FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 98
Offentligt

10. maj 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 25. maj 2016

1) Direktiv om skatteundgåelse mv.

Rådskonklusioner mv.

KOM(2016) 26

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Status for bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Kommissionens handlingsplan på momsområdet

Rådskonklusioner

KOM(2016) 148

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

4) Europæisk semester: Landerapporter

Rådskonklusioner

KOM(2016) 95

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Forordning om pengemarkedsforeninger

Tidlig forelæggelse

KOM(2013) 615

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16

Dagsordenspunkt 4:

Europæisk semester: Landerapporter

KOM(2016)95

1. Resume

Rådet ventes at vedtage konklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analyser af de udvalgte

lande under makroubalanceproceduren samt den overordnede status for EU-landenes opfølgning

på de landespecifikke anbefalinger fra 2015.

2. Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2016 landerapporter for EU-

landene

. Landerapporterne redegør for hvert enkelt EU-lands generelle økono-

misk-politiske udfordringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af lande-

nes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger (vedtaget af Rådet 14. juli

2015), dels Kommissionens dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske

ubalancer for de 18 lande, der blev udpeget til sådanne analyser i seneste varslings-

rapport for 2016 (fra november 2015), samt Cypern, der som led i den anvendte

praksis for lande der færdiggør et økonomisk tilpasningsprogram, også modtog en

dybdegående analyse.

Danmark er ikke udpeget til en dybdegående analyse i 2016-varslingsrapporten.

Kommissionens vurdering af de finanspolitiske landeanbefalinger, der er relateret

til landenes forpligtelser under Stabilitets- og Vækstpagten, følger først i maj på

baggrund af landenes stabilitets- og konvergensprogrammer og Kommissionens

forårsprognose, og landerapporterne konkluderer således ikke ift. landenes efter-

levelse af de finanspolitiske landeanbefalinger.

Den 8. marts offentliggjorde Kommissionen en horisontal meddelelse om lande-

nes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2015. Meddelelsen inklude-

rede ligeledes en oversigt over resultaterne af de dybdegående analyser under ma-

kroubalanceproceduren på tværs af de pågældende lande.

Kommissionens meddelelse konkluderer på baggrund af landerapporterne, at der

er gjort fremskridt med at følge op på de landespecifikke anbefalinger fra 2015.

Kommissionen vurderer, at kun 1 pct. af anbefalingerne er ”fuldt implementeret”,

men at der er sket ”betydelige fremskridt” med 7 pct. af anbefalingerne, ”nogle

fremskridt” med 40 pct. og ”begrænsede fremskridt” med 38 pct. De resterende

14 pct. af anbefalingerne er ikke implementeret,

jf. figur 1.

Med undtagelse af Grækenland, der som programland ikke er underlagt processerne under det europæiske semester, og

Cypern der færdiggjorde sit tilpasningsprogram d. 31. marts 2016 og derfor først fik offentliggjort sin landerapport den 7.

april 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16

Figur 1

Status for implementering af de landespecifikke anbefalinger 2015

Anm.: Inkluderer ikke vurderingen af EU-landenes opfølgning under Stabilitets- og Vækstpagten.

Kilde: EU-Kommissionen.

Der er forskelle på fremskridt med anbefalingerne på tværs af de forskellige poli-

tik-områder, og der er forskel på, i hvor høj grad de forskellige lande har formået

at følge op på anbefalingerne fra 2015. For eksempler på opfølgningen på anbefa-

linger inden for forskellige økonomisk-politiske områder henvises til

bilag 1,

mens

der for landespecifikke eksempler henvises til

bilag 2.

Kommissionen konkluderer overordnet på baggrund af de dybdegående analyser,

makroøkonomiske ubalancer

gradvis korrigeres, men at der i nogle lande fortsat er

høje risici, bl.a. relateret til høje private gældsniveauer, misligholdte banklån, svag

produktivitet og konkurrenceevne og uligevægt på betalingsbalancerne. Kommis-

sionen påpeger, at korrektion af ubalancer kompliceres af eksterne faktorer, så

som lav vækst, lav inflation og aftagende global efterspørgsel og globale risici.

Kommission fremhæver endvidere, at analyserne generelt peger på, at kun håndte-

ring af ubalancer gennem reelle strukturreformer, og ikke alene ændringer i uba-

lancer som følge af konjunkturudviklingen, danner grundlag for en holdbar kor-

rektion af ubalancer og dermed holdbar vækst.

Kommissionen konkluderer følgende om de 19 lande, for hvilke der har været

gennemført dybdegående analyser:



Der er alvorlige (uforholdsmæssigt store) ubalancer i Bulgarien, Frankrig,

Kroatien, Italien, Portugal og Cypern.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16



Der er ubalancer i Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien, Fin-

land og Sverige.

Der er ingen ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand i Belgien,

Estland, Ungarn, Østrig, Rumænien og Storbritannien.

Kommissionen konkluderer således, at 6 af de 19 analyserede lande ikke oplever

ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand. I forhold til 2015 har Kommis-

sionen således lagt op til en nedtrapning af proceduren for Belgien, Rumænien,

Storbritannien og Ungarn. Der lægges ikke op til en skærpelse af proceduren for

nogen lande

. Landene, der vurderes at have alvorlige ubalancer, er identiske med

landene, der modtog denne vurdering i 2015 samt Cypern, der ikke modtog en

dybdegående analyse i 2015, da landet på dette tidspunkt var underlagt et økono-

misk tilpasningsprogram. Kommissionen vil i maj revurdere sin bedømmelse af

Portugal og Kroatien i lyset af de to landes nationale reformprogrammer.

Se endvidere

bilag 3

for en oversigt over Kommissionens konklusioner vedr. pro-

ceduren for makroøkonomiske ubalancer.

3. Formål og indhold

På baggrund af landerapporterne for 2016 ventes ECOFIN på rådsmødet den 25.

maj 2016 at vedtage rådskonklusioner vedr. Kommissionens dybdegående analy-

ser af de udvalgte lande under makroubalanceproceduren og den overordnede

status for EU-landendes opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2015.

Rådskonklusionerne ventes at lægge vægt på:

De dybdegående analyser 2016:



Rådet noterer sig vigtigheden af grundige analyser af ubalancer i EU-

landene som basis for multilateral overvågning, nationalt ejerskab af refor-

mer og en effektiv politisk indsats. Rådet noterer, at analyserne beskriver

potentielle spill-over effekter til andre lande og euroområdet, differentierer

mellem tilpasning drevet af hhv. cykliske faktorer og strukturelle ændringer

samt tager højde for landespecifikke omstændigheder. Der er benyttet rele-

vante analytiske kvantitative og kvalitative værktøjer.

Rådet bifalder Kommissionens bestræbelser på at øge gennemsigtigheden af

makroubalanceproceduren, herunder forenklingen af kategoriseringen af

ubalancer, offentliggørelsen af et kompendium om ubalanceproceduren og

præsentation af vurderinger og konklusioner i de dybdegående analyser. Rå-

det noterer sig Kommissionens planer om specifik overvågning af anbefa-

linger til lande med ubalancer eller alvorlige ubalancer og opfordrer Kom-

missionen til at skitsere et forslag til konkret timing og indhold af dens

overvågning, herunder planer mht. at differentiere mellem ubalancer af-



Det skal her bemærkes, at der sammenlignet med kategoriseringen af ubalancer i de dybdegående analyser i 2015, nu

opereres med færre kategorier mhp. at gøre proceduren mere simpel og transparent. Kategorien ”ubalancer” dækker nu over

tre kategorier fra kategoriseringsregimet i 2015. Det kan derfor ikke udelukkes, at proceduren havde været optrappet for

visse lande, hvis kategoriseringsregimet fra 2015 var blevet bibeholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16



hængig af deres alvor samt mht. samspillet med andre overvågningsproce-

durer, særligt post-program overvågning for tidligere låneprogramlande.

Rådet er enig i, at 13 ud af de 18 EU-lande (Bulgarien, Tyskland, Irland,

Spanien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern, Nederlandene, Portugal, Slo-

venien, Finland og Sverige), der modtog dybdegående analyser, oplever

makroøkonomiske ubalancer af forskellig karakter og omfang.

Rådet er enig i, at der eksisterer alvorlige ubalancer i seks EU-lande (Bulga-

rien, Frankrig, Kroatien, Italien, Cypern og Portugal). Rådet vil nøje vurdere

Kommissionens opfølgende analyse af Kroatien og Portugal mhp. stillingta-

gen til, om der er behov for at optrappe proceduren. Rådet understreger

behovet for, at makroubalanceproceduren anvendes til sit fulde potentiale,

herunder med den korrigerende arm, hvor relevant.

Rådet er enig i, at seks lande, der modtog dybdegående analyser, ikke ople-

ver ubalancer i makroubalanceprocedurens forstand (Belgien, Estland, Un-

garn, Østrig, Rumænien og Storbritannien).

Rådet understreger det fortsatte behov for politisk handling og forpligtelse

til gennemførelse af strukturreformer i alle EU-lande, og særligt i lande med

ubalancer, som påvirker ØMU’ens funktion. Ubalancer skal adresseres med

tiltag, der sikrer en holdbar korrektion, fokusere på de mest centrale udfor-

dringer, reducere risici og skabe betingelser for holdbar vækst og beskæfti-

gelse.

Rådet anerkender de fortsatte fremskridt i EU-landene mht. at korrigere

interne og eksterne ubalancer og dermed bidrage til at genoprette og reba-

lancere økonomierne i EU og euroområdet. Rådet understreger dog samti-

dig, at der fortsat eksisterer betydelige risici i flere EU-lande. Mens flere be-

talingsbalanceunderskud er blevet stærkt reduceret eller ændret til overskud,

udgør høj ekstern gæld forsat betydelige risici i flere lande. Rådet anerken-

der, at omkostningskonkurrenceevnen er forbedret i flere lande, der har op-

levet høje eksterne underskud, men at der kun er begrænsede tegn på for-

bedret ikke-omkostningsrelateret konkurrenceevne. Samtidig kan forhøjede

betalingsbalanceoverskud i nogle EU-lande med relativt begrænsede behov

for gældsreduktion under visse omstændigheder indikere store opsparings/

investerings-ubalancer, der kan adresseres med politiske tiltag.

Rådet understreger, at høje niveauer af privat og offentlig gæld set i lyset af

lav inflation og vækst fortsat udgør en betydelig udfordring i flere EU-lande.

På trods af at der er gjort fremskridt, er der behov for yderligere strukturre-

former mhp. at styrke vækstpotentialet og takle den høje ledighed, særligt

blandt unge og langtidsledige.

Implementering af landespecifikke anbefalinger:



Rådet finder, at det mere målrettede sæt af landespecifikke anbefalinger

medførte et øget fokus på at takle de mest presserende udfordringer og

vedvarende makroøkonomiske ubalancer. Rådet noterer, at der er forskel på

reformindsatsen på tværs af politikområder og lande, og at der kun i få til-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16



fælde er gjort betydelige fremskridt. Rådet understreger, at reformindsatsen

skal intensiveres for at adressere udfordringerne.

Rådet fremhæver vigtigheden af, at Rådet får mulighed for at drøfte og vur-

dere implementeringen af landespecifikke anbefalinger i Rådet før offentlig-

gørelse af Kommissionens forslag til nye anbefalinger.

Rådet understreger, at der er behov for yderligere reformer af produkt-,

service- og arbejdsmarkeder for at styrke det økonomiske opsving og

vækstpotentialet, forbedre vilkårene for investeringer samt styrke det indre

marked.

Rådet anerkender de fremskridt, som EU-landene har gjort mht. at imple-

mentere anbefalinger for at forbedre erhvervsklimaet, bekæmpe skatteund-

gåelse og forbedre offentlig administration. Rådet understreger, at der kan

opnås større fremskridt i at udforme erhvervs- og beskæftigelsesvenlig regu-

lering, øge erhvervsdeltagelsen blandt kvinder, mindske bureaukrati, styrke

administrativ effektivitet og lovgivningsmæssig kvalitet samt reducere antal-

let af restriktioner i servicesektoren, herunder ved at gøre det nemmere for

serviceudbydere at operere på tværs af grænser. Der har været fremskridt

med at adressere mangler i de finanspolitiske rammer i nogle lande, mens

der kun er gjort meget begrænsede fremskridt i andre lande, og indsatsen

bør derfor fokusere på at sikre, at rammerne fungerer effektivt og under-

støtter gennemførelsen af ansvarlig finanspolitik. Nationale finanspolitiske

rammer bør bringes i overensstemmelse med EU-kravene.

Rådet er enig i, at der er et presserende behov for at forbedre investerings-

klimaet for at øge private investeringer i realøkonomien og sikre en høj kva-

litet af offentlige investeringer. Der er kun gjort langsomme fremskridt med

at implementere reformer, der adresserer udfordringer mht. sektorspecifik

regulering, offentlig administration, retsvæsnet, rammer for insolvens og er-

hvervsklima. På trods af, at der er gjort visse fremskridt på området, er der

fortsat væsentlige barrierer for investeringer i flere betydelige sektorer i

mange EU-lande. Dette er især tilfældet for tjenesteydelser, netværksindu-

strier og byggeri.

Rådet byder fremskridtene med at reformere arbejdsmarkedet velkommen,

men bemærker, at der fortsat er betydelige udfordringer. Der er fortsat et

potentiale i at reducere skattebyrden på arbejdskraft. Integration af indvan-

drere og flygtninge i nogle EU-lande kræver særlig opmærksomhed. På

trods af, at der er gjort fremskridt med at bringe ledige tilbage på arbejds-

markedet, er der behov for strukturreformer og aktiv arbejdsmarkedspolitik

mhp. at styrke beskæftigelsen.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet ventes ikke at udtale sig i sagen.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Rådskonklusionerne om Kommissionens dybdegående analyser og EU-landenes

opfølgning på de landespecifikke anbefalinger fra 2015 vil ikke i sig selv have

økonomiske konsekvenser. En effektiv gennemførelse af det europæiske semester

ventes at have positive samfundsøkonomiske og erhvervsøkonomiske konsekven-

ser, i det omfang en sådan overvågning gennem en konsistent implementering af

anbefalinger bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende

produkt- og servicemarkeder samt styrkelse af potentialet for vækst og beskæfti-

gelse i EU-landene.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om rådskonklusionerne blandt EU-landene.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen deler generelt vurderingerne af Danmark og de øvrige EU-lande i lan-

derapporterne og vurderingerne af opfølgningen på landeanbefalingerne, og finder

at de europæiske lande generelt har brug for at styrke deres gennemførelse af

strukturreformer, om end der i varierende grad er sket fremskridt i de senere år.

Regeringen støtter generelt udkastet til rådskonklusioner og at Rådet løbende fo-

kuserer på landenes implementering af landespecifikke anbefalinger om reformer,

der styrker vækst- og beskæftigelsespotentialet og de offentlige finanser samt ned-

bringer ubalancer, der kan have negativ effekt på vækst og beskæftigelse på lidt

længere sigt.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landerapporter

2016, herunder de dybdegående analyser, forud for ECOFIN den 8. marts 2016.

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens landespecifikke

anbefalinger for 2015, forud for ECOFIN den 19. juni 2015.

Kommissionens landerapporter 2016 har endvidere været forelagt Folketingets

Europaudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d. 17.

marts 2016 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16

Bilag 1 – Eksempler på opfølgningen af anbefalinger inden for forskellige

økonomisk-politiske områder

EU-landenes opfølgning på anbefalinger inden for økonomisk-politiske områder

Forbedre rammebetingelserne for investeringer: Der er gjort et vist fremskridt med at forbedre rammebetingelserne

for investeringer. Der eksisterer dog fortsat væsentlige barrierer for investeringer i de fleste EU-lande. Det gør sig

særligt gældende i service, netværksindustrier og bygge- og anlægssektoren. Mens lande som Estland og

Storbritannien har relativt favorable investeringsklimaer, oplever mange lande fortsat barrierer for investeringer i

form af administrative byrder, bureaukrati, ineffektiv offentlig administration og mangel på transparens i

reguleringen.

Flere lande har gennemført initiativer mhp. at forbedre virksomheders adgang til finansiering, herunder Ungarn,

Portugal og Malta. Endvidere har flere lande forbedret rammerne for insolvens, herunder Spanien, Irland og

Kroatien.

Arbejdsmarkeds- og socialpolitik: Flere lande har taget initiativer til at øge arbejdsmarkedernes fleksibilitet. Der er

også taget skridt i retning af at sikre en lønudvikling i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen, herunder i

Finland og Spanien med aftaler om løntilbageholdenhed på tværs af sektorer.

Nogle lande har igangsat initiativer til at bekæmpe langtidsledighed, herunder ved at reformere og styrke den aktive

arbejdsmarkedspolitik. Det gør sig fx gældende i Spanien, Frankrig, Letland, Italien og Finland. Kommissionen

bemærker dog, at der fortsat er behov for reformer af arbejdsmarkedspolitikken i flere lande, ved bl.a. at sikre bedre

sammenhæng mellem beskæftigelsesindsatsen og sociale ydelser, oprette partnerskaber med arbejdsgivere og yde

individualiseret rådgivning til den enkelte ledige.

Erhvervslivets rammebetingelser og netværksindustrier: Der er gjort fremskridt mht. effektivisere den offentlige

administration, mindske bureaukrati, bekæmpe korruption og fremme transparens, forudsigelighed og kvalitet i

erhvervsreguleringen. Fx har Frankrig igangsat og gennemført en række initiativer mhp. at simplificere

erhvervsreguleringen. Der er dog forsat behov for en styrket indsats i flere lande på flere områder. Kommissionen

fremhæver bl.a., at flere lande har behov for at reducere den tid, det tager at opnå licens til at drive visse erhverv,

og har behov for at fremme digitalisering af offentlig service.

Der rapporteres nogle fremskridt med at fremme infrastruktur i netværksindustrierne. Fx er der nu etableret

elforbindelse mellem de baltiske lande og Polen, Finland og Sverige, ligesom der arbejdes på el- og gasforbindelser

mellem Frankrig og Spanien.

Produkt- og servicemarkeder: Landerapporterne peger på relativt langsomme fremskridt mht. landenes

implementering af reformer på produkt- og servicemarkederne, der bl.a. skal styrke produktiviteten.

Der er begrænsede fremskridt mht. implementering af reformer i bygge- og anlægssektoren, hvor Danmark,

Tyskland, Litauen, Polen, Slovakiet og Sverige har modtaget anbefalinger de seneste år. Fx har Polen taget skridt

mod at simplificere administrative byrder ifm. byggeri, men initiativerne tager kun hånd om et begrænset antal af de

identificerede udfordringer.

Der er gjort visse fremskridt mht. at forbedre reguleringen i detailsektoren. Fx har Finland liberaliseret lukkeloven og

Spanien har lempet reguleringen for etablering af detailvirksomhed. Kommissionen understreger dog, at der fortsat

er behov for at forbedre reguleringen af detailsektoren i flere lande.

Kommissionen fremhæver behovet for yderligere reformer af produktmarkederne i en række lande, herunder at øge

konkurrence, deregulere og privatisere, hvor relevant.

Finanspolitik: Landerapporterne forholder sig til fremskridt og fortsatte udfordringer mht. de overordnede

finanspolitiske

rammer

(budgetregler mv.). Der er gjort visse fremskridt mht. at styrke de finanspolitiske rammer. Fx

har Bulgarien vedtaget lovgivning om betingelser for korrektion af afvigelser fra budgetmål, Kroatien har taget tiltag

for at forbedre nøjagtigheden i budgetplanlægningen og styrke udgiftskontrollen, og Portugal har reformeret

rammerne for offentlig budgettering. Endvidere nævner Kommissionen, at de fleste lande har etableret uafhængige

finanspolitiske råd eller styrket eksisterende råd.

Fremskridt mht. at reformere pensionssystemer varierer på tværs af landene. Fx har Finland og Belgien inden for

det seneste år taget skridt i den rigtige retning ved at hæve pensionsalderen, og der er generelt gennemført en del

reformer på pensionsområdet de senere år, men flere lande vurderes fortsat at være udfordret på dette område.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16

Bilag 2 - EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på de landespeci-

fikke anbefalinger fra 2015 – udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Begrænsede fremskridt ift. at øge de offentlige investeringer i infrastruktur,

uddannelse og forskning samt forbedring af effektiviteten i skattesystemet.

Begrænsede fremskridt med at forbedre rammerne for finanspolitiske

relationer mellem forbundsstaten, delstater og kommuner, især mhp. at

sikre passende offentlige investeringer på alle niveauer.

Begrænsede fremskridt ift. at øge incitamentet til at forblive på arbejds-

markedet, samt at reducere beskatning af arbejde.

Begrænsede fremskridt i reduktion af regulering i serviceerhverv. Ingen

fremskridt ifm. fjernelse af konkurrencebarrierer i jernbanesektoren.

Nogle fremskridt ift. at øge gennemsigtighed af regionale offentlige finan-

ser. Begrænsede fremskridt ift. at effektivisere sundhedssektoren.

Betydelige fremskridt ift. at reformere banksektoren.

Nogle fremskridt ift. at sikre bedre overensstemmelse mellem løn og

produktivitet samt bedre forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og

effektivisere rådgivning til ledige, herunder især unge.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre effektive støtteordninger.

Nogle fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan vokse, samt

indførsel af mere harmoniseret regulering på tværs af regioner.

Ingen fremskridt med at reformere professionelle services.

Begrænsede fremskridt ifm. specificering af budgetforbedringer i 2017.

Nogle fremskridt ift. at gøre budgetanalyse effektiv og begrænse lokale

myndigheders forbrug.

Betydelige fremskridt ift. at sikre et bæredygtigt pensionssystem.

Betydelige fremskridt ift. at reducere omkostninger på arbejdskraft, herun-

der reduktion af arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger

Nogle fremskridt ifm. med forbedring af lønforhandlingsprocessen og

overenskomstforhandlinger.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre konkurrencedygtig minimumsløn.

Begrænsede fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan

vokse, mens der er gjort nogle fremskridt med at forbedre regulering af

professionelle ydelser.

Begrænsede fremskridt ift. forenkling og effektivisering af skattesystemet

og at øge forbrugs- og miljøbeskatning.

Nogle fremskridt i reduktion af beskatning af produktion, herunder initiati-

ver til at udfase visse arbejdsgiverbidrag.

Begrænsede fremskridt ifm. reduktion af arbejdsmarkedets segmentering

samt øgede muligheder for lovmæssige undtagelser fra fx arbejdstidsord-

ninger på brancheniveau

Begrænsede fremskridt med at reformere dagpengesystemet.

Begrænsede fremskridt ift. at integrere budgetanalyse i budgettering og

begrænsede fremskridt ift. reformering af skattesystemet.

Nogle fremskridt indenfor privatisering af offentlige virksomheder.

Begrænsede fremskridt ift. at gøre havne mere konkurrencedygtige.

Nogle fremskridt i håndteringen af EU-midler og ift. at reformere offentlige

institutionelle rammer og effektivisere det civilretlige område

Begrænsede fremskridt ift. at bekæmpe korruption.

Betydelige fremskridt i krav til bankers ledelse og nogle fremskridt ift. at

højne aktivkvaliteten i banker.

Fuld implementering af reformering af løntilskudssystemet, og betydelige

fremskridt ift. aktiv arbejdsmarkedspolitik og reformering af skolesystemet.

Begrænsede fremskridt ift. at decentralisere kollektiv forhandlingsret.

Begrænsede fremskridt med reformering af konkurrenceret i servicesekto-

ren, samt nogle fremskridt i forenklingen af erhvervslivets rammer. Ingen

fremskridt ift. kontrol af udbudsproces ved lokale servicekontrakter.

Begrænsede fremskridt ift. at øge andelen af offentlige investeringer

målrettet forskning og udvikling.

Ingen fremskridt i udfasning af skattefradrag på boliglån, nogle fremskridt i

bedre prissætning og fleksibilitet på lejeboligmarkedet og betydelige

fremskridt ift. indførsel af indkomstafhængig leje i sociale boligbyggerier.

Begrænsede fremskridt i ændringen af unges pensionsopsparingssystem.

Ingen fremskridt ift. at justere incitamenter på boligmarkedet (skattefra-

drag på boliglån og ejendomsværdibeskatning) og fornyelse af lejeregule-

ring. Nogle fremskridt ift. hurtigere afdrag på boliglån Nogle fremskridt ift.

effektivisering af zoneinddeling og planlægnings- og anlægsprocesser.

Begrænsede fremskridt ift. at reducere strukturel udbudsmangel på

boligmarkedet samt øge konkurrence i byggesektoren.

Nogle fremskridt ift. at øge udbud på boligmarkedet. Nogle fremskridt ift.

at øge af antallet af praktikpladser på tekniske uddannelser samt større

udbud af efteruddannelse og kurser.

Nogle fremskridt i forbedring af børnepasningstilbud.

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Nogle fremskridt

Frankrig

Nogle fremskridt

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Begrænsede fremskridt

Sverige

Begrænsede fremskridt

Storbritannien

Nogle fremskridt

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 98: Samlenotat om rådsmøde (ECOFIN) den 25/5-16

Bilag 3 – EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2016

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Høj ledighed og fortsat voksende

langtidsledighed.

Svækket konkurrenceevne og forværret betalingsba-

lance som følge af lønstigninger, der ikke afspejler

produktivitetsudviklingen. Endvidere høj privat gæld.

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt

mange misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Begræn-

set reduktion af misligholdte lån.

Bulgarien

Alvorlige ubalancer

Finland

Ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen og

høj gældssætning i husholdningerne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Høj

arbejdsløshed.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer