Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
10. november 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 66
I spørgsmål 3 blev ministeren bedt om at henvise til et citat eller anden kilde,
hvor det ifølge svaret på FIU alm. del - spørgsmål 17 (2014-15, 2. samling)
blev meldt ud før valget, at en reduktion af fradrag for fagforeningskontingent
godt vil kunne gennemføres. I svaret på spørgsmål 3 henviser ministeren til
sin besvarelse til svaret på spørgsmål 17, som er det svar, der spørges til,
som for det første er afgivet efter valget og derfor ikke i sig selv kan udgøre
en udmelding fra før valget og for det andet ikke indeholder nogen henvisning
til en konkret udmelding fra før valget. Derfor bedes ministeren henvise til,
hvor og hvornår udmeldingen om fradrag for fagforeningskontingent fandt
sted før valget? Konkret bedes ministeren oplyse, om det er et af følgende ci-
tater fra www.borsen.dk den 16. juni 2015, der henvises til:
1) "Vi har ikke nogen planer om at ændre på fradragsretten for faglige kontin-
genter," sagde Kristian Jensen mandag direkte adspurgt til avisen.dk
2) "Jeg er også forvirret, så jeg kan nok ikke forklare det. Vores udgangspunkt
er, at der skal skæres. Jeg er personligt uenig med Kristian Jensen," siger
Claus Hjort Frederiksen til Metroxpress.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Benny Engelbrecht (S).
På udvalgets vegne
Ole Birk Olesen
formand
1/1