FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 38
Offentligt

Status for anlægs- og byggeprojekter

Transport- og Bygningsministeriet

2. halvår 2015

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

Status for anlægs- og byggeprojekter

Transport- og Bygningsministeriet

2. halvår 2015

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

Indhold

3.1

3.1.1.

INDLEDNING ...................................................................................................... 8

STATUS FOR TRÆK PÅ DEN CENTRALE ANLÆGSRESERVE.............................. 10

JERNBANER ....................................................................................................... 12

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet ................................................................. 14

Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn transportpolitik ...................................................... 15

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mellem Ringsted og Odense ... 15

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn ........................................................... 15

Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup .................................................. 16

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg .............................................................. 16

Niveaufri udfletning Ringsted Øst ....................................................................................................... 17

3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK .....................................................................................................18

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg ................................................. 18

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Aalborg.......................................................................... 18

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af Nordvestbanen ................................. 19

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn ................................................................... 20

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer ...................................................................................... 20

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus ............................................................................. 20

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn ...................................................................................... 21

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord ............................................................................... 21

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen Østerport-Helsingør ............................... 21

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger ............................................................. 22

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg .................................................................................. 23

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund ..................................................................................... 23

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet ............................................................. 23

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor ..................................................................................... 23

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg...........................................................................24

Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland .............................................................. 24

Analyse til fremme af gods på bane..................................................................................................... 25

3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik ....................................................................... 26

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa.....................................................................................26

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer ...................................................................26

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen ............................................ 27

Nyt vendespor ved Enghave Station ................................................................................................... 27

Esbjerg Nærbane, inkl. lokalisering af Jerne station .........................................................................28

Flytning af Herlev Station....................................................................................................................28

Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge ...........................................................28

Ny station ved Kalundborg Øst ...........................................................................................................29

3.2

Projekter under gennemførelse ............................................................................................................... 30

Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød) ............................................................................. 30

Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens .......................................................................................................... 31

Opgradering af Hobro-Aalborg .......................................................................................................... 32

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov ................................................................................................ 33

Ny bane København-Ringsted ............................................................................................................. 34

Signalprogrammet ............................................................................................................................... 35

Fordelingsstation Vestfyn ....................................................................................................................39

Elektrificering hhv. hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-Næstved .......................... 39

Elektrificering af Fredericia - Aalborg ............................................................................................... 40

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg ....................................................................................................... 41

Yderligere udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal ......................................................... 41

3.3

Fornyelsesprojekter på baneområdet ...................................................................................................... 43

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe ......................................................................................... 43

Sporombygning Taulov-Padborg ........................................................................................................44

Sporombygning Odense - Fredericia...................................................................................................44

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup .................. 45

Sporombygning af Køge Bugt-banen ..................................................................................................46

Sporfornyelsesprojekt Nyborg-Odense ............................................................................................... 46

3.4

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet ............................................................................................ 48

4.1

VEJE .................................................................................................................. 49

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet ................................................................... 50

VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg ........................................................................................50

3. Limfjordsforbindelse ........................................................................................................................ 51

VVM af omfartsvej ved Haderup ......................................................................................................... 52

VVM af Ribe Omfartsvej ...................................................................................................................... 52

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede ................................................................................ 53

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning .................................................................. 53

4.2

Anlægsprojekter på vejområdet............................................................................................................... 54

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3 ......................................................................................................... 55

Middelfart-Nørre Aaby (udbygning af motorvejen på Vestfyn, 1. etape) ......................................... 55

Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej ................................................................................... 55

Sdr. Borup-Assentoft (nordligt hængsel til Djursland) ...................................................................... 56

Udbygning af Motorring 4 omkring København ................................................................................ 56

Omfartsvej ved Nykøbing Falster ........................................................................................................ 57

Motorring 4-Tværvej N (Frederikssundmotorvejens 2. etape) .......................................................... 57

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen) .................................................................................................58

Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape) ............................................58

Nordlig omfartsvej ved Næstved ......................................................................................................... 59

Tilslutningsanlæg ved Odense ............................................................................................................. 59

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro) ....................................................................................... 60

Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape) ................................................ 61

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape) ............................................................................................... 63

Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-forbindelsen) ..................................................................63

Storstrømsbroen ...................................................................................................................................64

4.3

Større bygværker ...................................................................................................................................... 66

Skibsstødssikring ..................................................................................................................................66

Mønbroen .............................................................................................................................................. 67

Spunsvæggen på Lyngbyvej ................................................................................................................ 67

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

4.4

Efterslæbsnedbringning mv. ................................................................................................................... 69

BYGNINGER ....................................................................................................... 71

Niels Bohr Bygningen........................................................................................................................... 72

Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen) ................................................ 73

Udbygning af Københavns Universitet, Amager - 3. etape ................................................................ 74

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset .......................................................... 75

Copenhagen Plant Science Center 1 ..................................................................................................... 75

Pharma Science Building ..................................................................................................................... 76

Renovering af laboratorier på Risø ..................................................................................................... 77

OPP-projekter ....................................................................................................................................... 78

LETBANER ......................................................................................................... 79

Aarhus Letbane ..................................................................................................................................... 79

Odense Letbane ..................................................................................................................................... 81

Letbane på Ring 3 .................................................................................................................................82

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet .......................................................83

FEMERN BÆLT.................................................................................................. 85

Kyst til kyst-forbindelsen .....................................................................................................................85

Danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen ....................................................89

METROEN ......................................................................................................... 92

Cityringen .............................................................................................................................................92

Nordhavnsafgreningen ........................................................................................................................ 99

Sydhavnsmetroen ............................................................................................................................... 101

Perrondøre .......................................................................................................................................... 102

PULJEPROJEKTER PÅ TRANSPORTOMRÅDET ................................................ 104

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik .................................................................... 105

Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik .........................................112

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK ......................................................................................114

Pulje til overkørsler ............................................................................................................................. 115

10.

BILAG ............................................................................................................... 116

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på baneområdet .......................................................... 116

Bilag 2: Foreløbig plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på fjernbanen .............................................. 117

Bilag 3: Foreløbig plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på S-banen ................................................... 118

Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområdet .......................................................................... 119

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

7/120

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

8/120

1. Indledning

Status for anlægs- og byggeprojekter for 2. halvår 2015, herefter Anlægsstatus, giver en

orientering til Folketingets Finansudvalg og Folketingets Transport- og Bygningsudvalg

om status og udvikling i anlægsprojekter på transportområdet under Transport- og Byg-

ningsministeriet. Som noget nyt med Anlægsstatus for 2. halvår indgår der også en sta-

tus for byggeprojekter under Bygningsstyrelsen. Forbruget for igangværende projekter

er opgjort pr. 30. september 2015. Der afrapporteres på projekter igangsat med aftalerne

om en grøn transportpolitik, om bedre og billigere kollektiv trafik, Togfonden DK, fi-

nanslovsaftaler, samt tidligere igangsatte projekter.

Tabel 1.1: Transportpolitiske aftaler indgået siden 2009 med relevans for Anlægsstatus

Aftale

Aftale om en grøn transportpolitik

Aftale om en moderne jernbane

Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer

Aftale om tillæg til aftale om nye initiativer som led i udmøntningen

af puljer

Aftale om visse vejprojekter

Aftale om bedre veje mv.

Dato

29. januar 2009

22. oktober 2009

2. december 2009

Forligskreds

Grøn transportpolitik

Grøn transportpolitik, dog uden

Radikale Venstre

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Togfonden DK

Grøn transportpolitik

Forligskredsen bag Lov om en

Cityring (lov nr. 552 af 6. juni

2007), dog uden De Konservative

Bedre og billigere kollektiv trafik

Aftale om fremrykning af indsatsen i 2010 for mere cykeltrafik og

om modulvogntog

Aftale om bedre mobilitet

Aftale om forstærket indsats mod spøgelsesbilisme og bedre

sikkerhed i overkørsler

Aftale om Hypercard, busser, trafiksikkerhed, støjbekæmpelse mv.

Aftale om udmøntning af puljer til nye initiativer på transportområ-

det

Aftale om elektrificering af jernbanen mv.

Aftale om takstnedsættelser og pulje til forbedring af den kollektive

trafik

Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den

kollektive trafik

Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nordhavn

mv.

Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv.

Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen

Aftale om supercykelstier mv.

Aftale om letbane i hovedstaden, busser og cykler

Aftale om kollektiv trafik i yderområderne

Aftale om energieffektive transportløsninger, støjbekæmpelse og

trafiksikkerhedsbyer

Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK

Aftale om fremme af veterantogskørsel

Aftale om klare rammer for byggeriet af Metrocityringen

1. september 2010

26. november 2010

16. december 2010

5. maj 2011

17. november 2011

7. februar 2012

1. marts 2012

12. juni 2012

20. juni 2012

21. marts 2013

25. april 2013

16. maj 2013

19. juni 2013

25. juni 2013

14. november 2013

14. januar 2014

28. januar 2014

21. februar 2014

Aftale om ungdomskort og fjernbusser

Aftale om opgradering til supercykelsti på Ring 4 og etablering af

en cykelstitunnel ved Kildedal Station

26. februar 2014

13. marts 2014

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

9/120

Aftale om indkøb af dobbeltdækkere

Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK

Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler

Trafikaftale 2014 – Udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-

fonden

Aftale om ny letbane i Aalborg

Aftale om udmøntning af pulje til cykelstier og cykelparkering

Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderom-

råder

Aftale om udmøntning af pulje til fremme af cykling

1. april 2014

28. maj 2014

12. juni 2014

24. juni 2014

13. november 2014

10. december 2014

22. maj 2015

26. maj 2015

Bedre og billigere kollektiv trafik

Togfonden DK

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

Finanslov 2015

Bedre og billigere kollektiv trafik

Grøn transportpolitik

1) Venstre, De Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, og

Liberal Alliance.

2) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

3) Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Enhedslisten.

4) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti.

5) Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti og Enhedslisten.

Orientering for 1. halvår 2015 blev fremsendt til Folketinget i august 2015.

De projekter, der omtales i Anlægsstatus, er på forskellige stadier på vej mod færdiggø-

relse. Der redegøres i omtalen af hvert enkelt projekt for dets formål og status. Som en

del af status indgår en gennemgang af den aktuelle budgetmæssige situation.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

10/120

2. Status for træk på den centrale anlægsreserve

Det følger af Budgetvejledningen 2014, punkt 2.8.3.1, at Transport- og Bygningsministe-

riet i Anlægsstatus giver en status for udmøntningen af den centrale anlægsreserve. I

tabellen nedenfor gives et overblik over udmøntningen af den centrale reserve. Ved nye

ændringer redegøres konkret for baggrunden for udmøntningen.

Tabel 2.1. Oversigt over udmøntning af den centrale anlægsreserve til igangværende projekter

(mio. kr. 2015-priser)

Projekt

Omfartsvej ved Nykøbing Falster

Opgradering Hobro-Aalborg

Hastighedsopgradering Køge Nord-Næstved

Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)

Oprindelig

Tidligere udmøn-

Udmøntning siden

reserve

tet reserve

forrige anlægsstatus

36,7

63,5

0,0

26,9

63,6

0,0

6,9

0,0

6,6

223,6

0,0

6,4

Resterende

reserve

-26,8

-36,7

0,3

217,2

Anm.: Den centrale reserve er en porteføljereserve, og et projekt kan derfor godt have et større træk på reserven end

dét, der er skudt ind. Dette finansieres af andre projekter, der ikke får brug for reserven.

Den centrale reserve er et element i Ny Anlægsbudgettering – en række principper for,

hvordan der for større vej- og baneprojekter på Transport- og Bygningsministeriets om-

råde budgetlægges, styres og afrapporteres. Ny Anlægsbudgettering blev indført med

akt. 16 af 24. oktober 2006, og den konkrete udmøntning er beskrevet i en række doku-

menter udarbejdet af Transport- og Bygningsministeriet.

For projekter omfattet af Ny Anlægsbudgettering afsættes reserver (korrektionstillæg)

svarende til 30 pct. af projektets basisoverslag med henblik på at finansiere de fordyrel-

ser, som erfaringsmæssigt opstår som følge af uforudsete hændelser, ufuldstændig vi-

den, mv. Af disse svarer 10 pct. til projektreserven, der disponeres af anlægsmyndighe-

den. De resterende 20 pct. er projektets bidrag til den centrale reserve. Adgang til midler

i den centrale reserve skal godkendes af Transport- og Bygningsministeriets departe-

ment og Finansministeriet inden for nærmere fastsatte regler. Projektets totaludgift er

således basisoverslaget tillagt 10 og 20 pct.-reserverne.

Den centrale reserve er en porteføljereserve, hvorfor et projekt i tilfælde af en væsentlig

fordyrelse kan blive tilført flere midler fra den centrale reserve, end det i sin tid bidrog

med. Hvis projektets totaludgift forventes overskredet med mere end 10 mio. kr. (for så

vidt angår vejprojekter) eller 10 pct. (for så vidt angår hovedparten af baneprojekter)

forelægges projektet dog for Finansudvalget, før der kan disponeres.

Der er afsat 1,4 mia. kr. (2013-priser) til en styrket vedligeholdelsesindsats på statsvej-

nettet fra 2014-2017, jf. Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21.

marts 2013. Derudover er der med finansloven for 2014 afsat 0,6 mia. kr. (2013-priser)

til en styrket vejvedligeholdelse i 2018-2020. Udgiften finansieres af uforbrugte midler

fra anlægsprojekternes centrale reserver. Endvidere er der afsat 4,1 mia. kr. (2013-

priser) på finansloven for 2014 til en styrket vedligeholdelse af banenettet fra 2015-

2020, der på samme måde finansieres af projekternes centrale anlægsreserver. Midlerne

overføres i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis der

ikke kan frigives tilstrækkelige midler. Det er målet, at det ordinære vedligeholdelses-

budget på sigt skal kunne dække behovet, så der ikke igen oparbejdes efterslæb.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

11/120

Elektrificering og hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-

Næstved

Som følge af merudgifter er der overført 6,6 mio. kr. (2015-priser) fra den centrale an-

lægsreserve til projektet. Merudgifterne skyldes, at der på dele af strækningen er identi-

ficeret et behov for større ballastmængder end forudsat for at kunne idriftsætte banen til

160 km/t.

Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)

Alle væsentlige arbejder på projektet er udført, hvorfor projektet er under nedlukning.

På grund af uventede udgifter i forbindelse med nedlukning af projektet, herunder sær-

ligt forøgede bygherreomkostninger grundet bl.a. en forlængelse af perioden med byg-

geplads og øgede omkostninger til besigtigelser mv., har projektet imidlertid behov for et

mindre træk på dets bidrag til den centrale anlægsreserve. Projektet er derfor tilført 6,4

mio. kr. fra den centrale anlægsreserve.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

12/120

3. Jernbaner

Dette kapitel indeholder en oversigt over alle igangværende anlægs-, fornyelses- og pul-

jeprojekter på baneområdet

I afsnit 3.1 gives en status forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneområdet. I

afsnit 3.2 gives en status for anlægsprojekter under projektering på baneområdet. I af-

snit 3.3 gives en kort status for fornyelsesprojekter under gennemførelse og i afsnit 3.4

gives en samlet status for fornyelse og vedligeholdelse af jernbanenettet.

For en oversigt over puljeprojekter under Trafik- og Byggestyrelsen og Banedanmark, se

kapitel 8. Puljeprojekter under Transport- og Bygningsministeriet.

Boks 1. Markedssituationen på jernbaneområdet

Efter Banedanmarks vurdering har markedet de seneste år været positivt set

fra bygherrens synspunkt. Det er på nuværende tidspunkt fortsat uklart, om

denne tendens vil fortsætte. Det er derfor Banedanmarks opfattelse, at mar-

kedet for rådgivning er tæt på mætningspunktet med stigende priser til føl-

ge. På markedet for entreprenørydelser oplever Banedanmark derimod kon-

kurrence og fortsat stor interesse for Banedanmarks udbud, om end der

også er en tendens til stigende priser på nogle opgaver. Det er Banedan-

marks vurdering, at nogle af de større entreprenører er blevet mere selekti-

ve, når de vælger at søge prækvalifikation i forbindelse med Banedanmarks

udbud. Omvendt er der sket en stigning i udenlandske entreprenørers inte-

resse for at udføre anlægsopgaver. Et par store udenlandske entreprenører

ser således ud til at etablere sig eller ekspandere i Danmark. Der er mange

opgaver for anlægsentreprenører i de næste mange år, og det er derfor en

fordel at få øget antallet og kapaciteten af store entreprenører.

Boks 2. TEN-støtte på jernbaneområdet

I slutningen af 2012 og i 2013 blev en række af Banedanmarks projekter

tildelt EU-støtte. De individuelle støttebeløb fremgår under de enkelte pro-

jekter. Samlet blev der tildelt ca. 627 mio. kr. til Banedanmarks projekter.

Yderligere er der i foråret 2014 givet tilsagn om støtte til tre nye projekter.

Samlet blev der i 2014 tildelt ca. 145 mio. kr., heraf ca. 112 mio. kr. til forbe-

redende undersøgelser af den nye Storstrømsbro i regi af Vejdirektoratet.

I 2015 har Signalprogrammet fået tildelt i alt ca. 141 mio. kr. i støtte til to

projekter under Signalprogrammet. Udbetalingen af støtte sker løbende i

rater i perioden 2013-2016/17 i henhold til projekternes fremdrift og under

forudsætning af, at de forudsatte støtteberettigede udgifter afholdes.

Totaludgifterne for en række projekter i dette kapitel er fortrolige af hensyn til statens forhandlingsposition ved

udbud af projekterne. Fortroligheden (af eksempelvis aktstykker) ophæves typisk efter kontraktindgåelse.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

13/120

Boks 3. Elektrificeringsprogrammet

I lyset af de mange nye elektrificeringsprojekter – og i lyset af positive erfaringer

fra Signalprogrammet – er Banedanmarks elektrificeringsprojekter blevet sam-

let i det såkaldte Elektrificeringsprogram. Med Elektrificeringsprogrammet elek-

trificeres store dele af det danske jernbanenet, hvilket skaber rammerne for en

mere moderne, stabil, billig og miljøvenlig jernbane.

I det følgende gives en oversigt over projekter i Anlægsstatus, der indgår i Elek-

trificeringsprogrammet:

Infrastrukturfonden/den grønne forligskreds:



Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov (kapitel 3.2. – projekter under

udførelse)



Elektrificering af Femern landanlæg (kapitel 6 – Femern-projektet)

Finanslovsaftale 2013:



Elektrificering af Køge Nord-Næstved (kapitel 3.2 – projekter under ud-

førelse)

Togfonden DK:



Elektrificering af Fredericia-Aalborg (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i re-

gi af Togfonden DK), heraf særligt Fredericia-Langaa. Strækningen

VVM-undersøges i to delstrækninger:

Nord for Aarhus inkl. Aarhus H

Syd for Aarhus



Elektrificering af Aalborg-Frederikshavn (kapitel 3.1.2. – undersøgelser

i regi af Togfonden DK)



Elektrificering af Vejle-Struer (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i regi af

Togfonden DK)



Elektrificering af Roskilde-Kalundborg (kapitel 3.1.2. – undersøgelser i

regi af Togfonden DK)



Hastighedsopgradering af Køge Nord-Næstved (kapitel 3.2 - projekter

under udførelse)

Aftale om trafik for 2007:



Fordelingsstation Vestfyn (kapitel 3.2 – projekter under anlæg)

Projekterne udbydes i et samlet funktionsudbud. Banedanmark prækvalificerede

ultimo marts 2014 en række konsortier til at byde på elektrificeringen af en ræk-

ke statslige jernbanestrækninger. De endelige tilbud blev modtaget ultimo marts

2015, og der blev indgået endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29.

maj 2015. Den endelige aftale overholder budget- og tidsramme.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

14/120

3.1

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på baneom-

rådet

I det følgende findes en oversigt over status på VVM-undersøgelser, forundersøgelser

mv. på baneområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik (Infra-

strukturfonden), Togfonden DK samt aftaler om bedre og billigere kollektiv trafik.

Tabel 3.1 VVM-undersøgelser, forundersøgelser mv. baneområdet

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel / Aftale

Total-

udgift

Overholdelse af Forbrug pr.

totaludgift

30.09.2015

Infrastrukturfonden

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af

banen mellem Ringsted og Odense

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn

Anlæg af ny station ved i Favrholm (syd for Hillerød)

Anlæg af ny station ved Gødstrup

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Togfonden DK

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-

Aalborg

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Aalborg

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af

Nordvestbanen

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus

VVM-analyse af en ny bane over Vestfyn

akt. 116 2008/2009

Aftale 21. marts 2013

Aftale 7. februar 2012 og Aftale

26. november 2010

Aftale 7. februar 2012 og Aftale

26. november 2010

Aftale 21. marts 2013

Aftale 24. juni 2014

19,2

8,1

1,4

2,5

6,0

15,1

13,9

6,5

1,0

0,9

5,7

9,3

akt. 74 af 27. februar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Aftale af 14. januar 2014

70,9

54,4

17,2

20,2

32,3

62,7

67,2

91,4

3,6

26,1

5,4

14,5

1,8

4,0

3,6

2,0

1,5

13,1

15,0

4,0

1,0

4,0

5,1

16,0

19,6

8,8

0,0

2,6

14,8

38,1

2,4

0,9

0,0

5,5

0,0

1,9

0,3

1,3

0,2

0,6

0,9

0,7

0,1

0,2

0,8

5,0

0,0

VVM-analyse af en ny bro over Vejle Fjord

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen

Østerport-Helsingør

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

akt. 124 af 19. juni 2014

VVM Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland Aftale af 14. januar 2014

Analyse til fremme af gods på bane

Bedre og billigere kollektiv trafik

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa

Beslutningsgrundlag for Glostrup St. og Ørestad st.

Aftale af 12. juni 2014

akt. 124 af 19. juni 2014

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-

Aftale af 12. juni 2014

banen

Beslutningsgrundlag for vendespor ved Enghave st.

Beslutningsgrundlag for station i Jerne

Beslutningsgrundlag for Esbjerg nærbane

Beslutningsgrundlag for flytning af Herlev st.

Forundersøgelse af mulighed for ny S-togsstation i Vinge

Ny station ved Kalundborg Øst

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 22. maj 2016

1) Gennemføres af Vejdirektoratet

2) Gennemføres af Trafikstyrelsen

3) Beløbet angår alene elektrificeringsdelen af projektet

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væsentlige ændrin-

ger. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften for projektet overholdes.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

15/120

3.1.1. Undersøgelser i regi af Infrastrukturfonden / grøn trans-

portpolitik

Beslutningsgrundlag på VVM-niveau vedr. opgradering af banen mel-

lem Ringsted og Odense

Projektet vedr. opgradering af banen Ringsted-Odense har til formål at nedsætte rejseti-

den på jernbanens hovedstrækning mellem København og Odense. I projektet undersø-

ges muligheder for hastighedsopgraderinger af den eksisterende bane på strækningen

gennem tekniske opgraderinger og ændringer i infrastrukturens fysik med sigte på at

realisere en rejsetid på 58 minutter mellem København og Odense.

Der er med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009, samt efterfølgende

justeringer, afsat 19,2 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af beslutningsgrundlag. Der

blev derudover reserveret 0,7 mia. kr. (2015-priser) til de efterfølgende anlægsarbejder.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev

det besluttet, at 356,6 mio. kr. (2015-priser) af de reserverede midler skulle anvendes til

anlæg af en niveaufri udfletning ved Ringsted Station, jf. afsnittet for Ny bane Køben-

havn-Ringsted i kapitel 3.2.

Banedanmarks arbejde med beslutningsgrundlaget gennemføres i samarbejde med Sund

& Bælt, idet væsentlige aktiviteter skal ske på deres område. Afleveringen af beslut-

ningsgrundlaget er udskudt fra ultimo 2015 til medio 2016, således at resultatet af test-

kørslerne kan indarbejdes og afleveres medio 2016.

VVM-undersøgelse af en banebetjening af Aalborg Lufthavn

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev

der afsat 284,5 mio. kr. (2015-priser) til etablering af en baneforbindelse til Aalborg

lufthavn. Heraf er der til VVM-undersøgelsen af projektet afsat 8,1 mio. kr. (2015-

priser). Der er tildelt 0,5 mio. EUR i TEN-T midler til VVM-undersøgelsen i oktober

2014.

I aftalen er det endvidere besluttet, at tidligere reserverede midler til at etablere støjre-

ducerende foranstaltninger omkring det eksisterende togserviceanlæg i Lindholm ved

Aalborg tilbageføres til Infrastrukturfonden, idet togserviceanlægget med anlæg af den

nye stikbane kan flyttes til et egnet sted omkring lufthavnen.

Projektet omfatter anlæg af ca. 3 km ny bane fra Lindholm Station til en ny station, der

etableres ved Aalborg lufthavn. Projektet omfatter desuden etablering af togserviceanlæg

et egnet sted omkring lufthavnen som erstatning for det nuværende anlæg i Lindholm.

Der er arbejdet med en nordlig og sydlig linjeføring for stikbaneløsningen, og der er truf-

fet beslutning om, at den nordlige løsning fremlægges til politisk behandling i anlægslo-

ven for projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

16/120

Et høringsnotat er offentliggjort i oktober 2015 med henblik på fremsættelse af forslag til

anlægslov i foråret 2016.

Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der afsat 48,3 mio.

kr. (2015-priser) til etablering af en station i Favrholm (syd for Hillerød) ved det plan-

lagte regionshospital i Hillerød og 16,1 mio. kr. (2015-priser) til etablering af en station i

Gødstrup, nordvest for Herning, ved det nye regionshospital.

I samarbejde med kommunerne, regionerne og (i Hillerød) med Lokaltog er der udar-

bejdet idéoplæg med muligheder og anbefalinger for en station i Favrholm (syd for Hil-

lerød) og et forslag for en station i Gødstrup.

Ny station ved Favrholm

De anslåede udgifter til etablering af stationen syd for Hillerød, nu Favrholm Station,

beløber sig til 115,0 mio. kr. eksklusive stiforbindelse mellem station og hospital. Staten

finansierer 48,3 mio. kr. (2015-priser) til undersøgelser og anlægsprojekt. Lokaltog, Hil-

lerød Kommune og Region Hovedstaden vil skulle afholde de resterende udgifter.

I det videre arbejde med Favrholm St. tages der udgangspunkt i en variant, som ikke

inkluderer anlæg til håndtering af ekstra tog, der vender i Favrholm fra de nordlige lo-

kalbanelinjer. Den nye station planlægges åbnet i 2020.

Ny station ved Gødstrup

Stationsprojektet samordnes med projektet for regionshospitalet, inden detailprojekte-

ringen kan påbegyndes. Stationen i Gødstrup var oprindeligt planlagt åbnet samtidig

med hospitalets 1. etape i 2016. Hospitalets åbning er nu udsat til 2019, hvorfor Herning

Kommune udskyder etableringen af stationsforplads og adgangsveje til stationen (pro-

jekter, som kommunen står for) til ultimo 2017 / primo 2018. Da det skønnes at være en

fordel for det samlede projekt, at stationsprojektet følger tidsplanen for de øvrige projek-

ter, agter Banedanmark at sætte arbejderne omkring stationen i bero, således at anlæg af

en ny station ved Gødstrup Sygehus udskydes til et tidspunkt i 2017 eller 2018.

Jf. kapitel 3.1.2 nedenfor indgår der i Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af

Togfonden DK af 14. januar 2014 etablering af et ekstra spor ved Gødstrup efter Signal-

programmets udrulning (dvs. efter 2020), som vil forbedre mulighederne for trafikering

af Gødstrup station. Der er afsat 42,6 mio. kr. (2015-priser) til projektet.

Supplerende VVM-analyse af opgradering Hobro-Aalborg

Med afsæt i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 er der tidligere gen-

nemført en VVM-undersøgelse af en hastighedsopgradering af strækningen til 160 km/t

inkl. nedlæggelse af de sidste overkørsler. Forligskredsen bag aftalen om en grøn trans-

portpolitik har besluttet at foretage en supplerende VVM-vurdering af en opgradering

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

17/120

fra 160 km/t til maksimalt 200 km/t. Der er i denne forligskreds reserveret 73,5 mio. kr.

(2015-priser) til opgraderingen.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der i forligskredsen bag Togfonden DK besluttet at afsætte yderligere 110,4 mio. kr.

(2015-priser) til opgraderingen mellem Hobro og Aalborg. Projektet indgår endvidere

som en del af opgraderingen og forberedelse til elektrificering mellem Fredericia-

Aalborg, som indgår i Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28.

maj 2014.

I de politiske aftaler har det hidtil været forudsat, at beslutningsgrundlaget for yderligere

opgradering af hastigheden skulle afleveres ved udgangen af 2015, og at anlægsarbejder-

ne skulle gennemføres sammen med planlagt fornyelse i 2018-19. Forsinkelsen af Sig-

nalprogrammets udrulning på fjernbanen (se kapitel 3.2) vil have betydning for både

tidsplan og mulighed for samtidig udførelse af opgradering og fornyelse. Sidstnævnte

har endvidere betydning for omkostningerne forbundet med opgraderingen pga. an-

lægssynergi mellem de to projekter.

Arbejdet med at konsekvensvurdere Signalprogrammets forsinkelse er igangsat i Ba-

nedanmark. Det er dog allerede fastlagt, at test af det nye signalsystem på strækningen

forventes at ske i 2018. Det vil ikke være muligt at lave samtidige anlægsarbejder, hvor-

for udførelse af opgraderingsprojektet vil blive udsat min. 1 år. I lyset af ovennævnte

forhold, som indebærer væsentlig usikkerhed omkring opgraderingsprojektets anlægs-

økonomi, udsættes afleveringen af beslutningsgrundlaget til medio 2016. En udsættelse

af beslutningsgrundlaget forventes ikke at få betydning for udførelsesperioden.

Niveaufri udfletning Ringsted Øst

Med Trafikaftale 2014— udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 blev der afsat 15,0 mio. kr. (2014-priser) til udarbejdelse af en supplerende

VVM, der belyser en østlig placering af en niveaufri udfletning ved Ringsted station. Den

supplerende VVM-undersøgelse skal, i sammenhæng med de allerede gennemførte

VVM-undersøgelser af en vestlig placering af en niveaufri udfletning, danne grundlag for

at beslutte, hvor en niveaufri udfletning ved Ringsted station skal placeres.

Den supplerende VVM-undersøgelse forventes færdig i foråret 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

18/120

3.1.2. Undersøgelser i regi af Togfonden DK

Indledningsvist bemærkes, at regeringen ikke er en del af forliget om Togfonden DK,

som blev indgået i januar 2014. Der er derfor ikke tale om et forlig, som regeringen er

forligsmæssigt bundet af. Det nylige kasseeftersyn viser, at Togfonden – baseret på fore-

løbige skøn – er underfinansieret med 9 mia. kr.

Regeringen vil foretage et serviceeftersyn af Togfonden, sådan som det er annonceret i

regeringsgrundlaget. Alle projekter i Togfonden er omfattet af serviceeftersynet, dvs.

både igangsatte og ikke igangsatte projekter.

Beskrivelsen af undersøgelser og projekter nedenfor er udtryk for status inden regerin-

gens serviceeftersyn.

VVM-analyse af elektrificering af strækningen Fredericia-Aalborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 74 af 27. februar 2014 er der afsat 70,9 mio. kr. (2015-priser) til

projektering af de forberedende arbejder, herunder en VVM-undersøgelse af en elektrifi-

cering af strækningen mellem Fredericia og Aalborg.

Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev

det besluttet at fremrykke projektering og udførelse af dele af de forberedende arbejder

til elektrificeringen mellem Fredericia-Langå til før 2020.

Forligskredsen har i oktober 2014 besluttet at samordne VVM-projekterne for elektrifi-

cering og hastighedsopgradering på strækningen og i den forbindelse opdele stræknin-

gen i to: et projekt nord for Aarhus (Aarhus-Hobro) inklusiv Aarhus H og et projekt syd

for Aarhus (Fredericia-Aarhus). Beslutningsgrundlag for elektrificering på strækningen

Aarhus-Aalborg (Lindholm) afleveres ultimo 2016 sammen med beslutningsgrundlag for

elektrificering af Aarhus H. Beslutningsgrundlag for elektrificering af strækningen Fre-

dericia-Aarhus afleveres medio 2017. VVM-processerne koordineres med hastighedsop-

graderingerne af Fredericia-Aalborg.

Høringsnotat for idéfasen for strækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm), inklusiv ombyg-

ningen af Aarhus H er færdiggjort ultimo 2015. VVM-høringsnotat for idéfasehøringen

af strækningen Fredericia-Aarhus forventes udsendt ved årsskiftet 2015/16.

VVM-analyse af opgraderinger Fredericia-Aalborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 54,4 mio. kr. (2015-priser) til at

gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslutningsgrundlag for en hastighedsopgra-

dering af eksisterende jernbanestrækninger Fredericia-Vejle, Vejle-Horsens-Hovedgård

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

19/120

samt kapacitetsudbygning omkring Aarhus H. Dertil opgraderes strækningen Aarhus-

Hobro.

Med Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 blev

det besluttet at fremrykke opgradering af dele af strækningen Fredericia-Aalborg til før

2020.

Forligskredsen har i oktober 2014 besluttet at samordne VVM-projekterne for elektrifi-

cering og hastighedsopgradering på strækningen og i den forbindelse opdele stræknin-

gen i to, jf. oven for: et projekt nord for Aarhus inklusiv Aarhus H og et projekt syd for

Aarhus. Beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering på strækningen Aarhus-Hobro

afleveres ultimo 2016 sammen med beslutningsgrundlag for kapacitetsudvidelse af Aar-

hus H.

Beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering på strækningen Fredericia-Aarhus afle-

veres medio 2017. VVM-processerne koordineres med elektrificeringen af Fredericia-

Aalborg.

Høringsnotat for idéfasen for strækningen Aarhus-Aalborg (Lindholm), inklusiv ombyg-

ningen af Aarhus H forventes offentliggjort omkring årsskiftet 2015/16. Høringsnotat for

idéfasehøringen af strækningen Fredericia-Aarhus forventes udsendt ved årsskiftet

2015/16.

VVM-analyse af fornyelse, opgradering og elektrificering af Nordvest-

banen

Med den politiske aftale om Togfonden DK af 14. januar 2014 er det besluttet at gen-

nemføre en elektrificering af strækningen mellem Roskilde-Kalundborg og en opgrade-

ring af hastigheden fra de nuværende 120 km/t til 160 km/t mellem Holbæk og Kalund-

borg. Derudover udrulles Signalprogrammet på strækningen, ligesom der er planlagt

gennemførelse af fornyelsesarbejder.

Projektet er fremrykket i forhold til den politiske aftale om Togfonden DK. Dette er sket

for at opretholde aktivitet i Elektrificeringsprogrammet i en situation, hvor tidsplanen

for Ringsted-Femern Banen og dermed elektrificering af sidstnævnte strækning er under

revurdering i lyset af tidsplanen for Femern Bælt-forbindelsen og de tyske jernbane-

landanlæg. Det er således en økonomisk grundforudsætning i Elektrificeringsprogram-

met, at elektrificeringen kan gennemføres af entreprenørerne i et jævnt udrulningsfor-

løb.

Ved at gennemføre elektrificering mellem Roskilde og Kalundborg i 2017-2021 – i stedet

for som forudsat i 2019-2024 – vurderes det muligt at sikre et jævnt udrulningsforløb og

at opfylde kontrakten med Aarsleff Siemens trods en eventuel udsættelse af elektrifice-

ringen af Ringsted-Femern Banen. Samtidig giver det mulighed for én samlet moderni-

sering af Nordvestbanen – med både hastighedsopgradering, elektrificering og udrul-

ning af Signalprogrammet – frem mod 2021 med færrest mulige gener for togpassage-

rerne til følge pga. koordinerede sporspærringer.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

20/120

Der er herved forudsat følgende tidsplan for Nordvestbanen:



Projektering og udrulning af Signalprogrammet mellem Roskilde og Kalundborg

i 2018-20 med efterfølgende test indtil marts 2021.



VVM-beslutningsgrundlag for elektrificering Roskilde – Kalundborg i 2016-2017

og efterfølgende detailprojektering og anlæg i 2017-2021.



VVM-beslutningsgrundlag for hastighedsopgradering Holbæk- Kalundborg i

2016-2017 og efterfølgende detailprojektering og anlæg i 2018-2019 (togfonds-

projekt). Samtidig gennemførelse af planlagte vedligeholdelsesarbejder på

strækningen. Ibrugtagning i 2021 efter udrulning og test af Signalprogrammet.

Der er tale om gensidigt afhængige projekter, som betyder, at Banedanmarks tidsplan

bliver optimeret i arbejdet med VVM-beslutningsgrundlaget.

VVM-analyse af elektrificering Aalborg-Frederikshavn

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 20,2 mio. kr. (2015-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af en elektrificering af strækningen Aalborg-Frederikshavn. Under-

søgelsen igangsættes i 2018.

VVM-analyse af elektrificering Vejle-Struer

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 32,5 mio. kr. (2015-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af en elektrificering af strækningen Vejle-Struer. Undersøgelsen

igangsættes i 2017.

VVM-analyse af en ny bane Hovedgaard-Aarhus

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 3,4 mia. kr. (2015-priser) til at anlægge en ny 23 km lang højhastighedsbane

fra Hovedgård nord for Horsens til Hasselager syd for Aarhus. Der er afsat i alt 62,7 mio.

kr. (2015-priser) fra 2015-17 til at gennemføre en VVM-proces og udarbejde beslut-

ningsgrundlag for projektet, som sammen med de øvrige projekter i Togfonden DK mu-

liggør en gennemførelse af kapacitets- og rettidighedsfremmende initiativer.

Den nye bane vil give ekstra kapacitet mellem Aarhus og Trekantområdet. Den øgede

kapacitet på banen betyder, at der kan køre flere tog, samt at Superlyntogene ikke skal

vente på langsommere IC- og regionaltog.

Der er tidligere skitseret to alternative linjeføringer, som sammen med øvrige relevante

forslag vil blive undersøgt som en del af arbejdet med VVM-vurderinger og beslutnings-

grundlag.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

21/120

Høringsnotat fra idéfasehøringen forventes udsendt ved årsskiftet 2015/16.

VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 67,0 mio. kr. (2014-priser) til gen-

nemførelse af en VVM-undersøgelse af en ny bane på Vestfyn med henblik på rejsetids-

reduktion og øget kapacitet. Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar

2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de to optimerede linjeføringsforslag,

som vil indgå i det videre VVM-arbejde. I efteråret der i samarbejde med Energinet be-

sluttet at udarbejde et tillæg til VVM-analysen vedr. gas og el ledninger på strækningen.

VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i første halvdel af 2016, hvor der gennemføres en

otte ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og ind-

stilling om projektet.

VVM-undersøgelse af en ny bro over Vejle Fjord

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og efterfølgende akt 124 af 19. juni 2014 er der afsat 91,0 mio. kr. (2014-priser) til en

VVM-undersøgelse af en ny bane over Vejle Fjord, bl.a. med henblik på øget kapacitet.

Undersøgelsen gennemføres af Vejdirektoratet.

Den indledende offentlighedsfase i VVM-undersøgelsen blev afsluttet primo januar

2015, og der er offentliggjort et høringsnotat.

Primo april 2015 offentliggjorde Vejdirektoratet de fire linjeføringsforslag, som vil indgå

i det videre VVM-arbejde. Disse omhandler tre broforslag samt en tunnelløsning.

VVM-undersøgelsen forventes afsluttet i anden halvdel af 2016, hvor der gennemføres

en otte ugers offentlighedsfase. Herefter vil der blive udarbejdet et nyt høringsnotat og

indstilling om projektet.

VVM-analyse af hastighedsopgradering af strækningen Østerport-

Helsingør

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 1.091 mio. kr. (2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennem-

føre en hastighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, jf. også projektet

"VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger" nedenfor. Strækningen

Østerport-Helsingør er en del heraf, og der er med aftalen samlet afsat 115,9 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

22/120

(2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennemføre en hastighedsopgra-

dering af strækningen. Heraf er der givet 3,6 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af

beslutningsgrundlag (VVM-undersøgelse).

Da projektet skal koordineres med en planlagt sporfornyelse på strækningen i 2017, er

udførelsen af opgraderingen på strækningen fremrykket fra 2020-2024 til 2016-2017, jf.

Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014.

De tekniske undersøgelser i forbindelse med VVM-arbejdet viser, at anlægsoverslaget

ikke kan holdes inden for de afsatte 115,9 mio. kr. Transport- og Bygningsudvalget er

orienteret om, at VVM-projektet sættes i bero indtil videre.

VVM-analyse af øvrige regionale hastighedsopgraderinger

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der afsat 1.091 mio. kr. (2015-priser) til at udarbejde beslutningsgrundlag og gennem-

føre hastighedsopgradering af en række regionale banestrækninger, som efter indførel-

sen af det nye signalsystem kan opgraderes til højere hastigheder.

De regionale hastighedsopgraderinger gennemføres på følgende strækninger: Køge-

Næstved, Holbæk-Kalundborg, Østerport-Helsingør, Aalborg-Frederikshavn, Sønder-

borg-Tinglev, Bramming-Tønder, Esbjerg-Holstebro, Langå-Struer, Vejle-Struer, Struer-

Thisted samt Skanderborg-Skjern. Af tidsmæssige årsager gennemføres Østerport-

Helsingør, Køge-Næstved og Holbæk-Kalundborg i separate projekter, jf. ovenstående

særskilte afsnit om strækningen Østerport-Helsingør og Nordvestbanen samt kapitel 3.2

for så vidt angår Køge-Næstved projektet.

Med Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det

besluttet, at arbejdet med overkørsler mv. på regionalbanerne fremrykkes til perioden

2016-2020, således at disse arbejder kan ske samtidig med Signalprogrammets udrul-

ning. Med finansloven for 2015 blev der på denne baggrund fremrykket 2,0 mio. kr.

(2015-priser) af det afsatte beløb til øvrige regionale hastighedsopgraderinger på 1.064,9

mio. kr. (2015-priser) for at sikre, at projekteringsgrundlaget for overkørsler i Signal-

programmet så vidt muligt er forberedt for hastighedsopgraderingen og således undgå,

at overkørsler opgraderes af flere omgange, både gennem overkørselsprojekt og gennem

Togfonden DK.

I perioden 2014-2015 er der afsat i alt 2,5 mio. kr. til at skabe et samlet overblik over-

strækningerne, således at hastighedsopgraderingen af den enkelte strækning koordine-

res med andre anlægsarbejder som f.eks. sporfornyelser. Herudover vil der blive udar-

bejdet en trafikal analyse af strækningerne, med henblik på at sikre, at hastighedsopgra-

deringerne på de enkelte strækninger giver den optimale trafikafvikling. Endelig gives

der opdaterede anlægsoverslag på de enkelte opgraderingsstrækninger.

Overblikket over strækningerne og deres gennemførelse er færdiggjort ultimo 2015. Un-

dersøgelsen indikerer, at der fortsat vil være væsentlige rejsetidsbesparelser på de fleste

af strækningerne, men også at opgraderingerne vil være væsentligt dyrere end tidligere

antaget. Undersøgelsen indikerer endelig, at rejsetidsbesparelser, anlægsudgifter og

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

23/120

tidsplan i vidt omfang afhænger af en række forudsætninger, som kan ændre sig. Der

foretages derfor yderligere konsolideringer i forbindelse med det videre arbejde med

beslutningsgrundlag for de enkelte strækninger. Ligeledes indgår strækningerne som

øvrige projekter i Togfonden DK i det ovenfor nævnte serviceeftersyn.

VVM-analyse af perroner mv. på Ny Ellebjerg

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

og akt 124 af 19. juni 2014 blev der afsat 5,4 mio. kr. (2015-priser) til at gennemføre en

VVM-undersøgelse af perroner mv. på Ny Ellebjerg Station. Undersøgelsen igangsættes i

2020.

VVM-analyse af anlæg af ny bane til Billund

Med Aftale om Togfonden DK fra 14. januar 2014 er det besluttet at igangsætte undersø-

gelser af en ny jernbaneforbindelse til Billund Lufthavn. Med Aftale om fremrykning af

investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det besluttet, at den nye banefor-

bindelse til Billund skal være en jernbane fra Jelling til Billund, alternativt fra Gadbjerg

til Billund. Der er afsat 763,9 mio. kr. (2015-priser) til projektet, heraf 14,5 mio. kr. til

gennemførelse af VVM-analysen, som udarbejdes i 2014-2016.

Med VVM-undersøgelsen afdækkes muligheder for at etablere en enkeltsporet jernbane

til Billund Lufthavn med forlængelse til Billund by/Legoland og med tilslutning til den

eksisterende Vejle-Herning-bane ved Jelling. Som en del af VVM-undersøgelsen afdæk-

kes behovet for en evt. kapacitetsudvidelse mellem Vejle og Jelling. Der foretages desu-

den supplerende VVM-undersøgelser af stationen ved Billund Lufthavn, herunder af en

nedgravet stationsløsning.

Der har været afholdt idéfasehøring for projektet i vinteren 2014. Den offentlige høring

forventes afholdt primo 2016.

VVM-undersøgelse Herning-Holstebro, øget banekapacitet

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er det besluttet at afsætte 50,7 mio. kr. (2015-priser) til at undersøge og udbygge kapaci-

teten på strækningen Herning-Holstebro mhp. at skabe grundlag for at køre direkte tog

mellem Aarhus og Holstebro. VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020.

VVM-undersøgelse Gødstrup St., ekstra spor

Jf. projektet "Anlæg af nye stationer i Favrholm (syd for Hillerød) og Gødstrup" under

afsnit 3.1.1 blev det med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012

besluttet at etablere en station ved det kommende regionalhospital ved Gødstrup, der er

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

24/120

udskudt fra 2016 til 2019. Stationen skulle umiddelbart kun have ét spor, men Ba-

nedanmark har vurderet, at etableringen af et ekstra spor, som vil forbedre muligheder-

ne for trafikering af stationen, vil koste 42 mio. kr., hvis det etableres efter Signalpro-

grammets udrulning på strækningen i 2019. Med Aftale om en moderne jernbane – ud-

møntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 er det derfor besluttet at afsætte 42,6 mio.

kr. (2015-priser) til dette formål. VVM-undersøgelsen forventes gennemført i 2020-

2021.

Forundersøgelse ny bane Aarhus-Galten-Silkeborg

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

samt Aftale om fremrykning af investeringer m.v. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det

besluttet at igangsætte en forundersøgelse af en ny bane mellem Aarhus-Galten-

Silkeborg, herunder belysning af synergieffekter med fjerntogstrafikken og Aarhus Let-

bane. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2015-priser) til forundersøgelsen. Parterne vil senest i

2024 skulle tage beslutning om projektet, herunder igangsættelse af en evt. VVM-

undersøgelse.

Forundersøgelsen forløber efter planen, idet det dog er blevet besluttet at udskyde af-

slutningen til februar 2016, så resultaterne kan regnes igennem på den nye version af

Landstrafikmodellen, der kommer i januar. Der har været afholdt møder med lokale

parter i forbindelse med undersøgelsen.

Forbedring af gods- og passagerkapaciteten i Nordjylland

I forbindelse med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14.

januar 2014 blev der afsat en ramme på 110 mio. kr. (2014-priser) til forbedring af gods

og passagerkapaciteten i Nordjylland, idet nærmere analyser skulle vise den mest hen-

sigtsmæssige og fremtidssikrede udmøntning.

I efteråret 2014 besluttede forligskredsen bag Togfonden, at:



Der afsættes 30 mio. kr. af ovennævnte 110 mio. kr. som statsligt tilskud til

Nordjyske Jernbaner i 2015-2016 til en ny krydsningsstation ved Vidstrup på

Hirtshalsbanen til 18 mio. kr. og til en ombygning af Hirtshals Station til 12 mio.

kr. Projekterne er nødvendige for, at man lokalt kan udvide togbetjeningen mar-

kant med nye direkte forbindelse til Aalborg og Skørping.

En yderligere forbedring af kapaciteten på strækningen mellem Hjørring og Aal-

borg er nødvendig for en ønskelig robusthed og regularitet i trafikafviklingen,

herunder af landsdelstrafikken og godstrafikken. Banedanmark vil 2015-2016

analysere udbygningsmulighederne på strækningen (f.eks. krydsningsstationer

og dobbeltspor), og på den baggrund komme med forslag til kapacitetsudvidel-

ser. Når analysen er færdig, kan der træffes beslutning om en udmøntning af de

resterende 80 mio. kr. af ovennævnte 110 mio. kr., herunder om det fulde beløb



FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

25/120

skal anvendes på Banedanmarks strækning, eller om yderligere midler skal di-

sponeres til Nordjyske Jernbaner.

Banedanmark er i gang med kapacitetsanalyserne, der udføres i tæt samarbejde med

Nordjyske Jernbaner (Region Nordjylland).

Analyse til fremme af gods på bane

I Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014 blev

der afsat 2,0 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af fremme af gods på bane. Analysen

skal undersøge, om der er yderligere flaskehalse for banegodstrafikken og herunder vur-

dere potentialet for mere gods på banen, samt hvordan dette potentiale i givet fald kan

indfris. Analysen omfatter samtlige banestrækninger. Analysen forventes afsluttet ulti-

mo 2015.

Transportbranchen er løbende inddraget i analysen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

26/120

3.1.3. Undersøgelser i regi af bedre og billigere kollektiv trafik

Den 12. juni 2014 blev der mellem SR-regeringen, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folke-

parti og Enhedslisten indgået Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler. Ifølge aftalen

skal Banedanmark og Trafikstyrelsen i perioden 2014-16 udarbejde beslutningsgrundlag

for en række projekter, jf. akt 148 af 4. september 2014 og tabel 3.1. Derudover er der i

forligskredsen indgået Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yder-

områder af 22. maj 2015.

Hastighedsopgradering Ryomgård - Grenaa

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 blev det besluttet at

gennemføre en hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa, som vil indebære,

at den 28,7 kilometer lange strækning opgraderes fra nuværende maksimalt 75 km/t til

100 km/t. Aarhus Letbane I/S har i oktober 2014 besluttet at købe tog, der kan køre op

til 100 km/t, som skal betjene strækningen til Grenaa.

Som en del af hastighedsopgraderingen kan der etableres en krydsningsstation på

strækningen (eventuelt i Trustrup), således at der bliver mulighed for at forøge den nu-

værende timedrift på strækningen til halvtimesdrift.

Beslutningsgrundlag for projektet forventes afleveret medio 2016.

Opgraderingen koordineres med planlagt fornyelse af jernbanestrækningen mellem

Aarhus og Grenaa. Arbejdet tilstræbes endvidere koordineret med Aarhus Letbanes an-

lægsarbejder for elektrificering, tilpasning af perroner, udskiftning af sikringsanlæg mv.

Der pågår en tæt dialog med Aarhus Letbane om tilpasning af konkrete tidsplaner for

alle relevante aktiviteter. Der sigtes fortsat mod, at arbejdet omkring hastighedsopgra-

deringen er gennemført, når letbanedriften ifølge Aarhus Letbanes planer forventes

igangsat på strækningen i løbet af 2017. Hastigheden kan først i fuldt omfang sættes op

forventeligt i 2018, når også sikringen eller nedlæggelsen af usikrede overkørsler på

strækningen er gennemført. Den konkrete tilrettelæggelse heraf drøftes pt. med Ba-

nedanmark, idet arbejderne med overkørslerne på strækningen finansieres af rådig-

hedspuljen til overkørsler, jf. kapitel 9.

Der er afsat 53,6 mio. kr. (2015-priser) til projektet, herudover 1,5 mio. kr. (2015-priser)

til udarbejdelse af beslutningsgrundlaget, som forventes færdigt medio 2016.

Beslutningsgrundlag for Ørestad og Glostrup Stationer

Med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler fra 12. juni 2014 er det besluttet at

igangsætte undersøgelser af Ring Syd, som er et nyt togsystem fra Roskilde via Ny Elle-

bjerg til Københavns Lufthavn, Kastrup. En forudsætning for at gennemføre Ring Syd-

projektet er bl.a., at kapaciteten på Ørestad Station og Glostrup Station udvides ved an-

læg af nye spor og perroner.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

27/120

Der udarbejdes derfor et beslutningsgrundlag på fase 2-niveau af stationsombygninger i

Glostrup og Ørestad. Der er afsat i alt 13,1 mio. kr. (2015-priser) til undersøgelserne,

som forventes afsluttede i 2016. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennem-

førelse af anlægsprojekterne.

Kapacitetsudvidelsen på Ørestad Station omfatter en udbygning fra to til fire spor og

ændring af de eksisterende perroner fra sideperroner til Ø-perroner. Stationen er forbe-

redt til en sådan udvidelse.

Kapaciteten på Glostrup station udvides til fire spor samt etablering af nye perroner. Der

etableres en forplads på den sydlige side af stationen med fodgængertunnel til Letbanen

for Ring 3 og perroner.

Beslutningsgrundlag for kapacitetsmæssige forbedringer på S-banen

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at

afsætte 15,0 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for kapaci-

tetsmæssige forbedringer på S-banen. Den højest tilladte hastighed på S-banen er i dag

120 km/t, men på flere strækninger i S-togsnettet er hastigheden nedsat af forskellige

årsager.

Dette projekt vil skabe grundlaget for at kunne opgradere hastigheden helt eller i muligt

omfang til 120 km/t efter udrulning af Signalprogrammet på S-banen. Projektet omfat-

ter fjernelse af sporstykker med lokale hastighedsnedsættelser, således at køretiden kan

nedbringes.

Beslutningsgrundlag for det samlede projekt afleveres i 2016. Der er ikke reserveret mid-

ler til efterfølgende gennemførelse af anlægsprojektet.

Nyt vendespor ved Enghave Station

Med Aftale om metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 er det besluttet at

afsætte 4,0 mio. kr. (2015-priser) til udarbejdelse af et beslutningsgrundlag for etable-

ring af et nyt vendespor ved Enghave Station. Der kan indføres reel 10 minutters drift på

Frederikssundbanen med hurtige tog til Frederikssund, hvis der etableres et vendespor

ved Enghave st. og indføres en ekstra linje, som vender et sted på strækningen vest for

København H.

Med reel 10 minutters drift på Frederikssundbanen skabes mulighed for en højfrekvent

hurtig forbindelse mellem Frederikssundbanens yderste stationer og hhv. metroen i

Vanløse, Ringbanen i Flintholm samt Valby st., hvor der er mulighed for omstigning til

S-, Regional- og IC-tog.

Projektet er kendt ikke VVM-pligtigt. Beslutningsgrundlaget for projektet omfatter der-

for alene udarbejdelse af anlægsoverslag på fase 2-niveau og ventes afleveret i foråret

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

28/120

2016. Placeringen af vendesporet skal indpasses i forhold til den nye station ved Carls-

berg. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse af anlægsprojektet.

Esbjerg Nærbane, inkl. lokalisering af Jerne station

Der er afsat 4,0 mio. kr. til analysen. Der er afsat 26,7 mio. kr. til den nye station i Jerne.

Analysen af Esbjerg Nærbane forløber planmæssigt og afsluttes i 2016. Beslutnings-

grundlag for lokalisering af Jerne station er i behandling i Naturstyrelsen og overdrages

derefter til Banedanmark.

Flytning af Herlev Station

Med

Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 er det besluttet at

igangsætte undersøgelser af en flytning af Herlev station. Der er afsat 4,0 mio. kr. (2015-

priser) til undersøgelserne. Der er ikke reserveret midler til efterfølgende gennemførelse

af anlægsprojektet.

Ved flytning af perronen på Herlev Station mod vest til en ny placering ved Ring 3-broen

kan der skabes velfungerende adgangsforhold mellem S-tog og den kommende Letbane.

Der udarbejdes et beslutningsgrundlag for projektet, som omfatter projektering til fase

2-niveau.

Beslutningsgrundlaget forventes afsluttet medio 2016.

Forundersøgelse af mulighed for en ny S-togsstation i Vinge

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12. juni 2014 reserveret

55 mio. kr. (2014-priser) til en ny S-togsstation i Vinge og afsat 5,1 mio. kr. (2015-priser)

i 2015 til et statsligt bidrag til forberedelse af projektet.

Banedanmark skal i den forbindelse bistå de lokale parter og varetage projekteringsle-

delsen i forbindelse med udarbejdelse af beslutningsgrundlag for Vinge station. Der skal

som første skridt indgås en samarbejdsaftale for at klarlægge roller og ansvar i arbejdet.

Regeringens kasseeftersyn viser, at der er behov for en tilpasning af niveauet for de of-

fentlige investeringer, og fra statslig side tages der derfor stilling til en eventuel udmønt-

ning af det reserverede beløb, når en samlet plan for løsning af investeringsudfordringen

foreligger.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

29/120

Ny station ved Kalundborg Øst

Der er med Aftale om Cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder

afsat 16,0 mio. kr. (2015-priser) til en ny station ved Kalundborg Øst. Heraf er afsat 1,3

mio. kr. (2015-priser) til en undersøgelse af projektet. Undersøgelsen igangsættes i 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

30/120

3.2

Projekter under gennemførelse

I det følgende gives en status for igangværende anlægsprojekter.

Tabel 3.2. Økonomioversigt over anlægsprojekter på baneområdet under gennemførelse

Hjemmel / Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Total-udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2015

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-

Lov 232 af 17. marts 2010

Vipperød)

1) 2)

Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens

Hobro-Aalborg

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Ny bane København-Ringsted

Lov 447 af 23. maj 2012

Lov 498 af 22. maj 2013

Akt. 106 af 26. marts 2015

Lov 609 af 12. juni 2013 /

FL13

Lov 527 af 26. maj 2010

Akt. E af 8. dec. 2011

Akt. J af 19. maj 2011

Akt. 194 af 27. marts 2008

Akt. 154 af 18. juni 2009

Akt. 95 af 11. februar 2010

Akt. 69 af 3. juni 2010

1.372,2

694,9

211,4

1.006,6

11.616,8

1.132,2

536,4

150,8

372,3

4.705,3

100,0%

79,2%

100,0%

0,0%

2014

2015

2016

2018

Signalprogrammet

19.121,8

5.864,3

2,3%

2018/2021

Øvrige projekter

Fordelingsstation Vestfyn

Elektrificering Køge Nord - Næstved

FL07

FL13

31,9

647,1

Nej

0,0

154,1

0,0%

2,8%

2018

Togfonden DK

Hastighedsopgradering Køge Nord-

Næstved

Elektrificering af Fredericia - Aalborg

Niveaufriudfletning ved Ny Ellebjerg

Akt. 124 af 19. juni 2014

FL15

Lov 543 af 29. april 2015

44,9

4.586,4

308,3

17,1

39,4

0,1

100,0%

0,0%

2016

2023

2019

Kollektiv trafik

Yderligere udvidelse af kapaciteten i

Padborg Kombiterminal

Aftale af 12. juni 2014 / FL15

8,2

Nej

0,2

100,0%

2015

1) Projektets totaludgift er ekskl. midler overført til Trafikstyrelsen til gennemførelse af myndighedsgodkendelse af

projektet.

2) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.

3) Totaludgiften er inkl. midler afsat til anlæg af niveaufri udfletning ved Ringsted Station.

Anm: "Totaludgift" angiver den samlede bevilling til projektet samt modtaget TEN-støtte. Grundet sidstnævnte

afviger beløbet fra det bevilgede på finansloven, idet Banedanmarks bevillinger på finansloven fratrækkes TEN-

støtte. ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der

pt. er disponeret over.

Dobbeltspor på Nordvestbanen (Lejre-Vipperød)

Formål

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og Aftale om en moderne

jernbane af 22. oktober 2009 blev det besluttet at udbygge Nordvestbanen ved anlæg af

et ekstra jernbanespor på strækningen mellem Lejre og Vipperød. Anlægslov for projek-

tet blev vedtaget i marts 2010.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

31/120

Udbygningen giver mulighed for rejsetidsreduktioner på op til seks minutter hver vej for

den enkelte togpassager, bedre køreplaner og en fordobling af trafikomfanget til gavn for

pendlerne.

Status

Det nye dobbeltspor blev åbnet i august 2014. Strækningen blev ibrugtaget fuldt ud i

forbindelse med køreplansskiftet ultimo 2014, hvor dobbeltsporet blev indarbejdet i

køreplanen, hvilket er et halvt år tidligere end oprindelig planlagt.

Alle væsentlige arbejder på projektet er således udført, og udestående arbejder er næsten

alle afsluttede, hvorfor projektet er under nedlukning.

Den budgetmæssige situation

Projektet har en bevilget totaludgift på 1.372,2 mio. kr. (2015-priser). Den bevilgede

totaludgift forventes overholdt. Grundet uventede udgifter i forbindelse med nedlukning

af projektet, herunder særligt forøgede bygherreomkostninger grundet bl.a. en forlæn-

gelse af perioden med byggeplads og øgede omkostninger til besigtigelser mv., har pro-

jektet imidlertid behov for et mindre træk på dets bidrag til den centrale anlægsreserve.

Projektet er derfor tilført 6,4 mio. kr. fra den centrale anlægsreserve.

Dobbeltsporet Vamdrup-Vojens

Formål

Med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 blev der opnået enighed om, at

der skal anlægges dobbeltspor på strækningen mellem Vojens og Vamdrup i Sønderjyl-

land. En opdatering af den tidligere udarbejdede VVM-redegørelse blev afsluttet i efter-

året 2011.

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 var der enighed om at

etablere dobbeltsporet med udgangspunkt i en optimeret sporspærringsmodel, som re-

ducerer de trafikale gener i anlægsperioden markant i forhold til tidligere undersøgte

modeller.

Status

Udførelsen blev indledt umiddelbart efter indgåelse af kontrakt med hovedentreprenør-

firmaet i marts 2014, og anlægget er som forudsat ibrugtaget i august 2015. Færdiggørel-

sen af mindre restarbejder pågår, og der er afholdt afleveringsforretning med hoveden-

treprenøren i oktober 2015. Et-årsjustering og endelig opmåling af eksproprierede area-

ler påregnes gennemført i løbet af 2016.

I april 2014 besluttede forligskredsen bag projektet at forlænge den eksisterende støj-

skærm i Vamdrup med 250 meter ved Hestehaven og Søndergade. Støjskærmen blev

færdigetableret i løbet af sommeren 2015.

Den budgetmæssige situation

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

32/120

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 694,9 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt. I alt er projektet blevet tildelt 77,6 mio. kr. i EU-støtte,

fordelt med 18,6 mio. kr. til projekteringsfasen og 58,7 mio. kr. til anlægsfasen.

Opgradering af Hobro-Aalborg

Formål

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev der reserveret 200 mio.

kr. (2009-priser) til en opgradering af strækningen mellem Hobro og Aalborg til 160

km/t. Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013

blev det besluttet at afsætte yderligere 20 mio. kr. (2013-priser) til projektet.

Opgradering af banen mellem Hobro og Aalborg vil reducere rejsetiden til og fra Nord-

jylland markant og sikre et løft af den kollektive trafik i hele området. Endvidere vil op-

graderingen udgøre et vigtigt bidrag til realiseringen af kapacitets- og rettidighedsfrem-

mende initiativer mellem Aarhus og Aalborg. Projektet gennemfører ikke selve ha-

stighedsopgraderingen nu, men forbereder den ved at nedlægge overkørsler og stations-

overgange i niveau.

Med Aftale om en moderne jernbane - udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der politisk truffet beslutning om at opgradere hastigheden på strækningen til 200

km/t. Den fornødne tilpasning af spor, broer, dæmninger med mere forudsætter vedta-

gelse af en ny anlægslov. Der henvises i øvrigt til afsnittet om Supplerende VVM-analyse

af opgradering Hobro-Aalborg under afsnit 3.1.

Status

Arbejder vedrørende Skørping erstatningsanlæg er afsluttet, dog udestår endelig opmå-

ling af eksproprierede arealer m.m. Anlæggene på Skørping station blev taget i brug ul-

timo 2014, dog med undtagelse af elevatorer og de afledte arbejder heraf. Elevatorerne

på stationen, ved gangtunnellen og ved Svenstrup er nu sat i drift. Mindre arbejder i

Skørping er under ibrugtagning. De øvrige dele af projektet, der vedrører etablering af

erstatningsanlæg i Ellidshøj og Svenstrup, er kontraheret, og arbejderne er under opstart

i marken. Overkørslerne på strækningen planlægges nedlagt primo 2016 som forudsat.

Den budgetmæssige situation

Projektet havde på finansloven for 2014 en bevilget totaludgift på 171,7 mio. kr. (2014-

priser). Dertil bidrager Rebild Kommune med 3,0 mio. kr. til gennemførelse af projektet.

Bevillingen blev med akt 106 af 26. marts 2015 forhøjet til i alt 211,4 mio. kr. (2015-

priser). Merbevillingen skyldes primært for lavt budgetterede bygherreomkostninger i

det oprindelige budget, ekstraordinære krav fremsat ved ekspropriationsforretning samt

kommunale krav til projektet.

Den nye, bevilgede totaludgift forventes overholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

33/120

Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov

Formål

Med Aftale om elektrificering af jernbanen mv. af 7. februar 2012 er der truffet beslut-

ning om igangsætning af elektrificering af strækningen Esbjerg-Lunderskov.

Status

Inden udrulningen af elektrificering udføres de forberedende arbejder, som i hovedtræk

omhandler udskiftning af lave vejbroer for at give plads til køreledningsanlægget, etable-

ring af beskyttelses- og potentialudligning (jording) af broer, stationsområder, hegn mv.

samt rydning af beplantning langs med banen. På denne strækning gennemføres også en

immunisering af sikringsanlægget, da signalerne først udskiftes efter elektrificeringen af

banen. Ekspropriationskommissionen har gennemført ekspropriationer for arealerhver-

velsen til broerne. De forberedende arbejder er bortset fra rydningen af beplantningen

færdige ultimo 2015, således at udrulningen af elektrificeringen kan gennemføres plan-

mæssigt i 2016.

De endelige tilbud på elektrificeringen blev, jf. boks 3 ovenfor, modtaget ultimo marts

2015, og der blev indgået endelig aftale med konsortiet Aarsleff-Siemens den 29. maj

2015. Ibrugtagningstidspunktet for Esbjerg-Lunderskov blev i efteråret 2014 ændret fra

2015 til 2. halvår 2016 med ibrugtagning fra og med køreplanen for 2017, idet ingen af

leverandørerne afgav et konditionsmæssigt tilbud på en tidsplan, hvor elektrificeringen

af Esbjerg-Lunderskov kunne ibrugtages i 2015.

Efter kontraktindgåelsen med Aarsleff-Siemens påbegyndte Banedanmark i sommeren

2015 udarbejdelse af generisk systemdesign af hele kørestrømsanlægget. Samtidig udar-

bejdes allokeringsdesign af kørestrømsanlægget for selve strækningen Esbjerg-

Lunderskov med henblik på udrulningen af elektrificering i 2016.

De nødvendige sporspærringer i forbindelse med forberedelsesarbejderne og udrulnin-

gen af elektrificeringen frem til færdiggørelsen i 2016 er aftalt i dialog med jernbanevirk-

somhederne.

Den budgetmæssige situation

Projektet har en totaludgift på 1.006,6 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

Projektet blev i 2013 tildelt 86,1 mio. kr. i EU-støtte. Størrelsen af den faktisk udbetalte

støtte afhænger blandt andet af den endelige udførelsesperiode.

Totalbevillingen for projektet forventes overholdt med udskydelsen til 2016; dette gæl-

der uanset et forventet bortfald af TEN-T støtte fra EU, der var betinget af, at de støttede

arbejder blev gennemført i 2015.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

34/120

Ny bane København-Ringsted

Formål

Det er med Aftale om en moderne jernbane af 22. oktober 2009 besluttet, at der anlæg-

ges en ny bane mellem København og Ringsted over Køge. Etableringen af den nye kor-

ridor styrker grundlaget for yderligere vækst i landsdelstrafikken, pendlertrafikken og

banegodstrafikken. Lov om anlæg af en ny bane mellem København og Ringsted er ved-

taget af Folketinget den 18. maj 2010.

Den nye bane forventes ibrugtaget i 2018.

Status

Projektet er nået til udførelsesfasen, og alle større entreprisekontrakter er indgået med

undtagelse af jernbanetekniske kontrakter. Der udestår således på udbudssiden næsten

udelukkende jernbaneteknik i form af signaler og kørestrøm, der håndteres af henholds-

vis Signalprogrammet og Elektrificeringsprogrammet. Seneste udbud vedrørte leverance

af skinner, hvor kontrakten nu er tildelt den vindende tilbudsgiver.

Alle arkæologiske prøvegravninger er gennemført. Ledningsomlægninger er for langt

hovedpartens vedkommende afsluttet. Tilsvarende er nedrivning af bygninger og ryd-

ning af bevoksninger afsluttet. Ekspropriationer er (med undtagelse af Ringsted station)

afsluttet, men afregningsmæssigt udestår betydelige beløb, idet ekspropriationsafreg-

ningen med kommunerne samles sammen og sker efterfølgende.

Som en del af projektet etableres en ny station ved Køge Nord. Arbejdet med udarbejdel-

se af design og udbudsmateriale pågår, og udbudsmateriale forventes udsendt i 1. kvartal

2016. Selve udførelsen af den nye station er i samråd med Køge Kommune udskudt i

forhold til den oprindelige plan, så den står færdig i 2018. Dette optimerer projektet og

medfører ikke forsinkelse i forhold til ibrugtagning af banen.

Projekteringsarbejdet, de forberedende arbejder og de første egentlige anlægsarbejder

har ikke afdækket forhold og særlige risici, der truer overholdelsen af projektets samlede

budget. Der er heller ikke indikationer på, at tidsplanen ikke skulle holde. De væsentlig-

ste risici i forhold til at kunne ibrugtage anlægget i december 2018 som forudsat er ud-

færdigelsen og etablering af kørestrøm og signaler samt udstedelse af ibrugtagningstilla-

delse.

Projektets fremdrift er således tilfredsstillende, og tidsplanen forventes overholdt.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Der er med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. janu-

ar 2014 afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.

Med lov nr. 543 af 29/04/2015 om ændring af lov om anlæg af jernbanestrækning Kø-

benhavn-Ringsted over Køge gav Folketinget bemyndigelse til som en del af København-

Ringsted projektet at etablere en niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg med dertilhøren-

de anlæg.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

35/120

Projektet omfatter etablering af udfletning i form af en jernbanebro, der fører Øresunds-

banen (Kastrup – Roskilde) over den nye bane København-Ringsted samt tilhørende nye

spor. Projektet indbefatter også en ny krydsning af Vigerslev Allé i form af en bro.

Projektets anlægsomkostninger er i anlægsloven opgjort til 357,0 mio. kr. (2014-priser)

for en broløsning med etablering af en spuns mellem jernbanen og nærtliggende koloni-

haver.

Forberedende arbejder i form af planlægning af ledningsomlægninger, ekspropriationer

og opmåling pågår. Der er udarbejdet udbudsstrategi, hvor det er besluttet at udbyde

bygningen af udfletningen som en totalentreprise.

Den niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg forventes ibrugtaget i 2019.

Niveaufri udfletning Ringsted Station

Med fortroligt akt N af 30. maj 2013 blev en niveaufri udfletning ved Ringsted Station

igangsat. Projektet blev integreret i Ny Bane København-Ringsted. Med Trafikaftale

2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni 2014 er der

dog igangsat en supplerende VVM-undersøgelse af en niveaufri udfletning øst for Ring-

sted Station. Der henvises til projektbeskrivelsen under afsnit 3.1.1 for mere herom.

Den budgetmæssige situation

Projektets totaludgift udgør 11.616,8 mio. kr. (2015-priser) ekskl. Niveaufri udfletning

Ny Ellebjerg jf. nedenfor. De hidtil kontraherede kontrakter er indgået til væsentligt

lavere priser end forudsat i anlægslovens budget, og pt. forventes et væsentligt mindre-

forbrug i projektet. Der er i forbindelse med TEN-T ansøgningsrunden for 2013-2015

givet foreløbigt tilsagn fra Europa-Kommissionen om støtte til projektets detailprojekte-

ring på 227,9 mio. kr.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjergs totaludgift udgør 364,2 mio. kr. (2015-priser) og fi-

nansieres i regi af Togfonden DK.

Projektets bevilgede totaludgifter forventes overholdt.

Signalprogrammet

Formål

Som led i Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev det besluttet at

etablere et nyt signalsystem på både fjernbanen og S-banen. På fjernbanen etableres et

signalsystem baseret på det fælleseuropæiske signalsystem ERTMS niveau 2, og på S-

banen etableres et moderne bybanesystem (CBTC).

Status

Tidsplanen for Early Deployment strækningen Jægersborg-Hillerød har været stram fra

projektets begyndelse, og Signalprogrammet har måttet konstatere, at leverandøren

Siemens undervejs har haft svært ved at holde leveranceplanen. Alt installationsarbejde

på strækningen blev afsluttet ultimo september 2014, og udrulningen på næste stræk-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

36/120

ning er i gang. Indtil videre er 98 S-tog som forudsat blevet udstyret med modtagerud-

styr til det nye signalsystem, og uddannelse af lokomotivførere i det nye signalsystem er

gennemført.

Afprøvningen af S-banens nye signalsystem på strækningen Jægersborg-Hillerød var

imidlertid mere omfattende end forventet, og en omfattende godkendelsesproces med et

nyt EU-direktiv om CSM (Common Safety Method) bliver for første gang udmøntet i

praksis i forbindelse med godkendelsen af et nyt signalsystem. Dette har vist sig væsent-

ligt mere kompliceret og betydeligt mere tidskrævende end forventet. Siemens’ og Sig-

nalprogrammets uafhængige assessorer er ved at færdiggøre materialet til Trafik- og

Byggestyrelsens godkendelse af det nye signalsystem.

Trafik- og Byggestyrelsens endelige godkendelse forventes at foreligge i medio januar

2016. Overgangen til idriftsættelse planlægges i samarbejde med DSB at ske kort efter

nytår 2016 for ikke at forsinke weekendtrafikken i julemåneden. Dette forløb reducerer

risici i forhold til driftsafviklingen og generne for passagererne.

Testen af det nye signalsystem på næste udrulningsstrækning, Hellerup-Klampenborg,

forventes at berøre passagererne i mindre omfang end på Early Deployment stræknin-

gen, da Signalprogrammet på det tidspunkt vil have opnået en systemgodkendelse og

indsamlet erfaring om udrulningen på den første strækning. Det nye signalsystem for-

ventes idriftsat på strækningen i 1. kvartal 2017.

Signalprogrammet og Siemens vil i samarbejde vurdere effekten af udrulningen på de

øvrige strækninger og tilpasninger i forbindelse med større sporfornyelsesprojekter; en

revideret plan forventes at foreligge ved årsskiftet 2015/2016. Der henvises endvidere til

bilag 3 for en foreløbig, revideret plan for idriftsættelsen af Signalprogrammet på S-

banen. Banedanmark vurderer dog, at ændringen af idriftsættelsesplanen ikke vil påvir-

ke tidspunktet for projektets afslutning, idet leverandøren stadig forventer at færdiggøre

udrulningen på S-banen ultimo 2018. Projektafslutningen foregår derefter i 2019 og

2020, mens banen kører i fuld drift.

Fjernbaneprojektet er sammen med leverandørerne på fjernbanen i gang med Early De-

ployment-fasen på strækningerne Roskilde-Køge-Næstved og Langå-Frederikshavn. På

baggrund af erfaringerne fra S-baneprojektet har Signalprogrammet iværksat en konso-

lidering af mulige ændringer af delmilepæle for projekter, som indgår i fjernbaneprojek-

tet. Her har leverandørerne tilsvarende haft svært ved at holde leveranceplanerne, lige-

som der skal forventes længere tid til test og godkendelse. Signalprogrammet har sam-

men med dets leverandører derfor gennemført en analyse af planen for udvikling, test og

ibrugtagning af det nye signalsystem på de første fjernbanestrækninger. Analysen viser,

at projektet generelt er i en fin udvikling, men at udviklingen og godkendelsen af visse

delsystemer er forsinket, ligesom den forudsatte tidsplan i kontrakterne ikke rummer

tilstrækkelig tid til test og sikkerhedsgodkendelser på de første fjernbanestrækninger.

Signalprogrammet er derfor sammen med leverandørerne i gang med at udarbejde nye

tidsplaner for idriftsættelse af signalsystemet på fjernbanen. Strækningen Langå-

Frederikshavn ventes således idriftsat i to stadier: strækningen Lindholm-Frederikshavn

ved årsskiftet 2017/2018, derefter strækningen Langå-Lindholm i april 2018. (Ved kon-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

37/120

traktindgåelse var det forudsat at Langå-Frederikshavn skulle idriftsættes i oktober

2016.) Endvidere foretages en ændring for så vidt angår den næste vestlige udrulnings-

strækning, Fredericia-Langå; denne forkortes til strækningen Vejle-Langå for at tage

højde for risici for trafikafviklingen i forbindelse med en stor uddannelses- og udrust-

ningsaktivitet i et meget koncentreret tidsrum. Strækningen ventes at overgå til overvå-

get passagerdrift i oktober 2018. For så vidt angår Early Deployment-strækningen Ros-

kilde-Køge-Næstved, ventes det nye signalsystem idriftsat i to stadier: først strækningen

Roskilde-Køge, derefter Køge-Næstved, således at hele strækningen er idriftsat i 2. halv-

år 2017 i stedet for maj 2016 som forudsat i kontrakten.

Signalprogrammet arbejder på en opdatering af tidsplanen for den resterende udrulning

på fjernbanen, herunder sammenhængen med nye projekter (Elektrificeringsprogram-

met, ombygningen af Aarhus Banegård, og Ny bane København-Ringsted). Der henvises

endvidere til bilag 2 for en foreløbig, revideret plan for idriftsættelsen af Signalpro-

grammet på fjernbanen.

I forhold til ombordudrustning arbejder Signalprogrammet med at afdække nogle ude-

stående forhold, herunder bl.a. udrustning af ombordudstyr i eksterne entreprenørers

troljer og arbejdsmaskiner, veterantog mv.

Hele fjernbanen forventes fortsat at være overgået til det nye signalsystem i 2021. Pro-

jektafslutningen foregår derefter i 2022 og 2023, mens banen kører i fuld drift.

Opførelsen (ved Dybbølsbro Station) af trafikkontrolcenteret for den østlige del af fjern-

banetrafikken og S-banetrafikken blev forsinket af Pihl og Søns konkurs. Tidspunktet for

færdiggørelse af byggeriet blev derfor udskudt, men byggeriet står nu færdigt og er

ibrugtaget i oktober 2015. Trafikkontrolcenteret for den vestlige del af fjernbanetrafik-

ken, der er under opførelse i Fredericia, blev afleveret til Banedanmark inden udgangen

af 3. kvartal 2015 og er ibrugtaget i november 2015. Ekstraomkostningerne ved etable-

ringen af trafikkontrolcenteret i København som følge af konkursen dækkes af Signal-

programmets bevilling. Yderligere afledte effekter på de øvrige af Signalprogrammets

projekter er blandt andet imødekommet ved optimering af leverandørernes installati-

onsarbejder.

I forbindelse med bygningen i København anlægger Banedanmark endvidere vej og for-

syningskabler mv. på Carsten Niebuhrs Gade i København på arealer, der dels er ejet af

Banedanmark, dels af DSB. Indledningsvist har Banedanmark afholdt samtlige omkost-

ninger til anlægget, og DSB ventes snarest at afholde sin andel af omkostningerne. Ba-

nedanmark kompenseres behørigt.

Udviklingen af den såkaldte ERTMS niveau 2, baseline 3 er en forudsætning for udrul-

ningen af Signalprogrammet, da den definerer de tekniske specifikationer for den

ERTMS-version, der tages i brug i Danmark. Signalprogrammet har lagt til grund, at

disse specifikationer skulle have været lagt fast ved udgangen af 2015. Det Europæiske

Jernbaneagenturs (ERA’s) definitioner af disse specifikationer havde i første omgang

ikke taget højde for ønskerne hos de fremtidige brugere af ERTMS, hvilket kunne have

medført en væsentlig indvirkning på Signalprogrammets udrulning i forhold til både tid

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

38/120

og økonomi. Transport- og Bygningsministeriet og Signalprogrammet har forhandlet

sammen med Storbritannien og Nederlandene med ERA for at få løst denne udfordring.

En særlig udfordring har fra dansk side været specifikationen for transmission af tog-

kontroldata over GSM-R radiosystemet (ETCS over GPRS). Som det fremgår af bag-

grundsmaterialet for Signalprogrammet, er denne transmission nødvendig for at kunne

befærde jernbaneknudepunkter med høj trafikintensitet som f.eks. Københavns Hoved-

banegård. Signalprogrammet har baseret sine kontrakter på den specifikation, som en

TEN-T arbejdsgruppe har udviklet. To leverandører vil i 2016 være parat med udstyr,

som lever op til denne specifikation. Der er forhandlet en aftale med ERA, hvor denne

udfordring søges løst i forbindelse med næste udgave af ETCS-specifikationen, Baseline

3, Release 2, som forventes at træde i kraft ved udgangen af 2016. For ikke at sætte Sig-

nalprogrammet i bero indtil industrien kan levere løsninger baseret herpå, gennemfører

Signalprogrammet en interimsløsning.

Arbejdet blev formelt set udført under ERA’s tilsyn, men ERA har besluttet at ændre i

specifikationens principper. ERA lægger vægt på, at løsningen forbereder uafhængighed

mellem ETCS og kommunikationssystemet, hvilket vil være nyttigt, når GSM-R skal

erstattes af et andet kommunikationssystem i slutningen af 2020’erne. Men her og nu vil

det betyde dels at ETCS over GPRS først er til rådighed fra leverandørernes side i 2019-

20, hvorfor Signalprogrammet gennemfører en interimsløsning.

Banedanmark og Transport- og Bygningsministeriet har i fællesskab søgt at løse udfor-

dringerne omkring specifikation gennem gentagne drøftelser med Kommissionen og

ERA. En kompromisløsning er udarbejdet og omhandler, at Danmark i en periode an-

vender de såkaldte EoG-principper for kommunikation ved trafikknudepunkter, som er

udviklet i ERTMS-arbejdsgruppen, og efterfølgende overgår til de EoG-principper, som

forventes at træde i kraft ved udgangen af 2016.

Den budgetmæssige situation

Med fortrolig akt. J af 10. maj 2011 og fortrolig akt. E af 30. november 2011 fik Ba-

nedanmark bevilling til at indgå kontrakt og afholde øvrige udgifter frem til henholdsvis

S-baneprojektets og fjernbaneprojektets afslutning i 2022 og 2023.

Der er efterfølgende med Aftale om bedre cykeltrafik og ny metro til Københavns Nord-

havn af 20. juni 2012 samt med finansloven for 2013 tilbageført midler til Infrastruktur-

fonden for i alt 4,1 mia. kr. frem til 2020. Besparelserne følger af Signalprogrammets

indgåede kontrakter for de nye signalsystemer samt en budgetanalyse af Signalpro-

grammets udgifter til styring, projektering og tilsyn af projektet.

Projektets totaludgift udgør 19.121,8 mio. kr. (2015-priser) og forventes overholdt.

Signalprogrammet har fået tilsagn om TEN-T midler fra EU til medfinansiering af dels

udrustning og serieinstallation af en række tog til kørsel i Danmark, dels Early Deploy-

ment-strækningen Langå-Frederikshavn. På nuværende tidspunkt har Signalprogram-

met opnået en samlet EU-støtte på ca. 259,5 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

39/120

Europa-Kommissionen opslog i september 2014 en ny ansøgningsrunde for finansie-

ringsperioden 1. januar 2014-31. december 2020. Signalprogrammet har foreløbigt fået

tildelt i alt ca. 141 mio. kr. til to projekter: udrulning af ERTMS på Ny bane København –

Ringsted, da denne udgør del af ScanMed corridor, TEN-jernbanekorridoren mellem

Skandinavien og Middelhavet, og indkøb og installation af det nødvendige ombordud-

styr, som togene skal have installeret, når ERTMS tages i brug, da dette er med til at

fremme et sammenhængende europæisk jernbanenetværk.

Fordelingsstation Vestfyn

Formål

Med Aftale om trafik for 2007 blev der afsat midler til etablering af en fordelingsstation

på Vestfyn.

Status

Som oplyst i tidligere fremsendte Anlægsstatus forventes det, at der kan opnås stor-

driftsfordele, og dermed besparelser, ved at udbyde anlægget af fordelingsstation Vest-

fyn sammen med elektrificeringen af de besluttede strækninger, herunder Esbjerg-

Lunderskov, jf. tidligere afsnit.

Alle elektrificeringsprojekterne indgår i et samlet elektrificeringsudbud, der er afsluttet

med en kontraktindgåelse ultimo maj 2015, jf. boks 3. I den forbindelse er der gennem-

ført nye analyser af den samlede kørestrømskapacitet, som skal analyseres yderligere,

eftersom der er valgt system, og der er gennemført detailprojektering. Det betyder, at

anlægget af fordelingsstationen forventeligt først vil kunne ske efter 2016. Udsættelsen

af etableringen vil ikke medføre negative konsekvenser for togdriften.

Den budgetmæssige situation

Projektet fremgik senest af finansloven for 2013 og har en bevilget totaludgift på 31,9

mio. kr. (2015-priser). Beløbet indgår i Banedanmarks videreførselsbeholdning på fi-

nansloven for 2015.

Den bevilgede totaludgift forventes ikke overholdt.

Elektrificering hhv. hastighedsopgradering af strækningen Køge Nord-

Næstved

Formål

I aftale mellem regeringen og Enhedslisten om finansloven for 2013 er der truffet be-

slutning om elektrificering af strækningen Køge Nord-Næstved.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der desuden truffet beslutning om en opgradering af hastigheden mellem Køge og

Næstved til 160 km/t.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

40/120

Det samlede beslutningsgrundlag for både elektrificering og hastighedsopgradering af

strækningen forelå medio 2014, hvorefter der i september 2014 blev truffet endelig poli-

tisk beslutning om at gennemføre både elektrificeringen og hastighedsopgraderingen.

Med projekterne spares 10 minutters rejsetid mellem Næstved og Køge. Elektrificering

og opgradering af strækningen gennemføres af Elektrificeringsprogrammet frem til

2018.

Status

Inden udrulningen af elektrificeringen udføres de forberedende arbejder, som i hoved-

træk omhandler udskiftning af lave vejbroer for at give plads til køreledningsanlægget,

etablering af beskyttelses- og potentialudligning (jording) af broer, stationsområder,

hegn mv. samt rydning af beplantning langs med banen. Ekspropriationskommissionen

har gennemført ekspropriationer for arealerhvervelsen til broerne. 10 broer på stræk-

ningen er udskiftet til nye moderne broer med to vognbaner, mens to broer bliver revet

ned umiddelbart før udrulningen af elektrificeringen i 2018.

Hastighedsopgraderingen omfatter forskellige banetekniske arbejder som justering af

spor og øgede længde af sporsænkninger, så hastigheden efter udskiftningen af signaler-

ne i 2017 kan hæves fra 120 km/t til 160 km/t.

Sporspærringer i forbindelse med forberedelsesarbejderne for begge projekter er foreta-

get i dialog med jernbanevirksomhederne og tilrettelagt og samordnet med andre pro-

jekter på strækningen. De store arbejder såsom udskiftning af broer blev gennemført i en

lang lukning af banen fra medio august til ultimo oktober 2015.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for 2015 en

bevilget totaludgift på 647,1 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

Hastighedsopgraderingen af strækningen Køge Nord-Næstved har på finansloven for

2015 en bevilget totaludgift på 44,9 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt. Som

følge af merudgifter tilføres projektet dog 6,6 mio. kr. (2015-priser) af dets eget bidrag til

den centrale anlægsreserve. Merudgifterne skyldes, at der på dele af strækningen er

identificeret et behov for større ballastmængder end forudsat for at kunne idriftsætte

banen til 160 km/t. Når der opgraderes til 160 km/t, skal alle normkrav til ballasttykkel-

ser m.v. for større ombygninger overholdes, hvorfor en opgradering af ballasten er blevet

nødvendig.

Elektrificering af Fredericia - Aalborg

Formål

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er der truffet beslutning om igangsætning af elektrificering af strækningen mellem Fre-

dericia-Aalborg.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

41/120

I Aftale om fremrykning af investeringer mv. i Togfonden DK af 28. maj 2014 er det be-

sluttet at fremrykke 200 mio. kr. til opgradering og elektrificering af dele af strækningen

Fredericia-Langå fra 2020-2024 til før 2020.

Se afsnit 3.1.2 for status for udførelsen af VVM for projektet.

Status

På finansloven for 2015 er der afsat 43,9 mio. kr. til opstart af projektet i 2015. De afsatte

midler anvendes både til tværgående omkostninger i forbindelse med udbud af det sam-

lede Elektrificeringsprogram samt opbygning af projektorganisationen. For så vidt angår

projektorganisationen er der således tale om en slags frontløber-organisation for hele

Elektrificeringsprogrammet, der har både projekter fra Aftale om en grøn transportpoli-

tik og fra Togfonden DK.

Den budgetmæssige situation

Elektrificeringen af strækningen Fredericia-Aalborg har på finansloven for 2015 en be-

vilget totaludgift på 4.586,4 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

Niveaufri udfletning Ny Ellebjerg

Der er med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. janu-

ar 2014 afsat 350 mio. kr. til en niveaufri udfletning (fly over) ved Ny Ellebjerg Station.

Projektet gennemføres som en del af projektet Ny Bane København-Ringsted, og der

henvises til afsnittet herom for en status for projektet.

Yderligere udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal

Formål

Der blev med Aftale om Metro, letbaner, nærbaner og cykler af 12.juni 2014 reserveret

8,0 mio. kr. (2014-priser) som et muligt bidrag til en yderligere udvidelse af kapaciteten

på kombiterminalen i Padborg, såfremt der kan findes en hensigtsmæssig løsning.

Udvidelsen af kombiterminalen i Padborg omhandler hovedsageligt anlæg af et belæg-

ningsareal på ca. 11.500 m2 med tilhørende afvanding og belysning. Baggrunden er at

terminalen i dag opererer tæt på kapacitetsgrænsen, hvilket ikke harmonerer med den

forventede stigning i godsmængde.

Status

Projektet har været forsinket, da der har været dialog mellem Banedanmark og Aaaben-

raa Kommune om mageskifte af det pågældende areal. I august 2015 godkendte trans-

port- og bygningsministeren imidlertid, at projektet igangsættes.

Der blev afholdt licitation og tegnet kontrakt med entreprenøren d. 27. august 2015, og

entreprenøren indledte arbejdet primo september med udgravningen til pladsen, afvan-

dingsarbejder og ny belægningsopbygning.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

42/120

I forbindelse med udgravningen stødte entreprenøren på en usædvanlig stor mængde

store sten, ligesom der blev truffet blødbund. De forventede ekstraudgifter blev skønnet

til 1,7 mio. kr.

Henset til projektets meget fremskredne stadie på det tidspunkt, blev der fundet en løs-

ning, hvor den forudsatte udvidelse gennemføres som planlagt. Merudgifterne på 1,7

mio. kr. afholdes af Banedanmarks rådighedspulje for funktionalitetsfremmende foran-

staltninger.

Projektet forventes afsluttet omkring årsskiftet 2015/2016 med forbehold for vejrlig.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 8,2 mio. kr. (2015-

priser), som ikke kan overholdes. Merudgifterne afholdes af Banedanmarks rådigheds-

pulje for funktionalitetsfremmende foranstaltninger.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

43/120

3.3

Fornyelsesprojekter på baneområdet

I det følgende gives en status for større fornyelsesprojekter (projekter over 60 mio. kr.)

under gennemførelse.

Som udgangspunkt håndteres eventuelle fordyrelser på enkelte projekter inden for den

samlede bevilling til fornyelse af jernbaneinfrastrukturen. Billiggjorte projekter medgår

således til at finansiere fordyrede fornyelsesaktiviteter. Det er Banedanmarks vurdering,

at de nuværende konstaterede fordyrelser kan rummes inden for den samlede bevilling.

Tabel 3.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på baneområdet

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel

Total-

udgift

Overholdelse af

totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2015

0,0

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe

Aftale om trafik 2007

Sporombygning Taulov - Padborg

Akt. 15 af 16. januar

2014

261,4

210,9

2016

Akt. 62 af 7. februar

2013

157,9

2015

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet 2015 - 2020

Sporombygning Odense - Fredericia

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-

banestrækningen Albertslund - Høje Taastrup

Sporombygning af Køge Bugt-banen

Sporfornyelsesprojekt Nyborg - Odense

Akt. 14 af 30. oktober

2014

Akt. N af 12. maj

2015

Akt. R af 3.

september 2015

Akt. Q af 3.

september 2015

477,5

Nej, men inden

for forelæg-

gelsesgrænsen

452,1

2015

(fortroligt)

23,4

48,7

34,6

2016

2017

2016

1) Banedanmarks udgifter til projektet refunderes fuldt ud af DSB og Købehavns Kommune, hvorfor forbruget er

angivet som 0,0 mio. kr. Projektets faktiske udgifter pr. 30.09.2015 var 126,4 mio. kr.

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

Frederiksborggade Øst – Ny Metrotrappe

Formål

I Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 er det besluttet at forlænge den eksi-

sterende transfertunnel på Nørreport Station og etablere adgang via trappe og rulletrap-

pe til gågadedelen af Frederiksborggade. Projektet vil muliggøre en forbedring af ad-

gangsforholdene til især Metroen, men også til S-tog og regionaltog, efter renoveringen

af Nørreport Station.

Opgaven opdeles i seks faser: omlægning af ledninger, etablering af byggegrube, udgrav-

ning over grundvandsspejl, udgravning under grundvandspejl, etablering af tunnel og til

sidst aptering.

Status

De første fire faser er gennemført, og etablering af tunnelen er tæt på at være færdig, idet

de sidste betonarbejder nu er afsluttede. Apteringsarbejder er påbegyndt, og rulletrap-

perne er under installering.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

44/120

Trappen forventes færdiggjort til ibrugtagning med udgangen af 2015. På grund af diver-

se forsinkelser af projektet er fjernelse af sporafstivningen i spor 1 dog udskudt til på-

sken 2016. De afsluttende arbejder med reetablering af belægning i terræn vil blive ud-

ført i 1. kvartal 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet er tiltrådt af Finansudvalget ved akt. 62 af 7. april 2013. Projektet har en for-

ventet totaludgift på 157,9 mio. kr. (2015-priser), som finansieres af DSB og Metrosel-

skabet. Metrotrappen udføres af Banedanmark.

Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporombygning Taulov-Padborg

Formål

På baggrund af Aftale om trafik for 2007 af 26. oktober 2006 gennemfører Banedan-

mark sporfornyelse af Taulov, Rødekro, Vejbæk, Tinglev og Padborg stationer samt

strækningen Tinglev-Vejbæk. Arbejderne gennemføres for at opretholde det nuværende

trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og reduceret

drift på strækningen. Desuden hæves eksisterende lokale hastighedsnedsættelser, som

skyldes sporets tilstand. Sporfornyelsen omfatter fornyelse af spor og sporskifter samt

afledte arbejder inden for jord og afvanding, sikring, ATC, fjernstyring og kørestrøm.

Status

Arbejderne, herunder fornyelse af broer på strækningen, samt perronfornyelse i Tinglev,

er gennemført i ly af spærringer fra projektet vedr. anlæg af dobbeltspor på strækningen

Vamdrup-Vojens i flere etaper i 2014 og 2015. Den sidste etape er udført i sommeren

2015, og der resterer nu 1 års justering og nedlukning af projektet.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt akt. 15 af 8. januar 2014 om igangsættelsen af sporombyg-

ningen på Taulov-Padborg. Den bevilgede totaludgift på 258,3 mio. kr. (2014-priser)

forventes overholdt.

Sporombygning Odense - Fredericia

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark

en sporombygning af strækningen Odense – Fredericia i 2015. Arbejderne gennemføres

for at opretholde det nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med

hastighedsnedsættelser og reduceret drift på strækningen.

Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning, fornyelse af sporskifter, afvandings- og

kørestrømsarbejder samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Sideløbende med

sporarbejdet udføres arbejde på broerne på strækningen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

45/120

Status

Sommerspærringen 2015 og de fleste af de forbundne arbejder blev gennemført som

planlagt. Der mangler en række restarbejder bl.a. drænarbejder og opsætning af additi-

onstage på broerne. Disse arbejder udskydes til 2016, hvor det er muligt at få spærringer

i forbindelse med sporombygningsprojektet på strækningen Nyborg-Odense.

Under udførelsen har projektet siden opstarten været ramt af både signalfejl på Vestfyn

og forsinkelser samt aflysninger på grund af overgravning af de lyslederkabler, der

transmitterer alle signaler videre ud til de enkelte signaler og sporskifter på stræknin-

gen. Banedanmark valgte at lægge et ekstra lyslederkabel mellem Odense og Middelfart

for at imødegå flere fejl. Projektet har også oplevet betydelige mængdereguleringer af

bl.a. ballast.

I forbindelse med sporombygningsprojektet blev der endvidere gennemført en fornyelse

af perronerne på Ejby, Gelsted og Tommerup stationer. Fornyelsen af perronerne på

Ejby St. blev kompliceret af fundet af blød bund under perronerne, der derfor måtte ud-

skiftes og stabiliseres inden genetableringen af perronerne. Dette krævede spærring af

de to tilstødende spor ved stationen, og genetableringen af perronerne måtte gennemfø-

res i spærringer efter selve sporombygningsprojektet. Der udestår kun få aktiviteter om-

kring dette fornyelsesarbejde.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt akt. 14 af 30. oktober 2014 om igangsættelsen af sporom-

bygningen på Odense-Fredericia. Den bevilgede totaludgift på 468,4 mio. kr. (2014-

priser) forventes ikke overholdt, men overskridelsen af bevillingen vil være mindre end

projektets forelæggelsesgrænse.

Udskiftning af køreledningsanlæg på S-banestrækningen Albertslund-

Høje Taastrup

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark i

2015–2016 en udskiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-

Høje Taastrup. Fornyelsen gennemføres for fremadrettet at reducere risikoen for drifts-

forstyrrelser samt sikre en levetid for anlægget på 50 år.

Arbejdet indebærer udskiftning af køreledningsanlægget i form af de bærende konstruk-

tioner (master og fundamenter) samt køreledningen. Som et led i arbejdet opsættes

endvidere skærmtage eller spærringer på vej- og stibærende broer over strømførende

dele.

Status

Projektudførelsen blev indledt ultimo september 2015. Projektets fremdrift er som plan-

lagt.

Den budgetmæssige situation

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

46/120

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. N af 12. maj 2015 om igangsættelsen af ud-

skiftning af køreledningsanlægget på S-banestrækningen Albertslund-Høje Taastrup.

Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporombygning af Køge Bugt-banen

Formål

Som led i arbejdet med at forny og vedligeholde jernbanen gennemfører Banedanmark

en sporombygning af strækningen Hundige-Køge samt fornyelse af køreledningsanlæg-

get fra Skelbæk til Køge. Arbejderne udføres i 2016/2017 for at opretholde det nuværen-

de trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser og redu-

ceret drift på strækningen.

Sporombygningen omfatter bl.a. ballastrensning og fornyelse af spor, sveller og sporskif-

ter samt afledte sikrings- og stærkstrømsarbejder. Kørestrømsarbejderne omfatter bl.a.

fornyelse af fundamenter, master og ophæng. Sideløbende med sporarbejdet udføres

arbejde på broerne på strækningen.

Status

Projektet er i projekteringsfasen. Udbudsmateriale til entreprenørerne forventes ud-

sendt i december 2015. Projektet følger tidsplanen.

Sporombygningen er planlagt udført primært i otte ugers totalspærring over sommeren

2016. Kørestrømsarbejderne udføres primært i efterfølgende lange aften- og natspærrin-

ger af enkelte delstrækninger i perioden sommeren 2016 – ultimo 2017.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. R af 3. september 2015 om igangsættelsen af

fornyelse af Køge Bugt-banen. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

Sporfornyelsesprojekt Nyborg-Odense

Formål

Strækningen mellem Nyborg og Odense er på baggrund af teknisk gennemgang og ana-

lyser vurderet moden til sporfornyelse. Arbejderne gennemføres for at opretholde det

nuværende trafikomfang, da det ellers vil være nødvendigt med hastighedsnedsættelser

og reduceret drift på strækningen. Fornyelsen omfatter udskiftning af skinner, udveks-

ling af sveller, ballastrensning, bundudskiftning, udveksling af sporskifter, samt følgear-

bejder i forhold til kørestrøm, sikring og afvanding. Projektet omfatter ligeledes en ny

perron mellem spor 7 og 8 på Odense Station. Projektet er omfangsrigt, og for at udnytte

sporspærringer optimalt udføres brofornyelse af tre broer på strækningen sideløbende

med sporfornyelsen.

Status

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

47/120

Projektet er planlagt udført fra ult. april 2016 til august 2016. I forbindelse med Kristi

Himmelfartsdag og pinsen 2016 indføres totalspærring af strækningen i hhv. 84 og 45

timer. I det omfang det er muligt og økonomisk fordelagtigt, udføres forberedende ar-

bejder før april 2016.

Den budgetmæssige situation

Finansudvalget har godkendt fortroligt akt. Q af 3. september 2015 om igangsættelsen af

sporfornyelsesprojektet Nyborg-Odense. Den bevilgede totaludgift forventes overholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

48/120

3.4

Fornyelse og vedligehold af jernbanenettet

I det følgende opgøres status fra de almindelige fornyelse- og vedligeholdelsesindsats på

Banedanmarks jernbanenet.

Tabel 3.4. Forbrug og prognose 2015-2020 (fornyelse og vedligehold)

Mio. kr.

Forudsat

Forbrug / Prognose

Merforbrug

2015

2.239,0

2.308,3

69,3

2016

2.107,3

2.604,4

497,1

2017

1.879,9

2.135,0

255,1

2018

2.260,1

2.123,5

-136,6

2019

2.956,8

2.884,5

-72,4

2020

2.656,3

2.584,0

-72,3

Total

14.099,4

14.639,5

540,1

Anm.: Primo 2015 udgjorde opsparingen på Banedanmarks konto 05 (fornyelse og vedligehold) 540,1 mio. kr. Bevil-

lingen er baseret på ÆF16. Prognosen for 2016 er baseret på Banedanmarks vedligeholdelsesbudget for 2016 og

Banedanmarks fornyelsesplan 2016-2018. Fornyelsesprognosen for 2017-2018 er ligeledes baseret på Banedan-

marks fornyelsesplan 2016-2018.

Formål

Banedanmark fremlagde i juni 2013 et oplæg, der indeholdt en opgørelse af behovet for

fornyelse og vedligehold for perioden 2015-2020.

Formålet med det beskrevne investeringsniveau er at fastholde tilstand og regularitet

frem til 2020 og derudover at sikre en koordinering mellem fornyelsesindsatsen og de

mange nyanlæg, som skal gennemføres på jernbanen frem mod 2020.

Status

Samlet for perioden 2015-2020 forventer Banedanmark et merforbrug på 540,1 mio. kr.

Dette svarer til opsparingen på konto 28.63.05 primo 2015. Banedanmark budgetterer

således med forbrug af opsparingen i år 2015, 2016 og 2017.

På Forslag til Finanslov for 2016 er bevillingen korrigeret som følge af, at fornyelsen af

udvalgte strækninger er udskudt til efter 2020. Dette er et resultat af koordineringen

med hastighedsopgraderinger mv., jf. Aftale: Fremrykning af investeringer mv. i Tog-

fonden DK af 27. maj 2014. Derudover er fornyelsen af strækningen Høje-Taastrup-

Roskilde udskudt fra 2016. Der er tillige korrigeret for dette i Banedanmarks prognose

for perioden.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

49/120

4. Veje

I dette kapitel gennemgås undersøgelser og igangværende anlægsprojekter på vejområ-

det.

Afsnit 4.1 giver en status for forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejområdet,

mens afsnit 4.2 giver en status for igangværende anlægsprojekter. Afsnit 4.3 giver en

status for større bygværker og afsnit 4.4 giver en status for efterslæbsnedbringelse mv.

I afsnit 8 gives en oversigt over puljeprojekter på vejområdet under Transport- og Byg-

ningsministeriet.

Boks 4. Markedssituationen på vejområdet

Overordnet set vurderes markedssituationen på vejområdet

fortsat at være gunstig, idet et tilfredsstillende antal aktører

byder ind på Vejdirektoratets udbud – og dette med priser,

der fortsat vurderes fordelagtige. Vejdirektoratet følger lø-

bende udviklingen på anlægsmarkedet for herigennem at

vurdere, om aktivitetsniveauet påvirker konkurrenceintensi-

teten og prisniveauet i de gennemførte udbud.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

50/120

4.1

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på vejom-

rådet

Tabel 4.1 giver en oversigt over samt status for aktuelle VVM-undersøgelser, forundersø-

gelser mv. på vejområdet, som er igangsat med aftaler om en grøn transportpolitik eller

tidligere aftaler. Eventuelle merudgifter i forhold til et projekts totaludgift afholdes in-

den for den samlede ramme til undersøgelser.

Tabel 4.1. Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. i Vejdirektoratet

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel/

Aftale

Akt. 116 2008/2009

Aftale af 22. okt. 2009

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Total

udgift

26,7

6,0

10,3

7,1

8,0

14,9

3,0

Overholdelse

af totaludgift

Nej

Forbrug pr.

30.09.2015

25,3

4,8

26,0

5,6

10,0

3,5

0,5

Infrastrukturfonden

VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg

Forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9

VVM af 3. Limfjordsforbindelse

VVM af Haderup Omfartsvej

VVM af Ribe Omfartsvej

VVM af Næstved-Rønnede

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej v. Auning

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

VVM af udbygning rute 26, Aarhus-Viborg

VVM-undersøgelsen har omfattet to strækninger: Viborg V-Rødkærsbro (ca. 11 km) og

Søbyvad-Aarhus (ca. 21 km). VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring i foråret

2012, og der indkom mange høringssvar. Vejdirektoratet har på baggrund af den offent-

lige høring færdiggjort det samlede beslutningsgrundlag for projektet. Indstillingen for

projektet blev fremsendt i efteråret 2012, og der blev gennemført en supplerende VVM-

undersøgelse af et alternativt forslag på strækningen Søbyvad-Aarhus, som blev afsluttet

i 2013.

I Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 blev linje-

føring Nord ved Viborg besluttet, og Vejdirektoratet pålagde på den baggrund byggelin-

jer i oktober 2013. De berørte lodsejere kan nu begære overtagelse, såfremt de opfylder

vilkårene for dette. Der er ingen seneste tidsfrist for indsendelse af denne begæring.

Med Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 blev det besluttet at vælge linjeføring Syd mellem Søbyvad og Sabro og linjefø-

ring Nord fra Sabro til Aarhus. Af aftalen fremgår, at:

”Parterne er enige om, at linjeføring syd vælges på delstrækning 1 og 2, og linjeføring

nord vælges på delstrækning 3, og dermed opgives øvrige linjeføringer på strækningen

Aarhus-Søbyvad.

Samtidig er parterne enige om, at der oprettes en pulje på 32,2 mio. kr. til at finansiere

forlodsovertagelser af ejendomme i den valgte linjeføring.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

51/120

Borgerne får en afklaring ved, at der lægges byggelinjer langs den valgte linjeføring.

Byggelinjer giver grundejere hjemmel til at søge om at blive overtaget efter de gælden-

de regler herom.”

Vejdirektoratet har i slutningen af 2014 pålagt byggelinjer på den pågældende stræk-

ning, og planlægningsbyggelinjer fra 1973 blev ophævet i marts 2015.

Forundersøgelse af perspektiverne i en styrkelse af rute 9

Vejdirektoratet har i 2012 offentliggjort en forundersøgelse, som belyser behov og mu-

ligheder for opgradering af vejforbindelsen over Tåsinge og Langeland og på Lolland

mellem Tårs og Maribo. I Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af

21. marts 2013 fremgår det, at

”Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført

en forundersøgelse af mulighederne for at opgradere rute 9 mellem Svendborg og

Spodsbjerg og mellem Tårs og Maribo.

Parterne noterer sig, at Lolland Kommune har et ønske om erhvervsudvikling på area-

ler i forbindelse med tilslutningsanlæg 48 ved Maribo på E47. Parterne er enige om at

indskrænke de statslige arealinteresser i erhvervsområdet, som berøres af en række af

linjeføringerne i forundersøgelsen af Rute 9. Parterne er opmærksomme på, at der ved

en eventuel senere beslutning om udbygning af rute 9 skal ske en fornyet undersøgelse

af mulighederne for en højklasset tilslutning af rute 9 til E47.”

Med aftale af 26. november 2010 har parterne reserveret 10 mio. kr. til en evt. kommen-

de VVM-undersøgelse af strækningen.

3. Limfjordsforbindelse

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at

”

Parterne noterer sig, at der i forlængelse af den gennemførte

VVM-undersøgelse af en 3. Limfjordsforbindelse er foretaget en opdatering af de fore-

liggende trafikberegninger med brug af den nye Landstrafikmodel. Grundlaget for de

trafikale konsekvenser af de to tilbageværende linjeføringer er således blevet opdate-

ret. Beregningerne viser fortsat, at det er en linjeføring over Egholm, som er den sam-

fundsøkonomisk bedste løsning, og Vejdirektoratet fastholder på den baggrund sin

indstilling om linjeføring i Egholmlinjen.

Parterne er enige om, at linjeføringen fastlægges i Egholmlinjen, svarende til Vejdirek-

toratets indstilling. Arealreservationen på den tilbageværende østlige forbindelse, der

er en 11 km lang udbygning af E45 samt anlæg af en paralleltunnel, opgives.

Borgerne får en afklaring ved, at der lægges byggelinjer langs den valgte linjeføring.

Byggelinjer giver grundejere hjemmel til at søge om at blive overtaget efter de gælden-

de regler herom.

Samtidig er parterne enige om, at der oprettes en pulje på 43,1 mio. kr. til at finansiere

forlodsovertagelser af ejendomme i den valgte linjeføring.”

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

52/120

Vejdirektoratet har afsluttet arbejdet med at pålægge byggelinjer på Egholmlinjen.

VVM af omfartsvej ved Haderup

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at Vejdirektoratets VVM-undersøgelse af

en omfartsvej ved Haderup pågår som planlagt og forventes afsluttet senere på året.

Parterne noterer sig endvidere, at forundersøgelsen af projektet viste, at etablering af

en omfartsvej ved Haderup både vil forbedre fremkommeligheden og aflaste stræknin-

gen gennem byen, herunder for tung trafik. Projektet har et højt samfundsøkonomisk

afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i området.

Parterne er enige om at afsætte 250 mio. kr. til en realisering af projektet. Parterne vil

drøfte den konkrete udformning af projektet, når den færdige VVM-undersøgelse fore-

ligger.”

VVM-undersøgelsen har været i offentlig høring i 2014. Vejdirektoratet har på baggrund

af den offentlige høring færdiggjort det samlede beslutningsgrundlag for projektet. Ind-

stillingen for projektet er fremsendt til daværende transportminister i december 2014.

VVM af Ribe Omfartsvej

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at der er gennemført en forundersøgelse af

rute 11 mellem E20 Esbjergmotorvejen og grænsen, samt rute 24 mellem Ribe og Gred-

stedbro. Forundersøgelsen viste, at der med jævne mellemrum er trængsel på rute 11

ved Ribe. En omfartsvej vil medføre væsentlige tidsbesparelser, og projektet har et højt

samfundsøkonomisk afkast og vil medvirke til fremme af vækst og produktivitet i om-

rådet.

Parterne noterer sig endvidere, at der er igangsat en VVM-undersøgelse for en om-

fartsvej ved Ribe, som forventes færdig i løbet af 2015.

I forundersøgelsen blev de samlede anlægsomkostninger til etablering af en omfartsvej

vest om Ribe (alternativ A) som motortrafikvej med 2+1 spor beregnet til 372,4 mio. kr.

(2014-priser). Parterne er på den baggrund enige om at afsætte 372,4 mio. kr. til en

realisering af projektet. Parterne vil drøfte den konkrete udformning af projektet, når

den færdige VVM-undersøgelse foreligger.”

Vejdirektoratets VVM-undersøgelse er blevet sendt i høring, og høringsperioden afslut-

tedes den 25. november 2015. Der blev i forbindelse med høringen afholdt borgermøde

den 28. oktober 2015. Ekstra miljøarbejder grundet nærheden til et Natura-2000 be-

skyttet område har medført, at undersøgelsen er blevet dyrere end oprindeligt forventet.

Merforbruget dækkes af mindreforbrug på øvrige undersøgelser..

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

53/120

VVM undersøgelse af rute 54 Næstved-Rønnede

I Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at:

”

Parterne noterer sig, at Vejdirektoratet har gennemført en for-

undersøgelse af mulighederne for at opgradere Rute 54 mellem Næstved og Rønnede.

Forundersøgelsen omfatter en række forskellige mulige linjeføringer og vejstandarder,

hvor en motorvej i linjeføring A har et meget højt samfundsøkonomisk afkast.

Parterne reserverede med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 15,0 mio. kr.

til en VVM-undersøgelse af en opgradering af rute 54, Næstved-Rønnede. Parterne er

på baggrund af forundersøgelsens resultater enige om at igangsætte en VVM-

undersøgelse af rute 54, Næstved – Rønnede. Der afsættes 15,0 mio. kr. til undersøgel-

sen.

Parterne er samtidig enige om at afsætte 350,0 mio. kr. til en 1. etape af Rute 54 fra

Sydmotorvejen (ved Rønnede) mod Næstved."

VVM-undersøgelsen på rute 54 Næstved-Rønnede blev igangsat af Vejdirektoratet i

2014, og undersøgelsen afsluttes i 2016.

Der er godkendt et kommissorium for VVM-undersøgelsen, hvor de fire forslag til linje-

føringer fra forundersøgelsen udbygget i motorvejsstandard indgår.

Det indledende borgermøde blev afholdt ultimo 2014. Høringsnotat fra idéfasen er of-

fentliggjort på Vejdirektoratets hjemmeside. Feltundersøgelserne for natur er i overve-

jende grad afsluttet.

I forbindelse med arbejdet på rute 54 har Vejdirektoratet gennemført en miljøscreening

af anlæg af nordvendte ramper ved afkørsel 36 ved Ulse på Sydmotorvejen. Screeningen

er fremsendt til Naturstyrelsen, som skal afgøre, om anlæg af ramperne er VVM-pligtige.

Hvis dette er tilfældet, vil de være omfattet af VVM-undersøgelsen for rute 54.

Forundersøgelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning

I Trafikaftale 2014 - udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014 fremgår det, at parterne er enige om, at der afsættes 3,0 mio. kr. til en forundersø-

gelse af tilslutning af omfartsvej ved Auning.

Vejdirektoratet har igangsat opgaven i efteråret 2014. og den forventes afsluttet ultimo

2015.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

54/120

4.2

Anlægsprojekter på vejområdet

Nedenfor gives en status på igangværende anlægsprojekter på vejområdet. Bilag 4 inde-

holder en oversigt over den geografiske placering af igangværende større anlægsprojek-

ter på statsvejnettet. Alle Vejdirektoratets igangværende anlægsprojekter er finansieret

af Infrastrukturfonden.

Tabel 4.2. Økonomioversigt over Vejdirektoratets anlægsprojekter

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel/

Aftale

Total-

udgift

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2015

Disponeret

projektreserve

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Middelfart-Nørre Aaby (Udbygning af

motorvejen på Vestfyn 1. etape)

Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej

Sdr. Borup-Assentoft (Nordligt hængsel til

Djursland)

Udbygning af Motorring 4 (Taastrup -

Frederikssundmotorvej)

Omfartsvej ved Nykøbing Falster

Motorring 4-Tværvej N.

(Frederikssundmotorvejen, 2. etape)

Forbedring af kapaciteten ved den

eksisterede Limfjordsforbindelse

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)

Øverødvej-Hørsholm S.

(Helsingørmotorvejen 1. etape)

Nordlig Omfartsvej ved Næstved

Tilslutningsanlæg 50 ved Odense

Udbygning af strækning i forlængelse af

Djurslandsmotorvejen

Rundkørselsforhold ved Viborg

Holstebromotorvejen

Greve S.-Køge S. (Køge Bugt 1. og 2.

etape)

Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-

forbindelsen)

Syd om Regstrup

Storstrømsbroen

FL2000

Akt. 90 2008/2009

Anlægslov L524 af

26. maj 2010

Anlægslov L525 af

26. maj 2010

Anlægslov L526 af

26. maj 2010

Anlægslov L1535 af

21. december 2010

Anlægslov L458 af

18. maj 2011

Anlægslov L1506 af

27. december 2009

Akt 48 af 4.

december 2014

Anlægslov af 6. maj

2009

Anlægslov L528 af

26. maj 2010

Anlægslov L459 af

18. maj 2011

Akt. 81 2012/2013

Akt 48 af 4.

december 2014

FL2015

Akt. 85 2012/2013

Anlægslov L1533 af

21. december 2010

Akt. 83 2012/2013

Anlægslov L21 af 18.

december 2014

Anlægslov L526 af

29. april 2015

Anlægslov L175 af

26. maj 2015

1.481,3

962,9

2013

(Hønsinge

omfartsvej: 2017)

2014

1.237,5

597,7

474,5

248,1

2014

348,4

205,0

2014

352,6

215,5

2014

278,4

1.308,7

38,8

6.765,0

1.481,7

749,0

209,5

56,5

23,7

3.933,5

216,7

763,7

3,5

3.152,4

686,0

376,0

101,8

2,0

0,3

569,3

86%

48%

89%

2014

2015

2016

Sydlige del: 2017

Nordlige del: 2018

1. etape: 2015

2. etape: 2018

2019

2024

2.499,8

1.192,3

657,5

426,1

4163,8

89,5

1,5

82,9

1) Projektet har et træk på den centrale reserve, jf. tabel 2.1.

2) Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 24,9 mio. kr. Forligskredsen har siden vedtaget et

projekt til 23,7 mio. kr. Differencen indarbejdes på finansloven for 2016.

Anm: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. "Disponeret projektreserve" angiver andelen af projektreserven (10 pct.-reserven), som der

pt. er disponeret over.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

55/120

Holbæk-Vig, rute 21, etape 2 & 3

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på strækningen mellem

Holbæk og Vig ved at opgradere til en 2+1 motortrafikvej på hele strækningen.

Status

Motortrafikvejen åbnede for trafik den 29. november 2013.

Anlæg af Hønsinge Omfartsvej er en del af projektet, jf. akt. 170 af 2. august 2011. Grun-

det kravet om udarbejdelse af VVM-redegørelse og efterfølgende supplerende VVM-

redegørelse kunne omfartsvejen dog ikke åbne i 2014 som forudsat i aktstykket.

Den supplerende VVM-undersøgelse er gennemført uden bemærkninger i høringsfasen,

og detailprojekteringen er startet i foråret 2015. Besigtigelse og ekspropriation forventes

gennemført frem til sommeren 2016, hvorefter anlægsarbejderne kan påbegyndes.

Hønsinge Omfartsvej forventes således at kunne åbnes i 2017.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.481,3 mio. kr. (2015-

priser). Der er ved bevillingsafregningen for 2014 tilbageført 100,0 mio. kr. til Infra-

strukturfonden. Derudover blev der ved bevillingsafregningen i 2013 tilbageført 250

mio. kr. Disse 250 mio. kr. er fratrukket den på finansloven for 2015 bevilgede totalud-

gift. Der bliver en yderligere billiggørelse.

Middelfart-Nørre Aaby (udbygning af motorvejen på Vestfyn, 1. etape)

Formål

Formålet med projektet er at udbygge motorvejen på Vestfyn mellem Middelfart og Nør-

re Aaby for at forbedre fremkommeligheden for trafikanter mellem Øst- og Vestdanmark

samt forbedre trafikafviklingen lokalt og regionalt.

Status

Projektet blev åbnet i 2014, et år tidligere end oprindeligt planlagt. Der udestår alene

mindre afsluttende arbejder.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.237,5 mio. kr. (2015-

priser). Der er en væsentlig billiggørelse af projektet. På forslag til tillægsbevillingsloven

for 2015 tilbageføres der 190,3 mio. kr. til Infrastrukturfonden, og yderligere 109,7

mio.kr. tilbageføres på finansloven for 2016, så der samlet tilbageføres 300,0 mio. kr. til

Infrastrukturfonden. Der forventes en yderligere billiggørelse.

Udbygning af Brande Omfartsvej til motorvej

Formål

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

56/120

Med udbygningen af omfartsvejen til motorvej vil hele strækningen mellem Herning og

Vejle i 2014 være motorvej.

Status

Projektet blev åbnet for trafik i maj 2014. Der udestår alene mindre afsluttende arbejder.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 474,5 mio. kr. (2015-

priser). Der bliver en billiggørelse af projektet. I den forbindelse tilbageføres på forslag

til tillægsbevillingslov for 2015 80,0 mio. kr. til Infrastrukturfonden. Der forventes en

yderligere billiggørelse.

Sdr. Borup-Assentoft (nordligt hængsel til Djursland)

Formål

En etablering af et nordligt hængsel til Djursland vil aflaste den nuværende hovedlande-

vejsstrækning igennem den sydlige del af Randers og betyde, at det vil blive lettere at

komme fra Djursland til motorvejsnettet.

Status

Projektet er åbnet den 3. september 2014, ca. fire uger tidligere end forventet.

Der udestår alene mindre afsluttende arbejder.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 348,4 mio. kr. (2015-

priser). Der er en billiggørelse af projektet. I den forbindelse tilbageføres der på forslag

til tillægsbevillingslov for 2015 19,0 mio. kr., og yderligere 21,0 mio.kr. tilbageføres på

finansloven for 2016, så der samlet tilbageføres 40,0 mio.kr. til Infrastrukturfonden.

Udbygning af Motorring 4 omkring København

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden og trafiksikkerheden på Mo-

torring 4 omkring København mellem Taastrup og Frederikssundmotorvejen ved at ud-

bygge den ca. 4 km lange strækning fra 4 til 6 spor.

Status

Projektet åbnede for trafik i oktober 2013, et år tidligere end oprindeligt forudsat. I 2014

blev der lavet forstærknings- og slidslagsarbejder samt færdiggørelsesarbejder uden for

kørebanerne, således at den fuldt færdige motorvej kunne tages i anvendelse i juli 2014.

Der udestår alene mindre afsluttende arbejder.

Den budgetmæssige situation

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

57/120

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 352,6 mio. kr. (2015-

priser). Der er en billiggørelse af projektet. I den forbindelse tilbageføres 25,0 mio. kr. til

Infrastrukturfonden på finansloven for 2016. Der forventes en yderligere billiggørelse.

Omfartsvej ved Nykøbing Falster

Formål

Formålet med projektet er at anlægge en østlig omfartsvej ved Nykøbing Falster, der vil

aflaste byen for gennemkørende trafik, herunder for tung trafik til og fra Gedser Havn.

Status

Projektet åbnede den 15. november 2014, ca. en måned før oprindelig planlagt.

1 års gennemgang er gennemført uden særlige bemærkninger.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en totaludgift på 278,4 mio. kr. (2015-priser), som

forventes overholdt.

EU-støtten til projektet er endeligt afregnet og blev på 34,1 mio.kr. Den statslige udgift

til projektet reduceres svarende til den opnåede EU-støtte. Når projektet er afsluttet,

tilbageføres midlerne til Infrastrukturfonden.

Motorring 4-Tværvej N (Frederikssundmotorvejens 2. etape)

Formål

Frederikssundmotorvejens 2. etape omfatter anlæg af 4-sporet motorvej fra Motorring 4

til Tværvej samt en forlængelse af Tværvej som motortrafikvej, så der opnås forbindelse

fra motorvejen ved Ledøje-Smørum til Frederikssundsvej.

Status

Projektet åbnede for trafik 13. juli 2015, godt 3 måneder tidligere end forventet.

Der udestår alene mindre afsluttende arbejder.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.308,7 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt. Der forventes en væsentlig billiggørelse af projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

58/120

Funder-Låsby (Silkeborgmotorvejen)

Formål

Formålet med motorvejsprojektet er at forbedre de overordnede vejforbindelser mellem

Midt- og Vestjylland og Aarhus-området. Projektet vil forbedre fremkommelighed, tra-

fiksikkerhed og miljø i forhold til de nuværende statslige vejforhold.

Udover at fuldende motorvejen til Herning vil strækningen ved Silkeborg også betyde, at

trafikken i og omkring Silkeborg afvikles bedre og hurtigere.

Status

Delstrækningen mellem Hårup og Låsby åbnede den 1. december 2014 – ca. 10 måneder

før tid. På den resterende strækning forløber arbejdet som planlagt. Anlægsarbejdet med

etablering af en nedgravet motorvej gennem Silkeborg by har god fremdrift, og stræk-

ningen Funder-Hårup forventes at åbne i efteråret 2016.

De mest støj- og geneskabende arbejder blev afsluttet i sommeren 2014.

Der resterer kun en række mindre udbud (beplantning, skilte mv.).

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 6.765,0 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt. Der forventes en meget væsentlig billiggørelse af pro-

jektet.

Øverødvej-Hørsholm S (udbygning af Helsingørmotorvejen, 1. etape)

Formål

Formålet med projektet er at udbygge Helsingørmotorvejen mellem Øverødvej og Hørs-

holm Syd for at forbedre fremkommeligheden på en af de vigtigste pendlerstrækninger

til og fra København.

Status

Projektet forløber som planlagt, men selve vejanlægget forventes stort set afsluttet alle-

rede i 2015. Færdiggørelse af støjskærme, broer og udlægning af slidlag gennemføres i

2016, så projektet som helhed åbner i 2016 som planlagt.

Den 27. september 2014 var der et delvist brokollaps under støbningen af broen ved

Egebækvej, som medførte en midlertidig lukning af motorvejen. Ingen kom til skade ved

ulykken. Daværende transportminister nedsatte efterfølgende en uvildig ekspertgruppe.

Ekspertgruppens redegørelse viste, at det delvise brokollaps efter alt at dømme blev

fremkaldt af manglende langsgående afstivning af træspærene, eventuelt initieret af et

lokalt brud som efterfølgende bredte sig til hele spærkonstruktionen, fordi spærrernes

længdestabilitet ikke var sikret korrekt.

Umiddelbart efter kollapset blev der indført nogle foreløbige skærpede kontrol- og til-

synsprocedurer ved brostøbninger. Der pågår aktuelt i samarbejde med branchen et

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

59/120

arbejde med at lave en præcisering og skærpelse af de tidligere gældende krav og proce-

durer.

Som følge af brokollapset blev tidsplanen revurderet, således der blev lagt en ekstra ind-

sats i vejarbejder, imens en ny broentreprenør blev fundet. Dette betyder, at ibrugtag-

ning af 3 spor i hver retning skete inden udgangen af 2015. Slidlag på hele strækningen

planlægges til sommerferien 2016, hvor trafikken er væsentlig lavere. Færdiggørelse af

broerne er i fuld gang, og der arbejdes parallelt på flere broer. Øverødvej åbner ligeledes

ved udgangen af dette år. De to sidste broer ventes færdig i sommeren 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 1.481,7 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt. Der forventes en billiggørelse af projektet.

Nordlig omfartsvej ved Næstved

Formål

Formålet med projektet er at anlægge en nordlig omfartsvej ved Næstved, der vil forbed-

re fremkommeligheden og trafiksikkerheden og aflaste Næstved by for gennemkørende

trafik.

Status

Projektet forløber planmæssigt, og der forventes åbning i 2016.

Højbroen over Susåen forventes støbt i 1. kvartal 2016. Den østlige vejentreprise er fær-

diggjort, således at den østlige del af omfartsvejen blev taget i brug den 24. november

2015. Den vestlige vejentreprise er kontraheret i begyndelsen af 2015 og ventes færdig

ultimo 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 749,0 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Tilslutningsanlæg ved Odense

Formål

Med Aftale om bedre mobilitet af 26. november 2010 afsatte forligskredsen 45 mio. kr.

til et tilslutningsanlæg 50, der skal forbinde det kommende Odense Universitetshospital

(OUH) med motorvejen.

Parterne blev med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts

2013 enige om at afsætte yderligere 161 mio. kr. til anlæg af tilslutningsanlægget, som

udformes som et såkaldt trompetanlæg. Parterne ønsker, at tilslutningsanlægget etable-

res, så det kan være til mest mulig gavn for arbejdet med opførelse af det nye sygehus.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

60/120

Status

Det nye tilslutningsanlæg ligger ca. 800 meter vest for motorvejskryds Odense. En ud-

bygning af motorvejsstrækningen til seks spor fra det nye tilslutningsanlæg frem til mo-

torvejskryds Odense er nu indarbejdet i projektet, jf. orienterende akt. 20 af 6. november

2014.

Projektet forløber planmæssigt, og de østvendte ramper er taget i brug den 21. oktober

2015. De vestvendte ramper samt nedlæggelse af det eksisterende tilslutningsanlæg for-

ventes at være færdig medio 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 209,5 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Holstebromotorvejen (Herning-Holstebro)

Formål

Der er i dag fremkommelighedsproblemer i myldretiderne på strækningerne ved Aulum

og Holstebro og tilsvarende problemer for sidevejstrafikken med at komme ud på hoved-

landevejen. Desuden er vejbetjeningen af Gødstrup-området utilstrækkelig, herunder set

i lyset af det kommende sygehus i Gødstrup.

I Aftale om linjeføring for Holstebromotorvejen af 25. april 2013 mellem Socialdemokra-

terne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal

Alliance og Det Konservative Folkeparti anføres følgende:

”På den baggrund er parterne enige om, at Holstebromotorvejen etableres som motor-

vej i en linjeføring fra Holstebro N til Sinding nordvest for Herning og videre som mo-

torvej på vejforbindelsen til Gødstrup frem til krydsningen ved rute 15.

Der etableres ved krydsningen ved rute 15 en højklasset sammenkobling mellem mo-

torvejsforbindelsen til Gødstrup og den eksisterende motortrafikvej syd om Herning.

I Holstebro etableres en forlængelse af Nordre Ringvej til Vilhelmsborgvej.”

Status

Projektet forløber planmæssigt. Vejforbindelsen til sygehuset i Gødstrup forventes at

kunne åbne i foråret 2017 med visse efterfølgende arbejder. Hele motorvejen forventes

at kunne åbne i 2018.

Ekspropriationer er påbegyndt primo 2015, og totalekspropriationer er afsluttet i efter-

året 2015.

Der var første spadestik den 19. marts 2015. Der er indgået entreprisekontrakter for seks

af de syv totalentrepriser samt en af de fire hovedentrepriser. I foråret 2016 forventes

det, at der er indgået kontrakt for alle større entrepriser. Mindre fagentrepriser udbydes

fra efterår 2015 og frem.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

61/120

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 3.933,5 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Greve S - Køge (udbygning af Køge Bugt Motorvejen, 1. & 2. etape)

Formål

Formålet med projektet er at forbedre fremkommeligheden på Køge Bugt Motorvejen

mellem Greve Syd og Køge, herunder at styrke muligheden for at kombinere biltrafikken

med kollektiv transport ved den kommende station i Køge Nord.

Status

Strækningen fra Greve S til Solrød S (1. etape) åbnede 31. august 2015, godt og vel et år

tidligere end oprindeligt planlagt, mens strækningen fra Solrød S til Køge (2. etape), som

blev igangsat med akt. 83 af 17. april 2013, forventes åbnet senest i 2018.

Projektet udføres i tæt koordination med Banedanmarks projekt om anlæg af en ny jern-

bane mellem København og Ringsted.

Arbejderne på 1. etape blev udbudt som tre strækningsopdelte hovedentrepriser, og kon-

trakterne medførte, at anlægsperioden blev afkortet med godt ét år. 2. etape udbydes

som to strækningsopdelte hovedentrepriser, som begge er kontraheret og igangsat. Der-

udover udbydes en række fagentrepriser.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 2.499,8 mio.kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Udbygning af strækningen i forlængelse af Djurslandsmotorvejen

Formål

En udbygning af den nuværende motortrafikvej til 2+1-sporet motortrafikvej vil forbedre

trafikafviklingen, idet der vil komme flere muligheder for overhaling, særligt i myldreti-

den, da der på strækningen er tale om udpræget bolig-arbejdsstedstrafik. Der blev afsat

midler til projektet med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infra-

strukturfonden af 24. juni 2014.

Status

Detailprojektering pågår. Der forventes udbud til anlæg i slutningen af 2015 og anlægs-

start i foråret 2016, således at udbygningen til 2+1 vej kan gennemføres med en forven-

tet åbning for trafik i alle spor med udgangen af 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 56,5 mio.kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

62/120

Forbedring af kapaciteten ved den eksisterende Limfjordsforbindelse

Formål

Formålet med udbygning med et 3. sydgående spor på delstrækningen mellem Lim-

fjordstunnelen og frakørsel 24 Øster Uttrup Vej er at udbedre de allerede konstaterede

kapacitets- og fremkommelighedsproblemer på E45 ved Aalborg og dermed tilvejebringe

en bedre trafikafvikling op ad bakken syd for Limfjorden. Der blev afsat midler til pro-

jektet med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af

24. juni 2014.

Status

Projektet er igangsat primo 2015. Arbejder, som berører Limfjordstunnellen (forberedel-

sesarbejder), blev igangsat inden sommerferien 2015. Resterende anlægsarbejder er

afsluttet i november 2015 – et år tidligere end i den oprindelige tidsplan.

Alene mindre afsluttende arbejder vil pågå i 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har på finansloven for 2015 en bevilget totaludgift på 38,8 mio. kr. (2015-

priser), som forventes overholdt.

Rundkørselsforhold ved Viborg

Formål

Viborg Kommune planlægger som led i frikommuneforsøget at udvide et detailhandels-

center, der støder op til statsvejnettet ved krydsningen mellem Holstebrovej (rute 16) og

Vestre/Søndre Ringvej (rute 13/26). Vejdirektoratet vurderer, at den planlagte udvidelse

vil medføre væsentlig trafikvækst. Der er derfor behov for udbygning af den eksisterende

rundkørsel i krydsningen mellem statsvejene. Der blev afsat midler til projektet med

Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014.

Status

Projekteringen er igangsat, og projektet forventes færdig i 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har en bevilget totaludgift på 23,7 mio.kr. (2015-priser), som forventes over-

holdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

63/120

Syd om Regstrup (Skovvejen, 2. etape)

Formål

Regionalt betjener Skovvejen byområderne Kalundborg og Holbæk samt ferie- og fritids-

trafik til sommerhusområderne på Røsnæs vest for Kalundborg. Strækningen har en del

pendlertrafik. Pendlingen i retning fra Kalundborg mod Holbæk og hovedstadsområdet

er størst og har samtidig været støt stigende de seneste 10 år. Samtidig medfører er-

hvervsområderne i den vestlige del, især i Kalundborg, at der er en del tung erhvervstra-

fik på strækningen. Projektet er af væsentlig betydning for håndteringen af den fremtidi-

ge trafikvækst samt erhvervs- og samfundsudviklingen i området.

Status

Projektet er igangsat i 2015 efter vedtagelse af anlægsloven den 21. april 2015. Projektet for-

løber planmæssigt og forventes åbnet ultimo 2019.

Detailprojektering pågår, og linjebesigtigelse er berammet til den 8.-9. december 2015. Ar-

kæologiske undersøgelser igangsættes primo 2016. Ekspropriationer forventes gennemført

1. kvartal 2017, og anlægsarbejderne forventes udbudt i totalentreprise 4. kvartal 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet har en bevilget totaludgift på 426,1 mio. kr. (2015-priser), som forventes over-

holdt.

Kronprinsesse Marys Bro (Roskilde Fjord-forbindelsen)

Formål

En ny fjordforbindelse over Roskilde Fjord ved Frederikssund vil forbedre fremkomme-

ligheden over Roskilde Fjord. Den nuværende fjordforbindelse over Roskilde Fjord med

Kronprins Frederiks Bro blev anlagt i 1935, og den stigende trafik over fjorden har igen-

nem årene medført stadig større fremkommelighedsproblemer på forbindelsen med

deraf følgende kødannelser på begge sider af fjorden. Dette har resulteret i betydelige

forsinkelser for biltrafikken i myldretiderne og i weekender med megen trafik til som-

merhusområderne i Hornsherred.

Status

Anlægslov for Ny fjordforbindelse ved Frederikssund blev vedtaget den 18. december

2014. Efter en navnekonkurrence med afslutning i november 2015 er det valgt, at broen

over Roskilde Fjord skal hedde Kronprinsesse Mary Bro.

I november 2015 er nedsat en bestyrelse for den selvstændige offentlige virksom-

hed ”Fjordforbindelsen Frederiksund”, hvis formål er at etablere anlægget, herunder

optage lån og i forlængelse heraf opkræve betaling for passage af biler til brug for tilba-

gebetaling af lånet, samt at etablere, drive og vedligeholde et betalingsanlægs, jf. anlægs-

loven. Staten bidrager samlet med 657,5 mio. kr. (2015-priser) til finansieringen, herun-

der forberedelsen af projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

64/120

Detailprojektering, arealerhvervelse, arkæologiske undersøgelser er igangsat. Ligeledes

er der i løbet af 2015 sket en prækvalifikation af tilbudsgivere. Disse aktiviteter forløber

planmæssigt.

Der er således afholdt linjebesigtigelse i første halvdel af 2015, og projektet er godkendt

af Ekspropriationskommissionen. Ligeledes er detailbesigtigelse påbegyndt med start i

2. halvdel 2015 for strækningen mellem Frederikssundvej og Tørslevvej.

Kortlægning, marinearkæologi og geotekniske undersøgelser på land såvel som i vand

pågår.

Entreprisearbejderne forventes udbudt i en større totalentreprise samt to mindre hoved-

entrepriser. Udbudsprocessen ventes afsluttet i første halvdel af 2016. Derudover udby-

des særskilte entrepriser for betalingsanlæg og skilte mv.

Fjordforbindelsen skal åbne for trafik ultimo 2019, og tidsplanen er stram. Udsendelsen

af udbudsmateriale afventede nedsættelsen af bestyrelsen og blev således rykket til ulti-

mo november 2015. Det vil herefter, i dialog med de bydende, blive afdækket, om entre-

prenørerne kan gennemføre arbejdet inden udgangen af 2019.

Den budgetmæssige situation

Projektets samlede anlægsoverslag inklusive udgifter til forberedelse samt etablering af

betalingsanlægget udgør ca. 2,0 mia. kr. (2015-priser). Der er på finansloven bevilget

657,5 mio. kr. (2015-priser) i statsligt bidrag til projektet (inklusiv udgifter til forbere-

delse). Den resterende udgift til projektet finansieres af den selvstændige offentlige virk-

somhed "Fjordforbindelsen Frederikssund" ved låneoptag og tilbagebetales efterfølgen-

de via brugerbetaling på den nye forbindelse.

Storstrømsbroen

Formål

Storstrømsbroen har stor regional betydning og er samtidig en vigtig del af jernbanekor-

ridoren mellem København og Tyskland. Denne jernbanekorridor vil i løbet af de kom-

mende år blive styrket markant med etableringen af den nye bane København-Ringsted

via Køge og det kommende anlæg af Femern Bælt-forbindelsen, herunder opgraderingen

og udvidelsen af jernbanelinjen mellem Ringsted og Rødby. Ved Femern Bælt-

forbindelsens åbning vil en stor mængde passager- og godstog mellem Skandinavien og

Centraleuropa blive ført over Storstrømsbroen. Det blev i efteråret 2011 klart, at den

nuværende Storstrømsbro fra 1937 ikke vil kunne holde til den øgede jernbanegodstra-

fik, der vil følge af Femern Bælt-forbindelsens åbning.

Med anlæg af en ny kombineret vej- og dobbeltsporet jernbanebro over Storstrømmen

vil den fremtidige kapacitet i denne centrale jernbanekorridor til Europa sikres.

Status

Anlægslov er vedtaget 26. maj 2015. Det konkrete færdiggørelsestidspunkt afventer poli-

tisk stillingtagen i lyset af den seneste tyske tidsplan for udbygning af de tyske jernbane-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

65/120

anlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen og tilstanden af den eksisterende Stor-

strømsbro.

Detailprojektering har pågået i 2015. Der er gennemført besigtigelsesforretning og pro-

jektet er godkendt af Ekspropriationskommissionen. Ligeledes pågår de arkæologiske

undersøgelser. Der er foretaget prækvalifikation af tilbudsgivere, og udsendelse af ud-

budsmateriale har hidtil afventet en politisk afklaring af færdiggørelsestidspunktet.

Af aftalen om finanslov for 2016 fremgår det, at Storstrømsbroen forventes åbnet i 2024.

Det fremgår endvidere, at regeringen senest i foråret 2016 vil fremlægge konkrete forslag

til tilpasninger på investeringsområdet, som drøftes af partierne bag aftalen om finans-

loven for 2016 og i relevante forligskredse med henblik på, at de offentlige investeringer

i 2017, 2018 og 2019 nedbringes til de forudsatte niveauer i de pågældende år. I den for-

bindelse vil aftaleparterne være særligt opmærksomme på forholdene og udfordringen

omkring udskydelsen af den nye Storstrømsbro fra 2021 til 2024.

Den budgetmæssige situation

Projektet har en bevilget totaludgift på 4.163,8 mio.kr. (2015-priser), hvoraf de 3.835,5

mio. kr. er afsat til anlæg af den nye bro, mens 328,3 mio. kr. er afsat til nedrivning af

den nuværende bro. Totaludgiften forventes overholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

66/120

4.3

Større bygværker

I det følgende gives en status for større vedligeholdelsesprojekter under gennemførelse.

Tabel 4.3. Økonomioversigt over fornyelsesprojekter på vejområdet

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel

Akt 41 af 19. dec. 2013

Akt B af 29. okt. 2015

Akt 68 af 21. nov. 2011

Akt 67 af 22. aug. 2013

Total-

udgift

254,1

124,9

164,2

Overholdelse

af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2015

52,9

78,2

61,6

Åbningsår

Infrastrukturfonden

Skibsstødssikring

Finansloven

Mønbroen

Spunsvæggen på Lyngbyvej

2015/2016

2016

2017

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes.

Skibsstødssikring

Formål

Formålet med projekterne er at skibsstødsikre Aggersundbroen, Sallingsundbroen, Lim-

fjordsbroen og Svendborgsundbroen, således at sejladsen i Limfjorden og Svendborg-

sund fremover kan undgå sikkerhedsrestriktioner til gavn for havnene i de to farvande.

Status

Med akt 104 af 30. maj 2013 og akt 41 af 19. december 2013 fik Vejdirektoratet hjemmel

til at igangsætte udbud og projektering frem til kontrahering for de fire broer.

Med akt B af 29. oktober 2015 fik Vejdirektoratet hjemmel til at igangsætte arbejdet på

Sallingssund- og Aggersundbroen, idet totaludgifterne for disse to projekter var over

forelæggelsesgrænsen på 60 mio. kr.

De to øvrige skibsstødssikringsprojekter var under forelæggelsesgrænsen, hvorfor Vejdi-

rektoratet igangsatte projekterne straks efter projekteringen.

Skibsstødssikringsprojektet på Limfjordsbroen er nu udført.

Arbejderne ved Svendborgsundbroen er igangsat i september 2015 og forventes afsluttet

i indeværende år med færdiggørelsesarbejder i 2016.

Der har i oktober 2015 været afholdt licitation for arbejderne ved Aggersundbroen med

et tilfredsstillende resultat. Perioden for anlægsarbejderne vil blive indpasset med øvrige

vedligeholdelsesarbejder på broen.

Der har været afholdt licitation i oktober 2015 for arbejderne ved Sallingsundbroen med

et tilfredsstillende resultat. Anlægsarbejderne vil starte i vinteren og forventes afsluttet i

efteråret 2016.

Den budgetmæssige situation

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der

afsat 254,1 mio. kr. (2015-priser) til at skibsstødssikre broerne, og budgettet forventes

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

67/120

overholdt. Også de med akt B af 29. oktober 2015 bevilgede totaludgifter forventes over-

holdt.

Mønbroen

Formål

Formålet med projektet er at hovedistandsætte Mønbroens broplade med tilhørende

konstruktionselementer, herunder en forebyggende indsats mod rust (katodisering mv.),

der på længere sigt vil nedsætte behovet for reparationer.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 7 af 14. oktober 2010. Vejdirektoratet har måttet re-

vurdere projektet i forhold til entreprisesammensætningen og tidsplanen, og i efteråret

2011 blev der vedtaget et nyt aktstykke, akt. 68 af 21. november 2011, med henblik på

opdeling af projektet i to entrepriser.

Projektets første entreprise vedrører oversiden af Mønbroen og er opdelt i fire etaper,

hvor arbejdet med udskiftning af kantbjælker, rækværk, belægning samt fugtisolering er

afsluttet i sommeren 2014.

Projektets anden entreprise, som vedrører undersiden herunder stålbjælkerne, der bæ-

rer bropladen i gennemsejlingsfaget samt betonbuerne, er igangsat primo oktober 2014

og forventes afsluttet med udgangen af 2016.

Det har tidligere været usikkert, om udgiften til genopsætning af belysning kunne afhol-

des inden for projektets totaludgift. Arbejderne er imidlertid nu så fremskredne, at ud-

gifterne til genetablering af vej-/stibelysning nu forventes at kunne afholdes inden for

budgettet for renovering af broen. Arbejdet vil kunne udføres i forlængelse af den igang-

satte renovering, dvs. i første halvår af 2017.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 68 af 21. november 2011 har projektet en bevil-

get totaludgift på 124,9 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

Spunsvæggen på Lyngbyvej

Formål

Formålet med projektet er en forstærkning af spunsvæggen (støttevægge af stål, der for-

hindrer jorden i at skride) ved etablering af nye jordankre, da de eksisterende flere ste-

der er i meget ringe stand.

Status

Projektet er blevet tiltrådt ved akt. 67 af 22. august 2013. Der er indgået kontrakt med

entreprenør i foråret 2014.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

68/120

Det samlede forstærkningsprojekt vil forløbe i fire etaper: Én hvert år i perioden 2014-

17. Første års etape (vestlig side nær Kildegårdsplads) er afsluttet ultimo oktober 2014,

og andet års etape (østlig side nær Kildegårds plads) er afsluttet primo oktober 2015.

Udførelse og slutafregning forventes at være afsluttet ved udgangen af 2017.

Den budgetmæssige situation

Med Finansudvalgets tilslutning til akt. 67 af 22. august 2013 har projektet en bevilget

totaludgift på 164,2 mio. kr. (2015-priser), som forventes overholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

69/120

4.4

Efterslæbsnedbringning mv.

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 er der

afsat 1,4 mia. kr. for årene 2014 til 2017 med henblik på fortsat at sikre den på lang sigt

billigste vedligeholdelsesindsats. Der overføres midler hertil fra anlægsprojekternes cen-

trale reserver i takt med, at de centrale reserver frigives, idet indsatsen reduceres, hvis

der ikke kan frigives tilstrækkelige midler. Det er aftaleparternes mål, at det ordinære

vedligeholdelsesbudget på sigt skal kunne dække behovet, så der ikke igen oparbejdes

efterslæb.

På baggrund af den flerårige aftale om vejvedligeholdelse for perioden 2014-2017 er det

målet, at efterslæbet på statsvejnettet samlet set skal nedbringes i et omfang svarende til

i alt 480 mio. kr. (2010-priser), jf. nedenfor. Målsætningen ligger i forlængelse af den i

2012 gennemførte midtvejsevaluering af Vejdirektoratets drifts- og vedligeholdelsesplan

for 2010-2013 og opgørelsen af det økonomiske behov for kapitalbevarende vedligehol-

delse af statsvejnettet frem til 2020.

Det samlede efterslæb blev i 2014 nedbragt med 153 mio. kr. (2010-priser), hvilket stort

set svarer til målsætningen for året.

Tabel 4.4 Nedbringelse af efterslæb 2014-2017 (beregningsteknisk opgørelse i 2010-priser)

Nedbragt efterslæb i 2010-priser (akkumuleret)

Mio kr.

2014

Mål -

Nedbragt

efterslæb

Faktisk -

Nedbragt

efterslæb

153

Mål -

2015

Faktisk -

Nedbragt

efterslæb

Mål -

2016

Faktisk -

Nedbragt

efterslæb

Mål -

2017

Faktisk -

Nedbragt

efterslæb

Mål

2014-2017

Faktisk

Nedbragt

efterslæb

124

134

302

Nedbragt

efterslæb

124

201

391

Nedbragt

efterslæb

124

268

480

Nedbragt Nedbragt

efterslæb efterslæb

124

268

480

Belægninger

Små bygværker

Store bygværker

I alt

155

Anm.: Beregningsteknisk opgørelse angivet i 2010-priser (jf. forudsætningsindeks, finansloven) med angivelse af

måltal for aftaleperioden 2014-2017 hhv. faktisk nedbragt efterslæb i 2014. Måltallene er baseret på midtvejsanaly-

sen fra 2012.

I forbindelse med den politiske aftale for perioden 2014-2017 var det forudsat, at efter-

slæbet på belægninger skulle nedbringes med i alt 124 mio. kr. (2010-priser), heraf 66

mio. kr. i 2014 og 58 mio. kr. i 2015.

Imidlertid har det opgjorte efterslæb på belægninger vist sig at være mindre end forud-

sat (55 mio. kr.). I løbet af 2014 blev der nedbragt et efterslæb på belægninger svarende

til 49 mio. kr., hvorfor der primo 2015 alene resterede godt 6 mio. kr. i efterslæb på be-

lægninger. Dette forhold betyder, at den forudsatte nedbringelse af efterslæb på belæg-

ninger på 58 mio. kr. i 2015 ikke længere er aktuel.

Vejdirektoratet har forsøgt at omprioritere indsatsen således, at der alternativt kunne

mer-nedbringes et tilsvarende efterslæb på bygværker, som derved kunne kompensere

for den ikke mulige nedbringelse af efterslæb inden for belægninger. Omfanget af de

løbende tilkomne vedligeholdelsesarbejder for at holde belægningstilstanden i ”steady

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

70/120

state” har dog i 2015 været større end forudsat på bevillingstidspunktet. Dette betyder,

at Vejdirektoratet i 2015 ikke har kunnet flytte midler til en øget efterslæbsindsats på

bygværker. Det forventes således, at det samlede mål for nedbringelse af efterslæb i 2015

ikke kan opnås.

En endelig beregningsteknisk opgørelse af efterslæbsnedbringelsen i 2015 vil foreligge

primo 2016, inkl. en forbrugsmæssig opgørelse for 2015. Ligeledes vil dette indeholde en

opgørelse over det fysiske efterslæb primo 2016.

For hele aftaleperioden 2014-2017 viser de seneste prognoser, at det samlede resterende

efterslæb for belægninger samt små- og store bygværker ultimo 2017 forventes at være

nedbragt til en størrelse, som svarer til det, der var forudsat i forbindelse med den politi-

ske aftale. Vejdirektoratets råderum til efterslæbsnedbringelse på bygværker er dog ble-

vet reduceret med 65,9 mio. kr. (2015-priser) grundet en bevillingsreduktion til dækning

af Vejdirektoratets andel af funderingsprojektet på Gl. Lillebæltsbro, jf. også Anlægssta-

tus for 2. halvår 2014.

Opgørelse over bevilling og forbrug

Nedenstående tabel viser en oversigt over Vejdirektoratets bevilling i aftaleperioden

2014-2017, det faktiske forbrug og prognose for det faktiske forbrug sammenholdt med

det forudsatte forbrug i tilknytning til den kapitalbevarende vedligeholdelsesindsats. Det

forudsatte forbrug følger af den beregnede optimale strategi, jf. ovennævnte midtvejs-

evaluering, som danner baggrund for udmøntningen i aftaleperioden.

Tabel 4.5: Kapitalbevarende vedligeholdelse 2014-2017 (mio. kr.), forbrug hhv. bevil-

ling

2014

Økonomisk optimal strategi fra

Midtvejsanalyse (forudsatte 2010-

priser)

Bevilling (forudsatte 2010-priser)

Faktisk forbrug omregnet til 2010-priser

(realiserede priser)

Bevilling (løbende priser)

Faktisk forbrug/prognose (løbende

priser)

) Baseret på Midtvejsanalyse fra 2012, jf. ovenfor.

) Omregnet til 2010-priser pba. ØAVs forudsætningsindeks for vejanlægsudgifter.

) Omregnet til 2010-priser pba. ØAVs fastprisindeks for vejanlægsudgifter.

) Jf. bevillingslove for finansårene. Fsva. 2016-2017 er bevilling angivet på baggrund af finansloven for 2015 (2015-

2015

699,6

630,3

646,4

765

2016

609,3

604,1

619,6

619

2017

585,6

580,5

595,4

620,1

2014-2017

2.656,80

2.572,50

609,2

2.640,90

2.648,60

762,2

757,6

609,2

779,5

644,5

priser).

) Faktisk forbrug opgjort af Vejdirektoratet på baggrund af regnskabstal. Det fremadrettede forventede forbrugsaf-

løb i 2015-2017 er baseret på en foreløbig vurdering.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

71/120

5. Bygninger

I dette kapitel gives en status for igangværende byggeprojekter under Bygningsstyrelsen.

Boks 5. Markedssituationen på bygningsområdet

Efter Bygningsstyrelsens vurdering er den samlede efterspørgsel

på især store byggeprojekter (over 50 mio. kr.) stigende. Dette er

bl.a. behandlet i Bygherreforeningens rapport

Store byggepro-

jekter i et vanskeligt dansk marked

fra juni 2014. Der forventes

et større antal nybyggerier både for staten, regionerne, enkelte

kommuner og udvalgte private bygherrer. Med den stigende

volumen af byggeprojekter er der på markedet for entreprenør-

ydelser risiko for stigende priser og mere selektive entreprenø-

rer. Der er forholdsvis få entreprenører, der kan håndtere store

projekter. For at sikre større konkurrence kan det være nødven-

digt eksempelvis at foretage en opdeling af større projekter på

mindre entrepriser.

Blandt materialeleverandører vurderes det, at tendensen går

mod stigende priser og længere leveringstider.

Det er Bygningsstyrelsens opfattelse, at markedet for rådgiv-

ning, inden for især ingeniørfagene, er tæt på mætningspunktet.

De begyndende kapacitetsproblemer på markedet for store byg-

geprojekter drøftes i et dialogforum mellem repræsentanter fra

de offentlige bygherrer, herunder Bygningsstyrelsen, og bran-

chen. Der er i 4. kvartal 2015 lanceret en pipelineoversigt mhp.

at give markedet et bedre overblik over kommende byggeaktivi-

teter.

Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende byggeprojekter (nybygning og

ombygning) over 100 mio. kr.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

72/120

Tabel 5.1. Oversigt over Bygningsstyrelsens byggeprojekter over 100 mio. kr.

(mio. kr.)

Kunde

Aktstykke / hjemmel

Godkendt

budget

310,1

247,4

108,0

497,0

135,2

(fortroligt)

299,9

250,2

247,4

178,8

136,2

1.631,8

979,4

813,9

247,3

178,7

Overholdelse af

godkendt budget

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Nej, men inden for

forelæggelsesgrænse

Forbrug pr.

30.09.2015

309,2

239,7

106,9

404,8

111,4

838,6

31,2

169,3

102,0

141,1

105,5

553,9

643,5

126,2

6,6

60,1

Ibrugtag-

ningsår

2014

2015

2016

2017

2018

Bygningsstyrelsens projekter

Opførelse af campus nybyggeri i Kolding

Nybyggeri til Institut for Miljø, Kemi og

Bioteknologi

Samling af Biologisk Institut på campus

Nybyggeri af det tekniske fakultet

Ny undervisningsbygning

Opførelse af nye loboratoriebygninger på

Panum (Mærsk-bygningen)

Renovering af laboratorier på Risø

Copenhagen Plant Science Center 1

Nybyggeri samt byggemodning af Campus

Vest på Aalborg Universitet

Pharma Science Building

Om- og nybygning af laboratorier i Esbjerg

Niels Bohr Bygningen

Udbygning af Københavns Universitet,

Amager - 3. etape

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og

Health komplekset

Laboratorigenopretning på Panum

Genopretning af Københavns Politigård

Syddansk Universitet

Ålborg Universitet

Københavns Universitet

Syddansk Universitet

Københavns Universitet

Danmarks Tekniske

Universitet

Københavns Universitet

Ålborg Universitet

Københavns Universitet

Ålborg Universitet

Københavns Universitet

Århus Universitet

Københavns Universitet

Københavns Politi

Akt. 81 af 3. marts 2011

Akt. 75 af 27. jan. 2011

Akt. 91 af 7. juni 2012

Akt. 133 af 26. maj 2011

Akt. 122 af 19. juni 2014

Akt. 83 af 31. maj 2012

Akt. 45 af 11. dec. 2014

Akt. A af 29. okt. 2015

Akt. 38 af 4. dec. 2014

Akt. 47 af 13. dec. 2012

Akt. 138 af 4. sep. 2013

Akt. 91 af 16. maj 2013

Akt. 129 af 22. aug. 2013

Akt. 109 af 30. maj 2013

Akt. 98 af 7. juni 2012

Akt. 10 af 7. nov. 2013

Akt. 140 af 28. maj 2015

Akt. 115 af 4. juni 2014

Anm: Prisniveau er året for det enkelte projekts seneste aktstykke/hjemmel. Projekter med ibrugtagningsår før 2014 vises ikke i

tabellen. ”Kunde” angiver den part, som projektet opføres på vegne af. "Godkendt budget" udgør projektets totaludgift som angivet i

igangsættelsesaktstykke, seneste aktstykke eller finanslov. ”Overholdelse af godkendt budget” angiver, hvorvidt Bygningsstyrelsen

forventer, at totaludgiften for projektet overholdes. Ved overskridelse af totaludgiften er grænsen for, hvornår overskridelsen skal

forelægges Finansudvalget, ændringer på mindst 10 pct. og mindst 10 mio. kr.

I teksten nedenfor gives der en status for igangværende projekter, der enten:



har et godkendt budget over 750 mio. kr.,

ikke forventes at overholde totaludgiften,

eller forventer væsentlige ændringer (fx projektudvidelser), der vil skulle fore-

lægges Finansudvalget.

Niels Bohr Bygningen

Formål

Opførelsen af Niels Bohr Bygningen skal forbedre de fysiske rammer for de fysiske, ke-

miske, datalogiske, naturfagsdidaktiske og matematiske discipliner på det Natur- og

Biovidenskabelige fakultet på Københavns Universitet. I alt skal der bygges 14.921 m2.

Af den samlede udgift finansieres 510,3 mio. kr. af midlerne afsat til et teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-

kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, og op til 4,0 mio. kr. finansieres ved

donation fra Industriens Fond.

Status

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

73/120

Der har i juni 2014 været afholdt licitation på en række storentrepriser, og byggeriet er

blevet påbegyndt umiddelbart efter. Bygningens råhus forventes at stå færdigt februar

2016, og det samlede projekt forventes ibrugtaget i 2017.

Det spanske moderselskabet til projektets VVS- og ventilationsentreprenør indledte i

november 2015 forhandling om refinansiering med sine kreditorer. Bygningsstyrelsen

vurderer, at et eventuelt konkurs fra moderselskabets side sandsynligvis ikke får betyd-

ning for VVS- og ventilationsentreprisen. Hvis det mod forventning bliver nødvendigt

eksempelvis at genudbyde entreprisen, vil det imidlertid med stor risiko medføre en

forsinkelse af det samlede projekt med deraf følgende merudgifter.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 109 af 30. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 1.631,8 mio.

kr. (2013-priser), som forventes overholdt.

Opførelse af ny laboratoriebygning på Panum (Mærsk Bygningen)

Formål

Panum Instituttet under Københavns Universitet udbygges med nye tidssvarende bio-

medicinske laboratoriefaciliteter, undervisningslokaler, auditorium, kantine, cykelkæl-

der og en ny hovedindgang. I alt skal der bygges 42.700 nye m

fordelt på 15 etager.

Nybyggeriet skal primært huse frontlinjeforskning inden for områder, som er afgørende

for fremtidens behandling af kræft, demens, sukkersyge, hjertesygdomme og allergi.

Som en del af byggeriet skal Panumområdet åbnes, så der skabes en bedre sammenhæng

med byen.

Byggeriet finansieres med bidrag fra A. P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers

Fond til almene Formaal med en donation på 603,3 mio. kr. Bygningen navngives

Mærsk Bygningen.

Status

Byggeriet er under udførelse. Råhusarbejderne er ved at blive færdiggjort. Der arbejdes

også på at få bygningens facade lukket. Dette arbejde forventes afsluttet primo 2016.

Indvendigt er et omfattende installationsarbejde i gang i auditorier, køkken og kantine

samt undervisningslokaler.

Byggeriet af den komplekse bygning har indtil nu været udfordret på flere fronter, som

har presset projektets tidsplan og økonomi. Blandt andet har det på grund af høje til-

budspriser på flere entrepriser været nødvendigt at genudbyde disse. Ligeledes er dele af

projektet blevet udvidet efter aftale med kunden. Endelig har råhusarbejderne ikke kun-

net følge den lagte tidsplan.

Derudover har nødvendige projektændringer, store skybrudsskader og en række andre

uforudsete hændelser forlænget byggeperioden og medført fordyrelser i projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

74/120

Bygningen forventes overdraget til Københavns Universitet medio 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet blev med akt. 45 af 11. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på

1.542,9 mio. kr. (2014-priser). På grund af ovennævnte udfordringer i projektet kunne

projektet ikke gennemføres inden for denne økonomiske ramme, og med fortroligt akt. A

af 29. oktober 2015 blev der bevilget en ny økonomisk ramme, som forventes overholdt.

Med henblik på at minimere merudgifterne til projektet har Bygningsstyrelsen styrket

projektledelsen og øget bemandingen og tilstedeværelsen på byggepladsen. Der følges

tæt op over for rådgivere, byggeledelse samt entreprenører, dels i forhold til fremdrift i

projektet og dels i forhold til tvister. Endelig er der skærpet fokus på rettidig håndtering

af risici forhold til tid og økonomi.

Udbygning af Københavns Universitet, Amager - 3. etape

Formål

KUA3 vedrører tredje og foreløbigt sidste udbygning af Søndre Campus på i alt ca.

48.000 m2. De nye bygninger indrettes til det humanistiske fakultet, som i forvejen er

placeret på Søndre Campus, samt for de teologiske og juridiske fakulteter, som begge

udflytter fra deres nuværende lokaler i indre by. Herved samles de enkelte fakulteter på

én og samme adresse.

Status

Projekteringen af KUA3-byggeetapen blev afsluttet i forsommeren 2013. Det arkitekto-

niske udtryk for de tidligere etaper er blevet båret videre i KUA3.

Byggearbejderne blev udbudt i sensommeren 2013. Byggearbejderne blev igangsat pri-

mo 2014 og forventes afsluttet således, at bygningerne kan overdrages til universitetet i

december 2016. Afleveringen er blevet udskudt med cirka 2�½ måned i forhold til den

oprindelige tidsplan, idet der er opstået en betydelig forsinkelse under gennemførelsen

af råhusentreprisen.

Bygningsstyrelsen har særlig fokus på, at forsinkelser hos de efterfølgende entreprenører

undgås/minimeres, så den planlagte aflevering i december 2016 kan gennemføres.

Der pågår en juridisk afklaring af dagbod og råhusentreprenørens samlede krav mod

Bygningsstyrelsen i medfør af forsinkelsen.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 98 af 7. juni 2012 bevilget en økonomisk ramme på 979,4 mio. kr.

(2012-priser). Som følge af de realiserede forsinkelser og de deraf afledte meromkost-

ninger forventes der en budgetoverskridelse, der dog forventes holdt inden for forelæg-

gelsesgrænsen af et nyt aktstykke på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ramme. Byg-

ningsstyrelsen har iværksat yderligere tiltag til skærpet fokus på byggeriets løbende

fremdrift og byggeøkonomi.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

75/120

Det bemærkes, at der i de to sidste etaper af KUA-projekterne (udbygningen af Køben-

havns Universitet på Amager, KUA1-KUA3) har været afsat midler til et universitetstorv.

Der forventes pt. en donation til en udvidelse af denne del af projektet, og der forventes

forelagt aktstykke herom.

Nybyggeri og ombygning af Bartholin og Health komplekset

Formål

Projektet omfatter opførelse af et nybyggeri samt ombygning af to eksisterende bygnin-

ger for Health, Institut for Biomedicin ved Aarhus Universitet. Det samlede projekt ud-

gør i alt ca. 29.000 m², fordelt på 15.000 m² nybygning og ca. 14.000 m² fordelt på to

ombygninger. Institut for Biomedicin er placeret i Universitetsparken i Aarhus

Af den samlede udgift finansieres 87,9 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-

kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens 165,7 mio. kr. finansieres af

midlerne afsat som følge af samme aftale til modernisering af laboratorielokaler. Derud-

over medfinansierer Aarhus Universitet 63,6 mio. kr.

Status

Opførelsen af nybygningen pågår, og bygningen forventes ibrugtaget af Aarhus Universi-

tet medio 2017. Projektering af de to ombygninger pågår, og licitation forventes afholdt

primo 2017. Sidstnævnte bygninger forventes ibrugtaget i henholdsvis ultimo 2018 og

medio 2019.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 10 af 7. november 2013 bevilget en økonomisk ramme på 813,9

mio. kr. (2013-priser), som forventes overholdt.

Det bemærkes, at der som følge af Aftale om en vækstplan af 24. april 2013 mellem da-

værende SRSF-regering, Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti blev

afsat en bevilling på 100 mio. kr. i perioden 2015-2016 til fremrykket vedligehold samti-

dig med, at der indhentes et uudnyttet potentiale for energioptimering i statens kontor-

og universitetsbygninger. En del af disse midler påregnes anvendt til AU Health, og der

forudsættes forelagt aktstykke herom.

Copenhagen Plant Science Center 1

Formål

Copenhagen Plant Science Center 1 er et nyt byggeri til brug for det Natur- og Bioviden-

skabelige Fakultet under Københavns Universitet. Nybyggeriet opføres på Frederiksberg

Campus i tilknytning til et eksisterende laboratorie- og kontorhus. Formålet er at skabe

bedre fysiske rammer, ligesom forskning og uddannelse inden for planter og plantegene-

rerede fødevarer samles ét sted.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

76/120

Byggeriet omfatter i alt ca. 7.285 m

laboratorie- og undervisningsfaciliteter, heraf ca.

5.551 m

over terræn og ca. 1.734 m

kælder.

Af den samlede udgift finansieres ca. 138 mio. kr. af midlerne afsat til modernisering af

laboratorielokaler som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning

og udvikling 2010-2012 af 5. november mellem den daværende VK-regering, Socialde-

mokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet

egenfinansierer ca. 1,0 mio. kr.

Status

Projektet er i sin afsluttende fase, og bygningen forventes afleveret fra entreprenørerne i

to etaper i henholdsvis december måned 2015 og februar måned 2016. I perioden januar

og februar måned 2016 vil der blive udført mangeludbedring samt udskudte arbejder

således, at bygningen kan overdrages til Københavns Universitetet i marts 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 47 af 4. december 2012 bevilget en økonomisk ramme på 250,2

mio. kr. (2012-priser). Som følge af en forlænget byggeperiode, et øget rådgivningsbehov

og de deraf afledte meromkostninger forventes der en budgetoverskridelse, der dog for-

ventes holdt inden for forelæggelsesgrænsen af et nyt aktstykke på 10 pct. af den bevil-

gede økonomiske ramme.

Pharma Science Building

Formål

Pharma Science Building er et byggeri i udviklingsprojektet Copenhagen Science City

(tidligere Vidensbydel Nørre Campus). Bygningen skal rumme moderne laboratorier til

farmaceutisk forskning. Den nye forskningsbygning vil afhjælpe et massivt behov for

flere laboratoriefaciliteter på Institut for Farmaci og på Institut for Lægemiddeldesign og

Farmakologi.

Pharma Science Building rummer også flere fællesfaciliteter, hvor forskere kan mødes og

inspirere hinanden til samarbejde og innovation.

Af den samlede udgift finansieres 122,7 mio. kr. af midlerne afsat til teknologisk løft af

laboratorier som følge af Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til forskning og

udvikling 2010-2012 af 5. november mellem den daværende VK-regering, Socialdemo-

kraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre, mens Københavns Universitet

egenfinansierer 9,3 mio. kr.

Status

Projektet er i sin afsluttende fase. Entreprenørerne har i november 2015 afleveret første

etape af byggeriet, og sidste etape forventes afleveret i januar 2016. Efterfølgende vil der

blive udført mangeludbedring samt udskudte arbejder således, at bygningen forventes

overdraget til Københavns Universitetet i januar 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

77/120

Der er i øjeblikket en risiko for, at den gangbro, som skal forbinde nybyggeriet med en af

universitets eksisterende bygninger, ikke bliver færdig til overdragelsen. Der vil blive

foretaget foranstaltninger, således at bygningen i øvrigt kan anvendes.

Omkringliggende terrænarbejder vil blive udført til foråret 2016.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 91 af 16. maj 2013 bevilget en økonomisk ramme på 178,7 mio. kr.

(2013-priser). Som følge af de realiserede forsinkelser og de deraf afledte meromkost-

ninger samt en række andre fordyrende forhold omkring funderingen og projektmateria-

let forventes der en budgetoverskridelse, der dog forventes holdt inden for forelæggel-

sesgrænsen af et nyt aktstykke på 10 pct. af den bevilgede økonomiske ramme.

Renovering af laboratorier på Risø

Formål

En genopretning af laboratorier på DTU RISØ er en del af planen for det generelle løft af

statens laboratorier, som der med Aftale om fordeling af globaliseringsreserven til

forskning og udvikling for 2010-2012 af 5. november 2009 blev afsat midler til.

Formålet med genopretningen af laboratorierne på Risø er at styrke og understøtte

forskning ved at skabe moderne og fremtidssikrede forskningsfaciliteter inden for de

givne fysiske rammer.

Genopretningsarbejdet indeholder både renovering/nyindretning af eksisterende labo-

ratorielokaler, indretning af erstatningslaboratorier og modernisering af andre arealer.

Status

Der har vist sig behov for visse ændringer i projektet, idet en række forudsatte moderni-

seringer i stedet ønskes konverteret til nybygning af laboratorier. Disse ændringer forud-

sættes forelagt for Finansudvalget ved et kommende aktstykke.

Den budgetmæssige situation

Projektet er med akt. 38 af 4. december 2014 bevilget en økonomisk ramme på 299,9

mio. kr. (2014-priser), som forventes overholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

78/120

OPP-projekter

Tabellen nedenfor viser Bygningsstyrelsens igangværende OPP-projekter.

Tabel 5.2. Oversigt over igangværende OPP-projekter under Bygningsstyrelsen

(mio. kr.)

Kunde

Statens Arkiver

Domstolsstyrelsen

Midt- og Vestjyllands

Politi

Aktstykke / hjemmel

Akt. 110 af 4. juni 2014

Akt. 31 af 18. december

2014

Akt. 111 af 4. juni 2014

Værdi af

Ibrugtagningsår

OPP-aftale

167,3

147,3

446,9

2015

2016

Nyt Rigsarkiv i Viborg

Ny retsbygning i Svendborg

Hovedpolitistation i Holstebro

Kontorbygning på Kalvebod Brygge

Transport- og

Akt. 34 af 18. december

Bygningsministeriet

1.900,1

2018

2014

samt Energistyrelsen

1) Udover udgifterne til den private finansiering, projektering og opførelse omfatter værdien af OPP-aftalen generelt udgifter til

udlejning, forsyning, drift og vedligeholdelse i kontraktperioden.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

79/120

6. Letbaner

Dette afsnit beskriver status for besluttede letbaner og undersøgelser af letbaneprojekter

på Transport- og Bygningsministeriets område.

Det er besluttet at give statslig støtte til lokalt forankrede projekter om at etablere letba-

ner i Aarhus, Ring 3 i København og Odense, jf. tabel 6.1.

For de tre letbaneprojekter gælder, at staten giver et bidrag til anlægsomkostningerne,

mens driftsrelaterede anlæg og den efterfølgende drift alene afholdes af de lokale parter.

Der er oprettet særskilte kommunalt/regionalt/statsligt ejede letbaneselskaber, som står

for at projektere, anlægge og drive de enkelte letbaner. Statens bidrag gives enten i form

af et tilskud (Aarhus og Odense) eller i form af et indskud, hvor staten er medejer af let-

baneselskabet (Ring 3).

Tabel 6.1. Økonomioversigt over letbaneprojekter

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Aarhus Letbane (samlet)

Odense Letbane

Letbane i Ring 3

Lov nr. 432 af 16. maj 2012,

Aftale af 12. juni 2014

Aftale om Finansloven for

2014

Lov nr. 165 af 26. februar

2014

Total-

udgift

2228,3

2371,0

4180,0

Overholdelse Totalforbrug pr.

af totaludgift

30.09.2015

984,7

276,6

210,0

Statsligt

bidrag

1064,3

1131,1

1827,9

Statslig

Åbningsår/

udbetaling

afslutning

pr. 30.09.2015

506,2

19,2

183,9

2017

2020

2023/24

1) "Totaludgift" inkluderer alle bevillinger og reserver afsat af staten, kommuner og regioner til anlægget af letbanerne (dvs. ekskl.

driftsrelaterede udgifter). For så vidt angår Aarhus Letbane indgår også midler til elektrificering af Grenaabanen, men ikke Ba-

nedanmarks udgifter til hastighedsopgradering mellem Ryomgaard og Grenaa. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er totaludgiften

ekskl. tiltrådte tilkøb, hvoraf DTU-linjeføringen pt. er den største på ca. 97 mio. kr.

2) "Statsligt bidrag" inkluderer indskud/tilskud samt centrale reserver afsat af staten. Der er afsat 282,0 mio. kr. i central reserve til

Ring 3 Letbane, 171,5 mio. kr. til Odense Letbane og 127,5 mio. kr. til Aalborg Letbane. For så vidt angår Letbane i Ring 3 er tallet

ekskl. det statslige bidrag til DTU-linjeføringen på 50 mio. kr. (2014-priser), som blev afsat med Aftale af 12. juni 2014.

Det er endvidere besluttet at give statslig støtte til en tre analyser af letbane- og BRT

projekter, jf. tabel 5.2.

Tabel 6.2. Økonomioversigt over forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

(mio. kr. 2015-priser)

Aalborg Letbane/BRT

Udredning af en letbane på

Frederikssundsvej

Analyse af et sammenhængende

letbanenet i Storkøbenhavn

Hjemmel/Aftale

Aftale af 12. juni 2012

Aftale af 12. juni 2014

Afsat

bevilling

6,0

17,6

Overholdelse

af bevilling

Forbrug pr.

30.09.2015

3,0

0,0

Bevillings-ansvarlig

Banedanmark

Transport- og

Bygningsministeriet

Transport og

Bygningsministeriet

1) De resterende omkostninger til analysen afholdes af Aalborg Kommune.

2)Staten indgår dog ikke længere som bidragsyder til udredningen af en letbane på Frederikssundsvej.

Aarhus Letbane

Formål

Projektet Aarhus Letbane består af 12 km ny dobbeltsporet letbanelinje gennem Aarhus

samt elektrificering og tilpasning af Odderbanen og Grenaabanen til letbanedrift. Når

letbanen åbner, vil der være en sammenhængende letbanestrækning på 108 km. Aarhus

Letbane I/S, som står for at anlægge letbanen, forventer, at projektet kan åbne i 2017.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

80/120

Status

Der blev i Lov nr. 432 af 16. maj 2012 om Aarhus Letbane afsat i alt 1.178 mio. kr. (2009-

priser) fra statslig, regional og kommunal side til anlægget af Aarhus Letbane. Med bag-

grund i loven stiftede Aarhus Kommune, Region Midtjylland og staten anlægsselskabet

Aarhus Letbane I/S i august 2012. Interessentskabets formål var at anlægge Aarhus Let-

bane, som derefter overdrages til Aarhus Letbane Drift I/S. Aarhus Letbane I/S var ejet

47,2 pct. af Aarhus Kommune, 5,8 pct. af Region Midtjylland og 47 pct. af staten. Der

blev i forlængelse heraf afsat et statsligt bidrag på 600 mio. kr. (2009-priser), samt 100

mio. kr. (2009-priser) i statslig reserve.

Da de endelige tilbud på projektet forelå i foråret 2014, stod det klart, at anlægsprojektet

på baggrund af fordyrelser på flere dele af projektet samlet set ville blive ca. 700 mio. kr.

dyrere end forventet. Budgettet for projektets anlægsdel blev på den baggrund forhøjet

til ca. 1,9 mia. kr. inkl. en 10 pct. reserve. Med Aftale om Metro, letbane, nærbane og

cykler af 12. juni 2014 blev der fra statslig side afsat yderligere 330 mio. kr. (2014-

priser), hvoraf de 103 mio. kr. var en udmøntning af den tidligere afsatte statslige reser-

ve.

Som en præmis for den statslige medfinansiering blev det aftalt, at staten udtræder af

Aarhus Letbane I/S og overdrager ejerskabet og det fremadrettede økonomiske ansvar

til Aarhus Kommune og Region Midtjylland. Med Lov om ændring af Lov om Aarhus

Letbane af 5. februar 2015 er staten i forlængelse af aftalen pr. 1. april 2015 trådt ud af

Aarhus Letbane I/S.

Aarhus Kommune og Region Midtjylland har besluttet at lægge Aarhus Letbane I/S og

Aarhus Letbane Drift I/S sammen til et anlægs- og driftsselskab inden udgangen af 2015.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 gives yderligere et

tilskud på 100 mio. kr. (2014-priser) til en elektrificering af Grenaabanen under forud-

sætning af, at elektrificeringen ikke fuldt ud kan dækkes af lavere driftsomkostninger.

Samtidig er der afsat 54 mio. kr. til en hastighedsopgradering af Grenaabanen mellem

Ryomgaard og Grenaa fra 75 km/t til 100 km/t. Banedanmark står som ejer af Grenaa-

banen for at gennemføre hastighedsopgraderingen mellem Ryomgaard og Grenaa. Der

pågår pt. en dialog omkring den konkrete udførelse af anlægsarbejderne på Grenåbanen

mellem Aarhus Letbane I/S og Banedanmark.

Med Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj

2015 er der endvidere reserveret 5 mio. kr. til finansiering af et trinbræt i Thorsager,

som udmøntes, hvis letbaneselskabet og de lokale parter på baggrund af de igangværen-

de analyser beslutter at etablere trinbrættet.

Efter statens udtrædelse af Aarhus Letbane I/S er der indgået en administrationsaftale,

som fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statsli-

ge tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse har Vejdirektoratet indledt et

fagligt tilsyn med projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

81/120

Anlægsarbejdet for Aarhus Letbane er i gang, og Aarhus Letbane I/S forventer, at letba-

nen kan åbne i løbet af 2017. Fra efteråret 2016 indstilles den nuværende togdrift på

Aarhus Nærbane med henblik på at gennemføre de afsluttende anlægsarbejder, test og

sikkerhedsgodkendelse af letbanen.

En stor del af de forberedende anlægsarbejder er afsluttet og arbejdet med transport-

pakken, der bl.a. inkluderer etablering af skinner, kørestrøm, signalanlæg samt kontrol-

og vedligeholdelsescenter, er igangsat og de første letbanetog er sat i produktion.

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.061,1 mio. kr. (2015-priser) i statsligt bidrag til Aarhus Letbane I/S

inkl. bidrag til elektrificering af Grenaabanen, ekskl. reserve til trinbræt i Thorsager.

Hertil kommer 54,0 mio. kr. (2014-priser) til hastighedsopgraderingen mellem Ryom-

gaard og Grenaa, som afholdes af Banedanmark.

Odense Letbane

Formål

Odense Letbane vil bestå af en ny 14,4 km lang letbanelinje fra Tarup Centeret i nord via

Odense centrum til Hjallese Station i syd. Linjen vil have 26 stationer, og turen fra den

ene ende til den anden skal kunne tilbagelægges på 36 minutter. Letbanen vil betjene

bl.a. Odense Banegårdscenter, Rosengårdscenteret, Syddansk universitet, Nyt Odense

Universitetshospital og Hjallese Station. Letbanen er endvidere tænkt sammen med

Odense Kommunes omfattende planer om byomdannelse i Odense centrum.

Odense Kommune har endvidere foretaget to tilkøb til Odense Letbane som en del af

anlægsfasen. Det drejer sig om opgradering af sportyper fra ballasterede spor til spor

med græsbelægning samt etablering af tre stitunneller ved hhv. L.A. Ringsvej, Odense

Banegårdscenter og Treforpark. Kommunen står selv for finansieringen heraf.

Status

Der blev med Aftale om Finansloven for 2014 afsat 1,1 mia. kr. (2014-priser) frem til

2020 til et statsligt tilskud til etableringen af Odense Letbane, svarende til 47 pct. af de

samlede anlægsomkostninger på i alt ca. 2,4 mia. kr. Hertil kommer driftsrelaterede

anlæg og investeringer, som de lokale parter finansierer.

Folketinget vedtog d. 5. februar 2015 en Lov om Odense Letbane, som sikrer lovhjemmel

til oprettelsen af selskabet og gennemførelsen af projektet. Odense Kommune har opret-

tet et 100 pct. kommunalt ejet selskab (Odense Letbane P/S), som står for projektering,

udbud, anlæg og drift af Odense Letbane.

Efter vedtagelsen af Lov om Odense Letbane er der indgået en administrationsaftale,

som fastlægger rammerne for Transport- og Bygningsministeriets tilsyn med det statsli-

ge tilskud til Aarhus Letbane-projektet. I den forbindelse har Vejdirektoratet indledt et

fagligt tilsyn med projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

82/120

Odense Letbane har i 2015 påbegyndt arbejdet med eksproprieringer af ejendomme og

arealer, omlægning af forsyningsledninger og andre ledninger i vejnettet, samt forbere-

dende anlægsarbejder, som blandt andet omfatter forstærkning af broer, ombygning af

tunneller og nedbrydning af bygninger.

Odense Letbane P/S traf i foråret 2015 af hensyn til markedssituationen en beslutning

om at omlægge deres udbudsstrategi fra én stor totalentreprise for projektering, anlæg,

drift og vedligehold til 4 pakker vedr. hhv. transportsystemet, togindkøb, drift- og vedli-

gehold samt en række anlægsentrepriser. Der træffes ikke endelig beslutning om at

igangsættelse af pakkerne, før end der foreligger et konsolideret overblik over økonomi-

en, og staten, Odense Kommune og Region Midtjylland på det grundlag godkender ind-

gåelse af kontrakterne. Selskabet forventer at kunne tilvejebringe et sådant overblik, når

tilbudspriserne på transportsystemet, togsæt og anlægsarbejder foreligger medio 2016.

Selskabet forventer på det grundlag, at selve anlægsarbejderne vil kunne påbegyndes i

2017 og være afsluttet omkring 2020. En endelig tidsplan vil dog først kunne lægges på

baggrund af de indkomne tilbud og drøftelse med entreprenørerne.

Selskabet har en forventning om, at udgifter til bygherreorganisation samt projektering,

tilsyn og administration vil stige med 150 mio. kr. som konsekvens af skift i udbudsstra-

tegien, hvor selskabet påtager sig større ansvar for projektering og koordinering. Selska-

bet regner dog med at opnå lavere tilbudspriser som følge af den reviderede udbudsstra-

tegi. Selskabet forventer dermed, at merudgifterne kan holdes inden for budgettet.

Den budgetmæssige situation

Det er afsat i alt 1.131,1 mio. kr. (2015-priser) i statsligt tilskud til Odense Letbane inkl.

30 pct. korrektionstillæg og bidrag til projektets forberedende analyser.

Letbane på Ring 3

Formål

Letbanen i Ring 3 vil bestå af en ca. 28 km lang letbanelinje på den allerede eksisterende

Ring 3 mellem Lyngby og Ishøj vest for København. Letbanen skal styrke den kollektive

trafiks fremkommelighed på tværs af byfingrene og dermed bidrage til en øget lokalise-

ring og økonomisk vækst i bybåndet langs Ring 3, den såkaldte Ringby. Linjen vil have

28 stationer og vil køre med afgange hvert 5. minut i dagtimerne mandag – lørdag og

med 10 minutters drift i aftentimerne og søndag. Letbanen forventes at få op til 13-14

mio. passagerer årligt.

Status

Der er i Infrastrukturfonden afsat i alt 1,8 mia. kr. til en letbane i Ring 3, jf. Aftale om en

grøn transportpolitik af 29. januar 2009, Aftale om bedre mobilitet af 26. november

2010, Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 og

Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24. juni

2014.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

83/120

20. juni 2013 blev der indgået en principaftale mellem staten, Region Hovedstaden og de

11 kommuner i Ringby-samarbejdet, hvoraf det fremgår, at parterne forpligter sig til at

anlægge en letbane. Staten finansierer 40 pct. af anlægsudgiften, mens den resterende

del af anlægsomkostningerne samt driften skal finansieres af kommunerne og regionen.

Lov om Letbane på Ring 3 blev vedtaget i februar 2014, og der er indgået aftale med Me-

troselskabet om varetagelse af opgaven med anlæg af letbanen. Der er udarbejdet dispo-

sitionsforslag, VVM-redegørelse og udbudsgrundlag for letbanen i Ring 3.

VVM-redegørelsen blev sendt i offentlig høring primo maj 2015. I de indkomne hørings-

svar var der forslag om to større ændringer i Ishøj og Lyngby vedrørende omlægning af

linjeføring og stationsplacering, der ikke var dækket af VVM-redegørelsen. Tillægget til

VVM-redegørelsen har været i offentlig høring frem til 23. november 2015. Ændringerne

i Lyngby og Ishøj er indarbejdet i lovforslaget, jf. det følgende.

Et forslag til lov om ændring af lov om Letbanen i Ring 3 forventes fremsat i januar

2016. Der blev i forbindelse med høringen af lovforslaget og en fornyet ekstern kvalitets-

sikring af projektet identificeret nogle tidsmæssige risici, som navnlig er relateret til

tilrettelæggelsen af ledningsomlægningerne i forbindelse med projektet. Herunder har

ledningsejerne anført, at man ikke vil igangsætte ledningsarbejderne før der, jf. princip-

aftalen, er truffet endelig beslutning om projektets gennemførelse i forbindelse med ud-

buddet. Såfremt planen om en tidligere gennemførelse fastholdes, vil man fra lednings-

ejernes side forlange kompensation, hvis projektet opgives, hvilket indebærer en for-

øgelse af ejernes økonomiske risici i forhold til rammerne i principaftalen. På baggrund

heraf lægger lovforslaget op til at ændre planen for gennemførelsen af ledningsarbejder-

ne således, at disse først igangsættes i forbindelse med at ejerne træffer den endelige

afgørelse om at gennemføre projektet, når de endelige tilbudspriser foreligger. Dette

indebærer en senerelægning af projektets færdiggørelse og åbning.

Med Aftale om metro, letbane, nærbane og cykler af 12. juni 2014 er der afsat 51,1 mio.

(2015-priser) i statsligt bidrag til ændring af lineføringen af letbanen ved DTU. Løsnin-

gen er indarbejdet i lovforslaget.

Den budgetmæssige situation

Der er afsat 1.827,9 mio. kr (2015-priser) til statens indskud i Ring 3 Letbane I/S, her-

under midler til projektets forberedende analyser, foruden de med aftalen af 12. juni

2014 afsatte 51,1 mio. kr. (2015-priser) vedr. linjeføringen ved DTU.

Forundersøgelser, VVM-undersøgelser mv. på letbaneområdet

VVM for en letbane/BRT løsning i Aalborg

Med aftale om takstnedsættelser og investering i forbedringer af den kollektive trafik af

12. juni 2012, blev det besluttet, at yde et statsligt bidrag på 6 mio. kr. til Aalborg Kom-

munes VVM-undersøgelse af en BRT/Letbane løsning i Aalborg. VVM undersøgelsen er

nu afsluttet, og Aalborg Kommunes byråd har den 9. november 2015 vedtaget et kom-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

84/120

muneplantillæg som udgør en miljømæssig godkendelse af projektet og muliggør en

letbane i kommunens planer.

Parterne bag Aftale om Finansloven for 2015 af (S, R, SF og EL) afsatte 830 mio. kr.

(2015-priser) til et statsligt tilskud til etableringen af letbanen i Aalborg. Med regerin-

gens forslag til finanslov for 2016 udgik det statslige bidrag.

Udredning af letbane i Frederikssundsvej

Med Aftale om Metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at

afsætte et statsligt bidrag på i alt 6 mio. kr. til en udredning af en letbane i Frederiks-

sundsvej. Staten indgår ikke længere som bidragsyder til udredningen af en letbane på

Frederikssundsvej. De øvrige parter (Københavns Kommune, Gladsaxe Kommune og

Region Hovedstaden) har besluttet at fortsætte arbejdet med udredningen.

Analyse af et sammenhængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn

Med Aftale om metro, nærbane, letbane og cykler af 12. juni 2014 blev det besluttet at

afsætte et statsligt bidrag på i alt 17,5 mio. kr. (2014-priser) til en analyse af et sammen-

hængende letbane-/BRT-net i Storkøbenhavn. I august 2015 blev det besluttet, at ned-

skalere analysen til at omfatte: 1) screening af tidligere analyser af mulige forslag til ud-

bygning af et letbanenet i Hovedstadsområdet, 2) Før- efter analyse af Letbanen i Ring 3

og 3) Analyse af fjernbusterminaler.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

85/120

7. Femern Bælt

Kyst til kyst-forbindelsen

Formål

Femern A/S har forestået projekteringen af kyst til kyst-forbindelsen over Femern Bælt

og har med ikrafttræden af lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt

med tilhørende landanlæg i Danmark fået bemyndigelse til at anlægge og drive den faste

forbindelse over Femern Bælt.

Status

Folketinget vedtog den 28. april 2015 lov om anlæg og drift af en fast forbindelse over

Femern Bælt med tilhørende landanlæg i Danmark. Anlægsloven er den endelige danske

miljøgodkendelse af projektet. Med anlægslovens ikrafttræden er den danske VVM-

redegørelse, som var i offentlig høring i 2013, blevet godkendt.

Det fremgår af anlægsloven, at en række usikkerheder omkring projektets økonomi og

den tyske myndighedsgodkendelse af sænketunnelen skal være nærmere afklaret, før de

store tunnelkontrakter kan underskrives. Denne afklaring er iværksat, herunder også

med udarbejdelsen af en opdateret finansiel analyse af det samlede Femern Bælt-

projekt. Der er gennemført ekstern kvalitetssikring af en række centrale forhold for

økonomien i projektet. Det gælder trafikprognosen og de mindre anlægskontrakter, hvor

der endnu ikke er modtaget endelige tilbud. Endvidere foretages ekstern kvalitetssikring

af reserverne i anlægsbudgettet og af risikofordelingen mellem Femern A/S og entrepre-

nørerne. En opdateret finansiel analyse forventes at foreligge omkring årsskiftet

2015/2016.

Den 22. december 2014 modtog Femern A/S foreløbige tilbud på de fire store kyst til

kyst-tunnelkontrakter fra de tilbudsgivende konsortier. Analysen af de indkomne bud

viste, at der samlet set var tale om højere anlægsomkostninger end forventet af Femern

A/S.

Femern A/S iværksatte derfor en handlingsplan med det formål at nedbringe priserne.

Som led i handlingsplanen gennemførte Femern A/S inden for rammerne af den kon-

kurrenceprægede dialog en fornyet dialogrunde med entreprenørkonsortierne. Dialogen

med entreprenørerne viste, at der især var muligheder for at opnå lavere anlægspriser,

hvis entreprenørerne får længere tid til at bygge sænketunnelen. I maj 2015 inden ud-

skrivelsen af folketingsvalget tiltrådte forligskredsen på den baggrund, at anlægsperio-

den forlænges med 2 år til 8 �½ år. En forlængelse af anlægsperioden flytter åbningstids-

punktet for tunnelen.

Femern A/S udsendte den 15. juni 2015 det opdaterede udbudsmateriale til de tilbudsgi-

vende entreprenører med anmodning om at afgive endelige og bindende tilbudspriser.

Dette skridt var i sig selv anledning til, at entreprenørerne forventedes at afgive skarpere

pristilbud. I udbudsmaterialet var indarbejdet forskellige mekanismer for udbudsmæs-

sigt at kunne håndtere en vis tidsmæssig risiko i forhold til den tyske godkendelsespro-

ces.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

86/120

Den 15. september 2015 modtog Femern A/S de endelige og bindende tilbudspriser på

de fire store kyst til kyst-tunnelkontrakter. En foreløbig vurdering af de modtagne tilbud

viser, at der kan opnås væsentlige prisreduktioner i forhold til de foreløbige tilbudspriser

af 22. december 2014. Den endelige prisreduktion kan fastslås, når Femern A/S og sel-

skabets rådgivere har færdiggjort evalueringen af tilbuddene efter den valgte evalue-

ringsmodel, hvor pris og kvalitet hver vægter 50 pct. Entreprenørernes vedståelsesperi-

ode for de fire store tunnelkontrakter udløber medio maj 2016.

Erfaringerne fra de fire store tunnelkontrakter har betydning for selskabets tilrettelæg-

gelse af arbejdet med jernbanen og de elektriske og mekaniske installationer i tunnelen.

Dette indgår også i det videre arbejde med projektet.

Førnævnte udskydelse af åbningstidspunktet for tunnelen skal også ses i lyset af den

opdaterede tyske tidsplan for udbygning af de tyske landanlæg og af den tyske proces for

godkendelse af projektet, som beskrives i det følgende.

Femern A/S indgav i oktober 2013 ansøgning om tysk myndighedsgodkendelse til god-

kendelsesmyndigheden i Kiel, der herefter gennemførte et konsistens- og plausibilitets-

tjek af ansøgningen. På den baggrund kunne Femern A/S fremsende den endelige an-

søgning i marts 2014. Som led i den tyske myndighedsproces sendte den ansvarlige tyske

myndighed, LBV Kiel, ansøgningsmaterialet i offentlig høring. Høringen blev afsluttet i

juli 2014.

Femern A/S og LBV Kiel iværksatte en grundig gennemgang af de ca. 3.100 indsigelser.

Det var færre indsigelser end forventet af Femern A/S. Gennemgangen viste dog, at flere

af indsigelserne er mere komplicerede og mere omfattende end forventet. Det medførte,

at det tog længere tid end forudsat at udarbejde svar på indsigelserne, særligt med hen-

blik på at begrænse risikoen for efterfølgende retssager. Femern A/S afleverede i maj

2015 sit forslag til besvarelse af samtlige indsigelser. Forslagene blev udarbejdet i en

løbende dialog med godkendelsesmyndigheden, der herefter som led i processen iværk-

satte en række høringsmøder med de berørte parter i Slesvig-Holsten. Høringsmøderne

er afsluttet i november 2015.

Femern A/S er i dialog med de relevante tyske myndigheder om såvel substansen i god-

kendelsesprocessen som den forventede tidsplan for godkendelsen. Det er i sidste ende

alene LBV Kiel, der afgør processen og dermed beslutter, hvornår godkendelsen kan

udstedes.

Transportminister i Slesvig-Holsten, Reinhard Meyer, oplyste den 2. oktober 2015, at en

endelig tysk myndighedsgodkendelse først vil kunne forventes i 2017 efter gennemførel-

se af en fornyet fuld offentlig høringsrunde. Meyer oplyste videre, at han forventede, at

godkendelsen vil blive indbragt for den tyske Forbundsforvaltningsdomstol, og at dom-

stolsprøvelsen kan have opsættende virkning på igangsætning af anlægsarbejdet. Da

Femern A/S afleverede den samlede ansøgning i oktober 2013, anslog Slesvig Holstens

transportministerium, at godkendelsen forventedes at foreligge i sommeren 2015.

Femern A/S arbejder på at få en konkretiseret plan for den videre godkendelsesproces

fra de tyske myndigheder. Den vil ifølge de tyske myndigheder ikke kunne foreligge, før

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

87/120

ovennævnte høringsmøder er afsluttet ultimo november 2015. Endvidere er Femern A/S

– i lyset af udviklingen i den tyske godkendelsesproces – i dialog med byderne på de fire

store tunnelkontrakter med henblik på at undersøge mulighederne for at fastholde de

modtagne tilbud i en længere periode på en økonomisk hensigtsmæssig måde.

Den 12. november 2015 offentliggjorde Transport- og Bygningsministeriet en ekstern

kvalitetssikring af Femern Bælt-forbindelsens trafikprognose. Den eksterne kvalitetssik-

ring, der blev udført af COWI, viser, at trafikprognosen giver et realistisk bud på den

forventede vejtrafik på Femern Bælt-forbindelsen, at prognosemodellerne er på niveau

med professionel praksis for trafikprognoser, og at trafikprognosen er forsigtig i vurde-

ringen af nyskabt trafik, fordi der mangler værktøjer til at forudse forbindelsens dynami-

ske effekter.

Der er i november 2015 iværksat en ekstern kvalitetssikring af risikofordelingen mellem

Femern A/S og entreprenørkonsortierne i de fire store anlægsentrepriser samt af om-

fanget af reserver i anlægsbudgettet for sænketunnelprojektet. Denne eksterne kvalitets-

sikring forventes afsluttet i januar 2016.

Det forventes, at forligskredsen i begyndelsen af 2016 vil tage endelig stilling til den vi-

dere proces med Femern Bælt-projektet, herunder spørgsmålet om de endelige tilbud på

de fire store anlægskontrakter.

Efter at Folketingets Finansudvalg tiltrådte akt 97 af 20. marts 2013 (tidligere fortroligt

aktstykke K), har Femern A/S iværksat en række fremrykkede aktiviteter i området ved

Rødbyhavn, herunder blandt andet etablering af veje og forsyningspunkter som led i

forberedelse af anlæg af den kommende tunnelelementfabrik, med henblik på at gøre

tidsplanen for projektet mere robust samt bidrage til beskæftigelse i området.

Den budgetmæssige situation

Med aktstykke 149 af 23. juni 2011 samt akt 97 af 20. marts 2013 om fremrykkede aktivi-

teter mv. udgør selskabets budgetramme 3.992 mio. kr. (2008-priser). Budgetrammen

dækker den resterende del af projekteringsperioden, udbudsprocessen, fremrykkede

anlægsaktiviteter samt grundlaget for selskabets drift i 2015.

I anlægsloven for den faste forbindelse over Femern Bælt indgår et samlet anlægsbudget

for kyst til kyst-forbindelsen på 55,1 mia. kr. (2015-priser) inklusive reserver på 3,7 mia.

kr. svarende til 7 pct. Budgettet omfatter også de yderligere installations- og jernbane-

kontrakter samt projekteringsomkostningerne m.v.

Med selskabets modtagelse af de endelige og bindende pristilbud på de fire store kyst til

kyst-tunnelkontrakter den 15. september 2015 er der mulighed for at øge reserverne

væsentligt samtidig med, at der er opnået stor sikkerhed for en væsentlig del af udgifts-

posterne i anlægsbudgettet. Sikkerheden for det nuværende opdaterede anlægsbudget

inklusive reserver er dog betinget af, at tilbuddene på de store tunnelkontrakter fasthol-

des og udnyttes inden udløb af den nuværende vedståelsesperiode i maj 2016.

I indeværende EU-støtteperiode, der dækker perioden frem til udgangen af 2015, mod-

tager projektet støtte fra EU’s TEN-T-program. Pr. 30. september 2015 udgør den sam-

lede indtægtsførte EU-støtte 1.316 mio. kr. i 2015-priser (svarende til 1.190 mio. kr. i

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

88/120

2008-priser). Pr. 30. september 2015 var der samlet set udbetalt støtte fra EU for i alt

1.261 mio. kr., og selskabets tilgodehavende kan derfor pr. 30. september 2015 opgøres

til ca. 55 mio. kr.

I juli 2015 besluttede Kommissionen at tildele sænketunnel-projektet under Femern

Bælt en støtte på 589 mio. euro, svarende til knap 4,4 mia. kr., for perioden fra 2016 til

2019.

Den endelige støttetildeling fra Kommissionen i perioden 2016-2019 fastlægges i en støt-

teaftale imellem Danmark, Tyskland og Kommissionen ultimo 2015. I støtteaftalen tages

der højde for en ændret afløbsprofil i forhold til den, der indgik i ansøgningen i februar

2015, idet Kommissionen samtidig forventer at gennemføre en midtvejsevaluering i 2017

af de støttede projekter med mulighed for at få forlænget støtteperioden. EU-støtten

udbetales i takt med, at de faktisk afholdte udgifter til anlægsfasen dokumenteres.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

89/120

Danske jernbaneanlæg i tilslutning til Femern Bælt-forbindelsen

Formål

Transport- og bygningsministeren tildelte Banedanmark ansvaret for projektering af de

danske jernbanelandanlæg (Ringsted-Femern-banen) i henhold til lov nr. 285 af 15. april

2009 om projektering af fast forbindelse over Femern Bælt med tilhørende landanlæg i

Danmark. De danske jernbanelandanlæg skal senest være klar til ibrugtagning i forbin-

delse med åbningen af den faste forbindelse under Femern Bælt. Efterfølgende er lov nr.

575 af 5. maj 2015 om anlæg og drift af en fast forbindelse over Femern Bælt med tilhø-

rende landanlæg i Danmark blevet vedtaget. Endelig har transportministeren med be-

kendtgørelse nr. 1118 af 17/09/2015 gældende fra 1. oktober 2015 delegeret opgaver i

ovenstående anlægslov til Banedanmark.

De danske jernbanelandanlæg omfatter elektrificering og opgradering til 200 km/t af

banestrækningen mellem Ringsted og syd for Holeby samt udbygning af banen mellem

Vordingborg og Storstrømsbroen samt mellem Orehoved og syd for Holeby til dobbelt-

spor. Desuden vil der blive etableret en ny dobbeltsporet fast jernbanebro over Masned-

sund og en ny sejlrende i Masnedø Østflak.

Status

På baggrund af akt. 149 af 15. juni 2011 har Banedanmark etableret en bygherreorganisa-

tion til gennemførelse af detailprojektering til forberedelse af den efterfølgende fysiske

gennemførelse af projektet.

Banedanmark har igangsat arbejdet med at planlægge og gennemføre udbud af de akti-

viteter, som er fremrykket ved akt 97 af 20. marts 2013. Det drejer sig om vejbroer på

Lolland og Falster, nedrivning af overtagede bygninger, støjisolering af eksisterende

bygninger samt etablering af ekstra perron på Vordingborg Station:



Nedrivning af de første broer begyndte i maj 2014, og delprojektet forventes af-

sluttet i 2017. Efter udgangen af 2015 er ti broer nedrevet og syv af dem genåb-

net. Der er etableret en perron ved Rødby Færge, som åbnede i januar 2015.

I december 2013 blev 12 overtagne ejendomme nedrevet fordelt på fire entrepri-

ser. Ved udgangen af 2015 forventes yderligere otte ejendomme at være nedre-

vet.

De første 410 husejere på Lolland og Falster har siden april 2014 modtaget til-

bud om at få støjisoleret deres hus. 367 af disse har accepteret tilbuddet, mens

de resterende 43 har afslået eller har ikke svaret. I september 2015 var 307 af de

367 accepterede sager afsluttet. Ved udgangen af 2015 forventes kun en håndfuld

ikke at være afsluttet og udelukkende fordi ejerne har bedt om udskydelse. Invi-

tationen af husejerne på Sjælland er udskudt, indtil forligskredsen har foretaget

en revurdering af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet og taget endelig

stilling til projektets videre forløb, herunder en revurdering af tidsplanen for ud-

bygningen af de danske jernbanelandanlæg i lyset af den seneste tyske tidsplan

for udbygningen af de tyske jernbanelandanlæg.

Arbejdet med etablering af ekstra perron på Vordingborg Station blev afsluttet i

december 2014.



FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

90/120

For så vidt angår projektet i øvrigt, har Banedanmark i 2. halvår 2015 udarbejdet ud-

budsmateriale og gennemført udbud for hovedparten af projektets entrepriser. På bag-

grund af forligskredsens revurdering af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet i

efteråret 2015 udskyder Banedanmark indgåelse af kontrakter for de forskellige anlægs-

arbejder på jernbanestrækningen mellem Ringsted og syd for Holeby, indtil den fornye-

de vurdering af den samlede økonomi i Femern Bælt-projektet er foretaget. Banedan-

mark fortsætter arbejdet med at forberede og klargøre kontrakterne samt gennemføre

forberedende arbejder og fremrykkede aktiviteter, herunder eksproprieringer. Dette

betyder at projektet har genplanlagt udbudstidsplanen, således at hovedparten af kon-

trakterne for nuværende er berammet indgået fra 4. kvartal 2015 til midten af 2016. Der

er afleveret tilbud på en række større entrepriser i 2. halvår 2015, herunder for Bropakke

2-4 (broer på Sjælland, Lolland og Falster), Masnedsundbroen, anlægspakkerne 1-3

(jordarbejde på Sjælland, Lolland og Falster), samt sejlrenden ved Masnedø. Igangsæt-

ning af øvrige udbud er udskudt.

Forligspartierne bag Femern Bælt-projektet (V, S, DF, LA, RV, SF og K) vil tage stilling

til færdiggørelsestidspunktet for jernbanelandanlæggene som led i en beslutning om den

videre proces for Femern Bælt-projektet.

Der er gennemført fremrykket ekspropriering af en række ejendomme, som eksproprie-

res efter, at anlægsloven trådte i kraft den 5. maj 2015. Yderligere er der foretaget besig-

tigelser på hele strækningen.

I henhold til anlægsloven etablerer Banedanmark følgende:



En passagervendt station syd for Holeby på Lolland med en tilhørende ny bro

over Sydmotorvejen, som Vejdirektoratet forestår, således at den sydlige del af

Lolland også efter åbningen af den faste forbindelse kan blive betjent med skin-

nebåren kollektiv trafik.

En fremtidssikring af jernbanegodstrafikken på strækningen ved at etablere eks-

tra lange overhalingsspor, der har kapacitet til godstog på 1.000 meter.



Den budgetmæssige situation

A/S Femern Landanlæg finansierer projektet. Afregningen til Banedanmark sker ved

månedlig fakturering.

Der er ad tre omgange tildelt i alt ca. 271 mio. kr. i EU-støtte til projektets projekterings-

fase. De to første tildelinger er afsluttet, mens den tredje TEN-T-tildeling afsluttes ulti-

mo 2015. Først i 2016 er det endeligt afklaret, hvor stor en andel af de ca. 271 mio. kr.,

der er kommet til udbetaling. Udskydelse af kontraktindgåelser, som beskrevet ovenfor,

kan betyde færre støtteberettigede udgifter, hvorved EU-støtten kan blive reduceret.

Banedanmark indgav i februar 2015 ansøgning til Europa-Kommissionen om støtte til

projektet i perioden 1. januar 2014-31. december 2020. Banedanmark ansøgte om den

maksimale støttesats på 30 pct. Europa-Kommissionen meddelte den 29. juni 2015, at

der foreløbigt ikke tildeles støtte til projektets anlægsfase. Kommissionen har meddelt,

at der vil blive mulighed for at søge om støtte til udrulning af det nye signalsystem

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

91/120

(ERTMS) i februar 2016, og at der bliver opslået en ny ansøgningsrunde om EU-støtte i

2018.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

92/120

8. Metroen

Metroselskabet varetager en række anlægsprojekter. For det første varetager Metrosel-

skabet anlægsarbejdet på Cityringen, der vil bestå af 17 stationer i det centrale Køben-

havn og Frederiksberg. For det andet varetager Metroselskabet anlægsarbejdet af en

linje til den nye bydel i Nordhavnen som en afgrening fra Cityringen. Dette arbejde blev

påbegyndt i starten af 2015. For det tredje arbejder Metroselskabet med en Sydhavnslin-

je, der skal være en forlængelse af linjen fra Nordhavnen via Cityringen til Ny Ellebjerg.

Herudover medvirker Metroselskabet til en undersøgelse af anlæg af yderligere metro-

stationer i Nordhavnen i forlængelse af den igangværende afgrening til Nordhavnen til

betjening af den nye bydel.

Cityringen

Cityringen bliver en 15 km tunnelbane (to tunnelrør) under City, brokvartererne og Fre-

deriksberg med 17 stationer. Cityringen anlægges efter princippet ”mere af samme

slags”. Dvs. at principperne og de tekniske løsninger fra den eksisterende metro, såsom

stationstype og togstørrelse, genbruges.

Fremdriften måles i forhold til kontrakttidsplanen med færdiggørelse i maj 2019 og med

åbning i juli 2019.

Status

Lov om en Cityring blev vedtaget af Venstre, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det

Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti (lov nr. 552 af 6.

juni 2007). Loven bemyndiger transport- og bygningsministeren til at træffe dispositio-

ner til projektering og anlæg af en Cityring som en metro. Forud for lovens vedtagelse

har regeringen, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune indgået en princip-

aftale om etablering af en Cityring.

Regeringen, Socialistisk Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 21. februar

2014 Aftale om Klare rammer for byggeriet af Metrocityringen. Aftalen blev indgået som

følge af, at klagesager på en række af Cityringens byggepladser i 2. halvdel af 2013 og 1.

halvdel af 2014 medførte, at udvidet arbejdstid på flere byggepladser ikke kunne realise-

res. Idet situationen indebar en alvorlig risiko for forsinkelse og fordyrelse af projektet,

var det nødvendigt at indføre et nyt reguleringsgrundlag for metrobyggeriet.

Aftalen er udmøntet i ’Lov om ændring af lov om en Cityring og ligningsloven’ (lov nr.

748 af 25. juni 2014). Med lovændringen reguleres metrobyggeriet nu gennem bekendt-

gørelser udstedt af transport- og bygningsministeren dels om støjgrænser for metrobyg-

gepladserne (Byggepladsbekendtgørelsen) og dels om erstatninger og genhusning til

naboerne (Nabopakkebekendtgørelsen). Den nye regulering for metrobyggeriet trådte i

kraft1. juli 2014.

Naboerne til byggepladserne, der bliver udsat for et støjniveau over de fastsatte støj-

grænser, får kompensation i henhold til Nabopakkebekendtgørelsen (udstedt 1. juli

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

93/120

2014). Status for Metroselskabets indgåelse af aftaler med naboerne pr. 1. oktober 2015

fremgår af tabellen nedenfor.

Tilbud om kompensation

Antal udsendte aftaler om

Modtagne

Antal udsendte aftaler om 100

kompensation i alt – i

afslag på

pct.-kompensation – i parentes

parentes er angivet, hvor

kompensation er angivet, hvor mange der har

mange der har underskre-

underskrevet tilbud om kom-

vet tilbud om kompensation

pensation

4.586 (4.219)

546 (535)

Blandt 100 pct. Berettigede

Antal, der er

genhuset

Antal der har anmodet om

overtagelse – i parentes er

angivet, hvor mange der er

indgået en aftale med om

overtagelse

23 (6)

Efter ikrafttrædelsen af nabopakkebekendtgørelsen er der udsendt 4.586 aftaler om

kompensation. Heraf er der 546 husstande, der er 100 pct. kompensationsberettigede.

Pr. 1. oktober 2015 er status, at der er indgået 4.219 aftaler om kompensation, heraf 535

aftaler med 100 pct. kompensationsberettigede. Der er fremsat fem anmodninger om

genhusning, men alene én husstand har konkret ønsket at indgå en aftale herom. Der er

ikke fremkommet anmodning om kommunal genhusning.

Som det fremgår af statusoversigten, er der 23 husstande, der har anmodet om overta-

gelse, men der er kun indgået aftale med seks husstande herom. Dette skyldes flere for-

hold. Eksempelvis har nogle hustande besluttet sig for at indgå aftale om kompensation i

stedet for at indgå en aftale om overtagelse. Nogle husstande har ikke fulgt op omkring

ændring af vedtægter (dvs. at nødvendige vedtægtsændringer i andels-/ejerforeningen

ikke er gennemført), eller er utilfredse med den tilbudte pris fra ejendomsmægleren (her

har enkelte endvidere indbragt prisfastsættelsen for Ekspropriationskommissionen),

eller har afhændet boligen i fri handel i perioden.

Status for anlægget

På over halvdelen af de 22 byggepladser er udgravningen overstået og flere byggepladser

er nu i gang med at indrette de underjordiske metrostationer. Det drejer sig

om stationerne Nørrebros Runddel, Nuuks Plads, Aksel Møllers Have, Frederiksberg

Station og Frederiksberg Allé. På disse stationer er rammerne om det store stationsrum

og de indvendige konstruktioner støbt, mens etablering af jernbanetekniske installatio-

ner m.v., inventar såsom perroner, perrondøre, spor og rulletrapper m.v. udestår. Her-

udover er færdiggørelse af de indvendige synlige flader og brugervendte informationssy-

stemer m.v. påbegyndt. I løbet af oktober kan apteringsarbejderne påbegyndes på Nør-

rebros Runddel og Aksel Møllers Have.

Fremdriften for de fire tunnelboremaskiner, der skal bore de 15 km tunneller på Cityrin-

gen, følger i store træk tidsplanen. Den 1. oktober 2015 havde tunnelboremaskinerne

boret 12.702 m ud af 29.024 m tunnel svarende til 43,8 pct. Tunnelboremaskine 1 (No-

ra) er d. 27. oktober 2015 startet fra Øster Søgade og er på vej mod København H. Tun-

nelboremaskine 2 (Tria) er under klargøring på Øster Søgade og forventes klar i starten

af 2016. Tunnelboremaskine 3 (Minerva) er startet fra Nørrebro 29. september 2015, og

næste stop på vejen mod Øster Søgade er Skjolds Plads. Tunnelboremaskine 4 (Eva) er

d. 3. oktober 2015 startet fra Nørrebroparken mod Nørrebro og videre mod Øster Søga-

de, hvor den forventes at ankomme medio 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

94/120

Cityringsprojektet er inde i et faseskifte, hvor transportsystemsentreprenøren Ansaldo

STS får overdraget adgang til de hidtidige anlægsbyggepladser for at kunne påbegynde

skinnelægning og installationsarbejder. I slutningen af september påbegyndte Ansaldo

STS arbejdet på den første tunnelstrækning mellem Tømmergraven og Sønder Boule-

vard.

De første otte tog til Cityringen er ankommet til Kontrol- og Vedligeholdelsescenteret

(CMC) i Vasbygade, hvor de vil gennemgå forskellige tests og tilpasninger. Produktionen

af de øvrige passagertog følger tidsplanen.

Metroselskabet oplyser, at der på nuværende tidspunkt ikke er ændringer i den overord-

nede tidsplan, men på nogle lokaliteter er der et lokalt efterslæb i fremdriften. På disse

lokaliteter udarbejder anlægsentreprenøren CMT genopretningsplaner, som belyser,

hvordan man indhenter og begrænser efterslæbene, så den overordnede tidsplan ikke

bliver påvirket. Det drejer sig såvel om tilførsel af øgede ressourcer herunder både

mandskab og teknisk udstyr, om ændret tilrettelæggelse af arbejdet herunder f.eks. en

ændret rækkefølge af anlægsprocesserne, som kan sikre boremaskinernes fremdrift og

andre tidskritiske aktiviteter, og om kombinationer heraf.

Metroselskabet vurderer, at pr. 1. oktober 2015 er de største risici for projektets tidsplan

koncentreret om byggepladserne ved Marmorkirken og Enghave Plads. Samlet og hver

for sig skønnes der at være potentielle risici på disse lokaliteter, som i ”worst case” vil

kunne påvirke projektets tidsplan negativt med op til 10 uger. Den potentielle forsinkel-

se er dog målt i forhold til færdiggørelsestidspunktet i maj 2019 jf. kontrakttidsplanen.

Ifølge Metroselskabet er der således på nuværende tidspunkt ingen risiko for forsinkel-

ser i forhold til den planlagte åbning i juli 2019.

Nedenfor følger en uddybning for byggepladserne med de største risici pt.:

Marmorkirken

Marmorkirken er en af Cityringens mest komplicerede byggepladser, som konstant kræ-

ver stærk fokus. Der er her taget en række initiativer med hensyn til både organisation,

produktion og projektering for at imødegå risici. Logistikken omkring udgravningen er

vanskelig. Stationen er meget dyb og har med sin særlige udformning mange mellem-

dæk. Stationens mellemdæk produceres i modsætning til de øvrige stationer i takt med,

at stationen bliver udgravet. Efter at mere end halvdelen af betondækkene er udført stort

set som planlagt, er risikoen for forsinkelse dog reduceret betydeligt. I øjeblikket pågår

arbejdet med at etablere det øverste platformdæk (perron). Lokaliteten er kompliceret

og vil blive fulgt tæt, indtil tunnelboremaskinerne har passeret i første halvdel af 2016.

Enghave Plads

Arbejdet med etablering af teknikrum er i gang. Færdiggørelse af teknikrummene på

Enghave Plads er en væsentlig forudsætning for, at den forudsatte testkørsel af trans-

portsystemet på en del af Cityringen, den såkaldte ”Functional Section”, kan indledes

efter tidsplanen. Functional Section skal bruges til at teste de mange tekniske systemer,

som samlet indgår i transportsystemet. Der er derfor nedsat en task force, som løbende

følger fremdriften på lokaliteten med henblik på at sikre rettidig overdragelse af teknik-

rummene til Ansaldo STS. CMT har mindre forsinkelser i forhold til det planlagte, men

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

95/120

forventer at kunne optimere færdiggørelsen af teknikrummene inden adgang for Ansal-

do STS.

Sønder Boulevard

Der er fokus på færdiggørelse af skaktens betonkonstruktioner, så disse ikke forsinker

Ansaldo STS’ sporlægningsaktiviteter.

Figuren nedenfor viser fremdriften på Cityringens byggepladser. Farvekoderne illustre-

rer, hvor meget hver enkelt station er udbygget. Det vil eksempelvis sige, at når den lyse-

røde farve er markeret på en station, betyder det, at toppladen er etableret. De steder

hvor et eller flere elementer på en station ikke er farvet, er elementerne endnu ikke ud-

ført.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

96/120

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

97/120

Økonomi

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

6. juni 2007

1. december 2010

21. februar 2014

8. oktober 2014

Lov/aftale

Cityring

Anlægsbudget for Cityringen

Aftale om Klare rammer for bygge-

riet af Metrocityringen

Håndtering af fordyrelsen for byg-

geriet af Cityringen

Hjemmel

Lov nr. 552

Akstykke

nr.

Udmøntet i en ændring af Lov

om en Cityring

Aktstykke nr. 162

Finansudvalget tiltrådte med akt. 51 af 1. december 2010 anlægsbudgettet for Cityringen.

Transport- og bygningsministeren, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune

godkendte herefter det økonomiske grundlag for indgåelse af de store kontrakter om

anlæg af stationer, skakte og tunneller og om levering af tog, skinner og styresystem

samt driften de første 5-8 år.

I forhold til det oprindelige anlægsbudget har håndteringen af fordyrelsen herunder

klagesager og en længere anlægsperiode forøget anlægsbudgettet for Cityringen med ca.

1 mia. kr. til i alt ca. 23,6 mia. kr. (2015-priser).

De ca. 1 mia. kr. er sammensat af ca. 0,5 mia. kr. i kompensation til entreprenørerne, ca.

0,3 mia. til nabokompensation og ca. 0,2 mia. kr. til Metroselskabets egne tidsomkost-

ninger. Dette svarer til en forøgelse af anlægsbudgettet med godt 4 pct.

Finansudvalget tiltrådte d. 8. oktober 2014 akt. 162 om håndtering af fordyrelsen for

byggeriet af Cityringen. Det fremgår af aktstykket, at ejerne bidrager ud fra de respektive

ejerandele, således at staten indskyder 334 mio. kr. i 2014, Københavns Kommune ind-

skyder 137 mio. kr. i 2014 og 263 mio. kr. i 2016 og Frederiksberg Kommune indskyder

66 mio. kr. i 2020. Det bemærkes, at Københavns Kommune har fremrykket indbetalin-

gen af 263 mio. kr. fra 2016 til 2015. Det blev besluttet af Borgerrepræsentationen 28.

maj 2015. Når anlægsarbejdet er færdigt, Cityringen er åbnet, og projektets usikkerheder

dermed er reduceret væsentligt, udarbejdes en revideret opgørelse af Metroselskabets

langtidsøkonomi. På baggrund heraf vil ejerne tage stilling til, om beløbene helt eller

delvist skal tilbagebetales til ejerne.

Fordyrelsen af Cityringen er endvidere godkendt den 29. september 2014 af Frederiks-

berg Kommune og den 9. oktober 2014 af Københavns Kommune.

I december 2015 har hovedentreprenøren på Cityringen CMT skriftligt orienteret Metro-

selskabet om, at de vil rejse betydelige ekstrakrav – såkaldte claims. CMT oplyser, at

kravene vil indeholde både et økonomisk krav, som CMT foreløbigt har skønnet til at

være i størrelsesordenen300 mio. €, samt et krav om tidsfristforlængelse.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

98/120

Kravet om tidsfristforlængelse skal ikke ses som udtryk for, at entreprenøren er forsin-

ket, men sandsynligvist som CMT’s ønske om at begrænse risici for dagbøder. Det er

fortsat Metroselskabets vurdering, at projektets samlede tidsmæssige risiko ligger inden-

for ca. 10 uger i forhold til entreprenørernes færdiggørelse. Åbningsdatoen for Cityrin-

gen i juli 2019 er således uændret.

De fremsendte krav er pt. udokumenterede, og det er Metroselskabets umiddelbare vur-

dering, at de er rejst på et meget lidt substantieret grundlag, og at størrelsesordenen af

kravene ikke fremstår proportionalt med kravenes indhold og ansvarsforhold. Metrosel-

skabet vil nu iværksætte en proces med CMT, hvor CMT bliver bedt om at substantiere

og dokumentere størrelsesordenen af sine krav og det kontraktuelle grundlag, hvorpå

disse er fremsat. På grund af kravenes størrelse og kompleksitet må det forventes, at det

vil tage relativt lang tid for CMT at tilvejebringe fyldestgørende materiale og for Metro-

selskabet efterfølgende at forholde sig til.

Baseret på det foreliggende grundlag er det selskabets umiddelbare vurdering, at krave-

ne i det væsentlige må afvises. Henset til kravenes størrelse vil det dermed heller ikke

kunne udelukkes, at en uenighed om de rejste krav først vil kunne løses i en efterfølgen-

de voldgift.

Pr. 30. juni 2015 er det samlede forbrug på Cityringen opgjort til 14,0 mia. kr. (løbende

priser).

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

99/120

Nordhavnsafgreningen

Som en afgrening fra Cityringen bygges der en metrolinje til Nordhavnen. Nordhavn

metrostation bliver en underjordisk station, forbundet med Nordhavn S-togsstation via

en gangtunnel. Orientkaj metrostation bliver en højbanestation. Ibrugtagen er planlagt

til ultimo 2019. Herudover er det besluttet at anlægge et antal yderligere stationer i

Nordhavnen i takt med byudviklingen, jf. Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via

Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen af 27. juni 2014.

Status

Partierne i forligskredsen bag aftalerne om en grøn transportpolitik (Venstre, Socialde-

mokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance

og Det Konservative Folkeparti) blev med den politiske aftale 20. juni 2012 om anlæg af

metro til Nordhavnen enige om at afsætte et statsligt bidrag på 328 mio. kr. til metrolin-

jen til Nordhavnen.

Finansudvalget tilsluttede sig med akt. 115 af 16. august 2012 finansiering af det statslige

bidrag til metroafgreningen fra Cityringen til Nordhavnen.

Den 21. maj 2013 blev Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om Metroselskabet

I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 526 af 27. maj 2013) om afgreningen

fra Cityringen til Nordhavnen vedtaget af et enigt Folketing.

For størstedelen af anlægget af Nordhavnsafgreningen er der indgået kontrakter efter

udbud med henholdsvis en anlægsentreprenør og en transportsystemleverandør. Trans-

portsystemet udgør en integreret del af anlægget af Cityringen. Anlægsentreprenøren

Metnord underskrev kontrakt den 5. juni 2014.

Udbudsprocessen for højbanestrækningen påbegyndtes i begyndelsen af marts 2015 og

er nu afsluttet. Metroselskabet har valgt anlægsentreprenøren Metnord til at udføre pro-

jektet, og kontrakten blev underskrevet i november 2015.

Københavns Kommune har udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse for Nord-

havnsmetroen, som blev vedtaget 5. februar 2015 af Borgerrepræsentationen. Umiddel-

bart herefter har transport- og bygningsministeren udstedt de nødvendige bekendtgørel-

ser, som sikrer det myndighedsmæssige grundlag for anlægsarbejdet.

Status for anlægget

Arbejdet på Nordhavnsafgreningen følger tidsplanen. Designarbejdet pågår, og ca. 60

pct. af såkaldt Detailed Design for Civil Works er udført. Det betyder, at over halvparten

af udførelsestegningerne til betonarbejdet på byggepladsen er godkendte. Grundvands-

sænkning er etableret i stationsboksen og etablering pågår i øvrige områder. Anlægsen-

treprenøren har etableret byggepladskontor og har som planlagt reduceret antallet af

borerigge til tre. Produktionen af sekantpæle til den kommende stationsboks forløber

planmæssigt.

Projektets fremdrift er præsenteret på figuren nedenfor.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

100/120

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

101/120

Økonomi

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

16. august 2012

Lov/aftale

Finansiering af det statslige bidrag til me-

troafgreningen fra Cityringen til Nordhav-

nen

Lov om

ændring

af lov om en Cityring og lov

om Metroselskabet I/S og Udviklingsselska-

bet By & Havn I/S

Hjemmel

Akt. 115

21. maj 2013

På grundlag af de indgåede kontrakter og aftaler om tillægskontrakterne på Cityringen

samt alle øvrige omkostninger til anlægsarbejdet ligger anlægsbudgettet på samme ni-

veau som principaftalens anlægsoverslag, idet der dog forudsættes anvendt 10 mio. kr. af

10 pct.-reserven på 230 mio. kr. (2013 priser), som er indskudt i Metroselskabet.

Pr. 30. juni 2015 er det samlede forbrug på Nordhavnen opgjort til 687 mio. kr. (løbende

priser).

Sydhavnsmetroen

I juni 2014 indgik staten og Københavns Kommune ”Principaftale om metro til Ny Elle-

bjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen”. Sydhavnsmetroen er en afgrening

fra Cityringen og får 5 stationer: v/ Fisketorvet, v/ Enghave Brygge, v. Sluseholmen, v./

Mozarts Plads og Ny Ellebjerg. Linjeføringen løber gennem dels nye byudviklingsområ-

der med betydeligt omfang af nybyggeri og dels det allerede udbyggede område Kongens

Enghave – ”det klassiske Sydhavn”— og slutter ved det nye knudepunkt Ny Ellebjerg,

hvor der bliver forbindelse til S-tog, ringbanen og regional- og fjerntog.

Ibrugtagning er foreløbigt planlagt til 2023.

Status

Finansudvalget har den 4. september 2014 tiltrådt akt. 149 om finansieringen af statens

andel af afgreningskammeret for Sydhavnsmetroen.

Der er udarbejdet en supplerende VVM-redegørelse til Cityringen for afgreningskamme-

ret ved Havneholmen. Der er udstedt VVM-tilladelse og en bekendtgørelse fra transport-

og bygningsministeren, som regulerer anlæggelsen af afgreningskammeret.

Derudover forløber arbejdet med VVM-redegørelsen for Sydhavnsmetroen efter tidspla-

nen. Den første offentlighedsfase – idéfasen – blev gennemført i november og december

2014 og er afsluttet med Københavns Kommunes hvidbog for idefasen. Hvidbogen dan-

ner grundlag for VVM-redegørelsens struktur og indhold. VVM-redegørelsen blev sendt i

offentlig høring den 24. august 2015 med forventet vedtagelse af Københavns Kommune

inden årets udgang.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

102/120

Folketinget vedtog den 5. februar 2015 Lov om ændring af lov om en Cityring og lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (lov nr. 156 af 18. februar

2015), omfattende anlæg af en ny metro til Sydhavnen.

Status for anlægget

Projekteringen af Sydhavnsmetroen forløber efter tidsplanen. Projektforslagsfasen er i

gang og det første udkast til projektforslagstegningerne er tæt på færdigudarbejdet.

Udførelsen af afgreningskammeret Havneholmen fortsætter med mindre forsinkelser,

som forventes indhentet.

Økonomi

Dato for indgåel-

se/vedtagelse

4. september 2014

Lov/aftale

Finansieringen af statens andel af

afgreningskammeret for Syd-

havnsmetroen

Ændring af cityringsloven omfat-

tende anlæg af en ny metro til Syd-

havnen

Hjemmel

Aktstykke 149

5. februar 2015

De samlede anlægsomkostninger for den valgte linjeføring med afgreningskammeret er

8,6 mia. kr. (2014 priser), inklusiv 30 pct. korrektionsreserve. Indskudsbehovet er 5,6

mia. kr. inklusiv korrektionsreserve.

Aftalen er forudsat finansieret ved indskud fra Københavns Kommune på 2 mia. kr. og

fra By og Havn på 1,7 mia. kr., som dækker kommunens bidrag til såvel Sydhavnsmetro

samt det nødvendige afgreningskammer. Statens bidrag består i overdragelse af 40 pro-

centpoint af statens ejerandel af By og Havn I/S til Københavns Kommune.

Som en del af aftalen indgår etableringen af et afgreningskammer fra Cityringen til Syd-

havnsmetroen. Anlægsomkostningerne til afgreningskammeret er på ca. 525 mio. kr.,

inklusiv reserve. Københavns Kommunes andel af afgreningskammeret finansieres som

nævnt ovenfor, og statens bidrag udgør ca. 263 mio. kr., inklusiv korrektionsreserve jf.

Principaftale om metro til Ny Ellebjerg via Sydhavnen samt udbygning af Nordhavnen.

Pr. 30. juni 2015 er det samlede forbrug på Sydhavnen opgjort til 228 mio. kr. (løbende

priser).

Perrondøre

Arbejdet med at opsætte perrondørene er afsluttet inden for det aftalte budget på 200

mio. kr. (2012 priser). Med etableringen af perrondøre på de overjordiske stationer er

driftsstabiliteten steget og passagererne har oplevet en forbedret service og en mere sta-

bil drift. Fra midten af august blev den forbedrede drift suppleret med indsættelse af

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

103/120

ekstra togsæt i morgenmyldretiden. Det betyder, at afstanden mellem afgangene reduce-

res, hvilket er til gavn for passagerne, der oplever en kortere ventetid mellem afgangene

og bedre plads i togene og på perronerne.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

104/120

9. Puljeprojekter på transportområdet

Afsnittet giver en oversigt over puljeprojekter på transportområdet under Transport- og

Bygningsministeriet. Tabellerne er opdelt efter hvilken forligskreds, der har afsat mid-

lerne.

Tabel 9.1 giver en oversigt over puljeprojekter, der er igangsat af forligskredsen bag Afta-

le om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 og senere aftaler i forlængelse af den-

ne. For så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategiske analyser, som er

etableret med Aftaler om en grøn transportpolitik, er der givet en status for VVM-

undersøgelser, forundersøgelser mv. i afsnit 3.1 for baneprojekter og i afsnit 4.1 for vej-

projekter.

I tabel 9.2 gives en oversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter

afsat som led i aftaler om en grøn transportpolitik, og som enten udføres under Trans-

port- og Bygningsministeriet eller udbetales til og gennemføres af eksterne parter.

Tabel 9.3 giver en oversigt over puljeprojekter, der er udmøntet af forligskredsen bag

Aftale om en bedre og billigere kollektiv trafik af 12. juni 2012.

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af januar 2014 er

der reserveret midler til en stationspulje samt afsat midler til pulje til parkering. I tabel

9.4 gives en status over udmøntningen af puljerne.

Derudover gives der til sidst en status for rådighedspuljen vedrørende overkørsler.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

105/120

Puljeprojekter finansieret af En grøn transportpolitik

Med Aftale om en grøn transportpolitik fra januar 2009 blev der afsat midler til at etab-

lere og forlænge en række puljer med henblik på at sikre en løbende, målrettet indsats

inden for en række prioriterede fokusområder. Midlerne er løbende blevet udmøntet til

konkrete projekter, jf. følgende tabel.

Tabel 9.1. Puljeprojekter på transportområdet, En grøn transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Total- Overholdelse

udgift af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2015

Åbningsår/

afslutning

Bevillingsansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til stationsmoderniseringer

Genåbning af Langeskov Station

Enghave station

Nordhavn station

Aftale af 26. nov. 2010 /

Aftale af 24. juni 2014

FL13

Aftale af 26. nov. 2010

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

64,5

92,0

78,7

Nej

19,5

0,0

6,4

Forbrug pr.

30.09.2015

2015

2016

(bero)

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse

udgift af totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til nye teknologiske muligheder

Forbedret information på stationer om samspil

mellem tog, bus og metro

Evaluering af effekterne af ITS

Videreførsel af drift af trafikledelsessystemer

M3 - analyse af øget kapacitet, herunder kørsel i

nødspor

Puljje til analyse af kørsel i nødspor, ekskl. M3

Aftale af 26. nov. 2010

Aftale af 24. juni 2014

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

20,1

3,4

15,8

5,0

5,1

12,1

2,2

4,1

1,6

2,0

Forbrug pr.

30.09.2015

2016

2015

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Vejdirektoratet

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse

udgift af totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre kapacitet og bekæmpelse af lokale flaskehalse

ATC- linieledere på fjernbanen

Reservation af ramme til forbedring af vejnettet

mv. som led i Ringkøbing-Skjern Kommunes

projekt "Søvejen mod vest"

Tilslutningsvej v Aulbyvej, Middelfart Kommune

Transport af vindmøller på statsvejnettet

E45 Fredericia-Kolding, Kørsel i nødspor ved

Kolding

FL10

Aftale af 26. nov. 2010

FL 12

Aftale af 21. marts 2013

3,5

3,8

10,3

45,5

39,8

10,6

29,0

35,8

5,2

1,7

3,8

0,0

12,3

17,5

9,3

1,4

11,8

0,8

(bero)

2015

2017

2016

Banedanmark

Vejdirektoratet

Banedanmark

Vejdirektoratet

Udvidelse af kapaciteten i Padborg Kombiterminal Aftale af 21. marts 2013

Rampekrydsombygning ved Odense SV

Aftale af 21. marts 2013

Krydsombygning ved Klausdalsbrovej ved Ring 4 i

Aftale af 21. marts 2013

Ballerup

Udvidelse af frakørsel ved Vintapperrampen

Aftale af 24. juni 2014

Tabellen fortsættes på følgende side...

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

106/120

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Total- Overholdelse

udgift af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2015

Åbningsår/

afslutning

Bevillingsansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014)

Etablering af cykelrute mellem Struer og Thyborøn Aftale af 5. maj 2011

Cykelsti Lumsås-Gl.Ebbeløkkevej Øst, Odsherred

Aftale af 20. juni 2012

Kommune

Stikrydsning i tunnel ved Ribe

Cykelsti på Egedesvej og bro, Køge

Cykelsti Humlum-Oddesund Syd

Stikrydsning v/ Lergravsvej, Grenaa

Stikrydsning v/ Nyborgvej

Cykelsti Sandvadvej, Hærvejen

Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg

Cykelsti Kværndrup-Egeskov

Koordinering og planlægning af nationale og

regionale cykelruter

Kortlægning af behov og muligheder for

forbedringer af cykeldata

Tværgående evaluering af cykelpuljens effekt

Stikrydsning ved Svanninge Bakker

Aftale af 19. juni 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 26. maj 2015

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

19,2

8,3

9,0

12,5

18,0

2,4

10,6

18,2

15,8

1,0

0,5

1,5

3,0

10,5

6,6

6,4

1,9

1,4

1,2

0,6

1,0

0,9

0,1

0,2

0,3

0,0

Forbrug pr.

30.09.2015

2015

2017

2015

2016

2015

2019

2016

Åbningsår/

afslutning

Vejdirektoratet

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse

udgift af totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til bedre trafiksikkerhed (2009-2014)

Simulator til lokoføreruddannelsen

eCall

Forbedring af sikkerhed i overkørsler

Pulje til fremme af veterantogskørsel

Forbedret sikkerhed for vejarbejdere

Intensiveret ulykkesbekæmpelse på

vejstrækninger

En udvidet indsats for kurvesanering

Trafiksikkerhed på motorveje - beskyttelse mod

faste genstande

Dødsulykkesstatistik

Undersøgelse af natulykker

Modulvogntogsforsøget

Fartvisere på statsvejnettet

Forebyggelse af højresvingsulykker

Sikre kryds, bl.a. forebyggelse af

højresvingsulykker

Intensiveret ulykkesbekæmpelse på

vejstrækninger, sorte pletter og grå strækninger

Kampagne til hindring af højresvingsulykker

FL10

Akt. 115 2008/2009

Aftale af 5. maj 2011

Aftale af 21. marts 2013

FL07/FL08

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

Aftale af 21. marts 2013

Aftale af 24. juni 2014

12,7

10,3

27,3

4,7

5,0

20,2

8,0

3,0

5,0

2,6

221,5

6,1

5,0

8,6

11,3

7,5

0,2

4,1

27,0

4,7

4,0

6,5

3,6

1,5

5,0

2,4

144,7

4,1

0,3

0,0

0,4

2017

2015

2016

2019

2016

2017

2015

Trafik- og

Byggestyrelsen

Trafik- og

Byggestyrelsen

Banedanmark

Trafik- og

Byggestyrelsen

Vejdirektoratet

Trafik- og

Byggestyrelsen

Tabellen fortsættes på følgende side...

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

107/120

(mio. kr. 2015-priser)

Hjemmel/Aftale

Total- Overholdelse

udgift af totaludgift

Forbrug pr.

30.09.2015

Åbningsår/

afslutning

Bevillingsansvarlig

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til fremme af gods på bane (2009-2014)

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Bidrag til sporforbindelse mellem Esbjerg station

og Esbjerg Havn

Delvis finansiering af signalløsning for godstog

(mio. kr. 2015-priser)

FL11

Aftale af 21. marts 2013

Hjemmel/Aftale

9,7

58,6

55,5

0,0

36,9

0,0

Forbrug pr.

30.09.2015

2016

2018

Åbningsår/

afslutning

Reservation

Banedanmark

Bevillingsansvarlig

Total- Overholdelse

udgift af totaludgift

§ 28.11.14. Transportpuljer

Pulje til støjbekæmpelse (2009-2014)

Baneprojekt om støjmåling på det kørende

materiel

Støjskærm ved Sundbrovej i Svendborg

Støjskærm ved Gjeddedalsvej/Nysøvej i

Vallensbæk

Støjskærm ved Eremitageparken, Lyngby-

Taarbæk

Støjisolering af stærkt støjbelastede boliger

Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved

Vejdammen

Aftale af 26. nov. 2010

Aftale af 14. nov. 2013

Akt. 116 2008/2009

Aftale af 5. maj 2011

Aftale af 14. nov 2013

Aftale af 5. maj 2011

7,3

20,3

16,8

17,2

27,9

28,3

7,7

4,6

5,3

6,2

2,1

24,1

19,3

4,0

Forbrug pr.

30.09.2015

2016

2015

2016

2010-2016

2016

Åbningsår/

afslutning

Banedanmark

Vejdirektoratet

Bevillingsansvarlig

Støjskærm på Helsingørmotorvejen ved Ubberød Aftale af 5. maj 2011

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Total- Overholdelse

udgift af totaludgift

§ 28.11.71. Generelle puljer

Landstrafikmodellen

FL10

63,4

53,5

2016

Transport- og

Bygningsministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Vejdirektoratet

Pulje til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning (2009-2014)

Strategisk analyse af udbygningsmulighederne i

Østjylland

Genberegning af midtjysk motorvej

(landstrafikmodel)

Smidiggørelse af passage, broer ved Assentoft

FL10

Aftale af 24. juni 2014

25,6

2,0

1,0

21,9

0,5

0,7

2015

2016

Fremme af ordninger, der øger antallet af buspassagerer (2009-2011)

Istandsættelse af busstoppesteder

Aftale af 5. maj 2011

15,0

11,0

Vejdirektoratet

Anm.: ”Hjemmel” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende væ-

sentlige ændringer. ”Overholdelse af totaludgift” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. Åbningsåret er det senest besluttede åbningsår for det pågældende projekt.

1) Der er med Togfonden DK afsat yderligere 23,0 mio. kr. til projektet.

2) Det bemærkes for så vidt angår puljen til nye beslutningsgrundlag og strategisk planlægning, at visse projekter

finansieret af puljen behandles under kapitel 3.1 og 4.1 (undersøgelser på bane- og vejområdet). Tabellen viser

således ikke alle projekter finansieret af puljen.

Nedenstående oplister projekter i tabel 9.1, hvor der er konstateret ændringer i tid, øko-

nomi eller funktionalitet siden seneste version af Anlægsstatus:



Projektet vedr. etablering af en ny perron på Sønderborg station er efter en høring i

forligskredsen lukket den 1. september 2015. Sønderborg Kommune og Alsion med-

delte i maj 2015 Banedanmark, at man ikke længere ønsker en ny perron etableret,

da de oprindelige forudsætninger for perronen har ændret sig. Blandt andet er bil-

letsalget på Sønderborg station blevet lukket, og det areal hvor perronen skulle an-

lægges, anvendes i dag som velbenyttede parkeringspladser. Kommunen ønsker i

stedet en renovering af forpladsen til perronen.



Projektet vedr. genåbning af Langeskov Station fik tildelt en merbevilling på 10,4

mio. kr. med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastruktur-

fonden af 24. juni 2014. Da det ikke har været muligt at gennemføre alle planlagte

arbejder i løbet af sporspærringerne i påsken og Kr. Himmelfartsferien i 2015, bliver

der behov for en senere totalspærring for at kunne afslutte etableringen af gangtun-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

108/120

nelen til stationen og dermed niveaufri adgang mellem stationens perroner og par-

keringspladser for bus og biler. Stationen uden gangtunnel er etableret som planlagt

og åbnet for togbetjening i oktober 2015. Projektets samlede økonomi har vist sig,

primært som følge af komplikationerne i forhold til udførelsen af stitunnellen og

ekstrakrav fra entreprenøren, ikke at kunne holde sig inden for den tildelte bevil-

ling. Banedanmark arbejder pt. med projektering af stitunnellen. På baggrund heraf

forventes projektet drøftet med forligskredsen.



Landstrafikmodellen var planlagt afsluttet i 2015, men den nye version kommer i

januar 2016. Forsinkelsen skyldes behovet for kvalitetssikring af modellen.



Efter udbud af projektet til stationsmodernisering af Nordhavn St. har Banedan-

mark måtte konstatere, at det vindende bud ligger væsentligt over Banedanmarks

bygherreoverslag. Fordyrelsen skyldes hovedsageligt et behov for ekstra arbejder,

større mængder spuns og en kompliceret udførelsesplan. Som følge af fordyrelsen er

projektet foreløbigt sat i bero. Projektet forventes drøftet med forligskredsen bag

projektet.



Projektet ATC-linieledere på fjernbanen er foreløbigt sat i bero, da dets funktionali-

tet kun vil være relevant indtil Signalprogrammets udrulning.



Projektet Transport af vindmøller på statsvejnettet er blevet justeret således, at por-

teføljen nu omfatter 37 strækninger imod oprindeligt 42. Af de fem udgåede stræk-

ninger er fire udgået, da de ikke længere er relevante. Den sidste strækning er udgå-

et af trafiksikkerhedsårsager. Denne justering samt gunstige licitationsresultater

medfører, at der forventes en billiggørelse af projektet. Projektet forventes færdig-

gjort i 2015 som planlagt.



Hvad angår E45 Fredericia-Kolding, Kørsel i nødspor ved Kolding, udestod en vur-

dering af behovet for en ITS-løsning på strækningen, jf. Anlægsstatus 1. halvår 2015.

Det har siden ikke vist sig nødvendigt at etablere ITS. Der vil i stedet blive opsat

ekstra skiltning på strækningen.



Åbningsåret for støjskærm ved Eremitageparken, Lyngby-Taarbæk er udskudt til

2016. Dette skyldes, at projektet opføres inden for to gravhøjes beskyttelseslinjer, og

dispensation i henhold til naturbeskyttelsesloven er først modtaget i august 2015.



Projektet med genberegning af midtjysk motorvej (landstrafikmodellen) er udskudt

til 2016, da landstrafikmodellens nye version først kommer til januar 2016. Afslut-

ning forventes i marts 2016.



For projektet Cykelsti vest for Kyse-Fuglebjerg har Næstved Kommune bedt om, at

der skal etableres dobbeltrettet cykelsti på en del af strækningen. Vejdirektoratet af-

venter en tilbagemelding fra kommunen med henblik på afklaring vedrørende pro-

jektet. Ekspropriationsprocessen er sat i stå, indtil der er afklaring, og projektet for-

ventes derfor forsinket.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

109/120



Åbningsåret 2016 for Cykelsti Humlum-Oddesund Syd kan ikke holdes. Natursty-

relsen har november 2015 meddelt Vejdirektoratet dispensation til anlæggelse af

cykelstien inden for strandbeskyttelseslinjen, dog med forbehold for klagefrist. Der

er en klagefrist på 4 uger til Natur- og Miljøklagenævnet. Vejdirektoratet forventer

på nuværende tidspunkt, at åbningsåret tidligst bliver i 2017, og yderligere forsin-

kelse kan ikke udelukkes.

Puljeprojekter afsluttet siden sidste Anlægsstatus:



Årets trafiksikkerhedsby 2011

Årets trafiksikkerhedsby 2012

Årets trafiksikkerhedsby 2013



Årets trafiksikkerhedsby 2014



Den strategiske analyse af udbygningsmulighederne i Østjylland

Tabel 9.2. Økonomioversigt over igangværende medfinansieringspuljer og -projekter, En grøn

transportpolitik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes til projekter varetaget af Transportministeriet

Pulje til fremme af cykling

Aftale af 26. maj 2015

Medfinansieringspuljen

Aftale af 21. marts 2013

Pulje til mere cykeltrafik

Aftale af 29. januar 2009

Pulje til veterantog

Aftale af 21. marts 2013

Hjemmel/Aftale

(mio. kr.)

Udmøntes af Transportministeriet til projekter udført af eksterne parter

Statsligt tilskud til Marselis boulevard

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Odense kanal

Aftale af 29. januar 2009

Statsligt tilskud til Rønne Havn +

Aftale af 29. januar 2009

supplerende statsligt bidrag

Nyt tilslutningsanlæg ved Grønlandsvej syd

Aftale af 26. nov. 2010

for Vejle

Grenå omfartsvej

Aftale af 7. februar 2012

Periode for

Resterende

Udmøntet i alt

tilskuds-

pulje

(2015-

pr. 30.09.2015

priser)

ordningen

2015-2016

2009-2014

2013

Periode for

tilskuds-

ordningen

51,1

151,6

1010,2

4,7

Forbrug pr.

30.09.2015

73,3

130,9

28,5

30,2

0,0

Totaludgift

(2015-priser)

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

Trafikstyrelsen

Ansvarlig

institution

Vejdirektoratet

267,0

130,9

35,7

60,7

120,7

Medfinansieringspuljen (pulje til medfinansiering af kommunale ønsker til projekter

på statsvejnettet)

Med Aftale om en ny Storstrømsbro, Holstebromotorvejen mv. af 21. marts 2013 afsatte

parterne 100 mio. kr. (2013-priser) til en pulje til kommunal medfinansiering af anlægs-

projekter i relation til statsvejnettet, hvor staten betaler op til 50 pct. og ansøgerkom-

munen minimum 50 pct. af projektomkostningerne.

Med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014 besluttede aftaleparterne at afsætte yderligere 50,5 mio. kr. (2014-priser) til

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

110/120

puljen, således at der kunne findes støtte til gennemførelse af i alt ni anlægsprojekter,

hvoraf to var klar til detailprojektering, mens de øvrige syv var på idéskitseniveau.

Såvel anlægsarbejde som planlægningsarbejde forestås af Vejdirektoratet i samarbejde

med ansøgerkommunerne.

Et af de besluttede ni projekter, Rute 153 vest for E47 – etablering af rundkørsel (Hole-

by), er på kommunens foranledning siden blevet aflyst.

Vejdirektoratet påbegyndte i 2014 anlægsarbejdet på følgende to medfinansieringspro-

jekter:



Etablering af sydvendte ramper på E45 Østjyske Motorvej ved tilslutningsanlæg

53 (Skanderborg Kommune)

Etablering af nyt tilslutningsanlæg ved Ødisvej på E45 Sønderjyske Motorvej

(Kolding Kommune)

Med henblik på at klargøre de resterende seks anlægsprojekter til detailprojektering og

gennemførelse er der gennemført vejnetsanalyser med henblik på at fastlægge anlægs-

projekternes præcise udformning, trafikale og miljømæssige effekter samt den tilhøren-

de anlægsøkonomi. Det drejer sig om følgende seks forslag til anlægsprojekter:



Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 33

Vemmedrup (Køge Kommune)

Ombygning af tilslutningsanlæg 49 Århus S på E45 Østjyske Motorvej (Aarhus

Kommune)

Etablering af østvendte ramper på E20 Vestmotorvejen ved tilslutningsanlæg 41

(Slagelse Kommune)

Etablering af nyt tilslutningsanlæg på E45 Østjyske Motorvej ved Horsens (Hat-

ting) (Horsens Kommune)

Etablering af vestvendte ramper på rute 21 Holbækmotorvejen ved tilslutnings-

anlæg 6 (Høje Taastrup Kommune)

Etablering af rundkørsel på rute 57 Elmevej nord for Vestmotorvejen (Sorø

Kommune)

Som følge af vejnetsanalyserne er der nu skabt større klarhed omkring projekternes

økonomi. To projekter er blevet dyrere, og et projekt er blevet billigere. Projekternes

samlede økonomi og løsningsmuligheder inden for den samlede ramme er under konso-

lidering.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

111/120

Pulje til mere cykeltrafik

De resterende 175,1 mio. kr. fra Pulje til mere cykeltrafik (2009-2014) blev udmøntet

med Trafikaftale 2014 – udmøntning af disponible midler i Infrastrukturfonden af 24.

juni 2014. Parterne var enige om at udmønte i alt ca. 121,4 mio. kr. til medfinansiering af

en lang række projekter i kommuner, virksomheder og organisationer, et beløb til admi-

nistration af puljen svarende til 1 pct. af tilskudsdelen samt 52,5 mio. kr. til cykelprojek-

ter på statsveje og tværgående projekter. Sidstnævnte projekter fremgår af tabel 8.1.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

112/120

Puljeprojekter finansieret af puljer til bedre og billigere kollektiv trafik

Med Aftale om takstnedsættelser og investeringer til forbedring af den kollektive trafik

af 12. juni 2012 blev der afsat midler til

Pulje til forbedringer af den kollektive trafik i

yderområder

samt

Yderligere investeringer i forbedringer af den kollektive trafik.

Med

Aftale om cykler, busfremkommelighed og kollektiv trafik i yderområder af 22. maj 2015

udmøntede yderligere midler. En del af midlerne afsat i disse aftaler anvendes til inve-

steringer i infrastruktur, jf. tabel 8.3.

Tabel 9.3. Puljeprojekter på transportområdet, Bedre og billigere kollektiv trafik

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Afsat

Overholdelse af

bevilling i

bevilling

alt

59,7

189,0

54,6

202,6

51,1

182,9

15,0

0,5

1,0

Forbrug pr.

30.09.2015

34,9

171,9

42,8

202,6

51,1

173,6

1,4

0,0

Bevillingsansvarlig

Trafik- og

Byggestyrelsen

Vejdirektoratet

Banedanmark

Transport- og

Bygningsministeriet

Trafik- og

Byggestyrelsen

Trafik- og

Byggestyrelsen

Transport- og

Bygningsministeriet

Transport- og

Bygningsministeriet

Banedanmark

Transport- og

Bygningsministeriet

Pulje til forbedringer af kollektiv trafik i

yderområder (2013-2017)

Aftale af 12. juni 2012

Medfinansiering af supercykelstier i de større byer Aftale af 12. juni 2012

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Flere afgange i metroen

Pulje til busfremkommelighed

Supercykelstier og cykelparkering

Omlægning af S-banen til metrodrift

Analyse af effekter ved stationsåbninger på

hovedbanestrækningen i Østjylland

Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg

Analyse af mulighederne for bedre og billigere

kollektiv trafik i yderområderne

Aftale af 12. juni 2012

Aftale af 12. juni 2014

Aftale af 22. maj 2015

1) Der blev afsat 57 mio. kr. årligt 2012-priser i perioden 2013-2017. Forbrugstallet angiver det hidtil i året tilsagns-

førte beløb tillagt 0,6 mio. kr. i administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen.

2) Resterende midler er udmøntet til projekter på statsvejnettet.

3) Heraf 0,5 i administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen.

4) Inkl. administrationsbidrag til Trafik- og Byggestyrelsen og Vejdirektoratet.

Anm.: ”Hjemmel/Aftale” angiver første gang projektet har opnået bevillingsmæssig hjemmel samt evt. efterfølgende

væsentlige ændringer. ”Overholdelse af bevilling” angiver, hvorvidt anlægsmyndigheden forventer, at totaludgiften

for projektet overholdes. For enkelte af projekterne er der tale om tilsagnsordninger, og forbruget angiver afgivne

tilsagn.

Nedenstående giver en uddybende status for enkelte projekter i tabel 8.3:

Fornyelse af overkørsler på Vestbanen

Det er besluttet at videreføre driften af Vestbanen mellem Varde og Nørre Nebel. For at

opretholde en fortsat høj sikkerhed samt sikre en stabil drift på strækningen mellem

Varde og Nørre Nebel er der afsat midler til at opgradere og udskifte en lang række af de

i alt 41 sikrede overkørsler, hvor vej og bane krydser.

Der har været afholdt prækvalificering af mulige leverandører, og der er udsendt ud-

budsmateriale til de kvalificerede leverandører.

Totalbevillingen forventes overholdt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

113/120

Flere afgange i Metroen

Der blev afsat midler til opgradering af metroen, der indebærer at der etableres perron-

døre på overjordiske stationer. For en status henvises til kapitel 7.

Analyse af omlægning af S-banen til metrodrift

I forlængelse af arbejdet med de

strategiske analyser af

bedre mobilitet i hovedstadsom-

rådet og som en del af de langsigtede forberedelser af indkøbet af næste generation S-tog

udarbejdes en udredning, som skal afdække fordele og ulemper ved at omlægge S-banen

til metrodrift.

Metrodrift på S-banen indebærer, at togene kører førerløst med en meget høj frekvens

og et ensartet standsningsmønster, hvor alle tog stopper ved alle stationer, som vi ken-

der det fra metroen i København. Som et ligestillet alternativ til metrodrift skal udred-

ningen afdække fordele og ulemper ved at kombinere førerløs drift på S-banen med en

højfrekvent klassisk køreplan, hvor der køres med en blanding af hurtigtog og stoptog,

som vi kender det fra S-banen i dag.

Udredningsarbejdet blev igangsat i 2014 og forventes afsluttet medio 2017.

Analyse af effekter ved stationsåbninger i Østjylland

Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af effekter ved stationsåbninger på

hovedbanestrækningen i Østjylland. Analysen igangsættes i 2016.

Analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg

Der er afsat 0,5 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af jernbanekrydsning i Silkeborg.

Analysen igangsættes i 2016.

Analyse af mulighederne for bedre og billigere kollektiv trafik i yderområderne

Der er afsat 1 mio. kr. (2015-priser) til en analyse af mulighederne for bedre og billigere

kollektiv trafik i yderområderne. Analysen igangsættes i 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

114/120

Puljeprojekter finansieret af Togfonden DK

Tabel 9.4. Puljeprojekter på transportområdet, Togfonden DK

Hjemmel/Aftale

(mio. kr. 2015-priser)

Total

udgift

Overholdelse Forbrug pr.

af totaludgift 30.09.2015

Åbningsår/

afslutning

Bevillings- ansvarlig

Togfonden DK

Pulje til parkering

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Aftale af 14. januar 2014

200,0

23,0

0,0

2023

Trafik- og

Byggestyrelsen

Reservation

1) Resterende midler er afsat med Aftale om en grøn transportpolitik. Se tabel 9.1.

Pulje til parkering

Med Aftale om en moderne jernbane – udmøntning af Togfonden DK af 14. januar 2014

er det besluttet at igangsætte en særskilt analyse med DSB om en udbygning af parke-

ringspladser ved stationer i de byer, der betjenes af Superlyn. Med udgangspunkt i ana-

lysens anbefalinger vil parterne medvirke til etablering af flere parkeringspladser ved

stationerne i et fælles statsligt-kommunalt samarbejde. Derfor er der med aftalen afsat

en pulje på i alt 200 mio. kr. til medfinansiering af kommunale parkeringspladser ved

stationerne, foreløbigt i perioden 2020-2023.

Analysen forløber planmæssigt med afslutning i 2015.

Bidrag til godsspor på Hirtshals Havn

Der transporteres i dag store godsmængder via Hirtshals Havn til og fra flere norske

byer, deriblandt Oslo. Med etableringen af nyt rangerområde og spor på Hirtshals havn

vil det være muligt at overflytte en del af dette gods til jernbanen. Med Aftale om en grøn

transportpolitik af 29. januar 2009 blev der afsat 10 mio. kr. til fremme af samspillet

mellem bane og havn på Hirtshals havn. Med Aftale om en moderne jernbane – ud-

møntning af Togfonden DK er det bevilget de resterende 23 mio. kr., som muliggør gen-

nemførelsen af projektet.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

115/120

Pulje til overkørsler

Med Aftale om en grøn transportpolitik af 29. januar 2009 blev parterne enige om at

forlænge den eksisterende pulje vedrørende jernbaneoverskæringer fra 2014 til 2020 og

afsætte 36 mio. kr. pr. år til indsatsen med at nedlægge og sikre jernbaneoverskæringer

på Banedanmarks net. Med Aftale om nye initiativer som led i udmøntning af puljer af

oktober 2009 blev udmøntningen af puljen fremrykket, således at midlerne i 2019-2020

udmøntes i perioden 2014-2018.

Puljen omfatter nedlæggelse eller opgradering af overkørsler på hoved-, regional- og

lokalbanerne. Målsætningen er nedlæggelse eller sikring (i al væsentlighed) af alle usik-

rede overkørsler på Banedanmarks net med udgangen af 2018.

Pt. er arbejdet med at nedlægge eller sikre usikrede overkørsler gennemført på syv

strækninger, arbejdet er under udførsel på syv strækninger, og for én enkelt strækning

(Aarhus-Grenaa) er arbejdet endnu ikke påbegyndt.

Banedanmark vurderer, at puljen skal tilføres yderligere midler for at sikre, at alle usik-

rede overkørsler er nedlagt eller sikret ved udgangen af 2018. Dette er pt. under konsoli-

dering med henblik på forelæggelse for forligskredsen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

116/120

10.

Bilag

Bilag 1: Igangværende anlægs- og fornyelsesprojekter på

baneområdet

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

117/120

Bilag 2: Foreløbig plan for idriftsættelsen af Signalpro-

grammet på fjernbanen

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

118/120

Bilag 3: Foreløbig plan for idriftsættelsen af Signalpro-

grammet på S-banen

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015

119/120

Bilag 4: Igangværende større anlægsprojekter på vejområ-

det

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 38: Status for anlægs- og byggeprojekter andet halvår 2015