FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 131
Offentligt

Europaudvalget, Finansudvalget og Skatteudvalget

EU-konsulenten

EU-note

Til:

Dato:

Udvalgenes medlemmer

5. september 2016

Hvor skal EU få sine indtægter fra i fremtiden?

Når EU støtter forskning eller landbruget i de 28 EU-lande kommer penge-

ne primært fra landenes egne statskasser. Det fører typisk til studehandler

mellem EU-landene, når pengene skal findes. Europa-Kommissionen og

Europa-Parlamentet ønsker at gøre op med dette, så EU i højere grad fi-

nansieres gennem europæiske skatter eller afgifter uafhængige af de nati-

onale statskasser.

Debatten om, hvor EU skal få sine indtægter fra, er blevet højaktuel bl.a.

pga. Brexit, som vil efterlade et betragteligt hul i EU’s pengekasse. En

række reformforslag fra bl.a. Kommissionen, Parlamentet og tænketanken

CEPS er på bordet, nogle af dem med betydelige konsekvenser for den

danske statskasse.

Mens EU venter på anbefalingerne fra en ekspertgruppe, mødes EU-

landenes nationale parlamenter og Europa-Parlamentet til en drøftelse om,

hvor EU i fremtiden skal få sine indtægter fra på en konference i Bruxelles

den 7. september

EU-landene har besluttet at gennemføre en midtvejsevaluering af EU’s ind-

tægter. Det er sket efter krav fra Europa-Parlamentet, da Rådet og Parlamen-

tet ikke nåede til enighed om en revision af EU’s indtægtssystem i forbindelse

med fastsættelsen af EU’s flerårige budget for perioden 2014-2020. Parla-

1/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

mentet krævede at få en evaluering af indtægterne allerede i 2016 for at sige

ja til det flerårige budget

. Parlamentet finder det bl.a. problematisk, at stør-

stedelen af EU’s indtægter i dag kommer som bidrag fra EU-landenes stats-

kasser, og ikke som egentlige egne indtægter, der går direkte til EU.

EU-landene og Parlamentet har derfor aftalt at nedsætte en ekspertgruppe,

som skal evaluere EU’s indtægtssystem

. Gruppen er ledet af den tidligere

italienske premierminister og EU-kommissær Mario Monti og forventes at

forelægge sit foreløbige arbejde for EU-landenes nationale parlamenter og

Europa-Parlamentet på en konference i Bruxelles den 7.-8. september i år.

Det sker på baggrund af en omfattende ekspertrapport fra tænketanken

CEPS fra juni 2016

Europa-Kommissionen vil på baggrund af denne konference og Montigrup-

pens endelige evaluering vurdere, hvorvidt EU har behov for nye indtægter og

fremsætte forslag med henblik på en mulig reform i forbindelse med vedtagel-

sen af EU’s næste flerårige budget for perioden efter 2020.

Behovet for en ny debat om EU’s indtægter er blevet yderligere aktualiseret

med Storbritanniens beslutning om at forlade EU. Storbritannien bidrager

årligt med netto 11 mia. euro til EU’s budget, som umiddelbart vil mangle, hvis

briterne træder ud. Samtidig må det forventes, at britisk udtræden vil give vind

i sejlene til fortalerne for afskaffelsen af de rabatter, som i dag gives til EU’s

største nettobidragydere.

Vi vil i denne note kort beskrive EU’s nuværende indtægtssystem samt se på,

hvilke reformforslag der er på bordet. Navnlig har Europa-Kommissionen og

Europa-Parlamentet i årenes løb fremlagt en række ideer, men også anbefa-

lingerne fra CEPS-rapporten vil blive gennemgået.

Endelig vil vi i noten se nærmere på, hvad Storbritanniens udtræden af EU

kommer til at betyde for EU’s indtægtssystem – herunder eventuelle konse-

kvenser for Danmarks bidrag til EU.

Midtvejsevalueringen af EU’s indtægter sker parallelt med evalueringen af det flerårige finansiel-

le budget for perioden 2014-2020.

Montigruppens mandat er fastslat i en fælles erklæring til EU’s forordning om det flerårige bud-

get for 2014-2020 fra den 2. december 2013. Det hedder her, at gruppen skal foretage en ”ge-

nerel gennemgang af ordningen for egne indtægter styret af de overordnede mål om forenkling,

gennemsigtighed, lighed og demokratisk ansvarlighed”.

Study on the Potential and Limitations of Reforming the Financing of the EU Budget, Jorge

Nunez Ferrer, Jacques Le Cacheux, Giancomo Benedetto og Mathieu Saunier, 3. Juni 2016.

2/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

EU’s indtægter

Siden 1970 har EU været finansieret gennem egne indtægter, som fuldt ud

tilhører EU. EU’s flerårige budget for perioden 2014-2020 er på i alt 1.087

mia. euro. Indtægterne forventes at være på 142 mia. euro i 2016, hvoraf

Danmarks bidrag forventes at være på ca. 18,2 mia. kr.

Der er sat et loft over størrelsen af EU’s indtægter, som sikrer, at de ikke

overstiger 1,23 pct. af EU’s samlede bruttonationalindkomst (BNI)

EU’s indtægter kommer i dag fra nedenstående fire kilder:

1. En vis procentdel af medlemslandenes BNI (73,6 pct.)

2. Momsindtægter (13,2 pct.)

3. Told og landbrugsafgifter (12,0 pct.)

4. Andre indtægter (1,1 pct.)

Den oprindelige EU-indtægt fra told og landbrugsafgifter bliver mindre og

mindre som følge af liberaliseringen af verdenshandlen. Størstedelen af EU’s

indtægter kommer derfor i dag direkte fra EU-landenes statskasser, som beta-

ler en ensartet procentdel af deres bruttonationalindkomst (BNI) og en bereg-

net andel af deres momsindtægter. De enkelte EU-landes indbetalinger til EU

fastsættes således i dag i vidt omfang efter deres velstandsniveau.

Nogle EU-lande har forhandlet sig frem til rabatter på deres indbetalinger til

EU-budgettet. Det gælder navnlig Storbritannien, som siden 1985 har haft en

permanent rabat, som beløber sig til godt 4-5 mia. euro årligt. Men også lande

som Tyskland, Sverige, Østrig, Holland og Danmark får rabat. Tyskland, Øst-

rig, Sverige og Holland får en rabat på finansieringen af den britiske rabat

mens Danmark, Holland, Sverige og Østrig får en årlig rabat på deres BNI-

bidrag til EU. Den danske rabat er på 130 mio. euro.

Vedtagelsen af nye indtægter til EU er besværlig. EU-landene betragter stadig

EU’s indtægter som et følsomt område, hvor de ønsker at bevare kontrollen.

Det kræver derfor en enstemmig beslutning i Rådet, hvis EU skal indføre en

ny indtægt eller afskaffe en eksisterende. Efterfølgende skal beslutningen

desuden ratificeres i hver enkelt EU-land.

Hertil kommer andre indtægter fra eksempelvis bøder og skatter på EU-ansatte.

EU-landene deles i princippet om at betale den britiske rabat. Men nogle EU-lande såsom

Tyskland, Østrig, Sverige og Holland får dog en rabat på finansieringen af rabatten ved kun at

skulle betale 25 pct. af deres normale finansieringsandel af Storbritanniens rabat.

3/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

Reform af EU’s indtægter

Montigruppen har endnu ikke fremlagt konkrete forslag til en revision af EU’s

indtægter, men gruppens første rapport fra den 17. december 2014 anbefaler

reform

. I rapporten opstiller ekspertgruppen derfor en række centrale kriterier

for en fremtidig reform af EU’s indtægter. Reformen skal bl.a. give et system,

der er mere

retfærdigt, effektivt, stabilt, gennemsigtigt, enkelt, demokratisk

forankret og har tilstrækkeligt med midler.

Navnlig Europa-Parlamentet og Europa-Kommissionen har gjort sig til tals-

mænd for en reform, som kan give EU et mere uafhængigt indtægtssystem

Et ønske som også den nye ekspertrapport fra CEPS bakker op om. Det ven-

der vi tilbage til.

Europa-Parlamentet og Kommissionen finder det kritisabelt, at størstedelen af

EU’s indtægter i dag hentes i de nationale statskasser. Det får EU-landene til

at fokusere ensidigt på deres nettopositioner i EU’s budgetforhandlinger.

Kommissionen foreslår derfor, at nye indtægter opkræves direkte af EU uden

om de nationale budgetter. EU’s indtægter bør samtidig knyttes tæt sammen

med EU’s politikker og mål, så borgerne kan se, hvor midlerne kommer fra

Kommissionen og Parlamentet har i årenes løb stået fadder til en stribe for-

slag til sådanne nye EU-indtægter, som imidlertid har mødt modstand fra EU-

landene. De gennemgås nedenfor sammen med den nye CEPS-rapports

anbefalinger.

Forslag fra Kommissionen

Kommissionen har i årenes løb foreslået at revidere EU’s indtægtssystem i

flere omgange i forbindelse med vedtagelsen af EU’s flerårige finansielle

ramme.

Mere konkrete forslag fra Montigruppen ventes først fremlagt efter konferencen med de nationa-

le parlamenter i september.

Se bl.a. Schreyer-forslagene fra Kommissionen fra 2004 om ordningen for egne indtægter –

Kom(2004)501 og 505 eller Kommissionens meddelelse fra 2010 – KOM(2010)700 og Europa-

Parlamentets betænkning A6-0066/2007, som havde franskmanden Alain Lamassoure som

ordfører.

Ligesom det er tilfældet med told og landbrugsafgiften, som stammer direkte fra EU’s egne

politikker (toldunionen og landbrugspolitikken).

4/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

Det seneste forslag er fra 2010. Kommissionen opstiller her en liste med seks

mulige nye indtægter, som gradvist skal erstatte den momsbaserede indtægt

samt mindske den BNI-baserede indtægt

Afgift på finansielle transaktioner

Indtægterne fra auktioner på kvoter under emmissionskvotehandels-

systemet ETS

EU-afgift relateret til luftfart

EU-moms

EU-energiafgift

EU-selskabsskat

Kun to af disse ideer tager Kommissionen med i sit lovgivningsforslag i juni

2011 om EU’s flerårige budget for 2014-2020. Kommissionen foreslår her, at

EU fremover skal skaffe sine indtægter fra:

Afgift på finansielle transaktioner

EU-moms (på 1 pct. af alle varer og tjenesteydelser, som er underlagt

standardrater i alle EU-lande)

Ifølge Kommissionen vil disse to nye indtægter i 2020 tilsammen kunne tilve-

jebringe omkring 60 pct. af EU’s finansieringsbehov. Resten skal stadig hen-

tes ind gennem BNI-indtægten.

Kommissionens forslag bliver dog blankt afvist af EU-landene i Rådet i forbin-

delse med vedtagelsen af det flerårige budget for 2014-2020, som fastholder

det eksisterende indtægtssystem.

Tabel: Forslag fra Kommissionen til nye indtægter i perioden 1998-2010

1998

CO2-skat

2004

EU-afgift baseret på mo-

torbrændstof til vejtransport

Modificeret moms

EU-moms

Indtægter fra auktioner på kvoter

under emmissionskvotehandels-

systemet ETS

EU-selskabsskat

Skat på transport og tele-

kommunikationsydelser

Indkomstskat på renteind-

EU-energiafgift

EU-selskabsskat

EU-afgift relateret til luftfart

EU-moms

2010

Afgift på finansielle transaktioner

Se Kommissionens meddelelse fra 2010 – KOM(2010)700.

5/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

tægter

Skat på ECB-s indtægter fra

seigniorage

Forbrugsafgift på tobak,

alkohol og mineralolie

EU-selskabsskat

Forslag fra Europa-Parlamentet

Også Europa-Parlamentet er en varm tilhænger af at reformere EU’s ind-

tægtssystem. Parlamentet støtter derfor Kommissionens forslag fra 2011 om

indførelsen af nye EU-indtægter gennem en finansiel transaktionsskat og en

ny EU-moms

. Parlamentet har dog yderligere foreslået en lang række muli-

ge indtægtskilder for EU.

Navnlig i den såkaldte Lammassoure-betænkning fra 2007 skitserer Europa-

Parlamentet en bred vifte af forslag. Bl.a. foreslår Parlamentet punktafgifter på

motorbrændstof til transport og andre energiafgifter, punktafgifter på tobak og

alkohol samt skatter på selskabsoverskud.

Hertil kommer også en stribe

andre ideer, som bliver nævnt under Parlamentets drøftelser af sagen: skatter

på handel med værdipapirer og valuta, skatter på transport- og telekommuni-

kationsydelser, indkomstskat, kildeskat på renter, afgifter på finansielle trans-

aktioner, miljøafgifter, skat på opsparing, afgifter på valutatransaktioner, mv.

Endelig foreslår Parlamentet, at afskaffe alle EU-landenes rabatter.

Anbefalingerne fra CEPS

Anbefalingerne fra CEPS-rapporten bygger i betydeligt omfang på forslagene

fra Kommissionen og Europa-Parlamentet.

Navnlig foreslår CEPS at indføre fire nye finansieringskilder for EU:



en selskabsskat

en moms på varer og tjenesteydelser

en skat på udledninger af kuldioxid.

indtægterne fra EU’s kvotehandelssystem ETS.

Seiniorage er

den pengeudstedende myndigheds indtægt, der opstår pga. forskellen mellem de

udstedte mønter og sedlers pålydende værdi og deres produktionsomkostninger.

Europa-Parlamentet kræver dog, at EU-momsen skal opkræves centralt af EU og ikke gå via

EU-landenes statskasser Se bl.a. Podima-betænkningen og FTT og Dehaene-betænkningn om

en ny EU-moms. Fra 2012.

A6-0066/2007.

6/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

CEPS foreslår desuden på linje med Kommissionen og Parlamentet at fast-

holde BNI-indtægten for at kunne dække eventuelt manglende indtægter.

Men CEPS foreslår også som noget nyt, at EU indfører en slags variabel

geometri for EU-landenes bidrag til EU-budgettet. EU-landene skal f.eks.

kunne vælge at deltage i et forstærket samarbejde om en skat på finansielle

transaktioner, som kan gå helt eller delvist i EU’s kasse

. Hvis der er EU-

lande, som ikke ønsker at deltage i det forstærkede samarbejde, vil de i ste-

det skulle betale et ekstra bidrag til EU-budgettet gennem den BNI-baserede

indtægt.

CEPS foreslår ligesom Kommissionen og Parlamentet at afskaffe alle EU-

landenes rabatter på indbetalingerne til EU. Men CEPS fastholder, at det skal

være muligt at foretage korrektioner, hvis der er brug for at korrigere f.eks.

skævheder på konkrete politikområder, som giver anledning til bekymring hos

de største nettobidragsydere. F.eks. inden for landbrugspolitikken. Til gen-

gæld bør der ikke kunne foretages korrektioner i betalingerne til politikker,

som gavner alle EU-lande og dermed har europæisk merværdi. Det gælder

ifølge CEPS bl.a. EU’s politikker til fremme af konkurrenceevne, vækst og

beskæftigelse, sikkerhed og EU-borgerskab og udgifter til administration.

CEPS-eksperterne vurderer, at nøglen til reform af EU’s indtægter er en sam-

tidig gradvis reform af EU-budgettets udgiftsside, så de største nettobidrags-

ydere kan tilgodeses ad den vej i stedet for gennem rabatter.

CEPS finder det oplagt at se nærmere på EU’s landbrugspolitik og struktur-

fondene, som tilsammen udgør 75 pct. af EU’s udgifter. CEPS anbefaler, bl.a.

at man overvejer en BNI-baseret national medfinansiering af landbrugspolitik-

ken. Mere konkret foreslår CEPS, at EU-lande hvis BNI per capita ligger over

100 pct. af EU-gennemsnittet, selv skal betale al direkte støtte til deres land-

mænd. EU-lande hvis BNI ligger på mellem 80 og 100 pct. betaler selv 80 pct.

af den direkte støtte, mens lande hvis BNI ligger på mellem 75 og 90 pct. kun

skal betale 50 pct. Endelig er der fuld EU-finansiering til lande med et BNI på

under 75 pct. af EU-gennemsnittet. En sådan reform vil ifølge CEPS betyde,

at udgifterne til direkte betalinger inden for landbrugspolitikken vil falde fra 40

mia. euro til under 11 mia. euro.

Europa-Kommissionen foreslog i februar 2013 at indføre et forstærket samarbejde om en skat

på finansielle tranaktioner. 11 EU-lande stod bag anmodningen til Kommissionen om forslaget

til et forstærket samarbejde. Forhandlingerne mellem de 11 EU-lande er dog gået i stå siden

Estland i slutningen af 2015 besluttede at trække sig fra forhandlingerne.

7/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

Endelig bør EU-landene og Europa-Parlamentet foretage en gennemgribende

reform af EU-budgettet, så det bliver mere fleksibelt. Det skal bl.a. ske ved at

indføre en særlig fond på mindst 10 mia. euro, som hurtigt kan tages i brug til

finansieringen af uforudsete begivenheder såsom den verserende flygtninge-

krise. CEPS foreslår bl.a., at EU’s indtægter fra bøder kunne gå i en sådan

fond

, ligesom uforbrugte EU-midler skal overføres til det efterfølgende års

EU-budget i stedet for at tilbageføres til EU-landenes kasser.

Hvad sker der med Storbritanniens exit?

Det er svært at forudsige, hvad der præcist vil ske med finansieringen af EU’s

udgifter, når Storbritannien forlader EU. Det afhænger bl.a. af, hvilken tilknyt-

ning til EU, Storbritannien vil få i fremtiden, samt i hvilket omfang der sker en

tilpasning af EU’s udgiftsniveau med den britiske exit. Det bliver dog ikke helt

let at nå til enighed om at betale regningen efter Storbritannien, som med et

nettobidrag på 11 mia. euro om året er blandt de største nettobidragsydere til

EU’s budget. Samtidig må der forventes betydelig modstand mod at skære i

budgettet fra en række nettobidragsmodtagerlande og Europa-Parlamentet.

Men hvis man fastholder EU-budgettets størrelse og alle 27 EU-lande deles

om betalingen efter en BNI-nøgle, ville hver af de 27 EU-lande ifølge bereg-

ninger fra Deutsche Bank skulle betale 0,06 pct. af deres BNI

. Ifølge Deut-

sche Banks beregninger vil det sende den største ekstraregning til Tyskland

på 1.9 mia. euro efterfulgt af Frankrig (1,4 mia.) og Italien (1 mia.)

. Danmark

vil ifølge beregningerne få den tiendestørste ekstraregning målt i absolutte tal

med ca. 167 mio. euro.

For så vidt angår Danmarks betaling har vi foretaget beregninger på tre muli-

ge scenarier med udgangspunkt i Kommissionens forslag til EU-budgettet for

2017, hvor størstedelen af betalingerne til budgettet som sagt også beregnes

efter en BNI-nøgle

1. Hvis man fastholder det samme udgiftsniveau i EU-budgettet som i 2017

I 2015 fik EU 1,95 mia. euro ind fra bøder, som blev tilbagebetalt til EU-landene.

Publikationen fra Deutsche Bank kan findes her:

http://dbresearch.de/PROD/DBR_INTERNET_EN-

PROD/PROD0000000000419698/EU_budget%3A_Who%27s_to_pay_for_Brexit%3F.PDF

Deutsche Banks beregninger blev offentliggjort den 26. august 2016 og bygger på gennem-

snitstal for 2014 og 2015 fra Eurostat.

I beregningerne er den nye ordning for EU’s indtægter anvendt. Ordningen indeholder bl.a. den

danske budgetrabat på 130 mio. euro om året (brutto, i 2011-priser). Afgørelsen bag ordningen

blev vedtaget i 2014 i forbindelse med den flerårige budgetramme for perioden 2014-2020, men

den er endnu ikke ratificeret i alle medlemslandene og derfor ikke trådt i kraft endnu.

8/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

Hvis alle de ca. 18 mia. som ifølge Kommissionen

vil være Storbritanniens

bruttobidrag til EU-budgettet i 2017 skulle fordeles mellem de 27-EU-lande

efter samme model som betalingerne til 2017-budgettet, vil Danmark få et

ekstra budgetbidrag på ca. 356 mio. euro, hvilket svarer til en stigning på 13,9

pct.

2. Hvis man reducerer udgiftsniveauet i 2017 med de betalinger, som Storbri-

tannien modtager fra EU-budgettet

Hvis udgiftsniveauet i EU-budgettet sænkes med de ca. 7 mia. euro, som

Storbritannien årligt modtager

, skal de resterende 27 EU-lande ”kun” dække

et manglende budgetbidrag fra Storbritannien på 11 mia. euro. Det betyder for

Danmarks vedkommende et ekstra budgetbidrag på 198 mio., hvilket svarer til

en stigning i det danske budgetbidrag på 7,7 pct.

3 Hvis man reducerer udgiftsniveauet i 2017 med de betalinger, som Storbri-

tannien modtager fra EU-budgettet, men indregner et bidrag til EU-budgettet

fra Storbritannien efter de samme principper som det norske bidrag for delta-

gelse i en række EU-programmer?

Hvis Storbritannien efter sin udtræden fra EU får en tilknytning til EU som den

Norge har i dag gennem EØS-samarbejdet, vil Storbritannien bidrage til EU’s

budget med ca. 2,7 mia. euro for deltagelsen i bl.a. en række EU-programmer

med tilknytning til det indre marked. Samlet vil det betyde, at de resterende

EU-lande kun skal betale 8,3 mia. euro ekstra til EU’s budget. For Danmarks

vedkommende vil betyde et ekstra budgetbidrag på 137 mio. euro, hvilket

svarer til en stigning i det danske budgetbidrag på 5,3 pct.

Det er dog svært på nuværende tidspunkt at sige noget præcist om, hvilken

aftale og mulig tilknytning til EU’s budget, som Storbritannien vil få i forbindel-

se med de forestående udtrædelsesforhandlinger. Men når EU’s stærkest

fortaler for bevarelsen af rabatterne forlader EU vil det utvivlsomt give vind i

Storbritanniens bidrag er i Kommissionens budgetforslag for 2017 på ca. 18 mia. euro.

Storbritannien modtog ca. 7 mia. euro via EU-budgettet i 2014.

Norge, Island og Liechtenstein deltager via EØS-samarbejdet i en række af EU’s programmer.

Disse lande betaler for deltagelse i EU-programmer i forhold til en såkaldt proportionalitetsfak-

tor. Faktoren beregnes som det enkelte lands BNP-andel i forhold til hele EØS-områdets BNP

(de tre lande + de 28 EU-lande). Denne faktor ganges så på udgifterne til de enkelte EU-

programmer som landet ønsker at deltage i, hvormed man får landets bidrag til EU-budgettet.

Disse indtægter til EU-budgettet falder i kategorien ”andre indtægter”. Hvis man antager, at

Storbritannien deltager i de samme programmer som Norge i 2017, vil det betyde et budgetbi-

drag fra Storbritannien på ca. 2,7 mia. euro. En del af de 2,7 mia. euro vil dog komme retur til

Storbritannien via deltagelsen i EU-programmerne.

9/1

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 131: EU-note om EU's egne indtægter - baggrund til konference for nationale parlamenter, fra Folketingets EU-konsulent

sejlene til fortalerne for afskaffelsen af de rabatordninger, som EU’s største

nettobidragsydere, herunder Danmark, i dag nyder godt af.

Hvad skal der nu ske?

Hvis det lykkes for EU-landene at blive enige om en reform af EU’s indtægts-

system, vil den kunne vedtages i forbindelse med vedtagelsen af EU’s fleråri-

ge budget for perioden efter 2020. Det vil dog utvivlsomt først kræve et forslag

fra Europa-Kommissionen, som finder en løsning på de manglende betalinger

fra Storbritannien. Om det så vil ske, som foreslået af CEPS, ved at gå væk

fra en finansiering af EU, som bygger på bidrag fra EU-landene, er endnu alt

for tidligt at sige. Først skal Montigruppen udarbejde sine anbefalinger på

baggrund af CEPS-rapporten og det interparlamentariske møde den 7. sep-

tember.

CEPS anbefaler en pakkeløsning, hvor en reform af EU’s indtægter kombine-

res med en gradvis forbedring af udgiftssiden af budgettet, hvor midlerne i

højere grad går til politikker med europæisk merværdi, og hvor man samtidig

nøje overvejer, hvad der fremover skal finansieres af EU fra centralt hold, og

hvad der skal finansieres af EU-landene selv.

CEPS vurderer, at tidspunktet for reform er helt rigtigt nu, da EU’s midler i

stigende grad allerede går til projekter af europæisk merværdi. CEPS nævner

som eksempel Junckers Investeringsplan, som skal tiltrække op imod 315

mia. euro i nye private og offentlige investeringer.

En reform af EU’s indtægter bliver dog på ingen måde let. En endelig aftale

om nye indtægter til EU vil fortsat kræve tilslutning fra alle EU-lande og efter-

følgende national ratifikation. Men måske Storbritanniens beslutning om at

forlade EU kan være med til at skabe momentum i de tidligere så fastlåste

positioner.

Med venlig hilsen

Martin Jørgensen (3622)

Morten Knudsen (3695)

10/