FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 58
Offentligt

25. februar 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. marts 2016

1) Direktiv om land for land-rapportering på beskatningsområdet (DAC4)

Politisk aftale

KOM(2015) 25

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Status for det styrkede banksamarbejde (bankunionen)

Drøftelse

KOM(2015) 586, KOM(2015) 587

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Fremtiden for adfærdskodeksgruppen (erhvervsbeskatning)

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Kommissionens holdbarhedsrapport

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på G20-møde den 25.-27. februar 2016 og forberedelse af IMF- og G20-

møder den 14.-17. april 2016

Præsentation fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Europæisk semester: Landerapporter og implementering af de landespecifikke anbefa-

linger

Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

9) Makroubalanceproceduren: Rådshenstillinger

Rådshenstilling

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Makrofinansiel assistance til Tunesien 2016-2017

Forslag fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Dagsordenspunkt 5:

1. Resume

Kommissionens holdbarhedsrapport

På det kommende ECOFIN ventes vedtaget rådskonklusioner vedr. holdbarheden af EU-

landenes offentlige finanser. På baggrund af tidligere fremlagte fremskrivninger af de aldersrelate-

rede stigninger i de offentlige udgifter i de kommende årtier samt Kommissionens seneste skøn for

landenes niveau for offentlig gæld og strukturelle underskud, har Kommissionen i sin holdbar-

hedsrapport 2015 foretaget en vurdering af den langsigtede holdbarhed af EU-landenes offentlige

finanser.

Holdbarheden i EU og euroområdet er overordnet forbedret siden den seneste holdbarhedsrapport

fra 2012. En række lande har dog stadig væsentlige udfordringer.

Danmark placerer sig i den bedste kategori (”lav holdbarhedsrisiko”) både på kort, mellemlangt

og langt sigt. Danmarks holdbarhed er styrket ift. rapporten fra 2012.

2. Baggrund

Rådet ventes at drøfte de offentlige finansers langsigtede holdbarhed på baggrund

af Kommissionens holdbarhedsrapport 2015, som blev offentliggjort i januar

2016. Holdbarhedsrapporten vurderer finanspolitikkens holdbarhed i de enkelte

EU-lande (undtagen programlandene Grækenland og Cypern) samt størrelsesor-

denen af de tilpasninger i finanspolitikken, som vil være nødvendige for at adres-

sere holdbarhedsudfordringerne givet de aktuelle underskud og gældsniveauer og

de langsigtede demografiske ændringer.

Holdbarhedsrapporten tager udgangspunkt i de seneste fremskrivninger af de

aldersrelaterede ændringer i de offentlige finanser og skøn for potentiel vækst m.v.

i rapporten fra d. 12. maj 2015 om de økonomiske konsekvenser af aldring (Ald-

ringsrapporten 2015), udarbejdet af Kommissionen og den økonomisk-politiske

komité (EPC). Holdbarhedsrapporten bygger desuden på Kommissionens skøn i

efterårsprognosen fra november 2015 for hhv. udviklingen i den strukturelle saldo

i de enkelte lande og andre relevante forhold som gældsniveau, beholdning af ak-

tiver mv.

Holdbarhedsrapporten opdaterer og videreudvikler Kommissionens seneste hold-

barhedsrapport fra d. 18. december 2012. Den opdaterede holdbarhedsvurdering

vil blive taget i betragtning ved Kommissionens og Rådets vurderinger af EU-

landenes årlige stabilitets- og konvergensprogrammer.

ECOFIN ventes at vedtage rådskonklusioner om rapporten på baggrund af drøf-

telsen heraf.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

3. Formål og indhold

Holdbarhedsrapporten vurderer udfordringerne for de offentlige finanser i EU-

landene på både kort, mellemlang og lang sigt. I rapporten opgøres således føl-

gende indikatorer:

S0 (kort sigt): ”Early-warning”-indikator for kortsigtede finanspolitiske risici, be-

stående af 28 forskellige delindikatorer baseret på data for finanspolitiske og ma-

kro-finansielle samt konkurrenceevnerelaterede variable

, som empirisk har vist sig

at være gode indikatorer for tidligere perioder med finanspolitiske og finansielle

vanskeligheder. Eksempler på finanspolitiske variable er hhv. brutto- og netto-

gæld, andelen af gæld med kort løbetid og ændringer i det offentlige forbrug, mens

makro-konkurrenceevnevariable omfatter ændringen i den reale effektive valuta-

kurs, real BNP-vækst, gældsætning i den private sektor mv. En S0-indikator over

0,43

er tegn på en høj kortsigtet holdbarhedsrisiko, mens en S0-indikator under

0,43 er tegn på en lav kortsigtet holdbarhedsrisiko.

S1 og DSA (mellemlangt sigt): S1, det mellemfristede holdbarhedsgab fra 2014

frem mod 2030, er et skøn for den forbedring af den primære strukturelle saldo på

de offentlige finanser, som er nødvendig at gennemføre fra 2018 og frem mod

2022 og herefter fastholde, for at opnå et gældsniveau i 2030 svarende til Trakta-

tens referenceværdi på 60 pct. af BNP. En S1-indikator på mindre end 0,0 er tegn

på lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt. Tilsvarende er en værdi mellem 0,0

og 2,5 tegn på middel risiko, mens en værdi over 2,5 er tegn på høj risiko.

DSA-indikatoren er baseret på en gældsholdbarhedsanalyse (debt sustainability

analysis) over en tiårig periode (2017-2026), hvor gældsudviklingen vurderes på

baggrund af en række standardscenarier (med forskellige antagelser vedr. makro-

økonomiske variable såsom renteniveauer og BNP-vækst). Kommissionen vurde-

rer den finanspolitiske holdbarhed på mellemlangt sigt på baggrund af en samlet

vurdering af S1 og DSA.

S2 (langt sigt): S2 er hovedindikatoren for finanspolitisk holdbarhed på lang sigt.

S2 er et såkaldt holdbarhedsgab, dvs. et skøn for den permanente forbedring af

den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som ville være nødvendig

for at balancere nutidsværdien af alle fremtidige offentlige indtægter og udgifter,

og dermed stabilisere gældskvoten på sigt, givet de fremskrevne aldersrelaterede

udgifter, samt den nuværende offentlige gæld og dens rentebyrde

. En S2-

indikator på mindre end 2,0 er tegn på lav holdbarhedsrisiko på mellemlangt sigt.

En række af disse indikatorer indgår også i Kommissionens analyser under proceduren for makroøkonomiske ubalancer.

Denne grænseværdi er beregnet ud fra historiske mønstre i de underliggende variable forud for perioder med finanspoliti-

ske og finansielle vanskeligheder

S2 er et mål for den permanente forbedring af den primære strukturelle saldo på de offentlige finanser, som under de

givne antagelser, vil sikre balance mellem offentlige udgifter og indtægter over en uendelig tidshorisont (dvs. overholdelse

af den intertemporale budgetrestriktion), herunder inkl. de fremskrevne aldersrelaterede udgifter, samt den nuværende

offentlige gæld og dens rentebyrde. Der ligger ikke i S2 et sigte om at stabilisere den offentlige gæld på 60 pct. af BNP, som

det er tilfældet i S1.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Tilsvarende er en værdi mellem 2,0 og 6,0 tegn på middel risiko, mens en værdi

over 6,0 indikerer høj risiko.

Positive indikatorværdier indikerer uholdbarhed (behov for stramninger), mens

negative indikator-værdier indikerer overholdbarhed (i princippet mulighed for

lempelser). Jo højere værdier af S1 og S2 desto større er behovet for finanspolitisk

tilpasning, og dermed holdbarhedsrisikoen. Beregningen af S2 indebærer ikke no-

get krav til gældsudviklingen eller det endelige gældsniveau, udover at gælden på

sigt skal stabiliseres. Det betyder, at finanspolitikken ifølge S2-indikatoren kan

være holdbar, selv om gælden evt. konvergerer mod et højt niveau, herunder over

referenceværdien på 60 pct. af BNP. Det bemærkes endvidere, at S2-indikatoren

alene medregner demografiens betydning for den offentlige saldo frem til 2060.

Holdbarhedsrapporten og de tre indikatorer siger ikke noget om, i hvilket omfang

de enkelte EU-lande løbende vil overholde kravene til gæld og underskud i Stabili-

tets- og Vækstpagten. De offentlige finanser kan således være holdbare på sigt

ifølge de tre indikatorer, selvom der i en delperiode ventes meget store offentlige

underskud, som ikke er forenelige med kravene i Stabilitets- og Vækstpagten, så

længe disse underskud opvejes af overskud i andre delperioder.

Holdbarhedsrapportens resultater

Den nye holdbarhedsrapport viser, at holdbarhedsudfordringerne overordnet er

blevet mindre end i 2012

. En række lande står dog fortsat overfor store holdbar-

hedsudfordringer, navnlig på mellemlangt sigt.

I den nye rapport ligger alle lande i den bedste kategori for S0-indikatoren, hvilket

angiver

lave

holdbarhedsudfordringer på

kort sigt

(i 2009 havde halvdelen af lan-

dende en højholdbarhedsrisiko på kort sigt, mens tallet var faldet til to lande i

2012

). Dog har alle lande en vis risiko målt ved én eller flere af de 28 individuelle

delindikatorer, som indgår i S0.

Figur 1

Landenes holdbarhedsudfordring på kort sigt (Kommissionens S0-indikator)

Lav risikovurdering

Programlande indgår ikke i holdbarhedsrapporterne. Det betyder, at Grækenland og Cypern ikke indgår i 2015-rapporten,

mens Grækenland, Irland og Portugal ikke indgik i 2012-rapporten. Kroatien indgik desuden ikke i 2012-rapporten, da

landet først indtrådte i EU i 2013.

Cypern, som var et af de to lande med høj kortsigtet holdbarhedsrisiko i 2012, indgår ikke i 2015-rapporten.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke

indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012

S1-indikatoren peger på, at 11 lande har en høj finanspolitisk holdbarhedsrisiko på

mellemlangt sigt,

mens 5 lande har en middel risiko og 10 lande (heriblandt Dan-

mark) har en lav risiko. For DSA-indikatoren ses et næsten identisk billede. EU-

landene vurderes i gns. (på baggrund af S1-indikatoren) at have et holdbarhedsgab

på 2,0 pct. af BNP, mens holdbarhedsgabet i euroområdet under ét skønnes at

være 2,1 pct. af BNP. Der er således tale om en forværring af holdbarheden på

mellemlangt sigt siden rapporten fra 2012, hvor de to gab blev skønnet til hen-

holdsvis 1,8 og 1,7 pct. af BNP. Den gennemsnitlige forværring af S1-indikatoren

skyldes især, at udgangspunktet for den gennemsnitlige primære strukturelle saldo

i EU og euroområdet i dag er lavere end skønnet i rapporten fra 2012, og at den

gennemsnitlige gæld i landene i dag er højere end den var i 2012

. Lavere skøn for

de aldersrelaterede omkostninger trækker til gengæld isoleret set i retning af en

forbedret S1-indikator.

Figur 2

Landenes holdbarhedsudfordring på mellemlangt sigt (Kommissionens S1-indikator)

Lav risikovurdering

Middel

risikovurdering

Høj risikovurdering

Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke

indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012

På

langt sigt

(S2-indikatoren) vurderes et enkelt land at have en høj holdbarhedsri-

siko, 14 lande vurderes at have en middel risiko, mens 11 lande (heriblandt Dan-

mark) vurderes at have en lav risiko. EU som helhed har et langsigtet holdbar-

hedsgab på 1,7 pct. af BNP målt ved S2-indikatoren, mens euroområdet som hel-

hed har et holdbarhedsgab på 1,1 pct. af BNP. Den langsigtede holdbarhed er

således blevet styrket betydeligt ift. 2012-rapporten, hvor skønnene for EU og

euroområdet lød på henholdsvis 2,6 og 2,1 pct. af BNP. Forbedringen kan især

tilskrives landenes reformtiltag, navnlig indenfor pensionsområdet, og de senere

års finanspolitiske konsolidering i EU.

S2-indikatoren indebærer, modsat S1, ikke et krav om nedbringelse af gæld over 60 pct. af BNP. Højere gældsniveauer

kan således isoleret set medføre en forværring af S1-indikatoren uden at have en ligeså udtalt effekt på S2-indikatoren.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Figur 3

Landenes holdbarhedsudfordring på langt sigt (Kommissionens S2-indikator)

Lav risikovurdering

Middel risikovurdering

Høj

Anm.: Irland, Portugal og Grækenland var programlande i 2012, hvorfor deres holdbarhedsmål for 2012 ikke

indgår. Det samme var tilfældet for Grækenland og Cypern i 2015. Kroatien var ikke EU-medlem i 2012.

Spanien har en S2-indikator på 0,1 i 2015.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapporter fra 2015 og 2012

Holdbarhedsrapportens resultater for Danmark

Danmark klarer sig godt i analysen målt på alle indikatorerne i holdbarhedsrappor-

ten. Rapporten peger således på, at Danmark har en lav finanspolitisk holdbar-

hedsrisiko på både kort, mellemlangt og langt sigt. Mens S0-indikatoren er stort

set uændret ift. 2012-rapporten er både S1- og S2-indikatoren forbedret.

S0-indikatoren

er opgjort til 0,25 i 2016 (mod 0,24 i 2012), hvilket ligger langt fra

den kritiske grænse på 0,43. Selvom enkelte delindikatorer peger på mulige kort-

sigtede risici (navnlig størrelsen på det primære underskud, gældsætningen i den

private sektor og andelen af nødlidende lån i banksektoren) vurderes Danmark

derfor at have en lav holdbarhedsrisiko på kort sigt.

Gældsholdbarhedsanalysen

(DSA), som strækker sig over perioden 2017-2026, peger

på, at Danmarks ØMU-gæld i hovedscenariet (hvor økonomien følger Kommissi-

onens efterårsprognose 2015, og landene hver især fastholder en konstant primær

strukturel saldo efter år 2017) i denne periode vil falde med ca. 12 pct.-point (til

27 pct. af BNP) i alt ved en uændret finanspolitik.

S1-indikatoren

peger på et nega-

tivt holdbarhedsgab, dvs. i princippet et holdbarhedsoverskud, på mellemlangt sigt

på 3,3 pct. af BNP (mod et negativt gab på 2,2 pct. af BNP i 2012). Det skal be-

mærkes, at S1-gabets negative fortegn skyldes den indledningsvis lave offentlige

ØMU-gæld, som i simulationerne tillades at vokse op til Stabilitets- og Vækstpag-

tens grænse på 60 pct. af BNP. En udnyttelse af det implicitte finanspolitiske rå-

derum vil altså medføre en betydelig forøgelse af gælden fra de nuværende ca. 40

pct. af BNP og forøge tilpasningsbehovet i de såkaldte ”hængekøjeår” med store

budgetunderskud i perioden 2030-2060, hvor de strukturelle underskud ventes at

overskride budgetlovens grænse på 0,5 pct. af BNP. Det samlede billede af DSA-

og S1-indikatoren er, at Danmark (med en vis margin) har en lav holdbarhedsrisi-

ko på mellemlangt sigt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

S2-indikatoren

peger på et holdbarhedsgab på 1,2 pct. af BNP (mod 2,6 pct. af

BNP i 2012) på langt sigt. Holdbarhedsgabet og holdbarhedsrisikoen vurderes

som lave for Danmark på langt sigt.. Holdbarhedsgabet skyldes den indledende

budgetstilling på de offentlige finanser, mens budgetvirkningen af de langsigtede

demografiske ændringer skønnes at være tæt på neutral. Forbedringen siden 2012

skyldes lavere ventede aldersrelaterede udgifter end tidligere, særligt indenfor æld-

repleje. Til gengæld trækker den indledende budgetstilling på de offentlige finanser

isoleret i retning af et større holdbarhedsgab end i 2012.

S2-indikatorens holdbarhedsgab – og dermed det finanspolitiske tilpasningsbehov

- afviger fra Finansministeriets holdbarhedsberegning, der viser langsigtet hold-

barhed af de offentlige finanser. Forskellen mellem holdbarhedsberegningerne

skyldes den indledende budgetstilling på de offentlige finanser og beregningsperi-

odens længde. S2-indikatoren beregnes med udgangspunkt i et større underskud

på den strukturelle saldo end Finansministeriet vurderer. S2-indikatoren indregner

desuden alene demografiens påvirkning på de offentlige finanser frem til 2060,

hvorimod Finansministeriets holdbarhedsberegning tager højde for de demografi-

ske ændringer frem til 2100. Det betyder, at S2-indikatorens holdbarhedsgab pri-

mært afspejler de såkaldte ”hængekøjeår” i perioden 2030-2060, men ikke tager

højde for demografiens forbedring af den offentlige saldo i årene efter 2060.

Udkastet til rådskonklusioner

I udkastet til rådskonklusioner bifalder Rådet, at risici vedr. den kortsigtede fi-

nanspolitiske holdbarhed er aftaget betydeligt. Samtidig understreges det dog, at

der stadig er sårbarheder, ikke mindst i lyset af den seneste udvikling i verdens-

økonomien. Navnlig udgør de høje offentlige gældsniveauer i et antal EU-lande

sårbarheder, som kan udgøre finanspolitiske risici, hvis uroen på de finansielle

markeder tager til.

Rådet bifalder, at der i Holdbarhedsrapporten 2015 som noget nyt benyttes

gældsholdbarhedsanalyser til at vurdere holdbarheden af landenes offentlige gæld

på mellemlangt sigt. Rådet lægger vægt på, at 11 EU-lande står overfor høje hold-

barhedsudfordringer på mellemlangt sigt, og at 5 EU-lande står overfor mellem-

store holdbarhedsudfordringer på mellemlangt sigt. Dette skyldes for de fleste af

landene høje offentlige gældsniveauer, og i nogle tilfælde forværres situationen

yderligere af ventede stigninger i aldersrelaterede omkostninger.

Rådet noterer, at kun et enkelt land lader til at have høje holdbarhedsudfordringer

på langt sigt og 14 lande har mellemstore holdbarhedsudfordringer på langt sigt,

hvilket primært skyldes ventede stigninger i aldersrelaterede omkostninger. Rådet

anderkender, at den langsigtede holdbarhedsindikator (S2) skal tolkes med forsig-

tighed for lande med høj offentlig gæld, da denne indikator ikke indebærer et krav

om nedbringelse af gælden til et specifikt niveau.

Rådet fremhæver, at en passende kombination af politikker rettet mod at adresse-

re de finanspolitiske holdbarhedsudfordringer bør indarbejdes i EU’s overordnede

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

trestrengede strategi om at reducere den offentlige gæld, at øge produktiviteten og

beskæftigelsen samt at reformere pensions- sundhedspleje- og ældreplejesyste-

merne. Rådet understreger, at landene bør bruge uventede besparelser fra de nu-

værende lave statsgældsrenter til primært at konsolidere de offentlige finanser og,

afhængigt af landenes specifikke situationer, på investeringer eller strukturrefor-

mer.

Rådet understreger behovet for, at landene sikrer holdbare finanspolitiske positio-

ner, således at landene kan håndtere eventuelle økonomiske udsving i overens-

stemmelse med Stabilitets- og Vækstpagten. Rådet bekræfter at overholdelse af

EU’s finanspolitiske regler, herunder gældsreglen, er nødvendig for at sikre hold-

bare offentlige gældsniveauer. Selv i de tilfælde, hvor Kommissionens analyser

ikke umiddelbart peger på finanspolitiske holdbarhedsrisici, eller ligefrem peger på

overholdbarhed, kan generelle finanspolitiske risici (sådanne risici kan fx omfatte

et såkaldt ”hængekøjeproblem”, jf. ovenfor) nødvendiggøre yderligere konsolide-

ring og reformer i landene.

Rådet understreger, at omfattende reformer kan have en betydelig positiv effekt

på den langsigtede finanspolitiske holdbarhed givet de demografiske udfordringer.

Rådet bekræfter behovet for yderligere politiske tiltag indenfor alle aldringsrelate-

rede områder, under hensyntagen til landespecifikke situationer. Samtidig skal det

undgås at de holdbarhedsforbedrende fremskridt, der allerede er gennemført, bli-

ver rullet tilbage. Disse tiltag omfatter en hurtig implementering af de landespeci-

fikke anbefalinger under det europæiske semester.

Rådet lægger vægt på, at landene i varierende grad har behov for at tage yderligere

skridt mht. at øge den effektive tilbagetrækningsalder, bl.a. ved at undgå tidlig

tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet og at indeksere pensionsalder eller pensions-

udbetalinger til forventet levealder. Desuden opfordrer Rådet, med henvisning til

rådskonklusionerne af d. 7. december 2010, EU-landene til at finde en balance

mellem det stigende behov for offentlig sundheds- og ældrepleje over de kom-

mende årtier og behovet for at reducere høje offentlige gældsniveauer. Det under-

streger nødvendigheden af at evaluere effektiviteten i sundheds- og ældreplejesy-

stemerne og implementere de nødvendige reformer.

Rådet opfordrer landene til at vedtage holdbarhedsforbedrende strategier i deres

kommende stabilitets- og konvergensprogrammer, og EU-landene og Kommissi-

onen inviteres til at anvende holdbarhedsresultaterne i deres analyser og forslag

indenfor det europæiske semester.

Rådet inviterer Kommissionen til at opdatere sin holdbarhedsrapport i starten af

2019 på baggrund af de opdaterede skøn for aldersrelaterede udgifter i den næste

aldringsrapport, som kommer i 2018. I forlængelse heraf inviterer Rådet Kommis-

sionen og landene til at gennemføre yderligere analyser af de seneste demografiske

udviklinger, navnlig hvordan de store migrationsstrømme påvirker makroøkono-

mien og de offentlige finanser.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Bilag 1

Tabel 1

Oversigt over landenes holdbarhedsindikatorer

Kort sigt

S0-indikator

Land

Belgien

Bulgarien

Tjekkiet

Danmark

Tyskland

Estland

Irland

Spanien

Frankrig

Kroatien

Italien

Letland

Litauen

Luxembourg

Hungarn

Malta

Nederlandene

Østrig

Polen

Portugal

Rumænien

Slovenien

Slovakiet

Finland

Sverige

0,10

0,21

0,11

0,25

0,02

0,19

0,38

0,21

0,17

0,26

0,21

0,34

0,16

0,09

0,16

0,13

0,19

0,07

0,27

0,24

0,14

0,08

0,21

0,22

0,15

0,36

Høj

Lav

Høj

Lav

Middel

Lav

Middel

Høj

Lav

Høj

Lav

Høj

3,8

-1,2

-0,6

-3,3

-0,8

-4,0

2,7

2,5

4,4

4,5

4,2

-2,1

0,5

-4,4

-0,6

-0,2

0,6

1,3

1,0

4,7

1,4

3,0

-0,7

2,6

-1,3

3,3

2,5

2,4

3,2

1,2

1,7

0,7

1,0

0,1

0,6

-0,8

-0,9

0,9

2,9

4,2

1,5

4,6

4,5

2,7

3,5

0,7

4,4

6,8

3,5

3,9

2,3

3,2

Mellemlangt sigt

DSA-indikator

S1 indikator

Langt sigt

S2-indikator

Anm.: Grøn, gul og rød angiver henholdsvis en lav, middel og høj risikovurdering baseret på Kommissionens

grænseværdier. Grækenland og Cypern indgår som programlande ikke i rapporten.

Kilde: Kommissionens holdbarhedsrapport 2015

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig om rapporten.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sagen har ingen direkte samfundsøkonomiske konsekvenser. I det omfang rap-

porten og rådskonklusionerne bidrager til gennemførelsen af reformer, der for-

bedrer holdbarheden af de offentlige finanser i EU-landene, vil dette have positive

samfundsøkonomiske konsekvenser for Danmark og EU-landene som helhed.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Holdbarhedsrapporten er blevet drøftet i den Økonomisk-Politiske Komité

(EPC) d. 26.-27. januar og i den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) den

4.-5. februar 2016.

Rådskonklusionerne om holdbarhedsrapporten ventes drøftet i den Økonomisk-

Politiske Komité (EPC) d. 22.-23. februar, i den stedfortrædende Økonomiske og

Finansielle Komité (EFC-A) d. 23. februar og i den Økonomiske og Finansielle

Komité (EFC) den 25.-26. februar 2016.

Holdbarhedsrapporten er generelt blevet modtaget positivt, og der ventes generel

opbakning til indholdet af rådskonklusionerne.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter holdbarhedsrapporten, der er en værdifuld del af arbejdet med

at sikre holdbare offentlige finanser i EU-landene via konsolidering og reformer.

Regeringen noterer, at holdbarhedsrapportens vurdering af Danmarks langsigtede

holdbarhedsudfordringer umiddelbart viser et andet billede end både regeringens

vurderinger og DØR’s vurderinger, der peger på, at de offentlige finanser aktuelt

er holdbare på lang sigt. Regeringen vurderer, at det skyldes, at EU’s beregninger

af den strukturelle saldo for Danmark aktuelt ikke giver et retvisende billede af

den underliggende stilling på de offentlige finanser, og at EU’s beregninger alene

tager højde for demografiens betydning for de offentlige finanser frem til 2060.

De offentlige finanser i Danmark ville være overholdbare, hvis man foretog en

permanent forbedring af den primære offentlige saldo på linje med den forbed-

ring, som rapportens holdbarhedsindikator umiddelbart tilsiger.

Regeringen noterer, at holdbarhedsrapportens indikatorer for finanspolitisk hold-

barhed kan være indbyrdes modstridende. For lande med lav ØMU-gæld kan in-

dikatorerne implicit tilsige et finanspolitisk råderum på mellemlang sigt. En udnyt-

telse af et sådant råderum vil imidlertid kunne forstærke tilpasningsbehovet på

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

længere sigt - for Danmarks vedkommende i de såkaldte ”hængekøjeår”. Hold-

barhedsrapportens vurdering af holdbarhedsrisici kan således ikke tages til indtægt

for, at der i praksis er plads til varige finanspolitiske lempelser i Danmark.

Regeringen kan støtte udkastet til rådskonklusioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Rapporten om

de økonomiske konsekvenser af aldring (Aldringsrapporten 2015), hvis frem-

skrivninger danner grundlag for holdbarhedsrapporten, samt de tilhørende råds-

konklusioner blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for

ECOFIN d. 12. Maj 2015. 2012-udgaven af holdbarhedsrapporten og de tilhøren-

de rådskonklusioner blev forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud

for ECOFIN d. 12. februar 2013.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Dagsordenspunkt 7:

Europæisk semester: Landerapporter og implemen-

tering af de landespecifikke anbefalinger

1. Resume

Der ventes på ECOFIN en drøftelse af EU-landenes opfølgning på de landespecifikke anbefa-

linger fra 2015 med særlig fokus de anbefalinger, der relaterer sig til forbedringer af investerings-

klimaet. Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens nye landespecifikke rapporter, der

forventes offentliggjort ultimo februar 2016.

2. Baggrund

Generelt

Kommissionen ventes ultimo februar 2016 at offentliggøre én samlet økonomisk

analyse og vurdering af hvert enkelt EU-land – de såkaldte landerapporter. Lande-

rapporterne redegør for de enkelte landes generelle økonomisk-politiske udfor-

dringer, og omfatter dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på

sidste års landespecifikke anbefalinger (vedtaget endeligt i ECOFIN i juli 2015),

dels de dybdegående analyser vedrørende makroøkonomiske ubalancer for de 18

lande, der blev udpeget til sådanne analyser i varslingsrapporten 2016 (fra novem-

ber 2015). Danmark er i år ikke blevet udpeget til en dybdegående analyse. Lande-

rapporten for Danmark ventes derfor primært at fokusere på de mere generelle

økonomisk-politiske udfordringer samt opfølgningen på de landespecifikke anbe-

falinger fra 2015 til Danmark.

Det Europæiske Råd (DER) skal på topmødet 17.-18. marts 2016 vedtage konklu-

sioner med generelle økonomisk-politiske retningslinjer til EU-landene på bag-

grund af Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 og rådskonklusioner fra

bl.a. ECOFIN. ECOFIN’s konklusioner om vækstundersøgelsen blev vedtaget på

rådsmødet den 15. januar 2016.

På denne baggrund fremlægger EU-landene herefter inden udgangen af april deres

stabilitetsprogrammer (eurolande) eller konvergensprogrammer (ikke-eurolande)

samt nationale reformprogrammer (alle EU-lande), som tager højde for retnings-

linjerne fra DER og eventuelt følger op på Kommissionens landerapporter.

Landerapporterne vil sammen med EU-landenes stabilitets- og konvergenspro-

grammer og nationale reformprogrammer danne grundlaget for Kommissionens

forslag til landespecifikke anbefalinger for 2016, som ventes offentliggjort i maj.

Fokus på fremme af investeringer

Både vækstundersøgelsen 2016 fra november 2015 og den europæiske investe-

ringsplan (tredje søjle) vedtaget i 2015 har fokus på behovet for at forbedre inve-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

steringsklimaet i EU. Ifølge vækstundersøgelsen skal EU’s og de enkelte landes

økonomisk-politiske indsats sikre bedre lovgivningsmæssige rammer, forbedre og

diversificere finansieringskilder, sikre lige konkurrencevilkår i EU og fjerne inve-

steringsbarrierer, herunder barrierer for långivning til erhvervslivet. På EU-niveau

skal der derudover arbejdes videre med at færdigøre det styrkede banksamarbejde

(bankunionen), ligesom der skal sikres fremskridt med bl.a. energiunionen, det

digitale indre marked og kapitalmarkedsunionen. EU-initiativerne skal understøt-

tes af nationale tiltag og omvendt.

Kommissionen præsenterede i sammenhæng med vækstundersøgelsen 2016 et

arbejdspapir

, der i Kommissionens optik peger på centrale udfordringer for hvert

enkelt EU-land ift. at fremme investeringer. Kommissionens analyse bekræfter, at

der er store forskelle på tværs EU-landene fsva. hindringer for investeringer, og at

der derfor ikke findes en samlet løsning for alle landene. Kommissionens arbejds-

papir vurderer, at Danmark kan styrke rammerne for investeringer i kraft af re-

former af konkurrencereglerne, adgang til finansiering, samarbejdet mellem den

akademiske verden og erhvervslivet samt reguleringen af detailsektoren og bygge-

og anlægssektoren. Sidstnævnte reformområde er ligeledes afspejlet i de landespe-

cifikke anbefalinger til Danmark for 2015, vedtaget af Rådet d. 14. juli 2015, hvor

Danmark blev anbefalet at øge produktiviteten, herunder ved at mindske regule-

ring af detailsektoren og bygge- og anlægssektoren. Kommissionens arbejdspapir

peger generelt på, at lav produktivitet og kompleks og rigid sektorspecifik regule-

ring kan udgøre væsentlige barrierer for investeringer i EU-lande. De enkelte lan-

des investeringsudfordringer ventes yderligere analyseret i de kommende lande-

rapporter, herunder i landerapporten for Danmark.

Danmarks opfølgning på de landespecifikke anbefaling fra 2015, herunder anbefa-

lingen vedr. produktivitet og regulering af detailsektoren og bygge- og anlægssek-

toren, vil blive nærmere beskrevet i regeringens nationale reformprogram, der

ventes offentliggjort i april.

3. Formål og indhold

ECOFIN ventes på rådsmødet d. 8. marts at drøfte EU-landenes opfølgning på

de landespecifikke anbefalinger fra 2015 med særlig fokus de anbefalinger, der

relaterer sig til forbedringer af investeringsklimaet og dermed også til den europæ-

iske investeringsplans tredje søjle.

Det er muligt, at det nederlandske formandskab også vil lægge op til en mere ge-

nerel debat på rådsmødet om, hvordan man sikrer tilstrækkeligt ejerskab på natio-

nalt niveau til de landespecifikke anbefalinger.

Drøftelsen vil tage udgangspunkt i Kommissionens nye landespecifikke analyser

(landerapporterne), der forventes offentliggjort ultimo februar 2016.

http://ec.europa.eu/europe2020/pdf/2016/ags2016_challenges_ms_investment_environments_en.pdf

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Drøftelsen vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser. Initiativerne under

det europæiske semester ventes at have positive samfundsøkonomiske og er-

hvervsøkonomiske konsekvenser, i det omfang overvågningen gennem en konsi-

stent implementering af regler og landespecifikke anbefalinger bidrager til at un-

derstøtte makroøkonomisk stabilitet, velfungerende produkt- og servicemarkeder

samt bæredygtig vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Ikke relevant.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til de landespecifikke økonomiske analyser kendes

endnu ikke. Der er generel enighed blandt EU-landene om behovet for at forbed-

re investeringsklimaet i EU, herunder ved at forbedre de lovgivningsmæssige

rammer på både nationalt og europæisk plan.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter, at der i Rådet sættes øget fokus på EU-landenes implemente-

ring af de landespecifikke anbefalinger. Regeringen støtter også det fortsatte fokus

på at fremme investeringer i EU. Regeringen finder generelt, at fremme af investe-

ringer først og fremmest handler om at skabe sunde rammebetingelser for at mo-

bilisere private investeringer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg. Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse 2016 og varslingsrapporten under makroubalance-

proceduren for 2016 blev forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN

d. 15. januar 2016.

Vækstundersøgelsen (inkl. Kommissionens arbejdspapir om investeringsudfor-

dringer) og varslingsrapporten har ligeledes været forelagt Folketingets Europaud-

valg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d. 11. december

2015 som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Dagsordenspunkt 8:

1. Resume

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Kommissionen vil muligvis offentliggøre et udspil vedrørende implementering af den korrigerende

del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på eksisterende henstillinger og evt. tildeling af

nye henstillinger.

Det er muligt, at udspillet vil vedrøre Portugal, som har en henstilling om at bringe det offentlige

underskud under 3 pct. af BNP senest i 2015, men ifølge Kommissionens vinterprognose fra d.

4. februar 2016 skønnes at have haft et underskud på 4,2 pct. af BNP i 2015. Det er også

muligt, at Kommissionens udspil vil vedrøre Spanien, som har en henstilling med frist i 2016,

men ifølge vinterprognosen ikke ser ud til at leve op til målene for den faktiske saldo i 2015 og

2016.

Derudover vil Kommissionen muligvis samtidig følge op på situationen i de syv andre lande med

henstillinger (Cypern, Grækenland, Irland, Slovenien, Kroatien, Frankrig og Storbritannien) og

eventuelt tildele nye henstillinger på baggrund af Kommissionens vinterprognose af 4. februar

2016. Irland og Slovenien ser ifølge vinterprognosen ud til at have bragt deres underskud hold-

bart under 3 pct. af BNP til fristen i 2015, men deres henstillinger kan dog ikke blive ophævet

på nuværende tidspunkt, da de endelige regnskabstal, som kræves for en ophævelse, først forelig-

ger i forbindelse med Kommissionens forårsprognose (ventes i maj).

2. Baggrund

Det ventes, at Kommissionen vil offentliggøre et udspil vedrørende implemente-

ring af den korrigerende del af Stabilitets- og Vækstpagten, dvs. opfølgning på

eksisterende henstillinger og evt. tildeling af nye henstillinger, ultimo februar eller

primo marts.

3. Formål og indhold

Det vides endnu ikke, hvilke lande Kommissionens eventuelle udspil angående

implementering af Stabilitets- og Vækstpagten vil omhandle.

Det er dog muligt, at et udspil vil vedrøre

Portugal,

som har en henstilling om at

bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP senest i 2015. I Kommissio-

nens vinterprognose fra d. 4. februar 2016 skønnes underskuddet at have udgjort

4,2 pct. af BNP i 2015, og Portugal ser dermed ikke ud til at have fået nedbragt

underskuddet tilstrækkeligt til fristen. Skønnet er forværret kraftigt siden Kom-

missionens efterårsprognose fra d. 5. november 2015, hvor det lød på 3,0 pct. af

BNP og således var i overensstemmelse med henstillingen. Forværringen på 1,2

pct. af BNP kan især henføres til udgifter ifm. en nødlidende bank (Banif) i slut-

ningen af 2015.

Det er muligt, at et udspil også vil vedrøre

Spanien,

som har en henstilling om at

bringe det offentlige underskud under 3 pct. af BNP senest i 2016. Ifølge Kom-

missionens vinterprognose ventes Spaniens underskud at have udgjort 4,8 pct. af

BNP i 2015 og at ville udgøre 3,6 pct. af BNP i 2016. Sådanne underskud vil ud-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

gøre en lille forværring ift. skønnene i efterårsprognosen 2015 og vil ligge et styk-

ke over henstillingens krav om underskud på højst 4,2 og 2,8 pct. af BNP i hhv.

2015 og 2016.

Derudover vil Kommissionen muligvis samtidig følge op på situationen i de syv

andre lande med henstillinger (Cypern,

Grækenland, Irland, Slovenien, Kroatien, Frank-

rig

Storbritannien)

og eventuelt tildele nye henstillinger på baggrund af Kommis-

sionens vinterprognose af 4. februar 2016.

Irland og Slovenien ser ifølge vinterprognosen ud til at have bragt deres under-

skud under 3 pct. af BNP i 2015, som også er friståret i deres henstillinger. Hen-

stillinger kan dog kun ophæves på baggrund af regnskabstal (dvs. ikke de nuvæ-

rende foreløbige tal) for underskuddet, som først er tilgængelige i Kommissionens

forårsprognose, som ventes i maj.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ikke relevant.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på

den samlede økonomiske udvikling i Europa, herunder tilliden til finanspolitikken.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige landes holdninger til sagen kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-

nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, således at

der sikres en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og

man forebygger nye gældskriser.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sager under dagsordenspunktet

Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

er løben-

de forelagt Folketingets Europaudvalg forud for ECOFIN-møderne. De aktuelle

henstillinger er alle tildelt og behandlet i perioden 2008-15.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Dagsordenspunkt 9:

1. Resume

Makroubalanceproceduren: Rådshenstillinger

Kommissionen vil muligvis stille forslag om opfølgning på de dybdegående analyser vedr. makro-

økonomiske ubalancer, som vil være indeholdt i de landespecifikke rapporter, der ventes offentlig-

gjort ultimo februar 2016, fx forslag om henstillinger til individuelle EU-lande om korrektion

af makroøkonomiske ubalancer. Kommissionen har ikke tidligere stillet forslag om henstillinger

til enkelte EU-lande. Danmark er ikke aktuelt udpeget til en dybdegående analyser.

2. Baggrund

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imbalance Procedure’, MIP) udgør

rammen for samarbejdet i EU om systematisk overvågning, forebyggelse og kor-

rektion af makroøkonomiske ubalancer. Formålet er, at man på et tidligt tidspunkt

skal kunne identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne øko-

nomiske ubalancer, eller gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig

eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem. MIP’en operationali-

seres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal øko-

nomiske indikatorer, som skal give en indledende indikation på ubalancer.

Kommissionen offentligjorde værdier for indikatorerne i scoreboardet i sin sene-

ste årlige varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’, AMR) den 26. november

2015. 18 lande vurderes i dette års varslingsrapport at have eller være i fare for at

blive påvirket af ubalancer og udpeges derfor til en dybdegående analyse. De dyb-

degående analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ulti-

mo februar. I kraft af disse dybdegående analyser gennemføres en grundigere vur-

dering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og

risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger, hvor

Kommissionens udspil ventes i maj og ECOFIN’s behandling ventes på rådsmø-

det 17. juni. De dybdegående analyser vil alternativt kunne give anledning til

egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens

korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter.

Hvis der vurderes at foreligge særligt alvorlige ubalancer, kan der således åbnes en

procedure, hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling

til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. Det pågældende land skal

i givet fald fremlægge en handlingsplan om sin opfølgning på henstillingen, og

Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågældende land har taget effekti-

ve tiltag mhp. korrektion af ubalancerne. Kommissionen har ikke tidligere stillet

forslag om henstillinger til enkelte EU-lande.

3. Formål og indhold

18 lande vurderes i varslingsrapporten for 2016 at have eller være i fare for at blive

påvirket af makroøkonomiske ubalancer og blev derfor udpeget til en dybdegåen-

de analyse. De dybdegående analyser vil indgå i Kommissionens landerapporter

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

for hvert enkelt EU-land, der offentliggøres ultimo februar. Foruden de 16 lande

der blev identificeret til at have ubalancer i de dybdegående analyser fra 2015

(Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal, Belgien, Tyskland, Ungarn, Ir-

land, Nederlandene, Rumænien, Spanien, Slovenien, Finland, Sverige og Storbri-

tannien), blev også Østrig og Estland udpeget til en dybdegående analyse i år.

Danmark blev ikke udpeget til en dybdegående analyse.

Hvis Kommissionen stiller forslag om henstillinger om korrektion af makroøko-

nomiske ubalancer til et eller flere af de relevante lande, ventes ECOFIN at drøfte

og evt. vedtage disse henstillinger.

De 16 lande, der var genstand for dybdegående analyser i 2015, modtog generelt

landespecifikke anbefalinger relateret til deres respektive ubalancer (men ikke

egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne). Landenes ubalancer, som

blev identificeret i de dybdegående analyser i 2015, blev af Kommissionen katego-

riseret som angivet i

tabel 1.

Der foreligger ikke oplysninger om, hvilken kategori-

sering Kommissionen vil anvende ifm. de kommende dybdegående analyser.

Tabel 2

EU-kommissionens konklusion i dybdegående analyser, 2015

Konklusion

Ubalancer

Ubalancer der kræver beslutsomme tiltag

Alvorlige ubalancer der kræver beslutsomme tiltag

Lande

Belgien, Nederlandene, Sverige, Rumænien,

Finland, Storbritannien

Tyskland, Irland, Spanien, Ungarn, Slovenien

Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portugal,

Kilde: EU-Kommissionen

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Henstillinger om korrektion af ubalancer til øvrige EU-lande vil ikke i sig selv

have økonomiske konsekvenser for Danmark. Det makroøkonomiske samarbej-

de, som makroubalanceproceduren er en del af, vil kunne have positive sam-

fundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning bidrager til at

understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og beskæftigelse

i EU.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

De øvrige EU-landes holdning til sagen kendes endnu ikke.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter en troværdig og konsistent implementering af reglerne i det

økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren. Regeringen venter

at kunne støtte eventuelle forslag fra Kommissionen om henstillinger til specifikke

EU-lande, hvis ubalancerne er tilstrækkeligt alvorlige.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om Kommissionens varslingsrapport

2016 forud for ECOFIN den 8. december 2015 og Rådets konklusioner om vars-

lingsrapporten forud for ECOFIN den 15. januar 2016.

Varslingsrapporten har endvidere været forelagt Folketingets Europaudvalg og

Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samrådet d. 11. december 2015 som

led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Dagsordenspunkt 10:

1. Resume

Makrofinansiel assistance til Tunesien 2016-2017

EU-kommissionen har d. 12. feb. 2016 efter anmodning fra Tunesien fremsat et forslag om

yderligere makrofinansiel assistance (MFA) til Tunesien på 500 mio. euro i form af lån, hvoraf

der foreslås tilsagn om 350 mio. euro i 2016 og 150 mio. euro i 2017. Udgifterne forbundet

med lånetilsagnet afholdes som udgangspunkt indenfor EU’s eksisterende budgetrammer. For-

slaget forventes at komme til vedtagelse i Rådet maj 2016.

2. Baggrund

Tunesien er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan dermed komme i betragt-

ning til makrofinansiel assistance (MFA), som er bistand til at lette kortvarige be-

talingsbalancevanskeligheder i tredjelande

som supplement til lån fra den interna-

tionale valutafond (IMF).

Der ydes i forvejen MFA til Tunesien, som i maj 2014 fik godkendt et MFA lån

på i alt 300 mio. euro. De første 100 mio. euro af MFA lånet blev udbetalt i maj

2015, idet Tunesien havde efterlevet betingelserne for udbetalingen. Anden del på

ligeledes 100 mio. euro blev udbetalt i december 2015 efter tilsvarende opfyldelse

af næste sæt programbetingelser. Det forventes, givet at betingelserne for lånet

fortsat opfyldes, at den tredje og sidste andel af 100 mio. euro udbetales i 2. kvar-

tal 2016. I overensstemmelse med aftalen er Tunesien endnu ikke begyndt at af-

drage på det eksisterende MFA lån, som har en løbetid på 15 år. MFA-lånet blev

ydet parallelt med et IMF-program til Tunesien på 1,75 mia. USD for perioden

2013-2015. Det eksisterende IMF-program er blevet forsinket, idet Tunesien har

haft vanskeligt med at opfylde programbetingelserne. Indtil videre har Tunesien

fået udbetalt 1,5 mia. USD og givet at programbetingelser opfyldes forventes det,

at sidste del af lånet udbetales i 1. kvartal 2016. IMF og Tunesien har i december

2015 påbegyndt forhandlinger om et nyt lån.

Kommissionen begrunder det aktuelle forslag til yderligere makrofinansiel assi-

stance på 500 mio. euro til Tunesien med, at en række forhold har haft betydeligt

negativ påvirkning på landets økonomiske vækst, de offentlige finanser og beta-

lingsbalancen. Tunesien påvirkes af ustabiliteten og konflikten i regionen, herun-

der tilstrømning af flygtninge fra Libyen. Yderligere har Tunesien oplevet en øko-

nomisk nedgang efter terrorhandlinger i 2015, som især har påvirket landets turist-

og transportbranche samt udenlandske investorers tiltro til Tunesiens økonomi.

I lyset af bl.a. de politiske reformer i 2014 og det igangværende økonomiske op-

sving i EU (som er Tunesiens største handelspartner) var der positive udsigter for

tunesisk økonomi i begyndelsen af 2015, men skønnet for den økonomiske vækst

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU.

MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA

kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal supplere og på visse områder sikre

egen merværdiskabelse ved EU-involvering ift. IMF-programmer. MFA søger merværdiskabelse gennem initiativer, der kan

understøtte makroøkonomisk stabilitet, herunder en holdbar betalingsbalanceudvikling.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

i 2015 er siden da blevet betydeligt nedjusteret med 2,5 pct. point til nu 0,5 pct.

Det ventes, at væksten vil øges i 2016 og 2017, jf. tabel 1. Vækstskønnene er for-

bundet med betydelig usikkerhed og forudsætter, at der ikke sker yderligere nega-

tive stød til økonomien samt at der sker en langsom forbedring af turistbranchen

og en normalisering af den indenlandske produktion i Tunesien.

Tabel 3

Tunesien, makroøkonomiske indikatorer 2013-2017

2013

BNP pr. indbygger (USD)

Real BNP-vækst (pct.)

Indbyggertal (mio. pers.)

Arbejdsløshed

(procent af arbejdsstyrken)

4.317

2,3

10,9

15,3

2014

4.415

2,3

11,1

15,3

2015

(forventet)

4.075

0,5

11,2

15,0

2016

2017

(forventet) (forventet)

4.106

2,5

11,2

14,0

4.201

4,0

11,3

13,0

Offentlige indtægter og udgifter

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Samlede offentlige indtægter inkl.

bistand (pct. af BNP)

Samlede offentlige udgifter (pct. af

BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig saldo ekskl. bistand

(pct. af BNP)

Strukturel saldo

(pct. af BNP)

44,3

23,7

29,8

-6,0

-6,2

-5,1

50,1

24,5

28,1

-3,7

-4,1

-4,2

54,0

22,9

28,4

-5,4

-5,8

-4,7

53,1

23,4

27,5

-4,1

-4,3

-4,2

58,1

23,7

27,4

-3,7

-3,9

-3,4

Eksterne indikatorer

Betalingsbalancens løbende poster

inkl. bistand (pct. af BNP)

Gæld til udlandet (pct. af BNP)

Internationale reserver (USD mia.)

Internationale reserver

(i måneders import)

Direkte udenlandske indgående

investeringer (USD mia.)

-8,3

54,2

7,7

3,4

1,1

-8,9

56,2

7,7

4,0

2,2

-8,8

61,6

7,5

4,1

2,6

-7,9

67,7

8,5

4,5

2,6

-6,9

70,6

9,1

4,6

2,6

Anm.:

Ekslusive bank rekapitaliseringsomkostninger og engangsudgifter til energisubsidier.

Kilde: International Monetary Fund (IMF) seneste estimater, nov. 2015.

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 209 og vedtages efter den almindelige lov-

givningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Tunesien har i august 2015 anmodet EU om yderligere makrofinansiel assistance

(MFA) på 500 mio. euro i form af et lån.

Kommissionen har d. 12. feb. 2016 fremsat et forslag om makrofinansiel assi-

stance til Tunesien på 500 mio. euro i form af lån over tre udbetalinger: 200 mio.

euro i midten af 2016, 150 mio. euro i 4. kvartal 2016, og tredje udbetaling af lige-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

ledes 150 mio. euro i første halvdel af 2017. Med det aktuelle forslag vil EU’s sam-

lede udestående MFA-lån til Tunesien således udgøre 800 mio. euro.

IMF skønner, at Tunesien samlet set har et finansieringsbehov på 5,1 mia. USD

over perioden 2016-2017,

jf. tabel 2.

Det betydelige finansieringsbehov skyldes

primært tre faktorer; et stort underskud på betalingsbalancens løbende poster,

behovet for at opbygge udenlandske reserver over perioden 2016-2017, og for-

ventninger til store afdragsbetalinger på eksisterende IMF-lån, specielt i 2017. Når

der tages højde for nettoudbetalinger fra eksisterende og skøn for kommende

IMF-programmer samt udbetalinger fra Verdensbanken vil Tunesien have et for-

ventet umiddelbart residualt finansieringsbehov på 2,9 mia. USD over perioden

2016-2017. Kommissionens skønner, at yderligere MFA på 500 mio. euro vil

dække 19 pct. af dette forventede residuale finansieringsbehov over perioden

2016-2017. Det forventes, at Tunesien vil modtage 200 mio. USD i bistand via

EU’s samt i alt 750 mio. USD fra øvrige bidragsydere over perioden 2016-2017.

Der er endnu ikke endelig klarhed over, hvordan det øvrige residuale finansie-

ringsbehov (på skønsmæssigt 1,3 mia. USD over perioden 2016-2017) vil blive

dækket.

Tabel 4

Skøn for Tunesiens eksterne finansieringskilder og finansieringsbehov

Mio. USD

Samlet finansieringsbehov

Nettoudbetalinger fra eksisterende

og kommende IMF-programmer

Udbetalinger fra Verdensbanken

Umiddelbart residualt

finansieringsbehov

Forventninger til

Finansieringskilder (mio. USD)

EU’s eksisterende MFA lån

Forslag til yderligere MFA lån

EU bistand (gennem budgettet)

Afrikanske Udviklingsbank

Internationale obligationer med

amerikansk garanti

I alt

Skøn for øvrigt residualt

finansieringsbehov

2016

2.683

765

500

1.418

2017

2.431

478

500

1.453

Total

2016-2017

5.114

1.243

1.000

2.871

Andel af samlede

residuale

finansierings-

behov

2016-2017

19%

17%

56%

44%

2016

2017

Total

2016-2017

110

385

(350 mio. EUR)

100

250

500

1.345

165

(150 mio. EUR)

100

265

1.188

110

550

(500 mio. EUR)

200

250

500

1.610

1.261

Anm.

Inkluderer Kommissionens skøn for størrelsen på det nye IMF-lån. Det er lagt til grund, at IMF yder nye

lån af samme årlige størrelsesorden i 2016 og 2017 som de eksisterende lån.

Kilde: International Monetary Fund (IMF) seneste estimater, nov. 2015, EU-Kommissionens og egne beregninger.

Tunesiens første frie og demokratiske valg fandt sted i 2011 og landet har ifølge

Kommissionen taget væsentlige skridt til politiske reformer for at styrke de demo-

kratiske institutioner og mekanismer, herunder en ny forfatning i 2014 og indfø-

relsen af et parlamentarisk flerpartisystem, retsstatsprincippet og respekt for men-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

neskerettighederne. Kommissionen bemærker samtidig, at Tunesiens vej til et

fuldt udviklet demokrati indebærer udfordringer og er behæftet med usikkerhed.

MFA-lånet vil overordnet set understøtte en fortsat demokratisk udvikling og

økonomisk fremgang i Tunesien. MFA-lånet vil kunne understøtte de reformer i

Tunesien, som er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de reformer, der aftales

og allerede er aftalt med EU som betingelse for assistancen,

jf. nedenfor.

Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA

Det aktuelle MFA-lån til Tunesien vil ligesom det foregående være betinget af

eksistensen af og den løbende opfyldelse af et IMF-låneprogram. Tunesien og

IMF indledte i december 2015 forhandlinger om et nyt fireårigt lån i forlængelse

af det foregående IMF-program. Forhandlingerne ventes afsluttet i foråret 2016.

MFA-lånet til vil blive stillet til rådighed for Tunesien for en toårig periode. MFA

og den løbende udbetaling af assistancen vil være betinget af efterlevelsen af de

nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum (”Me-

morandum of Understanding” (MoU)), som aftales mellem Tunesien og EU.

Aftalememorandummet forventes at fokusere på Tunesiens gennemførelse af

strukturelle reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse og givetvis bygge

på de eksisterende krav til reformer fra det første MFA-lån og komplementere

betingelserne i de parallelle IMF-programmer. Programbetingelserne vil kunne

fokusere på bedre styring af de offentlige finanser, reformer af skattesystemet,

styrkelse af sociale sikringsnet, arbejdsmarkedsreformer, reformer af den finansiel-

le sektor og reformer, der bidrager til bedre rammevilkår for handel og investerin-

ger.

Retningslinjer for MFA

Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for at

yde MFA-lån til Tunesien er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at forslaget

om MFA til Tunesien er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier

, så

assistancen vil være af ekstraordinær karakter, komplementere finansiering fra

IMF, være betinget af opfyldelsen af nærmere fastlagte økonomisk-politiske betin-

gelser og eksistensen af særlige politiske forudsætninger, herunder demokratiske

værdier, samt respekt for menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Kommissi-

onen bemærker, at man i hele perioden, hvor MFA stilles til rådighed, løbende vil

kontrollere og evaluere overholdelsen af disse betingelser.

Risici forbundet med yderligere MFA til Tunesien

Givet den aktuelle situation i Tunesien og regionen er der betydelige risici forbun-

det med, at EU giver yderligere MFA til Tunesien. Kommissionen vurderes såle-

des at være risiko for, at Tunesien ikke vil være stand til at tilbagebetale lånene fra

Genval-kriterierne er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i 2011, og fastlægger de overordnede

kriterier for EU’s makrofinansielle assistance til tredjelande.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

EU helt eller delvist, og risiko for, at Tunesien ikke eller utilstrækkeligt efterlever

programbetingelserne.

4. Europa-Parlamentets holdning

Ydelsen af MFA-lån besluttes i den almindelige lovgivningsprocedure med Euro-

pa-Parlamentet som medlovgiver. Europa-Parlamentets holdning til Kommissio-

nen forslag om MFA til Tunesien kendes endnu ikke. Parlamentet ventes umid-

delbart at støtte forslaget.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ved MFA til Tunesien i form af lån får Kommissionen tildelt beføjelser til at op-

tage et lån på kapitalmarkederne på vegne af EU, som vil kunne videreformidle

låneprovenuet til Tunesien på lignende vilkår. Tilbagebetalingen af de af Kommis-

sionen optagne lån garanteres af EU-budgettet. Der vil være en reel udgift for

EU-budgettet alene i det tilfælde, hvor Tunesien ikke lever op til sine forpligtigel-

ser overfor EU i forhold til tilbagebetaling af MFA og garantien fra EU-budgettet

derfor må aktiveres.

Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Tunesien tilføres garantifonden på

EU-budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om opret-

telse af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til

garantifonden sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.

I dette tilfælde med et lån på 500 mio. euro, vil i alt 45 mio. euro (9 pct. af 500

mio. euro) således skulle tilføres garantifonden (hhv. 31,5 mio. euro i 2018 og 13,5

mio. euro i 2019). Kommissionen lægger op til, at de 45 mio. euro finansieres in-

den for de eksisterende budgetmæssige rammer.

Tunesiens eventuelle manglende tilbagebetaling af et yderligere MFA-lån vil have

statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-budgettet.

Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et MFA-lån på

500 mio. euro garanterer Danmark således for ca. 75 mio. kr. via EU’s budget,

heraf ca. 7 mio. kr. til garantifonden.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Tu-

nesien, idet MFA bidrager til at understøtte landets makroøkonomiske og finan-

sielle stabilitet, herunder bl.a. sikre en holdbar betalingsbalanceudvikling.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 58: Samlenotat rådsmøde (ECOFIN) den 8. marts 2016

Forslaget ventes i tråd med EU’s og Danmarks interesser at støtte den demokrati-

ske udvikling og økonomiske fremgang i Tunesien, som blandt andet påvirkes af

ustabiliteten og konflikten i regionen.

I det omfang forslaget bidrager til en tættere økonomisk integration mellem Tune-

sien og EU, kan forslaget potentielt også have positive samfundsøkonomiske kon-

sekvenser i EU-landene. Omkring 65 pct. af Tunesiens import kommer fra EU og

ca. 70 pct. af Tunesiens samlede eksport går til EU. Tunesien har ligeledes en tæt

forbindelse til EU i forhold til bl.a. direkte investeringer i Tunesien.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at kunne støtte Kommissionens forslag om MFA-lån

til Tunesien.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker at bistå den demokratiske og økonomiske udvikling i Tunesien,

som på nuværende tidspunkt er særligt udfordret af urolighederne i regionen.

Regeringen støtter Kommissionens forslag om MFA til Tunesien i størrelsesorde-

nen 500 mio. euro i form af lån.

Regeringen lægger vægt på, at der opnås endelig afklaring om en holdbar plan for

finansiering af Tunesiens finansieringsbehov for perioden, hvor MFA stilles til

rådighed. Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering i Tune-

sien som en forudsætning for MFA og på at Tunesien lever op til de med EU

aftalte reformbetingelser for assistancen. Det har betydning for, om hjælpen får en

varig positiv virkning.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget om MFA til Tunesien afholdes

inden for EU’s eksisterende budgetrammer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.