FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Notat om hvorledes EU vedtager sit budget, fra EU-konsulenten

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 81
Offentligt

Europaudvalget og Finansudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

5. april 2016

Hvordan vedtager EU sit budget?

EU’s budget vedtages i fællesskab af EU-landenes regeringer i Rådet og

Europa-Parlamentet. Forhandlingerne om EU-budgettet afsluttes normalt

hvert år i december.

Historisk har EU’s budget været en politisk kampplads, hvor EU-landene og

Europa-Parlamentet har udkæmpet indædte kampe om, hvad EU’s penge

skal bruges til. Rådet og Europa-Parlamentet har dog siden 1988 vedtaget

EU’s årlige budget inden for en flerårig finansiel ramme, som har til formål at

sikre budgetdisciplin og ansvarlighed hos de to EU-budgetmyndigheder

EU’s gældende flerårige finansielle ramme er 7-årig og dækker perioden

2014-2020. Den skal erstattes af en ny flerårig finansiel ramme, som kan

træde i kraft fra den 1. januar 2021. Der er dog planlagt en midtvejsevaluering

af det flerårige budget allerede i år, hvor Kommissionen skal præsentere et

udspil. Det er forventningen at den lovede midtvejsevaluering vil komme i

løbet af fjerde kvartal af 2016.

Forhandlingerne om den kommende finansielle ramme, som skal gælde i

årene efter 2020, forventes påbegyndt i 2018, hvis et nyt flerårigt budget skal

nå at være på plads inden udgangen af 2020.

EU-landene blev med den såkaldte Delors-I-pakke enige om at fremme budgetdisciplin i EU

gennem flerårige finansielle overslag for perioden 1988-1992.

1/8

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Notat om hvorledes EU vedtager sit budget, fra EU-konsulenten

EU’s flerårige budget

Størstedelen af EU’s udgifter går stadig til finansieringen af den fælles land-

brugspolitik (38,9 pct.

) og til regional udvikling i EU gennem strukturfondene

og samhørighedsfonden (33,9 pct.). Men EU’s udgifter til landbrug udgør dog

en stadig faldende andel af EU’ samlede udgifter. Tilbage i 1984 udgjorde

støtten til landbruget hele 72 pct. af EU’s samlede budget.

EU’s flerårige budget fastsætter de årlige lofter for en 7-årig periode for EU’s

forbrug af midler inden for en række forskellige overordnede udgiftskategorier.

Som udgangspunkt kan Rådet og Parlamentet ikke flytte penge imellem disse

udgiftskategorier eller øge forbruget ud over de fastsatte lofter i forbindelse

med de årlige budgetforhandlinger. Det flerårige budget kan dog revideres,

hvis uforudsete omstændigheder nødvendiggør det.

EU’s flerårlige budget for perioden 2014-2020 beløber sig til godt 959 mia.

euro i forpligtelsesbevillinger og knap 908 mia. euro i betalingsbevillinger

(2011-priser)

Figur 1: EU’s flerårige budget for 2014-2020 i forpligtelsesbevillinger i mio. euro i 2011-

priser

Udgiftskategori

1a. Konkurrenceevne for

vækst og beskæftigelse

2014

15.605

2015

16.321

2016

16.726

2017

17.693

2018

18.490

2019

19.700

2020

21.079

I alt

125.614

1b. Samhørighed for vækst

og beskæftigelse:

Herunder

bl.a. Strukturfonde og Samhø-

righedsfonden.

2. Bæredygtig vækst: natur-

ressourcerne:

Herunder

EU’s markedsordninger inden

for den fælles landbrugspoli-

tik, landdistriktsudvikling,

fiskeri og miljø.

3. Sikkerhed og medborger-

44.678

45.404

46.045

46.545

47.038

47.514

47.925

325.149

55.883

55.060

54.261

52.448

52.466

51.503

50.558

373.179

2.053

2.075

2.154

2.232

2.312

2.391

2.469

15.686

Tallet indeholder både udgifterne til den direkte landbrugsstøtte og markedsordningen samt

landdistriktsstøtten.

Forpligtelsesbevillinger udgør den øvre grænse for, hvilke udgifter EU kan indgå forpligtelser for

i løbet af det pågældende regnskabsår, mens betalingsbevillinger er bevillinger, som dækker

udgifterne til de faktiske betalinger i det pågældende regnskabsår.

2/8

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Notat om hvorledes EU vedtager sit budget, fra EU-konsulenten

skab:

Herunder

forvaltning

migrationsstrømme, sikkerhed

og beskyttelse af frihedsret-

tigheder, Civilbeskyttelse, mv.

4. Et globalt Europa:

Herun-

der Udviklingssamarbejde,

naboskabs- og partnerskabs-

politik, humanitær bistand,

den fælles udenrigs- og sik-

kerhedspolitik, mv.

5. Administration:

EU-

institutionerne, Europaskoler-

ne, mv.

I alt

7.854

8.083

8.281

8.375

8.553

8.764

8.794

58.704

8.218

8.385

8.589

8.807

9.007

9.206

9.417

61.629

134.318

135.328

136.056

137.100

137.866

139.078

140.242

959.988

EU’s flerårige budget vedtages af EU-landene i Rådet med enstemmighed

Det skal desuden godkendes af Europa-Parlamentet, som formelt kun kan

sige ja eller nej. I praksis foregår der dog konsultationer mellem Rådet og

Parlamentet undervejs i proceduren, så der også kan tages hensyn til Parla-

mentets synspunkter.

Fleksibilitetsinstrumenter

Ud over de afsatte midler i budgettet råder EU også over en række såkaldte

fleksibilitetsinstrumenter, som kan tages i brug til udgifter i forbindelse med

uforudsete begivenheder.

Det drejer sig bl.a. om



Nødhjælpsreserven

til humanitær nødhjælp til tredjelande (280 mio.

euro)

Globaliseringsfonden,

som skal hjælpe arbejdstagere med at komme i

arbejde og udvikle nye kompetencer (150 mio. euro)

Solidaritetsfonden,

der skal hjælpe EU-lande, som har været udsat for

naturkatastrofer (500 mio. euro)

TEUF artikel 312.

Europa-Kommissionen mener, at fleksibilitetsinstrumenterne kan aktiveres ud over betalingslof-

tet. En gruppe EU-lande – herunder Danmark - mener dog, at alle betalinger skal finansieres

inden for betalingsloftet.

Beløbene er opgjort i 2011-priser.

3/8

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Notat om hvorledes EU vedtager sit budget, fra EU-konsulenten



Fleksibilitetsinstrumentet

(471 mio. euro)

Fleksibilitetsinstrumentet kan anvendes til at finansiere udgifter, der ikke kan

finansieres inden for de lofter, der er til rådighed på de forskellige udgiftsom-

råder i den flerårige finansielle ramme. Kommissionen har bl.a. i 2016 fore-

slået at benytte fleksibilitetsinstrumentet til at finansiere støtte til håndtering af

flygtningekrisen i Europa

EU’s årlige budget

EU’s årlige budget vedtages af Rådet og Europa-Parlamentet i fællesskab

efter en særlig budgetprocedure

. Det sker som nævnt inden for rammerne af

det flerårige budget.

Kommissionen fremlægger normalt sit budgetforslag allerede i maj eller juni

Det skal herefter igennem en behandling i såvel Rådet som Europa-

Parlamentet. Først vedtager EU-landene en fælles holdning til budgetudkastet

i Rådet. Det sker normalt i juli. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

Derefter behandler Europa-Parlamentet forslaget i efteråret. Hvis der er

uenighed mellem Rådet og Europa-Parlamentet (hvad der normalt er), indkal-

des et forligsudvalg med repræsentanter fra begge EU-institutioner

. Forligs-

udvalget har 21 dage til at forhandle et kompromis på plads. Den endelige

vedtagelse af budgettet sker normalt midt i december, hvor både Rådet og

Parlamentet skal godkende det.

EU’s årlige budget for 2016 beløber sig til godt 155 mia. euro i forpligtelses-

bevillinger og knap 144 mia. euro i betalingsbevillinger.

Figur 1: EU’s budget for 2016 i forpligtelsesbevillinger

Udgiftskategori

1a. Konkurrenceevne for vækst og beskæftigelse

I mio. euro

19.010

1b. Samhørighed for vækst og beskæftigelse:

Herunder bl.a. Strukturfonde og

50.831

Derudover findes også en række andre fleksibilitetsinstrumenter. Bl.a. er der den globale mar-

gen for forpligtelser, som kan bruges til at fremme vækst og beskæftigelse (543 mio. euro i

2016) og den såkaldte Contingency margin, som er en allersidste udvej, hvis der skal reageres

på uforudsete begivenheder. Den beløber sig til 0,03 pct. af EU’s BNI, hvilket i 2016 svarer til

4.438,2 mio. euro.

Kom(2015)514 af 14. oktober 2015.

TEUF artikel 314.

Kommissionens forslag til EU-budget for 2017 forventes fremsat den 25. maj 2016.

Hvis ikke Rådet og Parlamentet kan blive enige i forligsudvalget inden for de 21 dage, frem-

lægger Kommissionen et nyt budgetforslag.

4/8

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Notat om hvorledes EU vedtager sit budget, fra EU-konsulenten

Samhørighedsfonden.

2. Bæredygtig vækst: naturressourcerne:

Herunder EU’s markedsordninger inden

for den fælles landbrugspolitik, landdistriktsudvikling, fiskeri og miljø.

3. Sikkerhed og medborgerskab:

Herunder

forvaltning

af migrationsstrømme, sikker-

hed og beskyttelse af frihedsrettigheder, Civilbeskyttelse, mv.

4. Et globalt Europa:

Herunder Udviklingssamarbejde, naboskabs- og partnerskabs-

politik, humanitær bistand, den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, mv.

5. Administration:

EU-institutionerne, Europaskolerne, mv.

I alt

Margin til udgiftsloft

8.935

155.004

2.331

9.167

4.052

62.484

Ændringsbudgetter

EU kan i løbet af budgetåret vedtage ændringsbudgetter for at tilgodese nye

behov i tilfælde af usædvanlige eller uforudsete udgifter. Endelig kan det ske,

hvis regnskabet for det tidligere regnskabsår viser en difference, som skal

indregnes for det følgende regnskabsår (typisk ubrugte midler på forrige års

budget).

Vedtagelsen af ændringsbudgetter sker gerne otte-ni gange om året. Bl.a.

foreslog Kommissionen i 2015 at mobilisere 66,5 mio. euro fra EU’s solidari-

tetsfond for at afhjælpe skaderne som følger af oversvømmelser i Italien, Ru-

mænien og Bulgarien. Også Kommissionen forslag fra marts 2016 om at be-

villige 300 mio. euro til nødhjælp til Grækenland i forbindelse med flygtninge-

og migrantkrisen vil blive vedtaget som et ændringsbudget.

Et ændringsbudget vedtages efter den samme budgetprocedure som det

årlige budget. Kommissionen stiller forslag, mens Rådet og Parlamentet ved-

tager det i fællesskab. Et ændringsbudget skal ligesom det årlige budget hol-

de sig inden for rammerne af det flerårige budget.

EU’s indtægter

Siden 1970’erne har EU været finansieret gennem såkaldte egne indtægter,

som fra starten især kom fra bl.a. told- og landbrugsafgifter. Disse oprindelige

indtægter er dog efterhånden svundet ind og suppleret af nye typer af indtæg-

ter, så EU i dag finansieres fra fire kilder:

1. En vis procentdel af medlemslandenes BNI (73,6 pct.)

2. Momsindtægter (13,2 pct.)

5/8

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Notat om hvorledes EU vedtager sit budget, fra EU-konsulenten

3. Toldindtægter og sukkerafgifter (12,0 pct.)

4. Andre indtægter (1,1 pct.)

Størstedelen af EU’s indtægter kommer i dag direkte fra EU-landene, som

betaler en procentdel af deres bruttonationalindkomst (BNI) og af deres

momsindtægter. De enkelte EU-landes respektive indbetalinger til EU fast-

sættes i et vist omfang efter deres velstandsniveau. Det gælder især BNI-

bidraget, som fastsættes efter hvert enkelt EU-lands bruttonationalindkomst.

Danmarks bidrag til EU-budgettet i 2016 forventes at blive ca. 18,2 mia. kr.

Nogle af de mere velstående EU-lande har dog forhandlet sig frem til rabatter

på deres indbetalinger til EU-budgettet. Det gælder navnlig Storbritannien,

som får refunderet godt 4 mia. euro årligt.

Men også lande som Tyskland,

Sverige, Østrig, Holland og Danmark får rabat. Danmark får en årlig rabat på

sit BNI-bidrag på 130 mio. euro

Proceduren for vedtagelsen af nye egne indtægter til EU er betydelig mere

besværlig, end når EU skal vedtage sit budget. EU’s indtægter er stadig et

følsomt område, hvor det er Rådet, som har det sidste ord. Det kræver en

enstemmig beslutning blandt EU-landene i Rådet, hvis EU skal indføre en ny

indtægt eller afskaffe en gammel. Efterfølgende skal beslutningen desuden

ratificeres i hver enkelt EU-land. Endelig skal Europa-Parlamentet høres.

EU nedsatte i 2014 efter ønske fra Europa-Parlamentet en ekspertgruppe,

som i løbet af i år skal evaluere den nuværende ordning for EU’s egne ind-

tægter. Gruppen er ledet af den tidligere italienske premierminister og EU-

kommissær Mario Monti og består derudover af tre repræsentanter fra hen-

holdsvis Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen. Gruppen forventes at

forelægge sit foreløbige arbejde for EU-landenes nationale parlamenter på et

møde i Bruxelles medio juni i år.

EU’s samlede indtægter i 2016 forventes at være på 142 mia. euro og må

ikke overstige 1,23 pct. af EU’s samlede bruttonationalindkomst (BNI). Hertil

kommer andre indtægter fra eksempelvis bøder og skatter på EU-ansatte.

EU-landene deles i princippet om at finansiere den britiske rabat proportionalt efter deres relati-

ve bidrag til EU’s samlede BNI. Men nogle af de største bidragsyder har siden 2001 fået en

rabat på rabatten. Tyskland, Østrig, Nederlandene og Sverige har således kun betalt 25 pct. af

deres normale finansieringsandel af Storbritanniens rabat.

Også Nederlandene, Sverige og Østrig får ligesom Danmark en rabat på deres årlige BNI-

baserede bidrag. Landene får dog først glæde af rabatten, når ordningen er ratificeret i alle EU-

lande. Udbetalingen sker da med tilbagevirkende kraft fra 2014.

6/8

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Notat om hvorledes EU vedtager sit budget, fra EU-konsulenten

Godkendelse af EU’s regnskab

Kommissionen skal hvert år forelægge et regnskab for gennemførelsen af det

forløbne regnskabsårs EU-budget. Det skal ske senest den 31. juli

Årsregnskabet skal godkendes af Europa-Parlamentet på baggrund af en

henstilling fra Rådet. Det sker efter EU’s såkaldte dechargeprocedure

, hvil-

ket indebærer, at Kommissionen fritages for det forvaltningsmæssige ansvar.

Regnskabet skal som udgangspunkt godkendes af Europa-Parlamentet se-

nest den 15. maj

Parlamentet har dog siden 2001 udviklet en praksis for at give særskilt de-

charge til hver enkelt EU-institution og organ – selv om EU-traktaterne kun

taler om at give Kommissionen decharge for gennemførelsen af EU-

budgettet

. Denne praksis har gjort det muligt ved flere lejligheder at udsætte

dechargen til bl.a. Rådet og Det Europæiske Råd for deres forvaltning af EU-

midler.

Regnskaberne revideres af den Europæiske Revisionsret. Parlamentets og

Rådets behandling af regnskabet sker således navnlig på baggrund af Revisi-

onsrettens årsberetning, revisionsudtalelse og diverse særberetninger samt

Kommissionens svar på spørgsmål fra Revisionsretten, Parlamentet og Rå-

det.

Revisionsretten præsenterede sin seneste årsberetning for regnskabsåret

2014 den 8. december 2015. For ottende gang i træk kunne Revisionsretten

give en positiv erklæring om regnskabernes rigtighed. Til gengæld måtte Re-

visionsretten for 21. gang i træk konstatere, at det ikke var muligt at give en

ren revisionspåtegning om betalingernes lovlighed og formelle rigtighed. Fire

ud af fem udgiftsområder var væsentligt fejlbehæftede. Fejlforekomsten i

2014 lå på 4,4 pct., hvilket er væsentligt over den acceptable fejlmargen på 2

pct.

Med venlig hilsen

Det skete senest den 23. juli 2015 for årsregnskabet for 2014 i Kommissionens meddelelse –

Kom(2015)0377.

TEUF artikel 319.

Parlamentet gav således Kommissionen decharge for regnskabet for 2013 på sit møde den

29. april 2015.

TEUF artikel 319.

7/8

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 81: Notat om hvorledes EU vedtager sit budget, fra EU-konsulenten

Morten Knudsen

(3695)

8/8