FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Notat om, hvordan EU skal finansieres i fremtiden

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 135
Offentligt

FOLKETINGETS INTERNATIONALE

SEKRETARIAT

EU-konsulenterne

Hvordan skal EU finansieres i fremtiden?

Kære medlemmer af Europaudvalget

<image003.jpg>

HVIS DU VIL VIDE MERE

Konference i Europa-

Parlamentet om EU’s

indtægter

Hvem får rabat i EU

Storbritannien har siden 1985

har haft en permanent rabat i

EU, som beløber sig til godt 4-5

mia. euro årligt. Tyskland,

Østrig, Sverige og Holland får en

rabat på finansieringen af den

britiske rabat, mens Danmark,

Holland, Sverige og Østrig får en

årlig rabat på deres BNI-bidrag

til EU. Den danske rabat er på

ca. 1 mia. kr. (130 mio. euro) om

året.

Debatten om, hvor EU skal få sine indtægter fra i

fremtiden, er blevet højaktuel med Storbritanniens

beslutning om at forlade EU. Med Storbritanniens

udtræden forsvinder den britiske rabat fra

indbetalingerne til EU, som Margaret Thatcher

forhandlede på plads tilbage i midt-firserne. Brexit vil

gøre det svært for Danmark og de øvrige rabatlande at

fastholde deres rabatter, når EU skal vedtage en nyt

flerårigt budget for perioden efter 2020. Europa-

Kommissionen forventes at fremlægge sit

budgetforslag i løbet af 2017. Forslaget vil bygge på

anbefalinger fra en særlig Højniveaugruppe ledet af

den tidligere italienske statsminister og EU-

kommissær, Mario Monti, som offentliggøres i løbet af

december i år.

Højniveaugruppen og Europa-Parlamentet havde på

denne baggrund inviteret EU-landenes nationale

parlamenter til en drøftelse af EU’s fremtidige

indtægter på en konference i Bruxelles den 7.-

8.september. Mario Monti erklærede her, at gruppen

var fast besluttet på at gøre alt, hvad der stod i dens

magt for ”at gøre det mindre let for Rådet at afvise

indførelsen af nye egne indtægter”, end det var i f.eks.

2013, da EU-landene og Europa-Parlamentet vedtog

EU’s flerårige budget for 2014-2020. Han ville dog ikke

på konferencen løfte sløret for, hvad

højniveaugruppen mere konkret vil komme med af

forslag.

Flere deltagere på konferencen, herunder EU’s

budgetkommissær Kristalina Georgieva, var oven i

købet optimister i forhold til mulighederne for at nå til

enighed om en reform af EU’s indtægter, idet

Storbritanniens beslutning at forlade EU gør, ”at EU er

presset til reform”.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Notat om, hvordan EU skal finansieres i fremtiden

Slut med rabatter?

Storbritanniens exit kommer til at sætte alle

rabatlande – herunder Danmark - under voldsomt

pres. Som EU’s budgetkommissær sagde;

”Rabatlandene er ”shaken if not stirred” af UK’s exit.

Dette blev bakket op af rabatlandet Tysklands

repræsentant på konferencen Joachim Poss (SPD) ,

som erklærede, at Brexit vil være en god anledning til

at fjerne rabatterne og indføre nye uafhængige

indtægtskilder for EU. Også Europa-Parlamentets

repræsentanter talte varmt for, at rabatterne, bør

være en sagablot med UK’s exit. Ingen deltagere talte

for bevarelsen af rabatterne.

Alain Lamassoure fra Europa-Parlamentet mente dog

ikke, at der er grund til at være bekymret over de

budgetmæssige konsekvenser af Storbritanniens exit

fra EU, da dets bidrag til EU som tredjeland vil komme

til at ligge langt over det, som landet betaler i dag.

Lamassoures vurdering af de budgetmæssige

konsekvenser af brexit ligger på linje med en

analyse udarbejdet af tænketanken CEPS

fra 7.

september 2016.

Samtidig reform af udgifter

Monti understregede, at hvis det skal lykkes med en

reform af EU’s indtægter, skal den ses i sammenhæng

med en reform af EU’s udgifter. Det handler især om at

finde ud af, hvad EU i fremtiden skal bruge penge på –

og ikke mindst, hvor EU ikke skal bruge midler.

Ifølge Monti skal EU bruge penge på projekter med

europæisk merværdi.

Det har ifølge Monti bl.a.

migrationspolitikken, beskyttelsen af de ydre grænser

og dens indre og ydre sikkerhed. Der er her tale om,

hvad Monti også betegnede som et

offentligt

europæisk gode,

som alle EU-lande har gavn af.

Spørgsmålet er dog, hvad det så er for politikker, som

har europæisk merværdi? Den slovakiske rådsformand,

Vazil Hudak, foreslog fire hovedelementer, som efter

hans opfattelse kunne give europæisk merværdi. Det

kan være politikker, som er drivende i forhold til EU’s

strategiske arbejde; (f.eks. sikkerhed og migration),

hjælper med forbinde EU (transeuropæiske netværk,

digitale net, mv), bidrager til at rejse yderligere privat-

eller offentlige investeringer (Junckerplanen) eller

understøtter økonomisk konvergens mellem EU’s

regioner (Samhørigshedfond og strukturfonde).

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Notat om, hvordan EU skal finansieres i fremtiden

Ligeså vigtigt er det at blive enige om, hvad det er for

politikker, der ikke har europæisk merværdi og

dermed ikke skal modtage finansiel bistand fra EU. Det

var der generelt ikke mange konkrete bud på. Som en

af de få spurgte det hollandske parlaments

repræsentant Anne Mulder, om ikke EU i dag bruger

for mange penge på den direkte støtte under EU’s

fælles landbrugspolitik? Lidt i samme dur erklærede

Lolita Cigane fra det lettiske parlament, at

samhørighedsmidlerne i EU må tørre ud på et

tidspunkt. Der var derfor behov for en afviklingsplan.

Skal EU have kompetence på skatteområdet?

EU’s budgetkommissær Georgieva fastslog, at

Kommissionen ikke i det nuværende politiske miljø vil

forslå indførelsen af EU-skatter. Det er stadig alt for

følsomt et emne. Europa-Parlamentets repræsentant i

Højniveaugruppen, Ivailo Kalfin, sagde, at det man gik

efter var, at EU får

mere uafhængige indtægter

end de

nationale BNI-baserede bidrag, som i dag kommer fra

EU-landenes statskasser. Det er ikke så afgørende,

hvad det er for indtægter. En europæisk selskabsskat,

en finansiel transaktionsskat og en afgift på luftfart er

nogle af de ideer, som er til debat.

Europa-Parlamentets formand Martin Schulz talte dog

for, at Europa-Parlamentet af demokratiske hensyn

bør være med til at vedtage nye EU’s indtægter

sammen med EU-landene på samme måde, som det i

dag sker med udgiftssiden af budgettet.

Formanden for det svenske Finansudvalg Jörgen

Anderson, afviste enhver ide om overførsel af

skattemæssige kompetencer til EU. ”Dette vil bare

skabe mere skepsis over for EU blandt borgerne”

sagde Anderson. Det er langt vigtigere at sætte gang i

væksten i Europa.

Brug for flere EU-midler?

Adskillige deltagere benyttede lejligheden til at tale for

et forhøjet EU-budget, hvis EU skulle kunne finansiere

de mange store udfordringer, som EU står overfor.

Bl.a. kaldte den franske Socialdemokrat Isabelle Tomas

fra Europa-Parlamentet EU’s budget for latterligt lille i

forhold til det behov, der er for at investere i bl.a.

sikkerhed, klima og migration.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 135: Notat om, hvordan EU skal finansieres i fremtiden

Både Monti og Kommissær Georgieva erklærede dog

om dette spørgsmål, at EU-budgettets størrelse er en

vigtig debat, men at det ikke er en del af

Højniveaugruppens mandat at tage stilling til EU-

budgettets størrelse.

Hvem deltog i konferencen?

I alt deltog 60 repræsentanter fra 19 EU-landes

nationale parlamenter på konferencen. Navnlig var

lande som Portugal, Italien, Holland, Polen, Sverige og

Østrig velrepræsenterede og deltog med 5-9

parlamentsmedlemmer.

Derudover deltog en række repræsentanter for

Europa-Parlamentet, Kommissionen, det slovakiske

formandskabet for Rådet og Højniveaugruppen for

egne indtægter.

Med venlig hilsen

EU-konsulenterne

Morten Knudsen (EU-konsulent)

<image004.jpg>