FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Lovudkast - høringsbrev over et revideret forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for for finansåret 2020, fra finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 141
Offentligt

[Udkast]

Forslag

til

Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner

for finansåret 2020

§ 1.

Det statslige udgiftsloft for finansåret 2020 fastsættes til 453,2 mia. kr., hvoraf det statslige

delloft for driftsudgifter udgør 201,5 mia. kr., og det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør

251,7 mia. kr.

Stk. 2.

Det kommunale udgiftsloft for finansåret 2020 fastsættes til 240,9 mia. kr.

Stk. 3.

Det regionale udgiftsloft for finansåret 2020 fastsættes til 112,7 mia. kr., hvoraf det re-

gionale delloft for sundhedsområdet udgør 109,8 mia. kr., og det regionale delloft for de regionale

udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

§ 2.

Uanset § 1, stk. 1, kan finansministeren foretage en omfordeling mellem det statslige delloft

for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret 2020, i det omfang

det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det statslige delloft for

driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Stk. 2.

Finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg om omfordelinger efter stk. 1 og

offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

§ 3.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Loven har virkning for finansåret 2020.

§ 4.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 141: Lovudkast - høringsbrev over et revideret forslag til Lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for for finansåret 2020, fra finansministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Lovforslaget har til formål at fastsætte konkrete niveauer for udgiftslofter for stat, kommuner og

regioner for finansåret 2020, jf. budgetlovens § 6, stk. 1. Lovforslaget afløser det forslag til lov om

fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2020 (L 193), der blev

fremsat med finanslovforslaget i august 2016, og som er bortfaldet ved udløbet af Folketingsåret

2015/2016.

Det gælder helt overordnet, at den økonomiske politik tilrettelægges efter, at de offentlige finanser

holdes inden for de grænser, der følger af budgetloven og EU-bestemmelser. For at understøtte

budgetlovens regel om budgetbalance er der indført et udgiftspolitisk styringssystem med udgifts-

lofter for henholdsvis stat, kommuner og regioner. Udgiftslofterne fastsætter en øvre grænser for

nærmere bestemte faktiske udgifter i finansåret, jf. budgetlovens § 5, stk. 2.

De foreslåede udgiftslofter for 2020 afspejler de samlede prioriteringer i regeringens finanslovsfor-

slag og 2025-plan (DK2025 – Et stærkere Danmark), herunder et mål om strukturel balance på de

offentlige finanser i 2025. I 2025-planen er der endvidere prioriteret en gennemsnitlig årlig real-

vækst i det offentlige forbrug på 0,5 pct. frem mod 2025.

De foreslåede udgiftslofter afspejler desuden konsekvenserne af Aftale mellem regeringen og KL

om kommunernes økonomi for 2017 af juni 2016, hvilket indebærer en annullering af det årlige

omprioriteringsbidrag på 1 pct. fra kommuner samt indførsel af et moderniserings- og effektivise-

ringsprogram, der årligt frigør 0,5 mia. kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor. Modernise-

rings- og effektiviseringsprogrammet indebærer isoleret set, at de kommunale udgiftslofter reduce-

res med 0,5 mia. kr. årligt, som overføres til det statslige delloft for drift.

Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Budgetloven og udgiftslofter

Det følger af budgetlovens § 6, stk. 1, at finansministeren samtidig med forslaget til finanslov kan

fremsætte et forslag til lov om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for det

fjerde af de følgende finansår.

Lovforslaget bygger på en makroøkonomisk fremskrivning. De konkrete forudsætninger for den

mellemfristede fremskrivning, der ligger til grund for loftsfastsættelsen, er beskrevet i regeringens

2025-plan (DK2025 – Et stærkere Danmark), der findes på Finansministeriets hjemmeside til un-

derstøttelse af Folketingets behandling af lovforslaget.

Der fastsættes i § 1 overordnet tre separate udgiftslofter for henholdsvis stat, kommuner og regio-

ner. Det statslige udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis driftsudgifter og indkomstover-

førsler mv. Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til

service, mens det regionale udgiftsloft er opdelt i to dellofter for henholdsvis sundhedsområdet og

de regionale udviklingsopgaver.

Et udgiftsloft angives som et beløb opgjort i milliarder kroner med én decimal. Udgiftslofterne skal

overholdes af stat, kommuner og regioner hver især og må ikke overskrides med henvisning til en

samlet overholdelse af summen af udgiftslofterne for de tre sektorer til sammen.

2.2. Baggrunden for de foreslåede udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret

2020

2.2.1. Fastsættelse af udgiftslofter for 2020

Udgiftslofterne for 2020 fastsættes med afsæt i den forudsatte udgiftsudvikling i en fremskrivning

af dansk økonomi, hvor de årlige strukturelle offentlige underskud højst må udgøre 0,5 pct. af BNP,

og hvor de mellemfristede mål for den offentlige saldo og holdbarhedsindikatoren er opfyldt. Ud-

giftslofterne for 2020 fastsættes med afsæt i regeringens 2025-udspil (DK2025 – Et stærkere Dan-

mark), men vil blive justeret på baggrund af de indgåede aftaler om 2025 og finansloven for 2017.

Det endelige lovforslag om udgiftslofter for 2020, der behandles sammen med finanslovforslaget

for 2017, vil således være baseret på reformer og initiativer, der er fundet flertal for i Folketinget.

Udgiftslofterne for 2020 er på den baggrund fastsat i overensstemmelse med en mellemfristet frem-

skrivning til 2025, der er baseret på finanslovforslaget for 2017, grundlaget i Økonomisk Redegø-

relse, august 2016 samt de konkrete virkninger af prioriteringerne i regeringens 2025-plan (DK2025

– Et stærkere Danmark).

2.2.2. Fastsættelse af udgiftsloft for staten

Fastsættelsen af det statslige delloft for driftsudgifter følger samme principper som er anvendt i for-

bindelse med fastsættelsen af udgiftslofterne for 2014-2019. Det statslige delloft for driftsudgifter er

på den baggrund fastlagt med udgangspunkt i de budgetterede udgifter under det statslige delloft for

driftsudgifter i 2017, den årlige realvækst i det offentlige forbrug, udviklingen i bidragene til EU og

øvrige overførsler til udlandet samt en særskilt fremskrivning af udgifterne til forskning og udvik-

ling. Det statslige delloft for driftsudgifter udgør 201,5 mia. kr.

Tabel 1

Udgiftslofter for staten for finansåret 2020

Mia. kr. (2017 pris- og lønniveau)

Statsligt delloft for driftsudgifter

Statsligt delloft for indkomstoverførsler

2020

201,5

251,7

Det er lagt til grund, at forbrugsvæksten som udgangspunkt placeres under det statslige delloft for

driftsudgifter. Prioritering og fordelingen af forbrugsvæksten på udgiftsområder og udgiftslofter vil

i henhold til budgetloven kunne justeres løbende, blandt andet i forbindelse med det årlige bloktil-

skudsaktstykke, jf. budgetlovens § 8, stk.1.

Endvidere er konsekvenserne af Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for

2017 af juni 2016 indarbejdet, hvilket indebærer en annullering af det årlige omprioriteringsbidrag

på 1 pct. samt indførsel af et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der årligt frigør 0,5 mia.

kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor, og som placeres under det statslige delloft for

driftsudgifter. Moderniserings- og effektiviseringsprogrammet indebærer isoleret set, at de kommu-

nale udgiftslofter reduceres med 0,5 mia. kr. årligt, som overføres til det statslige delloft for drift.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler omfatter ikke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler

og omfatter blandt andet udgifter til folkepension, førtidspension, efterløn og SU samt visse lov-

bundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen, jf. budgetlovens § 9, stk. 4.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler er fastsat med afsæt i den forudsatte udvikling i de ik-

ke-ledighedsrelaterede indkomstoverførsler i den mellemfristede fremskrivning. Selve loftsfastsæt-

telsen tager udgangspunkt i budgetteringen af udgifterne på de konkrete finanslovskonti for det

tredje budgetoverslagsår (BO3-året) på finanslovsforslaget for 2017 samt den konkrete budgetvirk-

ningen af de prioriteringer i regeringens 2025-plan, der vedrører det statslige delloft for indkomst-

overførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler afspejler også, at der er indregnet en udsvingsbuffer på

5 mia. kr. i 2020 under det statslige delloft for indkomstoverførsler i lighed med 2018 og 2019. Ud-

svingsbufferen udgør en sikkerhedsmargin til finansiering af eventuelle statslige merudgifter til

loftsbelagte indkomstoverførsler.

Bufferen udgør i 2020 5 mia. kr., svarende til ca. 2 pct. af de samlede udgifter under det statslige

delloft for indkomstoverførsler. Forøgelsen skal ses i lyset af, at opbygningen af reserver til at hånd-

tere midlertidige merudgifter til indkomstoverførsler mv. under det statslige delloft for indkomst-

overførsler vil ske gradvist, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 4, jf. Folketingstidende

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 16.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør på den baggrund 251,7 mia. kr. i 2020, jf. tabel

De konkrete beregningsforudsætninger er dokumenteret i Notat om fastsættelse af udgiftslofter for

2020, der er offentliggjort på Finansministeriets hjemmeside.

2.2.2.1. Afgrænsning af de statslige dellofter

Det statslige delloft for driftsudgifter er en øvre grænse for bl.a. de statslige nettodriftsudgifter, jf.

budgetlovens § 9, stk. 2.

Delloftet for driftsudgifter er afgrænset med udgangspunkt i den afgræsning af delloftet, der frem-

går af bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 2, jf. Folketingstidende 2011-2012, A, L 174 som

fremsat, side 15-16. I forlængelse heraf er der lagt yderligere præciserende forudsætninger om af-

grænsning af delloftet til grund for fastsættelsen af delloftet. Det er med lovforslaget således forud-

sat, at det statslige delloft for driftsudgifter indeholder følgende typer af udgifter:



Befordringstilskud i tilfælde, hvor tilskuddet ydes som driftstilskud til en virksomhed. Undtaget

er befordringstilskud, der har karakter af et indkomstsupplerende tilskud og ydes på baggrund af

et individuelt retskrav, selvom tilskuddet gives til fx virksomhed. Denne type tilskud indgår un-

der det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Engangstilskud til udlændinge som led i repatriering.

Rammestyrede indkomstoverførsler, hvor der ikke er et lovfastsat retskrav til ydelsen. Det gæl-

der fx livslange ydelser under Kulturministeriets område.



Indkomsterstattende eller indkomstsupplerende erstatninger, der ydes af staten i egenskab af

arbejdsgiver, indgår ikke under delloftet for indkomstoverførsler, men som en driftsudgift under

delloftet for driftsudgifter.

Det er i lovforslaget endvidere forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter som udgangspunkt

ikke omfatter udgifter til tilskud i tilfælde, hvor der er tale om tilskud til anlægsprojekter. Det om-

fatter bl.a. statens ydelsesstøtte til alment nybyggeri samt udgifter og indtægter, der er knyttet direk-

te hertil, herunder bl.a. ungdomsboligbidrag, tilskud til opførelse af servicearealer i forbindelse med

ældreboliger og Landsbyggefondens bidrag til finansiering af alment nybyggeri. Hertil er hensættel-

ser knyttet til ovennævnte udgifter og indtægter ikke omfattet af det statslige delloft for driftsudgif-

ter. Hensættelser knyttet til tidligere støtteordninger, hvor der ikke kan gives nye tilsagn, vedrøren-

de almene boliger, støtte til andelsboliger, byfornyelse mv. er desuden uden for det statslige delloft

for driftsudgifter.

Endvidere er det forudsat, at tilskud til EU, der vedrører viderebetalinger af indtægter fra told og

afgifter, ikke indgår under delloftet for driftsudgifter.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for driftsudgifter ikke omfatter udgifter til grundtil-

skud for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i den 3-årige introduktionsperiode fastsat i

henhold til lov om integration af udlændinge i Danmark samt driftsudgifter til aktivering mv. af

personer, der modtager en indkomstoverførsel. Driftsudgifter til aktivering mv. af ydelsesmodtagere

betragtes som lovbundne driftsudgifter i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen under det statslige

delloft for indkomstoverførsler.

Det statslige delloft for indkomstoverførsler udgør i henhold til budgetlovens § 9, stk. 4, en øvre

grænse for de statslige udgifter i året til indkomstoverførsler mv., herunder lovbundne udgifter i

forbindelse med beskæftigelsesindsatsen. Undtaget herfor er dog løntilskud og lovbundne driftsud-

gifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, jf. budgetlovens § 9,

stk. 5.

Det er ligeledes forudsat, at det statslige delloft for indkomstoverførsler ikke omfatter bevillinger,

der udelukkende dækker løntilskud og lovbundne driftsudgifter ved aktivering af kontanthjælps-

modtagere og dagpengemodtagere. I de tilfælde hvor der er tale om et samlet tilskud, der ikke alene

vedrører udgifter til aktivering af modtagere af ledighedsrelaterede indkomstoverførsler, men også

eksempelvis udgifter til efteruddannelse af og løntabsgodtgørelse til beskæftigede, er bevillingen

under det statslige delloft for indkomstoverførsler. Herunder hører fx udgifter til jobrotationsord-

ninger på Beskæftigelsesministeriets område. Ligeledes er fx bevillingerne til mentorer, befor-

dringsgodtgørelse og hjælpemidler på Beskæftigelsesministeriets område under det statslige delloft

for indkomstoverførsler, da bevillingerne ikke udelukkende dækker udgifter vedrørende kontant-

hjælpsmodtagere og dagpengemodtagere.

2.2.3. Fastsættelse af udgiftsloft for kommunerne

Det kommunale udgiftsloft er en øvre grænse for de kommunale nettodriftsudgifter til service i fi-

nansåret. Det kommunale udgiftsloft for 2020 udgør 240,9 mia. kr.

Tabel 2

Udgiftsloft for kommuner for finansåret 2020

mia. kr. (2017 pris- og lønniveau)

Kommunalt loft for serviceudgifter

2020

240,9

Det kommunale udgiftsloft for 2020 er fastsat med udgangspunkt i det kommunale udgiftsloft i

2019 som fastsat i lov nr. 1743 af 22. december 2015 om fastsættelse af udgiftslofter for stat, kom-

muner og regioner for finansåret 2019 samt administrative korrektioner i medfør af budgetlovens §

8. Endvidere er konsekvenserne af Aftale mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for

2017 af juni 2016 indarbejdet, hvilket indebærer en annullering af det årlige omprioriteringsbidrag

på 1 pct. samt indførsel af et moderniserings- og effektiviseringsprogram, der årligt frigør 0,5 mia.

kr. til prioriteringer bredt i den offentlige sektor.

Ved de kommunale nettodriftsudgifter til service forstås de kommunale nettodriftsudgifter fratruk-

ket udgifter vedrørende forsyningsvirksomheder, udgifter vedrørende almene ældreboliger, udgifter

til aktivitetsbestemt medfinansiering af regionernes sundhedsvæsen, udgifter til overførsler og bud-

getgaranterede områder samt udgifter vedrørende forsikrede ledige, jf. Folketingstidende 2011-

2012, A, L 174 som fremsat, side 20. De kommunale nettodriftsudgifter til service omfatter de sam-

lede driftsudgifter på det specialiserede socialområde, dvs. opgjort brutto for indtægter fra den cen-

trale refusionsordning for særligt dyre enkeltsager.

2.2.4. Fastsættelse af udgiftsloft for regionerne

Det regionale udgiftsloft består efter budgetlovens § 11, stk. 1, af to særskilte dellofter for hen-

holdsvis sundhedsområdet og de regionale udviklingsopgaver og udgør en øvre grænse for de regi-

onale nettodriftsudgifter på de to områder, jf. budgetlovens § 11, stk. 2 og 3. Der kan ikke priorite-

res på tværs af de to områder. Det regionale delloft for sundhedsudgifter for 2020 udgør 109,8 mia.

kr., mens det regionale delloft for udviklingsopgaver for 2020 udgør 2,9 mia. kr.

Tabel 3

Udgiftslofter for regioner for finansåret 2020

Mia. kr. (2017 pris- og lønniveau)

Delloft for sundhedsområdet

Delloft for regionale udviklingsopgaver

2020

109,8

2,9

Delloftet for sundhedsområdet for 2020 er fastsat med udgangspunkt i det regionale delloft i

2019 som fastsat i lov nr. 1743 af 22. december 2015 om fastsættelse af udgiftslofter for stat,

kommuner og regioner for finansåret 2019, inklusiv et omprioriteringsbidrag på administration

på 1 pct. Hertil kommer administrative korrektioner i medfør af budgetlovens § 8.

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 2, de regionale nettodriftsudgifter til sund-

hedsområdet og udgifter til inklusiv en forholdsmæssig andel af fællesudgifterne til administrati-

on mv. Delloftet omfatter dermed bl.a. hele sygehusområdet, medicintilskud og de praktiserende

læger og speciallæger.

Delloftet for det regionale udviklingsområde for 2020 er tilsvarende fastsat med udgangspunkt i

det regionale delloft for udviklingsopgaver som fastsat i lov nr. 1743 af 22. december 2015 om

fastsættelse af udgiftslofter for stat, kommuner og regioner for finansåret 2019, inklusiv et om-

prioriteringsbidrag på 1 pct. Hertil kommer administrative korrektioner i medfør af budgetlovens

§ 8.

Delloftet omfatter i henhold til budgetloven § 11, stk. 3, de regionale nettodriftsudgifter til regio-

nal udvikling, inklusiv en forholdsmæssig andel af fællesudgifter til administration mv. Delloftet

omfatter dermed bl.a. tilskud til kollektiv trafik og erhvervsudvikling samt regionernes indsats på

miljøområdet.

2.2.5. Øvrige forhold

Udgiftslofterne kan reguleres bl.a. som følge af ændret udgifts- eller opgavefordeling samt pris- og

lønregulering eller lignende tekniske korrektioner, jf. budgetlovens § 8.

I forbindelse med pris- og lønopregningen vil der også blive taget højde for en eventuel satspulje.

Satspuljen i 2020 vil i overensstemmelse med hidtidig praksis blive beregnet årligt. En eventuel

satspulje vil indgå i opregningen af det statslige delloft for driftsudgifter på finanslovforslaget. Efter

den konkrete udmøntning af satspuljen kan der foretages en ændring af de gældende udgiftslofter

for stat, kommune og regioner.

2.3. Omfordeling mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for ind-

komstoverførsler

I henhold til budgetlovens § 8 kan finansministeren i en række tilfælde administrativt ændre på de

fastsatte udgiftslofter. Det gælder fx i ændring af fordelingen af lofterne mellem de tre sektorer (sta-

ten, regioner og kommuner) i forbindelse med det årlige bloktilskudsaktstykke samt tekniske juste-

ringer, herunder ændrede pris- og lønskøn.

Bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 1, fastsætter i forlængelse heraf, at finansministeren admini-

strativt kan foretage en omprioritering mellem de to statslige dellofter, såfremt der er tale om per-

manente ændringer i fordelingen af udgifter under de to dellofter.

Ved permanente ændringer forstås bl.a. ændringer som følge af udmøntning af reserver, der er pla-

ceret under det statslige delloft for driftsudgifter, samt ændringer som følge af diskretionære tiltag,

der permanent ændrer udgiftsfordelingen mellem de to dellofter.

Det er ikke muligt at omprioritere den afsatte reserve under delloftet for indkomstoverførsler til

delloftet for driftsudgifter, jf. bemærkningerne til budgetlovens § 9, stk. 4, jf. Folketingstidende

2011-2012, A, L 174 som fremsat, side 18.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i lovforslagets § 2, stk. 2, at finansministeren orienterer Folke-

tingets Finansudvalg om ændringer i fordelingen mellem det statslige delloft for driftsudgifter og

det statslige delloft for indkomstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeri-

ets hjemmeside.

Folketingets Finansudvalg vil løbende blive orienteret om ændringer af de to statslige dellofter i

publikationen Udgiftslofter og statens finanser som en del af den regelmæssige orientering om den

aktuelle status for statens finanser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet mv.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder og organisationer mv.

Et udkast til lovforslaget er sendt i høring d. 27. september 2016 med frist d. 4. oktober hos følgen-

de myndigheder, organisationer mv.:

Danmarks Nationalbank, Danske Regioner, Formandskabet for De Økonomiske Råd, KL og Rigs-

revisionen.

Et udkast til lovforslaget er ikke sendt i høring tidligere, da lovforslaget afspejler konsekvenserne af

tiltagene i regeringens 2025-plan (DK2025 – Et stærkere Danmark), der blev præsenteret ultimo

august. Det er endvidere af hensyn til afgivelse af et samlet høringssvar inden Folketingets 1. be-

handling ikke muligt at forlænge høringsfristen.

9. Sammenfattende skema

Positive konsekven-

Negative konsekven-

Økonomiske og administrative

konsekvenser for stat, kommu-

ner og regioner

Administrative konsekvenser

for stat, kommuner og regioner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Overimplementering af EU-

retlige minimumsforpligtelser

(sæt X)

ser/mindreudgifter

Ingen

ser/merudgifter

Ingen

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1

det statslige udgiftsloft for finansåret 2020 til 453,2 mia. kr., hvoraf

det statslige delloft for driftsudgifter udgør 201,5 mia. kr., og det statslige delloft for indkomstover-

førsler udgør 251,7 mia. kr.

Endvidere fastsætter bestemmelsens i

stk. 2

det kommunale udgiftsloft for finansåret 2020 til 240,9

mia. kr.

I bestemmelsens

stk. 3

fastsættes det regionale udgiftsloft for finansåret 2020 til 112,7 mia. kr.,

hvoraf det regionale delloft for sundhedsområdet udgør 109,8 mia. kr., og det regionale delloft for

de regionale udviklingsopgaver udgør 2,9 mia. kr.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger pkt. 2.2.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at finansministeren uanset § 1 kan foretage en omfordeling mellem

det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler for finansåret

2020, i det omfang det er begrundet i permanente ændringer i fordelingen af udgifter omfattet af det

statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for indkomstoverførsler.

Endvidere fastsætter bestemmelsen i

stk. 2,

at finansministeren orienterer Folketingets Finansudvalg

om omfordelinger mellem det statslige delloft for driftsudgifter og det statslige delloft for ind-

komstoverførsler og offentliggør oplysninger herom på Finansministeriets hjemmeside.

Der kan om baggrunden for og det nærmere indhold af bestemmelsen henvises til lovforslagets al-

mindelige bemærkninger pkt. 2.3.

Til § 3

Bestemmelsen fastsætter i

stk. 1,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

har virkning for finansåret 2020.

Baggrunden for ikrafttrædelsesbestemmelsen er, at finansministeren ifølge budgetlovens § 7, stk. 2,

lægger de gældende udgiftslofter for 2017-2019 samt forslaget til udgiftslofter for det nye fjerdeår

2020 til grund for budgetteringen af forslagene til finanslove for finansårene 2017 til 2020.

Til § 4

Bestemmelsen fastsætter lovens territoriale gyldighed. Det foreslås således at loven ikke gælder for

Færøerne og Grønland i lighed med budgetloven.