Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 42
Offentligt
1588522_0001.png
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
15. januar 2016
På baggrund af KL’s foreløbige budgetoplysninger den 15. oktober 2015, der viste
en overskridelse af de samlede aftalte rammer for 2016 på ca. 150 mio. kr., anmo-
dede Finansministeriet om Finansudvalgets tilslutning til at nedsætte statens til-
skud til kommunerne for 2016 svarende til det beløb, hvormed de korrigerede
budgetter måtte overstige de aftalte rammer. Modregningen skulle foretages så-
fremt kommunernes korrigerede budgetter for serviceudgifter og anlægsudgifter
for 2016 oversteg de rammer, der var forudsat ved indgåelse af aftalen mellem
regeringen og KL af 3. juli 2015 om kommunernes økonomi for 2016 (akt nr. 20
af 19. november 2015).
Regeringens stillingtagen til budgetresultatet har afventet de endelige budgettal fra
Danmarks Statistik. Danmarks Statistik har d. 15. januar offentliggjort de endelige
budgetter for 2016. Opgørelsen af de endelige budgetter viser, at kommunernes
budgetter for serviceudgifter og anlægsudgifter for 2016 under ét overstiger de
aftalte rammer med ca. 5 mio. kr.
Det følger af akt. nr. 20 af 19. november 2015, at kommunerne forud for en kol-
lektiv nedsættelse af statens tilskud til kommunerne ville få mulighed for at revur-
dere de vedtagne budgetter for 2016, så de samlede budgetter for serviceudgifter-
ne og anlægsudgifterne kunne komme i overensstemmelse med de forudsatte ud-
giftsrammer.
Det er regeringens vurdering, at det administrative ressourceforbrug forbundet
med en revurdering af budgetterne i kommunerne ikke står mål med størrelsen af
aftaleoverskridelsen.
Regeringen vil med henvisning til ovenstående undlade at anmode kommunerne
om at revurdere budgetterne for 2016 og på den baggrund ikke nedsætte statens
tilskud til kommunerne for 2016. Regeringen vil i stedet tage den endelige budget-
opgørelse til efterretning.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk