Finansudvalget
Til:
Dato:
Finansministeren
4. november 2015
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
FIU alm. del
Spørgsmål 32
Vil ministeren uddybe det fortrolige svar på spørgsmål 72 (FIU alm. del
2014-15, 2. samling) i ikke-fortrolig form:
DONG Energy’s beregning af selskabets værdi primo oktober 2013 var base-
ret på en multipel på 6-7 gange middelværdien (13,5 mia. kr.) af selskabets
forventninger primo oktober til driftsindtjeningen i 2013 på 13,0-14,0 mia kr.
fratrukket gæld og gældsforpligtelser.
Vil ministeren oplyse værdien af DONG Energy’s egenkapital beregnet på til-
svarende vis på følgende tidspunkter – med på tidspunktet opjusteret opgørel-
se af gæld og gældsforpligtelser?
a) Ultimo oktober 2013 baseret på selskabets opjusterede forventninger til
driftsindtjeningen i 2013 på 13,5-14,5 mia. kr.
b) Årsregnskabet for 2013 med en driftsindtjening på 15,0 mia. kr.
c) Årsregnskabet for 2014 med en driftsindtjening på 16,4 mia. kr.
d) Halvårsmeddelelse for 2015 med en forventet driftsindtjening i 2015 på
17,0 – 19,0 mia. kr.
e) Skønnet i august 2015 med en driftsindtjening på 19,0 mia. kr.
Ministeren bedes svare, selv om ministeren mener forudsætningen om en
multipel på 6-7 ikke nødvendigvis er retvisende og i den forbindelse oplyse,
hvad der i senere år – 2014 og 2015 kunne være en efter ministerens opfat-
telse mere retvisende multipel.
Hvis ministeren vælger at svare ved at henvise til det fortrolige svar på
spørgsmål 72 bedes ministeren begrunde, hvorfor svaret på spørgsmålet skal
være fortroligt.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Pelle Dragsted (EL).
På udvalgets vegne
Ole Birk Olesen
formand
1/1