Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 71
Offentligt
1609459_0001.png
21
04
21
05
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0002.png
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0003.png
2
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0004.png
2. Beretning
Nedenstående beretning giver en kortfattet introduktion til SKAT og til de faglige og finansielle
resultater, som SKAT har opnået i 2015. Beretningen afsluttes med en beskrivelse af nogle af de
væsentligste forventninger til 2016.
2.1 Præsentation af SKAT
SKAT er en landsdækkende styrelse under Skatteministeriet. SKAT har ca. 6.200 årsværk og et årligt
driftsbudget på ca. 5 mia. kr. Udgifterne har i 2015 været på 5,3 mia.kr.
SKAT har ansvaret for den borger- og virksomhedsvendte skatteforvaltning, sagsbehandling og
udvikling, herunder digitalisering og it-udvikling. SKATs kerneopgaver er ligning og opkrævning af en
række skatter og afgifter. Det drejer sig om person-, erhvervs- og selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag,
ejendomsværdiskatter, afgifter, moms og told. Herudover varetager SKAT opgaven med inddrivelse af
offentlig gæld.
Opgaver
Vejledning
Mål
SKAT giver borgere og virksomheder generel information og vejledning om SKATs produkter
og ydelser gennem selvbetjeningsløsninger, telefon, e-mail, brev, personlige henvendelser
samt gennem kampagner og pjecer. Målet er, at borgere og virksomheder gennem vejledning
kan opgøre og betale den korrekte skat til tiden.
Målet er, at borgere og virksomheder har adgang til brugervenlige løsninger til opgørelse og
betaling af skatter og afgifter samtidig med, at løsningerne er omkostningseffektive for SKAT.
Opgaven omfatter også administrative afgørelser med henblik på at sikre ensartede afgørelser
og korrekt afregningsgrundlag.
Målet er at sikre, at borgere og virksomheder betaler det, de skal, hverken mere eller mindre.
Indsatsen afpasses efter risiko og adfærd, således at den giver størst mulig effekt.
Målet er at sikre, at borgere og virksomheder betaler de krav, som ikke er afregnet retmæssigt.
Opgaven omfatter også inddrivelse af andre restancer end skatterelaterede, dvs. krav
modtaget fra andre myndigheder.
Målet med udviklingsopgaverne er at sikre SKATs udvikling og fremdrift gennem større
projekter, der analyserer mulighederne for nye, mere hensigtsmæssige og
omkostningseffektive måder at drive SKATs forretning på.
Borger- og Retssikkerhedschefen er leder af en uafhængig instans, der forankrer og udbreder
kendskabet til retssikkerheden som værdi i SKAT. Borger- og Retssikkerhedschefen har
desuden opgaver i relation til behandling af indsigelser om SKATs behandling af spørgsmål,
som ikke er afgørelser.
Afregning
Indsats
Inddrivelse
Udviklingsopgaver
Retssikkerhed
2.2 Ledelsesberetning
2015 har været et turbulent år, hvor SKAT har været udfordret på en række områder. Det gælder i
forhold til inddrivelsen af gæld, administrationen af ejendomvurderingerne, inden for økonomistyring
og regnskab, og i forhold til regelefterlevelse af små og mellemstore virksomheder. Desuden er der
ændrede regler på toldområdet, der stiller nye krav til toldadministrationen.
De alvorlige sager om svindel med udbytteskat og it-systemet Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI), der
var fejlbehæftet, har svækket tilliden til SKATs opgavevaretagelse. Aktiv inddrivelse via EFI blev i
september 2015 suspenderet, og det er besluttet at nedlukke systemet gradvist.
3
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0005.png
Det afspejler sig også i SKATs målopfyldelse i 2015, hvor SKATs finanslovsmål om at fastholde
skattegabet, nedbringe restancerne og øge kundetilfredsheden ikke blev opfyldt i 2015. Det er
selvfølgelig ikke tilfredsstillende.
SKAT ud af krisen
I september 2015 fremlagde skatteministeren en samlet handlingsplan for SKAT ”SKAT ud af krisen –
et oplæg til politisk samling”. Planen adresserer de aktuelle problemer med udbytteskat og
inddrivelsesområdet, og der angives desuden en række initiativer, der på sigt vil styrke SKATs generelle
opgavevaretagelse. SKAT har siden offentliggørelsen af handlingsplanen arbejdet intensivt med at
implementere initiativerne.
Siden foråret 2014 er der i et samarbejde mellem SKAT og Skatteministeriets departement igangsat
analyser på alle SKATs forretningsområder. Sigtet med dette arbejde er at styrke kvaliteten af SKATs
opgavevaretagelse og sikre en effektiv, enkel og korrekt betjening af borgere og virksomheder. Der
stilles bl.a. skarpt på strategi, ledelse og effektive styringsmodeller, forbedret kontrol og regnskab,
retssikkerhed, jura og lovgivning, kompetenceudvikling, bedre it-understøttelse samt optimal
anvendelse og organisering af data.
Ny it-strategi
En moderne it-understøttelse er en forudsætning for en effektiv og sikker skatteforvaltning. Mange af
de it-løsninger, som SKAT anvender, er afhængige af eller baseret på systemer udviklet for mange år
siden, i flere tilfælde tilbage i 1960’erne. Det vurderes, at SKAT over de næste 15-20 år skal udskifte
størstedelen af sine it-systemer, samt at der er brug for en voldsom forenkling af de op mod 200
forskellige it-systemer. Det er en stor og kompleks opgave, ikke mindst fordi it-udviklingen ikke kan
isoleres fra politikudvikling, implementering af lovgivning samt den øvrige forretningsudvikling.
Det skal ske på en måde, så de fejl, der opstod under udviklingen af for eksempel EFI, undgås. SKAT
vil i forbindelse med nye it-udviklingsopgaver i højere grad opbygge kompetencer internt. De store
opgaver skal brydes op i overskuelige dele, som udvikles trinvist og mere agilt i tværfaglige
programmer. Samtidig vil udgangspunktet være, at SKAT skal eje og besidde egne data. Det er
forudsætningen for, at SKAT kan udvikle og konkurrenceudsætte it-udvikling og –drift samt
effektivisere og automatisere sagsgangene.
Der etableres et it-board, som skal rådgive SKAT om udvikling af nye it-systemer, implementering og
drift.
Formodet svindel med refusion af udbytteskat
SKAT indgav i august 2015 en anmeldelse til Statsadvokaten for Økonomisk og International
Kriminalitet (SØIK) om formodet svindel med refusion af udbytteskat. Det skete som konsekvens af,
at SKAT i løbet af sommeren 2015 modtog oplysninger om mulig risiko for svindel på området.
Refusion af udbytteskat blev derfor midlertidigt stoppet for at, der kunne iværksættes yderligere
undersøgelser og kontrol.
4
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0006.png
SKAT har foreløbigt opgjort den formodede økonomiske kriminalitet til over 9 mia. kroner, og det kan
ikke udelukkes, at de udestående analyser af området vil vise, at der har været yderligere svindel.
SKAT finder det i sagens natur meget alvorligt og dybt beklageligt, at der har kunnet foregå svindel i
dette omfang, uden at det er blevet opdaget før. Ud over det umiddelbare tab af det beløb, der er blevet
svindlet for, er det mere generelt afgørende for borgernes tillid til det danske skattesystem, at
skattemyndighederne har styr på ind- og udbetalinger af skatter og afgifter. Det har ikke været tilfældet
for området for refusion af udbytteskat.
Med den viden om området og den hertil forbundne risiko SKAT har i dag, må det konstateres, at
kontrollen forbundet med refusion af udbytteskat skulle have været tilrettelagt anderledes, og at der
skulle have været et stærkere kontrolmiljø rundt om udbetalingsprocesserne.
Der har været – og – er stadig sat massivt ind på at analysere sagen om refusion af udbytteskat med
henblik på at sikre en tilrettelæggelse af organisationen og processerne mv. i SKAT, så risikoen for
fremtidig svindel på dette og andre områder nedbringes mest muligt.
Der er etableret en ny enhed til behandling af sager om refusion af udbytteskat. Desuden skal en ny
overvågnings- og analyseenhed fremover overvåge alle typer af udbetalinger i SKAT. Samtidig etableres
en Antisvindel-enhed målrettet international svindel og kriminalitet på skatteområdet.
Økonomiske resultater
I SKATs budgetlægning for 2015 var udgangspunktet, at udgiftsloftet skulle overholdes, hvorfor der
var budgetteret med, at udgifter og indtægter skulle balancere.
Forbrugsmulighed
Bevilling
Tillægsbevilling
Total
Frigivet opsparing
Total
(mio. kr.)
4.852,5
+264,0
5.116,5
268,3
5.384,8
Forbrug
Udgifter
Indtægter
Nettoforbrug
(mio. kr.)
5.349,0
-45,4
5.303,6
SKATs forbrugsmulighed på i alt 5.384,8 mio. kr. er opgjort som finanslovsbevilling på 4.852,5 mio.
kr., der senere via tillægsbevillingsloven er forøget med 264,0 mio. kr. til i alt 5.116,5 mio. kr., samt
indbudgetteret opsparing på 35,8 mio.kr. og senere frigivet opsparing på 232,5 mio.kr. De samlede
udgifter for 2015 udgør 5.349 mio. kr., og nettoudgiften udgør i alt 5.303,6 mio. kr.
Årets resultat før indregning af dispenseret forbrug af opsparing udgør et underskud på 187,2 mio. kr.
Ved indregning af dispenseret forbrug af videreførsler udgør SKATs driftsresultat et overskud på 81,2
mio. kr. Lønsumsforbruget udgør 2.893,9 mio. kr., hvilket i forhold til det oprindeligt budgetterede er
et mindreforbrug på godt 115 mio. kr. Der er i 2015 konverteret lønsum til øvrig drift på 36,2 mio. kr.,
heraf er ca. 18 mio. kr. konverteringer til honorering af vikarer.
Årsagen til mindreforbruget skal primært søges i nedenstående forhold.
5
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0007.png
1. Lønsumsrammen i Budget 2015 (grundbudgettet) var baseret på en forudsætning om, at den
forudsatte rekruttering, der ikke blev opnået i 2014, skulle indeholdes i lønrammen for 2015
med forbrugseffekt allerede fra 1. januar 2015.
2. Ekstern rekruttering er imidlertid ikke gennemført i den forudsatte takt. Men det har henover
året vist sig, at prognose og rekruttering i større omfang nærmer sig hinanden.
3. Lønudviklingen blev i Budget 2015 forudsat at være 1,5 procent i 2015. Efterfølgende har den
faktiske lønstigning i staten vist sig at være 0,5 procent. Dette er i forbindelse med udmeldt
dispositionsbegrænsning fra Finansministeriet opgjort til et mindreforbrug på 30 mio. kr.
Mindreforbruget udgør knap 4 pct. af SKATs samlede lønsumsbevilling for 2015. Vurderingen er, at
mindreforbruget ikke har haft væsentlig indflydelse på det samlede aktivitetsniveau, idet SKATs
direktion løbende har prioriteret ressourcer til de væsentligste aktiviteter.
For øvrig drift er forbruget godt 2.455 mio. kr. I forhold til grundbudgettet udgør dette et merforbrug
på godt 450 mio. kr., der er sammensat af et merforbrug på i alt 535 mio. kr. og et mindreforbrug på i
alt 85 mio. kr., som er beskrevet nærmere nedenfor.
Merforbrug på 535 mio. kr. fordelt på følgende poster:
1. 80 mio. kr. vedrørende forpligtelse til rådighedsløn for 2016 og 2017 til afskedigede
tjenestemandsansatte i 2013 og 2014, samt yderligere udgifter i forbindelse med afgjort
indplaceringssag i 2015
2. 50 mio. kr. til gennemførelsen af en række turnusanalyser som led i departementets
tilsynsforpligtelse
3. 155 mio. kr. i udgifter til eksterne konsulenter og Kammeradvokaten i forbindelse med
gennemførelse af analyse af EFI og DMI
4. 46 mio. kr. vedrørende udgifter til nedskrivning af DMI
5. 161 mio. kr. vedrørende udgifter til nedskrivning af EFI og supplerende EFI-funktionalitet
6. 43 mio. kr. i hensættelse til yderligere omkostninger vedrørende EFI.
Mindreforbrug på 85 mio. kr. fordelt på følgende poster:
1. 15 mio. kr. vedrørende lavere engangsudgifter til implementering af ny lovgivning
2. 30 mio. kr. i lavere ordinære afskrivninger, primært hidrørende fra færre realiserede
udviklingsomkostninger til EFI
3. 8 mio. kr. i lavere renteudgifter
4. 12 mio. kr. fra reduktion af hensættelse til reetableringsforpligtelse til opsagte lejemål
5. 20 mio. kr. fra reducerede udgifter til bygningsvedligeholdelse mv.
De ordinære indtægter har i 2015 været knap 30 mio. kr. lavere end oprindeligt budgetteret.
Med hensyn til den samlede tillægsbevilling for 2015 på 264,0 mio. kr., hidrører beløbet fra udmøntning
af en reserve vedrørende administrative omkostninger i 2015 som følge af skattereformen på 50,8 mio.
kr., tilførsel til nedskrivning af EFI på 195 mio. kr., tilførsel til medfinansiering af udgifter til tekniske
og juridiske analyser ved nedlukning af EFI på 80 mio. kr., dispositionsbegrænsninger vedrørende
begrænsning af statslige udgifter på -53,8 mio. kr., øvrige dispositionsbegrænsninger på 2,8 mio. kr.
samt DUT-regulering vedrørende børne- og ungeydelsen på - 5,2 mio. kr.
6
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0008.png
Udnyttelsesgraden af lånerammen er opgjort til 67,6 pct. Årsagen til den relativt lave udnyttelsesgrad er
bl.a. nedskrivningen af DMI og EFI, der indgår som afdrag og dermed reducerer trækket på
lånerammen.
Indtægtsgrundlaget for SKAT er primært bevilling, idet bevillingsandelen er på 99,8 pct.
Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal
Resultatopgørelse (mio. kr.)
Ordinære driftsindtægter
- heraf indtægtsført bevilling
- heraf eksterne indtægter
- heraf øvrige indtægter
Ordinære driftsomkostninger
- heraf løn
- heraf afskrivninger
- heraf øvrige omkostninger
Resultat af ordinær drift
Resultat før finansielle poster
Årets resultat
2013
5.239,1
5.223,5
15,6
0,0
-5.097,1
-3.213,8
-226,7
-1.656,6
142,0
171,0
152,1
2014
4.786,0
4.759,7
6,4
0,0
-4.784,4
-2.982,0
-253,6
-1.548,8
1,6
43,8
11,7
-5.297,2
-2.949,5
-480,1
-1.867,6
-168,9
-141,7
-187,2
2015
5.128,3
5.116,5
11,7
Balance (mio. kr.)
Anlægsaktiver
Omsætningsaktiver
Egenkapital
Langfristet gæld
Kortfristet gæld
1.069,5
1.266,3
402,0
934,2
794,3
1.090,8
1.129,9
411,2
923,7
762,4
885,9
1.301,5
221,6
964,9
774,7
Lånerammen
Træk på lånerammen
1.182,0
962,9
1.220,8
986,0
1.155,0
781,1
Finansielle nøgletal
Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.)
Bevillingsandel (pct.)
81,5
99,7
80,8
99,9
67,6
99,8
Personaleoplysninger
Antal årsværk
Årsværkspris (t. kr.)
Lønomkostningsandel (pct.)
Lønsumsloft (mio. kr.)
Lønforbrug (mio. kr.)
6.829,3
465,5
-62,4
3.285,5
3.179,1
6.194,9
472,6
-61,2
3.310,0
2.927,7
6.066,7
477,0
-56,4
3.315,1
2.893,9
Det bemærkes, at resultatopgørelsen for SKAT, i overensstemmelse med indgået aftale mellem
Skatteministeriets departement og SKAT om serviceleverancer, indeholder såvel omkostninger til
7
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0009.png
husleje, bygningsdrift og it-drift som diverse udgifter til indkøb mv. vedrørende departementet. Disse
omkostninger er for 2015 samlet opgjort til 37,3 mio. kr.
SKATs drift omfatter alene § 09.21.01 SKAT, jf. tabel 2. Herunder omfatter virksomheden en række
administrative ordninger, som bl.a. omfatter:
Godtgørelser af udgifter til skatteydernes sagkyndige bistand i skattesager
Delvis kompensation af købsmoms til almennyttige foreninger
Indtægter fra gebyrer og restafgifter fra nummerplader og inddrivelsesområdet
Indtægter fra personlige fordringer, herunder indtægter fra tidligere afskrevne motor- og
parkeringsafgifter og bøder
Afdrag og tab på misligholdt studiegæld.
SKATs virksomhed omfatter ikke anlægsvirksomhed.
Hovedkonti
Tabel 2: Virksomhedens hovedkonti
Bevilling
Finansårets
bevilling i alt
5.225,9
-109,4
5.349,1
-45,4
Regnskab
Overført
overskud
ultimo
Drift
09.21.01, SKAT
(mio.kr.)
Udgifter
Indtægter
FL
4.961,9
-109,4
TB
264,0
116,8
Bevilling
Finansårets
bevilling i alt
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
0,0
-1.073
145,6
0,0
159,8
0,0
0,1
-350,0
0,0
0,0
46,4
-80,3
Regnskab
Overført
overskud
ultimo
Administrerede ordninger
09.21.03. Gebyrer, retsafgifter mv
(mio. kr.)
Udgifter
Indtægter
FL
0,0
-1.073,0
145,6
0,0
159,8
0,0
0,1
-350,0
0,0
0,0
46,4
-80,3
TB
-904 ,1
120,0
0,0
159,5
0,0
0,0
-260,6
0,0
0,0
13,0
-31,7
0,0
0,0
0,3
09.21.05. Godtgørelser
Udgifter
Indtægter
09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms
for almennyttige foreninger
09.22.15. Personlige fordringer
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
09.22.25. Forsøgsordning for socialt udsatte
grupper
Udgifter
Indtægter
Udgifter
Indtægter
09.22.21. Overtagne studielånsfordringer
8
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0010.png
2.3 Kerneopgaver og ressourcer
Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver
Hovedopgaver (mio. kr.)
0. Hjælpefunktioner samt generel ledelse og
administration
1. Vejledning
2. Afregning
3. Indsats
4. Inddrivelse
5. Udviklingsopgaver
6. IT-drift og øvrig støtte
I alt
FL-budget
952,2
287,4
839,3
738,5
316,3
327,1
1.501,2
4.962,0
Grundbudget
1.210,2
296,4
806,1
745,1
343,5
253,8
1.357,8
5.012,9
Realiserede regnskabstal
1.625,3
275,7
788,7
693,7
308,9
326,4
1.330,3
5.349,0
I tabel 3 er vist såvel det budget, der i foråret 2014 blev fastlagt ved udarbejdelsen af finanslovsforslaget
til 2015, som grundbudgettet for 2015, der er udarbejdet i december 2014, samt de realiserede
regnskabstal.
I de realiserede regnskabstal indgår lønsum og øvrig drift. Fordelingen i grundbudgettet er udarbejdet på
grundlag af det internt fastlagte budget, og fordelingen af såvel lønsum som øvrig drift baserer sig således
på det forventede forbrug fordelt på processer på baggrund af de konkrete interne budgetter på ydelser
og dermed processer.
De realiserede regnskabstal for 2015 er for lønsum fordelt forholdsmæssigt på baggrund af konterede
timer inden for de enkelte hovedopgaver. Øvrige driftsomkostninger er fordelt med udgangspunkt i de
konkret foretagne regnskabsmæssige konteringer inden for hver af de nævnte hovedopgaver.
Den samlede afvigelse mellem grundbudgettet for 2015 og realiserede regnskabstal udgør godt 336 mio.
kr. Det er sammensat af et mindreforbrug på 115 mio.kr. i lønsum og et merforbrug på ca. 450 mio.kr.
til øvrig drift.
Mindreforbruget på lønsum fordeler sig jævnt på de faglige hovedområder og hidrører i overvejende
grad fra:
at ekstern rekruttering primært i 1. halvår ikke er gennemført i den forudsatte takt
at lønudviklingen i staten i 2015 var 0,5 pct. og ikke 1,5 pct. som forudsat, jf. udmeldt
dispositionsbegrænsning fra Finansministeriet
Merforbruget på øvrig drift kan i det væsentligste henføres til hovedområde 0–Hjælpefunktioner og
generel ledelse samt hovedområde 5-Udviklingsopgaver. Der er i det væsentlige tale om en række
ekstraordinære merudgifter. Udviklingen i udgifterne på de to hovedområder kan således ikke tages
som udtryk for en generel udvikling i udgiftsniveauet på de to hovedformål.
Stigningen på hovedområde 0 kan primært henføres til:
207 mio. kr. til ekstraordinær nedskrivning af EFI med tilhørende funktionalitet og
ekstraordinær nedskrivning af DMI
9
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0011.png
43 mio. kr. til imødegåelse af yderligere udviklingsudgifter til EFI (hensættelse til
straksafskrivning)
80 mio. kr. vedrørende forpligtelser for 2016 og 2017 til rådighedsløn til afskedigede
tjenestemandsansatte i 2013 og 2014 samt yderligere udgifter i forbindelse med afgjort
indplaceringssag i 2015.
50 mio.
kr.
til gennemførelse af en række turnusanalyser som led i departementets
tilsynsforpligtelse
Stigningen inden for hovedområde 5–Udviklingsopgaver kan primært henføres til udgifter til
konsulenter og Kammeradvokaten i forbindelse med gennemførelse af analyse af EFI og DMI.
2.4 Målrapportering
Der er angivet fire overordnede mål for SKAT på finansloven for 2015:
Fastholde skattegabet
Nedbringe restancerne
Øge kundetilfredsheden
Mindske ressourceanvendelsen
De fire overordnede mål er operationaliseret i fire måltal på finansloven, hvoraf ét vedrører skattegabet
(maks. 2,0 pct. af skattepotentialet), ét vedrører restancerne (en inddrivelsesprocent for øvrige restancer
på min. 110 pct.), og to vedrører kundetilfredsheden (indeks på henholdsvis borgere og virksomheders
holdning til SKAT på min. 3,8 ud af 5). Der er ikke lavet et måltal for det overordnede mål på
finansloven om at mindske ressourceanvendelsen.
Målrapporteringen tager udgangspunkt i resultatlønskontrakten for SKATs direktør, hvor de fire måltal
på finansloven indgår sammen med syv produktionsmål, som er KPI’er på overordnet SKAT-niveau.
Kontrakten er indgået med Skatteministeriets departement. Målrapporteringen består af først en
skematisk oversigt over SKATs måltal på finansloven og SKATs produktionsmål og derefter et afsnit,
hvor resultaterne uddybes og kommenteres nærmere.
I forhold til resultatlønskontrakten har SKAT samlet opnået 49 point ud af 112 mulige point i 2015
fordelt på SKATs måltal på finansloven (14 point) og SKATs produktionsmål (35 point).
Målopfyldelsen er opgjort til 43,75 pct. (49/112 point). Målopfyldelsen er ikke tilfredsstillende.
SKATs måltal på finansloven for 2015
Der følges én gang årligt op på målopfyldelsen for måltallene på finansloven. For hvert af de fire måltal
kan der i resultatlønskontrakten maksimalt opnås 14 point, og samlet kan der således opnås 56 point
for måltallene på finansloven. Der er i 2015 opnået i alt 14 point.
10
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0012.png
Tabel 4a: Opnåede resultater for SKATs måltal på finansloven for 2015
Måltal på FL2015
Skattegabet i pct. af skattepotentialet (måltal 2 pct.)
Borgernes holdning til SKAT målt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det mest positive
(måltal 3,8)
Virksomhedernes holdning til SKAT målt på en skala fra 1 til 5, hvor 5 er det mest
positive (måltal 3,8)
Inddrivelsesprocent for øvrige restancer (måltal 110 pct.)
Resultat
2,7 pct. - målet er ikke opfyldt (0 point)
3,7 – målet er ikke opfyldt (7 point)
3,6 - målet er ikke opfyldt (7 point)
Målet kan ikke opgøres
Anm.: Det fremgår af resultatlønskontakten med SKATs direktør for 2015, at der kan opnås halv point for en målopfyldelse lige under resultatkravet. Der gives således 7 point,
hvis skattegabet er 2,1-2,6 pct., hvis holdningsindeksne for borgere og virksomheder er 3,3-3,7, og hvis inddrivelsesprocenten er 100-109 pct.
SKATs produktionsmål 2015
Udover SKATs måltal på finansloven indgår SKATs produktionsmål også i resultatlønskontrakten.
SKATs produktionsmål er SKATs syv KPI’er på overordnet SKAT-niveau. Der foretages kvartalvis
opfølgning på målopfyldelsen for produktionsmålene. For hvert produktionsmål kan der i
resultatlønskontrakten maksimalt opnås 8 point svarende til 2 point for hvert kvartal. Der kan samlet
opnås 56 point for produktionsmålene. I 2015 er der samlet opnået 35 point for produktionsmålene.
Tabel 4b: SKATs produktionsmål
Produktionsmål
1.
Forståelighed
SKAT følger løbende kundernes opfattelse af
forståeligheden af de telefoniske og skriftlige besvarelser
mv., som SKAT leverer. KPI’en dækker skriftlige
besvarelser, telefoniske besvarelser, vejledningsmøder og
informations-møder, bindende svar, afgørelser og kontrol
Overholdelse af frist
Måler om SKAT overholder de fastlagte
sagsbehandlingstider overfor de eksterne kunder.
Målingen omfatter skriftlig besvarelse, bindende svar,
afgørelser, værdiansættelser, erhvervs-registrering, frivillig
selskabsophør, aktindsigt, ejendomsvurdering efter
anmodning og gaver
Korrekthed
Måler hvor mange interne kontroller, der er gennemført
uden fejl
Resultat
Resultatkrav: 3,8 point
Resultat:
1.
kvartal 3,89 point (2)
2.
kvartal 3,75 point (1)
3.
kvartal 4,01 point (2)
4.
kvartal 3,84 point (2)
Resultatkrav: en fristoverholdelse på
90 pct.
Resultat:
1.
kvartal 73,69 pct. (0)
2.
kvartal 73,5 pct. (0)
3.
kvartal 81,8 pct. (1)
4.
kvartal 83,8 pct. (1)
Resultatkrav: 95,0 pct.
Resultat:
1.
kvartal 87,3 pct. (1)
2.
kvartal 88,7 pct. (1)
3.
kvartal 92,4 pct. (1)
4.
kvartal 95,8 pct. (2)
Resultatkrav: Under 6,00 kr.
Resultat:
1.
kvartal 4,71 kr. (2)
2.
kvartal 4,88 kr. (2)
3.
kvartal 5,25 kr. (2)
4.
kvartal 6,17 kr. (1)
Resultatkrav: Under 85,00 kr.
Resultat:
1.
kvartal 28,77 kr. (2)
2.
kvartal 28,38 kr. (2)
3.
kvartal 52,53 kr. (2)
4.
kvartal 29,37 kr. (2)
Resultatkrav: 90,0 pct.
Resultat:
1.
kvartal 61,4 pct. (0)
2.
kvartal 70,8 pct. (0)
3.
kvartal 80,9 pct. (0)
4.
kvartal 84,9 pct. (1)
Resultatkrav: 5,0 pct.
Resultat:
1.
kvartal 4,4 pct. (2)
2.
kvartal 1,0 pct. (2)
3.
kvartal 6,0 pct. (1)
4.
kvartal 20,6 pct. (0)
Målopfyldelse i forhold til
resultatlønskontrakten
Målopfyldelse 87,5 pct.
(7 point)
2.
Målopfyldelse 25 pct.
(2 point)
3.
Målopfyldelse 62,5 pct.
(5 point)
4.
Omkostning pr. indtægtskrone
Måler de samlede udgifter forbundet med en indtægt på
1.000 kr. Indtægten dækker skatter og afgifter, som
kommer ind via afregning, kontrol og inddrivelse fra
eksterne fordringshavere
Omkostning pr. inddrevet krone
Måler den samlede produktivitet på inddrivelsesområdet
og viser omkostningerne ved at inddrive 1.000 kr.
Målopfyldelse 87,5 pct.
(7 point)
5.
Målopfyldelse 100 pct.
(8 point)
6.
Fremdrift i projekter
Måler andel af projekter, som overholder tidsfristen og
budgettet. KPI’en skal sikre fokus på, at der er fremdrift i
forandringsinitiativerne i SKAT og desuden sikre et
retsvisende billede af budgetterne/aktiviteterne i SKAT
Budgetoverholdelse
Måler overholdelse af månedsbudgetterne (periodisering),
således at SKAT altid har et retvisende billede af, hvornår
aktiviteterne gennemføres. KPI’en opgøres numerisk.
Målopfyldelse 12,5 pct.
(1 point)
7.
Målopfyldelse 62,5 pct.
(5 point)
11
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0013.png
Uddybende analyser og vurderinger
SKATs måltal på finansloven for 2015
Skattegabet
Skattegabet for 2015 er opgjort til 2,7 pct. Dermed er målet om, at skattegabet højst må udgøre 2 pct.
ikke opfyldt. En opgørelse for 1. halvår 2015 viser, at skattegabet udgjorde 1,8 pct., og målet ville
således være opfyldt, hvis udviklingen fra 1. halvår var fortsat i 2. halvår. Stigningen er således sket i 2.
halvår 2015.
Skattegabet består af to dele; restancer og provenutab. I nedenstående tabel vises skattegabet for 2014
og 2015 opdelt på henholdsvis provenutab og restancer.
Sammenligning af skattegabet i 2014 og 2015
2014
Samlede skattegab
Skattegab som følge af provenutab
Skattegab som følge af restancer
1,73
1,27
0,45
2015
2,70
1,61
1,09
Der er primært to forhold, som har påvirket målopfyldelsen i 2015. Det ene forhold er udviklingen i
restancerne, som er steget væsentligt. Det er primært i månederne september til december, at
restancetilgangen er udtalt forhøjet i forhold til samme periode i 2014. Denne udvikling skal ses i
sammenhæng med, at al automatisk inddrivelse blev stoppet i september 2015, og de generelle
udfordringer der har været på inddrivelsesområdet.
Det andet forhold er udviklingen i reguleringerne. Reguleringerne på selskabsskat er mindre i 2015. Det
skyldes primært, at der var ekstraordinært store reguleringer af vandforsyningsselskaberne i 2014.
Reguleringerne på momsområdet er faldet marginalt fra 2014 til 2015. Men en større andel af
reguleringerne i 2015 vedrører reguleringer over 100 mio. kr. Disse reguleringer medtages ikke i
beregningen af skattegabet. I 2015 har der været flere reguleringer over 100 mio. kr. end der var i 2014.
Inddrivelsesprocent, øvrige restancer
På finansloven for 2015 fremgår måltal om inddrivelsesprocenten for restanceinddrivelsesopgaven.
Måltallet for 2015 var en inddrivelsesprocent for øvrige restancer på 110. Måltallet omfatter inddrivelige
restancer fra andre fordringshavere end SKAT. Måltallet blev i sin tid fastsat ud fra en forventning om,
at EFI ville være fuldt implementeret og funktionsdygtigt for så vidt angår alle automatiske processer.
Inddrivelsesprocenten for disse inddrivelige restancer for perioden januar til juni 2015 er opgjort til 62,1
pct.
I Kammeradvokatens legalitetsanalyse er det bl.a. konkluderet, at SKAT ikke har hjemmel til at
indhente og opbevare oplysninger om forsørgere til brug ved opgørelse af nettoindkomst og
betalingsevne som grundlag for opdeling af restancer i aktuelt inddrivelige og aktuelt ikke-inddrivelige.
Uden disse data har det ikke været muligt at opgøre en inddrivelsesprocent for inddrivelige restancer
12
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0014.png
ved udgangen af 2015. Inddrivelsesprocenten for disse inddrivelige restancer for perioden januar til juni
2015 er opgjort til 62,1 pct. Målet er ikke realiseret.
Der er primo 2016 fremsat lovforslag, der har til formål at etablere hjemmel til at indsamle og anvende
oplysninger om personers nettoindkomst og betalingsevne. Lovforslaget skaber grundlag for, at der
fremover kan foretages rapportering til Folketinget af den sædvanlige restancestatistik, hvor restancerne
opdeles i aktuelt inddrivelige og ikke-inddrivelige restancer. Denne opdeling danner også grundlag for
beregning af målopfyldelsen på finanslovsmålet.
Suspenderingen af al automatisk inddrivelse og beslutningen om at lukke inddrivelsessystemet betyder,
at SKATs restanceinddrivelse i en længere periode vil være baseret på manuel sagsbehandling. Det vil
betyde et reduceret inddrivelsesprovenu og en stigning i restancerne, og målet vil ikke kunne realiseres i
denne periode. Der tilføres betydelige ressourcer til inddrivelsesområdet og aktuelt har den konkrete
inddrivelsesindsats fokus på håndtering af frivillige indbetalinger, genoptagelse af den automatiske
modregning og indsats over for virksomheder, hvor risikoen for tab vurderes høj.
Tilfredshedsindeks
Målet for tilfredshedsindekset for borgere er efter et fald i indekset fra 2014 til 2015 ikke opfyldt. Målet
for tilfredshedsindekset for virksomheder er heller ikke opfyldt, idet indekset faldt fra 2011 til 2013 og
siden har ligget stabilt.
De aktuelle indekstal for 2015 på borger- og virksomhedsområdet er opgjort primo 2016 på baggrund
af SKATs årlige holdningsundersøgelse foretaget i 4. kvartal 2015. Overordnet afspejler undersøgelsen i
2015 på trods af faldet i borgerindekset fortsat en generelt høj tilfredshed med SKAT blandt både
borgere og virksomheder.
Tilfredshedsindekset for borgere består af 16 spørgsmål, mens tilfredshedsindekset for virksomheder
består af 17 spørgsmål. Alle spørgsmål vægtes lige i udregningen af det samlede gennemsnit. Målet for
disse to indeks er, at SKAT skal præstere på niveau med de samlede gennemsnit i 2010 (3,8), mens der
gennemføres effektiviseringer og organisatoriske tilpasninger. Indekset opgøres med afrunding til én
decimal. SKATs holdningsundersøgelse består udover indeksspørgsmålene af en række spørgsmål, der
belyser det overordnede syn på SKAT; oplevelsen af retssikkerhed, service, vejledning og administrativ
byrde; opfattelsen af risiko og konsekvens; samt holdninger til sort arbejde og skatteunddragelse.
Opgørelse af tilfredshedsindeks for borgere og virksomheder
2010
Indeks for virksomheder
Indeks for borgere
3,8
3,8
2011
3,8
3,8
2012
3,7
3,8
2013
3,6
3,8
2014
3,6
3,8
2015
3,6
3,7
Produktionsmål
SKAT har i 2015 haft syv KPI’er på overordnet SKAT-niveau. Disse KPI’er indgik i resultatløns-
kontrakterne for SKATs direktion for 2015. Der er samlet opnået 35 point ud af 56 mulige point.
13
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0015.png
Forståelighed
I forhold til resultatlønskontrakten er der opnået 7 ud af 8 mulige point, svarende til en målopfyldelse
på 87,5 pct. Resultatkravet blev opfyldt i 3 ud af 4 kvartaler.
SKAT har fokus på at sætte borgere og virksomheder i centrum i forhold til løsninger og produkter. I
løbet af 2015 er der medtaget flere ydelser under denne KPI. I begyndelsen indgik alene telefoniske og
skriftlige henvendelser. KPI’en blev pr. 1. juli 2015 udvidet med informationsmøder, vejledningsmøder
og kontrol.
Overholdelse af frist
I forhold til resultatlønskontrakten er der opnået 2 ud af 8 mulige point, svarende til en målopfyldelse
på 25 pct.
SKAT har fokus på at levere sine ydelser inden for rimelig tid for at sikre tilfredshed hos borgere og
virksomheder samt for at sikre, at der kan angives og betales rettidigt. Resultatkravet på 90 pct. er ikke
nået i 2015. Der er en vis forbedring i andet halvår af 2015. SKATs kundecentre har med øgede
ressourcer og tiltag som ”Tag ansvar for kunden” (TAK-programmet) øget målopfyldelsen. Se nærmere
om TAK-programmet i afsnit 2.5.
Korrekthed
I forhold til resultatlønskontrakten er der opnået 5 ud af 8 mulige point, svarende til en målopfyldelse
på 62,5 pct.
SKAT har fokus på at fjerne fejl og uhensigtmæssigheder i processer og produkter til borgere og
virksomheder og følger derfor løbende korrektheden. Der er sket en forbedring af målopfyldelsen
gennem hele 2015, og i 4. kvartal 2015 er resultatkravet opfyldt.
Omkostning pr. indtægtskrone
I forhold til resultatlønskontrakten er der opnået 7 ud af 8 mulige point, svarende til en målopfyldelse
på 87,5 pct. Resultatkravet blev opfyldt i 3 ud af 4 kvartaler.
SKAT har fokus på effektiviteten i den samlede opgaveløsning og følger derfor løbende
omkostningerne set i forhold til de samlede indtægter og inddrevne restancer fra eksterne
fordringshavere.
Omkostning pr. inddrevet krone
I forhold til resultatlønskontrakten er der opnået 8 ud af 8 mulige point og resultatkravet er opfyldt.
Målopfyldelsen skal ses i sammenhæng med, at der ved fastlæggelsen af resultatkravet ikke var et
erfaringsgrundlag i forhold til inddrivelse via EFI. Omkostningen har været lavere end forventet.
Fremadrettet må det forventes, at der vil være øgede udgifter med manuel inddrivelse.
14
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0016.png
Fremdrift i projekter
I forhold til resultatlønskontrakten er der opnået 1 ud af 8 mulige point svarende til en målopfyldelse
på 12,5 pct. Målopfyldelsen er dog forbedret gennem hele 2015.
SKAT følger løbende fremdriften i projekterne for at sikre, at projekterne afsluttes til det aftalte
tidspunkt og realiserer de forudsatte gevinster. Der er pr. 1. juli 2015 sket en ændring i beregning af
KPI’en. I første halvår 2015 indgik udelukkende it-projekter. Siden 1. juli 2015 har både it-projekter,
forandringsprojekter og kontrolprojekter indgået i KPI’en.
Budgetoverholdelse
I forhold til resultatlønskontrakten er der opnået 5 ud af 8 mulige point, svarende til en målopfyldelse
på 62,5 pct.
SKAT følger løbende overholdelsen af budgettet. Der er fastsat et krav på maksimalt 5 pct. afvigelse
mellem det faktiske forbrug og budgettet for lønsum og øvrig drift. Der er generelt en forbedring i
periodisering og prognoser i 2015 sammenholdt med 2014.
Resultatet viser en betydelig afvigelse i 4. kvartal. Dette skyldes primært, at ekstrabevillingen i efteråret
ikke indgik i prognosen for 4. kvartal, men indgår i det samlede forbrug.
2.5 Forventninger til det kommende år
Tabel 5: Forventninger til det kommende år
Regnskab 2015
Bevilling og øvrige indtægter
Udgifter
Resultat
5.161,9
5.349,0
-187,1
Grundbudget 2016
4.991,5
4.991,5
0
Bevilling og øvrige indtægter er for 2016 sammensat af:
4.905,5 mio. kr. (FL16)
40,6 mio. kr. (reserve til skattereform)
33,3 mio. kr. (indbudgetteret opsparing)
62,5 mio. kr. (forventede indtægter)
-21,9 mio. kr. (medfinansiering af ICI)
-28,5 mio. kr. (medfinansiering af ejendomsdata)
Udgifterne er fordelt med 3.026,3 mio. kr. til lønsum og 1.965,2 mio. kr. til øvrig drift.
Forventninger til 2016
SKAT vil i 2016 have særligt fokus på de initiativer, der fremgår af handleplanen for SKAT ”SKAT ud
af krisen – Et oplæg til politisk samling”. Handleplanen indeholder en række initiativer, som skal styrke
SKATs generelle opgavevaretagelse og som mere specifikt fokuserer på indrivelsesområdet og
udbytteområdet. Der henvises til afsnit 2.2. Ledelsesberetning og til handleplanen for SKAT
”SKAT ud
af krisen”.
15
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0017.png
Desuden gennemfører SKAT en prioriteret kontrolindsats. SKAT kontrollerer ikke alle borgere og
virksomheder hvert år, men prioriterer kontrollen efter at møde de største risici først for at sikre det
danske skatteprovenu så effektivt som muligt og beskytte samfundet, blandt andet mod økonomisk
kriminalitet, skadelige stoffer og indsmugling af ulovlige varer.
I 2016 vil kontrolindsatsen bestå af 106 aktiviteter. De retter sig mod alle områder i
samfundsøkonomien og har i højere grad end tidligere fokus på områder, hvor der er en særlig risiko
for fx organiseret svindel. SKAT skal hurtigere kunne opdage svindel og imødegå provenutab for
Danmark.
SKATs omdømme, som afspejler borgernes og virksomhedernes tilfredshed med og forventninger til
SKAT har i 2015 været udfordret. Det har meget høj prioritet for SKAT, at der er tillid til, at vi løser
vores opgaver korrekt.
Forventningen til udviklingen i restancer
Suspendering af al automatisk inddrivelse og beslutningen om at lukke inddrivelsessystemet har
medført et behov for et ændret organisatorisk set-up, som kan håndtere manuel inddrivelse,
oprydningsopgaver, nedlukning, udvikling af nyt interimssystem samt forenkling af lovgivningen. Som
følge heraf er inddrivelsesopgaven organisatorisk blevet delt i to enheder:
SKATs Inddrivelse varetager den daglige, manuelle inddrivelse. SKAT Inddrivelse varetager
også driftssiden af oprydningsopgaven og forestår nedlukningen af inddrivelsessystemet.
ImplementeringsCenter for Inddrivelse (ICI), som er placeret i Skatteministeriets departement
og varetager it-udvikling samt forberedelse af de lovændringer, som skal understøtte et nyt it-
system. Der sigtes mod, at der forud for et endeligt inddrivelsessystem trinvist kan idriftsættes
et interimsystem fra primo 2017, som kan understøtte basisfunktioner i inddrivelsen. ICI
varetager også analysesiden af oprydningsopgaverne.
SKATs restanceinddrivelse vil således i en længere periode være baseret på manuel sagsbehandling. Det
vil betyde et reduceret inddrivelsesprovenu og stigning i restancerne.
Der tilføres betydelige ressourcer til SKAT Inddrivelse til varetagelse af enhedens opgaver. I første
omgang er der især fokus på etablering af manuelle processer i forbindelse med oprydning i og
retskraftvurdering af fordringsmassen og håndteringen af klage og genoptagelsessager som følge af den
i visse tilfælde ulovlige inddrivelse. Den konkrete inddrivelsesindsats har fokus på håndtering af
frivillige indbetalinger, genoptagelse af den automatiske modregning og indsats over for
virksomhedsrestancer, hvor risikoen for tab vurderes høj. Herudover prioriteres nye krav, der sendes til
inddrivelse i SKAT, og øvrige udvalgte restancer baseret på væsentlighed og risiko.
SKATs omdømme
Det er af afgørende betydning for SKAT, at borgerne og virksomhederne i deres møde med SKAT
oplever skattesystemet og skattebetalingen som enkelt, effektivt og korrekt.
De aktuelle måltal på finansloven for 2015 på borger- og virksomhedsområdet er opgjort primo 2016
på baggrund af målinger, der er foretaget i november og december 2015. Overordnet afspejler målingen
i 2015 fortsat en høj tilfredshed med SKAT på tværs af borgere og virksomheder.
16
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0018.png
Der har dog siden 2011 været en tendens i retning af et svagt fald for en række spørgsmål; således har
SKAT siden 2012 ikke indfriet målet på virksomhedssiden. På borgersiden er indekset faldet i 2015, så
SKAT ikke længere indfrier måltallet.
De underliggende indekstal viser, at skattemoralen er høj i Danmark. Borgere og virksomheder har
generelt en meget lille accept af skattebedrag og sort arbejde. I forhold til den oplevede opdagelsesrisiko
ses der et fald i virksomhedernes oplevelse, mens den er stigende hos borgerne.
SKAT sammenlignes med andre offentlige myndigheder på tilfredshed med kontakten. Her scorer
SKAT relativt højt blandt borgere. Derimod er tilfredsheden hos virksomhederne faldet og ligger lavt i
forhold til andre offentlig myndigheder.
Generelt har tilfredsheden med alle typer kanaler (kontaktmuligheder) været faldende eller uændret de
sidste 10 år. Det seneste år ses der dog en stigende tilfredshed med hjemmesiden skat.dk blandt
borgere. Andelen af tilfredse borgere er størst i forhold til TastSelv og lavest på telefonbetjening – målt
både blandt virksomheder og borgere.
SKAT følger op på holdningsundersøgelserne ved at iværksætte nye og udvide eksisterende aktiviteter
og tiltag, der adresserer udfordringerne. Af tiltag kan nævnes ”Tag ansvar for kunden”,
”Kundesegmenteringsanalysen” og it-udviklingstiltag, der bidrager til at skabe større nærhed mellem
kunden og SKAT.
Disse aktiviteter og tiltag forventes at have en positiv effekt på borgernes og virksomhedernes oplevelse
af SKAT.
Tag ansvar for kunden (TAK-programmet)
TAK-programmets fokus er at understøtte SKATs strategiske målsætning om at sætte skatteyderen i
centrum og højne kundetilfredsheden.
TAK-programmet har eksisteret i et år i forretningsområdet Kundeservice. Fra januar 2016 er TAK-
programmet udvidet til at omfatte hele SKAT. TAK-programmet skal på den måde være med til at
skabe en ramme for arbejdet med systematisk at øge kundetilfredsheden i SKAT. Det betyder, at der
udover igangværende initiativer, samles eksisterende initiativer og igangsættes nye i de forskellige
forretningsområder og på tværs af forretningsområderne. Fordelen ved at samle initiativerne under
programopbygningen er, at læring kan samles, og at organiseringen, retningen og implementeringen af
forandringsprojekter og initiativer på tværs af organisationen, der alle har som mål at højne
kundetilfredsheden, kan koordineres.
TAK-programmet har det forgangne år vist sine første resultater. Eksempler herpå er et Kulturprojekt,
test af tilbagekald på mails, kortlægning af kundetilfredshedsmålinger og Forstå din ejendomskat.
Kundesegmenteringsanalysen
Kundesegmenteringsanalysens formål er at etablere en survey- og databaseret tilgang til at afdække
kundens behov for herved at kunne målrette ressourcer mod de initiativer, der skaber værdi for borgere
og virksomheder. Rationalet er, at SKAT ved at tilfredsstille kundens vigtigste behov kan motivere til
en god adfærd og efterlevelse af skattereglerne.
17
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0019.png
Kundesegmenteringsanalysens udgangspunkt er en kundeundersøgelse af ca. 5.000 borgere og 5.000
virksomheder, som SKAT gennemførte i foråret 2015 med det formål at afdække kundernes behov i
forhold til at forstå og efterleve skattereglerne.
På baggrund af undersøgelsen er der identificeret forskellige kundesegmenter, og der er udarbejdet en
handleplan med en række temaer, der skal imødekomme de forskellige kundesegmenters behov,
herunder hjælp til fradrag og restsskat, nem og hurtig adgang til hjælp, retfærdighed og kvalitet i sags-
og klagebehandling mv.
Det er målsætningen, at SKAT fremadrettet skal arbejde målrettet med at imødekomme kundernes
behov, så det er muligt at lave en strategisk prioritering af kundegrupper og indsatser.
Kundeundersøgelsen vil desuden indgå i arbejdet med en planlagt revision af SKATs
kundeservicestrategi i foråret 2016.
Indsigelsesager
Indsigelsessagerne er klager over sagsbehandlingstid, mangelfuld vejledning eller SKATs medarbejderes
adfærd mv. Indsigelsessagerne må ikke forveksles med klager over de afgørelser, som SKAT træffer, og
som behandles i klagesystemet og ved domstolene.
Indsigelserne bliver i første omgang behandlet af direktøren for det forretningsområde, som indsigelsen
vedrører. Ønsker den, der har fået behandlet en indsigelse over SKATs sagsbehandling at klage på
grund af utilfredshed med svaret fra direktøren, er det muligt at få en anden, endelig administrativ
behandling af indsigelsen ved SKATs Borger- og retssikkerhedschef.
I 2015 modtog SKAT 233 indsigelsessager. Det er et fald i forhold til de tidligere år. I 2014 var antallet
366 sager og i 2013 var det 480 sager. De 233 sager i 2015 fordeler sig med 116 sager i Inddrivelse, 53
sager i Kundeservice, 57 sager i Indsats og 7 sager i HR.
Ejendomsvurdering (FFF og GLEG-sager)
SKATs projekt vedrørende sager om fradrag for forbedringer (FFF-sager) begyndte i 2007. Siden juni
2013 er også sager vedrørende gamle ekstraordinære genoptagelser (GLEG-sager) blevet en del af
projektet.I forhold til ordinær genoptagelse af sager vedrørende fradrag for forbedringer (FFF-sager)
var det forventet, at behandlingen af sagerne var færdig med udgangen af 2015.
Status ved udgangen af 2015 var, at målsætningen ikke blev nået. Ud af et samlet antal på over 9.000
sager (hver sag kan indeholde en række ejendomme) manglede der at blive udsendt forslag til afgørelse i
53 sager. Den manglende færdiggørelse skyldes primært en række komplicerede juridiske
problemstillinger, der er opstået undervejs, og som er under afklaring.
Udover færdigbehandling af de 53 sager resterer der 1. instansafgørelse i ca. 1.000 sager, hvor SKAT
har udsendt et forslag til afgørelse, og hvor SKAT nu vil behandle indsigelserne til de udsendte forslag.
Det forventes, at der er truffet 1. instansafgørelse i alle sager i juli 2016. I forhold til sagsbehandlingen
for sager om ekstraordinære genoptagelser forventes det fortsat, at disse vil være færdigbehandlet
ultimo 2016.
EUTK – den nye EU-toldkodeks
Den nye EU-toldkodeks ændrer reglerne for toldadministrationen i EU’s medlemslande. EU-
toldkodeksen er en EU-forordning, som finder direkte anvendelse i dansk ret. Formålet er, at
18
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0020.png
toldbehandlingen skal blive nemmere og billigere for virksomhederne og resultere i en hurtigere
toldadministration gennem digitalisering, øget selvbetjening og fælles toldregler i EU. SKAT arbejder
på at sikre en så gnidningsfri og hensigtsmæssig implementering som muligt for både
toldadministrationen og erhvervslivet.
Den nye EU-toldkodeks ændrer på de administrative procedurer og praksisser, og SKAT skal tilrette
sine administrative procedurer og it-systemer ift. de nye regler, der gælder på området. For så vidt angår
de dele af forordningen, som træder i kraft den 1. maj 2016, har SKAT igangsat et
implementeringsarbejde med henblik på at forberede og planlægge ændringer af administrative
procedurer mv., som følger af EU-toldkodeksen.
Arbejdet inkluderer blandt andet en gennemgang af virksomhedernes toldtilladelser (såkaldte
bevillinger), da EU-toldkodeksen medfører, at nogle eksisterende toldtilladelser for virksomhederne
bortfalder pr. 1. maj 2016. En række virksomheder skal derfor have udstedt nye bevillinger inden den 1.
maj 2016. Herudover har SKAT oprettet en implementeringsenhed for EU-toldkodeksen, der står for
at koordinere implementeringsarbejdet frem til, at selve it-projektdelen af implementeringen af EU-
toldkodeksen igangsættes i løbet af 2016. Helt foreløbigt skønner SKAT med betydelig usikkerhed, at
udviklingsomkostningerne til selve it-projektdelen af EU-toldkodeksen udgør op til ca. 1,0-1,5 mia. kr. i
perioden frem til 2020.
3. Regnskab for 2015
3.1 Anvendt regnskabspraksis
Skatteministeriets regnskabspraksis bygger på Moderniseringsstyrelsens regelsæt. Der er ikke i 2015 sket
ændringer i den hidtidige regnskabspraksis.
3.2 Resultatopgørelsen
Tabel 6: Resultatopgørelsen
Note
Tabel 6: Resultatopgørelse
Ordinære driftsindtægter
Indtægtsført bevilling
Bevilling
Reserveret af indeværende års bevilling
Anvendt af tidligere års reserverede bevilling
Indtægtsført bevilling i alt
Salg af varer og tjenesteydelser
Tilskud til egen drift
Øvrige driftsindtægter
Gebyrer
Ordinære driftsindtægter i alt
Ordinære driftsomkostninger
Ændring i lagre
Forbrugsomkostninger
Husleje
Andre forbrugsomkostninger
Forbrugsomkostninger i alt
R 2014
(1000 kr.)
R 2015
(1000 kr.)
B 2016
(mio. kr.)
-4.759.700
-19.992
-4.779.692
-8.622
2.268
-5.116.500
-4.895,8
-5.116.500
-5.481
-6.270
0
-4.895,8
-6,0
-6,0
-4.786.047
-5.128.251
-4.907,8
200.258
200.258
195.041
195.041
218,0
218,0
19
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0021.png
1
Personaleomkostninger
Lønninger
Pension
Lønrefusion
Andre personaleomkostninger
Personaleomkostninger i alt
Andre ordinære driftsomkostninger
Af- og nedskrivninger
Ordinære driftsomkostninger i alt
Resultat af ordinær drift
Andre driftsposter
Andre driftsindtægter
Andre driftsomkostninger
Resultat før finansielle poster
Finansielle poster
Finansielle indtægter
Finansielle omkostninger
2.599.021
399.933
-89.070
72.088
2.981.972
1.348.569
253.603
4.784.402
-1.644
-47.957
5.808
-43.793
-5
46.728
2.929
-14.588
0
-11.659
2.564.205
396.341
-80.495
69.403
2.949.454
1.672.587
480.082
5.297.163
168.912
-31.172
3.966
141.706
-54
47.910
189.562
-2.421
11
187.152
2.715,0
390,0
-80,0
66,0
3.091,0
1.348,0
280,0
4.937,0
29,2
-50,0
2,0
-18,8
0,0
53,0
34,2
-1,0
33,2
2
Resultat før ekstraordinære poster
Ekstraordinære poster
Ekstraordinære indtægter
Ekstraordinære omkostninger
Årets resultat/underskud
I FL2016 er indbudgetteret forbrug af opsparing på 33,3 mio. kr., og Budget 2016 er udarbejdet under
denne forudsætning.
Tabel 7: Resultatdisponering
Disponeret til bortfald
Disponeret til udbytte til statskassen
Disponeret til overført overskud
(mio. kr.)
0
0
187,2
Som det fremgår af tabel 7 udgør årets underskud 187,2 mio. kr., der i sit hele er disponeret til overført
overskud.
3.3 Balancen
Tabel 8: Balancen
Note
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
1
I. Immaterielle anlægsaktiver
Færdiggjorte udviklingsprojekter
Erhvervede
koncessioner,
patenter,
licenser mv.
Udviklingsprojekter
under
udførelse
Immaterielle anlægsaktiver i
alt
II. Materielle anlægsaktiver
Grunde, arealer og bygninger
748.524
546.445
2014
(1.000
kr.)
2015
(1.000 kr.)
Note
PASSIVER
Egenkapital
Startkapital
Opskrivninger
Reserveret egenkapital
9.841
135.302
893.667
11.806
122.447
680.698
4
9.985
8.216
Bortfald af årets resultat
Overført overskud
I. Egenkapital i alt
II. Hensatte forpligtelser
III. Langfristede gældsposter
306.411
411.211
123.459
116.796
221.596
226.262
104.800
104.800
2014
(1.000
kr.)
2015
(1.000 kr.)
2
20
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0022.png
Produktionsanlæg og maskiner
Transportmateriel
Inventar og it udstyr
Igangværende arbejder for
egen regning
Materielle anlægsaktiver i alt
III. Finansielle anlægsaktiver
Statsforskrivning
Finansielle anlægsaktiver i alt
A. Anlægsaktiver i alt (I - III)
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
II. Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg af
varer og
tjenesteydelser
Andre tilgodehavender
Periodeafgrænsningsposter og
tilgodehavender
Tilgodehavender i alt
III. Værdipapirer
IV. Likvide beholdninger
FF5 Uforrentet konto
FF7 Finansieringskonto
Andre likvider
7.640
14.589
60.103
0
92.317
17.033
8.668
66.476
0
100.394
FF4 Langfristet gæld
Donationer
Prioritetsgæld
Anden langfristet gæld
Langfristede gældsforpligtelser
i alt
IV. Kortfristede gældsposter
Leverandører af varer og
tjenesteydelser
Anden kortfristet gæld
Skyldige feriepenge
Igangværende arbejder, fremmed
regning
Reserveret bevilling
923.657
964.870
923.657
964.870
104.800
104.800
1.090.784
104.800
104.800
885.892
281.034
29.105
426.220
328.698
8.708
432.949
6.452
0
19.554
762.365
1.686.022
4.358
11.402
164.100
30.596
206.098
71.308
140.825
21.551
233.684
Periodeafgrænsningsposter
Kortfristet gæld i alt
Gæld i alt (III - IV)
0
774.712
1.739.582
745.543
178.268
679.726
388.138
1.067.864
1.301.548
2.187.440
Passiver i alt (I –IV)
2.220.692
2.187.440
Likvide beholdninger i alt
923.810
B. Omsætningsaktiver i alt (I -
1.129.908
IV)
Aktiver i alt (A + B)
2.220.692
Anm.: Eventualforpligtigelser fremgår af note 3.
3.4 Egenkapitalforklaring
SKATs egenkapital udgjorde ultimo 2014 godt 411 mio. kr., hvoraf knap godt 306 mio. kr. er
akkumuleret overskud fra tidligere år. I forbindelse med metodeændringen for feriepengeforpligtelsen
blev egenkapitalen påvirket med 2,46 mio. kr. Årets resultat udgør -187,2 mio. kr., og det akkumulerede
overskud udgør herefter 116,8 mio. kr.
Tabel 9: Egenkapitalforklaring
2013
Egenkapital primo R-året (i 1.000 kr.)
Startkapital primo
+ Ændring i startkapital
Startkapital ultimo
Opskrivninger primo
+Ændring i opskrivninger
Opskrivninger
Reserveret egenkapital primo
+Ændring i reserveret egenkapital
Reserveret egenkapital ultimo
106.532
344.556
106.532
2014
402.022
106.532
-1.732
104.800
104.800
2015
408.748
104.800
21
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0023.png
Overført overskud primo
+Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse
+Regulering af det overførte overskud
+Overført fra årets resultat
-Bortfald af årets resultat
Overført overskud ultimo
Egenkapital ultimo R-året
201.164
297.952
-3.200
303.948
152.086
-57.760
295.490
402.022
11.659
-187.152
306.411
411.211
116.796
221.596
3.5 Likviditet og låneramme
Lånerammen er reduceret med 20 mio. kr., der er overført til departementet som følge af udvikling af nyt
ejendomsvurderingssystem.
Tabel 10: Udnyttelse af låneramme
Udnyttelse af låneramme (1.000 kr.)
Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 31.12.2015
Låneramme på FL15+TB15
Udnyttelsesgrad i pct.
2015
781.092
1.155.000
67,6
3.6 Opfølgning på lønsumsloft
Lønsumsloftet i 2015 består af SKATs bevilling på finansloven for 2015 for hovedkonto 09.21.01.
SKAT. Lønsumsloftet er i forbindelse med tillægsbevillingen for 2015 reduceret med 28,4 mio. kr., der
primært hidrører fra dispositionsbegrænsningen.
Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft
(mio. kr.)
Lønsumsloft FL
Lønsumsloft TB/Aktstykker
Samlet lønsumsloft 2015
Lønsumsforbrug
Difference
Akk. Ultimoopsparing 2014
Akk. Ultimoopsparing 2015
2015
2.961,2
-28,4
2.932,8
2.893,9
38,9
382,1
421
3.7 Bevillingsregnskabet
Tabel 12: Bevillingsregnskab
Hovedkonto (mio. kr.)
Navn
Bevillingstype
(Mio. kr.)
Udgifter
09.21.01
SKAT
Drift
Indtægter
-109,4
-45,4
Bevilling
5.225,9
Regnskab
5.349,1
22
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0024.png
4. Bilag
4.1 Noter til resultatopgørelse og balance
Resultatopgørelsen
Note 1: Af- og nedskrivninger af immaterielle anlægsaktiver
Ud af årets samlede af- og nedskrivninger på i alt 480,1 mio. kr. udgør årets nedskrivninger 214,5 mio.
kr. Nedskrivningerne vedrører primært nedskrivning af EFI/DMI og relateret udvikling til i alt 206,8
mio. kr. De resterende nedskrivninger på knap 8 mio. kr. vedrører 22 anlæg. For disse anlæg gælder, at
de fejlagtigt ikke er overført til færdiggjorte anlæg i 2014. Som følge heraf er der i 2015 beregnet og
bogført ekstraordinære afskrivninger. Som følge af opsætningen i regnskabssystemet indgår disse
ekstraordinære afskrivninger som en del af årets nedskrivninger.
Note 2: Ekstraordinære poster vedrørende materielle anlægsaktiver
I 2015 har der været ekstraordinære indtægter på 2.421.000, kr. Heraf udgør 1.463.000 kr. modtagne
kompensationsbeløb vedrørende tobaksaftalerne og de resterende 958.000 kr. hidrører fra bodsbetaling
fra it-leverandør.
Balancen
Tabel 13: Note 1. Immaterielle anlægsaktiver (1.000 kr.)
Færdiggjorte
udviklingsprojekter
Kostpris 1. januar 2015
Primokorrektioner
Tilgang
Afgang
Kostpris pr. 31. december 2015
Akkumulerede afskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger
Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december 2015
Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2015
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
Lineær afskrivningsperiode:
Færdiggjorte udviklingsprojekter (egen udviklede)
Færdiggjorte udviklingsprojekter (videre udviklede)
Færdiggjorte udviklingsprojekter (anskaffet)
(1.000 kr.)
Primo saldo pr. 1. januar 2015
Tilgang
Årets nedskrivninger
Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter
Kostpris pr. 31. december 2015
225.917
122.447
225.917
-38.923
2.209.843
1.427.178
236.220
1.663.397
546.445
212.577
214.456
427.032
5-8 år
8 år
5 år
5 år
Udviklingsprojekter under udførelse
135.302
213.062
7.278
3 år
9.243
-37.214
158.306
146.500
0
146.500
11.806
7.278
2.022.849
Erhvervede koncessioner,
licenser mv.
186.277
Immaterielle
anlægsaktiver i alt
2.209.125
0
235.160
-76.137
2.368.149
1.573.678
236.220
1.809.897
558.252
219.855
214.456
434.310
Tabel 14: Note 2. Materielle anlægsaktiver (1.000 kr.)
23
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0025.png
Bygninger,
indretning af
lejede lokaler
Kostpris pr. 1. januar 2015
Primokorrektioner
Tilgang (forbedringer + færdiggjorte igangværende arbejder i året)
Afgang
Kostpris pr. 31. december 2015
Akkumulerede afskrivninger
Akkumulerede nedskrivninger
Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31. december 2015
Regnskabsmæssig værdi 31. december 2015
848
-2.484
30.493
22.046
231
22.277
8.216
32.129
Produktions-
anlæg og
maskiner
36.747
Transport-
materiel
52.481
Inventar og
it-udstyr
297.786
Materielle
anlægsaktiver i
alt
419.143
0
15.319
-1.014
51.052
34.018
759
-1.978
51.261
42.476
117
37.285
-174.243
160.828
94.352
54.211
-179.720
293.634
192.892
348
34.018
17.034
42.593
8.668
94.352
66.477
193.240
100.394
Årets afskrivninger
Årets nedskrivninger
Årets af- og nedskrivninger
Lineære afskrivninger, afskrivningsperiode
It-bunken indgår i inventar og it-udstyr og afskrives lineært
2.566
0
2.566
10 år
5.885
6.408
30.912
45.757
0
5.885
5 år
6.408
5 år
30.912
3 år
3 år
45.757
Note 3: Eventualforpligtelser
Stillede sikkerhedsstillelser
2012
2013
2014
2015
8.361.428 kr.
11.349.450 kr.
8.009.975 kr.
15.172.836 kr.
Der er i 2015 udløst sikkerhedsstillelser for 5.662.787 kr.
SKAT har i 2015 indgivet 361 konkursbegæringer. Sagerne kan udløse et krav på ca. 30.000 kr. pr. sag,
hvilket for 361 sager svarer til 10.830 mio. kr. Den økonomiske påvirkning vil imidlertid være afhængig
af, om der er aktiver i konkursboet. Det er ikke muligt at vurdere, hvor stor denne andel vil være.
Note 4: Hensatte forpligtelser
De hensatte forpligtelser udgør ultimo 2015 226,3 mio. kr. Det er sammensat af hensættelser
vedrørende reetablering af lejemål med 90,7 mio. kr., åremålsansættelser med 10,2 mio. kr. samt
rådighedsløn med 78,1 mio. kr. Herudover resterer der 3,9 mio. kr. vedrørende EU-domme om
efterbetaling af feriegodtgørelse (1,5 mio. kr.) og efterbetaling af rådighedsløn og afledte renter (2,4
mio. kr.). Endelig er der hensat 43,3 mio. kr. til forventede yderligere udgifter vedrørende EFI i 2016.
4.2 Indtægtsdækket virksomhed og gebyrfinansieret virksomhed
Tabel 15: Indtægtsdækket virksomhed
Indtægtsfinansieret virksomhed (mio. kr.)
Salg af data
Hent Selv for finansielle institutioner
Resultat 2011
4,6
-
Resultat 2012
3,6
0
Resultat 2013
2,8
0
Resultat 2014
2,5
0
Resultat 2015
2,3
0
Note: Tabellens værdier vedr. salg af data afspejler ikke lønomkostninger mv. forbundet med opgaven, da de ikke præcist kan opgøres. For så vidt angår Hent Selv udgør
henholdsvis indtægt og udgift 1,8 mio.kr. for 2015
24
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 71: SKAT årsrapport 2015
1609459_0026.png
4.5 Forelagte investeringer
Der sker afrapportering på de investeringsprojekter, hvor aktiviteten har været forelagt for
Finansudvalget.
Tabel 19: Forelagte investeringer
Oversigt over afsluttede projekter
MiniOneStopShop
1)
1)
Starttidspun
kt
jun-12
Forventet
afslutning
ved
projektstart
jan-15
Faktisk
afslutnings-
tidspunkt
dec-15
Oprindelig
totaludgift
-
Faktisk
totaludgift
-
Bevilling
modtaget
--
Finansudvalget er orienteret om projektets økonomi ved fortroligt aktstykke N af 7. juni 2012. Alle beløb er i årets priser
MiniOneStopShop
Projektbeskrivelse
Finansudvalget gav ved Akt N af 7. juni 2012 tilslutning til at igangsætte nødvendige systemudviklinger
i forbindelse med implementeringen af it-systemet Mini One Stop Shop, jf. Rådets forordning (EU)
904/2010 af 7. oktober 2010 om administrativt samarbejde og bekæmpelse af svig vedrørende
merværdiafgift (omarbejdning) og Rådets direktiv 2008/8/EF af 12. februar 2008 om ændring af
direktiv 2006/112/EF af 28. november 2006 med hensyn til leveringsstedet for tjenesteydelser.
Aktstykkerne vedr. Mini One Stop Shop er fortrolige. Fortroligheden forventes ophævet i 2. kvartal
2016.
Tabel 20: Oversigt over igangværende projekter (mio. kr.)
Start-
tidspunkt
Forventet
Forventet
Nuværende Årets udgift
totaludgift
afslutning
forventet
Mio.kr.
Mio.kr.
ved
afslutning
projektstart
I
BF LF I alt BF LF alt
jan-16
mar-17
jan-09
ult. -16
jan-16
mar-17
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
-
Digitalisering af selskabsselvangivelsen (DIAS)
1
Modernisering eKapital
2
EFI
3,4
NemVirksomhed
1)
2)
aug-13
jan-15
maj-06
marts -16
Finansudvalget er orienteret om projektets økonomi ved fortroligt aktstykke R af 22. august 2013
Finansudvalget er orienteret om projektets økonomi ved fortroligt aktstykke H af 18. marts 2015
3)
Finansudvalget er orienteret om projektets økonomi ved fortroligt aktstykke O af 7. juni 2012
4)
September 2015 besluttedes det at gradvis nedlukke systemet. Ultimo 2015 blev systemet nedskrevet til nul kr.
Alle beløb er i årets priser
Projekterne er karakteriseret ved, at de har eget aktstykke.
For så vidt angår NemVirksomhed, så har projetet ikke eget aktstykke. Men SKAT har afgivet løfter i
forbindelse med Vækst 14. Starttidspunkt og afslutningstidspunkt er med forbehold, idet projektet har
været sat på stand-by et par måneder. Det forventes, at man genoptager projektet i løbet af marts.
25