FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 74
Offentligt

Notat

Kommissionens landerapporter 2016

Baggrund

Kommissionen offentliggjorde den 26. februar 2016 en semesterpakke med lande-

rapporter for EU-landene

og euroområdet som helhed. Landerapporterne rede-

gør for hvert enkelt EU-lands generelle økonomisk-politiske udfordringer, og

omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på de landespeci-

fikke anbefalinger (vedtaget 14. juli 2015), dels de dybdegående analyser vedrø-

rende makroøkonomiske ubalancer for de 18 lande, der blev udpeget til sådanne

analyser i varslingsrapporten 2016 (fra november 2015). Danmark er ikke udpeget

til en dybdegående analyse i 2016. Kommissionens vurdering af de finanspolitiske

landeanbefalinger, der er relateret til landenes forpligtelser under Stabilitets- og

Vækstpagten, følger først i maj på baggrund af landenes stabilitets- og konver-

gensprogrammer og Kommissionens forårsprognose, og landerapporterne kon-

kluderer således ikke ift. landenes efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten.

Den 8. marts offentliggjorde Kommissionen med udgangspunkt i landerapporter-

ne en horisontal meddelelse om landenes opfølgning på de landespecifikke anbe-

falinger fra 2015. Meddelelsen inkluderer ligeledes en oversigt over resultaterne af

de dybdegående analyser under makroubalanceproceduren på tværs af de pågæl-

dende lande.

Kommissionens horisontale analyse

Kommissionen konkluderer på baggrund af landerapporterne, at der er gjort

fremskridt med at følge op på anbefalingerne fra 2015. Sammenlignet med op-

følgningen på anbefalinger fra 2014, rapporteret i 2015, ligger implementerings-

indsatsen på et lignende niveau. I 48 pct. af tilfældene har der som minimum væ-

ret ”nogle fremskridt” i opfølgningen på anbefalingerne, mens der i 14 pct. af

tilfældene ikke er gjort fremskridt,

jf. figur 1.

14. marts 2016

Med undtagelse af Grækenland og Cypern, der som programlande ikke er underlagt processerne under det

europæiske semester.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 2 af 12

Figur 1

Status for implementering af de landespecifikke anbefalinger 2015

Pct.

1 pct.

100

7 pct.

Pct.

100

40 pct.

38 pct.

14 pct.

Ingen fremskridt

Begrænsede fremskridt

Nogle fremskridt

Betydelige fremskridt

Fuldt implementeret

Anm.: Inkluderer ikke vurderingen af EU-landenes opfølgning under Stabilitets- og Vækstpagten.

Kilde: EU-Kommissionen.

Der er forskel på EU-landenes udfordringer og i hvor høj grad de har formået at

følge op på anbefalingerne. Nedenfor følger eksempler på opfølgningen på anbe-

falingerne inden for forskellige økonomiske-politiske reformområder, baseret på

Kommissionens meddelelse og de bagvedliggende landerapporter:

Fremme af investeringer:



Der er gjort et vist fremskridt med at fremme investeringer. Der eksisterer dog

fortsat væsentlige barrierer for investeringer i de fleste EU-lande. Det gør sig

særligt gældende i service, netværksindustrier og bygge- og anlægssektoren.

Mens lande som Estland og Storbritannien har relativt favorable investerings-

klimaer, oplever mange lande fortsat barrierer for investeringer i form af ad-

ministrative byrder, bureaukrati, ineffektiv offentlig administration og mangel

på transparens i reguleringen.



Flere lande har gennemført initiativer mhp. at forbedre virksomheders adgang

til finansiering, herunder Ungarn, Portugal og Malta. Endvidere har flere lande

forbedret rammerne for insolvens, herunder Spanien, Irland og Kroatien.

Arbejdsmarkeds- og socialpolitik:



Flere lande har taget initiativer til at øge arbejdsmarkedernes tilpasningsevne.

Der er også taget skridt i retning af at sikre en lønudvikling i overensstemmel-

se med produktivitetsudviklingen, herunder i Finland og Spanien med aftaler

om tværsektoriel løntilbageholdenhed.



Nogle lande har igangsat initiativer til at bekæmpe langtidsledighed, herunder

ved at reformere og styrke den aktive arbejdsmarkedspolitik. Det gør sig fx

gældende i Spanien, Frankrig, Letland og Finland. Kommissionen bemærker

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 3 af 12

dog, at der fortsat er behov for reformer af den aktive arbejdsmarkedspolitik i

flere lande, ved bl.a. at sikre bedre sammenhæng mellem beskæftigelsesindsat-

sen og sociale ydelser, oprette partnerskaber med arbejdsgivere og yde indivi-

dualiseret rådgivning til den enkelte ledige.

Erhvervslivets rammebetingelser og netværksindustrier:



Der er gjort fremskridt mht. at fremme produktivitet, herunder ved at forbed-

re den offentlige administration, mindske bureaukrati, bekæmpe korruption og

fremme transparens, forudsigelighed og kvalitet i erhvervsregulering. Fx har

Frankrig igangsat og gennemført en række initiativer mhp. at simplificere er-

hvervsreguleringen, Malta har introduceret en række nye tekniske systemer

mhp. at reducere bureaukrati og Letland har gjort fremskridt med at forbedre

rammerne for mæglings- og forligsorganer ved kommercielle tvister. Der er

dog forsat behov for en styrket indsats i flere lande på flere områder. Kom-

missionen fremhæver bl.a., at flere lande har behov for at reducere den tid, det

kræver at opnå licens til at drive visse erhverv, og at fremme digitalisering af

offentlig service.



Der rapporteres nogle fremskridt med at fremme infrastrukturen i netværksin-

dustrierne. Fx er der nu etableret elforbindelse mellem de baltiske lande og

Polen, Finland og Sverige, ligesom der arbejdes på el- og gasforbindelser mel-

lem Frankrig og Spanien.

Produkt- og servicemarkeder:



Landerapporterne peger på relativt langsomme fremskridt mht. landenes im-

plementering af reformer på servicemarkederne. Fx tog Slovenien skridt mod

at deregulere en række professioner i 2012, herunder inden for byggeri, detail

og turisme, men flere konkrete tiltag er først blevet implementeret fuldt ud in-

den for det seneste år. Polen iværksatte ligeledes reformer af en række regule-

rede erhverv i 2012, hvoraf flere elementer først blev implementeret i 2015.



Der er begrænsede fremskridt mht. implementering af reformer i bygge- og

anlægssektoren, hvor Danmark, Tyskland, Litauen, Polen, Slovakiet og Sverige

har modtaget anbefalinger de seneste år. Fx har Polen taget skridt mod at sim-

plificere administrative byrder ifm. byggeri, men initiativerne tager kun hånd

om et begrænset antal af de identificerede udfordringer.



Der er gjort visse fremskridt mht. at forbedre reguleringen i detailsektoren. Fx

har Finland liberaliseret lukkeloven og Spanien har lempet reguleringen for

etablering af detailvirksomhed. Kommissionen understreger dog, at der fortsat

er behov for at forbedre reguleringen af detailsektoren i flere lande.



Kommissionen fremhæver behovet for yderligere reformer af produktmarke-

derne i en række lande, herunder at øge konkurrence, deregulere og privatise-

re, hvor relevant.

Finanspolitik:



Landerapporterne forholder sig ikke til anbefalinger relateret til landenes efter-

levelse af Stabilitets- og Vækstpagten, men Kommissionen forholder sig til

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 4 af 12

fremskridt og fortsatte udfordringer mht. de overordnede finanspolitiske

rammer.



Der er gjort visse fremskridt mht. at styrke de finanspolitiske rammer. Fx har

Bulgarien vedtaget lovgivning om betingelser for korrektion af budgetafvigel-

ser, Kroatien har taget tiltag for at forbedre nøjagtigheden i budgetplanlægnin-

gen og styrke udgiftskontrollen, og Portugal har reformeret rammerne for of-

fentlig budgettering. Endvidere nævner Kommissionen, at de fleste lande har

etableret uafhængige finanspolitiske råd eller styrket eksisterende råd.



Fremskridt mht. at reformere pensionssystemer varierer på tværs af landene.

Fx har Finland og Belgien inden for det seneste år taget skridt i den rigtige

retning ved at hæve pensionsalderen, og der er generelt gennemført en del re-

former på pensionsområdet de senere år, men flere lande vurderes fortsat at

være udfordret på dette område.

For yderligere landespecifikke eksempler henvises til

bilag 1.

Kommissionens dybdegående analyser af makroøkonomiske ubalancer

2016

Kommissionen konkluderer overordnet på baggrund af de dybdegående analyser,

at makroøkonomiske ubalancer gradvis korrigeres, men at der i nogle lande fortsat

er høje risici, bl.a. relateret til høje private gældsniveauer, misligholdte banklån,

svag produktivitet og konkurrenceevne og uligevægt på betalingsbalancerne.

Kommissionen påpeger, at korrektion af ubalancer kompliceres af eksterne fakto-

rer, så som lav vækst, lav inflation og aftagende global efterspørgsel. Kommission

fremhæver endvidere, at analyserne generelt peger på, at kun håndtering af uba-

lancer gennem reelle strukturreformer, og ikke alene ændringer som følge af kon-

junkturudviklingen, danner grundlag for en holdbar korrektion af ubalancer og

dermed holdbar vækst.

Kommissionen konkluderer følgende om de 18 lande, for hvilke der har været

gennemført dybdegående analyser:



Der er alvorlige (uforholdsmæssigt store) ubalancer i Bulgarien, Frankrig, Kro-

atien, Italien og Portugal.



Der er ubalancer i Tyskland, Irland, Spanien, Nederlandene, Slovenien, Fin-

land og Sverige.



Der er ingen ubalancer i Belgien, Estland, Ungarn, Østrig, Rumænien og Stor-

britannien.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 5 af 12

Kommissionen konkluderer således, at 6 af de analyserede lande ikke oplever uba-

lancer i makroubalanceprocedurens forstand. I forhold til 2015 har Kommissio-

nen således lagt op til en nedtrapning af proceduren for Belgien, Rumænien, Stor-

britannien og Ungarn. Der lægges ikke op til en skærpelse af proceduren for no-

gen lande

. Landene, der vurderes at have alvorlige ubalancer, er identiske med

landene, der modtog denne vurdering i 2015. Kommissionen vil i maj revurdere

sin bedømmelse af Portugal og Kroatien i lyset af ambitionsniveauet i de to landes

nationale reformprogrammer.

Se endvidere

bilag 2

for en oversigt over Kommissionens konklusioner vedr. pro-

ceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Kommissionens landerapport for Danmark 2016

Danmark blev i 2015 anbefalet, 1) at undgå en afvigelse fra den mellemfristede

målsætning for struktursaldoen (MTO) i 2016 og 2) øge produktiviteten, særligt i

den indenlandsk orienterede servicesektor, jf.

bilag 3.

Idet Danmark ikke er udpe-

get til en dybdegående analyse, fokuserer landerapporten for Danmark alene på

den generelle økonomiske-politiske situation og udfordringer samt på landeanbe-

falingen vedr. produktivitet. Kommissionen ventes først i maj at fremlægge vurde-

ringer af landenes finanspolitik, herunder efterlevelse af landespecifikke anbefalin-

ger om finanspolitik, på grundlag af landenes stabilitets- og konvergensprogram-

mer. Konklusionen ift. Danmarks efterlevelse af den finanspolitiske anbefaling

ventes således at følge i maj.

Kommissionen konkluderer i sin rapport for Danmark, at opsvinget i Danmark

har været moderat, men ventes at tage til i 2016 og 2017. BNP er vokset i 9 ud af

10 foregående kvartaler og ventes at være vokset med 1,2 pct. i 2015 og ventes at

stige yderligere i de kommende år med vækstrater på 1,7 og 1,9 pct. i henholdsvis

2016 og 2017. Øget privat forbrug var med til at drive væksten i 2015 og blev

understøttet af et arbejdsmarked i fremgang samt stigende disponibel indkomst og

opsparing i den private sektor. Væksten ventes de kommende år drevet af både

indenlandsk efterspørgsel og eksport og understøttet af lave rente- og inflations-

niveauer.

Kommissionen påpeger, at Danmark på trods af de forholdsvis positive udsigter

for dansk økonomi står overfor nogle udfordringer. Kommissionen fremhæver

bl.a., at Danmark generelt har gjort begrænsede fremskridt med at følge op på

anbefalingen vedr. produktivitet. Særligt indsatsen med at lempe restriktioner af

detailhandel og fjerne godkendelses- og autorisationsbarrierer i byggesektoren

vurderes utilstrækkelig. Det bemærkes dog i landerapporten, at den byggepolitiske

strategi fra 2014,

Vejen til et styrket byggeri i Danmark,

samt regeringens vækstudspil

Det skal her bemærkes, at der sammenlignet med kategoriseringen af ubalancer i de dybdegående analyser i

2015, nu opereres med færre kategorier mhp. at gøre proceduren mere simpel og transparent. Kategorien

”ubalancer” dækker nu over tre kategorier fra kategoriseringsregimet i 2015. Det kan derfor ikke udelukkes, at

proceduren havde været optrappet for visse lande, hvis kategoriseringsregimet fra 2015 var blevet bibeholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 6 af 12

fra 2015,

Vækst og udvikling i hele Danmark,

med forslag om liberalisering af planlo-

ven er skridt i den rigtige retning, i det omfang de gennemføres.

Foruden vurderingen af Danmarks opfølgning på den landespecifikke anbefaling

vedr. produktivitet er hovedbudskaberne i Kommissionens analyse af Danmark,

herunder vurderingen af udfordringerne for dansk økonomi, som følger:

Skat og finanspolitiske rammer: Kommissionen bemærker, at der er lav risiko rela-

teret til den finanspolitiske holdbarhed i Danmark på kort, mellemlang og lang

sigt. Kommissionen bemærker om finanspolitikken i Danmark, at den tilrettelæg-

ges efter en mellemfristet budgetstrategi, som dækker alle niveauer i den offentlige

sektor, men at flere af de offentlige indtægter er meget volatile, herunder indtægter

fra pensionsafkast. Kommissionen fremhæver, at skattetrykket reduceres i 2015

sammenlignet med tidligere år, men at der ikke har været et signifikant skift fra

beskatning af arbejde og virksomheder til beskatning af immobile aktiver, så som

ejendomsbeskatning. Kommissionen nævner endvidere, at fastfrysningen af ejen-

domsværdiskatten er markedsforvridende og fører til en geografisk skæv fordeling

af boligskattetrykket, idet der fx ikke tages højde for de relativt højere boligpris-

stigninger i københavnsområdet.

Arbejdsmarkedet og socialpolitik: Kommissionen fremhæver, at Danmark har et

meget velfungerende arbejdsmarked, med en høj beskæftigelsesfrekvens og lav

arbejdsløshed. Den primære udfordring er at øge arbejdsudbuddet for at sikre

langsigtet finanspolitisk holdbarhed af velfærdssystemet i lyset af den aldrende

befolkning. I den forbindelse fremhæver Kommissionen, at der er et stort poten-

tiale i at få integreret befolkningsgrupper, der befinder sig på kanten af arbejds-

markedet, herunder unge, ældre og indvandrere. Kommissionen bemærker, at

antallet af personer i husstande med meget lav beskæftigelsesgrad er reduceret en

anelse fra 2013 til 2014, men at Danmark er bagud ift. at nå 2020-målet om at

reducere antallet af personer i husstande med meget lav beskæftigelsesgrad.

Ydermere fremfører Kommissionen, at afkortningen af dagpengeperioden har

haft negative sociale konsekvenser og potentielt kan have

øget

den strukturelle

ledighed ved at reducere forsikringselementet af flexicurity-modellen. Regeringen

er uenig i denne vurdering. På den positive side bemærker Kommissionen bl.a., at

Danmark i de senere år har vedtaget en række væsentlige arbejdsmarkedsreformer,

især med sigte på at øge incitamenterne til at arbejde.

Uddannelse: Kommissionen fremhæver, at det danske uddannelsessystem generelt

er godt. Der er et lavt frafald i folkeskolen og andelen af personer, der tager vide-

regående uddannelser, er høj. Kommissionen bemærker dog, at der er behov for

en indsats ift. at uddanne og højne det faglige niveau for indvandrere. Det frem-

hæves samtidig, at der er et stort frafald på ungdomsuddannelserne, særligt er-

hvervsuddannelserne, og at der fortsat er behov for at øge udbuddet af praktik-

pladser til elever på erhvervsuddannelserne.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 7 af 12

Boligmarkedet og finansiel stabilitet: Kommissionen bemærker, at huspriserne

særligt i de store byer er steget kraftigt de seneste tre år, men at huspriserne i

Danmark i gennemsnit ligger 17 pct. lavere, end da huspriserne lå på deres højeste

niveau i 2006. De danske husholdninger og virksomheders gældsætning er fortsat

høj, men Kommissionen bemærker, at den risiko, der er forbundet med danske

husholdningers høje gældsætning, synes begrænset, og at de danske myndigheder

og realkreditinstitutter har taget passende foranstaltninger mhp. at sikre stabilite-

ten i den finansielle sektor.

Produktivitet, konkurrence og konkurrenceevne: Produktivitetsvæksten har været

svag siden årtusindeskiftet, men der er store forskelle på tværs af sektorerne. Det

fremhæves, at Danmark er særligt udfordret af utilstrækkelig konkurrence og lav

produktivitetsvækst i servicesektoren, herunder som følge af væsentlige adgangs-

barrierer i de hjemmemarkedsorienterede serviceerhverv, navnlig regulering i de-

tail- og bygge- og anlægssektoren, jf. de landespecifikke anbefalinger fra 2015.

Danmark er endvidere udfordret mht. konkurrenceevnen og har siden årtusinde-

skriftet tabt eksportmarkedsandele, bl.a. som følge af en høj løntilvækst og udvik-

lingen i den reelle effektive valutakurs i årene op til krisen. Danmarks eksportmar-

kedsandele synes dog stabiliseret nu. Kommissionen nævner, at overskuddet på

betalingsbalancen er højt og vedvarende og i nogen grad afspejler en svag inden-

landsk efterspørgselsvækst sammenlignet med primære handelspartnere.

Fremme af investeringer: I dette års landerapporter er ligeledes et særskilt fokus

på landenes investeringsudfordringer. Rapporten peger på, at investeringsniveauet

i Danmark fortsat er lavt efter at være faldet i kriseårerne, hvor det offentlige in-

vesteringsniveau dog lå højere end i årene op til krisen. Dette kan til dels tilskrives

lav aktivitet på boligmarkedet og ledig kapacitet i erhvervslivet. De private investe-

ringer ventes at stige de kommende år, men vil delvist blive modvirket af en nor-

malisering af de offentlige investeringer. Rapporten peger på, at udfordringen

relateret til produktivitet i servicesektoren samt manglende videndeling mellem

universiteter og erhvervsliv udgør barrierer ift. fremme af investeringer.

Opfølgning på Europa-2020-mål: Landerapporten rapporterer ligeledes på Dan-

marks opfølgning på 2020-målene vedr. beskæftigelse, forskning og udvikling,

grøn energi, uddannelse og social inklusion. Kommissionen vurderer, at Danmark

er på rette spor med at nå sine 2020-mål og konstaterer, at Danmark i flere tilfæl-

de allerede har nået de opsatte mål for 2020. Danmark vurderes dog at være bag-

ud ift. at nå målet vedr. social inklusion om reduktion af antallet af personer i hus-

stande med meget lav beskæftigelsesgrad.

Regeringens holdning

Regeringen tager Kommissionens analyser af de øvrige EU-lande til efterretning

og deler generelt vurderingerne, herunder at de europæiske lande generelt har brug

for at styrke deres gennemførelse af strukturreformer, om end der i varierende

grad er sket fremskridt i de senere år. Regeringen lægger vægt på fortsat fokus på

at implementere de landespecifikke anbefalinger på tværs af landene for at øge

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 8 af 12

vækst- og beskæftigelsespotentialet og nedbringe ubalancer, der kan have negativ

effekt på vækst og beskæftigelse på lidt længere sigt.

Landerapporten for Danmark

Regeringen er tilfreds med, at analysen konkluderer, at det går fremad for dansk

økonomi, og at de udfordringer Kommissionen peger på i landerapporten for

Danmark generelt svarer til de udfordringer, regeringen allerede selv har fokus på.

Den forholdsvis hårde bedømmelse af Danmarks opfølgning på den landespeci-

fikke anbefaling vedr. produktivitet skal ses i lyset af, at tiltag og reformer først

tæller positivt med i Kommissionens vurdering, når de er endeligt vedtaget. Det

gælder bl.a. vækstudspillet fra 2015, der netop har fokus på de produktivitetsud-

fordringer rapporten peger på, herunder liberaliseringen af planloven. Regeringen

noterer, at Kommissionen vurderer, at udspillet vil udgøre skridt i den rigtige ret-

ning, i det omfang det gennemføres, og ser derfor Kommissionens rapport som

en klar anbefaling om at få gennemført regeringens vækstudspil.

De øvrige udfordringer omtalt i landerapporten er ligeledes nationale fokusområ-

der. Regeringen er opmærksom på Kommissionens bekymring vedr. fastfrysnin-

gen af ejendomsværdibeskatningen, men boligbeskatningen er fortsat underlagt

skattestoppet, mens loftet over stigningen i grundskylden i de seneste år har givet

anledning til mærkbare stigninger i denne, og skatterne på ejerboliger udgør nu

samlet set en større andel af BNP end før krisen. For 2016 er det vedtaget at fast-

fryse niveauet for grundskylden. Regeringen arbejder samtidig med et nyt og mere

præcist ejendomsvurderingssystem, der ligger til grund for boligbeskatningen.

Regeringen har en overordnet ambition om, at flere skal i arbejde, herunder også

indvandrere, unge og personer over 60 år. Kontanthjælpsaftalen fra november

2015 og den nye integrationsydelse indført i september 2015 ventes at bidrage

hertil. Regeringen har fremlagt et oplæg til trepartsforhandlinger om bedre inte-

gration og vil senere indkalde til forhandlinger om Jobreformens fase II med hen-

blik på at sænke skatten på arbejdsindkomster. Grundlaget for Kommissionens

vurdering af, at afkortningen af dagpengeperioden potentielt kan have

øget

den

strukturelle ledighed ved at svække forsikringsdelen i dagpengesystemet, er uklart,

og regeringen er ikke enig i vurderingen. Analyserne ifm. Dagpengekommissionen

bekræftede, at reformen

reducerer

den strukturelle ledighed, og vurderede yderlige-

re, at beskæftigelseseffekten er lidt højere end det forudsatte ifm.

Genopretningsafta-

len (2010).

Det Økonomiske Råd (efterår 2014) vurderede, at reformen kunne

svække forsikringsdelen i dagpengesystemet, men fandt ligesom Dagpengekom-

missionen, at reformen

reducerer

den strukturelle ledighed.

Indsatsen på beskæftigelsesområdet samt en række sociale initiativer ventes ligele-

des at bidrage til Danmarks Europa 2020-mål om at reducere antallet af personer i

hustande med lav beskæftigelsesgrad frem mod 2020. Det skal i denne sammen-

hæng nævnes, at den primære årsag til, at Danmark er bagud mht. at nå målet om

at reducere antallet af personer i hustande med lav beskæftigelsesgrad skyldes fal-

det i beskæftigelsen som følge af det økonomiske tilbageslag i 2008-2009 og den

efterfølgende periode med svag økonomisk vækst.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 9 af 12

Regeringen ønsker ligeledes at øge kvaliteten af erhvervsuddannelserne og sikre, at

implementeringen af erhvervsuddannelsesreformen, som trådte i kraft den 1. au-

gust 2015, forløber som planlagt. Regeringen prioriterer også samarbejdet mellem

forskning og erhvervsliv og har planlagt flere initiativer for at understøtte dette

samarbejde, bl.a. en genforhandling af udviklingskontrakter med universiteterne

for at styrke videndelingen med erhvervslivet.

Regeringen vil følge op på Kommissionens landerapport i Danmarks nationale

reformprogram for 2016, der offentliggøres senest i april 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 10 af 12

Bilag 1 – EU-Kommissionens vurdering af opfølgningen på de landespeci-

fikke anbefalinger fra 2015 – udvalgte landeeksempler

Land

Konklusion

Eksempler på vurderingen af den nationale reformindsats

Begrænsede fremskridt ift. at øge de offentlige investeringer i infrastruktur,

uddannelse og forskning samt forbedring af effektiviteten i skattesystemet.

Begrænsede fremskridt med at forbedre rammerne for finanspolitiske

relationer mellem delstater og centraladministrationen.

Begrænsede fremskridt ift. øgning af incitamentet for at blive på arbejds-

markedet, samt reducere beskatning af arbejde. Ingen fremskridt ift. at

ændre skattesystemet mhp. at øge muligheden for deltidsarbejde.

Begrænsede fremskridt i reduktion af regulering i serviceerhverv. Ingen

fremskridt ifm. fjernelse af konkurrencebarrierer i jernbanesektoren.

Nogle fremskridt ift. at øge gennemsigtighed af regionale offentlige finan-

ser. Begrænsede fremskridt ift. at effektivisere i sundhedssektoren.

Betydelige fremskridt ift. at reformere banksektoren.

Nogle fremskridt ift. at sikre bedre overensstemmelse mellem løn og

produktivitet samt bedre forhandlinger mellem arbejdsmarkedets parter og

bedre støtte til ledige herunder især unge.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre effektive støtteordninger

Nogle fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan vokse, samt

indførsel af øget ensartethed af regulering i delstater.

Ingen fremskridt med at reformere professionelle services.

Begrænsede fremskridt ifm. specificering af budgetforbedringer i 2017.

Nogle fremskridt ift. at gøre budgetanalyse effektiv og begrænse lokale

myndigheders forbrug.

Betydelige fremskridt ift. at sikre et bæredygtigt pensionssystem.

Betydelige fremskridt ift. at reducerer omkostninger på arbejdskraft,

herunder reduktion af arbejdsgiverbidrag til sociale sikringsordninger

Nogle fremskridt ifm. med forbedring af lønforhandlingsprocessen og

overenskomstforhandlinger.

Begrænsede fremskridt ift. at sikre konkurrencedygtig minimumsløn.

Begrænsede fremskridt ift. at fjerne barrierer for at virksomheder kan

vokse, specielt ift. størrelseskriterier, mens der er gjort nogen fremskridt

med at forbedre regulering af professionelle ydelser.

Begrænsede fremskridt ift. forenkling og effektivisering af skattesystemet

og at øge forbrugsskat gennem øget miljøbeskatning.

Nogle fremskridt i reducering af skatter på produktion.

Ingen fremskridt i fjernelse af ineffektive skatter identificeret i 2014.

Begrænsede fremskridt ifm. reducering af arbejdsmarkedets segmentering

samt øgede muligheder for lovmæssige undtagelser på brancheniveau

Begrænsede fremskridt med at reformere dagpengesystemet.

Begrænsede fremskridt ift. at integrere budgetanalyse i budgettering og

begrænsede fremskridt ift. reformering af skattesystemet. Nogle fremskridt

indenfor privatisering af offentlige virksomheder.

Begrænsede fremskridt ift. strategiske målsætninger for havne.

Nogle fremskridt i håndteringen af EU-midler og ift. at reformere offentlige

institutionelle rammer og effektivisere det civilretlige område

Begrænsede fremskridt ift. at bekæmpe korruption.

Betydelige fremskridt i krav til bankers ledelse og nogle fremskridt ift. at

højne aktivkvaliteten i banker.

Fuld implementering af reformering af løntilskudssystemet, og betydelige

fremskridt ift. aktiv arbejdsmarkedspolitik og reformering af skolesystemet.

Begrænsede fremskridt ift. at decentralisere kollektiv forhandlingsret.

Begrænsede fremskridt med reformering af konkurrenceret i servicesekto-

ren, samt nogle fremskridt i forenklingen af erhvervslivets rammer. Ingen

fremskridt ift. kontrol af udbudsproces ved lokale servicekontrakter.

Begrænsede fremskridt ift. at øge andelen af offentlige investeringer

målrettet forskning og udvikling.

Ingen fremskridt i udfasning af skattefradrag på boliglån, nogle fremskridt i

bedre prissætning og fleksibilitet på lejeboligmarkedet og betydelige

fremskridt ift. indførsel af indkomstafhængig leje i sociale boligbyggerier.

Begrænsede fremskridt i ændringen af unges pensionsopsparingssystem.

Ingen fremskridt ift. at justere incitamenter på boligmarkedet (skattefra-

drag på boliglån og ejendomsværdibeskatning) og fornyelse af lejeregule-

ring. Nogle fremskridt ift. hurtigere afdrag på boliglån, og ift. effektivisering

af zoneinddeling og planlægnings- og anlægsprocesser. Begrænsede

fremskridt ift. at reducere strukturel udbudsmangel på boligmarkedet samt

øge konkurrence i byggesektoren.

Nogle fremskridt ift. at øge udbud på boligmarkedet. Nogle fremskridt ift.

at øge af antallet af praktikpladser på tekniske uddannelser samt større

udbud af efteruddannelse og kurser.

Nogle fremskridt i forbedring af børnepasningstilbud.

Tyskland

Begrænsede fremskridt

Spanien

Nogle fremskridt

Frankrig

Nogle fremskrid

Italien

Nogle fremskridt

Nederlandene

Begrænsede fremskridt

Sverige

Begrænsede fremskridt

Storbritannien

Nogle fremskridt

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 11 af 12

Bilag 2 – EU-Kommissionens konklusion i de dybdegående analyser 2016

Tabel 1

EU-lande med makroøkonomiske ubalancer

Lande

Kategorisering

Beskrivelse af ubalancer

Sårbar finansiel sektor samt høj gældsætning hos

private virksomheder. Høj ledighed og fortsat voksen-

de langtidsledighed.

Svækket konkurrenceevne og forværret betalingsba-

lance som følge af lønstigninger, der ikke afspejler

produktivitetsudviklingen. Endvidere høj privatgæld.

Høj offentlig gæld, faldende produktivitetsvækst og

svækket konkurrenceevne.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland samt

mange misligholdte lån.

Høj offentlig gæld, svag udvikling i produktivitet og

konkurrenceevne samt høj langtidsledighed. Begræn-

set reduktion af misligholdte lån.

Bulgarien

Alvorlige ubalancer

Finland

Ubalancer

Frankrig

Alvorlige ubalancer

Irland

Ubalancer

Italien

Alvorlige ubalancer

Kroatien

Alvorlige ubalancer

Høj offentlig og privat gæld til ind og udland samt høj

ledighed. Mange misligholdte lån og svag indtjening i

banksektoren.

Stort og vedvarende overskud på betalingsbalancen.

Høj gældssætning i husholdningerne og lavt privat

forbrug.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Banksek-

tor udfordret af en stor andel misligholdte lån. Stigende

arbejdsløshed.

Svag banksektor og mange finanspolitiske risici. Høj

gældsætning i private virksomheder.

Høj offentlig og privat gæld til ind- og udland. Høj

arbejdsløshed.

Høj og voksende gæld blandt husholdningerne. Mang-

lende korrektion af huspriser, der fortsat stiger fra et i

forvejen højt niveau.

Højt og vedvarende overskud på betalingsbalancen

som følge af høj opsparing og lavt investeringsniveau i

den private og offentlige sektor, hvilket svækker

vækstpotentialet og øger afhængigheden overfor

udenlandsk efterspørgsel.

Nederlandene

Ubalancer

Portugal

Alvorlige ubalancer

Slovenien

Ubalancer

Spanien

Ubalancer

Sverige

Ubalancer

Tyskland

Ubalancer

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 74: Kommissionens landerapporter 2016

Side 12 af 12

Bilag 3 – EU-Kommissionens landespecifikke anbefalinger til Danmark

2015

De landespecifikke anbefalinger for Danmark 2015

Rådet vedtog den 14. juli 2015 et sæt landespecifikke anbefalinger, som anbefalede, at Danmark i 2015 og 2016

træffer foranstaltninger mhp. at:

Undgå en afvigelse fra den mellemfristede budgetmålsætning (MTO) i 2016.

Øge produktiviteten, navnlig i de dele af servicesektoren, der er rettet mod hjemmemarkedet, bl.a.

detailsektoren og bygge- og anlægsbranchen. Lempe restriktionerne for placering af butikker og træffe

yderligere foransstaltninger til at fjerne de resterende hindringer, der skyldes godkendelelses- og

autorisationsordninger i bygge- og anlægsbranchen.