Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Folketingets Finansudvalg
Christiansborg
1. december 2015
ORIENTERING OM STØJDÆMPNING VEDRØRENDE SJÆLSØ SKYDEBANE
Herved orienteres om, at det planlagte støjdæmpningsprojekt på Sjælsø skydebane ændrer
karakter.
I Justitsministeriets aktstykke 78 af 29. januar 2015 vedrørende Justitsministeriets overta-
gelse af Sjælsmark Kaserne oplyste Forsvarsministeriet om støjdæmpningsprojektet for
Sjælsø skydebaner, der skulle gennemføres i 2 faser.
Støjdæmpningsprojektets første fase blev gennemført som planlagt og medførte en midler-
tidig myndighedsgodkendt skydning frem til den 1. april 2015.
Det er nu besluttet, at der for støjdæmpningsprojektets fase to anvendes en anden og bed-
re løsning. Løsningen er således ændret fra en jordvoldsløsning til en såkaldt kassettetags-
løsning. Dette betyder, at fase 2 af projektet bliver forsinket. Begrundelsen for ændringen
er, at det under projektbehandlingen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse blev vurderet,
at en kassettetagsløsning ville være en bedre og mere fremtidssikker løsning, samt at den
ville kunne etableres inden for den samme økonomiske ramme på 25 mio. kr. Den nye løs-
ning kræver dog fornyet miljøgodkendelse og landzonetilladelse, hvorfor ibrugtagning af
skydebanen forventes udskudt til ultimo 2017. Der skydes ikke på skydebanen i projektfor-
løbet.
Beslutningen er koordineret med Forsvaret (brugerne), der er indforståede med forsinkel-
sen, idet den som nævnt giver en bedre og mere fremtidssikret løsning. I mellemtiden vil
brugerne anvende øvrige skydebaner på Sjælland (Jægerspris m.fl.).
Da projektets anden fase, bestående af en kassettetagsløsning, overskrider forelæggelses-
grænsen for bygge- og anlægsprojekter på 15 mio. kr., forventes projektet forelagt Finans-
udvalget i første halvår 2016, når de nødvendige myndighedsgodkendelser er indhentet.
_______________________________________________________________________________________________________________________________________________
HOLMENS KANAL 42
1060 KØBENHAVN K
TELEFON: 72 81 00 00
TELEFAX: 72 81 03 00
WEB: www.FMN.DK
CVR: 25-77-56-35
EAN: 5798000201200
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.