FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 20
Offentligt

26. november 2015

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 8. december

2015

1) Kommissionens forslag om sekuritisering

Orientering fra formandskabet

KOM(2015) 472, KOM(2015) 473

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

2) Færdiggørelse af det styrkede banksamarbejde (bankunion)

Præsentation fra Kommissionen

KOM(2015)587

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Implementering af det styrkede banksamarbejde (bankunion) mv.

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Forstærket samarbejde om afgift på finansielle transaktioner (FTT)

Status

KOM(2013)71

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

5) Fælles konsolideret selskabsskattebase

Status

KOM(2011) 121

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

6) Det europæiske semester: Den årlige vækstundersøgelse, varslingsrapporten mv.

Udveksling af synspunkter

KOM(2015) 690, KOM(2015) 691, KOM(2015) 692

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Kommissionens udspil om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten

Vedtagelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

8) Rådskonklusioner vedr. EU-statistikken

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

Side 3

Side 9

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

9) Revisionsrettens årsberetning om budgetgennemførelsen i 2014

Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Præsentation fra Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

Dagsordenspunkt 6:

Det europæiske semester: Den årlige vækstunder-

søgelse, varslingsrapporten mv.

KOM(2015) 690, KOM(2015) 691, KOM(2015) 692

1. Resume

Den 26. november offentliggjorde Kommissionen en pakke vedr. det europæiske semester 2016.

Pakken indeholdt bl.a. Kommissionens årlige vækstundersøgelse, som formelt indleder det euro-

pæiske semester 2016, Kommissionens varslingsrapport under proceduren for makroøkonomiske

ubalancer for 2016 og Kommissionens udkast til Rådets økonomisk-politiske anbefalinger til

euroområdet som helhed. Pakken indeholdt ligeledes udkast til en rapport om de beskæftigelses-

mæssige udfordringer i EU, et arbejdspapir vedr. nationale udfordringer mht. fremme af investe-

ringer samt et forslag fra Kommissionen til en forordning om et program for støtte af strukturre-

former. Der ventes en indledende drøftelse af den årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten

på ECOFIN den 8. december 2016.

2. Baggrund

Det europæiske semester udgør rammen om koordineringen af EU-landenes øko-

nomiske politik. Som led i semesteret gennemføres en samlet drøftelse af landenes

økonomiske politik i foråret hvert år, som grundlag for landenes vedtagelse af

national økonomisk politik i efteråret, herunder de nationale finanslove for det

efterfølgende budgetår. Det seneste europæiske semester blev afsluttet med ved-

tagelse af landespecifikke anbefalinger på ECOFIN 14. juli 2015.

Det europæiske semester 2016 indledtes med offentliggørelsen af

Kommissionens

årlige vækstundersøgelse

(’Annual Growth Survey’, AGS) den 26. november 2015.

Vækstundersøgelsen skitserer de overordnede økonomisk-politiske udfordringer

og prioriteter for EU-landene. I de kommende måneder vil vækstundersøgelsen

danne grundlag for horisontale drøftelser af de økonomiske udfordringer i EU i

bl.a. ECOFIN og Det Europæiske Råd (DER). På DER 17.-18. marts 2016 for-

ventes stats- og regeringscheferne på baggrund af vækstundersøgelsen og råds-

konklusioner fra bl.a. ECOFIN at vedtage generelle retningslinjer for medlems-

landenes økonomiske politik.

Kommissionen ventes i februar 2016 at offentliggøre én samlet økonomisk analy-

se for hvert EU-land i lighed med landeanalyserne i 2015. Analyserne vil omfatte

dels Kommissionens vurdering af landenes opfølgning på sidste års landespecifik-

ke anbefalinger, dels de såkaldte dybdegående analyser under makroubalancepro-

ceduren. I marts eller april fremlægger EU-landene deres konvergens- eller stabili-

tetsprogrammer samt nationale reformprogrammer. Kommissionen ventes i maj

2016 med udgangspunkt DER’s retningslinjer samt landenes programmer at frem-

lægge udkast til rådsudtalelser om landenes programmer samt udkast til landespe-

cifikke anbefalinger. På den baggrund skal ECOFIN på rådsmødet den 17. juni

opnå enighed om rådsudtalelser om stabilitets- og konvergensprogrammerne og

enighed om landespecifikke anbefalinger. Herefter tiltræder DER de landespeci-

fikke anbefalinger på EU-topmødet den 24. juni. Efterfølgende skal ECOFIN på

rådsmødet i juli formelt vedtage rådsudtalelser om stabilitets- og konvergenspro-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

grammerne og landespecifikke anbefalinger.

Makroubalanceproceduren

(’Macroeconomic Imblance Procedure’, MIP) udgør ram-

men for samarbejdet i EU om systematisk overvågning af makroøkonomiske uba-

lancer, hvor formålet er, at man på et tidligt tidspunkt vil kunne identificere og

forebygge potentielle skadelige interne og eksterne økonomiske ubalancer, eller

gribe ind over for ubalancer, som er ved at udvikle sig eller har materialiseret sig,

med henblik på at korrigere dem. MIP’en operationaliseres via en varslingsmeka-

nisme med et ’scoreboard’ bestående af et antal økonomiske indikatorer, som skal

give en indledende indikation på ubalancer.

Proceduren indledes med, at Kommissionen offentliggør værdier for de indikato-

rer, som udgør scoreboardet, i varslingsrapporten (’Alert Mechanism Report’,

AMR). I rapporten vurderes indikatorernes udvikling i landene, og de lande, som

har ubalancer eller er i fare for at opbygge ubalancer, identificeres.

Efterfølgende vil Kommissionen, under hensyntagen til Rådets vurdering af vars-

lingsrapporten, fortage en dybdegående analyse af lande, som vurderes at have

eller være i fare for at blive påvirket af ubalancer. De dybdegående analyser of-

fentliggøres som del af Kommissionens landerapporter ultimo februar. I kraft af

disse dybdegående analyser gennemføres en grundigere vurdering af, om det på-

gældende land er påvirket af ubalancer og af disses karakter og risici.

Kommissionens dybdegående analyser vil kunne give anledning til forslag til Rå-

det om anbefalinger som led i de samlede landespecifikke anbefalinger eller egent-

lige henstillinger om at korrigere ubalancerne (makroubalanceprocedurens korri-

gerende del), afhængig af de identificerede ubalancers karakter. Hvis der vurderes

at foreligge uforholdsmæssigt store ubalancer, åbnes der således en procedure,

hvor Rådet efter et forslag fra Kommissionen vedtager en henstilling til det på-

gældende land om at korrigere disse ubalancer. I opfølgning på en henstilling

fremlægger det pågældende land handlingsplaner, og Rådet skal løbende tage stil-

ling til, hvorvidt det pågældende land har taget effektive tiltag mhp. korrektion af

ubalancerne.

3. Indhold

Kommissionen offentliggjorde d. 26. november 2015 en samlet pakke vedr. det

europæiske semester 2016. Pakken indeholder bl.a. Kommissionens årlige vækst-

undersøgelse 2016 og Kommissionens varslingsrapport under proceduren for

makroøkonomiske ubalancer 2016. Pakken indeholdt ligeledes udkast til en rap-

port om de beskæftigelsesmæssige udfordringer i EU, et arbejdspapir vedr. natio-

nale udfordringer mht. fremme af investeringer samt et forslag fra Kommissionen

til en forordning om et program for støtte af strukturreformer.

På det kommende ECOFIN den 8. december ventes en første præsentation og

drøftelse af Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapporten for

2016. ECOFIN vil ikke vedtage konklusioner på dette rådsmøde, men formentlig

først på et ECOFIN-møde i starten af 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

Den årlige vækstundersøgelse mv.

Kommissionens årlige vækstundersøgelse skitserer de overordnede økonomisk-

politiske udfordringer i EU og opstiller en række prioriteter og generelle politik-

anbefalinger for medlemslandene.

I vækstundersøgelsen for 2016 fremhæves det bl.a., at den økonomiske genopret-

ning i EU fortsat foregår i et langsomt tempo og er meget afhængig af den globale

økonomi, hvor der er væsentlige risici. Der er fortsat væsentlige forskelle i den

økonomiske udvikling og på sociale forhold på tværs af EU-landene. Forskellene

er vokset fsva. jobskabelse, langtids- og ungdomsledighed samt offentlig og privat

investeringsaktivitet.

Set i lyset af disse udfordringer vurderer Kommissionen, at prioriteterne i den

årlige vækstundersøgelse 2015 – ”en koordineret indsats for fremme af investerin-

ger, en fornyet forpligtelse til gennemførelse af strukturreformer og finanspolitisk

ansvarlighed” - stadig er relevante. Prioriteterne i den årlige vækstundersøgelse

2016 ligger derfor på linje med prioriteterne for 2015 og kan opsummeres som

følger:

1. Relancering af fremme af investeringer: (i) Fremskridt, der er gjort mht.

mobilisering af private og offentlige investeringer og udvælgelse af strate-

giske projekter under den europæiske investeringsplan, skal ledsages af en

forbedring af investeringsklimaet og de lovgivningsmæssige rammer på na-

tionalt niveau såvel som på EU-niveau; (ii) Bankunionen skal færdiggøres

for at styrke den finansielle stabilitet i og udenfor euroområdet. Arbejdet

med Kapitalmarkedsunionen skal fremskyndes, så finansieringskilder bli-

ver mere diversificeret, og den finansielle sektor får styrket sine mulighe-

der for at støtte realøkonomien; (iii) Prioriteterne for investeringer skal

udvides til også at fokusere på sociale forhold.

2. Fortsat gennemførelse af strukturelle reformer mhp. at modernisere EU’s

økonomier: (i) Reformerne skal bygge på en effektiv koordinering mellem

EU-landene og sigte mod højere produktivitet og sikre at landene konver-

gerer mod ’bedste praksis’ mht. økonomiske politikker og reformtiltag. (ii)

Arbejdsmarkedspolitik skal balanceres mellem et fokus på fleksibilitet og

social sikkerhed og have et særligt fokus på at bekæmpe ungdoms- og

langtidsledighed. (iii) Mere integrerede og konkurrencedygtige produkt- og

tjenestemarkeder skal stimulere innovation og jobskabelse.

3. Ansvarlig finanspolitik: (i) Der er behov for fortsat at støtte en vækstven-

lig og socialt balanceret finanspolitisk konsolidering i flere EU-lande. (ii)

Skattesystemerne skal adressere negative incitamenter til beskæftigelse og

skal gøres mere retfærdige og effektive. (iii ) De sociale sikkerhedssystemer

skal moderniseres til effektivt at varetage sociale risici i alle aldersgrupper,

samtidig med at de er finanspolitisk holdbare set i lyset af de demografiske

udfordringer.

Kommissionens udkast til

fællesrapporten om beskæftigelse,

der analyserer beskæftigel-

sessituationen i Europa og de beskæftigelsespolitiske tiltag i EU-landene, skal ses i

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

sammenhæng med vækstundersøgelsens prioriteter på beskæftigelsesområdet.

Denne rapport ventes drøftet i beskæftigelsesrådet (EPSCO) d. 7. december 2015.

Makroubalanceproceduren

Kommissionens varslingsrapport, der præsenterer en række økonomiske indikato-

rer, som skal give en indledende indikation på ubalancer, bygger på 2014-værdier

for de respektive lande og indikatorer.

Generelt viser varslingsrapporten, at der sker fremskridt i EU-landenes bestræbel-

ser på at adressere de makroøkonomiske ubalancer, der blev identificeret i de fo-

regående år. Udviklingen i flere af de tidligere identificerede ubalancer er dog fort-

sat bekymrende, samtidig med at der identificeres nye udfordringer. De fortsat

høje private og offentlige gældsniveauer er en kilde til bekymring. Euroområdet

har samlet set et voksende overskud på betalingsbalancen, som bl.a. afspejler en

fortsat svag indenlandsk efterspørgsel i euroområdet og lave investeringsniveauer.

18 lande vurderes i varslingsrapporten til at have ubalancer og udpeges derfor til

en dybdegående analyse. Foruden de 16 lande der blev identificeret til at have

ubalancer i varslingsrapporten 2014 (Bulgarien, Frankrig, Kroatien, Italien, Portu-

gal, Belgien, Tyskland, Ungarn, Irland, Nederlandene, Rumænien, Spanien, Slove-

nien, Finland, Sverige og Storbritannien), udpeges også Østrig og Estland til at

opleve ubalancer

Kommissionen bemærker om Danmark, at Kommissionen ikke på nuværende

tidspunkt vil udarbejde en dybdegående analyse af Danmark. Kommissionen vur-

derer således, at Danmark ikke er påvirket af ubalancer i makroubalanceprocedu-

rens forstand. Dette er på linje med Kommissionens vurdering af Danmark i vars-

lingsrapporten fra november 2014 som led i sidste års makroubalanceprocedure.

Der vil blive redegjort for indholdet af Kommissionens samlede pakke vedr. det

europæiske semester 2016 i notatet til Folketingets Europaudvalg og Folketingets

Finansudvalg forud for samrådet vedrørende det europæiske semester den 11.

december 2015.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet støtter generelt den økonomisk-politiske koordinering under

det europæiske semester og makroubalanceproceduren.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

Vurderingen af, hvorvidt Cypern har makroøkonomiske ubalancer, vil blive fore-

taget ved afslutningen af landets igangværende tilpasningsprogram i marts 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Ikke relevant.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Ikke relevant.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det styrkede makroøkonomiske samarbejde og overvågning, som Kommissio-

nens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport er en del af, vil kunne have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang en sådan overvågning

bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet og dermed holdbar vækst og

beskæftigelse i medlemslandene.

Det europæiske semester ventes ikke i sig selv at have erhvervsøkonomiske kon-

sekvenser, men sikringen af sunde og holdbare offentlige finanser ventes at have

positive erhvervsøkonomiske konsekvenser på længere sigt.

9. Høringer

Ikke relevant.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landenes konkrete holdninger til vækstundersøgelsen og varslingsrapporten

kendes endnu ikke. Landene ventes at tage Kommissionens præsentation af

vækstundersøgelsen og varslingsrapporten til efterretning. Generelt har EU-

landene tidligere støttet Kommissionens fokus på fremme af investeringer, gen-

nemførelse af strukturreformer og finanspolitisk konsolidering.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter generelt vækstundersøgelsens prioriteter om fremme af inve-

steringer, gennemførelse af strukturreformer i EU-landene og ansvarlig finanspoli-

tik.

Regeringen støtter, at EU-landene holder fast i en ambitiøs reform- og konsolide-

ringsdagsorden.

Regeringen støtter også det fortsatte fokus på at fremme investeringer i EU. Rege-

ringen finder generelt, at fremme af investeringer først og fremmest handler om at

skabe sunde rammebetingelser for at mobilisere private investeringer.

Regeringen noterer sig, at Kommissionen ikke har til hensigt at udarbejde en ny

dybdegående analyse af Danmark under makroubalanceproceduren og noterer sig

Kommissions vurdering af, at 18 lande oplever makroøkonomiske ubalancer.

Regeringen støtter og lægger vægt på en troværdig og konsistent implementering

af reglerne i det økonomiske samarbejde, herunder makroubalanceproceduren

som led i det europæiske semester for 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport for det

europæiske semester for 2016 er ikke tidligere forelagt Folketingets Europaudvalg.

Samlenotat vedr. Kommissionens årlige vækstundersøgelse og varslingsrapport

for det europæiske semester for 2015 er forelagt Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN 9. december 2014 og 17. februar 2015.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

Dagsordenspunkt 7:

Kommissionens udspil om fleksibilitet i Stabilitets-

og Vækstpagten

1. Resume

Kommissionen offentliggjorde primo 2015 en meddelelse om fleksibilitet i Stabilitets- og Vækst-

pagten (SGP), som blev præsenteret på ECOFIN 27. januar 2015. Der er ikke tale om en

ændring af reglerne, men derimod en gennemgang af den allerede eksisterende fleksibilitet og

Kommissionens fortolkning, særligt mht. investeringer, strukturreformer og konjunkturforhold.

Landene har siden drøftet fleksibilitetsmeddelelsen på teknisk niveau mhp. at nå til enighed med

Kommissionen om udmøntning og fortolkning af fleksibiliteten og hvorvidt denne skal indskrives

i den såkaldte adfærdskodeks (”Code of Conduct”, CoC). CoC er ikke en del af selve Stabili-

tets- og Vækstpagten, men er en aftale om tekniske retningslinjer for den praktiske gennemførel-

se af Stabilitets- og Vækstpagten, som er godkendt af Rådet. På ECOFIN d. 6. oktober blev

der orienteret om status for drøftelserne på teknisk plan, der siden er fortsat med henblik på, at

der skal godkendes en endelig aftale om tolkningen på ECOFIN d. 8. december.

Fra dansk side lægges vægt på, at fleksibiliteten udmøntes på en måde, som ikke svækker im-

plementeringen af de finanspolitiske spilleregler, og ikke svækker den troværdighed, der er opnået

gennem de senere år i takt med reduktionen af EU-landenes underskud og den deraf følgende

stabilitet og lave renter.

2. Baggrund

Konklusionerne fra DER i juli 2014 understregede, at finanspolitikken naturligvis

fortsat skal tilrettelægges indenfor Stabilitets- og Vækstpagtens rammer, og at det

var vigtigt at gøre bedst mulig brug af pagtens eksisterende muligheder for fleksi-

bilitet. I forlængelse heraf annoncerede den nytiltrådte Kommission i forbindelse

med den årlige vækstundersøgelse i november 2014, at den ville fremlægge sin

tolkning af fleksibilitet i Stabilitets- og Vækstpagten.

I januar 2015 fremlagde Kommissionen således en meddelelse om fleksibilitet i

Stabilitets- og Vækstpagten (SGP). Der er ikke tale om en ændring af reglerne,

men derimod en gennemgang af den allerede eksisterende fleksibilitet og Kom-

missionens fortolkning, særligt hvorledes der tages højde for investeringer, struk-

turreformer og forskellige konjunktursituationer i forbindelse med håndhævelsen

af reglerne.

Landene har siden fremlæggelsen drøftet fleksibilitetsmeddelelsen på teknisk ni-

veau mhp. at nå til enighed med Kommissionen om principperne for gennemfø-

relsen af meddelelsen, og om hvorvidt tolkningen skal indskrives i den såkaldte

adfærdskodeks (”Code of Conduct”, CoC), som ikke er en del af selve Stabilitets-

og Vækstpagten, men er en aftale om tekniske retningslinjer for den praktiske

gennemførelse af Stabilitets- og Vækstpagten, som er godkendt af Rådet.

På ECOFIN d. 6. oktober 2015 blev der orienteret om status for de tekniske

drøftelser. Formanden for den Økonomiske og Finansielle Komité (EFC) oplyste,

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

at der blev gjort gode fremskridt. Det gjaldt især tolkningen af fleksibiliteten i for-

bindelse med konjunkturudsving og strukturreformer, hvorimod der stadig var

nogle åbne spørgsmål vedrørende investeringsklausulen.

De tekniske drøftelser fortsætter med sigte på at opnå enighed om de udestående

elementer på det kommende ECOFIN.

3. Formål og indhold

Udspillet til en fælles tolkning af fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten ved-

rører både den forebyggende og den korrigerende del af Pagten, om end fokus

overvejende er på den forebyggende del.

Den

forebyggende

del af SGP kræver, at landene har et balanceret budget målt ved

den

strukturelle

saldo (i stil med balancekravet i budgetloven). Landene skal ifølge

Pagten selv fastsætte et mellemfristet budgetmål (MTO) for den strukturelle saldo,

dog betinget af nogle individuelle minimumsgrænser. Danmarks MTO er fastsat

til -0,5 pct. af BNP, og det er dermed sammenfaldene med budgetlovens grænse

for det strukturelle underskud. Lande som har et større strukturelt underskud end

deres MTO skal gennemføre strukturelle stramninger, som udgangspunkt svaren-

de til 0,5 pct. af BNP årligt, indtil de når deres MTO.

Den

korrigerende

del af SGP kræver, 1. at landenes offentlige underskud ikke over-

stiger 3 pct. af BNP, og 2. at den offentlige bruttogæld ikke overstiger 60 pct. af

BNP, eller, hvis den gør, at den nedbringes i et passende tempo (dvs. som ud-

gangspunkt skal den nedbringes med 1/20 af overskridelsen årligt). Hvis disse

krav overskrides kan der tildeles en henstilling.

Udspillet til en fælles tolkning af fleksibiliteten i Stabilitets- og Vækstpagten inde-

holder følgende elementer:

Mere gradueret hensyntagen til konjunkturforhold:

Kravene til tilpasning

mod MTO i den

forebyggende del

af SGP, dvs. hovedreglen om strukturelle budget-

forbedringer på 0,5 pct. af BNP pr. år, indtil den strukturelle saldo ligger på MTO,

justeres fortsat efter den økonomiske situation og holdbarhedsudfordringer. Med

den foreliggende fælles tolkning bliver der introduceret en mere gradueret juste-

ring end hidtil. Mens der hidtil var blevet skelnet mellem ”exceptionelt dårlige”,

”dårlige”, ”normale” og ”gode” økonomiske situationer (målt pba. af outputgabet)

med tilhørende (stigende) stramningskrav, indføres der med den nye matrice et

ekstra trin kaldet ”meget dårlige” økonomiske tider,

jf. tabel 1.

Der bliver ligeledes

indført en ny opdeling af nogle trin, som kræver større stramninger, når væksten

er højere end den potentielle vækst.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

Tabel 1

Den opdaterede ”tilpasningsmatrice”, som viser de strukturelle stramningskrav i den forebyggende del af

Stabilitets- og Vækstpagten i forskellige økonomiske situationer

Krævet årligt stramningskrav

(målt ved ændringen i struktursaldoen)

Gæld mindre end 60 pct. og ingen

holdbarhedsrisiko

Exceptionelt

dårlige tider

Meget dårlige

tider

Dårlige tider

Realvækst<0 eller output-

gab<-4

-4≤outputgab<-3

0 hvis væksten er mindre end den

potentielle vækst,

0,25 hvis den er højere

0,5

>0,5 hvis væksten er mindre end den

potentielle vækst,

≥0,75 hvis den er højere

Gæld over 60 pct. eller holdbar-

hedsrisiko

Intet tilpasningskrav

0,25

0,25 hvis væksten er mindre en

den potentielle vækst,

0,5 hvis den er højere

>0,5

≥0,75 hvis væksten er mindre en

den potentielle vækst,

≥1 hvis den er højere

-3≤outputgab<-1,5

Normale tider

-1,5≤outputgab<1,5

Gode tider

1,5≤outputgab

Anm.: * Målt ved S1-indikatoren. Stramningskrav er opgjort i pct. af BNP.

Kilde: Udkast til fælles tolkning d. 20. november 2015 (ecfin.cef.cpe(2015)2843194rev)

Strukturreformklausul:

Strukturreformklausulen giver lande mulighed for mid-

lertidigt at afvige fra kravene til MTO eller tilpasningen til MTO, hvis de gennem-

fører større strukturreformer, der forbedrer de offentlige finanser på sigt (det kan

bl.a. være reformer af pensionssystemet, sundhedssystemet eller den offentlige

administration). Landene kan således, hvis de gennemfører sådanne strukturre-

former og opfylder en række krav, søge om tilladelse til at afvige midlertidigt fra

kravene til MTO eller tilpasningen mod MTO i den

forebyggende del

af SGP.

For at bruge strukturreformklausulen gælder følgende krav:

1) At der er tale om

større

reformer med

påviselige positive effekter

på landets offent-

lige finanser på sigt, som

gennemføres fuldt ud.

2) At den midlertidige afvigelse fra MTO eller tilpasningen mod MTO højst ud-

gør 0,5 pct. af BNP.

3) At landet, efter der er taget højde for den midlertidige afvigelse, ventes at nå

sit MTO indenfor en fireårig periode. Dette omsættes i praksis til et krav om,

at landet højst må afvige 1,5 pct. af BNP fra sit MTO (hvilket som hovedregel

vil sikre tilbagevenden indenfor fire år, givet en årlig strukturel stramning på i

gennemsnit 0,5 pct. af BNP).

4) Klausulen kan kun anvendes én gang per tilpasning mod MTO. Dvs. at når

klausulen er anvendt, så skal MTO opnås, før klausulen kan anvendes igen.

5) Der skal opretholdes en sikkerhedsmargin til 3 pct.-grænsen for det nominelle

underskud.

6) Der vil muligvis være et krav om, at den samlede afvigelse ved samtidig brug

af strukturreformklausulen og investeringsklausulen (jf.

nedenfor)

højst kan ud-

gøre 0,75 pct. af BNP.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

Kommissionen overvåger implementeringen af reformerne og trækker tilladelsen

til afvigelsen tilbage, hvis reformerne ikke gennemføres fuldt ud. Lande der vil

gøre brug af strukturreformklausulen skal som udgangspunkt ansøge om det i

deres Stabilitets- og Konvergensprogrammer i foråret. Der vil dog muligvis også

blive mulighed for at søge om at bruge klausulen i efteråret.

Investeringsklausul:

Investeringsklausulen giver tilladelse til midlertidigt at afvi-

ge fra den

forebyggende del

af SGP’s regler om det mellemfristede budgetmål (MTO)

for at fremme investeringer. Et land kan således under nærmere betingelser afvige

fra det krav til den strukturelle balance, som MTO’et er udtryk for, hvis afvigelsen

skyldes effekter på den strukturelle saldo af gennemførelsen af offentlige investe-

ringer. Tilsvarende kan lande under nærmere betingelser afvige fra den påkrævede

tilpasning hen imod deres MTO, hvis afvigelsen skyldes offentlige investeringer.

For at bruge investeringsklausulen klausulen gælder følgende krav:

1) Væksten er lav (dvs. negativ vækst eller et negativt outputgab, som svarer til

over 1,5 pct. af BNP)

2) Der skal opretholdes en sikkerhedsmargin til 3 pct.-grænsen for det nominelle

underskud.

3) Kun projekter som i vid udstrækning er medfinansieret af EU, herunder ind-

skud i enkeltprojekter

delfinansieret

af EFSI (den nye europæiske investerings-

fond), kan trækkes fra i opgørelsen af kravet til MTO eller tilpasningen til

MTO, mens rent nationale offentlige investeringer ikke kan.

4) De medfinansierede projekter må ikke fortrænge nationalt finansierede inve-

steringer, dvs. at de samlede offentlige investeringer ikke må falde i det år,

hvor klausulen aktiveres (målt ift. året før).

5) At landet, efter der er taget højde for den midlertidige afvigelse, ventes at nå

sit MTO indenfor en fireårig periode. Dette omsættes i praksis til et krav om,

at landet højst må afvige 1,5 pct. af BNP fra sit MTO (hvilket som hovedregel

vil sikre tilbagevenden indenfor fire år, givet en årlig strukturel stramning på i

gennemsnit 0,5 pct. af BNP)

6) Klausulen kan kun anvendes én gang per tilpasning mod MTO. Dvs. at når

klausulen er anvendt, så skal MTO opnås, før klausulen kan anvendes igen.

7) Der vil muligvis være et krav om, At den midlertidige afvigelse fra MTO eller

tilpasningen mod MTO højst udgør enten 0,25 eller 0,5 pct. af BNP (afhængig

af hvilken grænse, som landene og Kommissionen når til enighed om).

8) Der vil muligvis også være et krav om, at den samlede afvigelse ved samtidig

brug af strukturreformklausulen og investeringsklausulen (jf.

nedenfor)

højst kan

udgøre 0,75 pct. af BNP.

Lande der vil gøre brug af investeringsklausulen skal som udgangspunkt ansøge

om det i deres Stabilitets- og Konvergensprogrammer i foråret. Der vil dog mu-

ligvis også blive mulighed for at søge om at bruge klausulen i efteråret.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

Der vil muligvis blive tilknyttet en såkaldt ”solnedgangsklausul” til investerings-

klausulen, som betyder at muligheden for at benytte investeringsklausulen som

udgangspunkt ophører i 2018/2019, medmindre det aktivt bliver besluttet at for-

længe ordningen.

Investeringer i EFSI

(den nye europæiske investeringsfond): EFSI-indskud

på

fondsniveau,

dvs. indskud i den fælles EFSI-pulje, som kan blive brugt til finansie-

ring af projekter i hele EU (til forskel fra indskud i enkeltprojekter, der behandles

under investeringsklausulen, jf. ovenfor) ikke tæller med, når kravene til de struk-

turelle budgetforbedringer opgøres i forbindelse med både SGP’s

forebyggende del

(MTO-reglerne)

korrigerende del (EDP-henstillinger).

Indskud i EFSI

på fondsniveau

vil

desuden blive behandlet som en såkaldt ”relevant faktor”, som kan udgøre en

formildende omstændighed, hvis et land er i fare for at få en henstilling (således at

der enten slet ikke tildeles en henstilling, eller gives en mere lempelig frist for ef-

terlevelse af en henstilling). Et land som overskrider 3 pct.-grænsen for offentlige

underskud vil (som krævet i reglerne) kun kunne undgå en henstilling på betingel-

se af, at det samlede underskud uden korrektion for EFSI-udgifter udviser en

overskridelse af de 3 pct., som kun er lille og midlertidig, og at overskridelsen af

grænsen fuldt ud kan forklares af EFSI-udgifterne. EFSI-indskud vil til gengæld

ikke have betydning for, om en henstilling kan

ophæves.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke fremlagt en udtalelse.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og forslagets konsekvenser herfor

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen statsfinansielle konsekvenser.

8. Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfunds- eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.

9. Høringer

Sagen har ikke været i ekstern høring.

10. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Fleksibilitetsmeddelelsen blev præsenteret på ECOFIN 27. januar, hvor der var en

foreløbig drøftelse. På ECOFIN 6. oktober blev der orienteret om status for de

tekniske forhandlinger om principperne for gennemførelsen af fleksibilitetsmed-

delelsen, men der fandt ikke nogen drøftelse sted.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 20: Samlenotat for punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 8. december 2015

En gruppe af lande har traditionelt arbejdet for mere lempelige finanspolitiske

regler og mere fleksibilitet i gennemførelse og håndhævelse af reglerne. Andre

lande er imod lempelser af reglerne og arbejder for konsistent implementering af

reglerne eller begrænset fleksibilitet, der ikke ændrer på det samlede ambitionsni-

veau i implementeringen af reglerne. De hidtidige drøftelser af den aktuelle sag,

der handler om fleksibilitet i implementeringen af reglerne og ikke selve reglerne,

har bekræftet dette billede.

11. Regeringens generelle holdning

Regeringen støtter EU’s finanspolitiske regler og lægger vægt på, at de finanspoli-

tiske spilleregler ikke svækkes, så den troværdighed, der gennem de senere år er

styrket i takt med reduktionen af EU-landenes underskud, og den deraf følgende

stabilitet og lave renter, ikke sættes over styr. Fleksibilitet i implementeringen af

reglerne kan bidrage til at understøtte reformer og investeringer, der øger den

potentielle vækst, men det gennemsnitlige ambitionsniveau i implementeringen af

reglerne bør ikke lempes. Reglerne samt de konkrete krav til strukturelle og nomi-

nelle saldi er fastsat for at sikre stabilitet og holdbarhed, som er fundamentalt for

at skabe vækst.

Regeringen kan acceptere den planlagte investeringsklausul, idet der lægges vægt

på, at tilladelse til afvigelser fra det mellemfristede budgetmål (MTO) eller tilpas-

ningen mod MTO bliver klart betinget af de relevante krav, herunder at investe-

ringsprojektet er medfinansieret af EU, at væksten er lav, at der er en sikkerheds-

margin til 3 pct.-grænsen for det nominelle underskud samt at MTO nås indenfor

fire år. Regeringen kan også acceptere, den planlagte behandling af EFSI-indskud,

som vurderes at ligge indenfor de gældende regler.

Regeringen støtter, at der kan gives længere tid i den forebyggende del af Pagten

mht. at nå MTO, hvis der gennemføres større strukturelle reformer med beviseli-

ge positive effekter på de offentlige finanser på længere sigt. Det lægges til grund

at de relevante krav er opfyldt, herunder at reformerne gennemføres fuldt ud, at

der er en sikkerhedsmargin til 3 pct.-grænsen for det nominelle underskud samt at

MTO nås indenfor fire år.

Regeringen lægger vægt på, at muligheden for at benytte strukturreformklausulen

og investeringsklausulen på samme tid bliver klart afgrænset.

12. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Investeringsklausulen er tidligere blevet forelagt Folketingets Europaudvalg forud

for ECOFIN d. 9. juli 2013. Sagen om Kommissionens fleksibilitetsmeddelelse

blev forelagt udvalget forud for ECOFIN d. 27. januar 2015 og ECOFIN d. 6.

oktober 2015. Alle gange er sagerne blevet forelagt til orientering.