Samlenotat vedrørende EU's budget for 2017
SEC(2016)280
1. Resume
6. juli 2016
Kommissionen har fremlagt forslag til EU's budget for 2017.
Kommissionens forslag til EU's 2017-budget indebærer et niveau for forpligtigelser på 157,7
mia. euro. Det foreslåede forpligtigelsesniveau svarer til 1,05 pct. af EU's BNI. I forhold til
2016-budgettet er der tale om en stigning på 1,7 pct. svarende til 2,6 mia. euro.
Betalingsbevillingerne er i Kommissionens forslag fastsat til 134,9 mia. euro. Det foreslåede
betalingsniveau svarer til 0,90 pct. af EU's BNI og ligger 9,6 mia. euro under betalingsloftet for
2017. I forhold til budgettet for 2016 er der tale om et fald i betalingsbevillingerne på 6,2 pct.,
svarende til 9,0 mia. euro.
Det er lagt til grund, at det danske EU-bidrag i 2017 vil blive ca. 20,3 mia. Der vil kunne
komme ændringer til vurderingen, når der er mere sikker viden om det endelige EU-budget for
2017.
2. Baggrund
Kommissionen fremlagde d. 30. juni 2016 sit forslag til EU's budget for 2017, der
skal behandles i henhold til budgetproceduren vedtaget med Lissabon-traktaten.
Hjemmelsgrundlaget er traktatens artikel 314 (beslutningsprocedure for budget-
tet).
Forslaget til EU’s budget for 2017 behandles af Rådet i løbet af juli. Europa-
Parlamentet forventes at behandle forslaget i efteråret 2016. Hvis der er uoverens-
stemmelse mellem Rådet og Europa-Parlamentet, indledes herefter en 21 dage
lang forligsprocedure med Kommissionen i rollen som mægler. Der stiles mod en
aftale om det endelige budget på ECOFIN-budget i november 2016.
Kommissionens forslag til EU’s budget for 2017 er fastlagt inden for rammerne af
forordningen om den flerårige finansielle ramme for 2014-2020 (MFF).
2.1 Forventet ikrafttrædelse af ordningen om EU’s egne indtægter
EU's budget i 2017 finansieres
som udgangspunkt
efter reglerne i den gamle ordning,
da den nye ordning endnu ikke er ratificeret i alle medlemsstater. Når den nye
ordning forventeligt træder i kraft i løbet af efteråret i år, vil det ske med tilbage-
virkende effekt. Det betyder, at de lande, der har betalt for meget i EU-bidrag
siden 2014 (fx Danmark), kompenseres for det, mens de lande, der har betalt for
lidt i EU-bidrag siden 2014, omvendt vil skulle betale flere penge. Der er taget
højde for dette i skønnene for det danske EU-bidrag.
3. Formål og indhold
Kommissionens forslag til EU's 2017-budget er opsummeret i tabel 1.