3. december 2015
Til Finansudvalget
Jeg skal hermed orientere udvalget om, at Basisbank har indkaldt til en ekstraordi-
nær generalforsamling d. 4. december 2015.
Baggrunden for generalforsamlingen er, at Finanstilsynets gennemgang af
Basisbank har vist et betydeligt nedskrivningsbehov, hvorved banken får en
negativ egenkapital og dermed ikke længere overholder den finansielle regulering.
Banken har midlertidig fundet en investorgruppe, som er villig til at skyde 360
mio. kr. ind i banken mod at selskabets aktiekapital nedsættes til 0 kr. på den
ekstraordinære generalforsamling. Hermed vil statens ejerandel på 1,3 pct.
bortfalde, medmindre at staten deltager i kapitaludvidelsen.
Staten har ikke tidligere deltaget i kapitaludvidelser i Basisbank, idet skiftende
regeringer ikke har set sig selv som langsigtet investor i banksektoren.
Regeringen har valgt at videreføre denne linje og kan derfor meddele
Finansudvalget, at staten pr. 3. december ikke længere vil eje aktier i Basisbank.
Med venlig hilsen
Claus Hjort Frederiksen
Finansminister
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk