FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 112
Offentligt

Statens selskaber

Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Statens selskaber

Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Statens selskaber 2016

Juni 2016

I tabeller kan afrunding medføre,

at tallene ikke summer til totalen.

Publikationen kan bestilles eller afhentes hos:

Rosendahls a/s

Herstedvang 10

2620 Albertslund

T 4322 7300

E [email protected]

rosendahls.dk

Henvendelse om publikationen kan ske til:

Finansministeriet

6. kontor

Christiansborg Slotsplads 1

1218 København K

Telefon 3392 3333

Omslag:

Tryk:

Oplag:

ISBN:

Bgraphic

Rosendahls a/s

400

978-87-87353-92-2

Elektronisk publikation:

ISBN: 978-87-87353-93-9

Publikationen kan hentes på

Finansministeriets hjemmeside

fm.dk

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Forord

Statens Selskaber 2016

giver en samlet redegørelse for udviklingen i de selskaber, som

staten helt eller delvist ejer. Ved udgangen af 2015 ejede staten aktier i 17 aktieselskaber,

syv selvstændige offentlige virksomheder og tre interessentskaber. Derudover er Eksport

Kredit Fonden, Vækstfonden og Investeringsfonden for Udviklingslande medtaget i publikati-

onen. Alle tre er offentlige institutioner, der på mange måder drives som selskaber.

Statens nye ejerskabspolitik, der blev offentliggjort i april 2015, skal medvirke til at tydeliggø-

re og strukturere rammerne for den statslige ejerskabsudøvelse. Dette sker blandet andet

gennem et nyt ejerskabskoncept, hvor der for hvert enkelt selskab udarbejdes strategiske

ejerskabsdokumenter og opstilles finansielle mål. Formålet er at give selskaberne klare mål

for værdiskabelse på lang sigt og samtidig at understøtte statens tilsyn med selskabet. De

aktuelle finansielle mål er offentliggjort i publikationen. Målene vil imidlertid løbende blive

justeret og opdateret, og vi vil derfor følge op på målene i forbindelse med næste års publika-

tion.

Efter beslutning fra staten og de øvrige investorer blev DONG Energy børsnoteret 9. juni

2016. DONG Energy er et af Danmarks største selskaber og det største selskab i porteføljen

af statslige selskaber. Det er et selskab med fuld fart på, til glæde for vækst og jobskabelse

inden for blandt andet grøn energi.

Børsnoteringen er et vigtigt skridt i DONG Energy’s strategiske udvikling. Den vil lette DONG

Energy’s adgang til kapital og stille selskabet endnu stærkere end i dag, når det fx gælder

investeringerne i opførelse af havvindmøller, hvor DONG Energy i dag har en global førerpo-

sition. Med en børsnotering har vi med andre ord givet DONG Energy de bedste betingelser

for at folde sit fulde potentiale ud.

Claus Hjort Frederiksen

Finansminister

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Indhold

1. Statens aktieposter mv. ......................................................................................................... 7

1.1 Statens aktieposter mv. ................................................................................................ 7

1.2 Ændringer i statens aktieposter mv. ............................................................................. 9

1.3 Hovedtal for 2015 ....................................................................................................... 10

1.4 Udbytteindtægter ........................................................................................................ 13

1.5 Konkurrenceforhold .................................................................................................... 15

1.6 Status på ny statslig ejerskabspolitik .......................................................................... 16

2. Selskaber med statslig deltagelse ....................................................................................... 21

2.1 Air Greenland A/S ....................................................................................................... 21

2.2 Bornholmstrafikken Holding A/S ................................................................................. 26

2.3 DanPilot ...................................................................................................................... 30

2.4 Dansk BiblioteksCenter A/S ....................................................................................... 34

2.5 Dansk Jagtforsikring A/S ............................................................................................ 38

2.6 Danske Spil ................................................................................................................. 39

2.7 Det Danske Klasselotteri A/S ..................................................................................... 46

2.8 DONG Energy A/S ...................................................................................................... 50

2.9 DSB............................................................................................................................. 56

2.10 Eksport Kredit Finansiering A/S................................................................................ 62

2.11 Eksport Kredit Fonden ............................................................................................. 64

2.12 Energinet.dk .............................................................................................................. 68

2.13 Finansiel Stabilitet..................................................................................................... 73

2.14 Fjordforbindelsen Frederikssund .............................................................................. 80

2.15 Hovedstadens Letbane I/S ...................................................................................... 83

2.16 Investeringsfonden For Udviklingslande (IFU) ......................................................... 86

2.17 Københavns Lufthavne A/S ...................................................................................... 90

2.18 Metroselskabet I/S .................................................................................................... 95

2.19 Naviair ....................................................................................................................... 99

2.20 Nordsøenheden ...................................................................................................... 104

2.21 NORDUnet A/S ....................................................................................................... 108

2.22 PostNord AB ........................................................................................................... 112

2.23 SAS AB ................................................................................................................... 116

2.24 Statens Ejendomssalg A/S ..................................................................................... 122

2.25 Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S .................................................... 127

2.26 Sund & Bælt Holding A/S ....................................................................................... 132

2.27 TV2 DANMARK A/S ............................................................................................... 137

2.28 Udviklingsselskabet By & Havn I/S......................................................................... 143

2.29 Vestjysk Bank A/S .................................................................................................. 147

2.30 Vækstfonden ........................................................................................................... 153

Definitioner af finansielle nøgletal .......................................................................................... 159

Salg af statslige aktieposter ................................................................................................... 161

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

1. Statens aktieposter mv.

1.1 Statens aktieposter mv.

Den 31. december 2015 ejede staten andele i 17 aktieselskaber,

jf. tabel 1.1.

Dertil kommer

de ti selvstændige offentlige virksomheder mv., DanPilot, DSB, Eksport Kredit Fonden, Ener-

ginet.dk, Finansiel Stabilitet, Fjordforbindelsen Frederikssund, Investeringsfonden for Udvik-

lingslande, Naviair, Nordsøenheden og Vækstfonden, som fungerer på aktieselskabslignende

vilkår, samt de tre interessentskaber, Metroselskabet I/S, Hovedstatens Letbane I/S og Ud-

viklingsselskabet By & Havn I/S.

11 af de 17 aktieselskaber er statslige aktieselskaber, hvilket er ensbetydende med, at staten

ejer mere end 50 pct. af aktierne. I de resterende seks aktieselskaber samt Metroselskabet

I/S, Hovedstadens Letbane I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S ejer staten fra 5 pct. op

til 42 pct. af kapitalen. De ti selvstændige offentlige virksomheder mv. er fuldt ud ejet af sta-

ten.

Tre af selskaberne var børsnoteret pr. 31. december 2015. Det drejer sig om Københavns

Lufthavne A/S, SAS AB og Vestjysk Bank A/S. Pr. 9. juni 2016 er også DONG Energy børs-

noteret.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.1

Statens aktieposter mv. pr. 31. december 2015

Selskab

Statslige aktieselskaber

Ressortministerium

Ejerandel

Bornholmstrafikken Holding A/S

Dansk Jagtforsikring A/S

Transport

Miljø

100 pct.

51 pct.

80 pct.

100 pct.

Danske Spil A/S

Det Danske Klasselotteri A/S

Finans

DONG Energy A/S

Eksport Kredit Finansiering A/S

Finans

59 pct.

100 pct.

Erhvervs- og Vækst

Finans

Statens Ejendomssalg A/S

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

55 pct.

100 pct.

81 pct.

Sund & Bælt Holding A/S

Transport

TV2|DANMARK A/S

Vestjysk Bank A/S*

Kultur

Finans

Selvstændige offentlige virksomheder mv.

DanPilot

DSB

Eksport Kredit Fonden

Erhvervs- og Vækst

Transport

100 pct.

Erhvervs- og Vækst

100 pct.

Energinet.dk

Energi-, Forsynings- og Klima

Erhvervs- og Vækst

Transport

100 pct.

Finansiel Stabilitet

Fjordforbindelsen Frederikssund

100 pct.

Investeringsfonden for udviklingslande

Udenrigs

100 pct.

Naviair

Nordsøenheden

Transport

Erhvervs- og Vækst

Vækstfonden

Erhvervs- og Vækst

100 pct.

Øvrige selskaber med statslig ejerandel

Air

Greenland A/S

Dansk Bibliotekscenter A/S

Københavns Lufthavne A/S*

Finans

25 pct.

Kultur

Finans

Transport

Uddannelses- og Forskning

Transport

39 pct.

42 pct.

Metroselskabet I/S

NORDUnet A/S

24 pct.

40 pct.

14 pct.

5 pct.

PostNord AB

Hovedstadens Letbane I/S

SAS AB*

Transport

Finans

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Transport

Anm.:

* Børsnoterede selskaber.

Naturstyrelsen.

DONG Energy blev børsnoteret 9. juni 2016. Statens ejerandel er herefter 50,1 pct.

Eksklusiv aktier ejet af Finansiel Stabilitet.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

1.2 Ændringer i statens aktieposter mv.

I december 2015 blev der på generalforsamling truffet beslutning om endelig likvidation af

AFT 2005 A/S, hvori staten hidtil havde haft en ejerandel på 0,4 pct. AFT er tidligere moder-

selskab for TARCO-koncernen og har siden 2005 været under afvikling. Staten modtog i

2015 en udbyttebetaling på 0,1 mio. kr. efter opgørelse af likvidationsregnskabet.

Staten opnåede pr. 1. juli 2013 en ejerandel i Basisbank A/S på 18 pct., efter at banken af

Finanstilsynet blev pålagt at gennemføre en obligatorisk konvertering af statslig hybrid kerne-

kapital til aktier. Som led i sin genopretningsplan gennemførte Basisbank kort herefter først

en kapitalnedsættelse og endelig en de facto konvertering af et ansvarligt lån fra AP Pension,

hvorefter statens ejerandel blev reduceret til 1,3 pct. En gennemgang foretaget af Finanstil-

synet i 2015 viste et betydeligt nedskrivningsbehov på bankens lån. For at kunne absorbere

nedskrivningen og bringe banken ud af genopretning fik banken tilført ny kapital tilvejebragt

af en privat investorgruppe. Staten deltog ikke i kapitaludvidelsen og har dermed per 3. de-

cember 2015 ikke længere ejerandele i Basisbank A/S.

Staten udtrådte pr. 1. april 2015 af anlægsselskabet Aarhus Letbane I/S, som nu ejes af

Aarhus Kommune med 87,7 pct. og Region Midtjylland med 12,3 pct. Anlægsselskabet Aar-

hus Letbane I/S blev stiftet 31. august 2012 af de tre interessenter, Aarhus Kommune, Staten

og Region Midtjylland med det formål at anlægge en ny letbanestrækning samt ombygge

enkelte eksisterende jernbanestrækninger i Aarhus-området.

Fjordforbindelsen Frederikssund blev stiftet 27. november 2015 som følge af Lov om en ny

Fjordforbindelse ved Frederikssund. Staten har en ejerandel på 100 pct. med Transport- og

Bygningsministeriet som ejerministerium. Selskabet har til formål at opføre, drive og finansie-

re den nye fjordforbindelse over Roskilde Fjord og dertilhørende betalingsanlæg. Fjordforbin-

delsen bliver en knap 10 km lang firesporet motortrafikvej, der forventes at åbne for trafik i

2019. Broen er budgetteret til at koste samlet ca. 2 mia. kr.

Finansiel Stabilitet blev 1. juni 2015 omdannet fra et aktieselskab (A/S) til en selvstændig

offentlig virksomhed, med regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2015.

Ring 3 Letbane I/S, som har til formål at anlægge og drive en ny letbanestrækning i hoved-

stadsområdet, skiftede i 2015 navn til Hovedstadens Letbane I/S. Staten har fortsat en ejer-

andel på 40 pct. i selskabet.

Eksport Kredit Fonden omdannes i juni 2016 til selvstændig offentlig virksomhed i overens-

stemmelse med lov nr. 104 af 3. februar 2016.

I september 2015 genbekræftede regeringen (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Social-

demokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre den politiske aftale fra 2004 om at

børsnotere DONG Energy,

jf. aftaletekst af 18. september 2015.

Det følger af aftalen fra

2004, at staten bibeholder majoriteten af aktierne indtil mindst 2020, med mindre parterne

aftaler andet. Statens ejerandel kan herefter kun ændres yderligere, hvis alle parterne er

enige herom. Finansudvalget tiltrådte i april 2016 Aktstykke 72 vedrørende børsnoteringen af

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

DONG Energy. DONG Energy blev børsnoteret 9. juni 2016, hvorefter statens ejerandel er

50,1 pct.

1.3 Hovedtal for 2015

I 2015 havde de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv. en

nettoomsætning på 112,7 mia. kr., hvoraf 62,9 pct. kan tilskrives DONG Energy,

jf. tabel 1.2.

DSB og Energinet.dk stod for 20,9 pct. af den samlede nettoomsætning.

Tabel 1.2

Hovedtal for statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv. for 2015

Netto-

Resultat

omsætning

efter skat

Samlede

aktiver

Egen-

kapital

Medar-

bejdere

Antal

Mio. kr.

Statslige aktieselskaber

Bornholmstrafikken Holding A/S

Dansk Jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Det Danske Klasselotteri A/S

DONG Energy A/S

Eksport Kredit Finansiering A/S

Statens Ejendomssalg A/S

Statens og Kommunernes Indkøbs Service

Sund & Bælt Holding A/S

TV2|DANMARK A/S

Vestjysk Bank A/S

Statslige aktieselskaber i alt

4.140

207

70.843

287

3.683

2.638

951

82.824

1.615

101

-12.084

202

-2

2.487

146

-7.448

394

2.342

373

147.457

924

1.889

43.464

2.403

21.114

220.478

390

1.430

189

38.488

1.833

-2.997

1.565

1.404

42.404

406

6.674

268

1.148

500

9.117

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.2 (fortsat)

Hovedtal for statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder mv. for 2015

Netto-

Resultat

omsætning

efter skat

Samlede

aktiver

Egen-

kapital

Medar-

bejdere

Antal

Mio. kr.

Selvstændige offentlige virksomheder mv.

DanPilot

DSB

Eksport Kredit Fonden

Energinet.dk

Finansiel Stabilitet

Fjordforbindelsen Frederikssund

Investeringsfonden for udviklingslande

Naviair

Nordsøenheden

Vækstfonden

Selvstændige offentlige virksomheder mv. i

alt

I alt

402

11.153

1.127

12.364

2.778

249

920

839

29.861

112.685

446

417

-54

3.173

194

-6

723

4.926

-2.522

212

20.369

13.929

39.140

25.273

658

2.892

1.604

8.459

112.554

333.032

105

6.931

6.870

5.830

20.597

2.802

949

4.278

48.371

90.775

312

7.438

119

834

637

105

9.608

18.725

Anm.:

Kilde:

Koncerntal.

Præmieindtægter for egen regning.

Tal for regnskabsåret 1. april 2014 til 31. marts 2015.

Korrigeret for hybridkapital.

Nettorente- og gebyrindtægter.

Bruttoindtægter.

Nettoindtægter (finansielle poster i alt).

Årsrapporter.

Sammenlignet med 2014 er nettoomsætningen i de statslige aktieselskaber og selvstændige

offentlige virksomheder steget med 7,4 pct.,

jf figur 1.1.

Dette kan henføres til en stigning i

omsætningen hos DONG Energy samt Energinet.dk på henholdsvis 3,8 mia. kr. og 2,0 mia.

kr.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Figur 1.1

Nettoomsætning

Mia. kr.

Figur 1.2

Driftsresultat

Mia. kr.

120

100

2011

2012

2013

2014

2015

DONG Energy

Energinet.dk

Sund & Bælt Holding

DSB

Danske Spil

Øvrige selskaber

120

100

-4

-8

-12

2011

2012

2013

2014

2015

-4

-8

-12

DONG Energy

Energinet.dk

Sund & Bælt Holding

DSB

Danske Spil

Øvrige selskaber

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabernes samlede driftsresultat faldt til 3,5 mia. kr. i 2015, hvilket udgør et fald på 3,0

mia. kr. sammenlignet med 2014,

jf. figur 1.2.

Dette kan særligt henføres til DONG Energy,

hvor driftsresultatet faldt fra et negativt driftsresultat på 1,2 mia. kr. i 2014 til et negativt resul-

tat på 7,3 mia. kr. i 2015. Finansiel Stabilitet trækker i modsat retning, hvor driftsresultatet

steg med 3,2 mia. kr. i 2015.

Resultatet efter skat for de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomheder

udgjorde i 2015 et underskud på 2,5 mia. kr. Det samlede resultat blev påvirket negativt af

DONG Energy med et underskud på 12,1 mia. kr., som kan henføres til øgede nedskrivninger

på olie- og gasområdet. Det samlede resultat blev påvirket positivt af overskud i Sund & Bælt

Holding samt Finansiel Stabilitet på hhv. 2,5 og 3,2 mia. kr.

De samlede aktiver udgjorde i alt 333,0 mia. kr., hvoraf DONG Energy’s aktiver udgør 44,3

pct., mens Finansiel Stabilitet, Sund & Bælt Holding, Vestjysk Bank, DSB og Energinet.dk

tilsammen tegner sig for 44,8 pct. af de samlede aktiver.

Den samlede egenkapital udgjorde i alt 90,8 mia. kr. ultimo 2015, hvilket imidlertid er påvirket

af en negativ egenkapital på 3,0 mia. kr. i Sund & Bælt Holding. Ses der bort fra dette sel-

skab tegner DONG Energy sig for 41,0 pct. af selskabernes samlede egenkapital, mens

DSB, Energinet.dk, Eksport Kredit Fonden og Finansiel Stabilitet tilsammen tegner sig for

yderligere 42,9 pct.

Antallet af medarbejdere i de statslige aktieselskaber og selvstændige offentlige virksomhe-

der mv. var i alt 17.635 i 2015. Det største selskab målt på medarbejdere var DSB, som

beskæftigede 42,2 pct. af det samlede medarbejderantal. Som det næststørste selskab målt

på medarbejdere beskæftigede DONG Energy 37,8 pct. af det samlede antal medarbejdere.

De øvrige selskaber med statslig ejerandel havde en samlet nettoomsætning på 71,5 mia.

kr.,

jf. tabel 1.3.

Heraf tegner SAS og PostNord sig tilsammen for 89,7 pct.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.3

Hovedtal for øvrige selskaber med statslig ejerandel for 2015

Netto-

Resultat

omsætning

efter skat

Samlede

aktiver

Egen-

kapital

Medar-

bejdere

Antal

Mio. kr.

Selskab

Air Greenland A/S

Dansk Bibliotekscenter A/S

Hovedstadens Letbane I/S

Københavns Lufthavne A/S

Metroselskabet I/S

NORDUnet A/S

PostNord AB

SAS AB

1)2)

Udviklingsselskabet By & Havn I/S

I alt

1.226

159

4.062

1.261

134

31.961

32.204

479

71.503

-140

1.086

-2.695

226

776

1.001

326

1.379

3.725

10.669

17.308

20.080

24.582

15.631

93.541

904

3.193

2.992

737

7432

5.149

-4.070

16.401

652

152

2.260

268

35.256

11.288

113

50.029

Anm.:

Kilde

Koncerntal.

Omregnet fra SEK til DKK ved brug af Nationalbankens officielle valutakurs ultimo 2015.

Tal for regnskabsåret 1. november 2014 til 31. oktober 2015.

Årsrapporter.

Resultat efter skat for 2015 for de øvrige selskaber med statslig ejerandel udgjorde i alt et

overskud på 326 mio. kr. Dette er en stigning sammenlignet med 2014, hvor der var et samlet

underskud på 5,7 mia. kr. Overskuddet i 2015 er primært drevet af et overskud i Københavns

Lufthavne samt Udviklingsselskabet By & Havn på hhv. 1,1 mia. kr. og 1,0 mia kr. I modsat

retning trækker et underskud i Metroselskabet på 2,7 mia. kr. samt et underskud i Hovedsta-

dens Letbane på 0,1 mia. kr.

Antallet af medarbejdere i de øvrige selskaber var i alt 50.029. PostNord beskæftigede flest

og tegner sig således for 70,5 pct. af det samlede medarbejderantal. Dernæst følger SAS

med 22,6 pct. af det samlede medarbejderantal.

1.4 Udbytteindtægter

Statens udbytteindtægter besluttes på generalforsamlingen efter indstilling fra selskabets

bestyrelse. I 2016 er der indtil videre realiseret udbytteindtægter på 1,0 mia. kr., og der for-

ventes yderligere at blive udbetalt 1,8 mia. kr. Dette svarer til et samlet fald i forhold til udbe-

talingen i 2015 på 4,5 mia. kr.,

jf. tabel 1.4.

Faldet kan primært henføres til, at Finansiel Stabi-

litet udloddede 5,3 mia. kr. i udbytte i 2015 mod 0 kr. i 2016.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.4

Statens udbytteindtægter

Mio. kr.

AFT 2005 A/S

Air Greenland

Dansk jagtforsikring

Danske Spil

Det Danske Klasselotteri

DONG Energy

DSB

Finansiel Stabilitet

Københavns Lufthavne

PostNord

Statens Ejendomssalg

Sund & Bælt Holding

TV2|DANMARK

Udbytteindtægter i alt

2012

1.114

300

4.600

324

121

6.580

2013

100

633

135

1.009

2014

158

204

100

900

1.499

2015

229

5.304

390

300

900

7.228

2016

408

101

173

426

400

1.200

2.777

Anm.:

Kilde:

Kun selskaber, der inden for de seneste fem år har udbetalt udbytte, er medtaget. Udbytteindtæg-

terne i de enkelte år vedrører selskabernes regnskab i året før. ”0” angiver, at udbyttet er mindre

end 0,5 mio. kr., mens ”-” angiver, at der ikke er udbetalt udbytte.

AFT 2005 A/S udbetalte i 2015 et ekstraordinært udbytte på 0,1 mio. kr. i forbindelse med

selskabets endelige likvidation.

Udbetaling af ekstraordinært udbytte.

Udbytte udbetalt på baggrund af Danske Spils overskud fra spil i Danmark.

Forventet udbytte baseret på selskabets resultat for 2014/2015.

Forventet udbytte baseret på selskabets resultat i 2015.

Årsrapporter samt Statens Administration.

Den samlede udbyttebetaling er påvirket af, at DSB for første gang siden 2012-regnskabet

udbetaler udbytte til staten. Herudover har Danske Spil, Det Danske Klasselotteri, Køben-

havns Lufthavne samt Statens Ejendomssalg øget udbetalingen af udbytte i 2016 sammen-

lignet med året før.

Endelig udbetaler Sund & Bælt samt Air Greenland ekstraordinære udbytter på hhv. 1.200

mio. kr. og 69 mio. kr. for regnskabsåret 2015.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

1.5 Konkurrenceforhold

En effektiv konkurrence tilskynder virksomhederne til at bruge deres ressourcer så effektivt

som muligt og udvikle nye produkter og tjenesteydelser til gavn for forbrugerne. Konkurrence

medvirker også til, at ressourcer som kapital og arbejdskraft kanaliseres derhen, hvor det

samfundsøkonomiske afkast er størst. Det skaber vækst og velstand.

Statslige selskaber er underlagt EU’s konkurrenceregler og de danske konkurrenceregler på

lige fod med privatejede selskaber, herunder også reglerne om fusionskontrol. I det følgende

gengives de væsentligste konkurrencesager, der involverer statslige selskaber.

Direct mail-sagen

Konkurrencerådet fandt 24. juni 2009, at Post Danmark, som i dag er en del af PostNord AB,

havde misbrugt sin dominerende stilling på markedet for massebreve. Sagen er nærmere

omtalt i Statens Selskaber 2010 og Statens Selskaber 2014.

Misbruget bestod i en rabat, som Post Danmark tilbød afsendere af direct mail (der er en del

af markedet for massebreve). Konkurrencerådet fandt, at rabatsystemet var loyalitetsskaben-

de og afskærmede markedet for konkurrenterne. Post Danmark indbragte Konkurrencerådets

afgørelse for Konkurrenceankenævnet, som stadfæstede afgørelsen 10. maj 2010. Konkur-

renceankenævnets kendelse blev indbragt for Sø- og Handelsretten, hvor sagen i øjeblikket

verserer.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen og Post Danmark anmodede Sø- og Handelsretten om

at stille EU-Domstolen tre præjudicielle spørgsmål, der har betydning for, hvilke kriterier der

skal bruges ved vurderingen af, om der foreligger misbrug af dominerende stilling.

EU-Domstolen besvarede henvendelsen 6. oktober 2015. EU-Domstolen udtalte bl.a., at

anvendelsen af en såkaldt ”as efficient competitor”-test ikke er en ufravigelig betingelse for at

fastslå, at et rabatsystem har karakter af et misbrug, og at testen ikke var relevant i en situa-

tion som den foreliggende. Konkurrencerådet vurderede i 2009, at testen ikke var relevant i

den konkrete sag. Endvidere udtalte EU-Domstolen, at den konkurrencebegrænsende virk-

ning af et rabatsystem skulle være sandsynlig, uden det var nødvendigt at godtgøre, at den

var alvorlig eller mærkbar.

Sø- og Handelsretten skal vurdere den konkrete sag i lyset af den præjudicielle afgørelse og

de øvrige omstændigheder i sagen.

Terminal A

Københavns Lufthavne A/S afviste i 2008 at udleje et jordstykke i Københavns Lufthavn

Kastrup til Airport Terminal A, der ønskede at opføre en ny, konkurrerende terminal (Terminal

A). Trafikstyrelsen vurderede, at denne nægtelse af adgang kunne begrundes i luftfartslov-

givningen, og derfor var en direkte og nødvendig følge af offentlig regulering. Konkurrencelo-

ven fandt på denne baggrund ikke anvendelse. Airport Terminal A indbragte Trafikstyrelsens

vurdering for domstolene. Højesteret traf 29. september 2015 afgørelse om, at afslaget var

en nødvendig følge af offentlig regulering.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

SAS’ erhvervelse af Cimber

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen godkendte 27. januar 2015, at Red 1 A/S, der ultimativt

var kontrolleret af SAS AB, erhvervede Cimber A/S. Cimber var aktiv inden for leasing af fly

samt i begrænset omfang charterflyvninger. Transaktionen gav ikke anledning til betænke-

ligheder, og styrelsen godkendte den efter en forenklet sagsbehandling.

1.6 Status på ny statslig ejerskabspolitik

I april 2015 offentliggjorde staten sin nye ejerskabspolitik, som indeholder en række anbefa-

linger og forventninger til de statslige selskaber og ejerministerierne. Baggrunden for revisio-

nen af ejerskabspolitikken er blandt andet, at der siden udgivelsen af den tidligere ejerskabs-

politik

Staten som aktionær

i 2004 er sket en række forandringer på selskabsområdet gene-

relt. Derudover er dele af den relevante lovgivning på området ændret, ligesom der er kom-

met nye anbefalinger om god selskabsledelse.

Formålet med den nye ejerskabspolitik er dels at tydeliggøre og strukturere rammerne for

den statslige ejerskabsudøvelse. Den nye ejerskabspolitik stiller således nye og mere præci-

se krav til de ministerier, der varetager ejerskabet af selskaber med statslige ejerandele.

Samtidig skal ejerskabspolitikken tjene som et kodeks for god selskabsledelse, som selska-

ber med statslig ejerandel forventes at forholde sig til.

Som led i en aktiv ejerskabsudøvelse skal ejerministerierne udarbejde en overordnet strate-

gisk ramme samt finansielle mål mv. for hvert selskabs udvikling. Det gælder fx mål for af-

kast, kapitalstruktur og andre forretningsrelevante mål. Derudover skal der fastsættes en

udbyttepolitik for selskaberne og opstilles indikatorer for effektivitet og omkostninger. Formå-

let med opstilling af disse mål er at sikre størst mulig værdiskabelse i selskaberne. Ejermini-

sterierne skal udmønte den strategiske ramme og de finansielle mål i et strategisk ejerskabs-

dokument for hvert selskab.

Statens selskabsportefølje er heterogen med hensyn til en række parametre. Blandt andet

organisationsform, størrelsen på statens ejerandel og selskabets størrelse og kompleksitet

har betydning for statens ejerskabsudøvelse og relationen mellem selskab og ejer. Der er fx

forskel på, hvilke krav staten kan stille til fuldt ejede selskaber og børsnoterede selskaber,

hvor staten har en minoritetsaktiepost.

Den nye ejerskabspolitik udmøntes derfor under respekt for de særlige forhold, der gør sig

gældende i de enkelte selskaber. Dette afspejler sig også i de finansielle mål, som ejermini-

sterierne i 2015 har opstillet for hvert enkelt selskab, herunder afkastmål, mål for kapitalstruk-

tur samt udbyttepolitik,

jf. tabel 1.5.

I majoritetsejede statslige selskaber er målene som udgangspunkt opstillet i dialog med

selskabets bestyrelse. I minoritetsejede selskaber har staten ikke umiddelbart indflydelse på,

hvilke mål selskabet skal operere efter, og for disse selskaber er de finansielle mål derfor

ejerministeriets mål til brug for drøftelse med selskabets ledelse.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

De finansielle mål skal understøtte langsigtet værdiskabelse, og er derfor som hovedregel

flerårige. Tidshorisonten er dog vurderet i forhold til det konkrete mål og selskabets situation.

Implementeringen af den nye ejerskabspolitik er påbegyndt i 2015 og pågår fortsat. De stra-

tegiske ejerskabsdokumenter, herunder de finansielle mål, skal ligge til grund for ejerministe-

rens regelmæssige opfølgning på selskabets præstationer i forhold til de opstillede mål, og vil

derfor løbende blive opdateret og udviklet. De aktuelle finansielle mål vil blive offentliggjort

årligt i

Statens Selskaber.

Tabel 1.5

Statens langsigtede finansielle mål for de statslige selskaber

Afkastmål

Selskab

Statslige aktieselskaber

Bornholmstrafikken

Holding A/S

Dansk Jagtforsikring A/S

Danske Spil A/S

Det Danske

Klasselotteri A/S

Mål for

kapitalstruktur

Udbyttepolitik

Afkast af investeret

kapital 10 pct.

EBITDA-grad 45 pct.

Resultat før skat og

finansielle poster

125-135 mio. kr.

Overskudsgrad

>50 pct.

Soliditetsgrad >30 pct.

Gearing <2,5

Soliditetsgrad >40 pct.

50 pct. af årets

resultat efter skat

70-100 pct. af

årets resultat

Årets resultat

DONG Energy A/S*

Justeret ROCE 12 pct.

Funds From Operation/

justeret nettogæld

>30 pct.

Kreditvurdering

BBB+/Baa1

Hensigt om at udbe-

tale 2,5 mia. kr. i ud-

bytte for regnskabs-

året 2016. Frem mod

2020 er målsætnin-

gen at øge udbyttet

med en høj encifret

procentsats.

Likviditet, der over-

stiger målet for kapi-

talstruktur, udbetales

Not-for-Profit

Eksport Kredit

Finansiering A/S

Statens Ejendomssalg A/S

EBIT-grad >40 pct.

Likviditetsbeholdningen

skal udgøre gennem-

snitsværdien af sene-

ste tre års indskud

Statens og Kommunernes

Indkøbs Service

Resultat før skat 10

mio. kr.

Resultat før skat/

nettomsætningen

10 pct.

Sund & Bælt Holding A/S

9 mia. kr. frem

t.o.m. 2022

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.5 (fortsat)

Statens langsigtede finansielle mål for de statslige selskaber

Afkastmål

TV2|DANMARK A/S

Afkast af investeret

kapital 15 pct. (+/- 3)

Overskudsgrad

ca. 10 pct.

Vestjysk Bank A/S*

Selvstændige offentlige

virksomheder

DanPilot

DSB

Eksport Kredit Fonden

10)

Mål for

kapitalstruktur

Nettorentebærende

gæld/EBITDA 0-2

Udbyttepolitik

Overskud efter skat

<10 mio.

Soliditetsgrad 34 pct.

(+/- 5)

Kapitalbånd på 5-9 pct.

indtil udgangen af

2018. Gradvis optrap-

ning for i 2024 at være

8-12 pct.

11)

Soliditetsgrad

≥55

pct.,

Gearing <2

50 pct. af overskud-

det efter skat

10)

Energinet.dk

Finansiel Stabilitet

Fjordforbindelsen

Frederikssund

Investeringsfonden for

udviklingslande

Naviair

11)

12)

Finansiel Stabilitets

drift hviler i sig selv.

Indfrielse af statens

ansvarlige lån samt

låneomlægning har

forrang for udbetaling

af udbytte

14)

Nordsøenheden

13)

Vækstfonden

Egenkapitalafkast

mindst svarende til 10-

årig statsobligations-

rente

Likviditetsberedskab

skal mindst modsvare

de vægtede tilsagn

henover de flg. 10 år

Øvrige selskaber med

statslig ejerandel

Air Greenland A/S

Dansk Bibliotekscenter

A/S

Hovedstadens Letbane

Københavns

Lufthavne A/S*

Metroselskabet I/S

NORDUnet A/S

Overskudsgrad min.

8 pct.

Egenkapitalens for-

rentning >30 pct.

16)

Afkastningsgrad

1-3 pct.

Soliditetsgrad 40 pct.

Gælden skal være

tilbagebetalt i 2059

Bruttorentebærende

gæld/EBITDA <3

16)

Soliditetsgrad ~20 pct.

Ca. 50 pct. af årets

resultat

15)

Overskud anvendes

til afvikling af gæld

Not for profit

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 1

Statens aktieposter mv.

Tabel 1.5 (fortsat)

Statens langsigtede finansielle mål for de statslige selskaber

Afkastmål

PostNord AB

Forrentning af operativ

kapital 10,5 pct.

EBIT-grad >8 pct.

Egenkapitalens for-

rentning >10 pct.

Egenkapital forbedres

med 1 mia. kr. inden

udgangen af 2019.

Mål for

kapitalstruktur

Nettogældssætnings-

grad 10-50 pct.

Soliditetsgrad > 35 pct.

Finansiel parathed

>20 pct.

Nedbringelse af gæl-

den er et prioriteret mål

for selskabet og dets

ejere

Udbyttepolitik

40-60 pct. af årets

resultat, hvor normen

er 50 pct.

50 pct. af årets

resultat

Interessentskabet

skal arbejde for at

afvikle den gæld,

som interessent

skabet har stiftet

SAS AB*

Udviklingsselskabet By &

Havn I/S

Anm.: * Børsnoterede selskaber. Det bemærkes, at DONG Energy først blev børsnoteret i 2016.

”-” indikerer, at staten ikke har fastsat det konkrete finansielle mål for selskabet.

Se definitioner af nøgletal bagerst i publikationen. Se mere om mål for de enkelte selskaber i de

særskilte selskabsafsnit i kap. 2.

Udbyttepolitikken varierer for de enkelte datterselskaber. Se særskilt afsnit om Danske Spil A/S i kap. 2.

Der er ikke fastsat finansielle mål for Eksport Kredit Finansiering, da der er tale om et administrations-

og supportselskab uden egentlig selvstændig drift og ansatte.

For SKI er opstillet et mål for finansielt beredskab. Målet for 2018 er en likviditet på 17 mio. kr. Det

bemærkes, at måltallene for SKI er sat i forhold til SKI´s gamle regnskabspraksis. SKI´s måltal

forventes opdateret i fjerde kvartal 2016, hvor målene vil blive sat i forhold til SKI’s nuværende

regnskabspraksis.

For Sund & Bælt Holding er opstillet et mål for tilbagebetalingstid (regnet fra respektive åbningsdage).

Målet er 31 år (Storebælt), 34 år (Øresundsbro Konsortiet) og 52 år (A/S Øresund). Der arbejdes med

at fastsætte mere præcise, økonomiske tal for selskabet.

Udbyttebetalingen på samlet 9 mia. kr. frem til og med 2022 (opgjort i 2008 priser) er en del af

medfinansieringen af den transportpolitiske aftale ”En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009.

Udbyttepolitikken for TV2 DANMARK A/S er suspenderet indtil der er afklaring af en række retskrav

om erstatning vedr. virkingen af reklameårsrabat i 2000-2011 samt krav om betaling af ulovlighedsrente.

Staten har opstillet et samlet langsigtet mål om at banken på sigt skal skabe et markedskonformt afkast.

Da det ikke er målsætningen med DanPilot, at selskabet over tid skal give afkast, er der ikke fastsat en

udbyttepolitik for selskabet.

De finansielle mål for selskabet er endnu ikke fastsat.

10) Eksport Kredit Fondens indtægter og udgifter skal balancere på længere sigt, og det er således ikke

selskabets formål at opnå en egenkapitalforrentning. Der opstilles derfor ikke afkastmål eller

udbyttepolitik for selskabet.

11) Staten har opstillet et langsigtet mål for omkostningseffektivitet om en årlig reduktion af absolutte

udgifter til personale og administration med 2 pct.

12) Der er ikke opstillet afkastmål for Naviair. I stedet opereres med et økonomisk mål om rentedækning

>1,5.

13) Værdiskabelsen af Nordsøfonden administreret af Nordsøenheden kommer til udtryk i en række

opgørelser, jf. særskilt afsnit om Nordsøenheden i kap. 2.

14) Vækstfonden skal være selvfinansierende på mellemlang og lang sigt. En udbyttepolitik vil derfor som

udgangspunkt ikke være relevant.

15) Staten har ikke fastsat en udbyttepolitik, da selskabets udbyttebetaling ligger uden for statens

indflydelse.

16) For Metroselskabet I/S er opstillet et mål for tilbagebetalingstid på gæld i 2065. Der arbejdes med at

fastsætte mere præcise, økonomiske mål for selskabet.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

2. Selskaber med statslig

deltagelse

Nyt kapitel

2.1 Air Greenland A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

25 pct.

www.airgreenland.dk

Postboks 1012

3900 Nuuk

Grønland

+299 34 34 34

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem *

Medlem*

Maj 2016

Søren Lennert Mortensen

Claus Holstein

Karl Andreassen

Henrik Maule Steinbacher

Bodil Marie Damgaard

Leif Rasmussen

Bjarne Eklund

Jon Wilche

Tlf.:

Formål:

Medlem

Selskabets formål er at udføre luftbefordring og

transportvirksomhed samt anden relateret virk-

somhed. Selskabet har tillige til formål at foretage

investeringer i fast ejendom.

Medlem

Medlem *

Medlem

Jan Torberger

Adm. direktør

*Medarbejdervalgt

Michael Højgaard

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2011

Mio. DKK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere (gennemsnit)

Antal befløjne byer

Flyvetimer i luften, i alt

Passagerer (1.000)

2012

2013

2014

2015

1.175

1.314

654

1.167

113

1.318

698

1.182

1.318

737

1.172

1.357

785

1.226

1.379

904

655

24.542

390

651

22.655

390

661

22.745

384

655

22.230

381

652

22.693

395

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Air Greenlands aktiviteter består hovedsagligt af indenrigsluftfartsvirksomhed i Grønland

samt atlantflyvning, primært mellem Grønland og København, men også mellem Grønland og

Island. Derudover driver koncernen hotelvirksomhed, et rejsebureau og har andel i et rederi.

Staten ejer 25 pct. af Air Greenland A/S, mens de resterende aktier er fordelt ligeligt mellem

Selvstyret og SAS AB.

Resultater

Air Greenland havde i 2015 en nettoomsætning på 1,2 mia. kr., hvilket er en stigning på 4,6

pct. i forhold til 2014,

jf. figur 2.1.

Omsætningsvæksten kan primært henføres til et øget pas-

sagertal, hvor der over højsæsonen i 2015 var en stigning på 9,0 pct. sammenlignet med året

før. Selskabets øvrige aktiviteter bidrog også til stigningen, hvor både Grønlands Rejsebu-

reau og Hotel Arctic oplevede aktivitetsfremgang i forhold til 2014.

Figur 2.1

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.2

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

Pct.

1.500

1.200

900

2011

2012

2013

2014

2015

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

600

300

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede omkostninger steg i 2015 med 4,4 pct. til 1,1 mia. kr. Stigningen kan blandt

andet forklares ved omkostninger, som relaterer sig til forsinkelser og aflysninger som følge

af dårligt vejr i efteråret 2015. Derudover steg omkostninger til personale med 9 mio. kr.

Årets resultat efter skat var på 60 mio. kr. for 2015, hvilket er 13,9 pct. højere end året før,

jf.

figur 2.2.

Egenkapitalen blev i 2015 øget med 119 mio. kr. i forhold til 2014 og var 904 mio.

kr. ultimo 2015,

jf. figur 2.3.

Forrentningen af egenkapitalen steg 0,2 pct.-point til 7,1 pct.-

point i 2015.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.3

Kapitalstruktur

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.4

Flyvetimer i luften og antal passagerer

Timer, 1.000

200

2011

2012

2013

2014

2015

100

Antal, 1.000

500

400

300

1.500

1.200

900

600

300

2011

2012

2013

2014

2015

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Flyvetimer i luften

Antal passagerer (h. akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Der udbetales for regnskabsåret 2015 et ekstraordinært 274 mio. kr. i udbytte til ejerne af Air

Greenland. Den danske stat modtager i den forbindelse 68,5 mio. kr. for sin aktieandel.

Air Greenland forventer et fornuftigt økonomisk resultat i 2016 på baggrund af fortsat målret-

tet fokus på vækstskabende aktiviteter og kontinuerlig effektivisering af selskabet.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Air Greenland er forretningsmæssig, hvilket betyder, at selskabet skal

agere kommercielt og dermed skabe størst mulig værdi for dets aktionærer.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Air Greenlands målsætning har staten

fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og

udbyttepolitik,

jf. tabel 2.1.

Generalforsamlingen ultimo april 2016 godkendte en udlodning på 274 mio. kr. til de tre ejere.

Med udlodningen normaliseres selskabets kapitalstruktur, så soliditetsgraden kommer ned på

40 pct.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.1

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkastmål

Overskudsgrad

2015

7,4 pct.

Mål

Mindst 8 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

2015

65,5 pct.

Mål

40 pct.

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

Ca. 50 pct. af årets resultat

Forretningsmæssig udvikling

Fra 2014 til 2015 er både antallet af passagerer og antallet af flyvetimer steget,

jf. figur 2.4.

Dette kan henføres til positive effekter fra en strategisk satsning på turisme sammen med

Visit Greenland, hvilket har resulteret i flere turister fra Europa og USA.

2015 blev året hvor Air Greenland fik færdiggjort udskiftningen af flyflåden, hvor flytypen

Dash 7 for indenrigsflåden blev udskiftet med Dash 8. Implementering af den nye flyflåde vil

til at starte med øge driftsomkostningerne, men de økonomiske og driftsmæssige fordele

forventes at slå igennem i 2016 i form af lavere enhedsomkostninger i flåden.

Air Greenland har endvidere solgt to AS350 helikoptere til det islandske helikopterselskab

Nordurflug og samtidig opnået et ejerskab på 30 pct. af selskabet. Dermed har Air Greenland

tilpasset helikopterflåden til det eksisterende aktivitetsniveau og investeret i vækstmarkedet,

Island.

Air Greenland valgte i 2015 at outsource tungt vedligehold til den nye flyflåde. Dette medfører

lavere liggetider for flyene, og de kan dermed komme hurtigere tilbage i drift. Med flere fly

tilgængelige vil det være med til at mindske omkostningerne i forbindelse med forsinkelser og

aflysninger. Derudover er reservedele til de moderne og mere avancerede Dash 8 fly relativt

billigere, hvilket yderligere mindsker driftsomkostningerne.

I efteråret 2015 blev en lufthavnspakke omhandlende den fremtidige infrastruktur i Grønland

vedtaget i Inatsisartut (Landstinget). Air Greenland bakker op omkring planerne for den frem-

tidige struktur, som vil betyde at størstedelen af Air Greenlands kunder kan flyve direkte ind til

deres destination. Det vil styrke produkterne til kunderne og åbne Grønland yderligere for

omverden.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.2 Bornholmstrafikken Holding A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at drive rederivirksomhed og

anden virksomhed, som har forretningsmæssig

sammenhæng med rederivirksomhed, herunder

eje kapitalandele i andre selskaber, der driver

rederivirksomhed.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.bhtholding.dk

Dampskibskajen 3-5

3700 Rønne

70 23 15 15

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2016

Steen E. Christensen

Orla Grøn Pedersen

Karen Bladt

Adm. direktør

John Steen-Mikkelsen

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Resultat før skat

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

2012

2013

2014

2015

-27

361

355

353

349

383

379

374

371

394

390

-7

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Bornholmstrafikken Holding A/S har som eneste aktivitet en ejerandel på 50 pct. i den asso-

cierede virksomhed Danske Færger A/S. Bornholmstrafikken Holding A/S blev stiftet den 22.

december 2010.

Bornholmstrafikken A/S blev sammen med Sydfynske A/S den 14. januar 2011 fusioneret

med Danske Færger A/S med virkning fra 1. januar 2010, hvorved Bornholmstrafikken A/S og

Sydfynske A/S blev opløst. Danske Færger A/S ejes efter fusionen af staten ved Bornholms-

trafikken Holding A/S (50 pct.) og Clipper Group A/S (50 pct.).

Resultater

Bornholmstrafikken Holding havde ved udgangen af 2015 en egenkapital på 390 mio. kr., en

nettoomsætning på 0 kr. og et overskud på 37 mio. kr. Overskuddet skyldes resultatet i den

associerede virksomhed Danske Færger A/S, hvis udvikling beskrives i det følgende.

Danske Færger havde i 2015 en nettoomsætning på 974 mio. kr., hvilket er 3 mio. kr. mindre

end i 2014,

jf. figur 2.5.

Det marginale fald i nettoomsætningen kan henføres til ophør pr. 1.

oktober 2014 af Samsø Vest ruten, hvilket har medført fald i aktiviteten sammenlignet med

2014, som dog modsvares af stigende aktivitet fra de resterende ruter.

Figur 2.5

Danske Færger A/S

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

1.200

900

600

300

-300

-600

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.6

Danske Færger A/S

Resultat og egenkapitalforrentning

Pct.

-3

-6

Mio. kr.

Pct.

-40

-80

-120

2011

2012

2013

2014

2015

-20

-40

-60

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h. akse)

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter fra Danske Færger A/S samt egne beregninger.

Danske Færgers samlede omkostninger var 865 mio. kr. i 2015, hvilket er et fald på 2 mio. kr.

i forhold til 2014. Omkostningerne er præget af lavere bunkeromkostninger, men dette mod-

svares af ekstraordinære omkostninger i forbindelse med havarier på tre af rederiets ruter.

Derudover er omkostningerne til både afskrivninger samt personale faldet i forhold til 2014.

Resultatet for 2015 udgjorde et overskud på 75 mio. kr. mod 68 mio. kr. i 2014, hvilket svarer

til en stigning på 11,2 pct.,

jf. figur 2.6.

Forbedringen af resultatet skyldes primært et fald i

renteomkostningerne på ca. 7 mio. kr. som følge af ordinære nedbringelser af lån.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Egenkapitalen i Danske Færger steg i 2015 med 6,3 pct. til 652 mio. kr.,

jf. figur 2.7.

Stignin-

gen kan henføres til det overførte overskud for året, som imidlertid bliver modsvaret af nega-

tive reguleringer af dagsværdien på finansielle kontrakter til sikring af fast rente samt faste

bunkerpriser. Den stigende egenkapital var medvirkende til, at soliditetsgraden steg til 43,0

pct.

Figur 2.7

Danske Færger A/S

Kapitalstruktur

Mio. kr.

1.800

1.500

1.200

900

600

300

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.8

Danske Færger A/S

Passagerer og årlig udvikling

Pct.

Antal

(mio.)

Pct.

-3

-6

-9

2011

2012

2013

2014

2015

-3

-6

-9

Egenkapital

Fremmedkapital

Soliditet (h.akse)

Passagerer

Årlig udvikling (h. akse)

Kilde: Årsrapporter for Danske Færger A/S samt egne beregninger.

Danske Færger har ikke udbetalt udbytte for 2015. Selskabet forventer et resultat for 2016

som er bedre end 2015.

Strategiske målsætninger

Bornholmstrafikken Holding’s formål er at drive rederivirksomhed og anden virksomhed, som

har forretningsmæssig sammenhæng med rederivirksomhed, herunder eje kapitalandele i

andre selskaber, der driver rederivirksomhed.

For at understøtte Bornholmstrafikken Holding’s målsætning har staten for sit vedkommende

fastsat en række finansielle mål for Danske Færger A/S, herunder afkastmål, mål for kapital-

struktur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.2.

De økonomiske mål er opstillet på baggrund af selska-

bets nuværende forretningsgrundlag.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.2

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Afkast af investeret kapital

2015

10 pct.

Mål

10 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

Gearing

2015

43 pct.

-1,8

Mål

>30 pct.

<2,5

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

50 pct. af årets

resultat efter skat

Forretningsmæssig udvikling

I 2015 faldt passagertrafikken 6,3 pct.,

jf. figur 2.8.

Hvis man imidlertid sammenligner Danske

Færgers fortsættende syv ruters passagertrafik med 2014, og dermed korrigerer for den

ophørte Samsø Vest rute, så steg passagertrafikken med 1,1 pct. i forhold til 2014 på trods af

ugunstige vejrforhold. Året 2015 bød på mere nedbør og færre soltimer end normalt, og

samtidig lå helligdagene tidligere på året, hvilket normalt betyder færre rejsende til øerne

betjent af Danske Færger. Omvendt blev passagertrafikken påvirket positivt af en øget inte-

resse for indenlandsk ferie og ophold på de danske øer samt senere ferieperiode i de tyske

delstater, hvilket forlængede turistsæsonen.

De væsentligste finansielle risikofaktorer for Danske Færger er knyttet til udviklingen i bun-

kerudgifter, som følge af stigende priser i USD og en stigende USD-kurs, samt udviklingen i

renteniveauet på den langsigtede gæld til finansiering af færger.

Danske Færgers indtjening er i særlig grad også påvirket af udviklingen i oliepriserne. Dan-

ske Færger forsøger så vidt muligt at få indarbejdet klausuler i kontrakterne om færgebetje-

ning, hvorved udsving i oliepriser kan reguleres i kontraktvederlag. Danske Færger foretager

løbende finansiel afdækning inden for kontraktperioderne af de risici, der vedrører olieprisen i

USD og kursen på USD, som ikke afdækkes via kontrakterne om færgebetjening.

Danske Færger har udsigt til et betydeligt tab af forretning som følge af at Mols-Linien har

vundet udbuddet om den samfundsbegrundede besejling af Bornholm i en periode på 10 år

fra 2018. Danske Færger A/S har dog i maj 2016 indsendt en formel klage vedrørende afgø-

relsen til Klagenævnet for Udbud, der ventes at behandle indsigelsen inden for seks måne-

der.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.3 DanPilot

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at foretage lodsninger i

henhold til lodsloven. DanPilot kan desuden

levere ydelser som nævnt i lodslovens § 20, stk. 1

og stk 2 og andre maritime ydelser.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.danpilot.dk

Havnepladsen 3A

5700 Svendborg

63 25 66 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Medlem

Medlem*

Maj 2016

Tage Reinert

Marianne Granhøj

Pernille Dahlgaard

Peter Herskind

Thorkild E. Jensen

Claus L. Kristensen

Søren H. Vaag

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Gert Frost

Regnskabstal

2011

Mio. DKK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

287

291

312

2012

2013

2014

2015

341

122

-43

347

-2

113

-45

365

192

392

207

102

402

212

105

-35

-40

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

DanPilot er pr. 1. januar 2013 omdannet til en selvstændig offentlig virksomhed. Frem til 2011

var det dengang statslige lodsvæsen en del af Farvandsvæsenet under Forsvarsministeriet.

DanPilot’s hovedaktivitet er lodsning af skibe i transit mellem Østersøen og Nordsøen (tran-

sitlodsninger) samt lodsning af skibe ind og ud af danske havne (havnelodsninger).

DanPilot foretager havnelodsninger i fri konkurrence med andre lodserier. Danpilot har haft

monopol på at foretage transitlodsninger frem til 2016. Transitlodsningerne vil gradvis blive

konkurrenceudsat fra 2016 frem mod fuld konkurrence i 2020, hvor DanPilot således også

skal konkurrere mod andre lodserier.

DanPilot har forsyningspligt på både havne- og transitområdet, dvs. DanPilot er forpligtiget til

at stille lods til rådighed for skibe, som ønsker det, eller som har lodspligt.

Resultater

DanPilot havde i 2015 en omsætning på 402 mio. kr., hvilket er en stigning på 2,8 pct. i for-

hold til 2014,

jf. figur 2.9.

Stigningen skyldes dels en øget aktivitet i havnesegmentet samt en

generel bedring i shippingmarkedet.

Figur 2.9

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.10

Resultat

Mio. kr.

480

360

240

-5

2011

2012

2013

2014

2015

-5

120

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Årets resultat

Anm.: DanPilot er i regnskabsåret 2015 blevet en koncern pga. anskaffelse af et datterselskab, hvorfor

tallene fra 2015 er koncerntal og tallene fra 2014 og tidligere er moderselskabstal og derfor ikke

fuldt sammenlignelige.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Omkostningerne steg med 8,6 pct. til 398 mio. kr. i 2015. Dette kan forklares ved den øgede

aktivitet samt en stigning i af- og nedskrivninger fra 12 mio. kr. i 2014 til 32 mio. kr. i 2015,

som følge af en større afskrivning på en del af flåden, der forventes afhændet inden for kort

tid på grund af nedslidning mv.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

DanPilot fik et resultat efter skat på 3 mio. kr. i 2015, hvilket er et fald på 17 mio. kr. i forhold

til 2014,

jf. figur 2.10.

Overskuddet dækker over et positivt driftsresultat fra transitsegmentet

på 51 mio. kr., mens havnesegmentet havde et negativt driftsresultat på 48 mio. kr.

Selskabets egenkapital steg til 105 mio. kr. i 2015 svarende til en stigning på 3,2 pct.,

jf. figur

2.11.

Stigningen skyldes, at årets resultat blev benyttet til at styrke egenkapitalen. Soliditets-

graden er som følge heraf steget marginalt i 2015.

Figur 2.11

Kapitalstruktur

Mio. kr.

300

150

-150

-300

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.12

Lodsninger

Pct.

-30

-60

Antal (tusinde)

Pct..

-5

2011

2012

2013

2014

2015

Transit

Havne

Vækst i lodsninger total

(h.

akse)

-5

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Anm.: Fra 2014 betegnes gennemsejlingslodsninger som transitlodsninger, og regionallodsninger betegnes

havnelodsninger. Den procentuelle vækst afviger marginalt fra de i årsrapporten oplyste.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

DanPilot udbetaler ikke udbytte for 2015.

I 2016 forventes et forbedret resultat efter skat samt et lille fald i omsætningen i forhold til

2015 som følge af konkurrenceudsættelsen på transitlodsninger.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for DanPilot er at selskabet drives på et forretningsmæssigt grundlag og

med effektivitet og værdiskabelse for øje. Det indebærer imidlertid ikke, at DanPilot har til

formål at generere profit til sin ejer. Det er således forudsat i lov om DanPilot, at eventuelle

overskud over tid vil skulle føres tilbage til brugerne af lodsydelsen gennem skarpere lodspri-

ser, ligesom det er forudsat, at prissætningen på nogle af de lodsninger, DanPilot har forsy-

ningspligt på, kan ske på baggrund af andre parametre end markedsprisen.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til DanPilot’s målsætning har staten fastsat

en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål og mål for kapitalstruktur,

jf. tabel

2.3.

Det langsigtede måltal for selskabets kapitalstruktur frem mod 2020 kan fastsættes, når

konsekvenserne af de påtænkte investeringer i nyt materiel er kendt. Da det ikke er målsæt-

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

ningen med DanPilot, at selskabet over tid skal give afkast, er der ikke fastsat en udbyttepoli-

tik for selskabet.

Tabel 2.3

Statens langsigtede afkastmål og mål for kapitalstruktur

Afkast

Overskud efter skat

2015

3 mio. kr.

Mål 2020

<10 mio. kr.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

2015

50 pct.

Mål 2016

34 pct. +/- 5 pct.point

DanPilot har frem til 2016 haft monopol på dele af sin forretning, og selskabet skal hvile i sig selv. Da

hele lodsmarkedet konkurrenceudsættes i løbet af de næste år, skal selskabets egenkapital rustes hertil,

hvorfor målsætningen skal være over 0 kr. men samtidig mindre end 10 mio. kr.

Målet baserer sig på størrelsen af selskabets soliditet fratrukket den balanceførte gæld til

pensionskasserne og efter nedskrivninger.

Forretningsmæssig udvikling

Det samlede antal lodsninger steg med 2,4 pct. i 2015 svarende til 504 flere lodsninger end i

2014,

jf. figur 2.12.

Det øgede antal lodsninger dækker over en stigning i antallet af havne-

lodsninger på 3,7 pct., hvilket primært følger af, at DanPilot købte havnelodsningsselskabet

Limfjord Pilot i 2015. Derudover steg antallet af transitlodsninger med 1,0 pct.

Som følge af ny lodslov i 2014 vil der fra 2016 gradvist blive implementeret konkurrence på

transitlodsningsområdet frem mod fuld konkurrence i 2020. DanPilots omsætning stammer i

overvejende grad fra transitsegmentet, der i 2015 udgjorde 76,2 pct. af omsætningen.

DanPilot udarbejdede blandt andet som følge heraf en ny strategiplan i 2014 med fokus på at

øge sin konkurrencedygtighed overfor potentielle nye konkurrenter. Derudover skulle strate-

giplanen samtidig øge sikkerheden i DanPilots lodsning af skibe.

DanPilot igangsatte implementeringen af strategien i 2015, og strategien skal være fuldt

implementeret i 2017.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.4 Dansk BiblioteksCenter A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at levere informationsservice

til den samlede bibliotekssektor omfattende såvel

forsknings- som folke- og skolebiblioteker.

Bestyrelse og direktion

39 pct.

www.dbc.dk

Tempovej 7-11

2750 Ballerup

44 86 77 77

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2016

Peter Isbrand Jacobsen

Ivan Sørensen

Peder Christian Kierkegaard

Erik Lauritzen

Ib Valsborg

Christian Boesgaard

Hans-Erik Sørensen

Hanne Lydom Thomsen

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Mogens Brabrand Jensen

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

158

160

161

157

152

2012

2013

2014

2015

146

155

157

154

159

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Hovedaktiviteten i Dansk BiblioteksCenter A/S er bibliografisk registrering, herunder udarbej-

delse af den danske nationalbibliografi samt salg og formidling af bibliografiske data i primært

elektronisk form. Dansk BiblioteksCenter A/S driver og udvikler den bibliografiske og sy-

stemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark.

Resultater

Dansk BiblioteksCenter havde i 2015 en omsætning på 159 mio. kr., hvilket er en stigning på

3,6 pct. sammenlignet med 2014,

jf. figur 2.13.

Dette kan henføres til en række nye udvik-

lingsprojekter samt øget salg af Filmstribens ydelser.

Figur 2.13

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

200

160

120

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.14

Resultat og egenkapitalforrentning

Pct.

Mio. kr

Pct.

7,5

6,0

4,5

3,0

1,5

0,0

2011

2012

2013

2014

2015

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede omkostninger steg fra 148 mio. kr. i 2014 til 150 mio. kr. i 2015. Stigningen kan

især henføres til øgede omkostninger til råvarer og hjælpematerialer. Dette opvejes til dels af

et fald i personaleomkostningerne på 2 mio. kr.

Resultat efter skat udgjorde 6,4 mio. kr. i 2015, hvilket udgør en stigning på 61,9 pct. i forhold

til 2014,

jf. figur 2.14.

Det store overskud sammenlignet med tidligere år skyldes primært en

omkostningsopbremsning som følge af, at selskabet forventer et omsætningsfald på grund af

overgangen til det fælles bibliotekssystem (FBS). Overskudsgraden steg til 5,8 pct., og egen-

kapitalens forrentning steg fra 10,9 pct. til 15,5 pct.

Resultatet for 2015 overføres til egenkapitalen, som dermed er steget til 38 mio. kr., svarende

til en stigning på 16,7 pct. i forhold til 2014,

jf. figur 2.14.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.15

Kapitalstruktur

Mio. kr.

Figur 2.16

Besøg på bibliotek.dk

Pct.

Mio.

2011

2012

2013

2014

2015

2011

2012

2013

2014

2015

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Unikke besøgende

Antal besøg, bibliotek.dk

Antal besøg, m.bibliotek.dk

Kilde: Årsrapporter, www.danbib.dk samt egne beregninger.

Ligesom tidligere år er der ikke udbetalt udbytte fra selskabet.

Selskabet forventer et driftsresultat for 2016, der ligger noget under niveauet for 2015. Dette

skyldes, at en række produkter udgår som følge af indførelsen af et nyt, fælles bibliotekssy-

stem.

Strategiske målsætninger

Staten har ikke fastsat finansielle mål for selskabet.

Forretningsmæssig udvikling

Selskabets strategiske fokus er at skabe det digitale grundlag for formidlingen af biblioteker-

nes tilbud. Det sker blandt andet gennem produktion af metadata i form af den danske natio-

nalbibliografi og bibliotekskatalogisering til primært folke- og skolebiblioteker.

En af selskabets øvrige opgaver er drift og udvikling af bibliotek.dk, som er en webportal, der

giver adgang til at søge i alle materialer, der findes på offentlige biblioteker. Bibliotek.dk har

ca. 3,3 mio. besøg på et år, fordelt på 2,5 mio. unikke besøgende,

jf. figur 2.16.

Hovedfokus for Dansk BiblioteksCenters aktuelle udviklingsprojekter er at videreudvikle og

omlægge bibliotekernes fælles it-infrastruktur til en serviceorienteret arkitektur. De første

kommuner har taget det fælles system i brug i 2015.

Dansk BiblioteksCenter deltager i udviklingsfællesskaber med bibliotekerne og andre samar-

bejdspartnere. Et væsentligt samarbejds- og udviklingspartnerskab er TING Concept Com-

munity, et brugerdrevent open source fællesskab med deltagelse af en række biblioteker og

biblioteksleverandører.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Udviklingen på biblioteksmarkedet er generelt præget af digitalisering og internationalisering

med inspiration fra Big Data. Dansk BiblioteksCenter udvikler og tilpasser derfor løbende sine

kompetencer på internationalt niveau, ligesom det er væsentligt for virksomheden, at den

nuværende ekspertise i bibliografisk registrering og it-udvikling af biblioteksrettede applikatio-

ner vedligeholdes og videreudvikles.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.5 Dansk Jagtforsikring A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

51 pct.

Frederiksberggade 16

1459 København K

c/o Nielsen og Nørager

Advokatpartnerselskab

33 11 07 47

Bestyrelse

Formand

Medlem

Maj 2016

Henrik Frost Rasmussen

Leif Brandi Bach

Ivan Tage Steen Sørensen

Tlf.:

Formål:

Adm. direktør

Michael Steen Wiisbye

Selskabets formål er at drive ansvarsforsikring i

henhold til lov om jagt- og vildtforvaltning (§ 44)

og Miljøministeriets fastsatte retningslinjer.

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Erstatningsprocent

2012

2013

2014

2015

-7

-1

-86

-72

-39

-13

Præmieindtægter for egen regning.

Forsikringsteknisk resultat.

Forsikringsteknisk resultat i pct. af bruttopræmieindtægter.

Erstatningsudgifter for egen regning i pct. af præmieindtægter.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.6 Danske Spil

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

80 pct.

www.danskespil.dk

Korsdalsvej 135

Postboks 847

2605 Brøndby

36 72 00 11

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2016

Peter Gæmelke

Søren Møller

Niels Nygaard

Majken Schultz

Fie Hansen-Hoeck

Ronnie Job

Peter Jayatissa

Malene Hyldig

Stig Andersen.

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at foranstalte lotterier,

væddemål og øvrige spil samt anden virksomhed

i forbindelse hermed.

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

H.C. Madsen

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2011

Mio. DKK

Bruttospilleindtægter

Statsafgifter

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

240

299

320

383

406

2012

2013

2014

2015

3.904

1.126

2.778

1.589

1.629

1.219

248

4.117

322

3.795

2.429

1.854

1.732

689

4.469

494

3.975

2.210

1.655

1.667

981

4.473

509

3.964

2.076

1.560

2.125

1.321

4.701

561

4.140

2.140

1.615

2.342

1.430

144

735

165

396

129

198

109

136

117

Anm.: CEGO koncernen indgår i regnskabstallene for 2014 fra 1. juli 2014. Swush.com ApS indgår i

regnskabstallene for 2015 fra 1. juli 2015.

Samlede spilleindtægter fratrukket præmier og gevinstafgifter.

Nettoomsætning er opgjort som bruttospilleindtægter fratrukket statsafgifter.

Overskudsgrad er udregnet som driftsresultat over bruttospilleindtægter.

Selskabet

Danske Spil udbyder spil via datterselskaber. Dette sker i henhold til tilladelser udstedt af

Spillemyndigheden i medfør af lov om spil. Selskabets forretningsområder omfatter lotteri,

onlinekasino, væddemål, herunder spil på heste- og hundevæddeløb samt spilleautomater.

Fra 1. januar 2012, hvor den delvise liberalisering af det danske spillemarked trådte i kraft,

udbydes en række af disse spil i konkurrence med andre spiludbydere med tilladelse under

den nye danske spillelovgivning.

Den danske stat har en ejerandel svarende til 80 pct., mens DIF og DGI hver ejer 10 pct.

Resultater

Danske Spil havde i 2015 bruttospilleindtægter på 4,7 mia. kr., hvilket er 228 mio. kr. mere

end i 2014,

jf. figur 2.17.

Den positive udvikling i bruttospilleindtægterne kan især henføres til

en fremgang i Danske Licens Spil samt en effekt af, at CEGO indgår i hele regnskabsåret

modsat 2014, hvor datterselskabet alene indgik med seks måneder.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.17

Bruttospilleindtægt og omkostninger

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Bruttospilleindtægt

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Figur 2.18

Resultat og egenkapitalforrentning

Pct.

Mia. kr.

1,5

0,5

Pct.

800

600

400

200

2011

2012

2013

2014

Årets resultat mia.

2015

Egenkapitalforretning (h.akse)

Omkostninger indeholder forhandlerprovision, andre spilrelaterede omkostninger, andre eksterne

omkostninger, personaleomkostninger samt af- og nedskrivninger

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Anm:

Danske Spils omkostninger steg med 6,2 pct. i 2015, hvilket svarer til en stigning på 120 mio.

kr. i forhold til 2014. Stigningen kan blandt andet henføres til øgede personaleomkostninger

som følge af, at CEGO indgår i regnskabet for 2015 med et fuldt år.

Årets resultat for 2015 udgjorde 1,6 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 3,5 pct. i forhold

til 2014,

jf. figur 2.18.

Stigningen skyldes især en fremgang i Danske Licens Spil samt helårs-

effekt fra CEGO koncernen.

Danske Spil har fem datterselskaber, hvoraf Danske Lotteri Spil bidrager med størstedelen af

koncernens bruttospilleindtægter,

jf. tabel 2.4.

Bruttospilleindtægterne for Danske Lotteri Spil

steg med 2,0 pct. i 2015 sammenlignet med 2014. Stigningen kan forklares ved en bedring i

talspillene (Eurojackpot), som blandt andet skal ses i lyset af, at 2015 bød på den største

gevinst i danmarkshistorien. Den rekordstore gevinst skabte grobund for et øget kendskab til

Eurojackpot, som Danske Lotteri Spil har transformeret til salg.

Danske Licens Spil oplevede ligeledes en stigning i bruttospilleindtægterne i 2015 på 6,4 pct.

i forhold til 2014. Stigningen kan henføres til en fremgang for Oddset, der blandt andet udby-

der væddemål på computerspilturneringer. Derudover er der sket en vækst i onlinekasino.

Danske Spil har cementeret sin position med sit nye brand, Vegas.dk, som blev lanceret i juni

2015.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.4

Segmentoplysninger, Danske Spil koncernen (ekskl. moderselskab)

Mio. kr.

Bruttospilleindtægter

2014

2015

Ændring

Danske

Lotteri Spil

Danske

Licens Spil

Elite Gaming

CEGO

Swush

2.526

2.576

2,0

pct.

1.465

1.558

6,4

pct.

414

398

-3,9 pct.

164

n/a

Driftsresultat (EBIT)

2014

2015

Ændring

1.632

1.664

2,0

pct.

420

444

5,7

pct.

0 pct.

n/a

Anm.: CEGO koncernen indgår alene med 6 måneder i 2014, hvorfor de oplistede tal for 2014 og 2015

ikke er sammenlignelige. Swush indgår alene med 6 måneder i 2015.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Elite Gaming, der er udbyder af spilleautomatspil, blev i 2012 et fuldt ud ejet datterselskab til

Danske Spil koncernen. Elite Gamings resultat blev i 2015 mindre end forventet som følge af

en efterbetaling til SKAT på 19 mio. kr. Efterbetalingen er en udløber af en revision af samtli-

ge udlodninger fra spillehaller i Danmark siden 1. januar 2012, som blev iværksat på bag-

grund af en kritik rejst i TV 2’s program Operation X.

CEGO koncernen opnåede en bruttospilleindtægt på 164 mio. kr. og et resultat før finansielle

poster på 47 mio. kr.

Danske Spils egenkapital er steget med 109 mio. kr. i 2015,

jf. figur 2.19.

Stigningen kan

primært henføres til overskud i Danske Licens Spil samt tilkøb af Swush.com ApS.

Overskudsgraden for Danske Spil koncernen er på niveau med 2014.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.19

Kapitalstruktur

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.20

Overskudsgrad opdelt på segment

Pct.

2013

2014

2015

Pct.

2500

2000

1500

1000

500

2011

2012

2013

2014

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

2015

Koncernen

Danske Lotteri Spil

Danske Licens Spil

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

I forbindelse med den delvise liberalisering af det danske spillemarked pr. 1. januar 2012 blev

der indført nye regler for anvendelse af overskud fra Danske Spil. Reglerne indebærer, at

overskuddet i Danmark fra monopolspillene i Danske Lotteri Spil udloddes til overskudsmod-

tagerne. Overskud i øvrige datterselskaber samt overskud fra spil udenfor Danmark skal

enten gå til konsolidering af kapitalgrundlaget i det pågældende datterselskab eller udbetales

til staten (udbytte).

Danske Spils bidrag til overskudsmodtagerne udgør godt 1,2 mia. kr. for regnskabsåret 2015,

hvilket er en stigning på 27 mio. kr. i forhold til regnskabsåret 2014. Blandt andet som konse-

kvens heraf forventes en stigning i udlodningsbeløbet til udlodningsmodtagerne.

Fra Danske Licens Spil og CEGO udbetales der 408 mio. kr. direkte til staten på baggrund af

regnskabsåret 2015. Fra Danske Lotteri Spil og Danske Licens Spil udbetales endvidere 33

mio. kr. via staten til Grønland. Færøerne modtager 14 mio. kr.

På baggrund af de opnåede resultater i 2015 forventer Danske Spil i 2016 et niveau for brut-

tospilleindtægterne på 4,6-4,7 mia. kr., mens årets resultat forventes at ligge i niveauet 1,5-

1,6 mia. kr.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Danske Spil er fastsat i Lov om Danske Spil A/S. Det følger heraf, at

Danske Spil har en forretningsmæssig målsætning, hvilket indebærer, at Danske Spil skal

skabe størst mulig værdi for dets aktionærer.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Danske Spils målsætning har staten fast-

sat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og

udbyttepolitik,

jf.tabel 2.5.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Der opstilles finansielle mål mv. for hvert af Danske Spils datterselskaber, da disse har for-

skellige forretningsmodeller og risikoprofiler.

Tabel 2.5

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Selskab

Danske Spil koncernen

Afkast

EBITDA-grad

2015

48 pct.

Mål 2020

45 pct.

Danske Lotteri Spil

Danske Licens Spil

Elite Gaming

CEGO koncernen

EBITDA-grad

66 pct.

31 pct.

10 pct.

30 pct.

64 pct.

30 pct.

13 pct.

39 pct.

Selskab

Danske Spil koncernen

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

2015

61 pct.

Mål 2020

>40 pct.

Selskab

Danske Lotteri Spil

Danske Licens Spil

Elite Gaming

CEGO

Swush

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

Årets resultat

2016: 80 pct. af årets resultat

2017: 70 pct. af årets resultat

Fra 2018: 80 pct. af årets resultat

2016: 80 pct. af årets resultat

Anm.: Der er ikke fastsat afkastmål for Swush, selskabets størrelse og aktivitet taget i betragtning.

Udbetales til udlodningsmodtagerne.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Forretningsmæssig udvikling

Med den delvise liberalisering af spillemarkedet fastholdes Danske Spils monopol på lotterier

og væddemål på heste- og hundevæddeløb, mens øvrige væddemålsspil samt onlinekasino-

er liberaliseret. Andre udbydere med tilladelse kan således også udbyde de liberaliserede spil

mod betaling af afgift og gebyr til staten.

Pr. 1. juli 2015 købte Danske Spil 60 pct. af anparterne i Swush.com, som er udvikler og

operatør af interaktive fantasy games. Købet understøtter det fokus, som Danske Spil har på

at styrke sin markedsposition på det liberaliserede marked, hvilket opkøbet af CEGO i juni

2014 ligeledes kan ses som udtryk for.

Bruttospilleindtægterne på det samlede spillemarked i Danmark udgjorde 8,4 mia. kr. i 2015,

hvilket er 630 mio. kr. mere end i 2014. På det liberaliserede spillemarked (væddemål og

onlinekasino) var bruttospilleindtægterne i Danmark på 3,4 mia. kr. i 2015 mod 2,9 mia. kr. i

2014. Fremgangen på 6,4 pct. i Danske Licens Spil skal således også ses i lyset af, at den

liberaliserede del af spilmarkedet er gået 15,9 pct. frem.

De sidste par år har Danske Spil været udfordret af faldende omsætning i Danske Lotteri

Spil, hvilket blandt andet skal ses i lyset af den øgede konkurrence fra det liberaliserede

spillemarked. I 2015 er udviklingen imidlertid vendt, i og med Danske Lotteri Spils bruttospil-

leindtægter er steget med 2,0 pct. sammenlignet med 2014. Den generelle tendens de sene-

ste år har dog været, at Danske Spil koncernens mest profitable forretningsområder går

tilbage, mens fremgangen opleves på de mindre profitable områder,

jf. figur 2.20.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.7 Det Danske Klasselotteri A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at drive klasselotteri

Adm. direktør

Elisabeth Rask Jørgensen

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.klasselotteriet.dk

Rådhuspladsen 2

1550 København V

33 14 09 00

Bestyrelse

Formand

Medlem

Maj 2016

Jutta af Rosenborg

Anders Blauenfeldt

Tore Pein Jensen

Linda Nielsen

Regnskabstal

2010-2011

Mio. kr.

Bruttospilleindtægter

Statsafgifter

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

2011-2012

2012-2013

2013-2014

2014-2015

238

196

125

348

182

237

195

123

101

357

187

234

192

120

350

182

248

204

124

362

185

252

207

129

101

373

189

Anm.:

Det Danske Klasselotteri A/S’ regnskabsår går fra 1. april til 31. marts.

Samlede spilleindtægter fratrukket gevinster.

Nettoomsætning er opgjort som bruttospilleindtægter fratrukket statsafgifter.

Overskudsgraden er udregnet som driftsresultat over bruttospilleindtægter.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Det Danske Klasselotteri A/S udbyder klasselotteri efter tilladelse fra spillemyndigheden.

Resultater

Det Danske Klasselotteri A/S havde i regnskabsåret 2014-2015 en bruttospilleindtægt på 252

mio. kr., hvilket er en stigning på 4 mio. kr. sammenlignet med året før,

jf. figur 2.21.

Stignin-

gen kan primært henføres til forøgede lotteriindtægter som følge af en prisstigning i oktober

2013.

Figur 2.21

Bruttospilleindtægt og omkostninger

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.22

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

Pct.

300

250

200

150

100

2010-11 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15

Bruttospilleindtægt

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

120

100

2010-11 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Anm.: Omkostninger indeholder forhandlerprovision, personaleomkostninger, af- og nedskrivninger,

andre eksterne omkostninger samt andre spilrelaterede omkostninger.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Klasselotteriets samlede omkostninger (ekskl. omkostninger til gevinstudbetalinger) faldt med

2,4 pct. fra 2013-2014 til 2014-2015, hvilket svarer til et fald på 2 mio. kr. De lavere omkost-

ninger skyldes især nedgangen i antallet af forhandlere og dermed lavere forhandlerprovisi-

on. Derudover var markedsføringsomkostningerne lavere end året før.

De højere bruttospilleindtægter resulterede i, at årets resultat steg 3,2 pct. svarende til en

stigning på 3 mio. kr. i 2014-2015,

jf. figur 2.22.

Egenkapitalens forrentning steg tilsvarende

med 0,6 pct.-point i 2014-2015 sammenholdt med det forudgående regnskabsår. Soliditets-

graden faldt marginalt med 0,5 pct.-point til 50,6 pct.,

jf. figur 2.23.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.23

Kapitalstruktur

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.24

Bruttospilleindtægter på lotterimarkedet

Indeks (2011=100)

120

400

300

200

100

2010-11 2011-12 2012-13 2013-14 2014-15

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

110

100

2011

2012

2013

2014

2015

Lotterimarkedet ekskl. Klasselotteriet

Klasselotteriet

110

100

Anm.: I figur 2.4 er Klasselotteriets bruttospilleindtægter i 2014-2015 sammenholdt med lotterimarkedets i

2015 som følge af at Klasselotteriets regnskabsår går fra 1. april til 31. marts. Det samme gør sig

gældende for de øvrige år.

Kilde: Årsrapporter, Spillemyndigheden samt egne beregninger.

På baggrund af resultatet for 2014-2015 betaler selskabet 101 mio. kr. i udbytte til udlod-

ningsmodtagerne svarende til 100 pct. af årets resultat.

Selskabet forventer for regnskabsåret 2015-2016 et resultat før skat i niveauet 125-130 mio.

kr.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Klasselotteriet er forretningsmæssig. Dette indebærer, at Klasselotte-

riet skal skabe størst muligt overskud til gavn for udlodningsmodtagerne.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Klasselotteriets målsætning har staten

fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og

udbyttepolitik,

jf. tabel 2.6.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.6

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Resultat før skat og finansielle poster

Overskudsgrad

2014-2015

129 mio. kr.

51 pct.

Mål: 2015-2018

125-135 mio. kr.

>50 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

2014-2015

51 pct.

Mål 2020

>40 pct.

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

Årets resultat

1) Overskudsgrad er defineret som driftsresultat i procent af bruttospilleindtægterne.

Forretningsmæssig udvikling

Den delvise liberalisering af det danske spillemarked, som trådte i kraft 1. januar 2012, påvir-

ker via den intensiverede konkurrence fortsat Klasselotteriets omsætning.

Der er fortsat ikke fri adgang til at udbyde klasselotteri, men Klasselotteriet oplever konkur-

rence fra nye spil på den liberaliserede del af spillemarkedet, hvor udbuddet af spil og brands

i Danmark aldrig har været større. Selskabet har i lyset af den delvise liberalisering af spille-

markedet formået at fastholde et driftsresultat på niveau med foregående år, og i 2014-2015

formået at følge den positive udvikling på lotterimarkedet,

jf. figur 2.24.

I regnskabsåret 2014-2015 gennemførte Klasselotteriet fuld omlægning fra fysiske til elektro-

niske lodder. Selskabet forventer fortsat at afholde øgede udgifter til it og marketing for at

imødekomme konkurrencepresset og sikre en stabil position på det danske spillemarked.

Udbyttet fra Det Danske Klasselotteri indgår i udlodningen til overskudsmodtagerne (”udlod-

ningsmidlerne”) og bidrager således til det danske foreningsliv og kulturelle formål.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.8 DONG Energy A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

59 pct.

www.dongenergy.com

Kraftværksvej 53

Skærbæk

7000 Fredericia

99 55 11 11

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem *

Medlem

Medlem *

Medlem

Medlem *

Medlem

Medlem *

Medlem

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Maj 2016

Thomas Thune Andersen

Lene Skole

Hanne Steen Andersen

Lynda Armstrong

Poul Dreyer

Pia Gjellerup

Benny Gøbel

Martin Hintze

Benny D. Loft

Poul Arne Nielsen

Jens Nybo Stilling

Claus Wiinblad

Henrik Poulsen

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at drive virksomhed inden for

energisektoren og dermed beslægtede formål.

1) Efter børsnoteringen af DONG Energy 9. juni 2016 er statens ejerandel 50,1 pct.

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultatet før renter, skat og af-

og nedskrivninger (EBITDA)

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

6.098

7.000

6.496

6.500

6.674

2012

2013

2014

2015

56.717

13.743

6.100

2.882

152.926

48.202

67.179

8.639

-3.324

-4.021

157.489

40.478

73.105

15.004

2.041

-993

145.672

38.307

67.048

16.389

-1.177

-5.284

149.914

48.297

70.843

18.484

-7.250

-12.084

147.457

38.488

-5

-11

-3

-2

-14

-10

-33

1) Der er korrigeret for hybridkapital.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

DONG Energy er en energivirksomhed, hvis primære forretningsområder er offshore vind-

energi, el- og varmeproduktion, salg og distribution af el og gas og energiløsninger og pro-

duktion af olie og naturgas. Aktiviteterne udøves hovedsagligt i Danmark og det øvrige Nord-

vesteuropa.

Statens ejerandel i DONG Energy A/S udgjorde 59 pct. i 2015. De øvrige aktier er ejet af

tidligere aktionærer i henholdsvis det daværende Energi E2 A/S og det daværende Elsam

A/S, New Energy Investment (fonde administreret af Goldman Sachs), ATP og PFA, ligesom

en mindre andel er medarbejderaktier. Efter børsnoteringen af selskabet 9. juni 2016 har

staten en ejerandel på 50,1 pct.

Resultater

DONG Energy omsatte i 2015 for 70,8 mia. kr., hvilket er en stigning på knap 6 pct. i forhold

til 2014,

jf. figur 2.25.

Udviklingen kan primært henføres til en øget omsætning i Wind Power-

divisionen, hvor nettoomsætningen voksede med 70 pct. i 2015. Stigningen modsvares dog

delvist af lavere priser på olie, gas og elektricitet.

Figur 2.25

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

Figur 2.26

Resultat og egenkapitalens forrentning

Pct.

Mia. kr.

-4

Pct.

-10

-20

-30

-40

2011

2012

2013

2014

2015

-8

-12

2011

-30

2012

2013

2014

2015

-16

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

-15

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Omkostningerne inklusiv af- og nedskrivninger steg i 2015 med 10,5 mia. kr., hvilket svarer til

en stigning på 15 pct. i forhold til sidste år. Udviklingen kan primært henføres til øgede ned-

skrivninger på olie- og gasområdet på grund af de fortsat lave markedspriser på olie og gas,

som påvirker værdien af selskabets aktiver negativt.

I 2015 udgjorde DONG Energy’s resultat efter skat et underskud på 12 mia. kr. mod et un-

derskud på 5,3 mia. kr. i 2014,

jf. figur 2.26.

Underskuddet kan henføres til de øgede ned-

skrivninger på olie- og gasområdet. Det negative resultat påvirker både egenkapitalens for-

rentning og overskudsgraden, idet disse nøgletal således begge er forværret i forhold til

2014. Udviklingen i den underliggende drift er dog fortsat positiv, og driftsresultatet før renter,

skat og af- og nedskrivninger (EBITDA) steg med 12,8 pct. til 18,5 mia. kr.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

DONG Energy er inddelt i fire forretningsområder, hvoraf Wind Power-divisionen oplever den

største vækst. DONG Energy’s strategiske satsning på vindenergi afspejles således også i

udviklingen i forretningsområderne, hvor Wind Power nu står for en større andel af selska-

bets omsætning,

jf. tabel 2.7.

Den væsentlige stigning i omsætningen på dette forretningsom-

råde afspejles ikke i EBITDA, hvilket delvist skyldes, at EBITDA i 2014 var positivt påvirket af

avancer ved frasalg for 1,9 mia. kr.

Oil & Gas divisionens omsætning blev påvirket negativt af lave markedspriser, mens EBITDA

øgedes med 1,2 mia. kr., hvilket primært kan henføres til reducerede omkostninger vedrø-

rende Siri-platformen.

Tabel 2.7

Regnskab fordelt på forretningsområder

Omsætning

Mio. kr.

Wind Power

Oil & Gas

Bioenergy & Thermal Power

Distribution & Customer

Solutions

EBITDA

2015

16.505

12.770

5.178

49.444

2014

9.728

14.011

6.338

48.055

2014

6.057

8.591

422

1.404

2015

6.151

9.754

283

2.173

Forretningsområderne Oil & Gas (tidligere E&P), Bioenergy & Thermal Power (tidligere Thermal

Power) og Distribution og Customer Solutions (tidligere Customers & Markets) har skiftet navne

siden forrige år.

Kilde: Årsrapporter.

I Bioenergy & Thermal Power blev både omsætning og EBITDA påvirket af ugunstige mar-

kedsforhold, idet både el- og brændselspriser var lavere end i 2014.

I Distribution & Customer Solutions øgedes omsætningen med 1,4 mia. kr. på baggrund af

øget salg af grønne certifikater på grund af højere produktion fra de britiske havevindmølle-

parker, mens EBITDA steg med 0,8 mia. kr.

Nettoinvesteringerne udgjorde 16,1 mia. kr. i 2015 mod 4,7 mia. kr. i 2014, mens bruttoinve-

steringerne steg til 18,7 mia. kr. i 2015. Størstedelen af investeringerne er foretaget inden for

Wind Power, hvor man har investeret 10 mia. kr. i udbygningen af vindaktiviteter i Tyskland

og Storbritannien. Derudover har DONG Energy investeret i udbygning af olie- og gasfelter i

Danmark og Storbritannien for 6 mia. kr.

Egenkapitalen i DONG Energy korrigeret for hybridkapital faldt med knap 10 mia. kr. i 2015

og udgør nu 38,5 mia. kr.,

jf. figur 2.27.

Faldet kan henføres til det negative resultat for året

som følge af nedskrivningerne på olie- og gasområdet. Herudover steg den rentebærende

nettogæld til 9,2 mia. kr. mod 4 mia. kr. i 2014, hvilket skyldes at investeringsniveauet fortsat

overgår pengestrømmene fra driftsaktiviteterne og frasalg. Nøgletallet FFO relativt til den

justerede

nettogæld, som afhænger af selskabets kapitalstruktur, er styrket i 2015,

jf. figur

2.28.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.27

Kapitalstruktur

Mia. kr.

200

160

120

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.28

FFO

i forhold til justeret nettogæld

Pct.

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

Hybridkapital

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

FFO / justeret nettogæld

Målsætning

FFO = Funds From Operation.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

På baggrund af resultatet i 2015 blev der ikke udbetalt udbytte.

I 2016 forventer DONG Energy at øge EBITDA til niveauet 20-23 mia. kr., og bruttoinveste-

ringerne forventes også øget til 18-21 mia. kr. Den ventede stigning i både underliggende

driftsindtjening og investeringsniveau forventes primært at vedrøre den fortsatte udbygning af

Wind Power-segmentet.

Strategiske målsætninger

Målsætningen for statens ejerskab i DONG Energy er forretningsmæssig. Dette indebærer, at

selskabet skal sikre størst mulig værdi for dets aktionærer, herunder den danske stat.

De klima- og energipolitiske målsætninger som staten har, er indkapslet i sektorreguleringen,

og skal således ikke opnås gennem ejerskabet af DONG Energy.

Som en del af en samlet strategi frem mod 2020 har DONG Energy offentliggjort en række

strategiske målsætninger. Selskabets performance på disse parametre fremgår af tabel 2.8.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.8

Afkastmål, mål for kapitalstruktur, øvrige strategiske mål og udbyttepolitik

Afkast

Justeret afkast af investeret kapital

(justeret ROCE)

2015

10,1 pct.

Mål 2020

12 pct.

Kapitalstruktur

Funds From Operation (FFO) /

justeret nettogæld

Kreditvurdering

2015

40,4 pct.

BBB+/Baa1

Mål 2020

>30 pct.

BBB+/Baa1

Øvrige udvalgte strategiske mål

Offshore vindkraft, kapacitet

Offshore vindkraft, omkostning per

enhed

2015

3,0 GW

Mål 2020

6,5 GW

100 EUR per MWh

Udbyttepolitik

DONG Energy har til hensigt at udbetale DKK 2,5 mia. i udbytte for regnskabsåret 2016. For de efterføl-

gende år frem mod 2020 er det DONG Energy’s målsætning, understøttet af den forventede vækst i

pengestrømme fra nye havmølleparker, der bliver idriftsat, at øge det årlige udbytte med en høj encifret

procentsats sammenlignet med foregående års udbytte. Den opdaterede udbyttepolitik efter en børsnote-

ring er med forbehold for selskabets målsætning om at fastholde en ratingprofil på Baa1/BBB+.

Anm.: ”-” indikerer at der ikke er oplyst data for nøgletallet i det pågældende år.

Målsætningen er gældende for alle år.

Kilde: Årsrapporter.

Forretningsmæssig udvikling

Årets driftsresultat før renter, skat og af- og nedskrivninger er steget og afspejler den positive

driftsmæssige udvikling i selskabet. Det justerede afkast på den investerede kapital er som

konsekvens heraf øget til 10,1 pct. i 2015 mod 4,8 pct. i 2014.

De senere års implementering af den finansielle handlingsplan har styrket DONG Energy’s

kapitalgrundlag og har muliggjort en fastholdelse af strategien om udbygning af havvindmøl-

leområdet. Omsætningen er steget betydeligt på dette forretningsområde, som nu står for 75

pct. af hele selskabets investerede kapital.

Selskabets øgede fokus på Wind Power-segmentet afspejles i både det forventede investe-

ringsniveau samt de strategiske målsætninger frem mod 2020. Således indgår både en ka-

pacitetsudvidelse og en reduktion af enhedsomkostningerne inden for havvind som en mål-

sætning for selskabet.

Som eksempel på investeringerne på forretningsområdet godkendte DONG Energy’s besty-

relse primo 2016 en investering i havvindmølleparken Hornsea 1 i Storbritannien, som ifølge

selskabets forventninger vil være verdens største havvindmøllepark i 2020. Derudover har

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

DONG Energy opkøbt yderligere projektrettigheder i Storbritannien, Tyskland og USA og

dermed udbygget selskabets pipeline af projekter for perioden efter 2020.

De betydelige nedskrivninger i 2015 er sket inden for olie- og gasforretningsområdet, som

fortsat har været eksponeret over for udviklingen i markedspriserne. Markedspriserne påvir-

ker selskabets aktiver, selv om indtjeningen i olie- og gasforretningen på kort sigt er delvist

beskyttet på baggrund af en relativt konservativ risikoafdækningsstrategi.

Værdien af selskabets olie- og gasaktiver afhænger dog af den langsigtede forventning til

olieprisen, hvilket forårsager de væsentlige nedskrivninger. De væsentlige af- og nedskriv-

ninger som følge af lave olie- og gaspriser er således den bærende årsag til det negative

resultat for året.

DONG Energy har udmeldt, at selskabet på linje med andre selskaber i branchen vil foretage

en række tilpasninger af olie- og gasforretningen, der blandt andet skal mindske selskabets

risici inden for forretningsområdet.

Selskabets investeringer vil fremover være yderligere fokuseret på vedvarende energi. Det er

således selskabets forventning, at mere end 80 pct. af investeringerne vil blive foretaget

inden for havvindmølleområdet og bioenergi frem mod 2020.

I september 2015 genbekræftede regeringen (Venstre), Det Konservative Folkeparti, Social-

demokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre den politiske aftale fra 2004 om at

børsnotere DONG Energy,

jf. aftaletekst af 18. september 2015.

Det følger ligeledes af afta-

len, at staten bibeholder majoriteten af aktierne indtil mindst 2020, med mindre parterne

aftaler andet. Statens ejerandel kan herefter kun ændres yderligere, hvis alle parterne er

enige herom. Finansudvalget tiltrådte i april 2016 Aktstykke 72 vedrørende børsnoteringen af

DONG Energy. Efter beslutning fra staten og de øvrige investorer blev selskabet børsnoteret

9. juni 2016.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.9 DSB

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.dsb.dk

DSB

Telegade 2

2630 Taastrup

70 13 14 15

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

*Medarbejdervalgt

Maj 2016

Peter Schütze

Annette Sadolin

Lars Andersen

Helge Israelsen

Carsten Gerner

Christina Grumstrup Sørensen

Preben Steenholdt Pedersen

Andreas Hasle

Hans Christian Kirketerp-Møller

Flemming Jensen

Tlf.:

Formål:

Virksomhedens formål er at drive jernbanevirk-

somhed i medfør af lov om jernbane samt anden

virksomhed, som ligger i naturlig forlængelse

heraf.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere (gns.)

Passagerindt. (mio. kr.)

Kontraktbetalinger i Danmark og

udlandet (mio. kr.)

Kontraktbetalinger som andel af

passagerindt. (pct.)

Togkilometer i Danmark og udlandet

(1.000)

2012

2013

2014

2015

11.048

-321

-698

24.703

5.083

11.098

655

24.500

5.050

11.356

890

483

23.509

5.917

11.338

1.202

482

21.947

6.301

11.153

903

446

20.369

6.931

-3

-1

-12

10.040

4.469

5.363

120

88.372

8.818

4.771

4.956

104

73.930

7.977

4.972

4.970

100

68.341

7.564

5.186

4.894

66.541

7.438

4.969

4.883

64.508

Grundet ændringer i regnskabspraksis er der mindre justeringer for enkelte historiske år i forhold til

DSB´s årsrapport 2015.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

DSB driver persontransport på skinner samt anden virksomhed, der ligger i naturlig forlæn-

gelse heraf i Danmark og på udenlandske markeder. Trafikken i Danmark køres som offentlig

servicetrafik på forhandlet kontrakt for den danske stat og som udbudt trafik. Der er i marts

2015 indgået en ny trafikkontrakt mellem DSB og staten for perioden 2015-2024, der gælder

for Fjern- og Regionaltog og for S-tog. Der er endvidere indgået en tillægskontrakt i septem-

ber 2015 om reduktion af kontraktbetaling. Fra 13. december 2015 fik DSB overdraget Øre-

sundstrafikken.

Resultater

DSB havde i 2015 en samlet nettoomsætning på ca. 11,2 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til et

fald på 2,1 pct. i forhold til 2014,

jf. figur 2.29.

Passagerindtægterne er på trods af kunde-

vækst faldet med 4,1 pct. fra 5,2 mia. kr. i 2014 til 5 mia. kr. i 2015. Årsagen hertil er et fald i

antallet af lange rejser mellem landsdelene, hvor den gennemsnitlige passagerindtægt er

størst, og en stigning i antallet af S-togsrejser, hvor de gennemsnitlige passagerindtægter er

lavere. Faldet i landsdelstrafikken er primært begrundet i infrastrukturarbejder på Vestfyn.

Trafikkontraktbetalingen fra Transportministeriet er steget med 1,1 pct. sammenlignet med

2014. Denne udvikling skal ses i lyset af dels tillægskontrakten, som medførte en reduktion af

kontraktbetalingen på 73 mio. kr., dels overdragelsen af Øresundstrafikken til DSB pr. 13.

december 2015. Samlet set er indtægter fra trafikkontrakter således faldet med 0,2 pct.

Figur 2.29

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.30

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

800

400

-400

-800

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

15,0

7,5

0,0

-7,5

-15,0

14,0

10,5

7,0

3,5

0,0

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

-5

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Anm.: Den angivne nettoomsætning er ekskl. indtægter fra ”Arbejde udført for egen regning og opført

under aktiver” samt ”Andre driftsindtægter”.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

De samlede omkostninger inkl. af- og nedskrivninger udgjorde 11,4 mia. kr. i 2015, hvilket

svarer til et fald på 1,9 pct. i forhold til 2014. De faldende omkostninger skyldes lavere ener-

gipriser samt et fald i af- og nedskrivninger på 10,0 pct. og et fald i personaleomkostningerne

på 1,2 pct. Faldet i af- og nedskrivninger kan henføres til to poster af engangskarakter i 2014

(nedskrivning af IC4-togsæt samt fremrykkede af- og nedskrivninger af rejsekort), mens

faldet i personaleomkostningerne skyldes et fald i fuldtidsbeskæftigede og lavere fratrædel-

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

sesomkostninger. Den positive udvikling modvirkes dog af øgede omkostninger til erstat-

ningstransport i forbindelse med sporarbejder og øget betaling til Rejsekort A/S. Disse opve-

jes dog til dels af lavere infrastrukturafgifter.

Resultatet efter skat for 2015 var på 446 mio. kr., hvilket er et fald på 36 mio. kr. i forhold til

2014,

jf. figur 2.30.

Resultatet er påvirket negativt af lavere passagerindtægter og øgede

omkostninger i forbindelse med erstatningstransport på Vestfyn ved sporarbejdet. Dette

modvirkes dog af lavere omkostninger i 2015.

DSB’s egenkapital var i 2015 6,9 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 10,0 pct. sammen-

lignet med 2014. Soliditetsgraden var på 34,0 pct. i 2015,

jf. figur 2.31.

Stigningen i soliditets-

graden kan primært henføres til den øgede egenkapital og en mindre aktivmasse.

Figur 2.31

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.32

Antal kunder fordelt på segmenter

Pct.

100

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

100

Fjern- og regionaltog

DSB Øresund

Egenkapital

Fremmedkapital

S-tog

Kunder i Sverige

Soliditet (h.akse)

Kunder i Tyskland

Anm.: Der er ikke korrigeret for, at kunder, der rejser på tværs af landegrænser indgår i antal kunder i hvert

land.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Bestyrelsen i DSB har for første gang siden 2012-regnskabet udbetalt udbytte til staten.

Udbyttet for 2015 var på 173 mio. kr.

DSB forventer i 2016 et resultat før skat på 300 mio. kr. De negative forventninger skyldes

især infrastrukturarbejder, der blandt andet omfatter sporarbejde på Fyn, hvilket øger om-

kostninger til erstatningskørsel og reducerer billetindtægterne. Derudover forventes indførel-

sen af ID-kontrol ved den svenske grænse at give tabte passagerindtægter, som kun for-

øges, hvis der ligeledes indføres transportøransvar ved den tyske grænse. DSB forventer

endvidere øgede omkostninger i forbindelse med forberedelser til indkøb af ”Fremtidens

Tog”.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for DSB er, at selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag,

dvs. at selskabet skal skabe størst mulig værdi for ejeren.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til DSB’s målsætning har staten fastsat en

række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepo-

litik,

jf. tabel 2.9.

Tabel 2.9

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

EBIT-grad

Afkast af investeret kapital (ROIC),

efter skat

2015

8,1 pct.

4,7 pct.

Mål

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

Gearing

2015

34 pct.

2,4

Mål

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

50 pct. af årets overskud

efter skat

1) De økonomiske mål er ikke endeligt fastlagt ved udarbejdelse af nærværende publikation, hvorfor der

ikke fremgår måltal i tabellen

2) Nettorentebærende gæld/resultat før af- og nedskrivninger.

3) Udbyttet udgør samtidig mindst 2 pct. af egenkapitalen, men højst hele overskuddet efter skat.

Forretningsmæssig udvikling

DSB har haft 201 mio. passagerer i 2015, hvilket svarer til en stigning på 1,7 pct. sammenlig-

net med 2014. Stigningen skyldes især et stigende antal rejser med S-tog samt regionale

rejser på Sjælland,

jf. figur 2.32.

Rejser over Storebælt er foruden sporarbejde udfordret af

stigende konkurrence fra busser og privatbiler. Antallet af rejser i Danmark er steget med 1,9

pct. til i alt 192 mio. kunder i 2015.

DSB forsøger løbende at forbedre kundetilfredsheden. Det er bl.a. sket med en række kom-

mercielle tiltag i form af fx gratis og opgraderet internet i togene, en mere dynamisk prissæt-

ning af Orange-billetter samt nye muligheder for køb via mobiltelefoner.

I marts 2015 blev der indgået en ny 10-årig trafikkontrakt for Fjern- & Regional- samt S-tog,

der stiller krav til øget effektivitet og rettidighed. Trafikkontrakten blev suppleret i september

2015 med en tillægskontrakt, der reducerer kontraktbetalingen til DSB med 2,7 mia. kr. over

den samlede kontraktperiode.

Som del af den nye trafikkontrakt indgår et mål om øget kunderettidighed. Mens kunderetti-

digheden for S-tog er steget 1,4 pct.-point til 95 pct., er kunderettidigheden for Fjern- & Regi-

onaltog faldet 4,1 pct.-point fra 82,6 pct. i 2014 til 78,5 pct. i 2015. Faldet for Fjern- & Regio-

naltog skyldes primært sporarbejde og kabelovergravninger.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

I løbet af 2015 er IC2- og IC4-togenes tekniske funktionalitet blevet optimeret. DSB oplever

imidlertid stadig store udfordringer med driftsstabiliteten, hvorfor DSB i 2016 vil følge op

herpå og vurdere togsættenes fremtidige rolle.

DSB står over for en række investeringer i nyt tog-materiel, og indkøbet hænger tæt sammen

med elektrificeringen af jernbanenettet og udrulningen af Signalprogrammet. Gennemførel-

sen af begge infrastrukturprojekter rettidigt har således stor betydning for DSB’s udskiftning

af materiel og for at sikre en mere stabil togdrift over kontraktperioden.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.10 Eksport Kredit Finansiering A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at medvirke til finansiering af

mellemlang og langfristet kreditgivning i henhold

til gældende lov om den danske statslige eksport-

kreditordning. Der er i selskabets regi oprettet et

særligt finansieringsprogram, der kan friholde

eksportkreditter for renteskat i forbindelse med

finansiering af danske virksomheders eksport til

visse lande.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.ekf.dk

Lautrupgade 11

2100 København Ø

35 46 26 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2016

Bent Pedersen

Søren Ø. Sørensen

Dorrit Vanglo

Morten Rahbek Hansen

Karen Nielsen

Adm. direktør

Anette Eberhard

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

2012

2013

2014

2015

1.355

1.362

1.125

1.047

924

Selskabets hovedformål er at yde lånefinansiering, hvorfor omsætning defineres som lånemarginal.

Eksport Kredit Fonden (EKF) administrerer EKF A/S for staten. EKF fakturerer på den baggrund

EKF A/S for administrationen, hvorfor EKF A/S ingen egne medarbejdere har.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Eksport Kredit Finansiering A/S (EKF A/S) er et helejet statsligt selskab. Selskabet er oprettet

med henblik på at sikre danske virksomheder lige vilkår med udenlandske virksomheder. Der

er således i selskabets regi oprettet et særligt finansieringsprogram, der kan friholde eksport-

kreditter for renteskat i forbindelse med finansiering af danske virksomheders eksport til visse

lande. Dette gælder lande, med hvilke Danmark har en dobbeltbeskatningsoverenskomst,

der hjemler fritagelse for renteskat, hvis eksportkreditten formidles af et statsligt selskab.

Resultater

Det samlede resultat efter skat for 2015 var et overskud på 0,1 mio. kr., hvilket er en mindre

stigning i forhold til 2014.

Selskabet har i løbet af året ikke udstedt nye lån. Således er der ved udgangen af 2015 syv

aktive lån under selskabets ordning. Selskabets samlede udlån udgjorde 917 mio. kr. ved

udgangen af 2015.

Strategiske målsætninger

Eksport Kredit Finansiering A/S administreres af Eksport Kredit Fonden. Da der er tale om et

administrations- og supportselskab uden egentlig selvstændig drift og ansatte, er der ikke

opstillet særskilt målsætning og finansielle mål for selskabet.

Forretningsmæssig udvikling

Der er ingen nye sager i sigte for Eksport Kredit Finansiering A/S. De syv tilbageværende

aktive lån forventes endvidere at følge den planlagte afbetalingsprofil. Et lån forventes at

blive afviklet i 2016. Der forventes således ved udgangen af 2016 seks lån under selskabets

ordning. Resultatet for 2016 forventes at være på et lidt lavere niveau end resultatet for 2015

på grund af det færre antal lån.

Udlånene er garanteret via køberkreditgarantier hos Eksport Kredit Fonden, der dækker

politiske og kommercielle risici.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.11 Eksport Kredit Fonden

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at forsikre danske virksom-

heder mod de økonomiske og politiske risici, der

kan være ved at handle med andre lande. Herved

hjælper selskabet virksomhederne med at gøre

det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra

Danmark.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.ekf.dk

Lautrupgade 11

2100 København Ø

35 46 26 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Per 1. juli 2016

Christian Frigast

Dorrit Vanglo

Flemming Aa. Jørgensen

Jørgen Skeel

Charlotte H. Simonsen

Karen Nielsen

Søren Ø. Sørensen

Anna Marie Owie

Anette Eberhard

1) Pr. 1. juli 2016 officielt ”EKF Danmarks Eksportkredit”.

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

109

119

2012

2013

2014

2015

498

331

497

7.512

5.150

440

330

473

8.898

5.622

738

568

453

10.384

6.075

1.194

153

378

12.755

6.453

1.127

257

417

13.929

6.870

1) Præmieindtægter for egen regning, defineret ved bruttopræmieindtægter fraregnet garantihensættelser

vedrørende fremtidige risici.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Eksport Kredit Fonden (EKF) forsikrer danske virksomheder mod de økonomiske og politiske

risici, der kan være forbundet ved at handle med andre lande. Dermed hjælper selskabet

virksomhederne med at gøre det muligt og attraktivt for andre at købe varer fra Danmark.

Selskabet omdannes i juni 2016 til selvstændig offentlig virksomhed i overensstemmelse med

lov nr. 104 af 3. februar 2016.

Resultater

Eksport Kredit Fonden havde en nettoomsætning på i alt 1,1 mia. kr. i 2015, hvilket er et fald

på 5,6 pct. i forhold til året før,

jf. figur 2.33.

Faldet kan primært henføres til et mere modent

marked, hvor banker i højere grad stiller risikovillig kapital til rådighed for eksportvirksomhe-

der. Nyudstedelser af garantier er således faldet 7,4 pct. i forhold til de seneste års niveau på

trods af stigning i antallet af kunder.

Figur 2.33

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.34

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

600

450

300

150

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

1200

900

600

300

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h. akse)

100

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Anm.: Den angivne nettoomsætning er defineret ved bruttopræmieindtægter fraregnet garantihensættelser

vedrørende fremtidige risici.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Omkostningerne udgjorde 924 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald på 16,5 pct. i forhold til

2014. Faldet skyldes primært en reduktion af erstatningsomkostningerne med 124 mio. kr. og

forsikringsmæssige driftsomkostninger med 58 mio. kr. i forhold til året før. Dette er dog

delvis blevet modsvaret af en stigning i administrationsomkostningerne på 9 mio. kr. som

følge af flere ansættelser i 2015.

Selskabet opnåede et samlet resultat på 417 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til en stigning på

10,2 pct. sammenlignet med 2014,

jf. figur 2.34.

Resultatet styrker dels Eksport Kredit Fon-

dens frie egenkapital, der har betydning for udstedelsen af nye garantier i årene fremover,

dels udjævningsreserven, som selskabet kan trække på, hvis der indtræffer større tab.

Eksport Kredit Fonden havde en egenkapital på 6,9 mia. kr. ved udgangen af 2015,

jf. figur

2.35.

Soliditetsgraden var 49,3 pct. i 2015, hvilket er et fald på 2 pct.-point i forhold til året før,

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

hvilket skyldes en relativt større stigning i Eksport Kredit Fondens finansiering med fremmed-

kapital end stigningen i egenkapitalen som følge af årets resultat.

Figur 2.35

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.36

Garantiansvar

Pct.

100

2011

2012

2013

2014

2015

Mia. kr.

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Garantiansvar

Nyudstedt garantiansvar

Kilde:

Årsrapporter samt egne beregninger.

Der udbetales ikke udbytte på baggrund af resultatet i 2015.

Eksport Kredit Fonden havde ved udgangen af 2015 udstedte tilbud og en pipeline af garanti-

forespørgsler på mere end 30 mia. kr., hvilket fortsat er et relativt højt niveau. Eksport Kredit

Fonden forventer på den baggrund et højt aktivitetsniveau i 2016.

Strategiske målsætninger

Eksport Kredit Fonden har til formål at styrke dansk eksport og internationalisering. Når Ek-

sport Kredit Fonden yder eksportkreditter mv., styrkes danske virksomheders mulighed for at

investere og gøre forretninger, og derved bidrager Eksport Kredit Fonden til vækst, indtægter

og arbejdspladser i Danmark.

Udmøntningen af Eksport Kredit Fondens forretningsstrategi sker gennem årlige forretnings-

planer. Eksport Kredit Fonden følger op på forretningsplanerne, der indeholder en række

strategiske mål, der i den indeværende strategiperiode udgøres af antal kunder, kundetil-

fredshed, bruttopræmier, kvalitet og nyudstedt garantiansvar.

Staten har opstillet mål for kapitalstruktur for selskabet,

jf. tabel 2.10.

Iflg. Lov om EKF Dan-

marks Eksportkredit, der træder i kraft 1. juli 2016, skal Eksport Kredit Fondens indtægter og

udgifter balancere på længere sigt, og det er således ikke selskabets formål at opnå en

egenkapitalforrentning. Der opstilles på den baggrund ikke afkastmål eller udbyttepolitik for

selskabet.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.10

Statens langsigtede mål for kapitalstruktur

Kapitalstruktur

Mål

Egenkapitalen skal være af en sådan størrelse, at den sammen med

hensættelserne udgør et forsvarligt grundlag for virksomhedens forplig-

telser og aktiviteter. I praksis administreres kapitalkravet i form af et

kapitalbånd, som indtil udgangen af 2018 midlertidigt er 5-9 pct. Heref-

ter optrappes kapitalbåndet med 0,5 pct. om året for i 2024 at være

tilbage på det niveau på 8-12 pct., der er anført i EKF’s vedtægter, og

som var gældende før den finansielle krise.

Forretningsmæssig udvikling

Eksport Kredit Fonden havde i 2015 nyudstedelser på 14,1 mia. kr., hvorved selskabets

samlede garantiansvar havde et niveau på 52,9 mia. kr.,

jf. figur 2.36.

Vindforretningen domi-

nerer fortsat Eksport Kredit Fondens garantiansvar og udgjorde 54 pct. af nyudstedelserne i

2016. Eksport Kredit Fondens samlede udstedte garantier vedrørende vind udgjorde således

knap 60 pct. af fondens samlede garantiansvar ved udgangen af 2015.

Eksport Kredit Fonden har haft en relativt stor stigning i garantier stillet til biomasse. Nyud-

stedelser til biomasse har således udgjort 22 pct. af Eksport Kredit Fondens samlede udste-

delser i 2015 mod en tidligere andel på 2 pct. i både 2013 og 2014.

Vesteuropa er Eksport Kredit Fondens største region. Garantiansvaret i Vesteuropa udgør 34

pct. ultimo 2015 mod 36 pct. ultimo 2014. Ansvaret i regionerne Nær- og Mellemøsten inkl.

Tyrkiet samt Asien og Oceanien er forøget i forhold til sidste år, mens andelen af ansvaret i

Nord- og Sydamerika samt Afrika er uændret.

Eksport Kredit Fonden havde 695 kunder i 2015, hvilket er 8,6 pct. flere end i 2014. Stignin-

gen skyldes flere kunder i segmentet små og mellemstore virksomheder. De små og mellem-

store virksomheder udgjorde i 2015 80 pct. af selskabets samlede kunder.

Eksport Kredit Fonden opererer fortsat med deres Strategi 2016, som blev vedtaget i 2012.

Som led i strategien har Eksport Kredit Fonden i 2015 igangsat et uddannelsesprogram for

erhvervsrådgivere i de største danske banker. Målet med uddannelsen er, at banksektoren i

højere grad tænker de muligheder ind, der ligger i Eksport Kredit Fonden og andre offentlige

tilbud.

Derudover har Eksport Kredit Fonden udviklet en delstrategi for vind i 2015. Strategien skal

blandt andet fokusere på, hvordan Eksport Kredit Fonden aktivt kan gøre danske vindek-

sportvirksomheder mere attraktive på det globale vindmarked, og skal eksekveres frem mod

2020.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.12 Energinet.dk

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Virksomhedens formål er, at opretholde og ud-

bygge den danske infrastruktur på el- og gasom-

rådet og derved sikre forsyningssikkerheden.

Selskabet skal desuden overvåge og skabe vilkår

for konkurrencen på energimarkederne, samt

understøtte en effektiv indpasning af vedvarende

energi.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.energinet.dk

Tonne Kjærsvej 65

7000 Fredericia

70 10 22 44

Bestyrelse

Formand

Medlem*

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Maj 2016

Kim Andersen

Berit Schilling

Carl Erik Madsen

Charlotte Møller

Hanne Søndergaard

Hans Duus Jørgensen

Hans Simonsen

Lars Clausen

Niels Bergh-Hansen

Peter Møllgaard

Rasmus Munch Sørensen

Peder Ø. Andreasen

Regnskabstal

2011

Mio. DKK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

572

618

680

738

834

2012

2013

2014

2015

6.783

749

128

22.227

5.669

9.441

620

261

32.320

5.961

9.481

34.737

5.998

10.431

289

-125

39.017

5.870

12.364

419

-54

39.140

5.830

-2

-1

Anm.: Nettoomsætning indeholder tilskud til miljøvenlig elproduktion mv.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Energinet.dk’s hovedopgaver er at opretholde den kort- og langsigtede forsyningssikkerhed

på el- og naturgasområdet og udbygge den overordnede danske energiinfrastruktur. Virk-

somheden skal desuden skabe objektive og gennemsigtige betingelser for konkurrence på

energimarkederne samt overvåge konkurrencen. Endvidere har virksomheden blandt andet til

opgave at støtte udviklingen af miljøvenlig energiproduktion og administrere PSO-systemet

på vegne af staten samt opgøre udledningen af stoffer til miljøet fra det samlede energisy-

stem.

Energinet.dk ejer og driver de overordnede el- og naturgastransmissionsnet, inklusiv andele i

de elektriske forbindelser til udlandet, de regionale elnet og gasbørsen Gaspoint Nordic A/S.

Energinet.dk ejer desuden Danmarks to naturgaslagre i Lille Torup og Stenlille.

Energinet.dk’s økonomi er baseret på et økonomisk hvile-i-sig-selv-princip for de fleste for-

retningsområder, idet selskabet i tarifferne alene kan indregne nødvendige omkostninger ved

effektiv drift tillagt en forrentning af grundkapital. De kommercielle aktiviteter, som Energi-

net.dk udøver i tilknytning til Energinet.dk’s hovedaktiviteter, udøves gennem datterselskabet

Energinet.dk Associated Activities A/S, hvor specifikke konsulentopgaver løses under navnet

Energinet.dk Energy Consultancy A/S (EEC). Gaslageraktiviteterne drives også på kommer-

cielle vilkår, hvor lagerprodukterne sælges på det nordeuropæiske gasmarked.

Resultater

Energinet.dk havde i 2015 en omsætning på 12,4 mia. kr., hvilket er en stigning i forhold til

2014 på 2,0 mia. kr.,

jf. figur 2.37.

Stigningen i omsætningen kan primært henføres til højere

indtægter fra PSO-tariffer, der i 2015 steg med ca. 0,5 mia. kr., samt PSO-lempelser på 1,0

mia. kr., hvilket dækker over en indtægt fra staten, som delvist kompenserer virksomheder og

husholdninger for deres PSO-udgifter. Dette forklarer stigningen i de samlede PSO-indtægter

på 1,5 mia. kr.,

jf. figur 2.40.

Figur 2.37

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.38

Resultat og egenkapitalforrentning

Pct.

Mia. kr.

300

225

150

-75

-150

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

30,0

22,5

15,0

7,5

0,0

-7,5

-15,0

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Omkostningerne var 12,5 mia. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 13,8 pct. i forhold til 2014.

Dette dækker primært over øgede eksterne omkostninger, der indebærer omkostninger i

forbindelse med tilskud til miljøvenlig energiproduktion herunder vindmøller og decentrale

værker. De øgede tilskud tilskrives en større vindkraftproduktion og lavere elpriser, hvor

elprisen i 2015 gennemsnitligt var ca. 25 pct. lavere sammenlignet med 2014. Derudover

steg personaleomkostningerne med 44 mio. kr. i 2015 svarende til en stigning på 12,6 pct. i

forhold til året før.

Årets resultat efter skat blev et tab på 54 mio. kr., hvilket er en forbedring i forhold til 2014 på

71 mio. kr.,

jf. figur 2.38.

Underskuddet skyldes primært tilbageførsel af tidligere års opspare-

de flaskehalsindtægter til forbrugerne som følge af Energiforliget i 2012. Tilbageførslen udgør

226 mio. kr. Årets resultat er omvendt positivt påvirket af et overskud for de kommercielle

aktiviteter på 64 mio. kr., hvilket er en stigning på 53 mio. kr. i forhold til 2014.

Egenkapitalen udgjorde 5,8 mia. kr. ved udgangen af 2015, hvilket er et fald på 0,1 mia. kr. i

forhold til 2014. Soliditetsgraden faldt til 14,9 pct., hvilket er et marginalt faldt sammenlignet

med 2015,

jf. figur 2.39.

Figur 2.39

Kapitalstruktur

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.40

PSO-indtægter og PSO-omkostninger

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Fremmedkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Egenkapital

PSO-indtægter

PSO-omkostninger

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Energinet.dk forventer i 2016 et omkostnings- og investeringsniveau på niveau med 2015.

Der forventes i udgangssituationen et resultat på mellem 0 og 100 mio. kr. Dette er baseret

på de nuværende aktiviteter, og der er ikke taget højde for eventuelle opkøb af selskaber i

2016.

Energinet.dk må ved lov ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbyttebetaling og

udbetaler derfor ikke udbytte i 2015.

Strategiske målsætninger

Den overordnede målsætning for Energinet.dk er at sikre en effektiv drift og udbygning af den

overordnede infrastruktur pa el- og gasområdet og at sikre åben og lige adgang for alle bru-

gere af nettene.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Fastsættelsen af finansielle mål mv. for Energinet.dk afventer nærmere analyse af selskabet.

Indtil disse analyser foreligger, arbejder Energinet.dk efter nedenstående mål,

jf. tabel 2.11.

Tabel 2.11

Effektivitetsmål

Driftsomkostningernes andel af

anlægsværdien

Reduktion af enhedsomkostninger

(CAPEX) ift. 2013-niveau

2015

2,3 pct.

-4 pct.

Mål: 2017

2,0 pct.

-15 pct.

Forretningsmæssig udvikling

Robuste transformationsnet og stærke forbindelser til udlandet er en del af en samfundsøko-

nomisk effektiv omstilling til vedvarende energi. Energinet.dk har således flere store igang-

værende og fremtidige anlægsprojekter. Størstedelen af investeringerne i 2015 er tilgået

nettilslutningen af vindmølleparken ved Horns Rev 3 samt udlandsforbindelsen til Tyskland

via Kriegers Flak.

I takt med at en stigende del af elproduktionen stammer fra vindkraft, som er en mere ustabil

energikilde, arbejder Energinet.dk fortsat på at styrke det regionale samarbejde, således at

man fortsat kan opretholde en høj forsyningssikkerhed. Energinet.dk arbejder i den forbindel-

se på at udvide og indgå samarbejde med flere europæiske aktører i de kommende år.

Samarbejdet med Tyskland vil i de kommende år blive udvidet. Man er sammen med den

tyske transmissionsoperatør (TSO) 50Hertz Transmission GmbH i gang med at etablere en

elforbindelse, der går fra Sjælland via den kommende danske havvindmøllepark på Kriegers

Flak og tyske havmølleparker i Østersøen, til Nordtyskland. Denne forbindelse er planlagt til

at gå i drift i 2019.

Derudover blev Energinet.dk og tyske TenneT TSO GmbH i 2015 enige om at arbejde videre

for at realisere en ny elforbindelse mellem Jylland og Tyskland. Energinet.dk og TenneT TSO

GmbH er allerede i gang med at forbedre eksisterende forbindelser mellem Danmark og

Tyskland. Udbygningen og forbedringen af elforbindelserne til Tyskland skal sikre, at el fra de

nordiske vandkraftværker og de danske vindmølleparker kan blive transporteret til det nord-

europæiske marked.

Energinet.dk underskrev i 2014 kontrakt med den hollandske TSO TenneT B.V om levering

af søkabler til en 700 MW elforbindelse mellem Jylland og Holland. Forbindelsen, som beteg-

nes COBRAcable, sikrer forbedrede muligheder for at afsætte vindmøllestrøm til markederne

mod syd, da den går uden om flaskehalsene i det nordtyske net. Forbindelsen forventes at gå

i drift i 2019.

Endelig blev britiske TSO National Grid plc og Energinet.dk i 2015 enige om at arbejde videre

for at træffe investeringsbeslutning om en 1.400 MW elforbindelse mellem Danmark og Eng-

land i 2018, der går under navnet Viking Link. Hvis den bliver en realitet, vil det betyde, at de

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

danske elproducenter får mulighed for at afsætte strøm på det engelske marked, som gene-

relt har højere elpriser end Norden og Tyskland. Viking Link vil kunne bidrage til at hæve

vindkraftens værdi. Forbindelsen forventes at kunne være klar til drift i 2022.

Energinet.dk’s fokus på effektiv omstilling og drift indgår som element i energiaftalen fra

2012. Som opfølgning på dette skal Energinet.dk årligt frem til 2020 gennemføre effektivise-

ringer, hvilket samlet set skal have nedbragt omkostningerne med 1,0 mia. kr. i 2020. Dette

vil komme energiforbrugerne til gode gennem lavere tariffer for brug af Energinet.dk’s net.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.13 Finansiel Stabilitet

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.finansielstabilitet.dk

Sankt Annæ Plads 13, 2.

tv.

1250 København K

70 27 87 47

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2016

Peter Engberg Jensen

Bent Naur

Erik Sevaldsen

Nina Dietz Legind

Tlf.:

Formål:

Adm. direktør

Henrik Bjerre-Nielsen

Virksomhedens formål er at medvirke til sikring af

finansiel stabilitet i Danmark, herunder afvikling af

nødlidende pengeinstitutter. Endvidere som led i

virksomheden aktiviteter Garantiformuen (tidl.

Garantifonden for Indskydere og Investorer) og

Afviklingsformuen.

Regnskabstal

2011

Mio. DKK

Netto rente- og gebyrindtægter

Driftsresultat (EBIT)

Nedskrivninger på udlån mv.

Tabskaution og -garanti

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Lån via statens genudlånsordning

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

853

453

303

167

2012

2013

2014

2015

768

-205

4.192

3.549

-1.010

54.466

13.579

14.567

575

846

201

-20

611

50.030

9.590

13.991

502

662

559

161

29.240

9.751

13.572

508

-454

-1.471

-60

966

21.664

10.717

5.628

2.778

2.711

-338

3.173

25.273

20.597

801

Anm.: Fra 2015 indgår Indskyder- og Investorgarantiordningen (tidl.. Garantifonden for Indskydere og

Investorer) og Afviklingsafdelingen som en del af Finansiel Stabilitet, hvorfor flere nøgletal ikke er

direkte sammenlignelige.

Beregnet som sum af nettoomsætning, kursreguleringer, værdiregulering, andre driftsindtægter, ud-

gifter til personale og administration, af- og nedskrivninger på immaterielle og materielle aktiver og

andre driftsudgifter.

Gennemsnitstal.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Finansiel Stabilitet blev stiftet i oktober 2008 som led i en aftale mellem den danske stat og

den finansielle sektor i Danmark (Det Private Beredskab) om sikring af finansiel stabilitet i

Danmark.

Finansiel Stabilitet har til formål at afvikle pengeinstitutter overtaget under Bankpakke I-IV.

Desuden afvikler Finansiel Stabilitet overtagne ejendomsengagementer fra FIH og deltager i

Landbrugets FinansieringsBank (LFB) i medfør af Udviklingspakken (Bankpakke V). Finansiel

Stabilitet har tidligere administreret ordningen for individuelle statsgarantier under Kreditpak-

ken (Bankpakke II), som udløb i starten af 2015 og efterfølgende er afregnet med staten.

Finansiel Stabilitet blev 1. juni 2015 omdannet fra et aktieselskab til en selvstændig offentlig

virksomhed med regnskabsmæssig virkning pr. 1. januar 2015. Garantifonden for Indskydere

og Investorer ophørte som selvstændig enhed og er herefter lagt ind under Finansiel Stabili-

tet som Indskyder- og Investorgarantiordningen. Samtidig er Finansiel Stabilitet sammen med

Finanstilsynet udpeget til afviklingsmyndighed. Som led i denne opgave har Finansiel Stabili-

tet fået til opgave at udarbejde afviklingsplaner og forestå opbygning og administration af

Afviklingsformuen. Desuden skal Finansiel Stabilitet sikre, at der til enhver tid står et bered-

skab klar til at håndtere situationer, hvor et institut bliver nødlidende og der ikke er udsigt til

løsninger i den private sektor.

Resultater

Finansiel Stabilitets nettorente- og gebyrindtægter steg fra 508 mio. kr. i 2014 til 2,8 mia. kr. i

2015, svarende til en stigning på ca. 2,3 mia. kr.,

jf. figur 2.41.

Stigningen kan primært forkla-

res ved, at Garantiformuen blev lagt ind under Finansiel Stabilitet og at Afviklingsafdelingen

blev oprettet. Garantiordningen bidrog således med 2,1 mia. kr. i nettorente- og gebyrindtæg-

ter, mens Afviklingsafdelingen bidrog med 351 mio. kr.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.41

Nettorente- og gebyrindtægter samt

omkostninger

Mia. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.42

Resultat og egenkapitalforrentning

Mia. kr.

3,0

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

Mia. kr.

Pct.

2011

-2

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

2012

2013

2014

2015

-20

Netto rente- og gebyrindtægter

Omkostninger

Anm.: I 2015 blev Garantiordningen lagt ind under Finansiel Stabilitet og Afviklingsafdelingen blev etab-

leret. Selv om Finansiel Stabilitets koncernresultat og –balance indeholder både tidligere Finansiel

Stabitets aktiviteter (Bankpakke I-V aktiviteter, Garantiformuen og Afviklingsformuen, holdes

formuerne i de tre segmenter adskilt. Finansiel Stabilitet hæfter ikke for Garantiformuen og Afvik-

lingsformuen, og disse formuer hæfter kun for egne forpligtelser.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Driftsomkostninger udgjorde 280 mio. kr. i 2015 og var således på niveau med 2014. Udgifter

til lønninger faldt fra 110 mio. kr. i 2014 til 30 mio. kr. i 2015. I 2014 blev der tilbageført løn-

sumsafgift for perioden 2008-2014 for i alt 136 mio. kr. Tilbageførslen var et resultat af en

afgørelse fra SKAT, som medførte, at Finansiel Stabilitets datterselskaber fra overtagelsen

ikke var lønsumspligtige. De samlede løn- og personaleudgifter på 55 mio. kr. for 2015 er

derfor ikke direkte sammenlignelige til udgiftsniveauet på 4 mio. kr. for 2014.

Finansiel Stabilitet fik i 2015 et overskud på 3,2 mia. kr. mod 966 mio. kr. i 2014,

jf. figur 2.42.

Resultatet er i væsentlig grad påvirket af tilgangen af Garantiformuen samt Afviklingsformu-

en. Aktiviteter i forbindelse med Bankpakke I-V bidrog med 658 mio. kr.

Egenkapitalen i Finansiel Stabilitet udgjorde 20,6 mia. kr. ved udgangen af 2015,

jf. figur

2.43.

Dette er en stigning på ca. 10 mia. kr., hvilket kan forklares ved tilgangen af de to for-

muer.

Finansiel Stabilitets samlede balance var ved udgangen af 2015 på 25 mia. kr., hvoraf Bank-

pakke I-V aktiviteter udgjorde 11,4 mia. kr. I løbet af 2015 blev Bankpakke I-V aktiviteterne

reduceret med ca. 10,3 mia. kr.,

jf. figur 2.44.

Balancereduktionen er hovedsagligt opnået

gennem afvikling af udlån og garantier primært i relation til Bankpakke V – FS Property Fi-

nance, hvor den samlede mængde af udlån faldt med ca. 4,4 mia. kr.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.43

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.44

Balanceudvikling

Pct.

100

Mia. kr.

ultimo

2014

1. kvt.

2015

2. kvt.

2015

3. kvt.

2015

ultimo

2015

Egenkapital

Fremmedkapital

Balancesum

Soliditet (h.akse)

Anm.: Balanceudviklingen er alene opgjort for Bankpakke I-V aktiviteterne, da balancen for 2014 kan

sammenlignes til 2015-balancen for Bankpakke I-V aktiviteterne.

Kilde: Års- og kvartalsmeddelelser samt egne beregninger.

Der er i regnskabet for 2015 ikke indstillet udlodning af udbytte.

Finansiel Stabilitet forventer i 2016 et resultat på ca. 700 mio. kr., svarende til de forventede

bidrag til Afviklingsformuen, som opbygges som led i etableringen af Afviklingsafdelingen.

Resultatforventningerne indebærer nogen usikkerhed, idet der fortsat er betydelig usikkerhed

om resultatet for de aktiviteter, der knytter sig til tidligere bankpakke I-V aktiviteter. Usikker-

heden knytter sig også til udfaldet af en betydelig portefølje af retssager og andre tvister, som

er opstået i forbindelse med overtagelse af nødlidende pengeinstitutter.

Strategiske målsætninger

Finansiel Stabilitets nuværende formål er ifølge vedtægterne, at

•

medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark

varetage opgaver og beføjelser i henhold til lov om restrukturering og afvikling af visse

finansielle virksomheder

varetage opgaver og beføjelser i henhold til lov om indskyder- og investorgarantiordnin-

gen

varetage de opgaver og beføjelser, der i øvrigt er tillagt Finansiel Stabilitet ved lov eller

af Erhvervs- og vækstministeren

Dette udmøntes blandt andet gennem etablering og vedligeholdelse af et beredskab til at

kunne restrukturere eller afvikle aktiviteterne fra nødlidende pengeinstitutter, realkreditinstitut-

ter og fondsmæglerselskaber I.

For at understøtte Finansiel Stabilitets målsætning har staten fastsat finansielle mål vedr.

omkostningseffektivitet og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.12.

Ved en væsentlig forøgelse af Finan-

siel Stabilitet aktiviteter, fx ved forhøjet beredskab, ejerskab af nødlidende institutter, eller

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

tilføjelse af nye aktiviteter, skal der tages højde for en evt. øget omkostningsbase, når om-

kostningseffektiviteten opgøres.

Som følge af Finansiel Stabilitets aktiviteter er der ikke opstillet afkastmål og mål for kapital-

struktur. Andre relevante nøgletal for virksomheden vil der løbende blive fulgt op på fra Fi-

nansiel Stabilitets ejer.

Tabel 2.12

Statens langsigtede mål for omkostningseffektivitet og udbyttepolitik

Omkostningseffektivitet

Mål

Årlig reduktion af absolutte udgifter til personale og admini-

stration med 2 pct.

Udbyttepolitik

Mål

Finansiel Stabilitets drift hviler i sig selv. Eventuelle under-

skud i afviklingen af de resterende bankpakke I-V aktiviteter

dækkes via den eksisterende egenkapital og eventuelle tab

i Garantiformuen og Afviklingsformuen inddækkes via bi-

dragsopkrævning fra de omfattede virksomheder.

Forretningsmæssig udvikling

Siden etableringen i oktober 2008 har Finansiel Stabilitet afviklet udlån for ca. 100 mia. kr. og

indlån for 65 mia. kr. i medfør af bankpakke I-V aktiviteterne,

jf. tabel 2.13.

Under Bankpakke

I, som udløb 30. september 2010, overtog Finansiel Stabilitet syv nødlidende pengeinstitutter.

Desuden overtog Finansiel Stabilitet i august 2009 ansvaret for den fortsatte afvikling af

Roskilde Bank fra Danmarks Nationalbank. I 2011 overtog Finansiel Stabilitet Amagerbanken

og Fjordbank Mors i medfør af Bankpakke III, mens Max Bank og Sparekassen Østjylland

blev overtaget under Bankpakke IV i henholdsvis 2011 og 2012.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.13

Bankpakkerne i Danmark

Bankpakke I (Bankpakken) - vedtaget oktober 2008

Staten stillede med Bankpakken en ubegrænset garanti for alle banker, der var omfattet af Det Private Be-

redskab. Frem til udløbet af Bankpakken 30. september 2010 blev Finansiel Stabilitet involveret i afviklingen

af syv nødlidende pengeinstitutter.

Bankpakke II (Kreditpakken) - vedtaget februar 2009

Med Kreditpakken kunne Finansiel Stabilitet på vegne af staten indgå aftale med penge- og realkreditinsti-

tutter om ydelse af individuel statsgaranti med en løbetid på op til 3 år. Ordningen udløb 31. december

2010. De sidste garantier under Kreditpakken udløber i november 2013.

Bankpakke III (Exitpakken) - vedtaget oktober 2010

Exitpakken trådte i kraft efter Bankpakkens udløb, og forpligter fortsat Finansiel Stabilitet til at overtage nød-

lidende pengeinstitutter tilsluttet Det Private Beredskab. Indskydere og andre simple kreditorer i nødlidende

pengeinstitutter er ikke sikret fuld dækning, som det var tilfældet under Bankpakken, men er stillet bedre

end i en sædvanlig konkurs. Således er indskydergarantien hævet, og det sikres, at indskydere ikke umid-

delbart vil opleve en forskel i den praktiske håndtering af deres bankforretninger.

Bankpakke IV (Konsolideringspakken) - vedtaget august 2011

Konsolideringspakken sigter på at skabe et større incitament hos levedygtige pengeinstitutter til helt eller

delvist at overtage engagementerne fra nødlidende pengeinstitutter, idet både Garantifonden for Indskydere

og Investorer og Finansiel Stabilitet kan bidrage med en medgift. Konsolideringspakken har skabt bedre

muligheder for at udækkede simple kreditorer i det nødlidende pengeinstitut ikke lider tab, når et pengeinsti-

tut bliver nødlidende. Desuden gav konsolideringspakken mulighed for at individuelle statsgarantier kunne

forlænges efter udløb i 2013 i tilfælde af fusion/overtagelse mellem to institutter.

Bankpakke V (Udviklingspakken) - vedtaget marts 2012

Udviklingspakken skal forbedre især små- og mellemstore virksomheders adgang til finansiering. Som led i

pakken oprettedes et landbrugsfinansieringsinstitut, og Finansiel Stabilitet overtog en del af FIH's ejen-

domsportefølje.

Lov om afvikling af visse finansielle Virksomheder – vedtaget februar 2015

På baggrund af indførelse af nyt fælles EU regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og inve-

steringsselskaber (BRRD) er lov om afvikling af visse finansielle virksomheder implementeret i dansk lov-

givning med virkning fra 1. juni 2015. Hovedformålet med det fælles regelsæt er at sikre, at landene i EU

anvender ensartede principper når finansielle virksomheder bliver nødlidende. Det grundlæggende princip

er, at skatteydernes penge ikke anvendes til at restrukturere og afvikle finansielle virksomheder, hvis de

bliver nødlidende.

Kilde: Årsrapport.

Siden 2012 har Finansiel Stabilitet overdraget aktiviteterne i de fire selvstændige datterban-

ker, der blev overtaget under Bankpakke III og IV, til central afvikling og administration i mo-

derselskabet. I marts 2013 afleverede Amagerbanken af 2011 og Fjordbank Mors af 2011

deres respektive banktilladelser og blev omdannet til henholdsvis FS Finans III og FS Finans

IV. Dette var tidligere sket for Sparekassen Østjylland af 2012 og Max Bank af 2011 og i 4.

kvartal 2012, hvor disse blev omdannet til henholdsvis FS Finans I og II.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Finansiel Stabilitet overtog i marts 2013 Cantobank med en samlet balance på 117 mio. kr.,

herunder 10 erhvervskunder. Overtagelsen skete ikke som en overtagelse af et nødlidende

pengeinstitut under Bankpakke III og IV, men derimod som led i afvikling af et konkret kunde-

engagement, hvori aktiekapitalen i Cantobank var stillet som sikkerhed.

De resterende væsentlige aktiviteter i FS Property Finance blev udbudt til salg i oktober 2015

og efterfølgende frasolgt til LMN Finance Limited i december 2015. Finansiel Stabilitet er

derved kommet nærmere en endelig afvikling af den oprindelige portefølje på 17 mia. kr.,

som blev overtaget tilbage i 2012. Således er der reelt ingen aktiviteter tilbage i selskabet, og

det forventes at selskabet i 2016 endeligt kan afvikles.

Finansiel Stabilitet stiller som led i afviklingen af nødlidende pengeinstitutter kapital til rådig-

hed for sine datterselskaber, der finansieres gennem den statslige genudlånsordning. I løbet

af 2015 reduceredes Finansiel Stabilitets træk på genudlånsordningen fra 5,6 mia. kr. til ca.

800 mio. kr. ved årets udgang.

Der blev i 2015 indført nyt fælles EU regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter

og investeringsselskaber (BRRD). Hovedformålet herved er at sikre, at landene i EU ikke

anvender skatteydernes penge til at restrukturere og afvikle finansielle virksomheder, hvis de

bliver nødlidende. Et af de væsentligste elementer i regelsættet er, at kreditorerne i de finan-

sielle virksomheder skal indregne risiko for, at der kan opstå tab på deres fordringer.

Samtidig med indførelse af det nye regelsæt blev Finansiel Stabilitet omdannet fra et stats-

ejet aktieselskab til en selvstændig offentlig virksomhed. Som led heri ophørte Garantifonden

som selvstændig enhed og blev lagt ind under Finansiel Stabilitet. Den hidtidige formue på

ca. 13 mia. kr. er overført til Finansiel Stabilitet som Garantiformuen. Det nye regelsæt giver

samtidig Finansiel Stabilitet en række nye myndighedsrettede opgaver og beføjelser som

afviklingsmyndighed, herunder at forestå opbygning og administration af Afviklingsformuen,

som skal være etableret fuldt ud inden udgangen af 2024. Afviklingsformuen forventes på

basis af nuværende dækkede indskud at skulle opbygges til et målniveau på ca. 7 mia. kr.

inden udgangen af 2024.

Garantiformuen har med indbetalinger i 2015 på 2 mia. kr. for de fire afdelinger (Pengeinsti-

tutafdelingen, Realkreditafdelingen, Fondsmæglerselskabsafdelingen og Restruktureringsaf-

delingen) nået et niveau, så der i 2016 ikke forventes at være behov for yderligere bidragsbe-

talinger.

Finansiel Stabilitet overtog under RAL 5. oktober 2015 Andelskassen J.A.K. Slagelse, som

på dette tidspunkt af Finanstilsynet blev konstateret nødlidende.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.14 Fjordforbindelsen Frederikssund

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

100 pct.

c/o Dansk Revision

Havnegade 2-4, 3600

Frederikssund

47 31 70 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2016

Leif Tullberg

Helle Mørk Friis

Martin Raahauge Geert-

sen

John Schmidt Andersen

Tina Tving Stauning

Tlf.:

Formål:

Fjordforbindelsen Frederikssunds formål er, at

varetage etableringen af en ny motortrafikvej og

fjordforbindelse over Roskilde Fjord. Formålet er

endvidere at opkræve brugerbetaling på fjordfor-

bindelsen, således at gælden afvikles.

Forretningsfører:

Vejdirektoratet

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Trafik pr. døgn

(Takst)

2012

2013

2014

2015

658

Anm.: Fjordforbindelsen Frederikssunds åbningsbalance, 2015.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Fjordforbindelsen Frederikssund har til formål at etablere og lånefinansiere en ny fjordforbin-

delse over Roskilde Fjord og efterfølgende drive det dertilhørende betalingsanlæg. Vejdirek-

toratet forestår, som forretningsfører, den daglige ledelse og administration af Fjordforbindel-

sen Frederikssund og er ansvarlig for udarbejdelse af udbud af anlægsprojektet.

Fjordforbindelsen Frederikssund blev stiftet 27. november 2015 som følge af Lov om en ny

Fjordforbindelse ved Frederikssund. Fjordforbindelsen bliver en knap 10 km lang firesporet

motortrafikvej, der forventes at åbne for trafik i 2019. Broen er budgetteret til at koste samlet

ca. 2 mia. kr.

Transport- og Bygningsministeriet har ansvaret for ejerskabet af Fjordforbindelsen Frederik-

sund og udpeger Fjordforbindelsen Frederikssunds fem bestyrelsesmedlemmer, hvoraf to

medlemmer udpeges efter indstilling fra Frederikssund kommune. Staten garanterer for

Fjordforbindelsen Frederikssunds eksterne lånefinansiering.

Resultater

Fjordforbindelsen Frederikssund råder pt. over to former for aktiver. Et statsligt indskud på

656,7 mio. kr. og retten til at opkræve betaling for passage af broen fra fremtidige bilister.

Det statslige tilskud skal finansiere Fjordforbindelsen Frederikssunds omkostninger i projek-

tets første fase, hvorimod betaling fra broens brugere skal finansiere den resterende del af

projektet.

Fjordforbindelsen Frederikssund skal afholde omkostninger til at opføre den nye fjordforbin-

delse samt opføre og drive broens betalingsanlæg. Fjordforbindelsen Frederikssund finansie-

rer de samlede omkostninger ved at optage eksterne låneforpligtigelser.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Fjordforbindelsen Frederikssund er, at Fjordforbindelsen Frederiks-

sund finansierer opførelsen af forbindelsens fysiske vej- og broanlæg, og efterfølgende

driver og vedligeholder forbindelsens betalingsanlæg. Driften af det fysiske vej- og broanlæg

varetages af Vejdirektoratet.

Fjordforbindelsen Frederikssund blev etableret i 2015. Der er igangsat en udbudsproces

vedrørende broanlægget. Når udbuddet er tilendebragt, og kontrakterne er indgået, vil der

blive fastsat økonomiske mål for virksomheden.

Forretningsmæssig udvikling

Vejdirektoratet er i gang med at udarbejde materiale om udbud af opførelse af den nye fjord-

forbindelse.

Når udbudsprocessen for byggeriet af forbindelsen er afsluttet, og der er valgt en entrepre-

nør, kan den endelige pris for projektet fastsættes. Taksterne for benyttelse af broen fastsæt-

tes af bestyrelsen under hensyn til, at Fjordforbindelsen Frederikssund skal kunne tilbagebe-

tale den nye fjordforbindelse på mindre end 40 år.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Fjordforbindelsen Frederikssund skal endvidere udbyde opgaven med etablering, drift og

vedligehold af et betalingsanlæg, samt opgaven med inddrivelse af betaling for passage af

den nye fjordforbindelse. Omkostninger hertil indgår i Fjordforbindelsen Frederikssunds lø-

bende drift.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.15 Hovedstadens Letbane I/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at anlægge Ring 3 Letbanen

for efterfølgende at drive letbanen

Bestyrelse og direktion

40 pct.

www.dinletbane.dk

Metrovej 5

2300 København S

33 11 17 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2016

Anne Grete Holmsgaard

Henrik Thorup

Karin Søjberg Holst

Annie Hagel

Johnny Hansen

Søren P. Rasmussen

Dorthe Vinther

Adm. direktør

Henrik Plougmann Olsen

1) Tidligere ”Ring 3 Letbane I/S” . Navneændringen indgår i lov om ændring af lov om letbane på Ring 3,

som blev vedtaget af Folketinget den 31. maj 2016. Navneændringen sker formelt, når anlægsloven træder

i kraft.

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

2012

2013

2014

2015

-92

3.740

3.332

-207

-140

3.725

3.193

-2

-3

-6

-4

1) Værdi af eget arbejde.

2) Selskabet har ikke beskæftiget medarbejdere udover direktionen.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Hovedstadens Letbane I/S (tidligere Ring 3 Letbane) har til formål at projektere, anlægge og

drive letbanen i Ring 3. Selskabet er ejet af de 11 såkaldte Ringby‐kommuner (34 pct.), Re-

gion Hovedstaden (26 pct.) og den danske stat (40 pct.).

Lov om letbane på Ring 3 blev vedtaget i februar 2014 med opbakning fra alle Folketingets

partier. Loven trådte i kraft 1. marts 2014, og selskabet blev stiftet i juni 2014. Letbanen, der

bliver ca. 28 km lang, forventes åbnet i 2023, dog med risiko for udskydelse til 2024.

Resultater

Hovedstadens Letbane I/S havde i 2015 et underskud på 140 mio. kr. Resultatet er negativt

påvirket af ned- og afskrivninger på 205 mio. kr., mens det er positivt påvirket af overskuddet

på de finansielle poster på 66 mio. kr. Selskabet har ingen konkrete driftsmæssige indtægter,

og dets omsætning udgøres af værdien af eget arbejde.

Den regnskabsmæssige værdi af letbanen er i balancen opgjort til 0 kr. Dette som følge af, at

investeringen i letbanen ikke fuldt ud vil blive genindvundet ved fremtidige indtægter i form af

passagerindtægter mv. og derfor løbende nedskrives til anlæggets forventede genindvin-

dingsværdi under hensyntagen til de planlagte anlægsomkostninger.

Egenkapitalen i selskabet er i 2015 faldet med 4,2 pct. til 3,2 mia. kr. Faldet skyldes det ne-

gative resultat for 2015 samt tilbageførte stiftelsesomkostninger. Selskabet forventer, at den

negative udvikling i egenkapitalen vil fortsætte de kommende år som resultat af den anvendte

regnskabspraksis.

Hovedstadens Letbane har ikke udbetalt udbytte for regnskabsåret 2015.

I 2016 forventes det, at udbuddet af letbanens anlægsopgaver bliver den væsentligste aktivi-

tet.

Strategiske målsætninger

Hovedstadens Letbane I/S’ formål er at projektere, anlægge og drive Ring 3 Letbane. For at

understøtte dette formål har staten fastsat mål for kapitalstruktur for selskabet,

jf. tabel 2.14.

Staten udtræder af selskabet, når anlægsfasen er færdig.

Tabel 2.14

Statens langsigtede mål for kapitalstruktur

Kapitalstruktur

Mål

Gælden skal være tilbagebetalt i 2059

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Forretningsmæssig udvikling

Selskabet skiftede i 2015 navn fra Ring 3 Letbane til Hovedstadens Letbane. Navneændrin-

gen indgår i lov om ændring af lov om letbane på Ring 3, som blev vedtaget af Folketinget

31. maj 2016. Navneændringen kan dog først ske formelt, når anlægsloven træder i kraft.

VVM-processen, som har til formål at klarlægge projektets miljøpåvirkninger, blev i 2015

afsluttet efter at have været i offentlig høring. Resultatet af VVM-processen medførte blandt

andet, at man ændrede linjeføringen i Ishøj og Lyngby-Taarbæk kommune.

Parallelt med VVM-processen behandlede ejerkredsen dispositionsforslaget, der blandt andet

beskriver letbanens elementer, linjeføring og stationsplaceringer. Staten, Lyngby-Taarbæk

Kommune og Region Hovedstaden besluttede i 2015 at tilkøbe linjeføringsalternativet gen-

nem DTU. Dispositionsforslaget med efterfølgende ændringer samt resultaterne af VVM-

processen indgår i grundlaget for anlægsloven.

Før anlægsloven blev fremsat for Folketinget i januar 2016 var denne i høring. Her gav led-

ningsejerne udtryk for et ønske om at omlægge ledningerne lidt senere. Dette ønske blev

imødekommet, hvilket indebærer, at letbanen først forventes at stå klar i 2023 med risiko for

forlængelse til 2024.

Hovedstadens Letbane I/S har i 2015 opdateret deres langtidsbudget. Selskabet estimerer

på nuværende tidspunkt, at nettogælden vil nå sit maksimum i 2030 for derefter at falde frem

mod 2059, hvor selskabet forventes at være gældsfrit.

Når letbanen er færdig, forventes der i omegnen af 13-14 mio. passagerer om året.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.16 Investeringsfonden For Udviklingslande (IFU)

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Fonden skal fremme erhvervsmæssig udvikling i

udviklingslande ved at fremme investeringer i

samarbejde med dansk erhvervsliv.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.ifu.dk

Fredericiagade 27

1310 København K

33 63 75 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Observatør

Maj 2016

Michael Rasmussen

Lars Andersen

Jens Jørgen Kollerup

Bjarne H.Sørensen

Dorrit Vanglo

Mads Kjær

Morten Elkjær

Adm. direktør

Tommy Thomsen

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Bruttoindtægter

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

2012

2013

2014

2015

189

117

122

2.444

2.396

144

2.517

2.462

130

2.500

2.459

202

147

149

2.667

2.608

249

194

2.892

2.802

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU) er en selvejende, statslig fond. Fondens formål

er at fremme vækst i udviklingslande gennem investeringer i den private sektor i samarbejde

med dansk erhvervsliv.

IFU udøver sine aktiviteter ved at stille risikovillig kapital og know-how til rådighed gennem

direkte og indirekte investeringer på kommercielt grundlag i virksomheder i udviklingslande.

Investeringerne foretages i samarbejde med dansk erhvervsliv, navnlig med danske virksom-

heder som medinvestorer i de enkelte projekter i udviklingslandene. Investeringerne sker

som aktiekapital, lån eller garantier.

Ud over sin egen formue, forvalter IFU andre fonde og faciliteter som

fund manager.

IFU er

fund manager for Klimainvesteringsfonden (DCIF), Den Arabiske Investeringsfond (AIF), IFU

Investment Partners, Danish Agribusiness Fund (DAF) og har siden 1989 været fund mana-

ger for Investeringsfonden for Østlande (IØ).

Resultater

IFU’s bruttoindtægter udgjorde 249 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til en stigning på 22,9 pct. i

forhold til 2014,

jf. figur 2.45.

Stigningen skyldes især et større bidrag fra aktiekapitalinveste-

ringer. Også bidraget fra IFU’s låneportefølje var højere. Det samlede bruttoafkast fra porte-

føljen udgjorde 10,3 pct. i 2015 sammenlignet med 9,7 pct. i 2014. Af dette bruttoafkast ud-

gjorde bruttoafkastet på aktiekapital 12,7 pct. og lån 7,7 pct. (mod 11,4 pct. henholdsvis 6,8

pct. i 2014).

Figur 2.45

Bruttoindtægter og omkostninger

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.46

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

200

150

100

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

300

250

200

150

100

2011

2012

2013

2014

2015

Bruttoindtægter

Driftsomkostninger

Overskudsgrad (h. akse)

100

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

I 2015 udgjorde nettodriftsomkostninger 55 mio. kr., hvilket er på niveau med 2014. Brutto-

driftsomkostninger steg med 1,7 pct., især som følge af udvidelse af antallet af regionalkonto-

rer. IFU opnåede i 2015 et resultat på 194 mio. kr., hvilket er en stigning på 30,0 pct. sam-

menlignet med 2014,

jf. figur 2.46.

Årets resultat for 2015 oversteg forventningerne fastsat

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

ved udgangen af 2014, hvor IFU forventede et noget lavere overskud i 2015 end i 2014.

Overskuddet i 2015 skyldes især et større bidrag fra aktiekapitalinvesteringer.

Årets resultat for 2015 overføres til egenkapitalen, som derved er steget 7,4 pct. i forhold til

2014. Til trods for stigningen i egenkapital faldt soliditeten med 0,9 pct.-point til 96,9 pct.,

jf.

figur 2.47.

Dette skyldes primært, at de kortsigtede gældsforpligtelser vedr. valutakurssikring

af dollarkursudviklingen steg.

Figur 2.47

Kapitalstruktur

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.48

Investeringsprojekter

Mio. kr.

800

600

400

200

2011

Mio. kr.

800

600

400

200

2015

100

2011

2012

Fremmedkapital

2013

2014

2015

Egenkapital

2012

2013

2014

Soliditetsgrad (h.akse)

Europa

Latinamerika

Globalt

Asien

Afrika

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger. Investeringsaktiviteten i perioden indeholder IFU’s direkte og

indirekte investeringer i klimainvesteringsfonden på i alt 250 mio. kr. samt i AIF på 50 mio. kr.

IFU udbetalte ikke udbytte i 2015.

IFU forventer i 2016 et noget lavere overskud end i 2015. Selskabet forventer i 2016 samlede

investeringer for 425-475 mio. kr. fordelt på ca. 40 investeringer. Inklusive forvaltede fonde

forventes et investeringsniveau omkring 925-1.025 mio. kr.

Strategiske målsætninger

IFU arbejder med kort- og langsigtede forretningsstrategier, som godkendes af IFU’s besty-

relse. Den nuværende strategiplan dækker perioden 2014-2018.

Det er ikke IFU’s formål at opnå en specifik egenkapitalforrentning af fondens aktiviteter.

IFU’s udbyttepolitik og mål for kapitalstruktur er pt. under udarbejdelse.

Forretningsmæssig udvikling

IFU investerer hvert år et beløb til forskellige nye projekter i udviklingslande verden over.

Herudover ydes supplerende kapital til allerede indgåede investeringer. De samlede investe-

ringer er de seneste fem år steget fra omkring 500 mio. kr. til niveauet 600-700 mio. kr.,

jf.

figur 2.48.

Investeringerne tilgår udviklingslande i Europa, Latinamerika, Afrika og Asien. Der

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

blev i 2015 ikke foretaget investeringer i udviklingslande i Europa, men i de resterende regio-

ner blev der investeret for 660 mio. kr.

IFU var ved udgangen af 2015 involveret i i alt 187 projekter i udviklingslande over hele ver-

den. Medtages afsluttede investeringer er det samlede antal projekter 792 med et investeret

beløb fra IFU på 11,9 mia. kr.

Klimainvesteringsfonden (DCIF) blev etableret i 2014 og er et offentligt-privat samarbejde

mellem staten, IFU og en række institutionelle og private investorer. DCIF er en del af indsat-

sen for at skaffe privat kapital til klimarelaterede investeringer i udviklingslandene, og fondens

formål er, at investere i projekter som enten reducerer udledningen af drivhusgasser eller

vedrører tilpasning til klimaforandringer gennem udnyttelse af dansk cleantech og know-how.

DCIF fik i 2015 et negativt resultat på 27 mio. kr. Resultatet er hovedsagligt påvirket af for-

valtningshonorarer og øvrige omkostninger, idet fonden fortsat er ved at påbegynde investe-

ringsaktivitet. Fonden indgik investeringer i 2015 for et samlet beløb på 176 mio. kr., og har

ved udgangen af 2015 investeret i 11 projekter for et samlet beløb på 367 mio. kr.

Den Arabiske Investeringsfond (AIF) blev etableret i 2011 og har som formål at understøtte

reformbestræbelserne i Mellemøsten og Nordafrika via investeringer i den private sektor for

således at fremme vækst og beskæftigelse i regionen. Fonden opnåede i 2015 et overskud

på 5 mio. kr. mod et overskud på 13 mio. kr. i 2014. Årets resultat kan primært henføres til

bidrag fra fondens aktiekapitalinvesteringer.

Investeringsfonden for Østlande (IØ) fik i 2015 et positivt resultat på 16 mio. kr. mod et nega-

tivt resultat på 5 mio. kr. i 2014. Selv om resultatet var positivt, var det lavere end forventet,

hvilket kan forklares ved et lavere bidrag fra aktiekapitalinvesteringer som følge af udviklin-

gen i Rusland og Ukraine. Der blev tilbagebetalt 100 mio. kr. til staten i 2015. Egenkapitalen

faldt med 22,9 pct. i forhold til 2014 til 283 mio. kr. IØ er under afvikling og foretager ikke nye

investeringer.

IFU Investment Partners, som er et samarbejde med pensionskasserne PKA og PBU, hvor

IFU alene deltager som fund manager og ikke har investeret midler, investerede i 2015 71

mio. kr. i selskabets fjerde projekt.

IFU lancerede i 2016 Danish Agribusiness Fund (DAF), der ligesom DCIF er et offentligt-

privat partnerskab. DAF skal investere i kommercielle, bæredygtige projekter i udviklingslan-

de, der dækker hele værdikæden i agroindustrien. Behovet for investeringer i denne sektor i

udviklingslandene er stort, og ved anvendelse af dansk teknologi og kompetencer er der

gode muligheder for at opnå et tilfredsstilende afkast for investorer samt forbedre levevilkåre-

ne for befolkningen i udviklingslandene.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.17 Københavns Lufthavne A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets hovedformål er at eje, drive og udbyg-

ge flyvepladsen i Kastrup. Selskabet skal gen-

nemføre den udbygning af flyvepladsen i Kastrup,

som er nødvendig for at fremme og sikre afviklin-

gen af lufttrafikken til og fra Danmark. Selskabets

formål er tillige at eje, drive og udbygge flyveplad-

sen i Roskilde.

Bestyrelse og direktion

39 pct.

www.cph.dk

Lufthavnsboulevarden 6

2770 Kastrup

32 31 32 31

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

*Medarbejdervalgt

Maj 2016

Lars Nørby Johansen

Simon Geere

David Stanton

John Bruen

Janis Kong

Charles Thomazi

John Flyttoy

Jesper Bak Larsen

Dan Hansen

Thomas Woldbye

Regnskabstal

2011

Mio. DKK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

(fuldtidsbeskæftigede)

Flyoperationer (1.000)

Passagerer (mio.)

2012

2013

2014

2015

3.344

1.263

756

8.946

2.916

3.516

2.109

1.615

10.012

3.602

3.645

1.373

976

9.559

2.901

3.868

1.461

958

9.888

2.845

4.062

1.584

1.086

10.669

2.992

2.037

321

2.073

317

2.122

318

2.170

318

2.260

322

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Københavns Lufthavne A/S har til formål at eje, drive og udbygge flyvepladserne i Kastrup og

Roskilde. Koncernens virksomhed er koncentreret om drift af trafikfaciliteter og øvrige funkti-

oner i de to lufthavne i Kastrup og Roskilde. Derudover har Københavns Lufthavne en række

tilknyttede aktiviteter, der vedrører shoppingcentre, parkering og hotelvirksomhed mv.

Aktiemajoriteten svarende til i alt 58 pct. er i dag kontrolleret i fællesskab af Ontario

Teachers’ Pension Plan (OTPP) og Macquarie European Infrastructure Fund III (MEIF) gen-

nem Copenhagen Airports Denmark ApS (CAD). Staten ejer 39 pct. af Københavns Lufthav-

ne A/S.

Resultater

Omsætningen i Københavns Lufthavne er i 2015 steget med 5 pct. i forhold til 2014 til i alt 4,1

mia. kr.,

jf. figur 2.49.

Den højere omsætning kan primært henføres til en stigning i antallet af

passagerer på 3,8 pct. og øget omsætning vedrørende den ikke-aeronautiske forretning. Det

samlede antal passagerer i Københavns Lufthavn steg til 26,6 mio. i 2015.

Figur 2.49

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.50

Resultat og egenkapitalforrentning

Pct.

Mio. kr.

2.000

1.600

1.200

800

400

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets omkostninger er i 2015 steget med 3,0 pct. i forhold til 2014 til i alt 2,5 mia. kr.

Stigningen er primært drevet af øgede omkostninger til personale grundet det højere aktivi-

tetsniveau og fortsat øgede myndighedskrav til sikkerhedsområdet (security).

Københavns Lufthavne opnåede i 2015 et resultat på ca. 1,1 mia. kr., hvilket svarer til en

stigning på 13,3 pct. sammenlignet med året før,

jf. figur 2.50.

Stigningen skyldes primært det

højere aktivitetsniveau, forbedret omkostningseffektivitet i forhold til de øgede krav på sikker-

hedsområdet, forbedrede lånevilkår og lavere skatteprocent. Den lavere skatteprocent skal

ses i lyset af Folketingets vedtagelse om at sænke selskabsskatten fra 25 pct. til 22 pct. i

løbet af 2014-2016.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Forrentningen af egenkapitalen steg i 2015 med 3,9 pct.-point til 37,2 pct. Stigningen i for-

rentningen af egenkapitalen skyldes, at årets resultat er steget med 13,3 pct., mens egenka-

pitalen er steget relativt mindre svarende til 5,1 pct.

Soliditeten faldt i 2015 med 0,8 pct.-point til 28,0 pct., hvilket primært skyldes en stigning i

fremmedkapitalen, som er relativt større end stigningen i egenkapitalen,

jf. figur 2.51.

Stig-

ningen i fremmedkapitalen skyldes et højere investeringsniveau, som primært finansieres via

fremmedkapital, kombineret med en pay-out ratio af årets resultat på 100 pct.

Figur 2.51

Kapitalstruktur

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.52

Passagersammensætning

Mio.

Pct.

2011

2012

2013

2014

2015

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

2011

2012

2013

2014

2015

Ikke-transferpassagerer

Transferpassagerer

Transfersandel (h. akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

For regnskabsåret 2015 udbetalte Københavns Lufthavne ca. 1,1 mia. kr. i udbytte svarende

til 100 pct. af årets resultat. Statens andel af udbyttet baseret på selskabets resultat i 2015 er

426 mio. kr.

I 2016 forventes der et resultat før skat på 1,5-1,6 mia. kr. med forbehold for særlige forhold.

Dette er en stigning på ca. 150 mio. kr. i forhold til 2015, og baserer sig på en forventning om,

at det samlede passagerantal vil stige, hvilket vil have en positiv effekt på omsætningen.

Stigningen i omsætningen forventes dog delvist modsvaret af tilsvarende højere driftsom-

kostninger. I 2016 forventes et investeringsniveau på niveau med 2015.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Københavns Lufthavne er forretningsmæssig, hvilket indebærer, at

selskabet skal sikre størst mulig værdi for dets ejere.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Københavns Lufthavnes målsætning har

staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål og mål for kapital-

struktur,

jf. tabel 2.15.

Staten har ikke fastsat en udbyttepolitik, da selskabets udbyttebetaling

ligger uden for statens indflydelse. Det er forventningen, at der udbetales et udbytte på op til

100 pct. af årets resultat, dog således at selskabet kan finansiere investeringer, der under-

støtter den langsigtede værdiskabelse.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.15

Statens langsigtede afkastmål og mål for kapitalstruktur

Afkast

Egenkapitalens forrentning

2015

37,2 pct.

Mål gennemsnit 2015-2018

>30 pct.

Kapitalstruktur

Bruttorentebærende gæld/EBITDA

2015

2,4

Mål

Forretningsmæssig udvikling

Københavns Lufthavne lancerede i 2012 strategien

World Class Hub,

hvor fokus var at sikre,

at Københavns Lufthavn fortsat skulle være det vigtigste knudepunkt i norden. I 2015 blev

der lanceret en version 2.0 af denne strategi. Der vil stadig være fokus på at opbygge en

attraktiv og konkurrencedygtig lufthavn med en effektiv drift. I version 2.0 af forretningsstrate-

gien vil der imidlertid også være et øget fokus på digitaliseringen af lufthavnen og dennes

samspil med kunderne og partnerne.

Det følger af den takstaftale, som blev indgået i 2014 for perioden fra 1. april 2015 og fire år

frem, at Københavns Lufthavn er forpligtet til at foretage investeringer, så flyselskabernes

omkostninger kan blive reduceret. Aftaleparterne er Københavns Lufthavne A/S og SAS,

IATA (der repræsenterer 24 selskaber) Norwegian og EasyJet.

Københavns Lufthavne har fortsat et mål om, at kapaciteten skal udvides, således at Køben-

havns Lufthavn kan håndtere 40 mio. passager om året. Dette mål nærmer man sig gradvist,

hvor det samlede niveau for antallet af passagerer i 2015 var 26,6 mio., hvilket svarer til en

stigning på 3,8 pct. sammenlignet med 2014.

I takt med øgede krav til sikkerhedsniveauet for lufthavne generelt vil en del af investeringer-

ne gå til øget sikkerhedskontrol, som alt andet lige vil øge driftsomkostningerne. Der er i 2016

herudover planlagt investeringer i en udvidelse af paskontrollen, Finger C-busporte, opgrade-

ring af bagageudleveringen og ændringer i passagerafsætningsområdet. Derudover vil der

blive investeret i den ikke-aeronautiske del af forretningen.

Kursudvikling

Set over hele 2015 er aktiekursen for Københavns Lufthavne A/S steget,

jf. figur 2.53.

I alt er

kursen i løbet af 2015 steget med 26,0 pct., hvilket er 3,0 pct.-point mindre end C20-indekset.

Stigningen i aktiekursen forekom hovedsagligt i første halvdel af året og i midten af april var

aktiekursen steget med 54,0 pct. Den faldt efterfølgende og forblev nogenlunde konstant,

bortset fra et mindre dyk i september og en tilsvarende stigning tilbage på niveauet fra midten

af november.

Den 10. maj 2016 var kursen på aktierne i Københavns Lufthavne A/S 3.700 kr., hvilket giver

statens aktiepost en værdi på 11,4 mia. kr. Det skal dog bemærkes, at kursudviklingen ikke

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

nødvendigvis kan tages som et udtryk for aktiens reelle værdi på grund af den begrænsede

handel med aktien.

Figur 2.53

Kursudviklingen for Københavns Lufthavne A/S

januar

2015 = 100

160

120

01-01-2015

januar

2015 = 100

160

120

01-05-2016

01-05-2015

01-09-2015

01-01-2016

Københavns Lufthavn

OMX C20 Cap

Kilde: Nasdaq OMX Nordic samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.18 Metroselskabet I/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at stå for anlæg af Cityringen

og afgreningen til Nordhavnen og Sydhavnen

samt driften af den eksisterende Metro. Selskabet

kan drive anden virksomhed, der har en naturlig

forretningsmæssig sammenhæng med metroakti-

viteterne. Selskabet skal endvidere indgå i trafik-

samarbejdet i hovedstaden.

Bestyrelse og direktion

42 pct.

www.m.dk

Metrovej 5

2300 København S.

33 11 17 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2016

Henning Christophersen

Susan Hedlund

Jørgen Glenthøj

Birgitte Brinch Madsen

Harald Børsting

Jakob Næsager

Ninna Hedeager Olsen

Peter Jensen

Søren Banke

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Henrik Plougmann Olsen

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Passagertal (mio.)

2012

2013

2014

2015

980

-5.498

-8.837

8.216

303

1.100

2.007

1.335

10.077

1.637

1.125

-268

1.807

12.633

3.744

1.301

-2.104

-5.966

15.953

-84

1.261

-3.291

-2.695

17.308

737

-561

-62

-187

182

138

-24

-2

-162

-15

-326

-1

-261

-20

-825

133

171

212

242

268

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Metroselskabet I/S blev stiftet i 2007 i henhold til Lov om Metroselskabet I/S og Arealudvik-

lingsselskabet I/S. Hovedformålet for Metroselskabet I/S er at varetage projektering og anlæg

af Cityringen og afgreningen til Nordhavn og Sydhavn, samt stå for drift og vedligeholdelse af

den samlede Metro.

Staten ejer 42 pct. af Metroselskabet I/S, mens Københavns Kommune ejer 50 pct. og Frede-

riksberg Kommune 8 pct. Interessenterne hæfter ubegrænset og solidarisk for selskabets

forpligtelser.

Resultater

Metroselskabet omsatte i 2015 for 1,3 mia. kr., hvilket er 3,1 pct. mindre end i 2014,

jf. figur

2.54.

Takstindtægter udgjorde 58,9 pct. af de samlede indtægter, hvilket er på niveau med

forrige år. Den gennemsnitlige indtægt pr. passager er steget som følge af øget salg af en-

keltbilletter.

Figur 2.54

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

Pct.

600

Figur 2.55

Resultat og egenkapitalforrentning

Mia. kr.

-5

-10

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

900

450

-450

-900

-4

-8

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

400

200

-200

-400

-600

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Årets resultat udgjorde et underskud på ca. 2,7 mia. kr. i 2015 mod et underskud på 6 mia.

kr. i 2014,

jf. figur 2.55.

Underskuddet kan primært henføres til nedskrivninger på 3,3 mia. kr.

vedrørende anlæg af metro som følge af især indgåelse af aftale om anlæg af Syd-

havnsmetroen, samt positiv markedsværdiregulering på 0,8 mia. kr.

Selskabets resultat før af- og nedskrivninger udgjorde 240 mio. kr. i 2015, hvilket er et fald på

48 mio. kr. sammenlignet med 2014. Faldet skyldes især engangsindtægter i 2014 fra vold-

giftssagen med DSB og Metroselskabet mod Movia for tidligere år.

Egenkapitalen udgjorde 737 mio. kr. ultimo 2015, og er dermed gået fra at være negativ

ultimo 2014 (-84 mio. kr.),

jf. figur 2.56.

Den forøgede egenkapital skal ses i sammenhæng

med et kapitalindskud fra ejerne, der stort set modsvarer underskuddet efter finansielle po-

ster.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.56

Kapitalstruktur

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.57

Passagertal og årlig vækst

Antal, mio

Pct.

-5

2011

2012

2013

2014

2015

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h. akse)

100

-25

2011

2012

2013

2014

2015

Passagerantal

Årlig vækst (h. akse)

Metroselskabet forventer at selskabets samlede nettogæld vil toppe i 2029 på ca. 27,7 mia.

kr., hvilket er 3,3 mia. kr. mere end selskabet forventede i årsrapporten for 2014. Gælden

forventes at være tilbagebetalt i 2065, hvilket er 3 år senere end forventningerne i årsrappor-

ten for 2014. Den forøgede tilbagebetalingstid skyldes indarbejdelse i langtidsbudgettet af

aftale om anlæg af Sydhavnsmetroen.

Strategiske målsætninger

Statens målsætninger for Metroselskabet fremgår af tabel 2.16. Der arbejdes med at fastsæt-

te mere præcise, økonomiske mål for selskabet.

Tabel 2.16

Statens langsigtede mål for tilbagebetalingstid og udbyttepolitik

Tilbagebetalingstid på gæld

Mål

2065

Udbyttepolitik

Mål

Overskud anvendes til afvikling af gæld

Forretningsmæssig udvikling

Passagertallet steg i 2015 med 2,1 pct. til ca. 57 mio. passagerer,

jf. figur 2.57.

Dette er det

hidtil højeste antal passagerer og 1,2 mio. flere end i 2014. Passagertallet var påvirket af

arbejdet med etablering af perrondøre på de 12 overjordiske stationer, hvilket medførte æn-

dringer i driften og lavere driftsstabilitet. Nørreport har derudover været omfattet af flere stør-

re byggeprojekter, som dog er afsluttet i 2015.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Opsætningen af perrondøre på overjordiske stationer bidrog til mere stabil drift og mulighed

for at indsætte flere togsæt i myldretiden. Driftsstabiliteten var således på 98,8 pct. i 2015.

I 2015 blev klippekortet i Hovedstadsområdet endeligt afviklet. Flertallet af dem, der tidligere

brugte klippekort er gået over til rejsekort. Selskabet arbejder løbende med forbedringer af

rejsekortet, så det giver en bedre brugeroplevelse. Der er blandt andet blevet udarbejdet en

handlingsplan for bedre kundeoplevelser med rejsekort i 2016. Kunderne er i 2015 blevet

bedre til at huske at tjekke ud. I slutningen af 2015 var det ca. 2 pct. af metroens kunder, der

ikke tjekkede ud. I 2015 blev ejerne bag Rejsekort A/S enige om en ny finansieringsmodel for

rejsekortet.

Selskabet er i december 2015 blevet enige med Movia og DSB om en aftale, der skal forenk-

le billetpriserne i den kollektive trafik på Sjælland og gøre dem mere ensartede. I samarbejde

med Movia og DSB undersøger Metroselskabet, hvornår de nye billetpriser kan indføres i

praksis. Det forventes, at harmoniserede billetpriser træder i kraft 16. januar 2017.

I 2015 blev halvdelen af arbejdet tunnelarbejdet på Cityringen færdigt. Selskabet forventer at

hele Cityringen står færdig i 2019. Der har været en række klager over Metroselskabet de

foregående år i forbindelse med støjgener knyttet til arbejdet med Cityringen.

Hovedentreprenøren på Cityringen, CMT, fremsendte i december 2015 varsel til Metrosel-

skabet om krav i størrelsesordenen af 300 mio. EUR. Metroselskabet vurderer umiddelbart,

at kravet er varslet på et meget lidt begrundet og udokumenteret grundlag. Der er igangsat

en proces, hvor CMT skal dokumentere årsagen til kravet. Baseret på det foreliggende

grundlag er det selskabets umiddelbare vurdering, at de varslede krav i det væsentlige må

afvises.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.19 Naviair

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Naviairs formål er at udføre luftfartstjenester i

Danmark og i udlandet. Naviair kan endvidere

udføre opgaver, som ligger i naturlig forlængelse

heraf.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.naviair.dk

Naviair Allé 1

2770 Kastrup

32 47 80 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem*

Medlem

Medlem*

Medlem

Maj 2016

Anne Birgitte Lundholt

Michael Fleischer

Henrik Christoffersen

Flemming Kim Hansen

Erik Jacobsen

Helge Mortensen

Helle Munksø

Birthe Høegh Rask

Kurt Thyregod

Adm. direktør

* Medarbejdervalgt

Morten Dambæk

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

706

688

667

641

637

2012

2013

2014

2015

938

1.684

750

959

102

1.724

792

1.036

102

1.669

849

942

133

1.787

919

920

1.604

949

Korrigeret for ændring i regnskabspraksis i 2015. Regnskabstal fra 2011 til 2013 følger tidligere regn-

skabspraksis.

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Naviair har aktiviteter inden for fire områder: 1) En route-Danmark, der blandt andet omfatter

områdekontroltjeneste, indflyvningskontroltjeneste til Københavns Lufthavn, briefingtjeneste,

flyveinformationstjeneste, aeronautisk informationstjeneste samt teknisk drift og vedligehold

af udstyr til luftfartsstyring samt kommunikations-, navigations- og overvågningstjeneste, 2)

En route-Grønland, der blandt andet omfatter briefingtjeneste og flyveinformationstjeneste i

Søndrestrøm flyveinformationsregion samt teknisk drift og vedligehold af CNS-udstyr i Grøn-

land og på Færøerne, 3) Lokal flyvekontrol, der blandt andet omfatter tårnkontroltjeneste til

Københavns Lufthavn samt tårn- og indflyvningskontroltjeneste til andre danske lufthavne og

4) Øvrige aktivitetsområder, der omfatter teknisk drift og vedligeholdelse af ATM- og luft-

havnsudstyr i Danmark samt salg af teknisk-operativ knowhow.

Resultater

Naviair havde en nettoomsætning på 920 mio. kr. i 2015, hvilket er et fald på 2,2 pct. i forhold

til 2014,

jf. figur 2.58.

Nedgangen i nettoomsætningen kan henføres til En route-Danmark

samt TNC (tårnkontroltjenesten) København, som faldt henholdsvis 69,2 mio. kr. og 31,9 mio.

kr. sammenlignet med 2014 som følge af afgiftsnedsættelser. Denne nedgang modsvares

dog delvist af en mindre stigning i trafikken. Udover nettoomsætningen kommer andre drifts-

indtægter forbundet med ydelser leveret til NUAC, som driver de tre kontrolcentraler i Køben-

havn, Malmø og Stockholm. De samlede driftsindtægter var således 1,2 mia. kr.

Figur 2.58

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.59

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

2,5

Pct.

7,5

1.200

900

600

300

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Anm.: Nettoomsætning og omkostninger følger den gamle regnskabspraksis for 2011 til 2013.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Naviair’s omkostninger var på 854 mio. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 3,9 pct. i forhold til

2014. Stigningen skyldes primært en stigning i andre eksterne omkostninger på 20 mio. kr.

som følge af uddannelse af nye medarbejdere til brug for trafikafvikling samt Naviairs overta-

gelse af AIM-tjenesten (Aeronautical Information Management) fra Trafik- og byggestyrelsen,

som vedrører aeronautiske publikationer og luftfartsinformation. Personaleomkostningerne

100

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

steg med ca. 11 mio. kr., hvilket kan forklares ved lønstigninger i henhold til gældende over-

enskomster.

Årets resultat efter skat udgjorde 30 mio. kr. i 2015, hvilket er et fald på 58,0 pct. i forhold til

2014,

jf. figur 2.59.

Egenkapitalen steg til 949 mio. kr. ultimo 2015 som følge af, at hele årets overskud blev

overført,

jf. figur 2.60.

I 2015 valgte Naviair ekstraordinært at afdrage 200 mio. kr. af ansvarlig

lånekapital. Denne reduktion i fremmedkapital samt stigningen i egenkapitalen er medvirken-

de til, at soliditetsgraden steg til 59,2 pct. ultimo 2015 svarende til en stigning på 7,7 pct.-

point i forhold til ultimo 2014.

Figur 2.60

Kapitalstruktur

Figur 2.61

Udnyttelse af kapacitet i den dansk-svenske

FAB

Pct.

Mio. kr.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2011

2012

2013

2014

2015

Min.

0,08

0,06

0,04

0,02

0,00

2012

2013

2014

2015

Min.

0,08

0,06

0,04

0,02

0,00

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Gns. Forsinkelse - En route

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Naviair har ikke udbetalt udbytte i forbindelse med regnskabsåret for 2015.

For 2016 forventes samlet set en mindre stigning i trafikken i forhold til 2015. De seneste års

prisnedsættelser påvirker Naviairs indtægter i nedadgående retning. Det forventes således,

at indtægterne i 2016 vil blive lavere end i 2015. Naviair forventer samlet set at opnå et resul-

tat for 2016, som er på niveau med det for 2015.

Strategiske målsætninger

Naviair skal drives på et forretningsmæssigt grundlag. Naviair skal til enhver tid levere en

sikker, effektiv og miljøvenlig afvikling af lufttrafikken, hvor der samtidig er fokus på kunder-

nes krav og omkostningseffektivitet.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Naviair’s målsætning har staten fastsat en

række finansielle mål for selskabet, herunder mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf. tabel

2.17.

Statens selskaber · Juni 2016

101

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.17

Statens langsigtede økonomiske mål , mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

2015

Rentedækning

6,1

Mål

>1,5

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

Gearing

2015

59 pct.

1,8

Mål

≥

55 pct.

Udbyttepolitik

Mål

Indfrielse af statens ansvarlige

lån samt låneomlægning har

forrang for udbetaling af udbytte

Forretningsmæssig udvikling

Naviair er underlagt EU’s præstationsordninger for luftfartstjeneste, som skal sikre en effektiv

udnyttelse af luftrummet over Europa og tilstrækkelig kapacitet i luftrummet til den stigende

lufttrafik. Samtidig er det målet at nedbringe CO

-udledningen og udgifterne til luftfartstjene-

ster.

Fra 2015 og frem til 2019 vil Naviair være underlagt præstationsordningens anden reference-

periode, RP2. Præstationsordningen har betydning for Naviairs dansk-svenske samarbejde

vedrørende afvikling af flytrafikken, den såkaldte FAB (Functional Airspace Block). Her skal

Naviair levere på fire områder: Sikkerhed, kapacitet, miljø og omkostningseffektivitet.

Når RP2 udløber i 2019, og resultaterne opgøres, forventer Naviair at fortsætte med at opfyl-

de præstationsmålene, hvilket også var tilfældet i forrige referenceperiode, RP1. Naviair

leverede i 2015 resultater, som har været bedre end de krav, EU stiller.

Resultaterne for selskabets kapacitetsudvikling er tilfredsstillende, og selskabet har fokus på

at holde de gennemsnitlige forsinkelser på det lavest mulige niveau. Det lykkedes i 2015 at

holde den gennemsnitlige forsinkelse på 0,01 minutter pr. operation for den dansk-svenske

FAB, hvilket er under den maksimale gennemsnitlige forsinkelse pr. operation på 0,10 minut-

ter,

jf. figur 2.61.

I dansk luftrum blev en route-trafikken gennemført uden forsinkelser.

Naviair har fortsat en strategisk målsætning om at indgå i et internationalt samarbejde på

uddannelsesområdet. Dette har ført til, at selskabet sammen med LFV, Avinor og IAA, der er

henholdsvis Sveriges, Norges og Irlands lufttrafikstyringsselskaber, ejer ATS-akademiet (Air

Traffic Service) Entry Point North, der både udbyder ATS-uddannelser og træning af teknisk

personale.

Naviair har også fortsat fokus på et internationalt samarbejde inden for det tekniske område.

Selskabet er en del af COOPANS-alliancen (et samarbejde mellem fem europæiske lufttra-

102

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

fikstyringsselskaber), som har til formål at opgradere og harmonisere partnernes ATM-

systemer. Systemerne benytter nu fællessoftware og vedligeholdelsesprocesserne er harmo-

niserede. Naviair vurderer, at partnerne i COOPANS-alliancen har reduceret udviklingsom-

kostningerne med mindst 30 pct. i forhold til hvis partnerne skulle have udviklet systemerne

individuelt. Derudover følger besparelser på driftsomkostningerne som følge af fælles ar-

bejdskoncepter og udveksling af erfaringer. Partnerne i COOPANS-alliancen udvidede i 2015

samarbejdet, hvilket indebærer, at man har en fælles tilgang til og deltagelse i SESAR 2020,

SESAR Deployment Manager, EU-støtteprojekter og A6-samarbejdet.

Naviair er også med i det internationale partnerskab Aireon, hvor man vil etablere verdens

første satellitbaserede, fuldt globalt dækkende overvågningssystem til luftfarten. Systemet

forventes idriftsat i 2018.

Statens selskaber · Juni 2016

103

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.20 Nordsøenheden

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at administrere Nordsøfon-

den, den danske stats olie- og gasselskab.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.nordsoeenheden.dk

Amaliegade 45, 1. sal

1256 København K

72 26 57 50

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2016

Henrik Normann

Karsten Knudsen

Berit Rynning

Birgitte Brinch Madsen

Christian Herskind

Mads Andersen

Sanne Weidner

Adm. direktør

Birgitta Jacobsen

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

2012

2013

2014

2015

-6

-52

Anm.: Nordsøenheden blev omdannet fra en styrelse til en Selvstændig Offentlig Virksomhed i 2014 med

tilbagevirkende kraft til 1. januar 2014, hvorfor der ikke haves regnskabstal for tidligere år.

Nordsøenhedens omsætning svarer til det administrationsvederlag, som fastsættes på de årlige fi-

nanslove.

104

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Nordsøenheden administrerer Nordsøfonden, der er den danske stats olie- og gasselskab.

Nordsøfonden deltager på statens vegne som partner med 20 pct. i alle nyere danske li-

censer samt i Dansk Undergrunds Consortium (DUC). Nordsøenheden er med til at træffe

tekniske, økonomiske, juridiske og kommercielle beslutninger af betydning for Nordsøfon-

dens investeringer og indtægter. Nordsøenhedens formål er at skabe den størst mulige værdi

for staten af Nordsøfondens aktiviteter.

Resultater

Nordsøenheden havde i 2015 en nettoomsætning fra administrationsvederlag på 29 mio. kr.,

administrationsomkostninger på 34 mio. kr. og et underskud på ca. 6 mio. kr. Nordsøenheden

havde ved udgangen af 2015 en egenkapital på 8 mio. kr. Underskuddet genereres af diffe-

rencen mellem vederlag og omkostninger vedr. administrationen af Nordsøfonden, hvis ud-

vikling beskrives i det følgende.

Nordsøfonden havde en nettoomsætning på 3,9 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald på

47,4 pct. i forhold til året før,

jf. figur 2.62.

Faldet kan henføres til den 40 pct. lavere oliepris i

forhold til 2014. Det naturlige produktionsfald har betydet, at olieproduktionen er faldet med

7,1 pct., og gasproduktionen med 4,0 pct. i forhold til 2014.

Figur 2.62

Nordsøfonden

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

-5

-10

2012

2013

2014

2015

Figur 2.63

Nordsøfonden

Resultat og egenkapitalforrentning

Pct.

120

-60

-120

750

-750

-1.500

2012

2013

2014

2015

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Mio. kr.

Pct.

1.500

-25

-50

-75

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h. akse)

Kilde: Årsrapporter for Nordsøfonden samt egne beregninger.

Nordsøfondens samlede omkostninger var 7,8 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald på 10,8

pct. i forhold til 2014. Nordsøfonden har som følge af udviklingen i olieprisen foretaget ned-

skrivninger på værdiansættelsen af Nordsøfondens produktionsanlæg i både 2014 og 2015

på henholdsvis 2,5 mia. kr. og 1,8 mia. kr. før skat.

Nordsøfondens resultat blev således et underskud på ca. 1,4 mia. kr. i 2015 mod et under-

skud på 620 mio. kr. i 2014,

jf. figur 2.63.

Resultatet er stærkt påvirket af olieprisens fald, der

har betydet lavere indtægter til Nordsøfonden og et behov for at nedskrive værdien af pro-

Statens selskaber · Juni 2016

105

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

duktionsanlæg. Resultatet er endvidere negativt påvirket af, at Nordsøfonden har været part i

en voldgiftssag om gaspriser.

Egenkapitalen i Nordsøfonden faldt med 35,3 pct. til 3,0 mia. kr. i 2015. Faldet i egenkapita-

len kan henføres til udbyttebetalinger samt underskuddet på ca. 1,4 mia. kr. Faldet i egenka-

pital var medvirkende til, at soliditetsgraden i 2015 faldt fra 27,5 pct. til 26,0 pct.,

jf. figur 2.64.

Figur 2.64

Nordsøfonden

Kapitalstruktur

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.65

Nordsøfonden

Olieproduktion og -pris

1.000 tønder

2012

2013

2014

2015

Kr.

1.000

800

600

400

200

2012

2013

2014

2015

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

Fremmedkapital

Olieproduktion pr. dag

Oliepris pr. tønde (Brent)

Kilde: Årsrapporter for Nordsøfonden samt egne beregninger.

Nordsøfonden udbetalte 300 mio. kr. i udbytte i 2015.

Nordsøfonden forventer, at regnskabet for 2016 vil være stærkt påvirket af olieprisernes

udvikling. Ved oliepriser på 40 USD pr. tønde forventes et underskud på omkring 800 mio. kr.

for 2016.

Strategiske målsætninger

Nordsøenheden har som formål at skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfon-

dens deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark. Værdiskabelsen vil

komme til udtryk i opgørelser af:

•

De producerede mængder olie og gas historisk samt prognoser for den fremadrettede

produktion fra igangværende projekter.

Mulig fremtidig olie- og gasproduktion fra nye fund og nye projekter på eksisterende

felter.

Værdien af ovenstående mængder.

Forretningsmæssig udvikling

Nordsøfondens produktion af olie er faldende,

jf. figur 2.65,

og forventes fortsat at falde, som

følge af felternes naturlige produktionsfald. Dette kombineret med en ligeledes negativ udvik-

106

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

ling i oliepriserne i samme periode har i de seneste år medført faldende omsætning i Nordsø-

fonden.

Nordsøfonden har fokus på at sikre en langsigtet produktion fra Nordsøen. Nordsøfonden

arbejder derfor for at fremme produktionen fra eksisterende felter, udbygning af nye fund og

videre efterforskning. Der blev investeret 1,2 mia. kr. i efterforskning og nye produktionsan-

læg i 2015. Der er endvidere fokus på at realisere effektiviseringer med henblik på at reduce-

re omkostningsniveauet for olie- og gasudvindingen.

Ved udgangen af 2015 havde Nordsøfonden aktiviteter i 10 licenser såvel i Nordsøen som på

land. I løbet af året er seks licenser således blevet tilbageleveret, mens der i 2016 er tildelt 16

nye licenser i forbindelse med 7. udbudsrunde.

Statens selskaber · Juni 2016

107

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.21 NORDUnet A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at forestå driften af NORDU-

net-netværket, som er et samarbejde mellem de

nordiske landes nationale netværk for forskning

og uddannelse, der yder netværkstjenester til de

nationale net, og til internationale net af interesse

for selskabet og dets aktionærer.

Bestyrelse og direktion

24 pct.

www.nordu.net

Kastruplundgade 22

2770 Kastrup

32 46 25 00

Bestyrelse

Formand

Medlem

Maj 2016

Steen Pedersen

Maria Häll

Sæthór L. Jónsson

Janne A. Kanner

Petter Kongshaug

Adm. Direktør

René Buch

Regnskabstal

2011

Mio. DKK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

2012

2013

2014

2015

108

111

113

-1

120

134

-7

Anm.: Regnskabstal er omregnet fra euro til DKK ved brug af euro-kursen ultimo 2015.

108

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

NORDUnet A/S forestår driften af NORDUnet-nettet, der yder netværkstjenester til forsk-

ningsnettet i de nordiske lande.

Resultater

Nettoomsætningen i NORDUnet steg i 2015 med 12,4 pct. til 134 mio. kr.,

jf. figur 2.66.

Figur 2.66

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.67

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

-2

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

-20

160

120

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Anm.: Omsætning, omkostninger og årets resultat er omregnet fra EUR til DKK pba. valutakurserne ul-

timo de respektive år.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

NORDUnet’s omkostninger udgjorde 124 mio. kr. i 2015, hvilket er en stigning fra 2014 på

6,0 pct. Stigningen i omkostningerne er i høj grad drevet af højere driftsomkostninger. Stig-

ningen modsvares delvist af et fald i vareforbruget på 8,0 pct. svarende til et fald på ca. 4

mio. kr.

Resultat efter skat steg i forhold til 2014 med ca. 4 mio. kr., hvilket medførte et overskud i

2015 på ca. 6 mio. kr.,

jf. figur 2.67.

Overskuddet tilskrives primært en bøde betalt af en

leverandør for manglende efterlevelse af kontraktmæssige forpligtelser samt en større end

ventet refusion fra finansiering af GN3+. Overskudsgrad og egenkapitalens forrentning steg

begge til henholdsvis 7,4 pct. og 33,5 pct.

Overskuddet medførte, at egenkapitalen i 2015 steg med 39,9 pct. til ca. 20 mio. kr. Solidi-

tetsgraden steg fra 17,1 pct. i 2014 til 20,2 pct. i 2015 som følge af en mindre stigning i

fremmedkapitalen end i egenkapitalen,

jf. figur 2.68.

Statens selskaber · Juni 2016

109

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.68

Kapitalstruktur

Figur 2.69

Vækst i internet transit

spidsbelastningstrafik

Pct.

Mio. kr.

100

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

250

200

150

100

2011

2012

2013

2014

Vækst ift. forrige år

2015

Pct.

250

200

150

100

Egenkapital

Fremmedkapital

Soliditet (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Der blev på baggrund af resultatet for 2015 ikke udbetalt udbytte.

NORDUnet forventer i 2016 et resultat på 0 kroner.

Strategiske målsætninger

NORDUnet er et ”Not for Profit” selskab, der sikrer forskere, undervisere og studerende på

Nordisk Forsknings- og Uddannelsesinstitutioner den bedst mulige infrastruktur til en konkur-

rencedygtig pris hvor stordriftsfordele udnyttes og hvor ressourcerne gennem langsigtet

planlægning kan anvendes bedst muligt.

For at understøtte NORDUnet’s målsætning har staten fastsat en række finansielle mål for

selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf, tabel 2.18.

Tabel 2.18

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Afkastningsgrad

2015

11 pct.

Mål

1-3 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

Mål

20 pct.

~ 20 pct.

Udbyttepolitik

Mål

Not-for-Profit

1) Målet baserer sig på størrelsen af selskabets soliditet fratrukket den balanceførte gæld til

pensionskasserne og efter nedskrivninger.

110

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Forretningsmæssig udvikling

Behovet for internet transit steg markant i 2015 og medførte en vækst i spidsbelastningstra-

fikken på 50 pct. sammenlignet med samme periode i 2014. Historisk set har vækstraten

indtil 2013 ligget på omkring 35 pct., hvorefter der er sket en markant stigning i vækstraten og

kravene til netværkskapacitet,

jf. figur 2.69.

NORDUnet’s aktiviteter blev i 2015 ligesom sidste år markant påvirket af den stigende an-

vendelse af Cloud services og live video streaming. Trafikmønsteret har som konsekvens

fluktueret mere aperiodisk og ubalanceret end tidligere, hvilket kræver mere intens overvåg-

ning og planlægning end tidligere.

NUNOC, som er NORDUnet’s operationelle organisation, har i 2015 fortsat udvidelsen af

sine tjenester med en række nye ydelser til de associerede organisationer. NUNOC har

specielt øget udbuddet indenfor sikkerhedsservice, da det ventes at blive et vigtigere område

i fremtiden. NUNOC har ligeledes lanceret services indenfor forelæsningsoptagelse, stre-

aming og AAI til gavn for de nordiske brugere.

NORDUnet har i 2015 fastholdt sine internationale aktiviteter på et højt niveau. Hovedfokus i

2015 har været at udvide det transatlantiske pilotprojekt ANA-100, der er en Nordameri-

kansk/Europæisk forbindelse, til et stabilt produktionsnetværk, som blev etableret i 2014.

Derudover har NORDUnet haft stor aktivitet i GEANT 4 projektet og vil spille en betydelig

rolle i anden halvdel af samarbejdet. I samarbejde med Internet2 (USA), SURFnet (Holland)

og CANARIE (CA) har man med succes anskaffet og implementeret to transatlantiske forbin-

delser på 100 Gbit/sek.

Statens selskaber · Juni 2016

111

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.22 PostNord AB

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabet driver landsdækkende postvirksomhed

i Sverige og Danmark gennem henholdsvis

Posten AB og Post Danmark A/S. Endvidere

leverer selskabet logistik- og kommunikationsløs-

ninger i og uden for Norden.

Bestyrelse og direktion

40 pct.

www.postnord.dk

Terminalvägen 24, Solna

SE-105 00 Stockholm

+46 19 436 00 00

Bestyrelse

Formand

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Maj 2016

Jens Moberg

Mats Abrahamsson

Gunnel Duveblad

Christian Ellegaard

Mette Grunnet

Torben Janholt

Magnus Skåninger

Anitra Steen

Lars Chemnitz

Johan Lindholm

Ann-Christin Fällén

Håkan Ericsson

Regnskabstal

2011

Mio. SEK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

41.714

39.713

39.305

37.407

35.256

2012

2013

2014

2015

39.466

1.571

1.225

25.410

11.930

38.920

511

247

26.806

7.533

39.533

662

306

25.716

9.034

39.950

351

176

25.464

7.991

39.351

564

278

24.723

9.150

112

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

PostNord blev etableret i 2009 i forbindelse med en sammenlægning af Post Danmark A/S

og Posten AB. Moderselskabet PostNord AB er et svensk aktieselskab.

PostNord AB er en kommunikations- og logistikvirksomhed. Selskabets aktiviteter består af

en ’Mail og communication’-forretning i Danmark og Sverige, en nordisk logistikforretning

samt datterselskabet PostNord Strålfors, der har ansvaret for både salg og forretningsudvik-

ling inden for relationsskabende kommunikationsløsninger.

PostNord ejes for 60 pct. vedkommende af den svenske stat, mens den danske stat ejer 40

pct. Stemmerne er fordelt i forholdet 50/50 mellem den danske og den svenske stat.

Resultater

PostNords omsætning inkl. andre driftsindtægter var på ca. 40 mia. SEK i 2015, hvilket er et

fald på 1,2 pct. sammenlignet med 2014. Nettoomsætningen faldt 1,5 pct. til 39,4 mia. SEK. i

2015,

jf. figur 2.70.

Faldet kan især henføres til faldende omsætning på området ’Mail and

communication’, og at der er sket et fald i Strålfors’ omsætning,

jf. figur 2.73.

Dette opvejes til

dels af logistikvirksomheden, der generelt oplever øget omsætning, om end der er en mindre

stigning i 2015 sammenlignet med forrige år.

Figur 2.70

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. SEK.

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.71

Resultat og egenkapitalforrentning

Pct.

Mio. SEK

1.500

1.200

900

600

300

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets samlede omkostninger er faldet fra 40,2 mia. SEK i 2014 til 39,6 mia. SEK i 2015.

Dette kan henføres til selskabets strategi om øget omkostningseffektivitet i administration og

produktion. Der er således foretaget en række effektiviseringstiltag, herunder reduktion af

antallet af medarbejdere.

For 2015 udgjorde årets resultat 278 mia. SEK, hvilket er ca. 58 pct. mere end i 2014,

jf. figur

2.71.

Udviklingen i årets resultat kan hovedsageligt henføres til de reducerede omkostninger

samt frasalg af PostNords danske hovedkvarter i det centrale København.

Statens selskaber · Juni 2016

113

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Egenkapitalen steg til 9.150 mia. SEK i 2015, svarende til en stigning på 14,5 pct. sammen-

lignet med 2014,

jf. figur 2.72.

Dette kan primært forklares med ændret værdiansættelse af

selskabets pensionsforpligtelser og pensionsaktiver, som dog i nogen grad blev modvirket af

valutakursudsving og en ændring i udskudt skattebetaling. Soliditeten er i samme periode

steget med 6 pct.-point til 37 pct.

Figur 2.72

Kapitalstruktur

Mia. SEK

Pct.

Figur 2.73

Omsætningen fordelt på segmenter

Mia. SEK

Pct.

2011

2012

2013

2014

2015

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

Fremmedkapital

2,5

-8

-4,4

Mail and

communications

Logistics

-2,3

-6

Stålfors

Nettoomsætning 2015

Nettoomsætning 2014

Ændring (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

På baggrund af årets resultat og fortsatte omstillingsbehov udbetales ikke udbytte for 2015.

Selskabet forventer øgede omkostninger i 2016 som følge af en EU-dom i april 2015 mod

den svenske stat for manglende implementering af EU-regler om beskatning af post. Selska-

bet forventer endvidere, at e-handlen vil stige med ca. 10 pct. om året de kommende år,

hvilket vil påvirke logistik-forretningen positivt.

Strategiske målsætninger

PostNords overordnede formål er direkte eller gennem datterselskaber at tilbyde landsdæk-

kende postvirksomhed i Sverige og Danmark. Selskabet drives på forretningsmæssige vilkår.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til PostNord har ejerne fastsat en række

finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf.

tabel 2.19.

114

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.19

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Forrentning af operativ kapital (ROCE)

2015

5,4 pct.

Mål

10,5 pct.

Kapitalstruktur

Nettogældsætningsgrad

2015

-2 pct.

Mål

10-50 pct.

Udbyttepolitik

Udbytte

40-60 pct. af årets resultat,

hvor normen er 50 pct.

Forretningsmæssig udvikling

Den øgede digitalisering medfører vækst i e-handlen på det nordiske marked med flere pak-

keforsendelser, men fører også til faldende brevmængder.

Siden år 2000 er den samlede brevmængde faldet med 39 pct. i Sverige og 68 pct. i Dan-

mark, hvilket hovedsageligt skyldes overgang til digitale alternativer. Det store fald i brev-

mængden i Danmark skyldes primært lovgivning om digital kommunikation til og fra den

offentlige sektor. Den faldende brevmængde afspejles ligeledes i nettoomsætningen, som på

området ’Mail and communication’ faldt med 4,4 pct. til 20,5 mia. SEK,

jf. figur 2.73.

Modsat brevforretningen gik det i 2015 frem for logistikvirksomheden, der samlet havde en

stigning i omsætningen på 2,5 pct. Dette skyldes blandt andet en stigning i pakkemængden

på 10 pct., hvoraf e-handels-relaterede B2C forsendelser steg 15 pct. Dog modsvares det

øgede salg til dels af øget priskonkurrence.

Den nordiske e-handel steg med 14 pct. i 2015 til 160 mia. SEK, hvorfor en tredjedel af sel-

skabets nye aftaler omhandler e-handel. PostNord har i den forbindelse blandt andet opkøbt

et finsk logistikfirma for at styrke sin position samt udvidet sit samarbejde med DPD group,

som er den største serviceudbyder i Europa-pakkeområdet. De nordiske forbrugere tiltræk-

kes endvidere i stigende grad af varer i England, Tyskland, USA og Kina, hvorfor PostNord er

indgået i et partnerskab med Alibaba Group, som muliggør etableringen af en nordisk plat-

form på shopping-portalen Tmall global.

Selskabet forventer en øget efterspørgsel på området indenfor e-handel de kommende år.

PostNord er således midt i et intensivt omstillingsarbejde med digitaliseringen, der udfordrer

den traditionelle brevforretning, og samtidig giver vækstpotentiale for logistik-virksomheden.

Selskabet har derfor iværksat en strategi, der skal styrke selskabets konkurrenceevne i for-

hold til de ændrede markedsbetingelser.

Statens selskaber · Juni 2016

115

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.23 SAS AB

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabet har til formål, direkte eller indirekte, at

drive lufttrafik, anden transport- og rejserelateret

virksomhed samt anden virksomhed forenelig

hermed.

Bestyrelse og direktion

14 pct.

www.sasgroup.net

Frösundaviks allé 1

195 87 Stockholm

+46 8 797 00 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem*

Medlem

Medlem*

Medlem

Medlem*

Medlem

Adm. Direktør

* Medarbejdervalgt

Maj 2016

Fritz H. Schur

Dag Mejdell

Jacob Wallenberg

Sven Cahier

Monica Caneman

Carsten Dilling

Lars Johan Jarnheimer

Jens Lippestad

Berit Svendsen

Bo Nielsen

Sanna Suvanto-Harsaae

Rickard Gustafson

Regnskabstal

2011

Mio. SEK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Passagerer (mio.)

2012

2012-13

2013-14

2014-15

41.712

253

-147

40.911

14.376

42.419

-660

-3.010

36.754

11.156

42.182

2.596

1.358

26.813

3.226

38.006

153

-719

29.325

4.907

39.650

2.225

956

30.266

6.339

-1

-2

-24

-18

15.007

14.601

14.127

12.329

11.288

SAS ændrede i 2012 regnskabsåret, således at dette går fra 1. november til 31. oktober.

116

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

SAS’ aktiviteter består hovedsageligt af luftfartsvirksomhed i Norden og Europa, men også

interkontinentalt. Derudover driver koncernen luftfartsrelaterede aktiviteter inden for ground

handling, teknisk vedligehold og fragt.

De tre skandinaviske stater ejer tilsammen knap 50 pct. af aktierne i SAS AB, hvoraf den

svenske stat ejer 21 pct., og den norske og den danske stat hver ejer 14 pct.

Resultater

SAS havde i 2014-2015 en nettoomsætning på 39,7 mia. SEK, hvilket var en fremgang i

forhold til 2013-2014,

jf. figur 2.74.

Den stigende omsætning kan henføres til forbedrede kom-

mercielle resultater samt åbning af flere nye europæiske ruter og en interkontinental rute.

Figur 2.74

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. SEK

Pct.

Figur 2.75

Resultat og egenkapitalforrentning

Mia. SEK

Pct.

2011

-20

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

2012

2012-13 2013-14 2014-15

-2

-20

-4

2011

2012

2012-13 2013-14 2014-15

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

-40

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Samtidig med en stigning i nettoomsætningen på 1,6 mia. SEK faldt driftsomkostningerne

med 100 mio. SEK. Faldet i de samlede omkostninger kan forklares ved positive effekter af

det igangsatte effektiviseringsprogram samt lavere brændstofpriser.

SAS havde i 2014-2015 et positivt resultat efter skat på 956 mio. SEK mod et resultat efter

skat på -719 mio. SEK i 2013-2014,

jf. figur 2.75.

Det positive resultat skyldes de lavere

omkostninger men også en bedring i markedsvilkårene. Kapaciteten på det skandinaviske

marked målt i antallet af sæder voksede eksempelvis med 0,3 pct., mens efterspørgslen i

form af øget passagertrafik steg med 2,3 pct.

Selskabets egenkapital steg fra 4,9 mia. SEK til 6,3 mia. SEK i 2014-2015, mens soliditets-

graden steg med 4,2 pct.-point,

jf. figur 2.76.

Stigningen i soliditetsgraden kan henføres til

faldet i den samlede mængde fremmedkapital samt stigningen i egenkapitalen, som kan

forklares ved det positive resultat efter skat samt gevinster fra finansielle kontrakter indgået

for at afskærme sig mod ændringer i valutakurser.

Statens selskaber · Juni 2016

117

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Både de totale enhedsomkostninger og de samlede enhedsindtægter steg i 2014-2015

sammenlignet med 2013-2014. De valutakursjusterede enhedsomkostninger faldt med 3,6

pct. (inkl. brændstof), men steg 3,3 pct. uden medregning af brændstofudgifterne. Enhedsind-

tægterne (yielden) steg 4,0 pct.,

jf. figur 2.77.

Figur 2.76

Kapitalstruktur

Mia. SEK

Pct.

Figur 2.77

Enhedsindtægter og enhedsomkostninger

Mia. SEK

Pct.

1,5

120

0,5

2011

2012

2012-13 2013-14 2014-15

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

2011

2012*

2012-13 2013-14 2014-15

Enhedsindtægter, rutetrafik

Enhedsomkostninger

Enh.omk/enh.indt. (h.akse)

Anm.:

Kilde:

2012 indeholder trafiktallene fra SAS Group i perioden januar 2012 – oktober 2012. 2012-2013 og

2013-2014 indeholder ikke trafiktal fra Widerøe, der blev solgt d. 30. september 2013.

Årsrapporter samt egne beregninger.

Da SAS fremover vil skulle bruge yderligere kapital til at investere i sin flåde samt styrke sin

finansielle position, udbetales der ikke udbytte for regnskabsåret 2014-2015 til de almindelige

aktier, mens der udbetales udbytte til præferenceaktier.

På trods af en forventning om intensiveret konkurrence som følge af en større stigning i den

samlede kapacitet, forventer SAS et positivt resultat før skat og engangsposter i regnskabs-

året 2015-2016.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for SAS er forretningsmæssig, dvs. at selskabet skal skabe størst mulig

værdi for dets aktionærer.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til SAS’ målsætning har staten fastsat en

række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepo-

litik,

jf. tabel 2.20.

118

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.20

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

EBIT-grad

Egenkapitalens forrentning

2014-15

5,6 pct.

17,0 pct.

Mål gennemsnit 2015-2018

>8 pct.

>10 pct.

Kapitalstruktur

Soliditetsgrad

Finansiel parathed

2014-15

20,9 pct.

40,0 pct.

Mål

>35 pct.

>20 pct.

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

50 pct. af årets resultat

Forretningsmæssig udvikling

En forbedring af markedsvilkårene samt positive effekter fra effektiviseringer og kommercielle

tiltag har medført, at SAS genererede et positivt resultat efter skat i regnskabsåret 2014-

2015.

SAS opererer med tre centrale strategiske prioriteter, som blev fastlagt i 2015. Fokus på

disse tre prioriteter skal medvirke til, at SAS fortsat kan være konkurrencedygtig i et marked,

som hele tiden udvikler sig samt for at skabe grundlaget for en langsigtet bæredygtig rentabel

forretning. De tre strategiske prioriteter er at:

Vinde kampen om Skandinaviens hyppige rejsende

Etablere en effektiv produktionsplatform

Sikre de rette ressourcer

I et forsøg på at vinde kampen om Skandinaviens hyppige rejsende lancerede SAS en række

tiltag i regnskabsåret 2014-2015, som både har styrket SAS i regnskabsåret 2014-2015, og

som skal være med til styrke SAS i fremtiden. Af tiltag kan nævnes:

•

En stigning i 2015-2016 i den samlede kapacitet af interkontinentale flyvninger på 25

pct. SAS lancerede en interkontinental afgang til Hong Kong i 2014-2015 og vil følge

med den stigende efterspørgsel, der især er på afgange til USA. Her lanceres blandt

andet i 2016 fire nye ruter fra både Stockholm, Oslo og København til USA. Desuden

har SAS udvidet antallet af afgange til eksisterende destinationer i både USA og Asien.

I perioden 2015-2017 vil SAS investere 500 mio. SEK i en digital transformation såle-

des, at SAS’ kunder i fremtiden vil få en forbedret og enklere rejseoplevelse med SAS.

I 2014-2015 forbedrede SAS alle kabinerne i alle deres Airbus A330, ligesom selskabet

påbegyndte forbedringer af kabinerne i deres Airbus A340, som forventes at være fær-

diggjort i sommeren 2016.

Renovering af SAS lounges i både Stockholm, Gothenburg og Oslo.

•

Statens selskaber · Juni 2016

119

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

•

Lancering af det nye lounge-koncept, Café Lounges, for at tilgodese de mest hyppige

rejsende. Det blev i regnskabsåret 2014-2015 lanceret i Tromsø og Trondheim. I starten

af 2016 vil der åbne en Café Lounge i Malmø og Luleå, og der er planer om at åbne fle-

re andre steder i Skandinavien.

Implementering af ”Fast Track” i flere lufthavne i Skandinavien herunder Aalborg for at

tilgodese efterspørgslen, passagerne har, efter en effektiv, hurtig og gnidningsfri proces,

når de rejser.

For at sikre en effektiv og fleksibel produktionsplatform er SAS i gang med at gøre deres

flåde mere simpel, homogen og omkostningseffektiv. Boeing 717 er blevet udfaset og Blue1

er blevet solgt til CityJet. SAS fik i efteråret 2015 leveret langdistanceflyet, Airbus A330E, og

der vil i foråret 2016 blive tilføjet yderligere to fly af samme type til flåden. Til de kortere di-

stancer vil SAS i efteråret 2016 modtage de første leveringer af Airbus A320neo.

Derudover har man blandt andet i februar 2016 outsourcet SAS’ Ground Handling på linjesta-

tionerne i Norge til Wilderøe Ground Handling, og SAS har en intentionsaftale med Aviator

om outsourcing af ground handling i hovedlufthavnene i Skandinavien. SAS har også indgået

aftaler med Cimber og CityJet om beflyvning af visse regionale flyveruter, hvilket giver SAS

en højere grad af fleksibilitet i produktionen og mulighed for føde passagerer ind til de større

ruter. SAS har også i regnskabsåret 2014-2015 tilpasset personalekapaciteten i salgs- og

administrationsafdelingen, hvor 285 ansatte har forladt SAS.

SAS forsøger også hele tiden at dygtiggøre deres medarbejdere til gavn for kunderne. Dette

gøres via mentorprogrammer, web-baserede kurser og praktisk træning. Derudover er der

implementeret Lean management-principper, så alle SAS’ medarbejdere arbejder mod et

fælles mål, som betegnes SQDEC, der står for: Sikkerhed, kvalitet, levering, medarbejdere

og omkostninger. Det er parametre, som hele organisationen i fælleskab skal levere på.

Kursudvikling

I starten af 2015 steg aktiekursen for SAS AB, hvorefter den faldt igen og forblev relativt

stabil frem til oktober, hvorefter aktiekursen steg meget kraftigt resten af 2015. I starten af

2016 er aktiekursen efterfølgende faldet,

jf. figur 2.78.

I alt steg kursen i 2015 med 68,6 pct.,

hvilket er væsentligt bedre end C20-indekset, der i samme periode steg med 29,0 pct. SAS-

aktien klarede sig ligeledes bedre i 2015 end store europæiske netværksselskaber samt de

største lavprisselskaber,

jf. figur 2.78.

Den 10. maj 2016 var kursen på aktierne i SAS AB

17,9 kr., hvilket giver statens aktiepost en værdi på 841 mio. kr.

120

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.78

Kursudvikling for SAS AB

januar

2015 = 100

januar

2015 = 100

250

200

150

100

02-01-2015

SAS

250

200

150

100

02-05-2016

OMXC20

02-05-2015

Flag carriers

02-09-2015

02-01-2016

Low cost carriers

Anm.: Følgende selskaber indgår i indeks for Flag carriers: AF-KLM, Lufthansa, Finnair og IAG. For Low

cost carriers indgår: Ryanair, EasyJet, Norwegian, Air Berlin og Wizz Air. Wizz Air indgår først i

indekset for Low cost carriers fra 18. februar 2015. Aktiekurserne fra selskaberne er indekseret til

100, hvorefter simpelt uvægtet gennemsnit er foretaget til konstruktion af respektive indeks.

Kilde: Nasdaq OMX Nordic, Euroinvestor, selskabernes egne opgørelser samt egne beregninger.

Statens selskaber · Juni 2016

121

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.24 Statens Ejendomssalg A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.freja.biz

Codanhus

Gl. Kongevej 60, 6. sal

1850 Frederiksberg C

33 73 08 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Maj 2016

Søren Johansen

Hans J. Carstensen

Bo Rygaard

Ane Arnth Jensen

Lene Dammand Lund

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er, at overtage/erhverve faste

ejendomme fra den danske stat, regioner og

selskaber, hvori staten er medejer, med henblik

på videresalg til tredjepart. Selskabet kan endvi-

dere drive anden i forbindelse hermed beslægtet

virksomhed, herunder generel rådgivning, admini-

stration mv.

Adm. direktør

Karen Mosbech

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Beholdning af ejendomme

2012

2013

2014

2015

124

104

1.578

1.518

113

1.707

1.660

1.738

1.677

416

392

299

1.960

1.899

287

263

202

1.889

1.833

Nettoomsætningen er opgjort som resultatet af ejendomsvirksomheden.

122

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Statens Ejendomssalg A/S (Freja Ejendomme) har til formål at videresælge faste ejendomme

fra den danske stat, regionerne og statslige selskaber til tredjepart med størst mulige prove-

nu. Staten og regionerne indskyder ejendomme, der ikke længere finder anvendelse, i Sta-

tens Ejendomssalg A/S, hvorefter ejendommene – eventuelt efter at være blevet udviklet –

videresælges.

Ved at samordne og effektivisere salget af statslige og visse regionale ejendomme samt ved

at specialisere sig i salg af udviklingsejendomme har Statens Ejendomssalg A/S bedre mu-

ligheder for at skabe værdiforøgelse end de enkelte statslige institutioner og regionerne.

Resultater

Statens Ejendomssalg gennemførte i 2015 salg af ejendomme og byggeretter til en samlet

værdi af 761 mio. kr. Fratrukket ejendommenes kostpris og tillagt avancer fra tidligere salg af

ejendomme mv. gav det et resultat af ejendomsvirksomheden (nettoomsætning) på 287 mio.

kr. i 2015 mod 416 mio. kr. i 2014,

jf. figur 2.79.

Resultatet er skabt ved 42 ejendomshandler,

hvoraf særligt salgene af to større ejendomme i København har været medvirkende til resul-

tatet. Det lavere resultat end i 2014 kan hovedsageligt tilskrives salg af en byggegrund med

særlig høj avance i 2014.

Figur 2.79

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

Pct.

Figur 2.80

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

300

240

180

120

2011

2012

2013

2014

2015

420

350

280

210

140

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

100

Pct.

Årets resultat mio.

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Som følge af det lavere resultat af ejendomsvirksomheden faldt resultatet efter skat fra 299

mio. kr. i 2014 til 202 mio. kr. i 2015,

jf. figur 2.80.

Egenkapitalen faldt med 3,6 pct. i 2015 og udgjorde ca. 1,8 mia. kr. ved udgangen af 2015,

jf.

figur 2.81.

Selskabets soliditetsgrad ligger dog fortsat på ca. 97 pct. som følge af et tilsvaren-

de fald i aktiver.

Statens selskaber · Juni 2016

123

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.81

Kapitalstruktur

Mia. kr.

2,5

2,0

1,5

1,0

0,5

0,0

2011

2012

2013

2014

2015

Fremmedkapital

Egenkapital

Soliditetsgrad (h.akse)

Figur 2.82

Akkumuleret indskuds- og salgsværdi

Pct.

100

2011

2012

2013

2014

2015

Mia. kr.

Indskudsværdi

Salgsværdi

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

På baggrund af resultatet for 2015 har Statens Ejendomssalg i 2016 udloddet 400 mio. kr. i

udbytte. På baggrund af resultatet for 2014 var udbyttebetalingen i 2015 på 300 mio. kr.

Statens Ejendomssalg forventer i 2016 et resultat før skat og eventuelle værdireguleringer på

300-400 mio. kr. Baggrunden er en fortsat bedring i ejendomsmarkedet både i og udenfor

hovedstadsområdet, om end der fortsat er lange liggetider på en del af ejendommene i yder-

områderne.

Selskabet forventer at erhverve flere nedlagte sygehusejendomme fra regionerne i 2016. Da

disse kan være vanskelige at afsætte, vil selskabet fastholde fokus på at minimere driftsom-

kostninger og øge indtjeningen ved at leje flere ejendomme ud med henblik på at sælge de

pågældende ejendomme med lejere.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Statens Ejendomssalg er, at selskabet skaber størst mulig værdi,

defineret som at opnå det størst mulige samlede provenu ved videresalg af ejendomme.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Statens Ejendomssalgs målsætning har

staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for kapitalstruk-

tur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.21.

124

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.21

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

EBIT-grad

2010-2014

36,0 pct.

Mål gennemsnit 2015-2018

>40 pct.

Kapitalstruktur

Mål

Likviditetsbeholdningen bør som udgangs-

punkt kunne finansiere det næste års indskud

og skal derfor udgøre gennemsnitsværdien af

de seneste tre års indskud medmindre

konkrete forhold taler for et andet niveau.

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål 2015-2018

Likviditet, der overstiger målet for

kapitalstrukturen.

Forretningsmæssig udvikling

Den forretningsmæssige udvikling i selskabet afhænger til stadighed af, hvilken type og antal-

let af de ejendomme, staten indskyder. Statens Ejendomssalg har i 2015 haft en tilgang på

12 ejendomme i ét indskud med en samlet værdi på 305,6 mio. kr. Dermed har staten siden

etableringen af Statens Ejendomssalg i 1997 indskudt i alt 458 ejendomme til en samlet

indskudsværdi af ca. 3,5 mia. kr., mens selskabet har opnået et salgsprovenu på ca. 6,5 mia.

kr.,

jf. figur 2.82.

Selskabets samlede portefølje består på nuværende tidspunkt af 55 ejendomme til en regn-

skabsmæssig værdi af i alt 866 mio. kr. Ejendommene har blandt andet fungeret som syge-

huse, politistationer, ejendomme med undervisningsformål og ejendomme med administrati-

ve formål.

I perioden 2009-2018 skal der foretages investeringer i en moderne sygehusstruktur for

omkring 40 mia. kr. I den forbindelse forventes 30-40 regionale sygehusejendomme fraflyttet

over de kommende 10-15 år. Modsat regionerne har Statens Ejendomssalg både den for-

nødne kompetence og tidshorisont til at kunne optimere provenuet ved salg af ejendomme.

Set fra et samfundsøkonomisk perspektiv er det derfor sandsynligt, at det er mere fordelagtigt

at afhænde en række af regionernes sygehusejendomme via Statens Ejendomssalg, frem for

at regionerne selv varetager salget. I 2012 blev det derfor af Finansudvalget vedtaget, at

Statens Ejendomssalg kan købe regionernes sygehusejendomme.

Det er en central præmis for samarbejdet mellem Statens Ejendomssalg og regionerne, at

statens risiko er minimal. Det er imidlertid ikke hensigten, at Statens Ejendomssalg skal tjene

penge på overdragelse udover at afdække selskabets risiko.

Statens selskaber · Juni 2016

125

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Statens Ejendomssalg ønsker at udvikle sygehusejendommene på en tilfredsstillende måde

for både købere og regionale aktører, for hvem sygehusene historisk har haft stor betydning.

I 2015 blev der blandt andet påbegyndt masterplanlægning af området ved det tidligere Hel-

singør Hospital.

Udover arbejdet med sygehusejendommene har Statens Ejendomssalg særligt fokus på

udviklingen af Flyvestation Værløse. Flyvestationen er en stor og meget kompleks udvik-

lingsopgave, som selskabet løser i samarbejde med en række interessenter, herunder Fure-

sø Kommune. Selskabet oplever en stor interesse fra både lokalområdet, investorer mfl. for

at blive en del af udviklingen på flyvestationen.

Statens Ejendomssalg har endvidere i 2015 været optaget af udviklingen af det i alt 200.000

etagemeter store udviklingsområde Cortex Park i Odense.

126

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.25 Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Bestyrelse og direktion

55 pct.

www.ski.dk

Zeppelinerhallen

H.C. Hansens Gade 4

2300 København S

33 42 70 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2016

Jørgen Clausen

Steen S. Karstensen

Hjemmeside:

Adresse:

Morten Mandøe

Jørgen Skaarup

Jens Hedegaard Madsen

Niels Munch

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at tilbyde indkøbsmæssig

service til den offentlige sektor på kommercielle

vilkår.

Medlem*

Adm. direktør

Medarbejdervalgt

Signe Lynggaard Madsen

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Samlet omsætning på

rammekontrakter (mio. kr.)

2012

2013

2014

2015

-19

-14

-6

-5

-18

-14

-16

-19

-2

-19

-22

-8

-4

-9

-25

-28

-31

-24

-31

-112

-3

-4

-6

11.199

8.556

6.787

5.453

5.698

Anm.: SKI har ændret regnskabspraksis fra regnskabsåret 2015. De historiske regnskabstal til og med år

2011 er som følge heraf blevet revideret.

Afkastningsgraden har ikke været mulig at udregne for år 2011 pga. ny regnskabspraksis.

Kilde: SKI A/S.

Statens selskaber · Juni 2016

127

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) er en central indkøbsorganisation, der

gennemfører EU-udbud på vegne af den offentlige og halvoffentlige sektor. Endvidere etable-

rer selskabet rammeaftaler på en række vare- og tjenesteydelsesområder.

Staten ejer 55 pct. af aktierne i selskabet, mens KL ejer 45 pct. Selskabet opererer på en not-

for-profit-basis. Eventuelle overskud anvendes til at udvikle flere og bedre rammeaftaler samt

andre værktøjer til at effektivisere offentligt indkøb.

Resultater

SKI’s rammeaftaler havde i 2015 en omsætning på 5,7 mia. kr., hvilket er 4,5 pct. mere end i

2014. Selskabets nettoomsætning steg blandt andet som følge heraf fra 66 mio. kr. i 2014 til

72 mio. kr. i 2015,

jf. figur 2.83.

Den forøgede omsætning kan primært tilskrives korrektioner

af omsætninger fra årene før 2015, da en række leverandører ikke har haft indrapporteret al

deres salg på SKI’s rammekontrakter.

Figur 2.83

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

150

-75

-150

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.84

Resultat og egenkapitalforrentning

Pct.

-14

-28

Mio. kr.

-12

-24

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

120

-60

-120

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets omkostninger var på 87 mio. kr. i 2015 svarende til et fald på 11,1 pct. i forhold til

året før. Reduktionen kan forklares af faldende af- og nedskrivninger, om end faldet delvist

modsvares af stigende eksterne omkostninger.

Selskabets egenkapital var på 57 mio. kr. ultimo 2015, hvilket er ca. 38 mio. kr. højere end

ultimo 2014. Forøgelsen af egenkapitalen kan især henføres til, at ejerne har tilført selskabet

et kapitalindskud på 40 mio. kr. på grund af faldende indtægter og for at sikre likviditets- og

kapitalgrundlaget. Soliditetsgraden var på 79,9 pct. ultimo 2015, hvilket er en stigning på 37,3

pct.-point i forhold til året før,

jf. figur 2.85.

128

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.85

Kapitalstruktur

Mio. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.86

Nettoomsætning fordelt på segmenter

Pct.

100

Mio. kr.

100

2011

2012

2013

2014

2015

Øvrigt

Region

Statsfinans. selvejende inst.

Kommune

Ministerie

Forsyningsvirksomhed

100

Egenkapital

Fremmedkapital

Soliditet (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

SKI realiserede de budgetterede indtægter i 2015 og brugte færre omkostninger end forven-

tet. Årets resultat udgjorde således et underskud på 2 mio. kr. i 2015, mod et underskud på

knap 19 mio. kr. i 2014,

jf. figur 2.84.

Selskabet forventer, at den samlede rammeaftaleomsætning for 2016 bliver 5,3 mia. kr.,

hvilket er ca. 0,4 mia. kr. mindre end i 2015. Årets resultat forventes at blive et overskud på 1

mio. kr.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for selskabet er forretningsmæssig, hvilket vil sige, at selskabet skal

skabe størst mulig værdi ved at udbyde rammeaftaler til den offentlige sektor på kommerciel-

le vilkår. Selskabet opererer dog ud fra et princip om not-for-profit.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til SKI’s målsætning har staten fastsat en

række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for finansielt beredskab samt

udbyttepolitik,

jf. tabel 2.22.

Statens selskaber · Juni 2016

129

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.22

Statens afkastmål, mål for finansielt beredskab og udbyttepolitik

Afkastmål

Resultat før skat i forhold til nettoomsætningen (pct.)

Resultat før skat (mio. kr.)

Mål 2018

Finansielt beredskab

Likviditet (mio. kr.)

Mål 2018

Udbyttepolitik

Mål

Not-for-Profit

Anm.: Måltallene for SKI er sat i forhold til SKI´s gamle regnskabspraksis. SKI´s måltal forventes opdate-

ret i fjerde kvartal 2016, hvor målene vil blive sat i forhold til SKI’s nuværende regnskabspraksis.

Forretningsmæssig udvikling

Den største andel af selskabets nettoomsætning kommer fra kommunesegmentet, som ud-

gør 42,8 pct. af den samlede omsætning, efterfulgt af ministerierne med 17 pct.,

jf. figur 2.86.

Ministerierne har dog brugt SKI mindre i 2015 end i 2014. Derimod har regionerne anvendt

SKI mere.

IT området er fortsat det største samlede rammeaftaleområde og udgør nu næsten halvdelen

af SKI’s rammeaftaleomsætning. Til gengæld er der sket et fald i omsætningen for området

møbler i 2015, hvilket kan tilskrives en ekstraordinær høj omsætning i 2014 som følge af

folkeskolereformen.

SKI har været i en presset økonomisk situation, og som følge heraf foretog ejerne et kapital-

indskud på 40 mio. kr. i 2015. I forbindelse med kapitalindskuddet blev det forventet, at SKI

gradvist ville forbedre sin økonomi således, at der realiseres et overskud i 2018 på knap 10

mio. kr., svarende til ca. 10 pct. af omsætningen. Denne udvikling forventes at være tilstræk-

kelig til, at SKI har det fornødne råderum til at udlodde udbytter til ejerne svarende til kapital-

indskuddet.

Derudover besluttede bestyrelsen at justere selskabets finansieringsmodel, således at abon-

nementet for anvendelse af SKI’s services blev hævet markant. Den gennemsnitlige rabatan-

del for nye aftaler blev ligeledes hævet.

I perioden 2011-2015 har SKI idriftsat 70 rammeaftaler inden for hovedområderne varer,

tjenester og ’ IT & tele’. Rammeaftalerne tilvejebringer et betydeligt årligt besparelsespotenti-

ale for SKI’s brugere. Dertil kommer sparede procesomkostninger ved at bruge rammeafta-

lerne frem for at gennemføre egne udbud og forestå den efterfølgende aftaledrift. I 2015 har

SKI udviklet Europas første aftale på rådgivning med direkte tildeling, og har endvidere etab-

leret en tværnational rammeaftale for softwareområdet Citrix, der ligeledes er den første af

sin slags.

130

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Med kommuneøkonomiaftalen for 2012 besluttede regeringen og KL, at SKI skulle etablere

15-20 fælleskommunale, forpligtende indkøbsaftaler frem mod 2015 med henblik på at effek-

tivisere kommunernes indkøb. Ultimo 2015 er der gennemført tilslutninger på 18 forpligtende

rammeaftaler fordelt på gennemsnitligt 60 kommuner. Den politiske målsætning er således

blevet indfriet. På baggrund af SKI’s resultater blev det i sommeren 2015 besluttet af regerin-

gen og KL, at SKI skulle etablere yderligere 15-20 fælleskommunale, forpligtende indkøbsaf-

taler frem mod 2020.

Statens selskaber · Juni 2016

131

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.26 Sund & Bælt Holding A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.sundogbaelt.dk

Sund & Bælt Holding A/S

Vester Søgade

1601 København V

33 93 52 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

*Medarbejdervalgt

Maj 2016

Peter Frederiksen

Carsten Koch

David P. Meyer

Pernille Sams

Walter Christophersen

Mette Boye

Claus Jensen

Ruth Schade

Lene Lange

Jesper Brink

Martin Duus Hansen

Christian Hein

Leo Larsen

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er i overensstemmelse med lov

om Sund og Bælt Holding A/S at udøve ejerskab i

A/S Storebælt, A/S Øresund, Sund og Bælt

Partner A/S, A/S Femern Landanlæg, Femern A/S

samt BroBizz A/S. Selskabet ejer endvidere via

A/S Øresund halvdelen af Øresundsbro Konsortiet

I/S.

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Resultat før dagsværdiregulering og

skat

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Trafik pr. døgn, Storebælt

Trafik pr. døgn, Øresund

2012

2013

2014

2015

3.392

2.277

811

-1.482

45.494

-6.972

3.530

2.428

1.074

124

46.863

-6.847

3.604

2.526

1.729

2.998

43.892

-3.850

3.754

2.662

2.240

166

44.458

-4.584

3.683

2.466

2.158

2.487

43.464

-2.997

-15

-9

-10

-7

183

29.628

19.146

195

29.766

18.486

213

29.817

18.337

239

31.128

18.964

268

32.548

19.308

132

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Sund & Bælt Holding A/S driver og vedligeholder gennem Storebælt A/S forbindelsen over

Storebælt. Selskabet ejer endvidere via A/S Øresund, halvdelen af Øresundsbro Konsortiet

I/S, der ejer og driver Øresundsforbindelsen. A/S Øresund ejer, driver og vedligeholder end-

videre Øresundsmotorvejen, ligesom selskabet ejer, driver og vedligeholder Øresundsbanen.

Med tiden vil Sund & Bælt koncernen også skulle eje og drive den faste forbindelse over

Femern Bælt og tilhørende landanlæg. Gennem selskabet Femern A/S varetages opgaver

med projekterings- og senere anlægsarbejde samt finansieringen af en fast forbindelse over

Femern Bælt, mens finansieringen, ejerskabet og driften af de opgraderede landanlæg op til

den faste forbindelse er lagt i A/S Femern Landanlæg.

BroBizz A/S varetager rollen som udsteder af BroBizz’er og dertilhørende services. Sund &

Bælt Partner A/S kan udøve bygherrerådgivning i relation til andre store og primært internati-

onale infrastrukturinvesteringer. Staten garanterer for koncernens lån og øvrige finansielle

instrumenter, idet Sund & Bælt Partner A/S og BroBizz A/S dog ikke er omfattet af garantier-

ne.

Resultater

Selskabets nettoomsætning udgjorde 3,7 mia. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald på 1,9 pct.

sammenlignet med 2014,

jf. figur 2.87.

Faldet i omsætningen kan primært henføres til en

reduktion i jernbanevederlaget, som Banedanmark skal betale for at benytte jernbanestræk-

ningen over Storebælt. Faldet opvejes til dels af en øget omsætning fra vejforbindelsen på

Storebæltsforbindelsen, der i 2015 satte trafikrekord med 11,9 mio. køretøjer.

Figur 2.87

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Driftsomkostninger og afskrivninger

Overskudsgrad (h.akse)

Figur 2.88

Resultat

Pct.

Mia. kr.

4,0

Mia. kr.

4,0

2,0

0,0

-2,0

2011

2012

2013

2014

2015

-2,0

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Sund & Bælts driftsomkostninger og afskrivninger udgjorde 1,2 mia. kr. i 2015, hvilket er 125

mio. kr. mere end i 2014. Driftsomkostningerne udgjorde 467 mio. kr., hvilket er på niveau

med forrige år. Driftsomkostningerne er øget i A/S Øresund som følge af overtagelsen af

ansvaret for vedligehold og reinvesteringer på Øresundsbanen, hvilket er opvejet af lavere

Statens selskaber · Juni 2016

133

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

driftsomkostninger i A/S Storebælt. Afskrivningerne, der udgør 750 mio. kr., er øget med ca.

120 mio. kr. primært som følge af overtagelsen af ansvaret for vedligehold og reinvesteringer

på Øresundsbanen

Koncernens resultat før værdireguleringer og skat er inkl. andel fra Øresundsbro Konsortiet

I/S og viste et overskud på 2,2 mia. kr. i 2015, hvilket er på niveau med 2014. Dette er 330

mio. kr. bedre end forventet primo regnskabsåret, hvilket især kan henføres til højere trafik-

indtægter og lavere renteudgifter.

Årets resultat efter skat udgjorde et overskud på 2,5 mia. kr. i 2015 mod et overskud på 0,2

mia. i 2014. Der er således sket en fremgang på 2,3 mia. kr.,

jf. figur 2.88.

Ændringen skyl-

des primært en stor positiv ændring i de finansielle værdireguleringer som følge af rentestig-

ningen i 2015. På baggrund heraf er der i 2015 afdraget 1,1 mia. kr. på A/S Storebælts ren-

tebeærende nettogæld og 0,2 mia. kr. i A/S Øresund.

Selskabets egenkapital er fortsat negativ og udgør -3,0 mia. kr. ultimo 2015 mod -4,6 mia. kr.

ultimo 2014,

jf. figur 2.89.

Egenkapitalen forventes reetableret inden for en tidshorisont på 5-

6 år regnet fra ultimo 2015.

Figur 2.89

Kapitalstruktur

Mia. kr.

-20

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.90

Trafikvækst

Mia. kr.

Pct.

-2

-4

2011

2012

2013

2014

2015

-20

-2

-4

Fremmedkapital

Egenkapital

Øresund årlig vækst

Storebælt årlig vækst

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

På baggrund af et foreslået udbytte på 1,2 mia. kr. fra A/S Storebælt har Sund & Bælt Hol-

ding A/S udbetalt et ekstraordinært udbytte på 1,2 mia. kr. i 2016.

Sund og Bælts indtægter er især afhængig af vejtrafikken og taksterne på de to broer. I 2015

var der en trafikvækst på 1,8 pct. for Øresund og 4,6 pct. for Storebælt,

jf. figur 2.90.

Det

forventes, at der for 2016 fortsat vil være en positiv udvikling i trafikvæksten, og dermed også

omsætningen. Folketingets beslutning om en reduktion af jernbanevederlaget over Storebælt

og Øresund vil imidlertid påvirke omsætningen negativt. Samlet set forventer koncernen et

resultat før finansielle værdireguleringer og skat på ca. 1,6 mia. kr. i 2016.

134

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Sund & Bælt er, at selskabet i overensstemmelse med Lov om Sund

& Bælt A/S skal eje aktierne i A/S Storebæltsforbindelsen, AS Øresundsforbindelsen, Sund &

Bælt Partner A/S, A/S Femern Landanlæg samt Brobizz A/S.

Statens målsætninger for Sund & Bælt fremgår af tabel 2.23. Der arbejdes med at fastsætte

mere præcise, økonomiske mål for selskabet.

Tabel 2.23

Statens langsigtede mål for tilbagebetalingstid og udbyttepolitik

Tilbagebetalingstid

Storebælt

Øresundsbro Konsortiet

A/S Øresund

Mål

31 år

34 år

52 år

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

9 mia. kr. frem til og med 2022

Regnet fra respektive åbningsdage.

Udbyttebetalingen på samlet 9 mia. kr. frem til og med 2022 (opgjort i 2008 priser) er en del af

medfinansieringen af den transportpolitiske aftale ”En grøn transportpolitik” fra 29. januar 2009.

Forretningsmæssig udvikling

I 2015 passerede næsten 12 mio. køretøjer Storebæltsbroen, hvilket er en stigning på 4,6

pct. Stigningen i den samlede trafikmængde kan henføres til en stigning i antallet af personbi-

ler på 4,8 pct., som for første gang i flere år har haft en højere vækst end lastbilstrafikken.

Selskabet vurderer, at det især er ferie- og fritidstrafikken, der har drevet væksten. Der er

endvidere sket en væsentlig stigning i antallet af busser, der passerer Storebælt, omend

bustrafikken stadig udgør en mindre del af den samlede trafik.

Den samlede trafik over Øresund steg med 1,8 pct. i 2015, hvor lastbiltrafikken steg med 6,4

pct. sammenlignet med 2014, mens personbilerne steg med 1,6 pct.

Selskabernes økonomiske udvikling muliggør dels en væsentlig reduktion af prisen for en

pendleraftale på Storebælt pr. 1. januar 2016, dels at statens andel af banevederlagene på

Storebælts- og Øresundsforbindelsen kan fjernes.

Tilbagebetalingstiden for Storebælt A/S er fortsat uændret i forhold til 2012 og udgør 31 år

efter åbningen af broen. Selskabet forventes således at være gældsfrit i 2029. Grundet en

opdatering af den langsigtede trafikprognose over Øresund, der viser lavere vækst end tidli-

gere, øges tilbagebetalingstiden for Øresundsbro Konsortiet I/S med 1 år til 34 år. Tilbagebe-

talingstiden for A/S Øresund (landanlæggene op til Øresund) forøges med 7 år til 52 år pga.

det reducerede jernbanevederlag.

Statens selskaber · Juni 2016

135

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Sund & Bælt undersøger mulighederne for brug af GNSS-teknologi i betalingsanlægog Bro-

Bizz®-enheder, hvilket blandt andet hænger sammen med selskabets deltagelse i arbejdet

med at udvikle en fælles standard for betalingsenheder til betaling af brugerfinansieret infra-

struktur i EU. Der arbejdes allerede med, at BroBizz-selskabet via sin deltagelse i EasyGo-

samarbejdet skal bidrage med betalingsløsninger på tværs af nationale grænser.

Den 28. april 2015 blev anlægsloven for Femern Bælt-forbindelsen vedtaget, og 4. marts

2016 indgik forligskredsen en politisk aftale om projektets videre forløb. Hermed gives Fe-

mern A/S mandat til at søge at indgå betingede kontrakter med entreprenører, mens aftalen

for landanlæggene indebærer, at arbejderne med jernbanestrækningen Ringsted-Nykøbing

F. kan påbegyndes, således at strækningen er udbygget til dobbeltspor i 2021 og elektrifice-

ret i 2024. Femern Bælt-forbindelsen vil styrke den skandinaviske infrastruktur til kontinen-

tet,og forventes at have positive effekter for bl.a. Sydsjælland og Lolland-Falster.

136

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.27 TV2 DANMARK A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er at drive medievirksomhed og

anden hermed beslægtet eller relateret virksom-

hed. Selskabet skal drive public service-

programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt

af kulturministeren, og det skal ske på et forret-

ningsmæssigt grundlag.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.tv2.dk

Ruggaardsvej 25

5100 Odense C

65 91 91 91

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Adm. direktør

*Medarbejdervalgt

Maj 2016

Lars Liebst

Merete Lundbye Møller

Bjørn Erichsen

Louise Gade

Annette K. Olesen

Palle Smed

Jørgen Badstue

Niels Brinch

Per Christiansen

Merete Eldrup

Statens selskaber · Juni 2016

137

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2011

Mio. DKK

Nettoomsætning

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

Udsendelsestimer

Gennemsnitlig pris pr.

udsendelsestime

(t.kr.)

2012

2013

2014

2015

2.311

105

128

1.751

1.074

2.455

179

193

1.890

1.264

2.450

169

122

2.147

1.257

2.570

216

172

2.270

1.416

2.638

195

146

2.403

1.565

995

41.409

1.027

41.681

1.041

45.522

1.072

47.364

1.148

48.876

Inkl. reklametimer.

Eksklusiv reklametimer.

138

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

TV 2 DANMARK (TV 2) har til formål at drive medievirksomhed, herunder public service-

programvirksomhed. Selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

Selskabet driver seks tv-kanaler: TV 2, TV 2 ZULU, TV 2 CHARLIE, TV 2 SPORT, TV 2

NEWS og TV 2 FRI. Hovedkanalen TV 2 er underlagt public service-forpligtelser, som er

fastlagt i en tilladelse. De øvrige kanaler er rent kommercielle kanaler, der drives på grundlag

af registrering hos Radio- og tv-nævnte.

TV 2 Danmark driver derudover streamingtjenesten TV2 PLAY, der giver mulighed for at se

TV 2’s programmer på computer, mobil og tablet, ligesom TV 2 tilbyder indhold på tv2.dk og

TV 2’s apps.

Resultater

Selskabets omsætning steg i 2015 med 2,6 pct. til 2,6 mia. kr.,

jf. figur 2.91.

Den øgede om-

sætning kan primært tilskrives øget abonnementsomsætning pga. højere abonnementspris

på hovedkanalen og øget omsætning fra TV 2 PLAY. Reklameomsætningen er på niveau

med 2014, hvilket skyldes en stigning i den digitale reklameomsætning, der dog opvejes af et

fald i tv-reklameomsætningen.

Figur 2.91

Nettoomsætning og omkostninger

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.92

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

200

150

100

Pct.

2011

2012

2013

2014

2015

2011

2012

2013

2014

2015

Nettoomsætning

Omkostninger

Overskudsgrad (h.akse)

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Omkostningerne i 2015 blev 2,4 mia. kr., hvilket svarer til en stigning på 3,8 pct. i forhold til

2014. Stigningen kan især henføres til øgede indholdsomkostninger i forbindelse med kon-

verteringen af TV 2 FILM til TV 2 SPORT, øget nyhedsdækning i forbindelse med Folketings-

valg og afstemning om EU-retsforbehold, den digitale transformation og styrkelse af enterpri-

seproduktioner bl.a. i form af mere fiktion. Omkostningsstigningen kan derudover henføres til

en stigning i administrationsomkostninger på 8,5 pct., hvilket blandt andet skyldes fratrædel-

sesgodtgørelser, den digitale transformation og etableringen af TV 2 SPORT.

Statens selskaber · Juni 2016

139

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Resultat efter skat blev 146 mio. kr. i 2015,

jf. figur 2.92,

hvilket er et fald på ca. 26 mio. kr.

sammenlignet med 2014. Det lavere resultat kan bl.a. henføres til de højere indholdsomkost-

ninger.

Årets totalindkomst på 149 mio. kr. er overført til egenkapitalen, som dermed steg med 10,5

pct. til 1,6 mia. kr. Som følge heraf steg soliditeten fra 62,4 pct. i 2014 til 65,1 pct. i 2015,

jf.

figur 2.93.

Figur 2.93

Kapitalstruktur

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.94

Ændringer i brug af digitale platforme

Pct.

150

100

150

100

Web-tv,

TV 2 PLAY,

TV 2 apps,

visninger per abonnementer antal besøg

måned

Ændring 2013-2014

Ændring 2014-2015

2011

2012

Egenkapital

Soliditet (h.akse)

2013

2014

2015

Fremmedkapital

Anm.: Antal besøg i TV2’s apps tælles fra 2. halvår 2014 til 2. halvår 2015.

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

TV 2 forventer en omsætningsvækst på ca. 3 pct. i 2016 fra et niveau på 2.638 mio. kr. i

2015. Resultatet før skat og finansielle poster (EBIT) forventes at være i niveauet 120-150

mio. kr. i 2016, hvilket er noget lavere end EBIT i 2015 på 195 mio. kr. Selskabets forventnin-

ger er formuleret under forudsætning af, at tv-reklameomsætningen og abonnementsomsæt-

ningen uden TV 2 PLAY er på niveau med 2015 og af en vækst på ca. 30 pct. i den digitale

omsætning. Da 2016 bliver et stort sportsår med bl.a. EM-håndbold og OL forventer TV 2

derudover øgede omkostninger til sportsprogrammer.

Strategiske målsætninger

Den overordnede målsætning for TV 2 (koncernen) er fastsat i Lov om TV 2/DANMARK A/S.

Det følger heraf, at:

•

selskabet skal drive public service-programvirksomhed, såfremt der er meddelt tilladelse

hertil efter kapitel 6 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.

selskabet skal drives på et forretningsmæssigt grundlag.

Sidstnævnte indebærer, at TV 2 skal skabe størst mulig værdi for staten set i lyset af de

rammer, der følger af tilladelsen til public service-virksomhed.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til målsætningen for TV 2 har staten fastsat

en række finansielle mål for selskabet,

jf. tabel 2.24.

140

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.24

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Afkast af investeret kapital

(EBIT/investeret kapital)

Overskudsgrad (EBIT/omsætning)

2015

15,4 pct.

7,4 pct.

Mål

15 pct. (+/- 3)

Ca. 10 pct.

Kapitalstruktur

Nettorentebærende gæld/EBITDA

2015

-1

Mål

0-2

Udbyttepolitik

Udbytte

Mål

Som udgangspunkt 40-60 pct.

af årets resultat efter skat

1) Målt på langt sigt.

2) Målt på mellemlangt sigt.

3) Udbyttet reguleres i udgangspunktet, hvis nettorentebærende gæld/EBITDA er under 0 eller større end

2. Dog tages der hensyn til, at målene i henhold til forretningsplan for de kommende 3 år kan nås,

herunder at nettorentebærende gæld/EBITDA kan holdes inden for det nævnte interval, samt at TV

2/DANMARK A/S vil kunne foretage de nødvendige investeringer. Udbyttepolitikken er pt

suspenderet.

Der er ikke udbetalt udbytte til den danske stat for regnskabsåret 2015, idet udbyttepolitikken

for TV 2 er suspenderet indtil der er afklaring af en række udestående sager ved Østre

Landsret med krav om erstatning for virkningen af reklameårsrabatter i 2000-2011 samt krav

om betaling af ulovlighedsrente som følge af (påstået) ulovlig statsstøtte til TV 2 i 1995-2002.

Det er på nuværende tidspunkt usikkert, hvornår en afklaring af retskravene kan forventes,

men sagerne forventes at være langvarige.

Forretningsmæssig udvikling

Overordnet har selskabet været tilfreds med årets udvikling, idet seerandelen er øget, det

digitale område er i vækst, og TV 2’s nye kanal TV2 SPORT er med sin seerandel blevet

landets største rene sportskanal. Derudover har 2015 været det hidtil bedste år for TV 2

NEWS i forhold til seerandele.

TV 2 arbejder fortsat med sin digitale transformation, der skal supplere det traditionelle flow-

tv. Dette sker i takt med at danskernes medievaner har ændret sig med fremkomsten af nye

digitale muligheder, herunder øget efterspørgsel af on demand-tjenester. Flere seere anven-

der TV2’s digitale platforme,

jf. figur 2.94.

TV2 PLAY har oplevet en markant stigning i antal-

let af abonnenter, hvilket bl.a. skyldes bedre tekniske løsninger og øget interaktion med

brugerne. Til at understøtte den digitale transformation er der pr. 1. februar 2016 ansat en

digital direktør.

En central del af TV 2’s strategi er endvidere, at de digitale platforme skal guide seerne mel-

lem indholdet på selskabets forskellige platforme. I 2015 er selskabet begyndt på en omlæg-

Statens selskaber · Juni 2016

141

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

ning af tv2.dk for at skabe en sammenhængende brugeroplevelse mellem tv2.dk og TV 2’s

apps, hvorfor flere domæner under tv2.dk er blevet relanceret.

Som del af koncernstrategien for 2015 har selskabet endvidere sat fokus på udviklingen af

programindhold af de seks flow-kanaler. Der er en generel tendens til at de unges tv-forbrug

retter sig mod on demand-tjenester, hvor de ældre ser mere tv end tidligere. TV2 NEWS har

stigende seerandele, den nye kanal TV2 SPORT er kommet godt fra start, mens der er en

mindre tilbagegang i seningen af TV 2-hovedkanalen, hvilket primært skyldes færre sports-

begivenheder i 2015, samt i TV 2 CHARLIE’s og TV 2 ZULU’s seerandele, om end de fast-

holder en solid position hos deres målgruppe. TV 2 FRI har i 2015 foretaget en re-

positionering i forhold til målgruppe og brand, således at der er flere programmer med livs-

stilsindhold.

142

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.28 Udviklingsselskabet By & Havn I/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Selskabets formål er primært at udvikle arealerne

i Ørestad og Københavns Havn, samt forestå

havnedrift i Københavns Havn. Ved stiftelsen af

selskabet i 2007 blev Ørestadsselskabet I/S,

Frederiksbergbaneselskabet I/S og Københavns

Havn A/S opløst.

Bestyrelse og direktion

5 pct.

www.byoghavn.dk

Nordre Toldbod 7

1013 København K.

33 76 98 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Maj 2016

Carsten Koch

Mads Lebech

Lars Berg Dueholm

Morten Kabell

Dorte Krak

Lars Weiss

John Becher Krommes

Ida Lysbeck Madsen

Adm. direktør

*Medarbejdervalgt

Jens Kramer Mikkelsen

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoomsætning

Værdiregulering af investeringsejen-

domme

Driftsresultat (EBIT)

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Overskudsgrad

Afkastningsgrad

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

111

110

111

113

2012

2013

2014

2015

263

-632

-527

-2.026

12.081

-3.251

322

-280

-182

-922

13.181

-4.169

418

384

529

1.092

13.314

-3.082

443

761

903

-267

13.912

-3.369

479

395

586

1.001

15.631

-4.070

-200

-4

-27

-57

-1

-32

127

-23

204

-24

122

-26

Anm.: Regnskabet er for moderselskabet, da der ikke er udarbejdet koncernregnskab i perioden 2010-2015.

Statens selskaber · Juni 2016

143

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Hovedformålet for Udviklingsselskabet By & Havn I/S er at varetage arealudviklingen i Øre-

staden og Københavns Havn samt havnedriften i Københavns Havn. By & Havn har endvide-

re ejerandele i en række selskaber.

Havnedriften varetages af Copenhagen Malmö Ports AB, hvor Udviklingsselskabet By &

Havn I/S har en ejerandel på 50 pct. Den øvrige ejerandel deles mellem Malmø Kommune

samt en række andre selskaber.

Københavns Kommune ejer 95 pct. af Udviklingsselskabet By & Havn I/S, mens den danske

stat ejer 5 pct. Interessenterne hæfter ubegrænset og solidarisk for selskabets forpligtelser.

Resultater

Selskabets nettoomsætning udgjorde 479 mio. kr. i 2015, hvilket er en stigning på 8,1 pct.

sammenlignet med året før,

jf. figur 2.95.

Den øgede omsætning kan primært tilskrives øgede

indtægter fra modtagelse af jord i Nordhavn, men skyldes også flere indtægter fra parke-

ringsanlæg og udlejning, herunder af havneanlæg til CMP.

Figur 2.95

Nettoomsætning, omkostninger og

værdiregulering af

investeringsejendomme

Mio. kr.

800

400

-400

-800

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.96

Resultat

Pct.

300

200

100

-100

-200

-300

Mio. kr.

1600

800

-800

-1600

-2400

2011

2012

2013

2014

2015

Mio. kr.

1.600

800

-800

-1.600

-2.400

Nettoomsætning

Omkostninger

Værdiregulering af investeringsejendomme

Overskudsgrad (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets omkostninger er steget med ca. 1 mio. kr. fra 303 mio. kr. i 2014 til 304 mio. kr. i

2015. Stigningen kan primært tilskrives øgede personaleomkostninger og af- og nedskrivnin-

ger, om end den opvejes af faldende andre eksterne omkostninger. De øgede afskrivninger

er sket på anlægget til modtagelse af jord i Nordhavn.

Årets resultat før markedsværdiregulering af gæld for Udviklingsselskabet By & Havn I/S

udgør 473 mio. kr. i 2015 mod 722 mio. kr. i 2014. Investeringsejendomme i selskabet blev i

2015 værdireguleret opad med 395 mio. kr. på baggrund af en række aftaler om salg af byg-

geretter. Årets samlede resultat for 2015 udgør et overskud på ca. 1 mia. kr. mod et under-

skud på 267 mio. kr. i 2014,

jf. figur 2.96.

Fremgangen kan forklares med, at selskabet har

144

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

realiseret sit bedste driftsresultat siden selskabets stiftelse, samt at markedsværdien af sel-

skabets gæld er blevet nedskrevet med 528 mio. kr. som følge af et lavt renteniveau.

Selskabets egenkapital er faldet fra ca. -3,4 mia. kr. ultimo 2014 til ca. -4,1 mia. ultimo 2015,

jf. figur 2.97.

Reduktionen af egenkapitalen kan primært henføres til udbetaling af et ejerbi-

drag på 1,7 mia. kr. primo 2015 til finansiering af metro til Sydhavnen samt valutakurs- og

dagsværdiregulering af finansielle selskaber, hvori Udviklingsselskabet By & Havn I/S har

ejerandele.

Figur 2.97

Kapitalstruktur

Figur 2.98

Drifts-, investerings- og

finansieringsaktivitet

Mia. kr.

-10

2011

2012

2013

2014

2015

-10

-1

-2

2011

2012

2013

2014

2015

Driftsaktivitet

Finansieringsaktivitet

-1

-2

Investeringsaktivitet

Egenkapital

Fremmedkapital

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har ikke udbetalt udbytte for 2015.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Udviklingsselskabet By & Havn I/S er, at selskabet via størst mulig

værdiskabelse skal afvikle selskabets gæld og på sigt skabe grundlag for overskud til ejerne.

Dette skal ske gennem udvikling af interessentskabets arealer samt ved at forestå havnedrift

i Københavns Havn.

For at understøtte ejerskabsudøvelsen i forhold til Udviklingsselskabet By & Havn I/S’s mål-

sætning har staten fastsat en række finansielle mål for selskabet, herunder afkastmål, mål for

kapitalstruktur og udbyttepolitik,

jf. tabel 2.25.

Statens selskaber · Juni 2016

145

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Tabel 2.25

Statens langsigtede afkastmål, mål for kapitalstruktur og udbyttepolitik

Afkast

Mål

Selskabet skal frem mod 2019 forbedre egenkapitalen (ekskl. værdire-

guleringer af gæld og regnskabsmæssige effekter af Principaftalen)

med 1 mia. kr., sælge ca. 620.000 etagemeter byggeret svarende til

nettosalgsindtægter på 2,9 mia.kr. samt øge den løbende pengestrøm

fra driften så denne mindst svarer til realforrentningen af selskabets

gæld.

Kapitalstruktur

Mål

Nedbringelse af gælden er et prioriteret mål for selskabet og dets

ejere.

Udbyttepolitik

Mål

Interessentskabet skal arbejde for at afvikle den gæld, som interes-

sentskabet har stiftet

Forretningsmæssig udvikling

Udviklingsselskabet By & Havn I/S har fokus på en række forretningsområder, herunder

specielt arealudvikling i Ørestaden, Nordhavnen og Marmormolen. Udviklingspotentialet for

Nordhavnen er blevet styrket i forbindelse med, at der er indgået politisk aftale om at etablere

metro til Nordhavnen, som Udviklingsselskabet By & Havn I/S har bidraget med finansiering

til.

I maj 2014 indgik regeringen og Københavns Kommune en principaftale om at anlægge en

metroafgrening til Ny Ellebjerg via Sydhavnen. Det blev i den forbindelse aftalt, at staten

skulle overdrage 40 pct. af sin ejerandel til Københavns Kommune. Principaftalen blev ende-

ligt lovfæstet i februar 2015, og har blandt andet medført at selskabet skulle bidrage med 1,7

mia. til etablering af metroen til Sydhavnen.

Århusgadekvarteret og Marmormolen kunne byde sine første indflyttere velkommen i 2015,

om end Århusgadekvarteret endnu er ved at tage sin afsluttende form. Selskabet påbegyndte

endvidere udviklingen af Sundmolen, hvis lokalplan blev vedtaget i sommeren 2015.

På Teglholmen er infrastruktur- og ledningsarbejdet blevet gennemført som planlagt. Der er

endvidere blevet arbejdet på en aftale om udnyttelse af det sidste byggefelt, som forventes

indgået primo 2016.

Københavns Havn fik et nyt havnereglement i 2015, der forbedrer mulighederne for badning

og lystfiskeri.

I Udviklingsselskabet By & Havn I/S’s kommende strategiperiode frem mod 2019 er målet at

forbedre egenkapitalen med 1 mia. kr. ekskl. bidrag til etablering af Nordhavnstunellen. Sel-

skabet vil endvidere styrke sin driftsindtjening målt i forhold til rentebelastningen fra selska-

bets gæld, hvilket skal opnås via salg af byggeretter på 3,7 mia. kr.

146

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.29 Vestjysk Bank A/S

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

At drive bankvirksomhed samt anden ifølge

banklovgivningen tilladt virksomhed

Bestyrelse og direktion

81 pct.

www.vestjyskbank.dk

Torvet 4-5

7620 Lemvig

96 63 20 00

Bestyrelse

Formand

Næstformand

Medlem

Medlem*

Medlem

Medlem*

Maj 2016

Vagn Thorsager

Lars Holst

Anders Bech

Jens Erik Christensen

Palle Hoffmann

Karina Boldsen

Jacob Møllgaard

Malene Rønø

Bent Simonsen

Jan Ulsø Madsen

Eksklusiv aktier ejet af Finansiel Stabilitet

Medlem

Adm. Direktør

Medarbejdervalgt

Statens selskaber · Juni 2016

147

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettorente- og gebyrindtægter

Nedskrivninger på udlån og

tilgodehavende mv.

Resultat før skat

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

2012

2013

2014

2015

1.085

984

-561

-425

29.265

1.718

1.567

1.176

1.515

-1.148

-1.447

32.773

998

1.453

1.088

1.073

-442

26.112

887

1.105

995

683

-188

21.804

1.362

462

951

370

21.114

1.404

461

Hybridkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Solvensprocent

Kernekapitalprocent

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

-22

-107

-47

-17

615

621

563

523

500

Anm.: Resultatet for Aarhus Lokalbank indgår i Vestjysk Banks resultatopgørelse fra 1. april 2012.

Aktiver og passiver fra Aarhus Lokalbank er medregnet i balancen fra ultimo 2012. I tallene fra

2011 og før er tallene fra Aarhus Lokalbank ikke medregnet.

I 2014 og 2015 er 75 mio. kr. konverteret fra hybridkapital til egenkapital.

Selskabet

Vestjysk Bank A/S har hovedsæde i Lemvig og primært geografisk markedsområde i Midtjyl-

land. Banken har ca. 500 medarbejdere fordelt på 20 afdelinger i Jylland.

Staten opnåede 20. februar 2012 en ejerandel i Vestjysk Bank A/S på 53 pct., idet banken

valgte at konvertere 292 mio. kr. af det statslige kapitalindskud til aktier i overensstemmelse

med Kreditpakken. Kort herefter – i marts 2012 – fusionerede Vestjysk Bank A/S med Aarhus

Lokalbank A/S, hvori staten havde en ejerandel på 45 pct. Efter fusionen af de to banker var

statens ejerandel i den fusionerede Vestjysk Bank A/S 52 pct. I oktober 2013 samt januar

2014 valgte banken at konvertere yderligere statslig hybridkapital, hvorfor staten nu ejer 81

pct. af aktierne i banken.

Resultater

Vestjysk Bank har i 2015 formået at genere et positivt resultat efter skat for første gang siden

2010. Bankens nettorente- og gebyrindtægter var 951 mio. kr. i 2015, hvilket svarer til et fald

på 4,4 pct. i forhold til 2014,

jf. figur 2.99.

Reduktionen skyldes primært bankens fortsatte

balanceslankning, hvor man siden 2012 har reduceret bankens udlån fra 20,7 mia. kr. til 13,3

mia. kr. ved udgangen af 2015. Dette har medført et fald i renteindtægter.

148

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.99

Nettorente- og gebyrindtægter

Mio. kr.

2.500

2.000

1.500

1.000

500

2011

2012

2013

2014

2015

Nettorente- og gebyrindtægter

Omkostninger inkl. nedskrivninger

Indtj. pr. omkostningskrone (h.akse)

0,5

Figur 2.100

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. Kr.

1,5

Mio. kr.

Pct.

300

-300

-600

-900

-1200

-1500

2011

2012

2013

2014

2015

-25

-50

-75

-100

-125

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Bankens samlede omkostninger inkl. nedskrivninger faldt til 939 mio. kr. i 2015, hvilket svarer

til et fald på 24,5 pct. i forhold til 2014. De lavere omkostninger kan primært henføres til lave-

re nedskrivninger på udlån og tilgodehavender,

jf. figur 2.102.

Eksklusiv nedskrivninger steg omkostningerne med 1,4 pct. fra 2014 til 2015, hvilket blandt

andet kan forklares ved en engangsomkostning i forbindelse med organisatoriske ændringer.

De organisatoriske ændringer forventes fremadrettet at reducere bankens årlige driftsom-

kostninger med minimum 25 mio. kr.

I 2015 udgjorde de samlede nedskrivninger på udlån og tilgodehavender i alt 370 mio. kr.

Nedskrivninger på landbrug udgør den største andel af nedskrivningerne. Nedskrivningspro-

centen er blevet nedbragt og ligger således på 1,9 pct. i 2015 mod 3,2 pct. i 2014. Niveauet

for nedskrivningerne er dog fortsat højere end gennem snittet for sektoren.

Vestjysk Bank opnåede i 2015 et resultat efter skat på 49 mio. kr., hvilket er en forbedring

sammenlignet med underskuddet på 188 mio. kr. i 2014,

jf. figur 2.100.

Årets positive resultat efter skat medførte en lille stigning i egenkapitalen, som i 2015 var 1,3

mia. kr.,

jf. figur 2.101.

Bankens solvens er opgjort til 12,5 pct. pr. 31. december 2015, og det

individuelle solvensbehov til 10,9 pct. Banken har således en solvensmæssig overdækning

på 1,8 pct.-point, svarende til 307 mio. kr. ultimo 2015.

Statens selskaber · Juni 2016

149

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.101

Kapitalstruktur

Mia. kr.

Pct.

Figur 2.102

Nedskrivninger

Mio. kr.

2011

2012

2013

2014

2015

Supplerende kapital

Hybridkapital

Egenkapital

Solvens (h.akse)

1600

1200

800

400

2011

2012

2013

2014

2015

1600

1200

800

400

Nedskrivninger på udlån og tilgodehavender mv.

Kilde:

Årsrapporter samt egne beregninger.

Banken udbetaler ikke udbytte for 2015.

Under forudsætning af stabile konjunkturforhold forventer Vestjysk Bank et basisresultat før

nedskrivninger i niveauet 350-400 mio. kr. i 2016. Banken forventer samtidig, at den faldende

tendens for de samlede nedskrivninger og nedskrivningsprocenten vil fortsætte i 2016. Under

stabile konjunkturforhold er forventningen, at banken kan opnå en vis forbedring af konsolide-

ringen i 2016.

Da Vestjysk Bank fortsat har en relativ høj eksponering over for landbruget, kan en fortsæt-

telse eller forværring af den krise, landbruget befinder sig i med historisk lave afregningspri-

ser, indebære et øget behov for nedskrivninger i forhold til bankens estimater for 2016. Til-

svarende kan gøre sig gældende, hvis konjunkturerne generelt forværres.

Strategiske målsætninger

Statens målsætning for Vestjysk Bank er forretningsmæssig, hvilket indebærer, at selskabet

skal sikre størst mulig værdi for dets aktionærer. Staten har en langsigtet målsætning om, at

banken på sigt skal skabe et markedskonformt afkast,

jf. tabel 2.26.

Tabel 2.26

Statens langsigtede afkastmål

Mål

Afkastmål

Markedskonformt afkast

150

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Forretningsmæssig udvikling

Fremgangen i 2015 er et signal om, at banken bevæger sig i en positiv retning i forhold til den

vanskelige periode, som Vestjysk Bank har befundet sig i siden 2012, hvor banken havde

nedskrivninger på 1,5 mia. kr. i 2012. Fremgangen kan henføres til, at banken har fået ned-

bragt nedskrivninger og foretaget en balanceslankning.

Den positive udvikling til trods befinder Vestjysk Bank sig fortsat i en udfordrende situation.

Nedskrivningsbehovet er faldet men ligger fortsat over sektorens gennemsnit, og dette for-

ventes også at være tilfældet i 2016. Banken vil fremover fortsat have fokus på at få nedbragt

nedskrivningsprocenten.

Den hidtidige handlingsplan, som blev igangsat i 2012 i forbindelse med det høje niveau for

nedskrivninger, vil blive afløst af en ny plan for de kommende år. Den nye handlingsplan

indeholder fortsat et mål om at reducere bankens samlede eksponeringer inden for landbrug

og fast ejendom, mens bankens nuværende forretningsomfang søges fastholdt. Banken vil

ligeledes arbejde med nye tiltag for at styrke kapitalgrundlaget, både gennem fortsat fokus på

indtjeningen og omkostninger og ved at opsøge muligheder for optagelse af ny kapital, med

henblik på at opnå tilstrækkelig overdækning i forhold til solvenskrav.

Vestjysk Bank meddelte i en selskabsmeddelelse 4. december 2015, at EU-Kommissionen

har indledt en nærmere undersøgelse af banken. EU-Kommissionen vil undersøge, hvorvidt

støtten fra den danske stat i 2012 er i overensstemmelse med reglerne for EU statsstøtte,

herunder om omstruktureringsplanen vil være tilstrækkelig til at sikre bankens levedygtighed

på langt sigt. Tidshorisonten for Kommissionens undersøgelse kendes ikke.

Vigtigheden af at få afklaret den endelige godkendelse understreges af, at banken ultimativt

kan blive bragt i en situation, hvor spørgsmålet om eventuel tilbagebetaling af statsstøtte kan

komme på tale.

Kursudvikling

Aktiekursen for Vestjysk Bank har i løbet af 2015 været relativt stabil med et mindre fald mod

slutningen af året som fortsatte ind i 2016,

jf. figur 2.103.

Siden midten af februar 2016 og

frem til midten af marts er aktiekursen imidlertid steget betydeligt. Set over hele perioden er

aktiekursen uændret. Den 10. maj var kursen på aktierne i Vestjysk Bank A/S 8,95 kr., hvilket

giver statens aktiepost en børsværdi på 1,1 mia. kr.

Statens selskaber · Juni 2016

151

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Figur 2.103

Kursudviklingen for Vestjysk Bank A/S

januar

2015 = 100

140

120

100

01-01-2015

01-05-2015

01-09-2015

01-01-2016

januar

2015 = 100

140

120

100

01-05-2016

Vestjysk Bank

OMX C20 CAP

Kilde: Nasdaq OMX Nordic samt egne beregninger.

152

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

2.30 Vækstfonden

Selskabsdata

Ejerandel:

Hjemmeside:

Adresse:

Tlf.:

Formål:

Fonden fungerer som statens uafhængige finan-

sieringsfond med egen selvstændig lov og besty-

relse. Fondens formål er at fremme vækst og

fornyelse i små og mellemstore virksomheder.

Bestyrelse og direktion

100 pct.

www.vf.dk

Strandvejen 104A

2900 Hellerup

35 29 86 00

Bestyrelse

Formand

Medlem

Maj 2016

Carsten Koch

Anders Thoustrup

Kirsten Drejer

Lars Holst

Ole Krog

Ilse Jacobsen

Adm. direktør

Christian Motzfeldt

Regnskabstal

2011

Mio. kr.

Nettoindtægter

Årets resultat

Samlede aktiver

Egenkapital

Pct.

Egenkapitalens forrentning

Soliditetsgrad

Øvrige nøgletal

Medarbejdere

105

2012

2013

2014

2015

-207

-247

3.625

2.737

-40

3.965

2.717

4.606

2.730

903

814

6.303

3.550

839

723

8.459

4.278

-9

75,5

-1

68,5

59,3

56,3

Finansielle poster i alt.

Statens selskaber · Juni 2016

153

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Selskabet

Vækstfonden fungerer som statens uafhængige finansieringsfond med egen selvstændig lov

og bestyrelse. Fondens formål er at fremme vækst og fornyelse i små og mellemstore virk-

somheder for på den måde at opnå samfundsøkonomisk afkast.

Fondens aktiviteter omfatter investeringer i private fonde, investeringer i opstartsvirksomhe-

der samt lån og kautioner til små og mellemstore virksomheder. Vækstfonden investerer med

egenkapital i partnerskab med private investorer og finansierer med lån og kautioner i sam-

arbejde med danske finansieringsinstitutter.

Resultater

Vækstfondens nettoindtægter udgjorde 839 mio. kr. i 2015 mod 903 mio. kr. i 2014, hvilket er

et fald på 7,1 pct.,

jf. figur 2.104.

De positive nettoindtægter kan til dels tilskrives opskrivning

af en række virksomheders værdi samt salg.

Figur 2.104

Nettoomsætning og omkostninger

Mio. kr.

1.200

800

400

-400

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.105

Resultat og egenkapitalforrentning

Mio. kr.

1.200

800

400

-400

Mio. kr.

900

600

300

-300

2011

2012

2013

2014

2015

Pct.

-10

Nettoindtægter

Omkostninger

Årets resultat

Egenkapitalens forrentning (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Selskabets administrationsomkostninger udgjorde 148 mio. kr. i 2015, hvilket er en stigning

på 30,6 pct. sammenlignet med 2014. Stigningen kan især tilskrives et voksende antal med-

arbejdere og som følge heraf en stigning i vederlag og gager.

Årets resultat udgjorde 723 mio. kr. i 2015, hvilket er 11,2 pct. lavere end i 2014,

jf. figur

2.105.

Dette skal ses i lyset af, at 2014 var et rekordresultat for selskabet. Det positive resul-

tat i 2015 skyldes en bred gruppe både direkte og indirekte egenkapitalinvesteringer i tekno-

logibaserede virksomheder, som har oplevet en værditilvækst. Salget af Universal Robots har

ligeledes påvirket årets resultat positivt. Derudover har Dansk Vækstkapital påvirket Vækst-

fondens regnskab positivt med 132 mio. kr. Årsresultatet modsvares imidlertid af et betydeligt

tilbageløb af kapital fra ejerandele især drevet af Universal Robots og lavere finansielt over-

skud fra porteføljen af lån, garantier og kautioner.

154

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

Årets resultat overførtes til egenkapitalen, som dermed steg med 20,5 pct. til ca. 4 mia. kr. Til

trods for den forøgede egenkapital faldt soliditeten med 5,7 pct.-point til 50,6 pct.,

jf. figur

2.106.

Dette skyldes lånefinansiering af Vækstlån og Ansvarlige lån samt udbetalinger til

Dansk Vækstkapital.

Figur 2.106

Kapitalstruktur

Mia. kr.

8,0

6,0

4,0

2,0

0,0

2011

2012

2013

2014

2015

Figur 2.107

Udvikling for Vækstlån og Ansvarlige lån

Pct.

Mio. kr.

1.200

900

600

300

2012

2013

2014

2015

Antal

300

225

150

Egenkapital

Fremmedkapital

Udbetalinger

Soliditet (h.akse)

Antal virksomheder (h.akse)

Kilde: Årsrapporter samt egne beregninger.

Årets resultat overføres til egenkapitalen, og der udbetales derfor ikke udbytte for 2015.

Vækstfonden forventer i 2016 at nå ud til 1000 virksomheder over hele landet med finansie-

ring, hvilket er 200 mere end i 2015. Dette sker på baggrund af forventninger om øget fonds-

aktivitet med etableringen af Dansk Vækstkapital II og en mindre stigning af direkte investe-

ringer. Vækstfondens mandat er udvidet til at dække hele Rigsfællesskabet, hvilket ligeledes

forventes at have en positiv påvirkning. Selskabet forventer endvidere et betydeligt overskud i

2016, og at alle tre forretningsområder vil bidrage positivt til resultatet.

Strategiske målsætninger

Vækstfondens intervention i egenkapital- og kreditmarkederne kan forklares med tilstedevæ-

relsen af markedsfejl. Vækstfondens produkter er designet til at understøtte markedet på

områder, hvor de etablerede aktører har vanskeligt ved at stille finansiering til rådighed for

små og mellemstore virksomheder med fornuftige forretningsplaner, der indebærer et vækst-

potentiale. På den måde understøtter Vækstfondens produkter vækst og udvikling, der ellers

ikke kunne realiseres. Samtidig lægges der ved design af ordningerne i Vækstfonden vægt

på at minimere et potentielt dødvægtstab fra den offentlige intervention.Vækstfondens formål

er at fremme vækst og fornyelse i iværksættervirksomheder samt nye og eksisterende små

og mellemstore virksomheder for derigennem at opnå større samfundsøkonomisk afkast.

Vækstfondens formål tilgodeses gennem medfinansiering af især små og mellemstore virk-

somheders omkostninger til gennemførelse af perspektivrige og risikobetonede udviklings-

projekter inden for følgende områder:

Statens selskaber · Juni 2016

155

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

•

Forskning og udvikling af produkter, produktionsmetoder eller serviceydelser

Markedsudvikling

For at understøtte selskabets målsætning, har staten fastsat en række finansielle mål for

selskabet, herunder afkastmål og mål for kapitalstruktur,

jf. tabel 2.27.

I henhold til Lov om Vækstfonden skal Vækstfonden være revolverende, dvs. selvfinansie-

rende på mellemlang og lang sigt. Afkastet af Vækstfondens midler, tilbagebetalte ydelser,

renteindtægter og lignende indgår således i fonden til finansiering af fremtidige medfinansie-

ringer. Da der vil være år med meget betydelige underskud skal år med overskud således

være med til at opbygge reserver til at sikre, at Vækstfonden også på lang sigt kan opfylde

fondens overordnede mål. En udbyttepolitik vil derfor som udgangspunkt ikke være relevant.

Tabel 2.27

Statens langsigtede afkastmål og mål for kapitalstruktur

Afkast

Mål

Egenkapitalafkast mindst svarende til 10-årig

statsobligationsrente

Kapitalstruktur

Mål

Likviditetsberedskab skal mindst modsvare de

vægtede tilsagn henover de flg. 10 år.

Likviditetsberedskab opgøres som kassebeholdning + likvide aktiver. Ved beregning af de vægtede

tilsagn vægtes den likviditet, der forventes at blive kaldt inden for de første to år, med 100 pct., mens

den likviditet, der forventes at blive kaldt inden for 3-5 år, vægtes med 50 pct., og endelig de tilsagn,

der ligger ud over 5 år, med 25 pct.

Forretningsmæssig udvikling

Selskabet oplever fortsat stigende efterspørgsel på lån og kautioner, hvilket tyder på, at de

danske vækstvirksomheder har behov for risikovillig finansiering. Selskabet mærker især, at

landbruget har været udfordret i 2015, hvilket har præget erhvervets efterspørgsel på finan-

siering.

Vækstfonden har via en lovændring i 2015 fået mulighed for at medvirke til finansiering af

grønlandske og færøske virksomheders vækstplaner.

Selskabet havde ved udgangen af 2015 givet kapitaltilsagn til 30 fonde for et samlet beløb på

ca. 10 mia. kr., hvoraf 5,2 mia. kr. er investeret pr. 31. december 2015. Disse fondes porteføl-

jer bestod ultimo 2015 af 251 virksomheder. Derudover har 43 venturefinansierede virksom-

heder siden 2011 fået Syndikeringslån for i alt 183 mio. kr. Syndikeringslåneordningen udløb

dog ved udgangen af 2015.

Vækstfonden har endvidere givet kapitaltilsagn på 3,6 mia. kr. til Dansk Vækstkapital, der er

en fond til investeringer i andre fonde, der blev etableret i 2011 med selvstændig bestyrelse

156

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 2

Selskaber med statslig deltagelse

og Vækstfonden som sekretariat. I november 2015 blev der etableret en Dansk Vækstkapital

II med afsæt i erfaringerne fra Dansk Vækstkapital.

Vækstfondens portefølje af direkte investeringer bestod ved udgangen af 2015 af 34 virk-

somheder, hvoraf fire virksomheder var nye investeringer. Den bogførte værdi af de samlede

investeringer i form af egenkapitalindskud og udlån udgjorde 400 mio. kr. pr. 31. december

2015.

Vækstfonden introducerede i 2012 ”Ansvarlige lån”, der er efterstillet øvrige lån og styrker

kapitalgrundlaget i virksomheder, hvor egenkapitalen er for spinkel til at pengeinstitutter vil

øge deres långivning.

Selskabet lancerede i 2013 efter politisk beslutning, vækstkautioner til virksomheder med et

finansieringsbehov på under 2 mio. kr. I 2015 modtog 456 virksomheder vækstkautioner for

470 mio. kr.

I 2013 introducerede Vækstfonden endvidere ”Vækstlån”, der træder i stedet for Vækstkauti-

oner over 2 mio. kr., og som giver mulighed for at yde lån til virksomheder inden for en ram-

me på op til 6 mia. kr. Vækstlåneproduktivitet var en del af Kreditpakken, som blev vedtaget i

slutningen af 2012. Med ”Aftale om en vækstpakke”, juni 2014, er vækstlåneordningen for-

længet fem år frem til 2020. Under Vækstlåneordningen er endvidere de Grønne vækstlån

(som udløb med udgangen af 2015) samt Vækstlån til iværksættere, som begge har en tabs-

ramme tilknyttet. Vækstfonden udbetalte lån for ca. 1 mia. kr. i 2015 fordelt på 268 virksom-

heder, hvilket er en markant stigning sammenlignet med året før,

jf. figur 2.107.

I 2015 blev Danmarks Grønne Investeringsfond etableret med en udlånskapital på 2 mia. kr.

(med mulighed for udvidelse op til 5 mia.kr.) med det formål at fremme den grønne omstilling

af samfundet ved at yde lån på rimelige vilkår til investeringer inden for fx energibesparelser,

vedvarende energianlæg og større ressourceeffektivitet. Vækstfonden er sekretariat for fon-

den.

Statens selskaber · Juni 2016

157

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 0

Definitioner af finansielle

nøgletal

Nyt kapitel

Nedenfor beskrives de i publikationen anvendte definitioner af finansielle nøgletal. Det be-

mærkes, at der i forhold til selskabernes årsrapporter kan forekomme afvigelser fra nøgletal-

lene grundet forskellige definitioner.

Afkastningsgrad

Afkastningsgraden beregnes som resultat af primært drift (dvs. før finansielle poster og even-

tuelle ekstraordinære poster) i procent af de samlede gennemsnitlige aktiver. Nøgletallet

udtrykker således forretningen af den samlede kapital (egenkapital og fremmedkapital), der

er bundet i virksomheden.

Egenkapitalens forretning

Egenkapitalens forretning beregnes som årets regnskabsresultat efter skat i procent af den

gennemsnitlige egenkapital. Nøgletallet angiver således forretningen af de værdier, ejerne

har bundet i virksomheden.

Finansiel parathed

Finansiel parathed beregnes som likvider (kontanter, kontantækvivalenter og uudnyttede

kreditfaciliteter) i procent af faste omkostninger.

Gearing

Gearing beregnes som nettorentebærende gæld som andel af årets resultat før af- og ned-

skrivninger.

Nedskrivningsprocent

Nedskrivningsprocent beregnes som nedskrivninger i procent af udlån, garantier og ned-

skrivninger.

Omkostninger

Hvor ikke andet fremgår af teksten, er omkostninger defineret som summen af selskabets

driftsomkostninger og selskabets af- og nedskrivninger.

Soliditetsgrad

Soliditetsgraden udregnes som egenkapitalens andel af de samlede aktiver ultimo, dvs. hvor

stor en del af aktiverne der er finansieret af ejerne.

Solvens

Solvens beregnes som basiskapital i forhold til de risikovægtede poster.

Statens selskaber · Juni 2016

159

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 0

Salg af statslige aktieposter

Nyt kapitel

Tabel 1

Salg af statslige selskaber/aktieposter siden 1990

År

Selskab

Byggeriets Maskinstation A/S

Statsanstalten for Livsforsikring

A/S Regnecentralen af 1979

GiroBank A/S

Tele Danmark A/S

Københavns Lufthavne A/S

Tele Danmark A/S

EKR Kreditforsikring A/S

Københavns Lufthavne A/S

GiroBank A/S

Datacentralen

DEMKO

Danfragt A/S

UNI-C's internetaktiviteter

EKR Kreditforsikring A/S

A/S Dyrehavsbakken

Tele Danmark A/S

Skand. Reisebüro GmbH

Datacentralen A/S

Københavns Lufthavne A/S

Combus A/S

Banestyrelsens Rådgivningsdiv.

Orange Holding A/S

Institut for Serviceudvikling

Danske Telecom A/S

ETA Danmark A/S

Statens Bilinspektion

Ejerandel før/efter

(pct.)

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2004

2005

68/0

100/0

<5/0

100/49

94/90

100/75

90/52

100/75

75/51

49/0

100/25

100/0

33/0

50/0

52/0

100/0

25/0

51/34

100/0

10/0

100/0

22/0

100/0

Statens selskaber · Juni 2016

161

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

Kapitel 0

Salg af statslige aktieposter

Tabel 1 (fortsat)

Salg af statslige selskaber/aktieposter siden 1990

År

Selskab

Bella Center A/S

Post Danmark A/S

DONG Energy A/S

Scandlines AG

Ammunitionsarealet

MAX Bank A/S

Aarhus Lokalbank

MAX Bank A/S

Aktieselskabet Tranum Plantage

Tolne Skov ApS

Volsted Plantage

Østvendsyssel Plantageselskab ApS

Aktieselskabet Stekua i likvidation A/S

Basisbank A/S

DONG Energy

Udviklingsselskabet By & Havn

Aarhus Letbane

Basisbank A/S

DONG Energy

Ejerandel før/efter

(pct.)

2005

2006

2007

2008

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2016

15/0

100/75

100/73

50/0

100/0

21/19

66/45

19/16

16/0

<1/0

8/0

<1/0

100/0

18/1

81/57

45/5

47/0

1/0

59/50

Kilde:

Staten købte i 2009 aktierne i Post Danmark A/S tilbage og fusionerede selskabet med det svenske

postvæsen under navnet Posten Norden AB.

Mindretalsaktionærer i DONG Energy A/S har af flere omgange efterfølgende solgt aktier til sta-

ten i henhold til den i aktionæroverenskomsten aftalte put option. Dette skete således i hhv. 2010,

2012 og 2014, hvorefter den samlede statslige ejerandel var hhv. 76,5 pct., 80 pct. og 81 pct.

Staten modtog i foråret 2011 aktier svarende til en ejerandel på 65,8 pct. i Aarhus lokalbank A/S. I

2011 gennemførte banken en kapitaludvidelse, hvorefter staten fik en ejerandel på 45,2 pct. I 2012

fusionerede Aarhus Lokalbank A/S med Vestjysk Bank A/S, hvorefter staten havde 52,2 pct. af

aktierne i den fortsættende bank (Vestjysk Bank). Efter konvertering af statslig hydbrid kapital i

2013 og 2014 opnåede staten en ejerandel på 81 pct.

I efteråret 2011 måtte MAX Bank A/S overdrage sin virksomhed til Finansiel Stabilitet A/S.

I 2014 fik DONG Energy tilført ny egenkapital fra tre nye investorer. Som følge af

kapitaludvidelsen blev statens ejerandel reduceret fra 81 pct. til 57 pct. pr. 20. februar 2014. I juni

2014 solgte en mindretalsaktionær aktier til staten, hvorefter staten fik en ejerandel på 59 pct.

Staten udtrådte af Aarhus Letbane i 2015.

BasisBank A/S fik i 2015 tilført ny kapital tilvejebragt af en privat investorgruppe. Staten deltog

ikke i kapitaludvidelsen og har pr. 3. december 2015 derfor ikke længere ejerandele i BasisBank

A/S.

Efter børsnoteringen af DONG Energy 9. juni 2016 er statens ejerandel 50,1 pct.

Statsregnskabet, diverse aktstykker, Statens Selskaber 2011-2015.

162

Statens selskaber · Juni 2016

FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 112: Publikation: Statens Selskaber 2016, fra finansministeren

fm.dk