FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 26
Offentligt

Notat

Notat til Folketingets Europaudvalg og Finansudvalg om det

europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv.

Indledning

7. december 2015

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af

national økonomisk politik, reformer m.v., herunder de nationale finanslove for

det efterfølgende budgetår i efteråret, jf. bilag 1. Det seneste europæiske semester

blev afsluttet med vedtagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN den 14.

juli 2015.

Kommissionen offentliggjorde d. 26. november 2015 en samlet pakke vedr. det

europæiske semester 2016. Pakken indleder det europæiske semester 2016 og in-

deholder bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016, bestående af en

overordnet rapport og en delrapport om de beskæftigelsesmæssige udfordringer,

samt Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer 2016. Pakken indeholder ligeledes Kommissionens udkast til Rådets

økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet som helhed, et arbejdspapir

vedr. nationale udfordringer mht. fremme af investeringer samt et forslag fra

Kommissionen til en forordning om et program for støtte af strukturreformer.

Den årlige vækstundersøgelse 2016

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer og opstiller en række prioriteter og generelle politikanbefa-

linger for EU og EU-landene. Kommissionen vurderer, at prioriteterne i sidste års

vækstundersøgelse stadig er relevante. Prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse

2016 ligger derfor på linje med prioriteterne for 2015 og har følgende hovedover-

skrifter:

1. Fremme af investeringer

2. Fortsat gennemførelse af strukturelle reformer mhp. at modernisere EU’s

økonomier

3. Ansvarlig finanspolitik

Ifølge Kommissionens efterårsprognose fra 5. november 2015 skønnes den øko-

nomiske fremgang i EU at fortsætte og gradvist tiltage de kommende år, jf. bilag

2. Kommissionen peger samtidig på, at der er forskelle på den økonomiske og

sociale udvikling samt på reformimplementeringen i de enkelte EU-lande.

Kommissionen understreger på den baggrund, at den politiske indsats skal styrkes

for at sikre en holdbar genopretning, fremme investeringer, styrke de europæiske

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 2 af 20

økonomiers tilpasningsevne, øge produktiviteten og sikre at EU-landene konver-

gerer mod ’bedste praksis’ mht. økonomiske politikker og reformtiltag.

1. Fremme af investeringer

Implementering af investeringsplanen for Europa: Kommissionen bemærker at

investeringsplanen, der tilsigter at mobilisere 315 mia. euro over tre år (2015-2017)

og bringe investeringsniveauet op på niveaet fra før krisen, nu er oppe at køre,

herunder den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI). For at støtte

disse tiltag, opfordres EU-landene til fortsat at øge kendskabet til EFSI og frem-

me private og offentlige investeringsprojekter, der kan modtage EFSI-midler.

Ydermere opfordres EU-lande til at bidrage med midler til projekter, som er med-

finansieret af fonden, fx via nationale vækstfonde.

EU-landene opfordres ligele-

des til at benytte sig af muligheden for at kombinere EFSI-midler med midler fra

andre EU-fonde (fx

EU’s forsknings- og innovationsprogram Horizon 2020 eller

Connecting Europa-faciliteten).

Kommissionen fremhæver, at der fortsat er et presserende behov for at forbedre

investeringsklimaet. Indsatsen skal fokusere på at sikre bedre lovgivningsmæssige

rammer, forbedre og diversificere finansieringskilder, sikre lige konkurrencevilkår i

EU og fjerne investeringsbarrierer, herunder barrierer for långivning til erhvervsli-

vet. På EU-niveau er der lanceret flere initiativer, herunder Energiunionen, det

digitale indre marked og kapitalmarkedsunionen. Disse initiativer skal understøttes

af nationale tiltag. Kommissionen har derfor i sammenhæng med dette års vækst-

undersøgelse præsenteret et

arbejdspapir vedr. udfordringer ift. at fremme investeringer på

nationalt niveau.

I Kommissionens arbejdspapir fremhæves centrale udfordringer for hvert enkelt

EU-land ift. at fremme investeringer. Kommissionens analyse bekræfter, at der er

store forskelle på tværs EU-landene fsva. hindringer for investeringer, og at der

derfor ikke findes en samlet løsning for alle landene. Som en del af det europæiske

semester, vil Kommissionen indlede en dialog med EU-landene om identifikation

af disse udfordringer, og om hvorvidt barriererne kan reduceres. De enkelte lan-

des udfordringer mht. fremme af investeringer vil blive yderligere analyseret i lan-

derapporterne, der ventes offentliggjort i februar 2016. Kommissionens arbejds-

papir anfører, at Danmark kan styrke rammerne for investeringer i kraft af refor-

mer af konkurrenceretten, adgang til finansiering, samarbejdet mellem den aka-

demiske verden og erhvervslivet samt regulering af detailsektoren og bygge- og

anlægssektoren.

Finansiering til realøkonomien: Trods fremskridt peger Kommissionen på fortsat-

te udfordringer i forhold til at genetablere passende lånemuligheder i EU-landene,

Indtil videre har Spanien, Frankrig, Tyskland, Italien, Polen, Slovakiet, Luxembourg, Bulgarien og UK

tilkendegivet bidrag til projekter under EFSI via nationale vækstfonde eller investeringsplatforme.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 3 af 20

reducere misligholdte lån og forbedre insolvensbehandling for virksomheder og

husholdninger. Det hæmmer alt andet lige udlånskapaciteten til nye projekter.

Kommissionen påpeger, at bankunionen er et vigtigt skridt på vejen mod at styrke

den finansielle stabilitet, og at deltagerlande skal gennemføre den relevante tilhø-

rende lovgivning snarest muligt. Der er ligeledes behov at fjerne barrierer for den

fri bevægelighed af kapital i EU. I den forbindelse har Kommissionen præsenteret

en handlingsplan for etablering af Kapitalmarkedsunionen i 2019, der skal bidrage

til at finansieringskilder bliver mere diversificerede, og til at den finansielle sektor

får styrket sine muligheder for at støtte realøkonomien. Disse initiativer skal sup-

pleres af nationale tiltag, der fjerner barrier for investeringer på tværs af grænser.

Investeringer i humankapital: Kommissionen nævner, at der er behov for at inve-

stere i forbedringer af uddannelsessystemerne og fremme såkaldte ”sociale inve-

steringer”, herunder investeringer i sundhedssektoren. Det bør være en del af ind-

satsen for at sikre øget innovation, jobskabelse og holdbar vækst.

2. Fortsat gennemførelse af strukturreformer for at modernisere EU-landenes økonomier

Kommissionen fremfører, at en effektiv gennemførelse af reformer er afgørende

for at fremme investeringer, øge jobskabelse, hæve levestandarden og sikre kon-

vergens i retning af de bedste økonomiske resultater i EU. Kommissionen be-

mærker, at der de seneste år er gjort fremskridt med at modernisere og reformere

de europæiske økonomier, men at der forsat udestår en række udfordringer. Der-

for bør alle EU-lande anvende det nuværende momentum til at styrke indsatsen

for at sikre velfungerende arbejdsmarkeder-, produktmarkeder og kapitalmarke-

der, kvalitet i uddannelsessystemerne, moderne og effektive sociale systemer og

fremme innovation og iværksætteri. Kommissionen lægger op til, at reformindsat-

sen skal stå på tre ben:

En bedre koordination af og støtte til strukturreformer: Kommissionen vil i sam-

arbejde med EU-landene identificere bedste praksis ift. fx økonomiske reformer,

herunder ved anvendelse af fælles indikatorer (”benchmarks”, fx vedr. beskatning,

ledighed, uddannelse, konkurrenceevne, erhvervsklima og offentlig forvaltning)

for at sikre positiv konvergens mod bedste praksis.

Kommissionen bemærker, at der har været konvergens mellem EU-landene mht.

økonomisk og social politik, men også at der fortsat er store variationer EU-

landene imellem. Kommissionen fremhæver, at her kan sammenligning på bag-

grund af fælles indikatorer (”benchmarking”) være et nyttigt redskab til at identifi-

cere, hvor indsatsen er utilstrækkelig, til at overvåge fremskridt og til effektivt at

formidle resultater af politiske tiltag. Det kan bidrage til at øge nationalt ejerskab

af strukturreformer og dermed fremme deres gennemførelse.

Med henblik på at understøtte gennemførelse af strukturreformer, tilsigter Kom-

missionen at øge anvendelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde til

at støtte gennemførelse af de landespecifikke anbefalinger. Samtidig bør EU-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 4 af 20

landene gøre deres for at sikre, at EU-midler bliver brugt mere effektivt og til de-

res fulde potentiale. Kommissionen har i denne sammenhæng med dette års

vækstundersøgelse præsenteret et forslag til etablering af et støtteprogram for

strukturreformer, jf. særskilt afsnit nedenfor.

Fremme beskæftigelse og inklusiv socialpolitik: Kommissionen understreger, at

jobskabelse fortsat skal prioriteres i reformbestræbelserne. Ledigheden har været

faldende, og gennemførte strukturreformer har bidraget positivt hertil. Som

kommissionen udpeger i delrapporten vedr. beskæftigelsesmæssige udfordringer,

er EU dog stadig udfordret af høj arbejdsløshed og store grupper har svært ved at

komme i beskæftigelse, da deres færdigheder ikke matcher efterspørgslen på ar-

bejdsmarkedet. Kommissionen noterer, at antallet af langtidsledige er på 5,1 pct. i

EU, hvilket næsten er en fordobling sammenlignet med 2008. Samtidig er ung-

domsarbejdsløsheden stadig høj og over 20 pct. i flere EU-lande, selvom denne

generelt er faldende. Kommissionens anbefalinger og prioriteter for EU og EU-

landene skal ses i lyset heraf.

Kommissionen fremhæver, at nationale og regionale myndigheder bør fokusere på

at nedbringe ungdomsarbejdsløshed og langtidsledighed bl.a. gennem aktiverings-

politik og offentlig arbejdsformidling.

Kommissionen fremfører, at EU-landene skal arbejde for at øge både sikkerhed

og fleksibilitet på arbejdsmarkedet. Indsatsen skal bl.a. fokusere på at mindske

arbejdsmarkedssegmentering og – med inddragelse af sociale parter – sikre at løn-

udviklingen fastsættes så reallønsudviklingen følger udviklingen i produktivitet.

Samtidig bør EU-landene forenkle og modernisere lovgivning mhp. at sikre ar-

bejdstagerbeskyttelse og fremme arbejdsstyrkens omstillingsparathed. Sociale be-

skyttelsessystemer skal effektiviseres, så de dæmmer op for fattigdom uden at

påvirke den finanspolitiske holdbarhed eller skabe negative incitamenter til at ar-

bejde. EU-landene bør også udligne kønsforskelle på arbejdsmarkedet, herunder

gennem bedre pasningsmuligheder, orlov og fleksible arbejdstidsordninger.

Endelig fremhæver Kommissionen, at det er nødvendigt med omfattende integra-

tionsforanstaltninger for de mest marginale grupper på arbejdsmarkedet, herunder

flygtninge.

Forbedre produkt- og tjenestemarkeder samt erhvervsklimaet yderligere: Udfor-

dringerne varierer på tværs af EU-landene, men omfatter behov for at sikre mere

fleksible produkt- og tjenestemarkeder, at forbedre kvaliteten af forskning og in-

novation, at reducere lovgivningsmæssige og administrative byrder, at styrke den

offentlige administration og forbedre lovgivningsmæssige rammer, herunder kon-

kursbehandling.

Kommissionen fremhæver, at EU-landene gennem mere fleksibel regulering af

servicemarkederne kan fremme produktivitet og sikre flere udbydere på markedet

og dermed lavere priser. EU-landene skal øge konkurrencen i detailsektoren, øge

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 5 af 20

transparens og effektivitet ved offentlige indkøb og effektivisere den offentlige

administration. EU-landene skal tage foranstaltninger mhp. at styrke partnerska-

ber mellem virksomheder og universiteter. Desuden fremhæves det, at EU-

landene skal forbedre effektiviteten i ressourceanvendelsen.

3. Ansvarlig finanspolitik

Det økonomiske opsving, de lavere renter samt den fortsatte konsolideringsind-

sats i nogle EU-lande bidrager til at reducere EU-landenes budgetunderskud. Den

offentlige gæld i EU og euroområdet ventes at falde marginalt i 2015, efter at have

været stigende i flere år. Ikke desto mindre er den offentlige gæld fortsat meget

høj i mange EU-lande, hvilket er en hæmsko for vækst og øger sårbarheden over-

for negative stød. Kommissionen understreger vigtigheden af, at EU-landene fø-

rer finanspolitik i overensstemmelse med de fælles finanspolitiske regler i Stabili-

tets- og Vækstpagten, blandt andet for at nedbringe den offentlige gæld og gen-

etablere en finanspolitisk ”buffer” og samtidig undgå procyklisk politik. Kommis-

sionen anfører, at man vil tage højde for de budgetmæssige effekter af de ekstra-

ordinære flygtningestrømme i vurderingen af landenes mulige midlertidige (ex-

post) afvigelser fra betingelserne i Stabilitets- og Vækstpagten for 2015 og 2016.

Den neutrale samlede finanspolitiske position for EU og euroområdet som helhed

i år og næste år anses af Kommissionen som passende ift. både at sikre langsigtet

finanspolitisk holdbarhed og kortsigtet makroøkonomisk stabilisering.

Den finanspolitiske indsats bør differentieres på tværs af EU-landene, for at af-

spejle landespecifikke udfordringer mht. at nedbringe offentlig gæld og stabilisere

konjunktursituationen, samtidig med at der bør tages hensyn til afsmittende virk-

ninger, især på tværs af eurolandene. Finanspolitikken skal overordnet set priorite-

re vækstfremende udgifter og produktive offentlige investeringer.

Øge effektiviteten og skattesystemerne: EU-landene skal sikre effektive og vækst-

fremmende skattesystemer, herunder ved at flytte beskatning væk fra arbejde.

Dette kan bidrage til at øge beskæftigelse og tilpasningsevnen på arbejdsmarkedet.

Desuden skal nationale myndigheder reducere incitamenter for gældsstiftelse, re-

ducere muligheder for aggressiv skatteplanlægning og bekæmpe skattesvig og skat-

teunderdragelse.

Reagere på de demografiske udfordringer: Der er behov for at sikre, at pensions-

og sundhedssystemer samt ældrepleje bidrager til finanspolitisk holdbarhed og

samtidig kan betjene den aldrende befolkning. EU-landene skal tage foranstaltnin-

ger mhp. at støtte og fremme udviklingen af kollektive og individuelle pensions-

ordninger som supplement til de offentlige pensionsordninger. Reformer af sund-

hedssystemer og ældrepleje skal fokusere på at omkostningseffektivisere, herunder

ved at fremme omkostningseffektiv brug af medicin, sikre bedre processer for

offentlige indkøb samt fremme sundhed og sygdomsforebyggelse.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 6 af 20

Kommissionens udkast

euroområdet som helhed

til

Rådets

økonomisk-politiske

anbefalinger

til

Kommissionen har som noget nyt i år fremlagt udkast til Rådets økonomisk-

politiske anbefalinger til euroområdet som helhed samtidig med den årlige vækst-

undersøgelse. Tidligere blev udkastet til anbefalinger til euroområdet fremlagt i

forbindelse med offentliggørelsen af de landespecifikke anbefalinger til alle enkelte

EU-lande i foråret. Ifølge Kommissionen er formålet at sætte øget fokus på euro-

området i det europæiske semester samt at euroområdeanbefalingerne kan indgå i

eurolandenes reform- og stabilitetsprogrammer og føde ind til de landespecifikke

anbefalinger for de enkelte eurolande senere. Konkret anbefales eurolandene,

både individuelt og kollektivt, for perioden 2016-2017:

1) at understøtte opsvinget, sikre konvergens, korrigere makroøkonomiske

ubalancer og forbedre tilpasningsevnen. Særligt de eurolande, der har høj

privat og ekstern gæld bør gennemføre reformer, der fremmer produktivi-

tet, jobskabelse, konkurrenceevne og erhvervsklimaet. Eurolande med sto-

re betalingsbalanceoverskud bør tage tiltag mhp. at øge de nationale inve-

steringer.

2) at gennemføre en kombination af reformer, der bl.a. fremmer fleksible ar-

bejdskontrakter, sikrer livslang læring, bidrager til at få flere arbejdsløse

tilbage på arbejdsmarkedet, reducerer skatten på arbejdskraft, sikrer mo-

derne sociale beskyttelsessystemer samt velfungerende produktmarkeder.

3) at fastholde den planlagte neutrale finanspolitik i 2016 og nedbringe den

offentlige gæld samt at genetablere en finanspolitisk ”buffer”, samtidig

med at pro-cyklisk finanspolitik bør undgås. Finanspolitikken skal gen-

nemføres i fuld respekt for Stabilitets- og Vækstpagten. Den finanspoliti-

ske stramhedsgrad bør differenceres på tværs af eurolandene og tage højde

for de enkelte eurolandes overholdelse af Stabilitets- og Vækstpagten, sta-

biliseringsbehov og afsmittende effekter i euroområdet. Eurolandene bør

drøfte den overordnede finanspolitiske position i euroområdet forud for

forberedelsen af deres stabilitetsprogrammer og foreløbige budgetplaner.

4) at reducere bankers misligholdte lån gradvist, forbedre insolvensbehand-

ling for virksomheder og husholdninger og nedbringe private gældsni-

veauer.

Varslingsrapporten 2016

Kommissionen offentliggjorde ligeledes d. 26. november 2015 varslingsrapporten

(Alert Mechanism Report – AMR) for 2016 som led i proceduren for makroøko-

nomiske ubalancer, jf. boks 1. Varslingsrapporten indeholder et ’scoreboard’ be-

stående af et begrænset antal økonomiske indikatorer, som skal give en indledende

indikation på ubalancer i EU-landene. Scoreboardet indeholder makroøkonomi-

ske indikatorer, herunder betalingsbalancen og offentlig bruttogæld, finansielle

indikatorer, herunder privat kreditgivning og boligprisindeks, og som noget nyt en

række sociale indikatorer (erhvervsfrekvensen, langtidsledighed og ungdomsledig-

hed). Kommissionen bemærker, at formålet med inklusionen af sociale indikatorer

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 7 af 20

er at bidrage til en bedre forståelse af den sociale udvikling ifm. korrektion af uba-

lancer. Kommissionen understreger, at udsving i de sociale indikatorer i sig selv

ikke indikerer en forværring af finansielle og makroøkonomiske risici, og at de

derfor ikke kan benyttes til en optrapning eller nedtrapning af makroubalancepro-

ceduren.

Boks 1

Generelt om makroubalanceproceduren

Makroubalanceproceduren (’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør rammen for samarbejdet i EU om

systematisk overvågning af makroøkonomiske ubalancer, hvor formålet er, at man på et tidligt tidspunkt vil kunne

identificere og forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller gribe ind over for

ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig, med henblik på at korrigere dem. MIP’en operatio-

naliseres via en varslingsmekanisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal

give en indledende indikation på ubalancer.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikatorer, som udgør scoreboardet, i vars-

lingsrapporten (’Alert Mechanism Report’, AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lan-

de, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af varslingsrapporten, fortage en dybdegå-

ende analyse af lande, som vurderes at have eller være i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående

analyser offentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar. I kraft af disse dybdegående ana-

lyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det pågældende land er påvirket af ubalancer og af disses karak-

ter og risici. Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger

som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egentlige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makro-

ubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes at fo-

religge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure, hvor Rådet efter et forslag fra Kommis-

sionen vedtager en henstilling til det pågældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstil-

ling fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stilling til, hvorvidt det pågæl-

dende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af ubalancerne.

På basis af dette års scoreboard med 2014-værdier for scoreboardets indikatorer

lægger Kommissionen op til dybdegående analyser af i alt 18 EU-lande. For

Belgi-

en, Finland, Nederlandene, Rumænien, Storbritannien og Sverige

vil Kommissionen vurde-

re om tidligere identificerede makroøkonomiske ubalancer er reduceret, varer ved

eller forværres. Det vil ske under hensyntagen til de politiktiltag, som landene ta-

ger for at imødegå ubalancerne.

For Irland, Slovenien, Spanien, Tyskland og Ungarn,

hvor Kommissionen tidligere har identificeret ubalancer, der kræver målrettede

politiktiltag, vil Kommissionen vurdere fortsatte risici forbundet med disse uba-

lancer.

For

Italien, Kroatien, Frankrig, Spanien og Ungarn,

hvor Kommissionen tidligere har

identificeret alvorlige ubalancer og peget på behovet for målrettede politiktiltag,

vil Kommissionen vurdere fortsatte risici forbundet med disse ubalancer.

Udover de 16 lande, hvor ubalancer blev identificeret i de dybdegående analyser

for 2015, jf. bilag 3, vil Kommissionen også forberede en dybdegående analyse af

Østrig og Estland

under makroubalanceproceduren for 2016. I den dybdegående

analyse af Østrig vil Kommissionen analysere udfordringer relateret til den finan-

sielle sektor, navnlig dennes eksponering overfor udviklingen i udlandet. I den

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 8 af 20

dybdegående analyse af Estland, vil Kommissionen vurdere risici forbundet med

en begyndende overophedning på bl.a. boligmarkedet.

Kommissionen bemærker om

Danmark,

at Kommissionen ikke på nuværende

tidspunkt vil udarbejde en dybdegående analyse for Danmark. Kommissionen

vurderer således, at Danmark ikke er påvirket af ubalancer i makroubalanceproce-

durens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering i varslingsrap-

porten for 2015. Det er således andet år i træk, at Danmark ikke udpeges til en

dybdegående analyse. Den seneste dybdegående analyse af Danmark blev offent-

liggjort den 5. marts 2014.

Kommissionen peger i sin varslingsrapport for 2016 på, at nogle indikatorer på

makroøkonomiske ubalancer i Danmarks tilfælde overskrider indikatorernes

grænseværdier, jf. bilag 4. Det gælder indikatorerne vedrørende betalingsbalancen,

eksportmarkedsandele, den private gæld og erhvervsfrekvensen. Kommissionen

bemærker, at Danmarks overskud på betalingsbalancen har været stigende de se-

nere år, hvilket ifølge Kommissionen afspejler en svag indenlandsk efterspørgsel

og høje indtægter fra investeringer i udlandet. Kommissionen vurderer, at beta-

lingsbalanceoverskuddet vil reduceres efterhånden som den økonomiske genop-

retning styrkes. Kommissionen peger på, at Danmark kumulativt set fortsat taber

eksportmarkedsandele og at dette skyldes en svag produktivitetsudvikling i årene

før krisen. Kommissionen påpeger dog, at der de seneste år har været en stabil

udvikling i dansk priskonkurrenceevne. Kommissionen peger desuden på, at en

høj privat gæld er et særkende ved den danske økonomi, og modsvares af høje

aktiver såsom pensionsopsparinger og boliger. Kommissionen vurderer overord-

net, at risici for finansiel og økonomisk stabilitet forbundet med det høje private

gældsniveau er under kontrol. Kommissionen påpeger, at den faldende erhvervs-

frekvens delvist kan forklares ved, at flere unge er under uddannelse. Kommissio-

nen bemærker overordnet, at arbejdsmarkedssituationen er stabiliseret med sti-

gende beskæftigelse og faldende arbejdsløshed.

Kommissionens forslag til etablering af et støtteprogram for strukturreformer

Kommissionen præsenterede d. 26. november forslag til etablering af et støttepro-

gram for strukturreformer for perioden 2017-2020. Støtteprogrammet skal styrke

EU-landenes kapacitet til at gennemføre reformer, herunder navnlig de reformer,

der følger af de landespecifikke anbefalinger under det europæiske semester. Støt-

te fra programmet forudsætter en anmodning herom.

Formålet med støtteprogrammet er at bidrage til institutionelle, administrative og

strukturelle reformer i EU-landene ved at yde støtte til nationale myndigheder.

Reformerne skal være relateret til konkurrenceevne, vækst, beskæftigelse og inve-

steringer, herunder bl.a. effektiv offentlig administration, reform af retssystemet,

tiltag mod korruption, udvikling af den private sektor, konkurrencepolitik og soci-

alpolitik. Støtteprogrammet skal hermed skabe EU-merværdi ved bl.a. at komple-

mentere eksisterende EU-programmer og løse nationale udfordringer, der har

implikationer på EU-niveau.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 9 af 20

Kommissionen foreslår, at eksperter fra Kommissionen, andre EU-institutioner

eller EU-landene skal rådgive det enkelte EU-land ifm. gennemførelse af reformer

i tæt samarbejde med de relevante nationale myndigheder. Kommissionen skal

koordinere støtten til de respektive medlemslande.

Kommissionen lægger op til, at der skal afsættes op mod 142,8 mio. euro fra 2017

til 2020 til støtteprogrammet. Midlerne finansieres af Kommissionens eksisterende

budget for teknisk bistand under strukturfondene og samhørighedsfonden hen-

holdsvis landdistriktsstøtten. Herudover kan medlemslandene frivilligt bidrage til

støtteprogrammet fra de nationale midler til teknisk assistance.

Kommissionen skal udarbejde en foreløbig evaluering senest i midten af 2019 og

en ex-post evaluering inden udgangen af 2021.

Regeringens holdning til vækstundersøgelsen 2016 mv.

Regeringen støtter generelt

vækstundersøgelsens

prioriteter om fremme af investerin-

ger, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspolitik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolide-

ringsdagsorden.

Regeringen lægger vægt på, at det

europæiske semester

fortsat skal være for EU28.

Drøftelser og udveksling af erfaringer om økonomisk politik og reformer er rele-

vant for alle EU-lande, ikke kun for eurolandene.

Regeringen ønsker at undgå at den tidligere håndtering af

anbefalingerne til euroområ-

det som helhed

før landeanbefalingerne til alle EU-lande resulterer i en opsplitning af

semesteret for euro- og ikke-eurolande, som ikke er hensigtsmæssig eller i dansk

interesse. Regeringen vil arbejde for at det europæiske semester i så høj grad som

muligt fortsat skal være et integreret samarbejde for alle EU-lande.

Regeringen er generelt positiv overfor tiltag, der kan fremme implementeringen af

strukturreformer i de enkelte EU-lande inden for rammerne af semesteret, herun-

der øget fokus på bedste praksis ift. fx økonomiske reformer og sammenligning

på baggrund af fælles indikatorer (”benchmarking”).

Regeringen støtter det fortsatte fokus på at fremme

investeringer

i EU. Regeringen

finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at skabe

sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer.

Regeringen vil i den kommende tid se nærmere på de konkrete udfordringer ift. at

fremme investeringer, som Kommissionen peger på for Danmarks vedkommen-

de. Nogle af udfordringerne er allerede afspejlet i Danmarks landespecifikke anbe-

falinger, herunder ift. reguleringen af detailsektoren og bygge- og anlægssektoren.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 10 af 20

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder

makroubalanceproceduren

som led

i det europæiske semester for 2016.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 18 lande oplever makroøkonomiske ubalancer. Det

er regeringens ambition at fastholde og styrke konkurrenceevnen, herunder gen-

nem højere produktivitet, samt økonomisk og finansiel stabilitet i Danmark.

Regeringen vurderer, på linje med Kommissionen, at de senere års store overskud

på betalingsbalancen bl.a. skal ses i lyset af en relativt svagere udvikling i den in-

denlandske efterspørgsel i Danmark – og dermed importen – sammenlignet med

udviklingen i udlandet. Betalingsbalanceoverskuddet vurderes at falde i takt med

konjunkturgenopretningen.

Regeringen støtter det øgede fokus på at styrke nationale myndigheders reform-

kapacitet, herunder opbygningen af institutioner og sikring af sund forvaltning.

Regeringen ser derfor positivt på forslaget om at etablere

et støtteprogram for struk-

turreformer

mhp. at bidrage til en effektiv gennemførelse af reformer, herunder

strukturreformer i relation til det europæiske semester.

Regeringen lægger vægt på, at assistance fra støtteprogrammet skal være baseret

på en frivillig anmodning fra medlemslandene, og at støtteprogrammet etableres i

en midlertidig periode fra 2016-2020.

Regeringen lægger vægt på, at støtteprogrammet for strukturreformer finansieres

via omprioriteringer fra Kommissionens egne ressourcer til teknisk assistance og

at evt. bidrag fra nationale midler til teknisk assistance er baseret på frivillighed.

Regeringen ser endvidere gerne, at de berørte lande, som Kommissionen bistår

med programmet, også med egne strukturfondsmidler fra EU prioriterer at styrke

de nationale myndigheders reformkapacitet og vil bede Kommissionen redegøre

for omfanget af indsatsen, herunder hvad man fra Kommissionens side har gjort

for at fremme den som led i forhandlingen af de operationelle programmer.

Status på opfølgning på de landespecifikke anbefalinger for Danmark

Rådet vedtog den 14. juli 2015 et sæt landespecifikke anbefalinger, som anbefale-

de, at Danmark i 2015 og 2016 træffer foranstaltninger mhp. at:

1. Undgå en afvigelse fra den mellemfristede målsætning for struktursaldoen

(MTO) i 2016.

2. Øge produktiviteten, særligt i den indenlandsk orienterede servicesektor,

herunder detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, og at mindske barri-

ererne for etablering af detailvirksomhed og tage yderligere skridt mhp. at

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 11 af 20

fjerne tilbageværende barrierer forårsaget af autorisations- og certifice-

ringsordninger inden for byggesektoren.

Nedenfor følger en foreløbig status for regeringens opfølgning på anbefalingerne

for Danmark. Regeringen har generelt samme syn som Kommissionen på behovet

for reformer og en ansvarlig økonomisk politik, fordi det er den bedste vej til at

sikre arbejdspladser, vækst, lavere gæld og høj velfærd for alle borgere i Danmark.

1. Finanspolitik

Regeringens finanspolitik tilrettelægges indenfor rammerne af budgetloven og

EU’s finanspolitiske regler, herunder Stabilitets- og Vækstpagten. Der planlægges

efter et overordnet mål om finanspolitisk holdbarhed på langt sigt, operationalise-

ret ved et mål om mindst strukturel balance i 2020. Ifølge budgetloven må det

årlige strukturelle underskud ikke overstige �½ pct. af BNP ved fremsættelsen af

finanslovsforslaget for det kommende år, medmindre der foreligger exceptionelle

omstændigheder.

I finanslovsaftalen for 2016 er det prioriteret at forbedre den offentlige saldo med

henblik på at tilrettelægge finanspolitikken med tiltagende afstand fra budgetlo-

vens grænse for det strukturelle underskud i overensstemmelse med målet om

mindst strukturel balance i 2020. Der skønnes på baggrund af finanslovsaftalen

for 2016 et strukturel underskud på 0,4 pct. af BNP i 2016.

Ifølge regeringens seneste skøn for den faktiske offentlige saldo fra september

ventes et underskud på 3,0 pct. af BNP i 2015 og 2,8 pct. af BNP i 2016.

Kommissionen skønner dog i sin efterårsprognose fra november et større faktisk

underskud for Danmark på 3,3 pct. af BNP i 2015. Det skal blandt andet ses i

lyset af den isolerede virkning af ekstraordinære nedskrivninger af skatterestancer

til kursværdi (som ikke indgår i regeringens skøn fra september). Kommissionen

venter, at det faktiske underskud reduceres til 2,5 pct. af BNP i 2016 og reduceres

yderligere i 2017. Ifølge Kommissionens prognose er der således udsigt til en

overskridelse af EU’s 3 pct.-grænse for offentlige underskud i 2015. Der vil dog

ikke blive givet en henstilling, da overskridelsen vurderes at være begrænset, mid-

lertidig (underskuddet var under 3 pct. af BNP i 2014 og ventes at være det igen i

2016 og 2017) og samtidig exceptionel (overskridelsen kan forklares af ekstraordi-

nære nedskrivninger af skatterestancer).

Virkningerne af de ekstraordinære nedskrivninger af skatterestancer til kursværdi

indarbejdes i regeringens opdaterede skøn for de offentlige finanser, der offentlig-

øres i forbindelse med

Økonomisk Redegørelse december 2015.

2. Produktivitet

Regeringen har stort fokus på at øge produktiviteten inden for hjemmemarkeds-

orienterede erhverv, herunder detailsektoren og bygge- og anlægssektoren, som

Kommissionen anbefaler.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 12 af 20

Detailsektoren

Regeringen har d. 23. november 2015 lanceret en plan for Vækst og udvikling i

hele Danmark. Et centralt initiativ i planen er forslag om at liberalisere planlovens

regler for detailhandlen, herunder at give adgang til at bygge større butikker inden

for såvel daglig- som udvalgsvarer. Forslagene forventes at bidrage til øget pro-

duktivitet samt øgede investeringer i branchen. Regeringen har konkret stillet for-

slag om:



Ophævelse af størrelsesbegrænsningen på 2.000 m2 for udvalgsvarebutikker i

bymidten, bydelscentre og aflastningsområder (dvs. butiksområder uden for

bymidten), uanset bystørrelse.



At der gives bedre mulighed for udlæg af aflastningsområder.



Hæve størrelsesbegrænsningerne for dagligvarebutikker i lokalcentre og som

enkeltstående butikker fra 1.000 til 2.000 m2, mens grænsen for dagligvarebu-

tikker i bymidter, bydelscentre og aflastningsområder hæves fra 3.500 til 5.000

m2.



Afklare mulighederne for placering af e-handelsvirksomheder med show-

rooms med ny vejledning.

Igennem de senere år er der herudover gennemført en række andre tiltag målrettet

detailhandelsområdet. Lukkeloven er blevet liberaliseret, senest i 2015. Ændrin-

gerne har gjort det nemmere for butikker at blive undtaget for lukkedage i tilfælde,

hvor der afholdes særlige begivenheder.

Derudover arbejder regeringen for at styrke e-handel, både nationalt og på tværs

af grænser. Som led i dette arbejde er der blandt andet nedsat et digitaliserings-

partnerskab for detail- og engroshandlen. Øget e-handel kan bidrage til at styrke

konkurrencen og give forbrugerne adgang til et større udvalg af varer til lavere

priser.

Bygge- og anlægssektoren

Inden for bygge- og anlægssektoren har regeringen allerede iværksat en række

initiativer til at sikre, at reguleringen af byggeriet ikke stiller virksomhederne over-

for unødige byrder, og at reguleringen i højest muligt omfang er baseret på inter-

nationale standarder.

Desuden er sagsbehandlingstiden i det offentlige blevet afkortet på en lang række

områder inklusiv sagsbehandlingstiden for autorisations-ansøgninger på el-, vvs-

og kloakinstallationsområdet. Det sker i forlængelse af introduktionen af delauto-

risationer på el- og vvs-installationsområdet i april 2014, der øgede konkurrencen

ved at lette adgangen til markedet. De første firmaer med delautorisationer er alle-

rede nu aktive på det danske marked.

Der skabes desuden større mulighed for konkurrence og dermed potentiale for

vækst inden for området for elektriske installationer og elektriske anlæg ved i høje-

re grad at basere reguleringen på internationale standarder. Dermed får udenland-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 13 af 20

ske virksomheder større muligheder for at bevæge sig ind på det danske marked,

da en stor del af reguleringen baseres på internationale standarder frem for natio-

nale regler. For at understøtte dette yderligere er det planen, at hele lovgrundlaget

oversættes til engelsk. Ændringen skal samtidig medvirke til at give danske virk-

somheder bedre vilkår for at konkurrere i et internationalt marked for elektriske

installationer og elektriske anlæg.

For at styrke konkurrencen generelt er de danske konkurrenceregler de seneste år

blevet styrket markant. Der er bl.a. indført mulighed for højere bøder og fængsels-

straf ved overtrædelse af konkurrenceloven, ligesom Konkurrencerådet d. 1. juli

2015 er blevet omlagt til et professionelt og mere uafhængigt råd med ansvar for

håndhævelsen af loven. Regeringen har desuden netop fået vedtaget en ny ud-

budslov, som skal gøre det mere enkelt og billigere for virksomhederne at deltage i

konkurrencen om de offentlige opgaver.

En mere detaljeret gennemgang af opfølgningen på de landespecifikke anbefalin-

ger for Danmark vil fremgå af regeringens nationale reformprogram for 2016, der

forventes offentliggjort i april 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 14 af 20

Bilag 1

Generelt om det europæiske semester 2016

I de kommende måneder vil Kommissionens årlige vækstundersøgelse 2016 mv. danne grundlag for horisontale

drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU og euroområdet i relevante rådsformationer og Det Europæiske Råd

(DER). På ECOFIN den 8. december var der en første præsentation og drøftelse af vækstundersøgelsen og vars-

lingsrapporten for 2016 samt Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet

som helhed. ECOFIN ventes på ECOFIN den 15. januar 2016 at vedtage rådskonklusioner om sagen. På DER 17.-

18. marts 2016 forventes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og rådskonklusioner fra

bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for medlemslandenes økonomiske politik og økonomisk-politiske

anbefalinger til euroområdet som helhed.

Kommissionen ventes i februar 2016 at offentliggøre én samlet økonomisk analyse for hvert EU-land i lighed med

landeanalyserne i 2015. Analyserne vil omfatte dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års

landespecifikke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalanceproceduren. De dybde-

gående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rådet om anbefalinger eller henstillinger til de enkelte lande

om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korrigerende del), afhængig af de identificerede ubalan-

cers karakter.

I marts eller april fremlægger EU-landene hver især deres stabilitets- eller konvergensprogrammer (for hhv. euro- og

ikke-eurolande) samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes herefter i maj 2016 med udgangspunkt i

DER’s retningslinjer samt landenes programmer at fremlægge udkast til rådsudtalelser om landenes programmer

samt udkast til landespecifikke anbefalinger. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmødet den 17. juni opnå enig-

hed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og enighed om landespecifikke anbefalinger.

Herefter tiltræder DER de landespecifikke anbefalinger på EU-topmødet den 24. juni. Efterfølgende vedtager ECO-

FIN på rådsmødet i juli formelt rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og landespecifikke anbe-

falinger. Anbefalingerne danner grundlag for landenes vedtagelse af national økonomisk politik, reformer m.v., her-

under de nationale finanslove for det efterfølgende budgetår i efteråret.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 15 af 20

Bilag 2

Den seneste økonomiske udvikling i EU og Danmark

En svag udvikling i den globale økonomi og periodevis uro på de finansielle markeder har holdt genopretningen af

dansk økonomi tilbage de seneste par år. Der er imidlertid stadig flere tegn på, at genopretningen i EU har fundet

fodfæste. Fremgang i den internationale økonomi ventes således at understøtte væksten i Danmark i de kommende

år.

I Kommissionens efterårsprognose fra 5. november 2015 skønnes fremgangen i EU at fortsætte og gradvist tiltage

de kommende år. Økonomien understøttes af lave oliepriser, lempelig pengepolitik fra ECB og en svagere effektiv

eurokurs. Til gengæld er investeringsaktiviteten endnu afdæmpet og den private efterspørgsel vurderes at blive

holdt tilbage af et behov for konsolidering hos husholdninger, virksomheder og banker, om end i aftagende omfang.

Samtidig kan afmatningen i en række af vækstøkonomierne lægge en dæmper på eksporten. Samlet er der udsigt til

moderate vækstrater i EU på 1,9 pct. i år, 2,0 pct. i 2016 og 2,1 pct. i 2017. Ledigheden, som fortsat ligger på et højt

niveau, ser ud til at have toppet og ventes nu gradvist at falde de kommende år.

I Kommissionens prognose for Danmark ventes en BNP-vækst på 1,6 pct. i 2015, mens aktiviteten tager til i fart i

2016 og 2017 med en forventet vækst på henholdsvis 2,0 pct. og 1,8 pct. Fremgangen ventes især trukket af den

private efterspørgsel, som understøttes af de lave renter, reallønsstigninger og øget beskæftigelse. Eksporten ven-

tes desuden at tiltage i 2016 og 2017 i takt med en forbedret udvikling på eksportmarkederne.

Kommissionen skønner i efterårsprognosen et faktisk underskud for Danmark på 3,3 pct. af BNP i 2015, hvilket

blandt andet skal ses i lyset af den isolerede virkning af ekstraordinære nedskrivninger af skatterestancer til kurs-

værdi. Kommissionen skønner, at det faktiske underskud reduceres til 2,5 pct. af BNP i 2016 og reduceres yderlige-

re i 2017. Ifølge Kommissionens prognose er der således udsigt til en overskridelse af EU’s 3 pct.-grænse for offent-

lige underskud i 2015. Der vil dog ikke blive givet en henstilling, da overskridelsen vurderes at være begrænset (”tæt

på” 3 pct. af BNP), midlertidig (underskuddet var under 3 pct. af BNP i 2014 og ventes at være det igen i 2016 og

2017) og samtidig exceptionel (overskridelsen kan forklares af ekstraordinære nedskrivninger af skatterestancer).

Regeringen vil fremlægge en ny prognose for dansk økonomi (inkl. opdaterede skøn for den offentlige saldo) i

Øko-

nomisk Redegørelse

medio december 2015. Kommissionen offentliggør sin næste prognose i februar 2016.

Kilde: Kommissionens efterårsprognose, 5. november 2015

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 16 af 20

Bilag 3 – Kommissionens konklusion i dybdegående analyser, februar 2015

Land

Konklusion

Karakter af ubalancer

Opfølgning

Anbefalinger som led i europæ-

isk semester (ES), herunder

relateret til makroubalancepro-

ceduren (MIP)

Belgien

Ubalancer

Forværret ekstern konkurrenceevne ift. varer

Bulgarien

Alvorlige ubalancer,

Kræver målrettede

politiktiltag

Ubalancer,

kræver målrettede

politiktiltag

Ubalancer,

kræver målrettede

politiktiltag

Svagt arbejdsmarked med træg tilpasningsevne,

Anbefalinger som led i ES,

bekymrende bankpraksis i indenlandskejede

herunder MIP, særlig overvåg-

banker, negativ betalingsbalance, overgearede

ning

virksomheder

Vedvarende højt betalingsbalanceoverskud,

som kræver fortsat overvågning, utilstrækkelig

offentlig og privat investeringsniveau

Fortsatte risici vedr. udvikling i den finansielle

sektor, private og offentlige gældsniveauer,

herunder gæld overfor udlandet, samt udfor-

dringer for arbejdsmarkedet vedr. høj ungdoms-

arbejdsløshed

Tilpasning fortsætter og lavere risici, men fort-

satte risici vedr. størrelsen og den gensidige

forbundenhed af ubalancer, særligt høje ni-

veauer af hjemlig gæld og overfor udlandet

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Tyskland

Irland

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning

Spanien

Ubalancer,

kræver målrettede

politiktiltag

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning, evt. henstilling (åbning af

makroubalanceprocedurens

korrigerende del), efter vurde-

ring af det nationale reformpro-

gram og stabilitetsprogram

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning, evt. henstilling (åbning af

makroubalanceprocedurens

korrigerende del), efter vurde-

ring af det nationale reformpro-

gram og stabilitetsprogram

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Frankrig

Alvorlige ubalancer,

kræver målrettede

politiktiltag

Forværret konkurrenceevne og handelsbalance,

og risici vedr. høj offentlig gæld

Kroatien

Alvorlige ubalancer,

kræver beslutsom-

me politiktiltag

Sårbarheder som følge af høje forpligtigelser

overfor udlandet, svag udvikling i eksporten, højt

forgældede virksomheder og hurtigt stigende

offentlig gæld, generel svag tilpasningsevne i

økonomien

Italien

Alvorlige ubalancer,

kræver målrettede

politiktiltag

Ubalancer,

kræver målrettede

politiktiltag

Meget høj offentlig gæld og svag konkurrence-

evne relateret til svag udvikling i produktiviteten

Risici vedr. igangværende tilpasning i højt ni-

veau af nettoforpligtigelser overfor udlandet, høj

privat og offentlig gæld, samt skrøbelig finansiel

sektor

Udfordringer vedr. udvikling i privat gæld og

igangværende gældsnedbringelse, højt beta-

lingsbalanceoverskud er i mindre grad en udfor-

dring men behov for at følge udvikling

Ungarn

Nederlan-

dene

Ubalancer

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Portugal

Alvorlige ubalancer,

kræver målrettede

politiktiltag

Risici vedr. høj gældssætning på tværs af sekto-

Anbefalinger som led i ES,

rer, både eksternt og internt. Lav vækst og

herunder MIP, særlig overvåg-

inflation, kombineret med høj arbejdsløshed, er

ning

en yderligere udfordring

Tilpasning i gang, men fortsatte risici vedr. svag

selskabsledelse og høje gældsniveauer i virk-

somheder, høj grad af statslig involvering i

økonomien, samt risici vedr. stigende offentlig

gæld. Sloveniens ubalancer er ikke længere

alvorlige

Risici vedr. husholdningers høje gældsniveauer,

samt ineffektivitet på boligmarkedet

Reduktion i eksterne og interne ubalancer, men

høje niveauer af hjemlig gæld og overfor udlan-

det er fortsat en udfordring

Svag udvikling i eksporten og lavt investerings-

niveau

Risici vedr. udvikling i husholdningers gæld,

særligt boliggæld, og strukturelle forhold på

boligmarkedet

Slovenien

Ubalancer,

kræver målrettede

politiktiltag

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP, særlig overvåg-

ning

Sverige

Ubalancer

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Anbefalinger som led i ES,

herunder MIP

Rumænien

Ubalancer

Finland

Storbritan-

nien

Ubalancer

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 17 af 20

Bilag 4 – Udviklingen i scoreboard-indikatorer for Danmark for 2003-2014

Figur 1

Betalingsbalancen

Pct. af BNP

Figur 2

Internationale nettoinvesteringsposition

Pct. af BNP

-2

-10

-20

-30

-20

-30

-4

-6

-4

-6

-40

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

-40

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Tærskelværdi på -4 pct. af BNP for betalings-

balanceunderskud og 6 pct. af BNP for over-

skud. En grøn markering er udtryk for, at

værdien for det givne år ikke overskrider tær-

skelværdien. En rød markering er udtryk for,

at værdien for det givne år overskrider tær-

skelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på -35 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 3

Reale effektive valutakurs

Pct.

Figur 4

Eksportmarkedsandele

Pct.

-4

-8

-4

-8

-5

-10

-15

-10

-15

-20

-25

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

-20

-25

-12

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over 3 år. En positiv værdi ud-

trykker en styrkelse (appreciering) af kronens

effektive værdi ift. 35 andre industrialiserede

lande, dvs. kronekursen, når der tages højde

for den relative prisudvikling overfor andre

lande. En negativ værdi udtrykker en forrin-

gelse (depreciering) af kronens effektive vær-

di. Tærskelværdi på +/-11 pct. En grøn mar-

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 5 år. En positiv

værdi udtrykker en stigning i Danmarks rela-

tive eksportandel ift. den samlede globale ek-

sport. En negativ værdi udtrykker en redukti-

on i Danmarks relative eksportandel. Tær-

skelværdi på -6 pct. En grøn markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år ikke over-

skrider tærskelværdien. En rød markering er

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 18 af 20

kering er udtryk for, at værdien for det givne

år ikke overskrider tærskelværdien. En rød

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen

udtryk for, at værdien for det givne år over-

skrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 5

Nominelle enhedslønomkostninger

Pct.

Figur 6

Boligprisindeks

Pct.

-5

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

-10

-15

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

-10

-15

Anm.: Hvert punkt på grafen angiver den kumulere-

de ændring over de seneste 3 år. Tærskelværdi

på 9 og 12 pct. for hhv. euro- og ikke-

eurolande. En grøn markering er udtryk for,

at værdien for det givne år ikke overskrider

tærskelværdien. En rød markering er udtryk

for, at værdien for det givne år overskrider

tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 6 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 7

Vækst i privat kreditgivning

Pct. af BNP

Figur 8

Privat bruttogæld

Pct. af BNP

275

250

225

Pct. af BNP

275

250

225

200

175

150

125

100

200

175

150

125

100

-5

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Tærskelværdi på 14 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Tærskelværdi på 133 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 19 af 20

Figur 9

Offentlig bruttogæld

Pct. af BNP

Figur 10

Ledighed

Pct.

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Tærskelværdi på 60 pct. af BNP. En grøn

markering er udtryk for, at værdien for det

givne år ikke overskrider tærskelværdien. En

rød markering er udtryk for, at værdien for

det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Hvert punkt på grafen viser et gennemsnit af

ledighedsraten over de seneste 3 år. Tærskel-

værdi på 10 pct. En grøn markering er udtryk

for, at værdien for det givne år ikke overskri-

der tærskelværdien. En rød markering er ud-

tryk for, at værdien for det givne år overskri-

der tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Figur 11

Vækst i den finansielle sektors forpligtelser

Pct.

Figur 12

Ændring i erhvervsfrekvensen

Pct. point

2.0

Pct. point

2.0

1.5

1.0

1.5

1.0

0.5

0.0

-0.5

-1.0

-1.5

-2.0

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

0.5

0.0

-0.5

-1.0

-1.5

-2.0

-5

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

-5

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 16,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på -0,2 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 26: Notat om det europæiske semester og den årlige vækstundersøgelse 2016 mv., fra finansministeren

Side 20 af 20

Figur 13

Langtidsledighed

Pct. point

2.0

1.5

1.0

Pct. point

2.0

1.5

1.0

Figur 14

Ungdomsarbejdsløshed (15 – 24 år)

Fejl! Ugyldig kæde.

0.5

0.0

-0.5

0.5

0.0

-0.5

-1.0

-1.5

-2.0

-1.0

-1.5

-2.0

03 04 05 06 07 08 09 10 11 12 13 14

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 0,5 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat

Anm.: Årlige ændring. Tærskelværdi på 2,0 pct. En

grøn markering er udtryk for, at værdien for

det givne år ikke overskrider tærskelværdien.

En rød markering er udtryk for, at værdien

for det givne år overskrider tærskelværdien.

Kilde: Kommissionen/Eurostat