Folketingets Forsvarsudvalg
Christiansborg
19. april 2016
ORIENTERING OM NORDEFCO-FORSVARSMINISTERMØDET DEN 30.-31. MARTS 2016
Som led i det danske formandskab for det nordiske forsvarssamarbejde (NORDEFCO) i 2016
var jeg vært for det første af de to nordiske forsvarsministermøder i 2016 med deltagelse af
de nordiske forsvarsministre.
Møderne indeholdt bl.a. drøftelser vedr. de regionale sikkerhedsudfordringer med særlig
fokus på Ruslands aktiviteter i regionen. Der var endvidere gode drøftelser og bred enighed
om at videreføre en række nordiske forsvarsprojekter med særlig fokus på konkret, praktisk
militært samarbejde. Der var således også støtte til det danske formandskabsprogram for
2016, herunder nye projekter/samarbejdstiltag. Af disse nye projekter kan fremhæves mu-
ligheden for at åbne for hinandens territorier for adgang af militære kapaciteter i fredstid -
modelleret efter dansk/svensk aftale fra januar 2016. Tillige blev der taget godt imod det
danske formandskabsprojekt at kortlægge relevante områder ift. fælles nordiske FN-bidrag
og muligheder for fremtidige rotationsordninger og brug af mobile trænings- og mentorte-
ams.
Til orientering for FOU vedlægges mødets fælles presseerklæring fra 31. marts 2016 og det
danske formandskabsprogram.
Med venlig hilsen
Peter Christensen
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200