FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 114
Offentligt

30. juni 2016

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 12. juli 2016

1) Præsentation af revision af hvidvaskdirektivet

- Præsentation af Kommissionen og drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Justitsministeriet

2) Præsentation af det slovakiske formandskabsarbejdsprogram

- Præsentation af det slovakiske formandskab

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Skatteministeriet

3) Implementering af Bankunionen

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet

4) Det Europæiske Semester – vedtagelse af landeanbefalinger

- Vedtagelse

KOM(2016)321-348

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

5) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

- Rådsbeslutning /anbefalinger

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

6) Opfølgning på Det Europæiske Råd 28.-29. juni 2016

- Drøftelse

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

7) Investeringsplanens tredje søjle

- Drøftelse

KOM(2014)903

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

8) Forberedelse af G20 finansminister mødet i Chengdu 23.-24. juli 2016

- Godkendelse af fælles EU-holdning

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

9) Kommissionens og ECB’s konvergensrapporter 2016

- Drøftelse

KOM(2016)374

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Status for Basel-komitéens arbejde

- Status

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

11) Kommissionens meddelelse om gennemsigtighed og kampen mod skatteunddragelse og

skatteundgåelse i form af aggressiv skatteplanlægning m.v.

- Præsentation af Kommissionen

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Erhvervs- og Vækstministeriet og

Skatteministeriet

12) Makrofinansiel assistance til Jordan 2016-2017

- Tidlig forelæggelse

KOM(2016)431

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 2:

Præsentation af det slovakiske formandskabsar-

bejdsprogram

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

Slovakiet varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab

ventes på ECOFIN 12. juli 2016 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. finan-

sielle sager, skattesager, ØMU og EU’s investeringsplan.

2. Baggrund

Slovakiet har EU-formandskabet i 2. halvår af 2016. Det slovakiske formandskab

ventes at præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN 12. juli 2016. Præsentationen

ventes efterfulgt af en drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og prioriteter.

3. Formål og indhold

Det slovakiske formandskab for ECOFIN ventes at prioritere en række økonomi-

ske, finansielle og skattemæssige sager, herunder sager i forlængelse af arbejdet

under de foregående formandskaber. Der henvises til bilag 1 for en oversigt over

aktuelt verserende sager i ECOFIN. Det ventes også, at ECOFIN under slovakisk

formandskab vil drøfte konsekvenserne af den britiske folkeafstemning 23. juni

2016 om Storbritanniens medlemskab af EU.

Formandskabet ventes bl.a. at prioritere arbejdet med en styrkelse af

Den Økonomi-

ske og Monetære Union

(ØMU) i forlængelse af ØMU-rapporten fra juni 2015.

Formandskabet ventes også at prioritere det videre arbejde med

Den Europæiske

Investeringsplan,

herunder investeringsfonden (EFSI).

På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere

kapitalmarkeds-

unionen.

Der ventes i den forbindelse fokus på revisionen af

prospektreglerne (pro-

spektforordningen)

og forordningen om

pengemarkedsfonde,

som begge nu skal for-

handles med Europa-Parlamentet. Formandskabet ventes også at fortsætte arbej-

det med

sekuritiseringsforslagene

bankstrukturreformen,

som ligeledes nu skal for-

handles med Europa-Parlamentet. Desuden ventes prioriteret revision af forord-

ningen om

europæiske venturekapitalfonde

(EuVECA), hvor Kommissionen ventes at

fremlægge forslag over sommeren.

Formandskabet ventes at prioritere arbejde med

styrkelse af bankunionen,

herunder

drøftelserne om

den fælles indskydergarantiordning i bankunionen (EDIS)

og arbejdet

med

risikoreduktion,

dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i den finansielle sektor.

Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med

bekæmpelse af terrorfi-

nansiering,

herunder forslaget om revision af hvidvaskdirektivet, som ventes frem-

sat 5. juli 2016.

På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere

kampen mod skatteundgåelse

på

selskabsområdet, herunder de udeståender, der er tilbage efter enighed om anti-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

skatteundgåelsesdirektivet på ECOFIN 17. juni. Herudover ventes formandskabet

bl.a. at prioritere et kommende revideret forslag om

en fælles konsolideret selskabsskat-

tebase (CCCTB).

På momsområdet ventes formandskabet at lægge vægt på arbejdet

med

Kommissionens kommende forslag om moms og e-handel

samt

Kommissionens momshand-

lingsplan og kampen mod momssvig,

jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25. maj 2016.

Arbejdet med en afgift på finansielle transaktioner (FTT) ventes også fortsat af de

10 deltagerlande undervejs i det slovakiske formandskab. Slovakiet deltager selv i

det forstærkede samarbejde om en FTT.

ECOFIN ventes også under slovakisk formandskab at drøfte

klimafinansiering.

Endeligt ventes formandskabet at prioritere aftalen om

EU’s budget for 2017.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-

mæssige konsekvenser for Danmark.

7. Økonomiske konsekvenser

Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-

økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på

ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår af 2016 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,

samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu

ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det slovakiske formandskabs

arbejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 2. halvår 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ventes at kunne støtte det slovakiske formandskabs arbejdsprogram

og prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete

sager i takt med at de bliver aktuelle.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager

Økonomisk-politiske sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det Europæiske Seme-

ster

Formålet med det Europæiske Semester er at styrke koordinati-

on og drøftelsen af EU-landenes prioriteter for den økonomi-

ske politik forud for vedtagelsen af nationale finanslove o.l.

Det Europæiske Semester 2017 ventes indledt under slovakisk

formandskab med Kommissionens årlige vækstundersøgelse

2017 i november 2016 som basis for horisontale drøftelser af de

økonomiske udfordringer frem til det årlige økonomiske top-

møde på DER i foråret 2017.

Kommissionen ventes ligeledes i november 2016 som led i ma-

kroubalanceproceduren at offentliggøre den såkaldte varslings-

rapport (’Alert Mechanism Report’), som skal vurdere udviklin-

gen i en række makroøkonomiske og finansielle indikatorer i

landene og identificere lande, som har ubalancer eller er i fare

for at opbygge ubalancer. Endvidere ventes Kommissionen at

offentligøre udkast til økonomisk-politiske anbefalinger til eu-

roområdet som helhed i november 2016 som input til eurolan-

denes reform- og stabilitetsprogrammer i 2017.

Styrkelse af det økono-

miske samarbejde i EU

(styrkelse af ØMU’en)

Det Europæiske Råd (DER) har i de senere år løbende haft

drøftelser af yderligere styrkelser af ØMU’en. Det aktuelle om-

drejningspunkt er ØMU-rapporten fra 22. juni 2015, udarbejdet

af Kommissionsformanden i samarbejde med formændene for

hhv. eurogruppen, DER/euro-topmødet og ECB, og under

inddragelse af formanden for Europaparlamentet.

I en første fase fra 1. juli 2015 til 30. juni 2017 lægger rapporten

op til styrkelser på basis af eksisterende instrumenter og trakta-

ter. Kommissionen offentliggjorde 21. oktober 2015 en pakke

med konkrete forslag vedr. første fase. Disse omfatter bl.a. for-

slag om nationale konkurrenceevneråd (nu kaldet produktivi-

tetsråd), som landene nåede til enighed om en anbefaling om på

ECOFIN 17. juni 2016.

I anden fase, der skal være færdig senest i 2025, lægger rappor-

ten op til mere vidtgående tiltag. Her sigtes bl.a. til et fælles

budget for euroområdet som konjunkturstabiliseringsmekanis-

me. Kommissionen ventes i løbet af 2016 at gennemføre en

høring om de langsigtede forslag og at nedsætte en ekspert-

gruppe, der skal arbejde videre hermed.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes efterlevelse

af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder landenes henstillinger.

litets- og Vækstpagten

Seks EU-lande (Portugal, Kroatien, Grækenland, Spanien, UK

og Frankrig) har fortsat henstillinger under EU’s procedure for

uforholdsmæssigt store underskud med frister i 2015-2017.

ECOFIN ventes i december 2016, efter offentliggørelsen af

eurolandenes budgetplaner for 2017 og Kommissionens efter-

årsprognose med skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-

landene i 2016-2018, at vurdere landenes foreløbige implemen-

tering af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give an-

ledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis betingel-

serne er opfyldt, eller om optrapning af proceduren, hvis lande-

nes indsats vurderes mangelfuld. Afslutninger af igangværende

henstillinger sker derimod typisk i 1. halvdel af året.

Der kan desuden blive tildelt nye henstillinger til lande, som

ikke i forvejen har en henstilling, men som vurderes at overtræ-

de Stabilitets- og Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.

Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kommissio-

nen løbende, om de lande, som ikke har henstillinger, lever op

til de

forebyggende regler

i Stabilitets- og Vækstpagten. Ifølge disse

regler skal landene overholde deres mellemfristede mål for den

strukturelle balance på de offentlige finanser (MTO) eller sikre

en vis tilpasning imod MTO.

En investeringsplan for

Europa

Rådet og Europa-Parlamentet vedtog i juni 2015 en forordning

om etablering af en europæisk investeringsfond EFSI, som skal

mobilisere op til 315 mia. euro i nye investeringer i 2015-17 på

grundlag af garantier fra EU-budgettet på 16 mia. euro og fra

Den Europæiske Investeringsbank (EIB) på 5 mia. euro. Fon-

den er et led i en samlet investeringsplan som også sætter fokus

på at fjerne barrierer og skabe bedre rammevilkår for investe-

ringer (den såkaldte ”tredje søjle” i planen). Kommissionen

fremlagde 1. juni 2016 en status for EFSI, som nu har været

virksom i knap ét år, med den konklusion, at EFSI er på sporet

og indtil videre har skabt investeringer for 100 mia. euro.

Kommissionen anbefaler på den baggrund bl.a., at EFSI styrkes

og den nuværende investeringsperioden fra 2015 til 2018 for-

længes. Kommissionen ventes at fremsætte konkret forslag her-

om senere i år, som derefter vil skulle behandles af Rådet og

Europa-Parlamentet. Forhandlinger om forslaget vil muligvis

blive indledt under det slovakiske formandskab.

Kommissionen påbegyndte i den første del af 2015 en vurde-

ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1) (om at

indskrive en strukturel budgetbalanceregel i national lov) i de

lande, som er bundet af pagten (herunder Danmark). Landene

Kommissionens vurde-

ring af landenes imple-

mentering af finanspag-

ten i national lov.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

er juridisk forpligtet til at sikre fuld implementering af artikel

3(1) senest 1. januar 2014. Mangelfuld implementering kan

straffes med en bøde på op til 0,1 pct. af BNP. Danmark har

implementeret artikel 3(1) i national lov, bl.a. ved at indføre

budgetloven.

Kommissionen ventes at fremlægge sin vurdering af landenes

implementering i efteråret 2016, og sagen ventes derefter disku-

teret i ECOFIN.

Klimafinansiering

Det slovakiske formandskab vil sætte klimafinansiering på

ECOFIN’s dagsorden i løbet af efteråret mhp. at forberede

EU’s position og prioriteter vedrørende klimafinansiering forud

for klimakonferencen COP22, som afholdes i november 2016 i

Marrakech. Parisaftalen fra december 2015 bekræftede de ud-

viklede landes mål om at mobilisere 100 mia. USD årligt fra

2020 fra en række forskellige kilder til udviklingslandenes re-

duktion af drivhusgasudledning og tilpasning til klimaforan-

dringer. Derudover viderefører aftalen målet om 100 mia. USD

i klimafinansiering frem til 2025.

Sager vedr. EU-budgettet

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

EU’s budget for 2017

På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 30. juni om

EU’s 2017-budget indledes der under slovakisk formandskab

forhandlinger mellem Rådet og Europa-Parlamentet. Der stiles

mod en aftale på Budget-ECOFIN 16. november.

Aftalen om EU’s flerårige finansielle ramme (MFF) for 2014-

2020 fastlægger de overordnede udgiftslofter for EU’s budget. I

henhold til MFF-aftalen skal Kommissionen fremsætte et for-

slag til en midtvejsevaluering af aftalen senest ved udgangen af

2016. Det forventes, at Kommissionen fremsætter forslag til

revision af MFF-aftalen i 3. kvartal af 2016.

Omfang og indhold af Kommissionens forslag er endnu uvist.

Afrapportering fra Mon- Som del af aftalen om EU's flerårige finansielle ramme (MFF)

ti-gruppen om egne ind- for 2014-2020 blev der oprettet en højniveaugruppe for EU’s

tægter

egne indtægter efter krav fra Europa-Parlamentet. Højniveau-

gruppen har som formål at komme med forslag til forbedringer

af EU's nuværende indtægtssystem.

Højniveaugruppens formand, Mario Monti, forventes at præ-

sentere gruppens endelige anbefalinger på ECOFIN inden ud-

gangen af 2016. Det er herefter op til Kommissionen at træffe

beslutning om evt. fremsættelse af opfølgende forslag til æn-

dringer af det nuværende indtægtssystem.

Midtvejsevaluering af

EU’s flerårige finansielle

rammer for perioden

2014-2020

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Revision af finansfor-

ordningen

Kommissionen ventes at fremsætte forslag til revision af finans-

forordningen, der indeholder de principper og regler, der styrer

gennemførelsen af Unionens budget. Kommissionen forventes

at fremsætte forslag i andet halvår af 2016.

Omfanget og indholdet af Kommissionens forslag er endnu

uvist.

Decharge for EU-

budgettet 2015

Revisionsretten ventes i december 2016 at præsentere sin års-

rapport om implementeringen af EU-budgettet i 2015.

Rapporten

danner

efterfølgende

grundlag

for dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet, efter hen-

stilling fra Rådet, meddeler Kommissionen decharge for bud-

getgennemførelsen.

Finansielle sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Det styrkede banksa-

marbejde (bankunion)

Bankunionen består af det fælles tilsyn (Single Supervisory Me-

chanism – SSM) og en fælles afviklingsmekanisme (Single Reso-

lution Mechanism – SRM), der i udgangspunktet gælder for

eurolandene med mulighed for deltagelse af ikke-eurolande.

SSM trådte i kraft i november 2014. SRM er trådt fuldt i kraft

fra 2016.

EU-landene drøfter aktuelt en styrkelse af bankunionen. Kom-

missionen har stillet forslag om en fælles indskydergaranti (Eu-

ropean Deposit Insurance Scheme – EDIS), jf. nedenfor, der

ifølge Kommissionen skal udgøre den tredje søjle i samarbejdet.

Kommissionen har i den sammenhæng foreslået, at der skal

arbejdes på flere konkrete tiltag til yderligere at reducere risici i

den finansielle sektor, fx revision af kapitalkravene jf. nedenfor.

EU-landene har derudover aftalt, at der senest i 2024 skal etab-

leres en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige

offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Single Reso-

lution Fund – SRF), der omfatter landene i bankunionen.

ECOFIN 17. juni 2016 vedtog rådskonklusioner med en køre-

plan (”road-map”) for arbejdet med styrkelsen af bankunionen.

EU-landene ventes til efteråret at begynde teknisk arbejde angå-

ende udformningen af den permanente bagstopper for SRF.

Det slovakiske formandskab ventes at have som en høj prioritet

at arbejde videre med styrkelse af bankunionen.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Fælles indskydergaranti-

ordning i bankunionen

(EDIS)

Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag om en

fælles indskydergarantiordning (European Deposit Insurance

Scheme – EDIS) for landene i bankunionen, herunder en fælles

indskydergarantifond (Deposit Insurance Fund – DIF). EDIS-

forslaget er formelt en ændring af SRM-forordningen. EDIS

skal omfatte de lande, som deltager i bankunionen, herunder

eventuelle deltagende ikke-eurolande. EDIS foreslås etableret i

tre faser i perioden 2017-2024 med stigende grad af fælles fi-

nansiering fra de deltagende lande.

EDIS kan reducere det negative samspil mellem banker og sta-

ter, som sås under krisen, hvor skrøbelige banksystemer og

svage offentlige finanser påvirkede hinanden negativt.

Forhandlingerne i Rådet ventes fortsat (men næppe afsluttet)

under slovakisk formandskab. Det er på ECOFIN 17. juni 2016

besluttet, at EU-landene fortsætter det tekniske arbejde med

EDIS og indleder de politiske drøftelser, når der er gjort yderli-

gere fremskridt med risikoreduktion. EU-landene ventes at be-

nytte en mellemstatslig aftale til etableringen af dele af EDIS-

forslaget, fx den fælles indskydergarantifond (DIF).

Revision af kapitalkravs- Bl.a. som led i færdiggørelsen af bankunionen og som følge af

reglerne (CRR/CRD IV) globale forpligtelser ventes under slovakisk formandskab drøf-

tet en revision af kapitalkravsreglerne for kreditinstitutter

(CRR/CRD IV). Indholdet forventes bl.a. at omfatte en reduk-

tion i antallet af eksisterende nationale valgmuligheder og dis-

kretioner i CRR/CRD IV for at sikre større harmonisering af

reglerne og deres anvendelse. Forslaget ventes også at imple-

mentere forskellige standarder fra Basel-komitéen og Financial

Stability Board (FSB – finansielt forum for G20-lande) i EU-

lovgivningen. Det gælder bl.a. gearingskrav (krav om kapital ift.

ikke-vægtede aktiver), krav om stabil finansiering (NSFR) samt

krav om nedskrivningsegnede passiver (TLAC og sammenhæng

med det lignende EU-krav MREL).

Kommissionen ventes at fremsætte et forslag ultimo 2016, og

det slovakiske formandskab i givet fald at indlede behandlingen.

Bankstruktur-

forordningen

Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning på

Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november 2012. Målet

med forslaget er at reducere de systemiske risici, der følger af de

stadig større og mere komplekse forbundne enheder i den fi-

nansielle sektor, navnlig kreditinstitutterne. Forslaget omfatter

de største kreditinstitutter i EU.

Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at kredit-

institutters værdipapirhandel mv. uden sammenhæng til kunde-

aktivitet (såkaldt ”egenhandel”) skal afgrænset til separate han-

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

delsenheder i institutterne. Også andre typer handelsaktiviteter

skal kunne adskilles fra de omfattede institutters kernebankfor-

retning (som må tage imod indskud mv.) til en separat handels-

enhed afhængigt af tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.

Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og Rådet

påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdiggjort sin be-

handling af forslaget. Det er muligt, det vil ske under slovakisk

formandskab. Forhandlingerne i Europa-Parlamentet har så

vidt vides ikke bevæget sig siden efteråret 2015.

Kapitalmarkedsunionen

Som et centralt led i dagsordenen om at skabe vækst og beskæf-

tigelse i EU er der enighed om at etablere en såkaldt ”kapital-

markedsunion”, som skal omfatte alle 28 EU-lande. Formålet er

at styrke kapitalmarkederne i EU for at fremme investeringer

for særligt små og mellemstore virksomheder (SMV’er), tiltræk-

ke flere investeringer til EU, og gøre det finansielle system mere

stabilt ved at åbne op for flere kilder til finansiering end bankfi-

nansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med en række

delforslag, der vil blive fremsat og behandlet over de kommen-

de år, hvoraf konkrete lovforslag skal behandles efter den ordi-

nære EU-beslutningsprocedure. Projektet omfatter også gen-

nemførelsen af en række høringer.

Kommissionen har som en del af kapitalmarkedsunionen frem-

sat et forslag til at forbedre markedet for sekuritiseringer af høj

kvalitet samt et forslag til revision af det eksisterende prospekt-

direktiv. Der er redegjort for status for disse forslag nedenfor.

Kommissionen forventes desuden i løbet af sommeren 2016 at

fremsætte forslag om revision af forordningen om europæiske

venturekapitalfonde (EuVECA) og forordningen om europæi-

ske sociale iværksætterfonde (EuSEF).

Kommissionen ventes derudover senere i år at fremsætte for-

slag om minimumsharmonisering af insolvensretten, jf. ovenfor

om den fælles indskydergarantiordning.

ECOFIN forventes i 2. halvår 2016 at drøfte kapitalmarkeds-

unionen både overordnet og med afsæt i de konkrete initiativer.

Prospektforordningen

Kommissionen fremsatte 30. november 2015 forslag til en pro-

spektforordning, der skal afløse det gældende prospektdirektiv

fra 2003. Forslaget er en del af arbejdet med kapitalmarkeds-

unionen og skal gøre det nemmere at rejse kapital på kapital-

markederne i Europa.

Et prospekt indeholder oplysninger om en virksomhed, når

værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel

på et reguleret marked. Forslaget sigter på at gøre det mindre

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

byrdefyldt for bl.a. SMV’er at udstede værdipapirer, at udarbej-

de prospekter og undtage flere udstedelser af værdipapirer fra

prospektpligt, men samtidig bevare et højt informationsniveau

til investorerne.

Der blev opnået enighed i Rådet under det nederlandske for-

mandskab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt

under det slovakiske formandskab.

Sekuritiseringsforslagene Kommissionen fremsatte 30. september 2015 forslag om sim-

ple, gennemsigtige og standardiserede sekuritiseringer (”STS-

sekuritiseringer”). Formålet er at understøtte udviklingen af et

sekuritiseringsmarked af høj kvalitet, som bidrager til finansie-

ringen af virksomheder og dermed vækst og jobskabelse.

En sekuritisering indebærer, at en udlåner, typisk et kreditinsti-

tut, udsteder værdipapirer såsom obligationer baseret på en

pulje af aktiver, fx en stor mængde udlån til små og mellemstore

virksomheder (SMV’er), så risikoen knyttet til disse udlån spre-

des og flyttes fra kreditinstituttet til investorerne.

Kommissionen har samtidig fremlagt forslag til ændring af kapi-

talkravet for kreditinstitutter ved udstedelse og investering i

STS-sekuritiseringer, så STS-sekuritiseringer kan udløse lavere

kapitalkrav. Hensigten er, at det lavere kapitalkrav skal afspejle

den lavere risiko ved STS-sekuritiseringer.

Rådet enedes om sagen under Luxembourgs formandskab i 2.

halvår 2015. Europa-Parlamentet har endnu ikke fastlagt sin

holdning, og forhandlingerne med Parlamentet påbegyndes

muligvis først under maltesisk formandskab i 1.halvår af 2017.

Regulering af penge-

markedsfonde

Forslaget blev fremsat i september 2013 som led i Kommissio-

nens arbejde med den såkaldte skyggebanksektor (dvs. kredit-

formidling uden for det almindelige banksystem). Forslaget har

til formål at skærpe produkt- og likviditetsreguleringen af pen-

gemarkedsfonde og dermed adressere systemiske finansielle

risici, som sådanne fonde kan give anledning til. Pengemarkeds-

fonde tager imod investeringer af indskudslignende karakter

mhp. investering i ofte meget sikre, likvide og korte gældsin-

strumenter. Indskud i pengemarkedsfonde er modsat indestå-

ende i almindelige banker normalt ikke omfattet af nogen form

for garanti. Regelsættet i forslaget supplerer direktivet vedrø-

rende investeringsinstitutter (UCITS V) og direktivet om forval-

tere af alternative investeringsfonde (AIFMD).

Der blev opnået enighed i Rådet under nederlandsk formand-

skab i 1. halvår 2016. Trilogforhandlingerne ventes indledt un-

der det slovakiske formandskab.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bekæmpelse af terrorfi- Rådet drøftede ultimo 2015 som følge af terrorangrebene i Paris

nansiering og revision af yderligere initiativer på området for bekæmpelse af terrorfinan-

direktivet om hvidvask siering. Kommissionens fremlagde 2. februar 2016 en hand-

lingsplan for arbejdet med bekæmpelse af terrorfinansiering.

Der må forventes løbende status for arbejdet på ECOFIN.

Kommissionen annoncerede samtidig, at man vil fremsætte

revision af 4. hvidvaskdirektiv i juli 2016. Kommissionen har

indtil videre tilkendegivet, at forslaget vil afspejle tiltagene i

handlingsplanen af 2. februar samt opfølgning på sagen om de

såkaldte ”Panama-papers”, og Tysklands, Storbritanniens,

Frankrigs, Italiens og Spaniens fælles erklæring om informati-

onsudveksling ang. ejerskab af selskaber m.v. Forslaget ventes

drøftet i Rådet under slovakisk formandskab.

Skatte- og afgiftssager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

Selskabsbeskatning

Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 forslag om en fælles

konsolideret selskabsskattebase (Common Consolidated Corpo-

rate Tax Base (CCCTB)).

Forslaget omfatter selskaber, som har aktivitet i flere EU-lande,

og betyder, at koncerner (eller grupper af selskaber)

kan vælge

opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-

regler. Indkomsten fordeles til beskatning mellem de berørte

lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land beskatter den del af

selskabets indkomst, som henføres til det pågældende land, med

sine egne selskabsskattesatser. Det er således kun metoden til

beregning af skattepligtig indkomst (skattebasen), der er fælles.

Der har reelt ikke siden fremsættelsen af forslaget været frem-

skridt i forhandlingerne om CCCTB-forslaget.

Kommissionen har i sin handlingsplan om fair og effektiv sel-

skabsbeskatning fra juni 2015 lagt op til, at CCCTB-forslaget fra

2011 vil blive trukket tilbage. Kommissionen har tilkendegivet,

at planen nu vil være inden udgangen af 2016 at fremsætte et

nyt forslag til en fælles selskabsbase (Common Corporate Tax

base, CCTB), som i første omgang alene vil være koncentreret

om fastlæggelse af selskabsskattebasen, således at opgørelse af

en konsolideret skattebase på koncernniveau bliver et trin to.

På den baggrund forventes det, at der vil være en indledende

drøftelse heraf under det slovakiske formandskab i 2. halvår

2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Forslag om hybrid mis-

match i forhold til tred-

jelande

Kommissionen ventes inden udgangen af 2016 at fremlægge et

direktivforslag vedr. såkaldte hybride mismatch i forhold til

tredjelande, dvs. regulering af de situationer hvor et EU-land og

et tredjeland skattemæssigt vurderer selskabsenheder eller fi-

nansielle instrumenter forskelligt. Forslaget vil være et supple-

ment til skatteundgåelsesdirektivet, der bl.a. indeholder regule-

ring af hybride mismatch mellem to EU-lande, men ikke i for-

hold til tredjelande.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Forslag om bedre proce-

durer til bilæggelse af

dobbeltbeskatningstvi-

ster

Kommissionen fremlagde i juni 2015 en handlingsplan for en

mere fair og effektiv selskabsbeskatning. Der bebudes heri bl.a.

tiltag, som kan bidrage til at forbedre procedurerne for tvistbi-

læggelse mellem EU-lande, der vedrører en dobbeltbeskatning.

I overvejelserne vil bl.a. indgå omfang og status for EU’s vold-

giftskonvention, i dag alene omhandler tvister om transfer pri-

cing spørgsmål. Kommissionen har tilkendegivet, at hensigten

er at fremlægge et forslag i løbet af sommeren 2016. Det er

uvist i hvilket omfang forslaget vil indebære lovgivningstiltag.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Revision af

rente/royaltydirektivet

Kommissionen fremsatte 11. november 2011 et forslag til æn-

dring af rente/royalty-direktivet fra 2003. Direktivet indeholder

regler om, at et EU-land ikke må beskatte renter og royalties,

der betales af et selskab i det pågældende land til et associeret

selskab i et andet EU-land, så man undgår dobbeltbeskatning.

Kommissionen foreslår, at et EU-lands pligt til at undlade kil-

debeskatning af renter og royalties fremover betinges af, at det

selskab, der modtager betalingen i et andet EU-land, er omfattet

af beskatning af betalingen i dette land. Kommissionen foreslår

desuden at ændre definitionen af, hvornår et betalende selskab

og et modtagende selskab er associeret, så den nuværende be-

tingelse om direkte ejerskab på mindst 25 pct. ændres til direkte

eller indirekte ejerskab på mindst 10 pct., således at flere tilfælde

vil være omfattet af direktivets regler. Herudover drøftes ind-

sættelsen af en bestemmelse om bekæmpelse af misbrug i form

af en obligatorisk minimumsbestemmelse (omgåelsesklausul).

Nogle EU-lande ser behov for at undersøge muligheden for at

indføre en bestemmelse om reel minimumsbeskatning som

betingelse for at det pågældende land skal undlade beskatning,

mens andre EU-lande omvendt ikke mener, at der skal indgå et

kriterium om reel minimumsbeskatning. Sagen ventes behandlet

i ECOFIN i 2. halvår 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Afgift på finansielle

transaktioner (FTT)

På ECOFIN i juni 2012 blev det konstateret, at der ikke kunne

opnås den nødvendige (enstemmige) tilslutning til Kommissi-

ons forslag fra 2011 om en afgift på finansielle transaktioner,

FTT. Kommissionen fremsatte den 14. februar 2013 forslag til

forstærket samarbejde om en fælles ordning for beskatning af

finansielle transaktioner. Forslaget skal indføre en harmoniseret

afgift på finansielle transaktioner blandt de EU-lande, der delta-

ger i det forstærkede samarbejde.

Politiske og tekniske drøftelser om det forstærkede samarbejde

pågår. De ikke-deltagende lande, herunder Danmark, deltager i

de tekniske og politiske drøftelser af forslaget til FTT som led i

det forstærkede samarbejde sammen med de deltagende lande,

men ikke-deltagende lande har ikke stemmeret.

Der er senest givet en status for sagen på ECOFIN 17. juni

2016. Det er fortsat uklart, hvilken form for FTT der evt. vil

kunne opnås endelig enighed om. Sagen vil muligvis blive be-

handlet på ECOFIN i 2. halvår 2016.

Forslag om moms og e-

handel

Kommissionen forventes at fremsætte et direktivforslag om

moms og e-handel inden udgangen af 2016. Forslaget indgår i

strategien for det digitale indre marked samt i Kommissionens

momshandlingsplan, som blev offentliggjort i april 2016.

Forslaget ventes overordnet set at indeholde initiativer vedrø-

rende grænseoverskridende handel med varer, herunder tiltag

der bidrager til, at det bliver administrativt lettere for virksom-

heder at handle på tværs af EU-landenes grænser.

Det ventes, at der vil være en indledende drøftelse heraf under

det slovakiske formandskab i 2. halvår 2016.

Adfærdskodeks for er-

hvervs-beskatning.

Mellemstatslig aftale af

1. december 1997.

Arbejdet med adfærdskodeksen, der skal bidrage til at forhindre

skadelig skattekonkurrence inden for selskabsbeskatningen,

varetages af EU’s adfærdskodeksgruppe, der løbende påser, at

EU-landene ophæver eller ændrer de ordninger, som er i strid

med kodeksen (”rollback”), og at landene ikke indfører nye

ordninger i strid med kodeksen (”standstill”). Gruppen arbejder

også med anti-misbrug, gennemsigtighed og informationsud-

veksling i sager om interne transaktioner mellem koncernfor-

bundne selskaber (såkaldt ”transfer pricing”), administrativ

praksis og forholdet til tredjelande. Der pågår en drøftelse om

adfærdskodeksgruppens mandat og arbejdsmetoder

ECOFIN ventes at behandle adfærdskodeksgruppens rapport

om gruppens arbejde under det slovakiske formandskab.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Statusrapport om be-

skatningsspørsmål be-

handlet i formandskabs-

perioden samt strukture-

ret dialog om skattepoli-

tikken under Konkur-

renceevnepagten (Euro-

pluspagten)

Ved afslutningen af det slovakiske formandskab, vil der blive

udarbejdet en rapport om de forskellige beskatningsspørgsmål,

der er arbejdet med i formandskabsperioden.

Samtidig vil det blive afgivet en rapport om den såkaldt struktu-

rerede dialog om skattepolitik inden for rammerne af Konkur-

renceevnepagten (”Europluspagten”), særligt med henblik på at

udveksle bedste praksis, undgå skadelig praksis og fremme for-

slag til at bekæmpe svig og skatteunddragelse.

Det ventes, at ECOFIN vil vedtage rapporter herom til Det

Europæiske Råd i december.

Andre sager

Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status

IMF/G20-møder

ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-holdninger til

og følge op på IMF- og G20-møder, særligt IMF’s årsmøde 7.-

9. oktober 2016 og G20-møderne for økonomi- og finansmini-

stre samt centralbankchefer 23.-24. juli og 6. oktober 2016.

Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle governance-

spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status for forpligtel-

serne om at reducere de udviklede europæiske landes repræsen-

tation i IMF til fordel for udviklings- og vækstøkonomier.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 4:

Vedtagelse af landeanbefalinger

KOM(2016) 321-348

1. Resume

Det Europæiske Råd (DER) godkendte 28.-29. juni 2016 EU’s landeanbefalinger for 2016

efter enighed herom på ECOFIN 17. juni 2016. ECOFIN’s stillingtagen og DER’s godken-

delse af landespecifikke anbefalinger om finanspolitik til Spanien og Portugal er dog udskudt, så

anbefalingerne kan afspejle Kommissionens forslag og Rådets stillingtagen til håndteringen af de

to landes henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten. På ECOFIN 12. juli 2016 vil Rå-

det formelt vedtage landeanbefalingerne for alle landene for 2016.

2. Baggrund

ECOFIN opnåede 17. juni 2016 enighed om udtalelser og landeanbefalinger vedr.

økonomisk politik, makroøkonomiske ubalancer mv. på baggrund af Kommissio-

nens udkast af 18. maj 2016. Der var generel støtte til anbefalingerne blandt lan-

dene. DER godkendte landeanbefalingerne 28.-29. juni 2016 mhp. formel vedta-

gelse på ECOFIN 12. juli, hvilket afslutter det europæiske semester 2016.

Kommissionen fremlagde som led i pakken med landeanbefalinger udkast til fi-

nanspolitiske landeanbefalinger til Spanien og Portugal, med en tekst som angiver,

at deres respektive frister for efterlevelse af deres henstillinger udskydes med ét år.

Kommissionen har dog endnu ikke fremlagt konkrete forslag under Traktatens

artikel 126 (om proceduren for uforholdsmæssigt store underskud), og Rådet har

således heller ikke taget stilling til håndteringen af sagerne om de to lande inden

for rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten. Da landeanbefalinger hverken kan

erstatte eller danne grundlag for beslutninger under artikel 126, er stillingtagen til

de finanspolitiske landeanbefalinger til Spanien og Portugal udskudt til ECOFIN

12. juli 2016, hvor de opdateres i lyset af de konkrete beslutninger vedr. landene

under artikel 126, jf. særskilt dagsordenspunkt. Efterfølgende skal Rådet formelt

vedtage den samlede pakke med landeanbefalinger, herunder de finanspolitiske

anbefalinger til Spanien og Portugal.

Vedtagelse af landespecifikke anbefalinger har hjemmel i traktatens artikel 121 stk.

2 og artikel 148, stk. 4.

3. Formål og indhold

Der henvises til samlenotat vedr. ECOFIN 17. juni 2016 for en gennemgang af

anbefalingerne til EU-landene, herunder anbefalingerne til Danmark. For behand-

lingen af henstillinger under Stabilitets- og Vækstpagten til Portugal og Spanien

henvises til særskilt dagsordenspunkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet skal ikke høres om landeanbefalingerne.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser.

7. Økonomiske konsekvenser

Det europæiske semester og landenes efterfølgende implementering af national

økonomisk politik i lyset af Rådets anbefalinger på baggrund af EU-landenes sta-

bilitets- og konvergensprogrammer og nationale reformprogrammer ventes at

have positive samfundsøkonomiske konsekvenser, i det omfang implementerin-

gen bidrager til at understøtte makroøkonomisk stabilitet, og reformer rettet mod

velfungerende produkt- og servicemarkeder samt styrket potentialet for vækst og

beskæftigelse i EU-landene. Sagen har ikke i sig selv statsfinansielle konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Der ventes generel enighed om de landeanbefalinger, der blev godkendt på ECO-

FIN 17. juni 2016 og tiltrådt på DER 28.-29. juni 2016.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen kan støtte vedtagelsen af landeanbefalingerne, herunder landeanbefa-

linger til Portugal og Spanien, der afspejler de procedureskridt under Stabilitets-

og Vækstpagten, som der opnås enighed om.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om landeanbefalingerne har været forelagt Folketingets Europaudvalg for-

ud for ECOFIN 17. juni 2016 og har endvidere været forelagt Folketingets Euro-

paudvalg og Folketingets Finansudvalg i forbindelse med samråd 15. juni 2016

som led i de to udvalgs proces for det nationale semester.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 5: Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

KOM-dokument foreligger ikke.

1. Resume

ECOFIN ventes 12. juli 2016 at skulle tage stilling til håndteringen af Portugals og Spaniens

henstillinger.

Portugal har en henstilling med frist for at bringe underskuddet under 3 pct. af BNP i 2015.

Portugals underskud i 2015 er i Kommissionens forårsprognose opgjort til 4,4 pct. af BNP, og

fristen er dermed ikke overholdt. Kommissionen vil foreslå Rådet at forlænge fristen med ét år til

2016.

Spanien har en henstilling med frist i 2016. Spaniens underskud i 2016 er i Kommissionens

forårsprognose skønnet til 3,9 pct. af BNP, og fristen ser dermed ikke ud til at blive overholdt.

Kommissionen vil foreslå Rådet at forlænge fristen med ét år til 2017.

Kommissionen ventes at fremsætte konkrete forslag til rådsbeslutninger om Portugal og Spanien i

starten af juli 2016, således at sagerne kan blive behandlet på ECOFIN 12. juli 2016.

Kommissionen har endnu ikke meddelt, hvorvidt de vurderer, at Portugal og Spanien har levet

op til deres hidtidige henstillinger. Kommissionen kan stille forslag om optrapning af under-

skudsprocedurerne med pålæg (en skærpet henstilling) og bøde til Portugal og Spanien, eller for-

slag om ”almindelige” reviderede henstillinger med en forlænget frist, afhængig af Kommissionens

vurdering af Portugals og Spaniens efterlevelse af deres henstillinger. Det er kun eurolande, som

har stemmeret i sager om eurolande relateret til Stabilitets- og Vækstpagten.

Det er uvist, hvordan EU-landene stiller sig ift. de konkrete beslutninger vedr. Portugals og

Spaniens henstillinger.

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om finanspolitik, her-

under at landene efterlever deres henstillinger, så finanspolitikken understøtter tilliden og lave

renter samt en sund økonomisk udvikling i de enkelte lande og i EU som helhed, og forebygger

nye gældskriser. Regeringen lægger også vægt på, at Kommissionen og Rådet håndhæver de fælles

regler på EU-niveau.

Regeringen finder det vigtigt, at Kommissionen følger procedurerne under Stabilitets- og Vækst-

pagten, herunder at der træffes de nødvendige processkridt på de relevante tidspunkter, for at

understøtte troværdigheden af de fælles regler. Regeringen vil nærmere vurdere Kommissionens

konkrete forslag i de to sager, når de foreligger.

2. Baggrund

Portugal har en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud (EDP-henstilling) fra 2013 (som oprindeligt er fra 2009, men flere gange og

senest i 2013 er blevet forlænget) med frist for at bringe underskuddet under 3

pct. af BNP i 2015. Portugals underskud i 2015 er i Kommissionens forårsprog-

nose (af 3. maj 2016) opgjort til 4,4 pct. af BNP, og fristen er dermed ikke over-

holdt. I 2016 ventes ifølge forårsprognosen et underskud på 2,7 pct. af BNP.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Figur 1

Offentligt underskud og henstillinger for Portugal

Pct. af BNP

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

2008

2009

2010

2011

Offentligt underskud i pct. af BNP

2012

2013

Henst. 2009

2014

2015

Henst. 2012

Pct. af BNP

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

2016

Henst. 2013

Anm.: Søjlerne angiver de nominelle offentlige underskud, mens symbolerne angiver målene for disse underskud i

de enkelte år ifølge de respektive henstillinger. Henstillinger fra før 2012 indeholder ikke årlige mål for det

nominelle underskud, men kun en frist for at bringe underskuddet under 3 pct.-grænsen. Den vandrette streg

angiver 3 pct.-grænsen.

Kilde: Portugals henstillinger og forårsprognosen 2016

Spanien har en henstilling under proceduren for uforholdsmæssigt store under-

skud (EDP-henstilling) fra 2013 (som også er fra 2009, men flere gange og senest i

2013 er blevet forlænget) med frist i 2016. Spaniens underskud i 2016 er i Kom-

missionens forårsprognose skønnet til 3,9 pct. af BNP, og fristen ser dermed ikke

ud til at blive overholdt. I 2017 ventes ifølge forårsprognosen et underskud på 3,1

pct. af BNP.

Figur 2

Offentligt underskud og henstillinger for Spanien

Pct. af BNP

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

Pct. af BNP

12,0

10,0

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

Offentligt underskud pct af bnp

Henst. 2012

Henst. 2009 (apr.)

Henst. 2013

Henst. 2009 (nov.)

Anm.: Søjlerne angiver de nominelle offentlige underskud, mens symbolerne angiver målene for disse underskud i

de enkelte år ifølge de respektive henstillinger. Henstillinger fra før 2012 indeholder ikke årlige mål for det

nominelle underskud, men kun en frist for at bringe underskuddet under 3 pct.-grænsen. Den vandrette streg

angiver 3 pct.-grænsen.

Kilde: Spaniens henstillinger og forårsprognosen 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Kommissionen oplyste 18. maj 2016 i en pressemeddelelse, at man vil foreslå Rå-

det at udskyde både Portugals og Spaniens frist med ét år. Kommissionen har

endnu ikke fremlagt konkrete forslag under Traktatens artikel 126 (om procedu-

ren for uforholdsmæssigt store underskud). Kommissionen fremlagde dog 18. maj

2016 (samtidig med pressemeddelelsen) et udkast til landespecifikke anbefalinger

til begge lande, med en tekst, som angiver, at deres respektive frister udskydes

med ét år.

Landespecifikke anbefalinger kan dog hverken erstatte eller danne grundlag for

beslutninger under artikel 126, og derfor er stillingtagen til de finanspolitiske lan-

deanbefalinger til Spanien og Portugal udskudt til ECOFIN 12. juli 2016, hvor de

opdateres i lyset af de konkrete beslutninger vedr. landene under artikel 126.

Kommissionen ventes at fremlægge sine konkrete forslag under artikel 126 i star-

ten af juli. Sagen ventes efterfølgende behandlet på ECOFIN 12. juli 2016.

Regler for forlængelser og optrapning af henstillinger

Lande, som ikke har nået målene eller ikke skønnes at nå målene for den nominel-

le saldo til fristen i en henstilling, kan ifølge Stabilitets- og Vækstpagten blive til-

delt en

revideret henstilling

med en forlænget frist og nye krav om strukturelle bud-

getforbedringer, uden yderligere påtale eller konsekvenser. Det kræver, at landene

har gennemført strukturelle budgetforbedringer på linje med kravene i henstillin-

gen, samtidig med at den økonomiske udvikling har været svagere end ventet på

tidspunktet for henstillingen.

Hvis betingelserne for en revideret henstilling omvendt ikke er opfyldt, skal

Kommissionen stille forslag til Rådet om en rådsbeslutning om manglende efter-

levelse af henstillingen. Disse regler gælder for alle EU-lande.

Kommissionen skal derudover, i sager om eurolande, foreslå at optrappe procedu-

ren med et

pålæg

(skærpet henstilling), og skal indenfor 20 dage efter rådsbeslut-

ningen om manglende efterlevelse fremsætte et forslag til en rådsbeslutning om at

tildele landet en

bøde

på 0,2 pct. af BNP. Kommissionen kan dog eventuelt foreslå

Rådet at nedsætte eller helt annullere bøden, hvis der foreligger særlige omstæn-

digheder.

Forslag under proceduren for uforholdsmæssigt store underskud har hjemmel i

TEUF artikel 126. I sager som har hjemmel i artikel 126, og som handler om et

euroland, er det kun eurolande (undtagen landet selv), som kan stemme, og der

træffes afgørelse med omvendt kvalificeret flertal (indført for eurolandene med

finanspagten fra 2012). Et eventuelt forslag om sanktioner kan nedsættes (eller

helt annulleres), hvis nedsættelsen har støtte af et kvalificeret flertal blandt euro-

landene.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

3. Formål og indhold

Kommissionens vurdering af efterlevelsen af henstillingers krav, herunder om

strukturelle budgetforbedringer, er baseret på en helhedsvurdering, som inddrager

forskellige opgørelsesmetoder (se også bilag 1).

Kommissionen har endnu ikke meddelt, hvorvidt de vurderer, at Portugal og Spa-

nien har levet op til deres henstillinger. Det er således uvist, om Kommissionen vil

stille forslag om pålæg og bøde til Portugal og Spanien, eller om Kommissionen

blot vil foreslå nye ”almindelige” reviderede henstillinger med en forlænget frist.

Hvis Kommissionen stiller forslag om en bøde, vil det være første gang, at Stabili-

tets- og Vækstpagtens sanktionsmuligheder benyttes

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentet har ikke udtalt sig.

5. Nærhedsprincippet

Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Sagen har ingen konsekvenser for dansk ret.

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Sagen har ingen direkte statsfinansielle konsekvenser.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Sikring af sunde og holdbare offentlige finanser i EU-landene generelt, herunder

efterlevelse af landenes henstillinger og dermed lavere underskud, gæld og renter,

vil understøtte vækst og beskæftigelse i EU og i Danmark.

Andre EU-landes konsolidering af de offentlige finanser har positive effekter på

den samlede økonomiske udvikling i Europa og dermed Danmark, herunder gen-

nem tilliden til de offentlige finanser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Sagen har ingen direkte erhvervsøkonomiske konsekvenser.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Flere lande har været skeptiske overfor Kommissionens udskydelse af den endeli-

ge stillingtagen til håndteringen af Portugal og Spanien til starten af juli.

Rådet har i et tidligere tilfælde i 2012 (vedr. Ungarn) suspenderet midler fra EU’s samhørighedsfond som følge af mang-

lende efterlevelse af en henstilling. Denne sanktionsmulighed er dog en del af betingelserne for støtte fra EU’s struktur- og

investeringsfonde og ligger udenfor rammerne af Stabilitets- og Vækstpagten.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Det er uvist, hvordan landene stiller sig ift. de konkrete beslutninger vedr. Portu-

gals og Spaniens underskudsprocedurer.

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen lægger vægt på, at EU-landene lever op til EU’s fælles regler om fi-

nanspolitik, herunder at landene efterlever deres konkrete henstillinger, så finans-

politikken understøtter tilliden og lave renter samt en sund økonomisk udvikling i

de enkelte lande og i EU som helhed, og forebygger nye gældskriser. Regeringen

lægger også vægt på, at Kommissionen og Rådet håndhæver de fælles regler på

EU-niveau.

Regeringen finder det således vigtigt, at Kommissionen følger procedurerne under

Stabilitets- og Vækstpagten, herunder at man tager de nødvendige processkridt på

de relevante tidspunkter, for at understøtte troværdigheden af de fælles regler.

Regeringen vil nærmere vurdere Kommissionens konkrete forslag i de to sager,

når de foreligger.

Det bemærkes, at Danmark, som ikke-euroland, ikke har stemmeret i sager om

eurolande. Sagen er imidlertid relevant for Danmark, der er omfattet af de gene-

relle regler om finanspolitik i Traktaten og Stabilitets- og Vækstpagten, herunder

regler om henstillinger og eventuelle beslutninger om utilstrækkelig efterlevelse af

henstillinger, dog ikke regler om pålæg og sanktioner.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen om tildeling af Portugals og Spaniens nuværende henstillinger blev 18. juni

2013 forelagt Folketingets Europaudvalg til orientering forud for ECOFIN 21.

juni 2013.

Der henvises til samlenotat om sagen oversendt til Folketingets Europaudvalg 13.

juni 2013.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Bilag 1 – Tal for Portugals og Spaniens budgetforbedringer ifølge Kommissio-

nens vurderinger af deres stabilitetsprogrammer

Kommissionen vil foretage en helhedsvurdering af Portugal og Spanien på bag-

grund af forskellige indikatorer, bl.a.

struktursaldoen (EU’s metode)

, den korrigerede

struktursaldo

og den såkaldte ”bottom-up” metode

(dvs. summen af de direkte ef-

fekter af de enkelte finanspolitiske tiltag). En helhedsvurdering baseret på disse tre

indikatorer er ikke skrevet ind i reglerne, men er en del af den normale metode for

den praktiske gennemførelse af reglerne. Kommissionen har endnu ikke fremlagt

sine helhedsvurderinger af Portugal og Spanien, men har offentliggjort nogle tal

for de to landes budgetforbedringer i vurderingerne af landenes stabilitetspro-

grammer i maj, jf. nedenfor.

Portugal

Portugal fik ikke bragt sit

faktiske underskud

under 3 pct. af BNP til fristen i 2015

(underskuddet i 2015 udgjorde 4,4 pct. af BNP). Engangsudgifter til afvikling af

en bank (Banif) øgede isoleret set underskuddet i 2015 med ca. 1,4 pct. af BNP.

Tabel 1 viser de foreløbige tal for Portugals budgetforbedringer i henstillingsperi-

oden, som Kommissionen har offentliggjort i sin vurdering af Portugals stabili-

tetsprogram.

Tabel 1

Portugals offentlige finanser i henstillingsperioden 2013-2015

2013

Faktisk saldo

Anbefalet

Strukturel forbedring

Krav

Korrigeret strukturel forbedring

Krav

0,6

1,4

-4,8

-5,5

0,6

2014

-7,2

-4,0

1,1

1,4

2015

-4,4

-2,5

-0,6

0,5

0,1

0,5

2013-15 (i alt)

1,1

2,5

-0,1

2,5

Anm.: Kommissionen har ikke offentliggjort tal for Portugals budgetforbedringer opgjort med bottom-up metoden.

Kilde: Kommissionenes vurdering af Portugals stabilitetsprogram 2016 (beregningerne er dog baseret på

Kommissionens egen forårsprognose).

Spanien

Spanien var på sporet ift. henstillings mål for det

faktiske underskud

i 2014

, men i

2015 blev finanspolitikken lempet (målt ved struktursaldoen) og kravet om et no-

minelt underskud på højst 4,2 pct. af BNP blev overskredet. Spanien fik i forlæn-

Struktursaldo: Den offentlige saldo renset for konjunkturernes påvirkning og effekten af engangstiltag.

Korrigeret struktursaldo: Struktursaldoen korrigeret for effekten af dels uventet udvikling i den potentielle økonomiske

vækst og dels ændringer i vækstsammensætningen.

Bottom-up: I princippet en sammentælling af de enkelte finanspolitiske tiltags direkte effekter på udgifts- og indtægtspo-

ster, i stil med Finansministeriets opgørelse af direkte provenuvirkninger.

Underskuddet i 2014 er efterfølgende blevet oprevideret med 0,1 pct. af BNP og overskrider således nu kravet marginalt.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

gelse heraf 9. marts 2016 en kommissionshenstilling

, som indskærpede, at det var

nødvendigt at gennemføre yderligere tiltag for at leve op til rådshenstillingens frist

i 2016. Spanien har dog stået uden en regering, siden parlamentsvalget i december

2015. Det vurderes som usandsynligt, at Spanien vil kunne nå at nedbringe under-

skuddet med yderligere 0,9 pct. af BNP, således at det kommer under 3 pct. af

BNP til fristen i år.

Tabel 2 viser de foreløbige tal for Spaniens budgetforbedringer i henstillingsperi-

oden, som Kommissionen har offentliggjort i sin vurdering af Spaniens stabili-

tetsprogram.

Tabel 2

Spaniens offentlige finanser i henstillingsperioden 2013-2016

2013

Faktisk saldo

Anbefalet

Strukturel forbedring

Krav

Korrigeret strukturel forbedring

Krav

Bottom-up forbedring

Krav

0,0

2,0

1,1

0,8

-6,9

-6,5

1,4

1,1

2014

5,9

-5,8

0,1

0,8

2015

-5,1

-4,2

-1,0

0,8

-0,7

0,8

-0,5

1,0

2013-15 (i alt)

0,6

2,7

-0,2

2,7

0,0

3,0

2016

-3,9

-2,8

-0,2

1,2

-0,2

1,2

0,0

1,5

Kilde: Kommissionenes vurdering af Spaniens stabilitetsprogram 2016 (beregningerne er dog baseret på

Kommissionens egen forårsprognose).

Kommissionen har siden two-pack’en (styrkelse af Stabilitets- og Vækstpagten fra 2013 gældende for eurolande) kunnet

tildele direkte henstillinger til eurolande om at gennemføre yderligere tiltag, hvis der er fare for manglende efterlevelse af en

rådshenstilling.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Dagsordenspunkt 12:

Makrofinansiel assistance til Jordan 2016-2017

KOM(2016)431

1. Resume

EU-Kommissionen har d. 29. juni 2016 efter anmodning fra Jordan fremsat et forslag om

yderligere makrofinansiel assistance til Jordan på 200 mio. euro. Der lægges op til, at assistan-

cen ydes som et lån udbetalt i to rater af 100 mio. euro, hvor første rate udbetales ultimo 2016

og anden rate udbetales i foråret 2017. Det ventes, at udgifterne forbundet med lånetilsagnet kan

afholdes inden for EU’s eksisterende budgetrammer. Sagen er ikke på ECOFIN’s dagsorden,

men ventes godkendt senere i 2016.

2. Baggrund

Jordan er omfattet af EU’s naboskabspolitik og kan dermed komme i betragtning

til makrofinansiel assistance (MFA). MFA er bistand til at lette kortvarige beta-

lingsbalancevanskeligheder i tredjelande

som supplement til lån fra den internati-

onale valutafond (IMF).

EU har tidligere ydet MFA til Jordan, som i december 2013 fik godkendt et lån på

i alt 180 mio. euro. MFA-lånet blev givet som supplement til et IMF-program til

Jordan på 2 mia. USD, som blev afsluttet i august 2015. I forbindelse med IMF-

programmet gennemgik Jordan en omfattende finanspolitisk konsolidering, for-

bedrede sin betalingsbalance samt opbyggede sin valutareserve,

jf. tabel 1.

De første 100 mio. euro af MFA-lånet blev udbetalt i februar 2015. Første udbeta-

ling var forsinket adskillige måneder, idet Jordan i forbindelse med landets IMF-

program skulle styrke den jordanske lovgivning om offentlig gæld. Sidste del af

MFA-lånet på 80 mio. euro blev udbetalt i oktober 2015, efter de sidste lånebetin-

gelser var opfyldt.

På trods af de makroøkonomiske tiltag og omfattende støtte er Jordans økonomi

fortsat plaget af den usikre politiske og sikkerhedsmæssige situation i regionen

særligt i Syrien og Irak. Af samme grund drøfter Jordan og IMF i øjeblikket en

efterfølger til det forrige IMF-program. Det nye IMF-program forventes at have

en størrelse på 1 mia. USD og falde på plads i løbet af sommeren 2016. Det nye

IMF-program kommer formentlig til at strække sig over tre år og indbefatter be-

tingelser om nye økonomiske justeringer og reformer.

Kommissionen begrunder forslaget til yderligere makrofinansiel assistance på 200

mio. euro med tre forhold. For det første har Jordan problemer med et vedvaren-

de underskud på betalingsbalancen. For det andet skal Jordan tilbagebetale tidlige-

re lån særligt i 2016. For det tredje er der et behov for yderligere opbygning af

MFA er et instrument i EU’s eksterne samarbejde med tredjelande, som er geografisk, politisk og økonomisk tæt på EU.

MFA er et krisefinansieringsinstrument, som skal lette kortvarige betalingsbalancevanskeligheder for modtagerlande. MFA

kan tage form af enten låne- eller gavebistand eller en kombination heraf. MFA skal supplere og på visse områder sikre

merværdi ift. IMF-programmer. MFA sigter efter at understøtte makroøkonomisk stabilitet, herunder en holdbar betalings-

balanceudvikling.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

landets valutareserve. Derudover har den regionale ustabilitet medført lavere tu-

risme, et fald i udenlandske investeringer (FDI) samt blokerede handelsruter. I

relation til konflikten i Syrien har Jordan modtaget i omegnen af 1,3 mio. syriske

flygtninge, hvilket har lagt yderligere pres på Jordans statsfinanser, offentlige ser-

vice og infrastruktur. Finansieringsbehovet er særligt stort i 2016 og 2017, hvor

bistanden fra IMF vil være begrænset.

Det foreslåede beløb på 200 mio. euro er betydeligt mindre end de 350 mio. euro,

som den jordanske regering har efterspurgt. Kommissionen vurderer dog, at lå-

nets størrelse er hensigtsmæssigt i lyset af et opdateret skøn af Jordans finansie-

ringsbehov samt overvejelser omkring byrdedeling og manøvrerum indenfor EU-

budgettet.

Nedenstående tabel viser udvalgte økonomiske nøgletal for Jordan i perioden

2013 til 2017.

Tabel 1

Jordan, udvalgte makroøkonomiske indikatorer 2013-2017

2013

BNP pr. indbygger (USD)

Real BNP-vækst (pct.)

Indbyggertal (mio. pers.)

Arbejdsløshed

(procent af arbejdsstyrken)

5.152

2,8

6,53

12,6

2014

5.375

3,1

6,68

11,9

2015

(foreløbig)

5.513

2,4

6,82

13,6

2016

2017

(forventet) (forventet)

5.705

3,2

6,98

14,6

5.932

3,7

7,13

Offentlige indtægter og udgifter

Offentlig gæld (pct. af BNP)

Samlede offentlige indtægter inkl.

bistand (pct. af BNP)

Samlede offentlige udgifter (pct. af

BNP)

Offentlig saldo (pct. af BNP)

Offentlig saldo ekskl. bistand

(pct. af BNP)

86,7

24,1

35,3

-11,1

-4,7

89,0

27,9

38,0

-10,3

-4,5

93,4

25,0

29,0

-3,5

-5,2

92,1

25,1

30,4

-3,4

-3,7

89,1

25,7

30,8

-2,0

-2,5

Eksterne indikatorer

Betalingsbalancens løbende poster

inkl. bistand (pct. af BNP)

Gæld til udlandet (pct. af BNP)

Internationale reserver (USD mio.)

Internationale reserver

(i måneders import)

Direkte udenlandske indgående

investeringer (pct. af BNP)

-10,3

65,1

12.060

5,2

5,3

-6,6

63,9

14.973

7,0

5,2

-8,8

15.678

7,8

2,9

-6,4

64,5

16.100

7,4

3,5

-5,6

62,7

16.471

7,5

6,0

Anm.:

Første kvartal.

Kilde: De jordanske myndigheder og Den Internationale Valutafond (IMF).

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Forslaget har hjemmel i TEUF artikel 212 og vedtages efter den almindelige lov-

givningsprocedure. Rådet træffer afgørelse med kvalificeret flertal.

3. Formål og indhold

Jordan har 3. marts 2016 anmodet EU om yderligere makrofinansiel assistance

(MFA) på 350 mio. euro. Anmodningen skete som opfølgning på en aftale fra

konferencen ”Supporting Syria and the Region” afholdt i London 4. februar 2016,

hvor EU forpligtede sig til at give 200 mio. euro i MFA-lån til Jordan.

Kommissionen har d. 29. juni 2016 fremsat forslag om makrofinansiel assistance

til Jordan på 200 mio. euro i form af lån over to udbetalinger (100 mio. euro i

ultimo 2016 og 100 mio. euro i foråret 2017). Det ventes, at forslaget skal behand-

les af Rådet (ECOFIN) inden udgangen af 2016.

IMF skønner, at Jordan samlet set har et finansieringsbehov på 3,2 mia. USD over

perioden 2016 til 2017,

jf. tabel 2.

Det store finansieringsbehov skyldes primært tre

faktorer: et stort underskud på betalingsbalancen, behov for at opbygge udenland-

ske reserver over perioden 2016-2017 og forventninger til store afdragsbetalinger

på eksisterende lån, specielt i 2016. Når der tages højde for nettoudbetalinger (for-

skellen mellem udbetalinger fra IMF og tilbagebetalinger til IMF) på eksisterende

IMF-programmer samt udbetalinger fra Verdensbanken vil Jordan have et forven-

tet residualt (tilbageværende) finansieringsbehov på 3,0 mia. USD over perioden

2016-2017. Kommissionen skønner, at yderligere MFA på 200 mio. euro vil dæk-

ke 7,4 pct. af dette forventede residuale finansieringsbehov. Det forventes, at Jor-

dan vil modtage bistand på omkring 184 mio. USD i perioden 2016-17 fra EU’s

budget, herunder gennem EU’s Naboskabsprogram (ENI), til bl.a. at understøtte

retsstatsprincipper, beskæftigelse og udvikling af den private sektor samt effektiv

og bæredygtig energianvendelse. Derudover ventes det, at Jordan vil modtage i alt

2,2 mia. USD fra øvrige bidragsydere i samme periode

jf. tabel 2.

Der er endnu

ikke endelig klarhed over, hvordan det øvrige residuale finansieringsbehov (skøn-

net til 0,4 mia. USD over perioden 2016-2017) vil blive dækket.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

Tabel 2

Skøn for Jordans eksterne finansieringskilder og finansieringsbehov

Mio. USD

Samlet finansieringsbehov

Nettoudbetalinger fra IMF

Udbetalinger fra Verdensbanken

Umiddelbart residualt

finansieringsbehov

Forventninger til

finansieringskilder (mio. USD)

2016

2.063

250

1.748

2017

1.173

-225

100

1.298

Total

2016-2017

3.235

-161

350

3.046

Andel af samlede

residuale

finansierings-

behov

2016-2017

7,4 %

6,0 %

2,8 %

21,3 %

39,2 %

8,5 %

0,3 %

85,5 %

14,5 %

2016

2017

Total

2016-2017

227

(200 mio. EUR)

184

648

1.195

258

2.604

442

Forslag til nyt MFA-lån

EU bistand (gennem budgettet)

Fransk støtte (lån)

Amerikansk støtte (bistand)

Golfstaternes samarbejdsråd

(bistand)

Den Arabiske Monetære Fond

(lån)

Øvrig støtte (bistand)

I alt

Skøn for øvrigt residualt

finansieringsbehov

113

(100 mio. EUR)

417

649

258

1.622

127

113

(100 mio. EUR)

231

546

983

315

Anm.: Grundet afrunding summer andelen af det samlede residuale finansieringsbehov for 2016-17 ikke til 100 pct.

Kilde: Den Internationale Valutafonds (IMF) seneste estimater fra feb. 2016 samt beregninger fra EU-

Kommissionen, de jordanske myndigheder og egne beregninger.

Siden 2011 har Jordan påbegyndt en række større reformer med det formål at

fremme demokratisering og politisk repræsentativitet. Det er således Kommissio-

nens vurdering, at Jordan – på trods af de regionale uroligheder – har styrket sine

demokratiske institutioner samt respekten for politiske og civile rettigheder.

Kommissionen mener derfor, at Jordan opfylder de politiske betingelser for et

MFA-lån. Det er dog vurderingen, at den fremtidige demokratiske udvikling inde-

bærer udfordringer og er behæftet med usikkerhed.

MFA-lånet vurderes overordnet set at kunne understøtte en fortsat demokratisk

udvikling og økonomisk fremgang i Jordan. MFA-lånet vil kunne understøtte de

reformer i Jordan, som er aftalt med IMF og Verdensbanken, samt de reformer,

der aftales og allerede er aftalt med EU som betingelse for assistancen,

jf. nedenfor.

Økonomisk-politiske betingelser forbundet med MFA

Det foreslåede MFA-lån til Jordan vil ligesom det foregående være betinget af

eksistensen af og den løbende opfyldelse af et IMF-låneprogram. Jordan og IMF

har fornylig indledt forhandlinger om et nyt treårigt lån i forlængelse af det fore-

gående IMF-program. Det nye program ventes godkendt af IMF’s bestyrelse i

løbet af sommeren 2016.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

MFA-lånet vil kunne blive stillet til rådighed for Jordan i en toårig periode. MFA

og den løbende udbetaling af assistancen vil være betinget af efterlevelsen af de

nærmere økonomisk-politiske betingelser fastlagt i et aftalememorandum (”Me-

morandum of Understanding” (MoU)), som aftales mellem Jordan og EU.

Aftalememorandummet forventes at fokusere på Jordans gennemførelse af struk-

turelle reformer, som understøtter vækst og beskæftigelse samt bygge ovenpå de

eksisterende reformkrav fra det første MFA-lån og komplementere betingelserne i

det parallelle IMF-program. Programbetingelserne vil formentlig fokusere på bed-

re styring af de offentlige finanser, reformer af skattesystemet, styrkelse af sociale

sikringsnet, arbejdsmarkedsreformer, reformer af den finansielle sektor og refor-

mer, der bidrager til bedre rammevilkår for handel og investeringer.

Retningslinjer for MFA

Det er Kommissionens opfattelse, at de politiske og økonomiske betingelser for et

MFA-lån til Jordan er opfyldt. Kommissionen vurderer således, at forslaget om

MFA til Jordan er i overensstemmelse med de såkaldte Genval-kriterier

. Assi-

stancen vil således efter Kommissionens opfattelse være af ekstraordinær karakter,

komplementere finansiering fra IMF, være betinget af opfyldelsen af nærmere

fastlagte økonomisk-politiske betingelser og eksistensen af særlige politiske forud-

sætninger, herunder respekt for demokratiske værdier, menneskerettigheder og

retsstatsprincipper. Det er forventningen, at Kommissionen i hele perioden, hvor

MFA stilles til rådighed, løbende vil kontrollere og evaluere overholdelsen af disse

betingelser.

Risici forbundet med yderligere MFA til Jordan

En særlig risiko udspringer af den politiske og sikkerhedsmæssige situation i regi-

onen, hvor især konflikten i Syrien og Irak kan forværre den økonomiske situation

i Jordan yderligere samt fremme social uro i landet. En sådan negativ udvikling

kan svække myndighedernes evne og vilje til at gennemføre de påkrævede refor-

mer og økonomiske justeringer, hvilket kan hindre en effektiv udbetaling af et evt.

MFA-lån til Jordan. Derudover udgør muligheden for stigende oliepriser (da Jor-

dan er olieimportør) samt en svækkelse af den globale økonomi potentielle risici.

4. Europa-Parlamentets holdning

Europa-Parlamentets holdning til Kommissionens forslag om MFA til Jordan

kendes endnu ikke.

5. Nærhedsprincippet

Ikke relevant.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Ikke relevant.

Genval-kriterierne er aftalt mellem Europa-Parlamentet og Det Europæiske Råd i 2011, og fastlægger de overordnede

kriterier for EU’s makrofinansielle assistance til tredjelande.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

7. Økonomiske konsekvenser

Statsfinansielle konsekvenser

Ved godkendelse af MFA til Jordan i form af lån får Kommissionen tildelt befø-

jelser til at optage et lån på kapitalmarkederne på vegne af EU og derefter videre-

formidle låneprovenuet til Jordan på vilkår svarende til Kommissionens lånevilkår.

Tilbagebetalingen af de af Kommissionen optagede lån garanteres af EU-

budgettet. Der vil kun være en reel udgift for EU-budgettet, hvis Jordan i givet

fald ikke lever op til sine forpligtigelser overfor EU i forhold til tilbagebetaling af

MFA. En sådan situation vil betyde, at garantien fra EU-budgettet må aktiveres.

Et beløb svarende til 9 pct. af lånebeløbet til Jordan tilføres garantifonden på EU-

budgettet i overensstemmelse med Rådets forordning nr. 480/2009 om oprettelse

af en garantifond for aktioner i forhold til tredjelande. Tilførsel af midler til garan-

tifonden sker med to års forskydning ift. lånetilsagnet.

I dette tilfælde med et lån på 200 mio. euro vil i alt 18 mio. euro (9 pct. af 200

mio. euro) således skulle tilføres garantifonden (hhv. 9 mio. euro i 2018 og 9 mio.

euro i 2019). Kommissionen lægger op til, at de 18 mio. euro finansieres inden for

de eksisterende budgetmæssige rammer.

Jordans eventuelle manglende tilbagebetaling af det nye MFA-lån vil i givet fald

have statsfinansielle konsekvenser for Danmark via påvirkningen af EU-

budgettet. Danmark finansierer ca. 2 pct. af udgifterne på EU's budget. Ved et

MFA-lån på 200 mio. euro garanterer Danmark således for ca. 4 mio. euro (sva-

rende til ca. 29,8 mio. kr.) via EU’s budget, heraf ca. 0,4 mio. euro (svarende til ca.

2,7 mio. kr.) til garantifonden.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Forslaget forventes at have positive samfundsøkonomiske konsekvenser for Jor-

dan, i det omfang MFA-lånet bidrager til at understøtte Jordans makroøkonomi-

ske og finansielle stabilitet, herunder sikre en holdbar betalingsbalanceudvikling.

Forslaget ventes i tråd med EU’s og Danmarks interesser at støtte den demokrati-

ske udvikling og økonomiske fremgang i Jordan, som blandt andet påvirkes af

ustabiliteten og konflikten i regionen. I det omfang forslaget bidrager til en tættere

økonomisk integration mellem Jordan og EU, kan forslaget potentielt også have

positive samfundsøkonomiske konsekvenser i EU-landene. EU var Jordans anden

største handelspartner i 2014 med en handelsandel på 15,5 pct.

8. Høring

Sagen har ikke været i ekstern høring.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

EU-landene ventes generelt at støtte Kommissionens forslag om MFA-lån til Jor-

dan.

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 114: Samlenotat ECOFIN den 12. juli 2016, fra finansministeren

10. Regeringens generelle holdning

Regeringen ønsker at bistå den demokratiske og økonomiske udvikling i Jordan,

som på nuværende tidspunkt er særligt udfordret af urolighederne i regionen.

Regeringen støtter generelt Kommissionens forslag om MFA til Jordan i størrel-

sesordenen 200 mio. euro i form af lån.

Regeringen lægger vægt på, at der opnås endelig afklaring om en holdbar plan for

dækning af Jordans finansieringsbehov for perioden, hvor MFA stilles til rådighed.

Regeringen lægger vægt på en effektiv programimplementering i Jordan som en

forudsætning for MFA og på, at Jordan lever op til de med EU aftalte reformbe-

tingelser for assistancen. Det har betydning for, om hjælpen får en varig positiv

virkning.

Regeringen lægger ligeledes vægt på, at forslaget om MFA til Jordan afholdes in-

den for EU’s eksisterende budgetrammer.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.