Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 13
Offentligt
1567575_0001.png
Finansudvalget
Folketingets Økonomiske Konsulent
Til:
Dato:
Udvalgets medlemmer
13. november 2015
EU-Kommissionens og OECD’s økonomiske efterårsrapporter 2015
Sammenfatning
Både EU-Kommissionen og OECD har netop udgivet deres
økonomiske efterårsrapporter. Begge peger på, at den økonomiske
udvikling i Danmark er rimelig positiv med vækstrater på ca. 2 pct. i
alle årene 2015-2017. Ledigheden er faldene og beskæftigelsen i den
private sektor stiger.
Udviklingen i saldoen på de offentlige finanser er knap så
opmuntrende. Både EU og OECD forudser
underskud
af
størrelsesorden 2-3 pct. af BNP i perioden 2015-2017.
Det er også vigtigt at konstatere, at der er meget stor uenighed om
størrelsen af det
strukturelle underskud.
Hvor
Vismændene
har
beregnet en positiv strukturel saldo i hele perioden 2015-2017, har
EU-Kommissionen
beregnet en ret stor negativ saldo for perioden.
Regeringens
beregninger ligger midt imellem, men viser også en
negativ saldo.
1/4
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om EU-Kommissionens og OECD’s økonomiske efterårsrapporter 2015
1567575_0002.png
Ifølge EU-Kommissionens økonomiske efterårsrapport 2015 forsætter
opsvinget i dansk økonomi, hvor der har været en stigning i BNP de sidste 8
kvartaler. Det forventes, at
BNP
stiger med 1,6 pct. i 2015, og frem mod
2016-2017 vil det stige hhv. 2,0 pct. samt 1,8 pct.
Nøgletallene fremgår af Tabel 1 nedenfor.
Tabel 1. Nøgletal for dansk økonomi
1
2015
BNP
( %)
Privat forbrug
(%)
Offentligt forbrug
(%)
Bruttoinvesteringer
(%)
Eksport
(%)
Beskæftigelse
(%)
Ledighed
(% af samlede arbejdsstyrke)
Offentlige finanser
Saldo
(faktisk % af BNB)
Strukturelt
(% af BNP)
Bruttogæld
(% af BNP)
1,6
1,9
1,2
0,7
1,1
0,9
6,1
-3,3
-2,3
40,2
2016
2,0
2,0
0,3
3,7
4,4
1,0
5,8
-2,5
-1,4
39,3
2017
1,8
2,1
0,3
4,1
3,9
1,0
5,5
-1,7
-1,0
38,3
Over det seneste år har det
private forbrug
været en stærk drivkraft bag
væksten i BNP understøttet af stigninger i beskæftigelsen, lønstigninger og
lav inflation.
Investeringsvæksten
i 2015 vil være relativ svag, men over
tidsperioden for prognosen forventes det at investeringerne stiger meget (jf.
tabellen).
Arbejdsløshedsraten,
der har været faldende siden foråret 2012, er fladet ud
og har ligget lige over 6,0 pct. de sidste tre kvartaler. I takt med at økonomien
forbedres forventes det ifølge EU-Kommissionen, at den falder til omkring 5,5
pct. i 2017. Beskæftigelsen forventes at stige med 0,9 pct. i 2015 drevet af
den private sektor, og forventes at stige yderligere 1,0 pct. både i 2016 og
2017.
Danmarks
offentlige overskud
på 1,5 pct. af BNP i
2014
var det højeste
blandt alle EU lande. Det ekstra ordinære overskud skal ses i lyset af
fremrykningen af pensionsbeskatningen, og EU-Kommissionen forventer et
underskud på 3,3 pct. af BNP i 2015. Danmarks offentlige underskud
overstiger dermed midlertidigt EU’s underskudsgrænse på 3 pct.
1
http://ec.europa.eu/economy_finance/eu/forecasts/2015_autumn/dk_en.pdf
2/4
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om EU-Kommissionens og OECD’s økonomiske efterårsrapporter 2015
1567575_0003.png
Den
strukturelle saldo
viste på samme måde et overskud i 2014 på 0,6 pct.
af BNP, men forventes nu at vende til et underskud på 2,3 pct. i
2015.
Generelt forventer EU-Kommissionen, at Danmark har et strukturelt
underskud på saldoen i
2016
og
2017
på henholdsvis 1,4 pct. og 1,0 pct. af
BNP.
OECD’s efterårsrapport 2015
2
Ligesom EU-Kommissionens efterårsrapport er OECD også positiv overfor
den overordnede udvikling i dansk økonomi. Væksten bedømmes til ca. 2,0
pct. om året i perioden 2015-2017. OECD’s rapport forventer et højt
underskud på de
offentlige finanser
på ca. 2,8 pct. af BNP i alle årene 2015-
2017
OECD påpeger, som vismændene og tidligere OECD rapporter har gjort det,
at boligmarkedet er kunstigt højt. Særligt i København mener OECD, at det er
ved at overophede. Rapporten anbefaler en stigning i ejendomsskatterne.
De strukturelle underskud
Det kan være interessant at sammenligne de forskellige opgørelser af den
strukturelle saldo, der er udarbejdet for nylig af regeringen (Økonomisk
Redegørelse), Vismændene (Efterårsrapport 2015) og nu EU-Kommissionen.
Tallene ser således ud (Tabel 2)
Tabel 2: Opgørelse over strukturel saldo (pct. af BNP)
2014
Finansministeriet
EU
Vismændene
-0,9
0,6
0,6
2015
-0,9
-2,3
0,3
2016
-0,5
-1,4
0,2
2017
-
-1,0
0,3
Det ses, at der er meget store forskelle i opgørelserne.
Vismændene
har
således beregnet en
positiv
strukturel saldo for hele perioden 2014-2017.
EU-Kommissionens
beregninger viser derimod en ret stor negativ saldo for
alle årene 2015-2017.
2
http://www.oecd-
ilibrary.org/docserver/download/1215021e.pdf?expires=1447334943&id=id&accname=ocid1951
48&checksum=C5534CB4A4701764431E619E47D422FA
3/4
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 13: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om EU-Kommissionens og OECD’s økonomiske efterårsrapporter 2015
Finansministeriets
beregninger viser også en
negativ
saldo for 2015 og
2016, men dog således, at man overholder kravet til finanspagtens størrelse
på -0,5 pct. af BNP i 2015.
Der er både tale om forskellige metoder til beregning af den strukturelle saldo
og forskellige økonomiske vurderinger for de tre institutioner, og det giver de
meget forskellige tal.
Med venlig hilsen
Emil Broberg Andersen / Niels Hoffmeyer (3602)
4/4