer. Beretningen handlede om, hvordan ministeri-
erne planlægger og koordinerer beredskabet for større ulykker og katastrofer, og hvordan
de statslige myndigheder anvender evalueringer af større ulykker og katastrofer samt øvel-
ser til at forbedre beredskabet.
3. Da Statsrevisorerne behandlede beretningen, kritiserede de, at hovedparten af de mini-
sterier og styrelser, der har en mindre central rolle i beredskabet, ikke havde overholdt be-
redskabsloven. Statsrevisorerne fandt det endvidere utilfredsstillende, at Forsvarsministe-
riet ikke havde sikret, at Beredskabsstyrelsens koordinering af beredskabsplanlægningen på
tværs af ministerierne var tilstrækkelig, og at myndighederne ikke systematisk havde eva-
lueret håndteringen af større ulykker og katastrofer samt øvelser.
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 117: Notat fra Rigsrevisionen vedr. beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer
1631537_0003.png
2
4. På baggrund af beretningen og Statsrevisorernes bemærkninger har vi fulgt op på følgen-
de punkter:
Et opfølgningspunkt afsluttes,
når Statsrevisorerne på bag-
grund af indstilling fra Rigsrevi-
sionen vurderer, at myndighe-
dernes initiativer er tilfredsstil-
lende.
Opfølgningspunkt
Ministeriernes udarbejdelse af beredskabsplaner
og indsendelse af disse til Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsens koordinering af bered-
skabsplanlægningen.
Evaluering af større ulykker og katastrofer.
Status
Behandles i dette notat.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 7. oktober 2014.
Afsluttet i forbindelse med notat til Statsrevisorerne
af 7. oktober 2014.
5. Vi redegør i dette notat for resultaterne af opfølgningen på punktet, der ikke tidligere er af-
sluttet.
Hele sagen og dens dokumenter kan følges på www.rigsrevisionen.dk og på
www.ft.dk/Statsrevisorerne.
II.
Ministeriernes initiativer
6. Vi gennemgår i det følgende ministeriernes initiativer i forhold til det udestående opfølg-
ningspunkt. Gennemgangen er baseret på brevveksling og drøftelser med Forsvarsministe-
riet og Beredskabsstyrelsen. Rigsrevisionen har desuden stikprøvevis undersøgt, om bered-
skabsplanerne foreligger.
7. Ved en ændring af beredskabsloven pr. 1. juni 2014 blev det præciseret, at de enkelte mi-
nistre skulle udarbejde beredskabsplaner og indsende planerne til Beredskabsstyrelsen. Det-
te skulle være gennemført senest den 1. december 2015. Rigsrevisionens opfølgning på sa-
gen er iværksat i forlængelse af denne tidsfrist.
Ministeriernes udarbejdelse af beredskabsplaner og indsendelse af disse til Bered-
skabsstyrelsen
8. Statsrevisorerne kritiserede, at hovedparten af de ministerier og styrelser, der har en min-
dre central rolle i beredskabet, ikke havde overholdt beredskabsloven.
9. I deres redegørelser tog ministrene beretningens konklusioner og anbefalinger til efterret-
ning. Ministrene, der på beretningstidspunktet ikke havde udarbejdet en beredskabsplan for
ministerområdet, oplyste, at de efterfølgende havde udarbejdet beredskabsplaner eller var
i gang med det.
10. Ministerierne har, jf. beredskabslovens § 24, ansvaret for at forestå beredskabsplanlæg-
ningen på deres ministerområde, herunder at udpege relevante underliggende myndigheder
mfl., der skal foretage en selvstændig beredskabsplanlægning.
Forsvarsministeriet har oplyst, at ministerierne i alt har udpeget 79 myndigheder (departe-
menter, styrelser mv.) til at foretage en selvstændig beredskabsplanlægning. Forsvarsmini-
steriet har videre oplyst, at 75 ud af 79 myndigheder havde udarbejdet og indsendt bered-
skabsplaner til Beredskabsstyrelsen ved fristens udløb den 1. december 2015. De planer, der
ikke var modtaget, er efterfølgende indsendt til Beredskabsstyrelsen.
Beredskabsstyrelsen har dermed pr. 1. marts 2016 modtaget planer fra alle myndigheder,
der er udpeget til at foretage selvstændig beredskabsplanlægning.
FOU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 117: Notat fra Rigsrevisionen vedr. beretning om statens planlægning og koordinering af beredskabet for større ulykker og katastrofer
1631537_0004.png
3
11. I henhold til beredskabsloven er det myndighedernes eget ansvar at udarbejde og ind-
sende beredskabsplanerne til Beredskabsstyrelsen, og Beredskabsstyrelsen har ikke til op-
gave at godkende eller kvalitetssikre planerne. Beredskabsstyrelsen har imidlertid på eget
initiativ besluttet at gennemgå alle planer for at skabe et samlet overordnet overblik over be-
redskabsplanlægningen i ministerierne og for at koordinere beredskabsplanlægningen på
tværs. Styrelsen giver desuden skriftlig feedback til de enkelte myndigheder. Beredskabs-
styrelsen har oplyst, at alle myndigheder, der har indsendt planer, har modtaget feedback se-
nest den 1. april 2016. Det er herefter op til den enkelte myndighed at vurdere, om styrelsens
feedback giver anledning til at revidere beredskabsplanen. Hvis dette er tilfældet, skal den
reviderede plan sendes til Beredskabsstyrelsen. Forsvarsministeriet har oplyst, at Bered-
skabsstyrelsen pr. 1. april 2016 har modtaget 2 reviderede planer.
12. Vi har gennemgået en stikprøve af de indsendte beredskabsplaner og af Beredskabssty-
relsens feedback på planerne. Gennemgangen viser, at planerne er udarbejdet som oplyst,
og at styrelsen systematisk har givet feedback på planerne.
13. Forsvarsministeriet har oplyst, at Beredskabsstyrelsen bl.a. på baggrund af gennemgan-
gen af de indsendte beredskabsplaner vil uddrage tværgående læringspunkter til brug for
øget viden om og større professionalisering af den statslige beredskabsplanlægning. Erfa-
ringsopsamlingens indhold forventes drøftet i et netværk for beredskabsansvarlige ved de-
partementerne. Samtidig vil Beredskabsstyrelsen i september 2016 afholde en beredskabs-
konference for statslige topchefer for at sikre den strategiske forankring af beredskabsplan-
lægning og krisestyring hos de statslige myndigheder.
14. Rigsrevisionen kan konstatere, at ministerierne som forudsat i beredskabsloven har ud-
arbejdet og indsendt beredskabsplaner for alle udpegede myndigheder. Rigsrevisionen fin-
der det desuden tilfredsstillende, at Beredskabsstyrelsen for at skabe overblik over den sam-
lede beredskabsplanlægning gennemgår planerne og giver ministerierne feedback på pla-
nerne. Rigsrevisionen finder det desuden hensigtsmæssigt, at Beredskabsstyrelsen vil ud-
arbejde en erfaringsopsamling på baggrund af processen med indsamling af beredskabspla-
nerne, og at styrelsen vil formidle erfaringerne i forskellige fora. Rigsrevisionen vurderer på
den baggrund, at sagen kan afsluttes.
Lone Strøm