Vil ministeren redegøre for, hvor meget det offentlige forbrug i gennemsnit kan vokse frem mod 2025 i følgende to situationer:
a. En situation, hvor den gennemsnitlig vækst i det offentlige forbrug som udgangspunkt er på 0,6 pct. om året frem til 2025, og hvor man lægger den pulje på 5,5 mia. kr. i 2025, Socialdemokratiet har afsat til velfærdsprioriteter og reserve i deres oplæg ’Stol på Danmark. Socialdemokratiets oplæg til forhandlingerne om regeringens 2025-plan’ fra 21. september 2016 til det offentlige forbrug,
b. En situation, hvor den gennemsnitlige vækst i det offentlige forbrug som udgangspunkt er på 0,5 pct. om året frem til 2025, og hvor man lægger den pulje på 13,5 mia. kr. i 2025, regeringen har afsat til uforudsete hændelser m.v. i regeringens helhedsplan til det offentlige forbrug?
Ministeren bedes opgøre, hvor meget det offentlige forbrug i gennemsnit kan vokse frem mod 2025 i de ovenstående to situationer opgjort i hhv. procent og i kroner. Hvis det er muligt, bedes ministeren opgøre det for hvert af årene frem mod 2025.
Dato: 26-09-2016
Status: Endeligt besvaret
Emne:
finanspolitik