FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 143
Offentligt

27. september 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober

2016

1) Moms-aspekter i direktivforslaget om den strafferetlige bekæmpelse af svig rettet mod

EU’s finansielle interesser

Orientering fra formandskabet

KOM(2012)363

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Implementering af bankunionen

Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

3) Opfølgning på IMF- og G20-møder i Washington den 6.-8. oktober 2016

Orientering fra formandskabet og Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

4) Klimafinansiering

Rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Evaluering af det europæiske semester 2016

Generel drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Rapport om sundhedssystemer, langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Ændring af direktiv om administrativt samarbejde på skatteområdet (DAC5)

Vedtagelse

KOM(2016)0209

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

Dagsordenspunkt 5:

Evaluering af det europæiske semester 2016

KOM-dokument foreligger ikke

1. Resume

Det europæiske semester 2016 blev afsluttet med den formelle vedtagelse af de landespecifikke

anbefalinger på ECOFIN den 12. juli 2016. På ECOFIN den 11. oktober 2016 ventes en

evaluering af det europæiske semester 2016 og en generel drøftelse af det europæiske semester

fremadrettet.

2. Baggrund

Det europæiske semester er den årlige ramme for drøftelserne af de enkelte EU-

landes økonomiske politik og de økonomisk-politiske udfordringer for EU som

helhed. Semesteret er endvidere rammen om proceduren for makroøkonomiske

ubalancer, som skal identificere lande med særlige ubalancer i form af tab af kon-

kurrenceevne, uholdbare betalingsbalancer, for høj privat gæld mv. Det europæi-

ske semester 2016 blev afsluttet med de landespecifikke anbefalingers formelle

vedtagelse på ECOFIN 12. juli 2016. På ECOFIN 11. oktober 2016 ventes en

evaluering af det europæiske semester 2016 samt en generel drøftelse af de frem-

adrettede rammer for det europæiske semester.

Kommissionen introducerede i forbindelse med semesteret i 2016 en yderligere

fokusering af landeanbefalingerne til færre målrettede anbefalinger, fremrykkede

offentliggørelsen af anbefalingerne til euroområdet som helhed til starten af seme-

stret (i november året før) og gjorde makroubalanceproceduren mere transparent

med bl.a. færre kategorier af ubalancer.

Kommissionen offentligjorde landerapporterne som planlagt i februar 2016, men

offentliggjorde i modsætningen til tidligere år ikke en samlet vurdering af landenes

fremskridt med gennemførelse af landeanbefalinger fra 2015 på samme tid. Dette

svækkede grundlaget for den efterfølgende drøftelse af landenes reformarbejde og

gennemførelse af anbefalingerne på ECOFIN den 8. marts 2016.

3. Formål og indhold

Drøftelserne på ECOFIN 11. oktober 2016 ventes at omhandle den generelle

gennemførelse af det europæiske semester 2016, herunder Kommissionens nye

tiltag gennemført ifm. semesteret 2016, samt mulige ønsker til den fremadrettede

tilrettelæggelse af semesteret. Drøftelsen kan således ventes at fokusere på:



Generel opbakning til Kommissionens formulering af landeanbefalinger og

det yderligere fokus på de væsentligste udfordringer gennemført ifm. seme-

steret 2016. Der ventes også fortsat ønske om at ubalancer under makro-

ubalanceproceduren i højere grad afspejles i konkrete landeanbefalinger.



Kvaliteten og rettidigheden af Kommissionens analyser og vurderinger af

EU-landene som grundlag for drøftelserne i Rådet, herunder vedr. landenes

gennemførelse af deres anbefalinger fra forudgående år, samt hvorvidt den

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.



løbende bilaterale dialog mellem Kommissionen og de enkelte EU-lande

understøtter disse diskussioner.

Den tidligere offentliggørelse af anbefalingerne til euroområdet som helhed,

og hvorvidt denne gav mulighed for en klarere kobling mellem anbefalin-

gerne til euroområdet som helhed og anbefalingerne til de enkelte eurolan-

de. Der vil muligvis også være drøftelser af sammenhængen mellem de fi-

nanspolitiske anbefalinger til de enkelte eurolande, og Kommissionens vur-

deringer af det samlede euroområdes behov ift. finanspolitikkens stram-

ningsgrad.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om evalueringen af det europæiske semester

2016.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Evalueringen af det europæiske semester har ikke i sig selv samfundsøkonomiske,

erhvervsøkonomiske eller statsfinansielle konsekvenser.

Det europæiske semester og den fremadrettede udvikling heraf kan påvirke med-

lemslandenes gennemførelse af national økonomisk politik, der bidrager til sikring

af holdbare offentlige finanser samt velfungerende økonomier i landene og gene-

relt understøtter vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at være tilfredse med gennemførelsen af det europæi-

ske semester 2016. Flere EU-lande lægger vægt på at styrke den løbende opfølg-

ning på landenes reformindsats og implementering af landeanbefalinger.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen er overordnet set tilfreds med gennemførelsen af det europæiske se-

mester 2016, og finder at flere af tiltagene ifm. de sidste års reformering har været

med til at forbedre processen, herunder fokuseringen af landeanbefalinger og den

simplere kategorisering i makroubalanceproceduren.

Fsva. fremrykningen af anbefalingerne til euroområdet som helhed lægges der fra

dansk side vægt på, at det europæiske semester fortsat skal være for alle EU-lande,

og at dette og fremtidige tiltag ikke må resultere i en opsplitning af semesteret for

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

euro- og ikke-eurolande. Drøftelser, udveksling af idéer og erfaringer og kollegialt

pres angående økonomisk politik og strukturreformer er relevant for alle EU-

lande, ikke kun for eurolandene.

Fsva. udviklingen af det europæiske semester kan regeringen generelt støtte tiltag,

der styrker EU-landenes gennemførelse af reformer på baggrund af deres anbefa-

linger og EU-drøftelser heraf mhp. at fremme videndeling m.v.

Regeringen finder det ønskværdigt, at Kommissionen fremover offentliggør cen-

trale dokumenter til tiden for at understøtte relevante og substantielle drøftelser i

ECOFIN, herunder drøftelser af landenes reformarbejde og gennemførelse af

anbefalingerne.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

Sagen vedr. vedtagelse af landeanbefalinger for 2016 blev forelagt Folketingets

Europaudvalg forud for ECOFIN den 17. juni og ECOFIN den 12. juli (skriftlig

orientering) 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

Dagsordenspunkt 6:

Rapport om sundhedssystemer, langtidspleje og

finanspolitisk holdbarhed

KOM-nr. foreligger ikke

1. Resume

Det ventes, at der på ECOFIN 11. oktober 2016 vil være en præsentation af en rapport om

sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed i EU-landene. Rapporten søger at identi-

ficere bestemmende faktorer for udgifterne til sundheds- og langtidspleje samt forskelle heri på

tværs af EU-landene udover den rent demografiske faktor via inddragelse af organisatoriske og

institutionelle karakteristika for systemerne i EU-landene.

Rapporten konkluderer, at der generelt synes at være muligheder for at forbedre omkostningsef-

fektiviteten i sundheds- og plejesystemerne i alle EU-lande, således at der kan leveres en bedre

ydelse for de samme ressourcer. Rapporten indeholder således en række generelle anbefalinger for

alle EU-landene, samt mere konkrete anbefalinger til hvert enkelt land.

Alle lande ventes generelt at kunne støtte rapporten. Regeringen kan generelt også støtte sund-

hedsrapporten. Det er i lyset af behovet for konsolidering af de offentlige finanser nødvendigt med

en bedre ressourceanvendelse og styring på sundhedsområdet, herunder via øget produktivitet på

sygehuse og i praksissektoren.

2. Baggrund

Det ventes, at der på de kommende ECOFIN 11. oktober 2016 vil være en præ-

sentation af en rapport om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbar-

hed i EU-landene. Rapporten er udarbejdet af udvalget for økonomisk politik

(EPC) og Kommissionen, og den kommer i forlængelse af en tilsvarende rapport

om sundhedssystemerne i EU fra december 2010

. Der vil muligvis blive lagt op

til rådskonklusioner om rapporten på det efterfølgende ECOFIN 8. november

2016.

3. Formål og indhold

Rapporten søger at identificere bestemmende faktorer for udgifterne til sundheds-

og langtidspleje samt forskelle heri på tværs af EU-landene udover den rent de-

mografiske faktor via inddragelse af organisatoriske og institutionelle karakteristi-

ka for systemerne i EU-landene.

Rapporten identificerer en række udfordringer, som sundheds- og langtidsplejesy-

stemerne i EU står overfor. Et bedre kendskab til landenes systemer vil kunne

bidrage til bedre at udpege de politikker, som kan styrke borgernes adgang til

sundheds- og langtidspleje samt kvaliteten af ydelserne samtidig med, at den fi-

nanspolitiske holdbarhed styrkes. Stigende efterspørgsel og begrænsede ressourcer

gør ifølge rapporten omkostningseffektivitet til et væsentligt mål.

Kommissionen og EPC (2010), ”Joint Report on Health Systems”

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

Rapporten vurderer, at sundheds- og langtidsplejesystemerne bidrager til individu-

el livskvalitet samt økonomisk velstand ved at styrke erhvervsdeltagelse og pro-

duktivitet. Sundheds- og langtidsplejesystemerne vil være afgørende i sammen-

hæng med en aldrende befolkning, hvor en sund aldring kan forlænge arbejdslivet

og mindske offentlige udgifter til pensioner mm.

Alle EU-lande har universel eller har næsten universel sundhedsdækning gennem

enten obligatoriske sociale sundhedsforsikringer eller nationale/lokale sundheds-

ordninger. Sundhedsdækningen under offentlig finansiering er omfattende. Alle

EU-lande anvender et system baseret på skattefinansiering af sundhedssektoren,

dog i nogle lande suppleret med en relativt stor finansiering gennem brugerbeta-

ling, som ofte med undtagelser for at sikre adgang til sundhedsydelser for også

mere udsatte grupper.

Dækningen af langtidsplejesystemerne er mere varieret og i nogle lande langt fra at

være universel. Størstedelen af udgifterne til langtidspleje er dog offentligt finan-

sierede i stort set alle lande.

De samlede offentlige udgifter til sundheds- og langtidspleje står for en betydelig

og voksende del af de samlede ressourcer. Disse udgifter udgør i dag 8,5 pct. af

BNP i gennemsnit i EU-landene, og rapporten fastslår, at alle EU-lande står over

for et stærkt og voksende pres på deres sundheds- og langtidsplejesystemer. Det

forventes således, at udgifterne hertil vil vokse med 2-4 pct.-point af BNP frem

mod 2060. Udviklingen drives dels af den demografiske udvikling og dels af tek-

nologiske fremskridt (som giver efterspørgsel efter dyrere behandlinger) og insti-

tutionelle udfordringer.

Figur 1

Aktuelle og forventede offentlige udgifter til sundhedspleje (pct. af BNP)

Pct.

Aktuelle udgifter 2013

Udgifter i 2060 (hovedscenarie)

Udgifter i 2060 (ugunstigt scenarie)

Anm.: Grækenland er udeladt grundet datamangel. ”EU” angiver dermed et uvægtet gennemsnit for EU-landene

med undtagelse af Grækenland.

Kilde: Kommissionens- og EPC’s rapport om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

Figur 2

Aktuelle og forventede offentlige udgifter til langtidspleje som pct. af BNP

Pct.

Aktuelle udgifter 2013

Udgifter 2060 (hovedscenarie)

Udgifter 2060 (ugunstigt scenarie)

Anm.: Luxembourg udeladt grundet datamangel. ”EU” angiver dermed et uvægtet gennemsnit for EU-landene med

undtagelse af Luxembourg.

Kilde: Kommissionens- og EPC’s rapport om sundheds- og langtidspleje og finanspolitisk holdbarhed

På den baggrund ventes det at være en af de væsentligste udfordringer for EU-

landene i de kommende år at sikre øget effektivitet i sundheds- og plejesektoren.

Udfordringen skærpes af høj gæld og generelt svage offentlige finanser, der lægger

betydelige pres på rammemulighederne for at finansiere sundheds- og plejesekto-

ren i mange EU-lande. En forbedring af omkostningseffektiviteten i sundhedssek-

toren er som følge heraf blevet mere presserende i mange EU-lande og en vigtig

prioritet på den politiske dagsorden.

Rapporten konkluderer, at der generelt synes at være muligheder for at forbedre

omkostningseffektiviteten i sundheds- og plejesystemerne i alle EU-lande, således

at der kan leveres en bedre ydelse for de samme ressourcer. Omkostningsredukti-

oner bør dog udføres målrettet og på basis af grundige analyser af, hvordan man

gør det bedst muligt. Nedenfor fremgår rapportens vigtigste overordnede anbefa-

linger på hhv. sundheds- og plejeområdet baseret på generelle erfaringer med lan-

denes forskellige systemer.

Vigtigste prioriteter på sundhedsområdet

Styringen i sundhedssektoren bør forbedres, herunder gennem styrket sam-

arbejde mellem sundhedsmyndigheder og budgetansvarlige myndigheder i

den offentlige administration.

Sundheds-reformer bør planlægges og evalueres systematisk og struktureret

og være evidensbaserede.

Sammensætningen af finansieringen af sundhedssystemerne (privat kontra

offentlig) bør løbende optimeres, uden det går udover adgangen. Bl.a. stør-

relsen af systemet, nationale økonomiske forhold og politiske præferencer

kan spille ind.

Der bør sikres tilstrækkeligt med sundhedsfagligt personale, bl.a. gennem

styring af optagelseskrav på relevante uddannelser og lønpolitikker, der sik-

rer fastholdelse.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

10.

11.

12.

Sundhedssystemerne bør blive mindre ”hospitals-fokuserede” ved at styrke

den primære sundhedsbehandling (fx praktiserende læger) og forebyggelses-

indsatsen.

Den primære sundhedsbehandling bør forbedres, dens rolle som forde-

ler/henviser til videre behandling bør styrkes, og integrationen mellem de

forskellige led i sundhedssystemet bør forbedres.

Holdbarheden af hospitalssystemerne bør styrkes ved bl.a. at forbedre fi-

nansieringen (fx med resultatkontrakter) og mindske driftsomkostningerne

(fx gennem samlede offentlige indkøb). Overvågning og sammenligning af

resultater er centralt.

Indsatsen bør styrkes for at sikre billig medicin og omkostningseffektiv an-

vendelse af medicin, bl.a. gennem brug af generiske produkter.

Betalings- og indkøbspolitikker bør målrettes øget effektivitet. Aflønning af

fx praktiserende læger bør inddrage en kombination af forskellige afløn-

ningstyper, herunder salærer, aflønning pr. tilmeldt patient

og ydelsesbase-

ret aflønning (hvor der betales ud fra faktiske behandlinger).

Priskonkurrence bør fremmes blandt medicinalfirmaer, apoteker, diagnosti-

ceringsleverandører og patienttransportører, men samtidig skal kvaliteten af

ydelserne overvåges.

Lovgivningen bør justeres for at fremme og styrke effektivitetsincitamenter,

herunder ved at give leverandører af ydelser større finansiel og ledelsesmæs-

sig frihed parallelt med, at transparensen og muligheden for at drage leve-

randørerne til ansvar styrkes.

Datagrundlaget i sundhedssektoren bør forbedres for at understøtte løben-

de analyser og præstationsforbedringer.

Vigtigste prioriteter på langtidsplejeområdet

Der bør sikres en klar opgavefordeling mellem offentlige instanser involve-

ret i langtidsplejen, der integrerer medicinske og sociale ydelser og styrker

effektiviteten.

Finansieringen på langtidsplejeområdet bør forbedres på en holdbar måde

ift. de offentlige finanser, herunder ved at gøre brug af længere planlæg-

ningshorisonter og målrettet finansiering til dér hvor behovet er størst.

Der bør sikres tilstrækkeligt med personale og en balanceret sammensæt-

ning af personalemæssige færdigheder.

Langtidspleje bør så vidt muligt foregå i hjemmet fremfor på en institution,

og plejemodtagernes evne til at forblive i hjemmet skal understøttes. Dette

øger den enkeltes livskvalitet, og pleje i hjemmet er typisk forbundet med

lavere omkostninger end pleje på en institution.

Forebyggelses- og rehabiliteringsindsatser bør styrkes, så borgerne kan for-

blive raske længere, hvilket potentielt også kan sænke udgifterne.

Der bør gives støtte til, at familiemedlemmer kan yde den nødvendige pleje

fx gennem betaling, rådgivning og aflastning.

Hvor fx en praktiserende læge betales et fast beløb per tilmeldt patient, uanset hvor meget patienten benytter lægen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

Der bør sikres koordination og kontinuitet i plejesystemet, fx gennem sam-

let adgang til information.

Udfordringer for Danmark

Rapportens gennemgang af Danmark viser, at en lang række reformer er gennem-

ført og aftalt i Danmark over årene (bl.a. kommunalreform, ny sygehusstruktur,

synlighedsreform, lokale sundhedsaftaler, patientrettigheder, ældremedicinsk

handlingsplan - samt varslede tiltag ift. fx plan for integreret og omkostningseffek-

tiv håndtering af kroniske patienter (nære sundhed)). Rapporten anbefaler, at

Danmark fortsat forfølger sådanne reformer.

I den henseende vurderer rapporten, at de primære udfordringer for Danmark på

sundhedsområdet

er følgende:

Fortsat styrkelse af effektiviteten i sundhedssektoren ved at søge at fremme

kvaliteten af ydelserne og fokusere på produktivitet og omkostninger i lyset

af de i forvejen relativt høje udgifter i det danske sundhedssystem og det

stigende udgiftspres.

Fortsat styrkelse af det integrerede sundhedssystem, så praktiserende læger,

kommuner og hospitaler arbejder tæt sammen om at yde et sammenhæn-

gende behandlingsforløb.

Gennemførelse og overvågning af effektiviteten af planerne om at fremme

kvaliteten af og adgangen til det psykiatriske system.

Gennemførelse af planerne for øget gennemsigtighed (synlighedsreformen),

som bl.a. omfatter en investeringer i en national dataplatform og en konsi-

stent måling af resultater i regioner/sygehuse mhp. at fastlægge ”best prac-

tices”, bidrage til hurtigere diagnoser og behandling samt sikre behandling

af høj kvalitet.

Fortsætte konsolideringen af Kommunalreformen fra 2007 og de nye be-

slutningsstrukturer resulterende herfra indenfor sundhedssektoren.

Fortsat fokusering på en balanceret sammensætning af personalemæssige

færdigheder i alle dele af sundhedssektoren og et gennemskueligt henvis-

ningssystem mellem behandlingsled for at sikre en effektiv anvendelse af

ressourcer.

10.

11.

12.

13.

De primære udfordringer for Danmark på

plejeområdet

er følgende:

14. Forbedring af styringen. Der bør sikres gode informationsplatforme for

brugere og leverandører. Planlægningen af plejen bør ske ud fra individuelle

behovsvurderinger, hvor både sundheds- og plejeleverandører er involveret.

15. Ydelse af pleje efter behov. Der bør være klare rammer for adgangen til

pleje, graden af brugerbetaling og udvalget af ydelser for borgeren.

16. Sikre tilstrækkeligt med professionelt plejepersonale og de rette faciliteter til

fremtidens behov.

17. Støtte familiepleje, fx gennem kompensation for tabt arbejdsindkomst og

aflastningsmuligheder.

18. Sikring af et sammenhængende behandlingsforløb, hvor sundhedssystemet

og plejesystemet arbejder effektivt sammen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 143: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) den 11. oktober 2016, som er relevante for Folketingets Finansudvalg.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser. I det omfang rapporten

bidrager til større omkostningseffektivitet i sundheds- og plejesektorens ressour-

ceanvendelse, vil dette have positive statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte samfundsmæssige konsekvenser. I det omfang rapporten

og bidrager til større effektivitet i sundheds- og plejesektoren og forbedringer af

det generelle helbredsniveau, vil dette have positive samfundsøkonomiske konse-

kvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Alle lande ventes generelt at kunne støtte rapporten.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan generelt støtte sundhedsrapporten. Det er i lyset af behovet for

konsolidering af de offentlige finanser nødvendigt med en bedre ressourceanven-

delse og styring på sundhedsområdet, herunder via øget produktivitet på sygehuse

og i praksissektoren.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om den aktuelle rapport har ikke tidligere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg.

Sundhedsrapporten fra 2010 blev forelagt Folketingets Europaudvalg til oriente-

ring forud for ECOFIN 7. december 2010. Der henvises til samlenotat oversendt

til Folketingets Europaudvalg 26. november 2010.