Finansudvalget 2015-16
FIU Alm.del Bilag 107
Offentligt
1648878_0001.png
INTERNT
Rapport om dynamiske effekter og marginalskat m.v.
Juni 2016
De økonomiske konsulenter, Folketinget
Birgitte Smith Lange
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
Indhold
I.
1.
2.
II.
1.
2.
3.
4.
5.
6.
1.
2.
Indledning ............................................................................................................................................................................. 2
Afgrænsning ................................................................................................................................................................... 2
Opbygning...................................................................................................................................................................... 3
Forventede selvfinansieringsgrader og arbejdsudbud .................................................................................................. 4
Selvfinansieringsgrad .................................................................................................................................................... 4
Udvikling i marginalskatteprocent ............................................................................................................................. 5
Udvikling i beløbsgrænse for topskatten .................................................................................................................. 5
Konkrete forventede effekter af reformer ............................................................................................................... 7
Finansiering inkl. dynamiske effekter ....................................................................................................................... 9
Delkonklusion ............................................................................................................................................................. 10
Marginalskat – med eller uden indirekte skatter? ................................................................................................. 11
Hvad gør Finansministeriet? ..................................................................................................................................... 12
Frederiksen m.fl. 2001 ...................................................................................................................................................... 12
Køn....................................................................................................................................................................................... 12
Signifikans ........................................................................................................................................................................... 13
Arbejdsudbudsvirkningen afhænger af størrelsen af indkomsten............................................................................ 13
Ekstremt sensitivt ift. modelspecifikation .................................................................................................................... 13
Effekt af udeladelse af partners øget arbejdsudbud ................................................................................................... 14
Anvendt af Skattekommissionen og De Økonomiske Råd ...................................................................................... 15
3.
4.
5.
Samlet antal studier af marginalskatter og arbejdsudbud .................................................................................... 16
Delkonklusion for sammenhæng ml. marginalskatter og arbejdsudbud ......................................................... 18
Marginalskatter og den skattepligtig indkomst ..................................................................................................... 18
Anvendte metoder ............................................................................................................................................................. 19
Indkomstflytning ............................................................................................................................................................... 22
Produktivitetsforbedringer .............................................................................................................................................. 23
6.
V.
1.
2.
3.
4.
Delkonklusion ............................................................................................................................................................. 23
Hvad gør andre landes ”Finansministerier”? ............................................................................................................... 26
Norge ............................................................................................................................................................................ 26
Sverige ........................................................................................................................................................................... 26
USA ............................................................................................................................................................................... 27
Delkonklusion ............................................................................................................................................................. 27
III. Forskningsmæssige bidrag ............................................................................................................................................... 11
VI. Konklusion ......................................................................................................................................................................... 28
VII. Litteraturliste ...................................................................................................................................................................... 29
VIII. Appendiks 1 - Reformer .................................................................................................................................................. 30
IX. Appendiks 2 - Finansministeriets terminologi ............................................................................................................. 33
X.
Appendiks 3 - Substitutionselasticiteter fordelt på køn og indkomstdecil ............................................................. 35
XI. Appendiks 4 - Elasticiteten af skattepligtig indkomst ................................................................................................ 36
1
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0003.png
I. Indledning
Finansudvalget har anmodet de økonomiske konsulenter i Folketinget om
”En analyse af erfaringerne med reduktioner af marginalskatten fra
Danmark og andre lande, herunder om de forventede dynamiske effekter
indtraf, og om selvfinansieringsgraderne var så store som forventet”.
Det har vist sig, at være en ganske kompliceret og omfattende opgave. Rapporten besvarer
overstående spørgsmål. Der også udarbejdet et notat, der sammenfatter de vigtigste
pointer i analysen.
1. Afgrænsning
Analysen omhandler primært dynamiske effekter knyttet til arbejdsudbuddet. Årsagen er,
at størstedelen af de afledte adfærdsmæssige konsekvenser i centraladministrationens
beregninger typisk kan henføres til ændringer, som følge af øget arbejdsudbud
1
.
Virkningerne på arbejdsudbuddet af ændringer i personskatter er sammensat af en
deltagelseseffekt og en timeeffekt. Deltagelseseffekten angiver ændringen i antallet af
beskæftigede, når gevinsten ved at være i beskæftigelse frem for at være på
overførselsindkomst, ændres. Timeeffekten angiver ændringen i antallet af arbejdstimer for
allerede beskæftigede personer ved ændringer i den marginale gevinst af den sidst tjente
krone. Da påvirkningen af timeudbuddet generelt er større end påvirkningen fra
deltagelsesgraden ifølge Finansministeriet (2002), fokuserer analysen på timeeffekten.
Der er to modsatrettede effekter af en sænkning af marginalskatten på timeeffekten. På
den ene side øges gevinsten ved ekstra arbejde, når marginalskatten falder. Herved øges
arbejdsudbuddet. I økonomisk teori kaldes dette
substitutionseffekten
(eller populært
”gulerods-effekten”). På den anden side vil lavere beskatning medføre et incitament til at
arbejde mindre, fordi den samme indkomst vil kunne opnås ved færre arbejdstimer. Denne
virkning benævnes
indkomsteffekten
(eller populært ”hængekøje-effekten”).
Størrelsen af disse to modsatrettede effekter har afgørende betydning for, hvor meget
arbejdsudbuddet reagerer på ændringer i skattesystemet. Substitutionseffekten er typisk
negativ og indkomsteffekten typisk positiv. Teoretisk kan man ikke afgøre hvilken effekt,
der er størst
2
.
Analysen er afgrænset til studier, der analyserer effekterne af marginalskatteændringer på
danske data. Årsagen er, at man generelt skal være påpasselig med at sammenligne
arbejdsudbudselasticiteter på tværs af lande, da bl.a. skattesystemets indretning og andre
forhold kan have betydning for estimationsresultaterne
3
. Det skyldes, at et land med et
skattesystem med betydelig mulighed for fx at flytte indkomst mellem skattebaser,
formentlig vil estimere højere elasticiteter såfremt, at der ikke tages højde for dette.
Da de senere års skattereformer i overvejende grad har sænket marginalskatten, er det
naturligt at se på erfaringer med reduktioner af marginalskatter. I nogle tilfælde gælder
resultaterne af analysen dog også stigninger i marginalskatten.
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 214, 1. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/214/svar/1304375/1605789.pdf
2
Hansen, M.L. og Heiberg, C. (CEPOS). Gulerod. Lavere topskat har klar positiv effekt. Politiken, 17. januar 2016.
3 Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/181/svar/1308786/1612260.pdf
samt Saez, E., Slemrod, J., & Giertz, S. H. (2012).
1
2
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
2. Opbygning
Overordnet er notatet opbygget i tre dele.
Afsnit II omhandler de forventede arbejdsudbudsvirkninger og provenueffekter knyttet hertil
af de seneste skattereformer på baggrund af modelberegninger i centraladministrationen.
Afsnit III undersøger det forskningsmæssige belæg bag de centrale antagelser om
arbejdsudbudselasticiteter i modellerne. Afsnit III er opdelt i to dele. Finansministeriets
metode tager afsæt i et studie fra 2001 baseret på data fra 1996. Derfor er dette studiets
kvalitet af afgørende betydning for validiteten af Finansministeriets metode. Første del
kaster et kritisk blik på dette studie samt andre studier af sammenhængen mellem
marginalskatteændringer og arbejdsudbuddet. Nyere undersøgelser har alle fokuseret på
at analysere sammenhængen mellem marginalskatter og skattepligtig indkomst og ikke
arbejdsudbuddet. Anden del gennemgår den nyere litteratur og opstiller en oversigtstabel
over nyere danske estimater sidst i afsnittet.
Afsnit IV sammenfatter, om andre lande indregner dynamiske effekter til finansiering af
skattereformer. Specifikt er der indsamlet erfaringer fra Sverige, Norge og USA.
Afslutningsvis konkluderer afsnit V på analysen.
Det er vigtig at være opmærksom på, at notatet ikke er en fyldestgørende gennemgang af
den seneste litteratur på området, men notatet fremhæver forskellige typer af
forskningsmæssige bidrag.
3
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0005.png
II. Forventede selvfinansieringsgrader og arbejdsudbud
Et element i det af Finansudvalget stillede spørgsmål er, om de
forventede
dynamiske
effekter indtraf samt, om selvfinansieringsgraderne var så store som
forventet.
Et nøgleord
i spørgsmålet er således
forventet.
Afsnittet kortlægger de forventede arbejdsudbudseffekter i de seneste skattereformer samt
de forventede provenuændringer knyttet til en ændring af arbejdsudbuddet mv.
1. Selvfinansieringsgrad
Dette afsnit forklarer først begrebet selvfinansieringsgrad.
En nedsættelse af marginalskatten forventes i centraladministrationens modeller at give
anledning til et højere arbejdsudbud. Hernæst tilpasser beskæftigelsen sig og
indkomstskatteprovenuet øges. Det umiddelbare provenutab som følge af en
marginalskattenedsættelse formodes derfor at blive mindre som følge af afledte
adfærdsændringer på sigt. Dertil kommer forbrugsvirkninger.
Selvfinansieringsgraden udtrykker den andel af provenutabet, der genvindes via effekten
på arbejdsudbuddet, jf. Finansministeriet (2002). Selvfinansieringsgraden afhænger af
skattesatsen, basebredden og basefølsomheden (substitutionselasticiteten), hvor der kun
er usikkerhed om elasticiteten
4
.
En selvfinansieringsgrad på 0 betyder, at der ikke er nogen positiv effekt på
arbejdsudbuddet og dermed på de offentlige finanser, hvorimod en selvfinansieringsgrad
på 1 indikerer, at hele det direkte provenutab genindvindes via øgede skatteindtægter som
følge af stigningen i arbejdsudbuddet.
I Finansministeriet (2002) står der, at
”Spørgsmålet om selvfinansieringsgradens størrelse skal generelt vurderes
med stor varsomhed, dels som følge af den
store usikkerhed
om størrelsen
af de adfærdsmæssige effekter, dels fordi der nok er tale om dynamiske,
men
partielle beregninger”.
Beregningerne er partielle i den forstand, at ikke alle afledte økonomiske effekter er
inddraget, men kun effekter på arbejdsudbuddet. De Økonomiske Råd (2001) nævner bl.a.,
at en betydningsfuld udeladt ligevægtseffekt er skatteændringers påvirkning på
løndannelsen. De Økonomiske Råd (2001) nævner, at det er uafklaret, hvad udeladelsen
af påvirkningen af skat på løndannelse betyder for selvfinansieringsgraden. Hvis
skatteændringerne
entydigt
afdæmper
lønpresset,
er
de
beregnede
selvfinansieringsgrader underkantsskøn.
Skatteudvalget 2014-2015, SAU Alm. del bilag 14. Topskattens selvfinansieringsgrad. Er vi blevet kloggere? Brøn-Petersen, O.
CEPOS.
4
4
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0006.png
2. Udvikling i marginalskatteprocent
Nedenfor ses en graf over udviklingen i marginalskatteprocenter for personlig indkomst.
Figur 1:Udviklingen i marginalskatteprocenter for personlig indkomst (udvalgte år)
Pct.
75
70
65
60
55
50
45
40
35
30
1990
1996
Laveste
2002
Mellemste
2008
Højeste
2014
Kilde: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/marginalskatteprocenter-1993-og-1998-2016
I perioden 1993-2016 er marginalskatteprocenterne for personlig indkomst faldet
betragtelig. Betragtes topskatten er denne faldet fra 68,7 pct. til 56,4 pct. dvs. med 12,3
pct.-point. Bemærkelsesværdigt er faldet på hele 6,7 pct.-point fra 2009 til 2010. En
tilsvarende udvikling ses i bundskatten, hvor der i perioden har været et fald på 10,3 pct.-
point.
Fra 2010 er mellemskatten ophævet (se fodnote for stigningen i mellemskatten i 2009)
5
.
3. Udvikling i beløbsgrænse for topskatten
Ud over et fald i marginalskatten for topskatteydere er beløbsgrænsen for topskatten
ligeledes blevet sat op de seneste år, således at en mindre andel af befolkningen betaler
topskat og derfor får mere ud af ”den sidste tjente krone”. Dette fremgår af figur 2, hvor
beløbsgrænsen især tog et spring opad fra 2012-2014 på næsten 60.000 kr.
I 2009 var mellem- og topskattegrænserne ens, og derfor betalte ingen mellemskat, uden at de også betalte topskat. Gifte
personer, der fik overført et uudnyttet mellemskattebundfradrag fra en ægtefælle, kunne til gengæld komme til at betale topskat
uden at betale mellemskat. Mellemskatten i 2009 er for denne skatteyderkategori og er årsagen til at mellemskatten viser en stigning
i 2009.
5
5
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0007.png
Figur 2: Beløbsgrænse ved topskat
500.000
450.000
400.000
350.000
300.000
250.000
200.000
1994
1996
1998
2000
2002
2004
2006
2008
2010
2012
2014
2016
Kilde: http://www.skm.dk/skattetal/statistik/tidsserieoversigter/centrale-beloebsgraenser-i-skattelovgivningen-2010-
2016
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (2015) beretter om det laveste antal topskatteydere
nogensinde. Antallet er således faldet til under �½ mio. personer i 2014, der betaler topskat.
Det er en halvering siden 2008, hvor antallet af topskatteydere var på 1 mio. personer.
Faldet i antallet af topskatteydere skyldes de seneste års skattereformer, der netop har
hævet topskattegrænsen af flere omgange.
Fald i marginalskatter medfører et fald i selvfinansieringsgrader
Jo større marginalskatten er i udgangssituationen, desto større er den procentvise stigning
i marginallønnen efter skat ved en given skattenedsættelse. Det skyldes, at en høj
marginalskattesats er lig med en lav marginalløn efter skat. En given skatteændring vil
derfor udgøre en relativ større andel af marginallønnen efter skat, hvis marginallønnen i
udgangspunktet er lille. En skattenedsættelse vil føre til en højere procentvis stigning i
marginallønnen, hvis marginalskattesatsen i udgangspunktet er høj og dermed en højere
arbejdsudbudseffekt og selvfinansieringsgrad.
Nedjustering af selvfinansieringsgrader
Finansministeriet nævner, at de formodede selvfinansieringsgrader ved hypotetiske
ændringer i topskattesatsen og –grænsen er blevet nedjusteret i forhold til tidligere bl.a.
som følge af den højere topskattegrænse, som er blevet indført med skattereform 2012
6
.
I 2012 var selvfinansieringsgraden på 45 pct. for en topskattelettelse. Når 2012-reformen
midlertidig er fuldt indfaset i 2022 er selvfinansieringsgraden på ca. 27-35 pct.
Selvfinansieringsgraden falder således bl.a. på grund af en højere topskattegrænse.
Datagrundlaget til beregning af arbejdsudbudsvirkninger opdateres løbende i takt med nye
indkomstoplysninger og ændringer i skatteregler mv. Man må formode at
selvfinansieringsgraderne derfor løbende ændrer sig i takt med ændringer i skattesatser-
og grænser.
Finansudvalget 2014-15 (2. samling), FIU Alm. del endeligt svar på spørgsmål 125, 9. oktober 2015:
http://www.ft.dk/samling/20142/almdel/fiu/spm/125/svar/1269621/1555145.pdf
eller Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 19, 21. oktober 2015:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/19/svar/1271472/1558137.pdf
6
6
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
4. Konkrete forventede effekter af reformer
Finansministeriets metode til beregning af arbejdsudbudsvirkninger er fastlagt og anvendt
siden 2002. Derfor afgrænser vi os til at kortlægge de forventede effekter af skattereformer
siden 2002. Lovforslagene af skattereformer siden 2002 er undersøgt med henblik på at
kortlægge, hvordan man specifikt har indregnet adfærdsvirkninger af de senere
skattereformer samt de forventede arbejdsudbudseffekter af reformerne.
Først er det værd at bemærke, at det ikke hidtil fremgår af lovforslagene, hvad de
forventede selvfinansieringsgrader er.
Selvfinansieringsgrader kan teknisk defineres på forskellige måder, ifølge
Skattekommissionen(2009). I og med at selvfinansieringsgrader kan udregnes på
forskellige måder, har vi ikke udregnet de forventede selvfinansieringsgrader af reformerne
på aftaletidspunkterne.
Selv hvis de forventede selvfinansieringsgrader på aftaletidspunktet udregnes, er det ikke
muligt at svare på, om selvfinansieringsgrader af nyere skattereformer rent faktisk er
indtruffet, idet der ikke efterfølgende er udarbejdet konkrete empiriske analyser af
arbejdsudbudsvirkninger.
Hertil kommer, at der er meget stor usikkerhed om de anvendte arbejdsudbudselasticiteter,
der skaber selvfinansieringsgraden, så det i sig selv gør det svært, at sige noget om
selvfinansieringen.
Samlet er arbejdsudbudseffekterne opsummeret af skattereformer siden 2002 i
nedenstående tabel. I appendiks 1 er effekterne af skattereformerne uddybet. Tidsperioden
for hvornår effekterne indtræffer er generelt ikke oplyst i lovforslagene.
Tabel 1 indeholder varige provenueffekter som følge af adfærdsvirkninger samt information
om, hvorvidt reformen er fuldt finansieret på langt sigt opgjort på varige virkninger. I sidste
kolonne er det specificeret hvorvidt, at der er indregnet adfærdsvirkninger på langt sigt.
7
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0009.png
Tabel 1: Skøn for forventede arbejdsudbudseffekter af skattereformer (personer)
Skattereform
2003 - Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007*
2004 - Forårspakken**
2007 - Lavere skat på arbejde***
2009 - Skattereformen (forårspakken 2.0)
2010 - Genopretningspakken (kun skatteområdet)
2012 – Skattereformen
I alt
Kilde: Se afsnittene om de enkelte skattereformer ovenfor
*Der skønnes en effekt på mellem 10.-12.000 fuldtidsbeskæftigede. Gennemsnittet er valgt
**En fremrykning af "Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007". Derfor tælles arbejdsudbudseffekten ikke med i summen
***Der skønnes en effekt på mellem 7.000 til 8.000 personer. Gennemsnittet er valgt.
Provenu som følge af
Finansiering
Arbejdsudbud øget
arbejdsudbud
langt sigt
mv. (mia. kr.)
11.000
9.700
7.500
19.300
-3.000
15.800
50.600
Ikke udregnet
Ikke udregnet
0,75
5,5
-0,8
3,4
på
Ikke udregnet
Ikke udregnet
Fuldt finansieret
med adfærd
Fuldt finansieret
uden adfærd
Fuldt finansieret
uden adfærd
Fuldt finansieret
uden adfærd
Så vidt muligt er vist den samlede varige arbejdsudbudseffekt af reformen, så både
delelementer, der øger og begrænser arbejdsudbuddet, er medtaget. Nogenlunde ens
arbejdsudbudseffekter er opgjort af Finansministeriet i et svar til Finansudvalget i oktober
2014
7
. Tabel 1 ovenfor tjener også primært til at vise den omtrentlige størrelsesorden af
arbejdsudbudseffekter
af
de
seneste
skattereformer.
Siden
2002
har
arbejdsudbudseffekten af skattereformer omtrentlig været på 51.000 personer. Idet
Finansministeriet antager, at kvinder reagerer kraftigere på marginalskatteændringer end
mænd, må man formode, at en betydelig større andel af det øgede arbejdsudbud udgøres
af kvinder end mænd
8
.
I Danmarks Konvergensprogram for 2016 har Regeringen vurderet effekter af større
reformer siden 2008 på arbejdsudbuddet i 2020
9
. Effekterne kan ses nedenfor.
Tabel 2: Effekt af større reformer siden 2008 på arbejdsudbud i
2020
(fuldtidspersoner)
Reform
Virkning i 2020
2009 - Skattereformen (forårspakken 2.0)
18.000
2010 - Genopretningsaftalen
12.000
2011 - Aftale om senere tilbagetrækning
65.000
2012 - Skattereformen
11.000
2012 - Reformer af førtidspension og fleksjob, SU og kontanthjælp
15.000
I alt
Kilde: Danmarks Konvergensprogram 2016, april 2016
121.000
Af tabel 2, ses det, at der forventes at være en effekt på arbejdsudbuddet af større reformer
på 121.000 personer i 2020. I tabel 2 er der medtaget flere reformer end i tabel 1, da tabel
Finansudvalget 2013-14 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 474, 28. oktober 2014:
http://www.ft.dk/samling/20131/almdel/fiu/spm/474/svar/1165960/1413218.pdf
8
Ligeledes er 3.600 mænd ud af en beskæftigelseseffekt på 8.300 personer som følge af en afskaffelse af topskatten, jf.
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 261, 18. maj 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/261/svar/1325102/1634012.pdf
9
Danmarks Konvergensprogram 2016, april 2016, Regeringen.
7
8
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0010.png
1 kun omfatter skattereformer. Specifikt ser tabel 2 på effekten i 2020. Tidsperioden i tabel
1 er ikke specificeret, da det ikke fremgår af lovforslagene til reformerne, hvornår effekterne
forventes at indtræffe. Forskelle i tidshorisont kan være en af grundene til, at
arbejdsudbudseffekterne af de samme skattereformer i tabel 1 og 2 afviger.
Der er størst forskel på skønnene i tabel 1 og 2 vedr. genopretningspakken. Det skyldes
formentlig, at tabel 1 kun medtager dele af genopretningspakken på skatteområdet, mens
det må formodes at tabel 2 dækker hele pakken inklusiv en forkortelse af
dagpengeperioden.
Marginalskattenedsættelse fører til færre offentlige ansatte
I beregninger af afledte provenuændringer antager Finansministeriet, at den offentlige
lønsum isoleret set ikke påvirkes af de afledte adfærdsvirkninger. Det indebærer, at øget
timeudbud (øget arbejdstid) blandt ansatte i den offentlige sektor som udgangspunkt
fastsættes neutraliseret via en nedbringelse af (eller mindre vækst) i antallet af personer
inden for den offentlige sektor, således at det samlede antal arbejdstimer i den offentlige
sektor er uændret
10
. Det samlede antal udførte arbejdstimer i den offentlige sektor er
således upåvirket af en stigning i arbejdsudbuddet på sigt, men ikke antallet af offentlige
ansatte, der forventes at falde, jf. Finansministeriet (2002).
Stort set alle senere skattereformer forventes at hæve arbejdsudbuddet, jf. tabel 1.
Gennemgangen af lovforslagene i appendiks 1 viser, at det ikke fremgår, hvor meget
antallet af offentlig ansatte forventes at falde som følge af disse reformer.
Næste afsnit redegør for, hvornår Finansministeriet indregner provenueffekter af
adfærdsvirkninger.
5. Finansiering inkl. dynamiske effekter
Det er særligt politisk interessant ift. til beregning af de dynamiske effekter hvorvidt, at
merprovenuet delvist bruges til at finansiere en skattenedsættelse. Det vil sige, om man
indregner de dynamiske effekter som finansieringskilde til en skattereform. Årsagen er, at
det så ikke i ligeså høj grad er nødvendigt at hæve andre skatter og afgifter.
I et svar til Finansudvalget fra december 2012 oplyser Finansministeriet, at der blandt andet
er indregnet adfærdsvirkninger på erhvervsdeltagelsen og især arbejdstiden af
skatteaftalerne i 2003, 2007, 2009 og 2012
11
.
Derudover er der i de mellem- og langfristede fremskrivninger indregnet skøn for
adfærdsvirkninger, herunder på det finanspolitiske råderum.
Finansministeriet oplyser også i samme svar som refereret til ovenfor, at det i deres
opfattelse er en politisk prioritering, hvordan adfærdsvirkninger fra politiske tiltag
disponeres.
Finansministeriet præciserer, at i 2007-skatteaftalen indgik samlede adfærdsvirkninger på
ca. ¾ mia. kr. i finansieringen af skatteaftalen.
Skifte i praksis
I en artikel i Berlingske fra december 2012 nævner professor Bo Sandemann Rasmussen
ved Institut for Økonomi på Aarhus Universitet blandt flere, at der er sket et skifte i
ministeriernes praksis ift. finansiering af skattelempelser med merprovenu som følge af
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 25, 8. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/250/svar/1305832/1608184.pdf
11
Finansudvalget 2012-13 FIU alm. del, endeligt svar på spørgsmål 7, 6. december 2012:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/fiu/spm/72/svar/926850/1191069.pdf
10
9
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0011.png
adfærdsvirkninger
12
. Eksperterne mener, at man i 2012 anerkender dynamiske effekter
som finansieringskilde. Det fremgår dog umiddelbart af svaret ovenfor, at der er indregnet
adfærdsvirkninger til finansiering af skatteaftaler før 2012.
Ved vurdering af de samlede økonomiske konsekvenser af en skattereform, spiller
begrebet fuldt finansieret en vigtig rolle. Det er en måde at opgøre de samlede effekter af
en skattereform på langt sigt.
Der synes ikke at være sket et skifte ift. finansiering af skattelettelser med dynamiske
effekter fra Forårspakke 2.0 fra 2009 til 2012-skattereformen, når man ser på vurderingen
af, om en skattereformen er fuldt finansieret på langt sigt på baggrund af lovforslagene.
Både Forårspakke 2.0 fra 2009 og 2012-skattereformen blev vurderet som fuldt finansieret
opgjort på baggrund af de varige virkninger uden adfærd (dog tilbageløbskorrigeret)
13
.
I lovforslaget til 2012-skattereformen er de varige virkninger inkl. adfærd dog opgjort flere
steder. Opgørelse af varige virkninger med adfærdsvirkninger har således en mere
fremtrædende rolle i 2012-skattereformen end før. Målt på nøglebegrebet for en
skattereforms samlede effekter på langt sigt synes der dog ikke at være sket et skifte.
Artiklen i Berlingske viser dog vigtigheden af at fremstille de afledte effekter af en
skattereform på en så tydelig og gennemskuelig måde som muligt. Derfor anbefaler vi, at
man tydeligt adskiller og viser de dynamiske effekter af en skattereform for sig.
6. Delkonklusion
Først er det værd at bemærke, at det ikke hidtil fremgår af lovforslagene for de seneste
skattereformer, hvad de forventede selvfinansieringsgrader er. Dog fremgår
arbejdsudbudsvirkningerne.
Den samlede forventede arbejdsudbudseffekt af større skattereformer siden 2002 er ca.
51.000 personer, jf. tabel 1.
Dertil bør det nævnes, at der i samme perioden er vedtaget en række reformer, der ud over
skattereformer, også forventes at have en effekt på beskæftigelsen gennem et øget
arbejdsudbud. Regeringen skønner, at reformer siden 2008 giver en arbejdsudbudseffekt
på 121.000 personer i 2020.
En artikel i Berlingske i 2012 hævder, at der er sket et skifte i ministeriernes praksis ift. nu
at indregne af dynamiske effekter som delvis finansiering af skattelettelser. Det er dog ikke
korrekt, idet der er indregnet provenuvirkninger af adfærdsvirkninger
før
2012. Der er
eksempelvis indregnet et bidrag på ¾ mia. kr. fra øget arbejdsudbud på de varige virkninger
af skattereformen ”Lavere skat på arbejde” fra 2007.
Derudover målt på nøglebegrebet fuldt finansieret er både skattereformerne i 2009 og 2012
fuldt finansieret uden adfærdseffekter med tilbageløb på baggrund af lovforslagene.
Opgørelse af varige virkninger med adfærdsvirkninger har dog en mere fremtrædende rolle
i fremstillingen af konsekvenserne af 2012-skattereformen end før.
røde genopliver de blås ”voodoo økonomi”, Berlingske, 10. december 2012:
http://www.b.dk/nationalt/de-roede-
genopliver-de-blaas-voodoo-oekonomi
13
Den præcise formulering i lovforsalget til 2012-skattereformenen er: ” Samlet set er reformen fuldt finansieret målt på de varige
virkninger inkl. disponering af 620 mio. kr. opgjort efter tilbageløb af Skattereformens positive strukturvirkninger”.
12
De
10
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0012.png
III. Forskningsmæssige bidrag
Næste afsnit omhandler overordnet set validiteten af de forskningsmæssige bidrag, der
ligger bag de centrale antagelser om arbejdsudbudsvirkninger i de anvendte modeller i
centraladministrationen.
Først gennemgås kort, hvad der menes med marginalskat. For en uddybning af det
teoretisk begrebsapparat se appendiks 2.
Dernæst
redegøres
for
Finansministeriets
metode
til
beregning
af
arbejdsudbudsvirkninger. Finansministeriets metode bygger på et studie af
sammenhængen mellem marginalskatter og arbejdsudbud. I forlængelse heraf diskuteres
det forskningsmæssige grundlag bag metoden.
Nyere undersøgelser har alle fokuseret på at analysere sammenhængen mellem
marginalskatter og den skattepligtige indkomst. Afslutningsvis diskuteres de anvendte
metoder inden for den nyere litteratur, de vigtigste metodiske udfordringer samt hvorvidt
den nyere litteratur kan bruges til at underbygge den af Finansministeriet antagne
arbejdsudbudselasticitet.
1. Marginalskat – med eller uden indirekte skatter?
Marginalskatten er et mål for hvor meget skat, der betales af den sidst tjente krone. De
Økonomiske Råd og Finansministeriet bruger forskellige mål for marginalskatten.
Forskellen forklares nedenfor.
De Økonomiske Råd
Ifølge De Økonomiske Råd er det afgørende at fokusere på den effektive
marginalskattesats. Den effektive marginalskattesats er den skat, man betaler af den sidst
tjente krone, når der også tages højde for indirekte skatter
14
. De indirekte skatter inkluderer
forbrugsafgifter (moms og andre afgifter).
Det skyldes ifølge De Økonomiske Råd, at indkomsten efter den effektive marginalskat er
det relevante mål for den enkeltes økonomiske tilskyndelse til at arbejde og dermed den
afgørende parameter ved vurderingen af de provenu- og effektivitetsmæssige effekter af
skat på arbejdsindkomster.
Centraladministrationens praksis
Når Finansministeriet skønner over arbejdsudbudseffekterne ignoreres indirekte skatter i
beregningen af marginalskatten for den enkelte. Årsagen er, at den arbejdsudbudsfunktion
som benyttes er estimeret på baggrund af den observerede sammenhæng mellem
arbejdstid og marginalløn efter skat uden, at der tages højde for indirekte skatter. Det ville
derfor være forkert at benytte denne arbejdsudbudsfunktion og samtidigt inddrage indirekte
skatter i beregningen af marginalskatten ifølge Finansministeriet (2002).
I tillæg nævner de, at ved fuld medregning af afgifter i den marginale beskatning
overvurderes betydningen, idet forbrug eksempelvis kan afholdes i udlandet.
Årsagen til, at det er vigtigt, om man inkluderer indirekte skatter i marginalskattebegrebet
er, at arbejdsudbudseffekten er større, hvis man bruger den effektive marginalskattesats
end den direkte marginalskattesats alt andet lige.
De Økonomiske Råd antager forenklende, at den indirekte marginalskat på de højeste arbejdsindkomster udgør 29,8 pct. i
beregninger, De Økonomiske Råd (2011).
14
11
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0013.png
2. Hvad gør Finansministeriet?
Frederiksen m.fl. 2001
Finansministeriets metode vedr. beregning af arbejdsudbudsvirkninger er blandt andet
beskrevet i ”Fordeling og Incitamenter” i Finansministeriet (2002) samt ”Regneprincipper
og modelanvendelse” i Finansministeriet (2012).
Finansministeriets vurderinger af arbejdstidens følsomhed over for ændringer i
marginallønnen efter skat for så vidt angår timeeffekten tager afsæt i et studie fra 2001,
hvor der er anvendt data fra 1996
15
. Studiet betegnes i resten af analysen Frederiksen
m.fl. (2001).
Arbejdsudbuddet ændrer sig, såfremt at skatteforholdene ændrer sig. Arbejdsudbuddet er
således en funktion af marginalskatten, og sammenhængen mellem arbejdsudbuddet og
marginalskatten antages at være beskrevet ved den funktionelle form.
Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form samt substitutionselasticiteten er taget fra
Frederiksen m.fl. (2001)
16
. Den nuværende metode er fastlagt af og har været anvendt i
Finansministeriet siden 2002
17
.
I og med at den gennemsnitlige substitutionselasticitet bygger på ovennævnte studie, er
kvaliteten af studiet af Frederiksen m.fl. (2001) af afgørende betydning for troværdigheden
af Finansministeriets beregningsprincipper vedr. arbejdsudbudsvirkninger. I nedenstående
afsnit analyseres dette studie derfor nærmere. Indledningsvis er det værd at nævne, at
studiet er publiceret som et diskussionspapir.
Det bemærkes, at studiet af Frederiksen m.fl. (2001) er baseret på data fra en
spørgeskemaundersøgelse af ca. 2.400 personer fra 1996, som omfatter både
beskæftigede og ledige. Data indeholder blandt andet information om antal arbejdstimer
på en normal arbejdsuge i hovedbeskæftigelse, bijob og overarbejde og andre faktorer, der
har betydning for arbejdsudbuddet.
Idet data i analysen omfatter et vist antal ledige, kan det ikke afvises ifølge
Finansministeriet, at de estimerede elasticiteter for timearbejdsudbuddet indeholder et
bidrag fra deltagelseseffekten – hvilket isoleret set kan bidrage til, at elasticiteterne
overvurderes
18
.
Køn
Arbejdsudbudsvirkningen er større for kvinder end for mænd ifølge Finansministeriets
metode ligesom i Frederiksen m.fl. (2001). Nedenfor er vist en tabel over substitutions - og
indkomstelasticiteter i centraladministrationen fordelt på køn. Elasticiteterne er fra 2014,
da det er det senest tilgængelige år, vi har fundet information om elasticiteternes størrelse.
Tabel 3: Arbejdsudbudselasticiteter
19
Alle
Substitutionselasticitet
Indkomstelasticitet
0,1
-0,02
Mænd
0,05
-0,01
Kvinder
0,17
-0,03
Kilde: Finansudvalget 2013-14 L 201 endeligt svar på spørgsmål 37, 9. oktober 2014
Frederiksen, A., Graversen, E. K., & Smith, N. (2001). “Overtime work, dual job holding and taxa-tion. IZA Discussion Paper
2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249, 14. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/249/svar/1307040/1609883.pdf
17
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/179/svar/1308862/1612436.pdf
18
Skatteudvalget 2015-16, SAU Alm.del Spørgsmål 216, Skatteudvalget 2015-16, SAU Alm.del Spørgsmål 216:
http://new.folketingsbilag.dk/files/1605787.pdf
19
http://www.ft.dk/samling/20131/lovforslag/l201/spm/37/svar/1161356/1407010.pdf
15
16
Skatteudvalget
12
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0014.png
Finansministerriet antager en gennemsnitlig substitutionselasticitet på 0,1. Det vil sige, at
en stigning i lønnen efter skat på 1 pct. øger den gennemsnitlige arbejdstid med 0,1 pct.,
jf. Finansministeriet (2002).
Den samlede substitutionselasticitet fra Frederiksen m.fl. (2001) er 0,1. Den
gennemsnitlige indkomstelasticitet blev i 2014 beregnet til -0,02 pct. for begge køn. Det vil
sige, at en stigning i indkomsten på 1 pct. indebærer et fald i arbejdsudbuddet på 0,02 pct.
i gennemsnit ved uændret marginalløn efter skat. Ændringer i gennemsnitsskatten har
derfor isoleret set relativt beskedne virkninger på arbejdsudbuddet.
Det er værd at bemærke at indkomstelasticiteten antaget af Finansministeriet er -0,02 i
2014, mens indkomstelasticiteten i studiet Frederiksen m.fl. (2001), er på -0,01. De er
således ikke er fuldstændig ens. Elasticiteterne fra studiet af Frederiksen m.fl. (2001),
fremgår af tabel 5 på næste side.
Signifikans
Arbejdernes Erhvervsråd (2016) bemærker i en nylig analyse, at substitutionselasticiteten
for mænd ikke er signifikant i Frederiksen m.fl. (2001), mens substitutionselasticiteten for
kvinder er signifikant. At effekten er insignifikant betyder, at det ikke kan afvises, at
elasticitetens størrelse reelt er 0. Signifikante estimater betyder omvendt, at det afvises, at
størrelsen reelt er nul.
Finansministeriet bekræfter dette i et svar til Finansudvalget. Her tilføjer de dog også, at
den gennemsnitlige elasticitet på omkring 0,1 for begge køn samlet set imidlertid er stærkt
signifikant
20
.
I appendiks 3 er vist en tabel fra Frederiksen m.fl. (2001), hvor substitutionselasticiteten er
estimeret for forskellige indkomstgrupper og kønsopdelt.
Arbejdsudbudsvirkningen afhænger af størrelsen af indkomsten
Frederiksen m.fl. (2001) finder også, at arbejdsudbudsvirkningen varierer med størrelsen
af indkomsten således, at effekterne er størst ved lav indkomst og mindst ved høj indkomst.
Denne egenskab gør sig også gældende for Finansministeriets beregningsprincipper,
Finansministeriet (2002). Substitutionselasticiteten er aftagende med lønindkomsten ifølge
Finansministeriets beregningsprincipper, så personer med relativt lave indkomster har en
substitutionselasticitet større end 0,1 og omvendt personer med relativt høje indkomster vil
have en substitutionselasticitet, som er mindre end gennemsnittet på 0,1.
Ekstremt sensitivt ift. modelspecifikation
Resultaterne fra studiet er ekstremt sensitive ift. specifikation af modellen. Denne pointe
kan illustreres ved at se på et tidligere studie fra 1998 af delvis samme forfattere.
En tidligere artikel af Graversen og Smith (1998) benytter samme datasæt som Frederiksen
m.fl. (2001)
21
. En af forskellene mellem studierne er, at de opstiller to forskellige modeller.
I modelspecifikation fra 1998 er der bl.a.
ikke
inddraget en såkaldt stigmatiseringseffekt for
arbejdsløse. I Frederiksen m.fl. (2001) indgår der en stigmatiseringseffekt. Det er studiet
fra 2001, Finansministeriet tager udgangspunkt i. Stigmatiseringseffekten afspejler, at
ledighed i sig selv kan sende et negativt signal om, at vedkommende ikke er attraktiv for
en arbejdsgiver at ansætte. Endvidere er der i studiet af Graversen og Smith (1998) ikke
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/182/svar/1308864/1612442.pdf
21
Graversen, E. K. og Smith, N. (1998): Labour supply, overtime work and taxation in Denmark, Working Paper 98-06.
20
13
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0015.png
taget højde for, at der kan være faste omkostninger knytte til et ekstrajob, som bl.a. kan
vedrøre transport.
Resultaterne af studierne er vist nedenfor:
Tabel 4: Model
uden
bl.a. stigmatiseringseffekt
Substitutionselasticitet
0,50
0,91
Indkomstelasticitet
-0,14
-0,14
Mænd
Kvinder
Kilde: Graversen, E. K. og Smith, N. (1998): Labour supply, overtime work and taxation in Denmark, Working Paper 98-06
Tabel 5: Model
med
bl.a. stigmatiseringseffekt
22
Substitutionselasticitet
0,05
0,15
Mænd
Kvinder
Indkomstelasticitet
-0,01
-0,01
Kilde: Frederiksen, A., Graversen, E. K., & Smith, N. (2001). “Overtime work, dual job holding and taxation. IZA Discussion Paper
Tabellerne viser netop, at elasticiteterne er betydeligt større i tabel 4, hvis man udelader
visse variable end elasticiteterne i tabel 5. Forfatterne påpeger i studiet fra 1998, at
modellerne måske bør omspecificeres. Ikke desto mindre viser dette, hvor sensitivt
resultaterne er i forhold til modelspecifikationen.
Ifølge Skatteministeriet er arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form samt
substitutionselasticiteten taget fra Frederiksen m.fl. (2001). Det synes dog ikke
fuldstændigt at være tilfældet. Den funktionelle form brugt af Finansministeriet beskrevet i
(Finansministeriet, 2002) synes i højere grad at minde om studiet fra 1998, der ikke
inkluderer en stigmatiseringseffekt.
Finansministeriet (2002) gør dog opmærksom på i et appendiks til deres publikation, at
arbejdsudbudsfunktionen anvendt af Finansministeriet og Frederiksen m.fl. (2001) ikke er
helt ens, da der i deres beregninger ikke indgår faste omkostninger ved beskæftigelse,
ligesom lønnen ved overarbejde og bijob ikke indgår eksplicit, jf. Finansministeriet (2002).
Effekt af udeladelse af partners øget arbejdsudbud
I relation til modelspecifikationen i Frederiksen m.fl. (2001) har der bl.a. været kritik af, at
modellen ikke tager højde for samspilseffekter mellem ægtefæller. Tidligere overvismand
for Det Økonomiske Råd Christen Sørensen har udtalt, at udeladelsen af samspilseffekter
mellem ægtefæller er en vigtig effekt, der medfører, at modellen i studiet fra 2001, som
Finansministeriet baserer deres arbejdsudbudselasticiteter på, er fejlspecificeret
23
.
Det trækker i retning af en lavere arbejdsudbudselasticitet, ifølge Christen Sørensen.
Professor ved Institut for Økonomi, Århus Universitet, Nina Smith bekræfter, at det er
korrekt, at der ikke tages højde for samspilseffekter mellem ægtefæller. Hun nævner dog,
at der er andre effekter, der heller ikke er med, som vil trække i den modsatte retning, og
derfor mener hun ikke, at man kan konkludere at studiet overvurderer effekten.
Som udgangspunkt skal der også tages højde for eventuelle tab af indkomstoverførsel i
forbindelse med en forøgelse af arbejdsindkomsten, samspilseffekter mellem ægtefæller i
både tildelingen af overførsler og skattebetalingen samt at den del af arbejdsindkomsten,
der optræder som pension, beskattes på et senere tidspunkt ifølge De Økonomiske Råd.
Det kan tilføjes, at studiet er udgivet i en opdateret udgave i 2008. De centrale estimationsresultaterne er dog de samme som i
2008-studiet. Det kan dog tilføjes, at lønelasticiteten varierer fra 0,4 til 0,05 for mænd og fra 0,8 til 0,14 for kvinder.
23
Gamle data bag Finansministeriets skatteberegninger, Johannesen, S., Djøfbladet nr. 05, 11. marts 2016.
22
14
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0016.png
De Økonomiske Råd (2011) hævder dog, at udeladelsen af implikationerne af
indkomstoverførselssystemet og samspilseffekterne mellem ægtefæller på opgørelsen af
den effektive marginalsats næppe spiller en væsentlig rolle for personer med
arbejdsindkomster i toppen af indkomstfordelingen.
Samspilseffekterne mellem ægtefæller
Finansministeriet har i et svar oplyst, at studier i Sverige og Norge viser, at både
samboende mænd og kvinder sænker arbejdsudbuddet, såfremt partneren opnår højere
nettoløn
24
. Resultatet kan ses af nedenstående tabel:
Tabel 6: Arbejdsudbudselasticiteter for de der arbejder, Sverige og Norge
Nettoløn
Kvinder
Samboende i Sverige
Samboende i Norge
0,18
0,21
Mænd
0,13
0,01
Partners nettoløn
Kvinder
-0,09
-0,09
Mænd
-0,04
-0,01
Kilde: Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57, 21. november 2014
Af tabel 6 ses, at både samboende kvinder og mænd, arbejder mere, hvis deres egen løn
stiger i Sverige og Norge. Hvis deres partners løn modsat stiger, falder deres samboende
parteneres arbejdsudbud i Norge og Sverige. Effekten af partnerens løn er kraftigere for
kvinder end mænd.
Studierne der gengives i ovenstående tabel er dog ikke undersøgt nærmere. Resultaterne
i ovenstående tabel tyder på, at der er samspilseffekter mellem ægtefæller i Sverige og
Norge.
Afslutningsvis kan nævnes, at studiet af Frederiksen m.fl.(2001) i høj grad må siges at være
plaget af endogenitetsproblemet. Identifikationen i studiet af den kausale effekt er svag
ifølge De Økonomiske Råd
25
.
Anvendt af Skattekommissionen og De Økonomiske Råd
Finansministeriet påpeger i et svar til Skatteudvalget fra den 14. marts 2016, at studiet af
Frederiksen m.fl. (2001) også har været anvendt af De Økonomiske Råd
26
. Hertil kan det
dog bemærkes, at i 2011 anvendte De Økonomiske Råd (2011) en elasticitet af
skattepligtig arbejdsindkomst på 0,2 som det centrale skøn.
Finansministeriet nævner også, at Skattekommissionen anvendte de samme
beregningsmetoder og elasticiteter som Finansministerie i Skattekommissionens rapport
fra 2009
27
. På trods af at artiklen kun er et diskussionspapir, er artiklen altså både brugt af
De økonomiske Råd og Skattekommissionen.
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57, 21. november 2014:
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/sau/spm/57/svar/1173826/1423724.pdf
25
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 13, Høring om dynamiske effekter af lettelser af marginalskatter – herunder
topskatten, oktober 2014, Kreiner, C. T. & Whitta-Jacobsen, H. J., Topskat, arbejdsudbud og velfærd.
26
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249, 14. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/249/svar/1307040/1609883.pdf
27
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 420, 20. september 2013:
http://www.ft.dk/samling/20121/almdel/fiu/spm/420/svar/1074746/1282349.pdf
24
15
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0017.png
Skattekommissionen (2009) konkluderer følgende vedrørende adfærdsvirkninger af
skatteændringer:
”Generelt går usikkerheden om effekternes størrelsesorden, som
karakteriserer studier af skatternes effekter på arbejdstiden, igen i den
foreliggende, internationale empiri vedrørende skattepligtig indkomst, der
som nævnt omfatter både høje og lave estimater. Der er dog betydelig
sikkerhed for, at effekterne er positive. Usikkerheden taler derfor ikke for, at
effekterne forudsættes at være nul. Forsigtighed kan tale for at anvende et
lavt estimat, men det bør vejes over for risikoen for, at en undervurdering af
effekterne kan medføre, at ellers samfundsøkonomisk hensigtsmæssige
skatteændringer opgives”.
Hertil kan det nævnes, at det svenske Finanspolitiske råd, der svarer til De Økonomiske
Råd i Danmark, har påpeget, at det er vigtigt også at være opmærksom på muligheden for
overvurdering af dynamiske effekter ved skattenedsættelser. Det uddybes senere.
3. Samlet antal studier af marginalskatter og arbejdsudbud
Der vurderes af Finansministeriet at være 30 tidligere studier på danske data, som forsøger
at fastlægge størrelsesordenen af elasticiteten af det individuelle arbejdsudbud
28
. De
referer til et studie af Ebbe Krogh Graversen, “Labour Supply and Work Incentives”, Århus
universitet 1998. En stor del af disse, nævner Finansministeriet, er udført af de samme
personer, og en del af studierne kan derfor betragtes som forstudier, hvor de statistiske
metoder løbende er blevet udbygget til det studie, som Finansministeriet i dag lægger til
grund for vurdering af arbejdsudbudsvirkninger, for så vidt angår timeeffekten.
En figur, der stammer fra studiet nævnt ovenfor, giver et overblik indkomstelasticiteter og
totale lønelasticiteter (summen af indkomst- og substitutionselasticiteter) fra en række
danske empiriske undersøgelser. Figuren er gengivet i ”Fordeling og Incitamenter” fra
Finansministeriet (2002) samt et tidligere svar fra Skatteministeriet i 2005.
29
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/181/svar/1308786/1612260.pdf
29
Svar fra Skatteministeriet i 2005 på s 835: http://www.ft.dk/samling/20051/spoergsmaal/s835/svar/205856/220830.pdf
28
16
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0018.png
Figur 3 Danske estimater af ukompenseret lønelasticitet og indkomstelasticitet
Kilde: Ebbe Krogh Graversen, Labour Supply and Work Incentives, 1998.
Det fremgår af figur 3, at der tilsyneladende er betydelig uenighed om størrelsen af de to
elasticiteter. Med undtagelse af tre studier er alle de estimerede totale elasticiteter dog
positive.
For de i figuren viste studier er gennemsnittet for henholdsvis mændenes og kvindernes
totale elasticitet 0,16 og 0,37 ifølge Skatteministeriet.
Ifølge undersøgelsens gennemsnit vil en stigning i nettolønnen på 1 pct. således være
ensbetydende med, at gennemsnitsmanden vil vælge at arbejde 0,16 pct. mere og
gennemsnitskvinden vil vælge at arbejde 0,37 pct. mere.
Finansministeriet (2002) bemærker, at størrelsen af arbejdsudbudselasticiteterne er
forbundet med
betydelig usikkerhed.
I forlængelse heraf har Finansministeriet i et svar fra 2016 oplyst, at de ikke er bekendt
med nyere studier, hvor virkningen af skatteændringer på det kvantitative arbejdsudbud
(antallet af arbejdstimer) er opgjort på danske data
30
.
Den økonomiske konsulenttjeneste i Folketinget er heller ikke i litteraturgennemgangen
stødt på nyere studier, hvor virkningen af skatteændringer på specifikt det kvantitative
arbejdsudbud er analyseret på danske data.
Holme (2011) påpeger, at forskningsbidrag inden for området har været præget af, at valide
data for arbejdsudbuddet kan være svære at fremskaffe. Den typiske fremgangsmåde er
spørgeskemaundersøgelser med alle de datamæssige problemer, de medfører i følge
Holme (2011). Ask Holme har skrevet et kandidatspeciale om elasticiteten af skattepligtig
Finansudvalget 2015-16, FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 181, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/181/svar/1308786/1612260.pdf
30
17
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0019.png
indkomst, der kritisk gennemgår de forskellige anvendte estimationsmetoder til at
fastlægge elasticiteten af den skattepligtige indkomst. Han har fået tildelt Zeuthen-prisen
for en artikel baseret på sit kandidatspeciale. Zeuthen-prisen gives til et speciale, der
vurderes af særlig høj kvalitet ved Økonomisk Institut på Københavns Universitet.
4. Delkonklusion for sammenhæng ml. marginalskatter og arbejdsudbud
Finansministeriets vurdering af arbejdsudbudseffekter af skatteændringer, for så vidt angår
timeeffekten, tager afsæt i et studie fra 2001. Studiets kvalitet er derfor af afgørende
betydning for troværdigheden af Finansministeriets beregningskonventioner vedr.
arbejdsudbudsvirkninger. Arbejdsudbuddets specifikke funktionelle form samt
substitutionselasticiteten er taget fra Frederiksen et al (2001) ifølge Skatteministeriet.
Denne metode har været fastlagt og anvendt siden 2002.
Studiet benytter en spørgeskemaundersøgelse fra 1996 som datagrundlag. Studiet er også
anvendt tidligere af De Økonomiske Råd og Skattekommissionen i deres rapport fra 2009.
Efter Folketingets økonomiske konsulenttjenestes vurdering er der flere problematiske
aspekter ved centraladministrationens brug af studiet. De er:
For det første er
modelspecifikation.
estimationsresultaterne
fra
studiet
ekstremt
sensitive
ift.
For det andet er estimatet for substitutionselasticiteten for mænd insignifikant. Estimatet
for kvinder er dog signifikant samt estimatet samlet set for begge køn.
For det tredje har der været rejst kritik af, at der er forskellige udeladte variable. Der er
forskellige vurderinger af, hvor stor betydningen af de nævnte udeladte variable er.
Derudover er identifikationen af den kausale effekt i studiet svag ifølge De Økonomiske
Råd
31
.
Finansministeriet vurderer i et svar til Finansudvalget i 2016, at der er 30 studier på
baggrund af danske data, som forsøger at fastlægge størrelsesordenen af elasticiteten af
arbejdsudbuddet.
En stor del af de 30 studier, nævner Finansministeriet, er udført af de samme personer. En
del af studierne kan derfor betragtes som forstudier, hvor de statistiske metoder løbende
er blevet udbygget til det studie, som Finansministeriet i dag lægger til grund for vurdering
af arbejdsudbudsvirkninger.
5. Marginalskatter og den skattepligtig indkomst
Nyere undersøgelser har alle fokuseret på at analysere sammenhængen mellem
marginalskatter og skattepligtig indkomst i stedet for arbejdsudbuddet i timer
32
.
Finansministeriets oplyser, at deres skøn for arbejdsudbudsvirkninger ikke er baseret på
estimater, der har ændring i de skattepligtige indkomster som grundlag
33
.
Når man betragter ændringer i den skattepligtige indkomst i stedet for
arbejdsudbudsændringer er der generelt enighed om, at der inddrages flere effekter end
med arbejdsudbuddet målt i timer
34
. Det nævnes, at analyser af ændringer i skattepligtig
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 13, Høring om dynamiske effekter af lettelser af marginalskatter – herunder
topskatten, oktober 2014, Kreiner, C. T. & Whitta-Jacobsen, H. J., Topskat, arbejdsudbud og velfærd.
32
Finansudvalget 2015-16, FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 179, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/179/svar/1308862/1612436.pdf
33
Finansudvalget 2015-16, FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 184, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/184/svar/1308774/1612244.pdf
34
Finansudvalget 2015-16, FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 180, 18. marts 2016:
31
18
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0020.png
indkomst i princippet både omfatter effekter af øget arbejdsudbud, produktivitet og
skatteplanlægning- og omgåelse af beskatning ved direkte skatteunddragelse.
Næste afsnit gennemgår de forskellige anvendte metoder samt vigtigste metodiske
udfordringer i den nyere litteratur om sammenhængen mellem skatteændringer og
skattepligtig indkomst. Sidst i afsnittet opstilles en oversigttabel over nyere danske
estimater.
Anvendte metoder
Difference- in- difference
Difference-in-difference modellen er den hyppigst anvendte metode til måling af
skatteelasticiteter, jf. Bækgaard (2012). Difference-in-difference modellen måler
skatteelasticiteter ved at sammenholde ændringer i indkomsten med ændringer i skatten.
Arbejdernes Erhvervsråd (2016) nævner, at i dansk sammenhæng er det mest citerede
studie vedr. skattepligtig indkomst lavet af Kleven og Schultz (2014) og et søsterstudie fra
De Økonomiske Råd, Schultz (2011).
Esben Anton Schultz, bl.a. tidligere forskningschef for Kraka, har anvendt denne tilgang i
flere studier. Nedenstående afsnit gennemgår de to ovnnævnte studier, han og andre, har
udarbejdet.
Det drejer sig om et studie fra 2014 sammen med Henrik Jacobsen Kleven, professor i
Økonomi ved London School of Economics. Studiet er publiceret i American Economic
Journal. American Economic Journal er et økonomisk tidsskrift, der figurerer på
autoritetslistens høje niveau, og dermed vurderes som et af de mest prestigefyldte for
forskere at publicere i
35
.
Studiet nævnes som Kleven og Schultz (2014).
Esben Anton Schultz har tidligere udarbejdet et studie for De Økonomiske Råd, der baserer
sig på samme metode. Studiet er anvendt i en rapport fra De Økonomiske Råd (2011).
Baggrundsstudiet benævnes Schultz (2011). Der er således tale om to forskellige studier,
Kleven og Schultz (2014) og Schultz (2011). De gennemgås nu nedenfor.
Schultz (2011)
Schultz (2011) estimerer effekten af ændringer i den effektive marginalløn efter skat på
ændringer i den skattepligtige arbejdsindkomst ved brug af data fra 1984-1990.
I tråd med andre studier analyserer de tre års intervaller. Det kan fortolkes som, at de
estimerer kortsigtseffekter af skatteændringer, idet at elasticiteterne opfanger ændringer i
den skattepligtige arbejdsindkomst, der observeres over en 3-årig periode.
Der er gengivet forskellige estimationsresultater af elasticiteter af den skattepligtige
arbejdsindkomst, der alle er tæt på 0,2 i alle modelspecifikationer i Schultz (2011). Alle
elasticiteter er baseret på specifikationer uden indkomsteffekt. Derudover er alle estimater
signifikant forskelligt fra 0 ved et 1 pct. signifikansniveau.
Schultz (2011) bemærker, at det er et højere estimat end De Økonomiske Råd tidligere har
brugt. Endvidere er dette estimat også højere end Finansministeriets brugte estimat på 0,1
for elasticiteten af arbejdsudbuddet.
Kleven og Schultz (2014)
Kleven og Schultz (2014) estimerer effekten af ændringer i marginalskatter på ændringer i
forskelige indkomstbegreber ved brug af data siden 1984.
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/180/svar/1308860/1612430.pdf,
Arbejdernes Erhvervsråd (2016) samt
Schultz (2011).
35
http://ufm.dk/forskning-og-innovation/statistik-og-analyser/den-bibliometriske-
forskningsindikator/autoritetslister/autoritetslisten-for-serier-2016-2017-xlsx.pdf
19
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
Ifølge forfatterne er deres resultater ekstremt robuste overfor empiriske
modelspecifikationer. De finder, at elasticiteten af skattepligtig arbejdsindkomst for hele
perioden er cirka 0,05 for lønmodtagere og 0,1 for selvstændige.
Det bemærkelsesværdige er, at elasticiteterne i Kleven og Schultz (2014) er i hvert fald
halvt så store som Schultz(2011).
Med en difference-in-difference tilgang findes dog også elasticiteter i størrelsesordenen
0.2–0.3 baseret på en grafisk analyse.
Forskel på arbejdsudbudselasticitet ved store og små reformer
Kleven og Schultz (2014) finder, at elasticiteterne er større i firserne, der bød på større
skatteændringer, end i perioden efter 1990, hvor skatteændringer var relativt mindre. Det
kan skyldes forskellige tilpasningsomkostninger til marginalskatteændringer såsom
søgeomkostninger. Ifølge Kleven og Schultz (2014) kan større skattereformer overkomme
tilpasningsomkostninger.
De finder elasticiteter på skattepligtig arbejdsindkomst i størrelsesordenen ca. 0,11 for
1980’erne for både lønmodtagere og selvstændige samlet under et. Når de ser på perioden
efter 1990, hvor skatteændringer var relativt mindre, finder de elasticiteter på kun 0,02. Det
er altså 3-5 gange mindre.
Når de analyserer den største skatteændring i data for dele af 1987-reformen, er
elasticiteten dobbelt så stor som i 1980’erne.
Fejlkorrektionsmodel
Der er imidlertid en række metodiske problemer generelt set forbundet med differens- in-
difference modellen, der rejser tvivl om rækkevidden af metodens validitet, nævner
Bækgård (2012) i Nationaløkonomisk Tidsskrift. Artiklen er et resumé af Finansministeriets
undersøgelse af elasticiteten af skattepligtig arbejdsindkomst, jf. Bækgård (2010). På
udgivelsestidspunktet var han tilknyttet DREAM.
Difference-in- difference metoden har bl.a. været kritiseret for at være upræcis med hensyn
til, om den måler kort- eller langsigtseffekter, jf. Bækgaard (2012).
Bækgaard (2012) bruger en anden metode kaldet fejlkorrektionsmodellen. Ifølge
Bækgaard (2012) kan fejlkorrektionsmodellen adskille den kort og langsigtede effekt.
Studiet er foretaget på baggrund af data fra 1994-2006. Bækgaard (2012) har derudover
også foretaget en estimation på baggrund af difference-in-difference modellen. Først
gennemgås resultaterne
fra difference-in-difference modellen
og
dernæst
fejlkorrektionsmodellen.
Den samlede elasticitet (ukompenserede) for helårsbeskæftigede er estimeret til ca. 0,11
for mænd og ca. 0,06 for kvinder på baggrund af difference-in-difference modellen.
Undersøgelsen finder således lavere estimater for kvinder end mænd, når man ser på
helårsbeskæftigede. Det er det omvendte af, hvad Finansministeriet antager mht.
elasticiteten af arbejdsudbuddet.
Bækgaard (2012) nævner, at ”normalt forklares en højere elasticitet for kvinder med, at
kvinder ofte er »sekundære indkomstmodtagere« og derfor mere fleksible”. En mulig
forklaring på det omvendte forhold er, ifølge Bækgaard (2012), at kvinder i højere grad er
ansat i den offentlige sektor, hvor løn og arbejdstid er mindre fleksible.
20
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0022.png
Resultaterne for fejlkorrektionsmodellen er, at den ukompenserede elasticitet for mænd er
estimeret til 0,07 på kort sigt og 0,27 på lang sigt. For kvinder er den ukompenserede
elasticitet positiv (men insignifikant) både på kort sigt (0,01) og på lang sigt (0,02)
36
.
Samlet set peger fejlkorrektionsmodellen på, ifølge Bækgaard (2012), at der er metodiske
problemer forbundet med difference-in-difference modellen, og dette fører til at de
kortsigtede effekter af skatteændringer er overvurderet, mens de langtsigtede effekter er
undervurderet. For en uddybning af en række metodiske problemer ved difference-in-
difference tilgangen se Bækgaard (2012).
Hertil kan det dog nævnes, at særligt Holme (2011) har rejst kritik af
fejlkorrektionstilgangen. Modeller der opdeler kort og langtsigtede effekter, er ikke
undersøgt tilbundsgående i analysen.
Bundtning
En tredje tilgang til estimation af marginalskatter på den skattepligtige indkomst baserer
sig på skatteborgerens sammenklumpning omkring skattekurvernes knæk. I nedenstående
afsnit gennemgås der to studier af denne type.
Raj Chetty m.fl. (2011)
Raj Chetty har sammen med andre anvendt metoden på danske registerdata dækkende
1994–2001, jf. Chetty m.fl. (2011). Raj Chetty er professor i Økonomi ved Stanford
Universitet og studiet er publiceret i Quarterly Journal of Economics, der er et af de absolut
førende internationale tidsskrifter på det økonomiske forskningsområde
37
.
De benytter en del af samme skattedata som Kleven og Schultz (2011, 2014). Hypotesen
er, at skatteydere vil klumpe sig sammen omkring et stort knæk i skattesystemet, hvor
andelen af den sidst tjente krone falder betragteligt. Jo højere elasticitet, jo mere
sammenklumpning af personer omkring indkomstgrænsen. De estimerer omfanget af
bundtning omkring skattegrænser. Analysen viser, at der er et vist omfang af bundtning
omkring topskattegrænsen, men derimod ikke videre bundtning omkring
mellemskattegrænsen. Derudover er der tegn på et større omfang af bundtning for gifte
kvinder, hvilket er i tråd med de tidligere estimater i litteraturen, der peger på højere
elasticiteter for kvinder. Omregnet til elasticiteter er estimaterne dog ganske små.
Der peges således på en elasticitet omkring 0,01 for hele befolkningen og omkring 0,02 for
gifte kvinder. Forfatterne konkluderer, at årsagen til at de finder beskedne elasticiteter kan
være søgeomkostninger eller andre friktioner
38
. De tager delvis højde for indkomstflytning,
men de nævner, at de ikke kan udelukke, at bundtning fx skyldes tidsmæssig
indkomstflytning for at undgå at betale topskat, jf. Chetty m.fl. (2011).
Chetty m.fl. (2011) finder også, at små reformer og reformer, der berører få, giver mindre
elasticiteter end store reformer og reformer, der berører mange. Det underbygger således
resultatet af Kleven og Schultz (2014), der fandt større elasticiteterne ved større
skatteændringer, end i perioden med relativt små skatteændringer.
I en tidligere version af studiet af Chetty m.fl. finder de en strukturel elasticitet på mindst
0,34 (Chetty m.fl., 2010).
Le Maire og Schjerning (2013)
Senere har Le Maire og Schjerning (2013) også benyttet samme metode på data fra 1994
til 2009. Både Bertel på Schjerning og Daniel le Maire er lektorer ved Økonomisk Institut
på Københavns Universitet, og studiet er publiceret i Journal of Public Economics, der også
Udelades virtuel indkomst af estimationen er substitutionselasticiteten for kvinder signifikant både på kort sigt (0,043) og på
lang sigt (0,132).
37
http://samf.ku.dk/forskning/tidsskriftlister/tidsskriftsliste_oekonomi/
38
Afsnittet er generelt baseret på Holmes (2011) fremstilling af studiet.
36
21
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
figurerer på autoritetslistens høje niveau, og dermed vurderes som et af de mest
prestigefyldte for forskere at publicere i.
De undersøger specifikt selvstændiges respons på marginalskatteændringer. De hævder,
at de kan adskille den del af bundtning, der stammer fra indkomstflytning fra reale effekter.
De finder for det første massiv bundtning for selvstændige, der giver estimater for
elasticiteten af den skattepligtige indkomst i størrelsesordenen 0,43 til 0,53. Umiddelbart
kan man foranlediges til at tro, at det skyldes, at selvstændiges skattepligtige indkomst i
høj grad er påvirket af marginalskattesatser. Deres analyse viser dog, at over halvdelen af
bundtningen skyldes indkomstflytning. De estimerer elasticiteten af skattepligtig indkomst
til at være mellem 0,14 og 0,2 for selvstændige. De nævner, at det sande estimat nok ligger
tættere på 0,2 end 0,14. De konkluderer, at det er vigtig at ikke at udelade indkomstflytning
i studier af marginalskatters betydning for den skattepligtige indkomst.
Næste afsnit forklarer problemet vedrørene indkomstflytning. Det er en metodisk
udfordring, der i stigende grad har tildraget sig opmærksomhed.
Indkomstflytning
Sammenhængen mellem marginalskatter og skattepligtig indkomst kan blive påvirket af
indkomstflytning mellem skattebaser, altså den værdi som ens skattebetaling udregnes på
grundlag af. Indkomstflytning forekommer, hvis man fx vælger at udskyde dele af sin
indkomst, indtil en skattereform med en lavere marginalskat er trådt i kraft for derved at
opnå en skattegevinst på den udskudte indkomst. Anvendes en sådan mulighed betyder
det, at den observerede præ-reform indkomst falder, mens den observerede post-reform
indkomst stiger. Skatteplanlægning må formodes at afhænge af, hvor nemt det er at flytte
indkomst mellem forskellige skattebaser. Effekten af en stigning i marginalskatten vil være
større, hvis det er relativt nemt at flytte indkomsten til en anden skattebase.
Indkomstflytning er således et problem i forbindelse med at estimere adfærdsparametre på
basis af skattepligtig indkomst. Hvis en del af ændringen i den skattepligtige indkomst, som
følge af ændrede skatteregler reelt skyldes, at der blot er flyttet indkomst fra et år til det
næste, er det ikke udtryk for en arbejdsudbudsvirkning.
Kreiner, Leth- Pedersen og Ebbesen Skov (2015)
Claus Thustrup Kreiner er professor ved Økonomisk Institut, Københavns Universitet, og
tidligere vismand for De Økonomiske Råd. Han har sammen med kollegaer ved
Økonomisk Institut undersøgt betydningen af indkomstflytning for estimation af elasticiteten
på den skattepligtige indkomst, jf. Kreiner, Leth- Pedersen og Ebbesen Skov (2015).
Analysen forventes publiceres i American Economic Journal: Economic Policy, der er et
økonomisk tidsskrift, der figurerer på autoritetslistens høje niveau, og dermed vurderes
som et af de mest prestigefyldte for forskere at publicere i. Studiet er så vidt vides ikke
publiceret i tidsskriftet endnu.
De analyserer specifikt Forårspakke 2.0 fra 2009, der trådte i kraft i 2010, der primært
nedsatte den højeste marginalskat fra 63 pct. til 56 pct. De finder et betydeligt fald i
indrapporteret lønninger i slutningen af 2009 og en stigning i begyndelsen af 2010.
Endvidere finder de, at andelen af indkomstflytning stiger med indkomsten.
De finder, at hvis man kontrollerer for indkomstflytning, er elasticiteten af skattepligtig
indkomst tæt på 0. Hvis de ikke kontrollerer for indkomstflytning, estimerer de en kort sigts
elasticitet på den skattepligtig indkomst på 0,1 og stigende med indkomsten. De benytter
en traditionel difference-in-difference tilgang. Det er værd at bemærke, at det er i modstrid
med Finansministeriets beregningsmetode, at elasticiteten er stigende med indkomsten.
Finansministeriet antager som tidligere nævnt, at substitutionselasticiteten omvendt er
faldende med indkomsten. De finder endvidere, at en indkomstflytning er koncentreret på
få skatteborgere, der flytter store beløb.
22
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0024.png
De konkluderer, at indkomstflytning meget vel kan stå for alt forklaringsbidraget til at
estimere elasticiteten af skattepligtig indkomst på kort sigt.
Undersøgelsen baserer sig på data fra 2008-2010, hvilket betyder, at det i praksis er
kortsigtseffekter af Forårspakke 2.0 fra 2009, der måles. De nævner også, at de ikke kan
udelukke, at der eksisterer elasticiteter af den skattepligtige indkomst på langt sigt.
Finansministeriet har også understreget samme pointe i et svar til Finansudvalget fra marts
2016. De mener ikke, at elasticiteterne i analysen, er udtryk for en fuldt indfaset effekt af
Forårspakke 2.0
39
.
Afslutningsvis kan det nævnes, at Finansministeriet er af den holdning, at indkomstflytning
ikke er et problem i forhold til deres metode
40
.
Produktivitetsforbedringer
En del af effekten mellem marginalskattenedsættelser og skattepligtig indkomst kan
henføres til produktivitetsforbedringer i form af blandt andet større flid og arbejdsindsats,
større geografisk og eller fagligt mobilitet ifølge Skatteministeriet. Disse faktorer kan
bidrage til at øge indkomsten uden, at det nødvendigvis afspejler en forøgelse af det målte
antal arbejdstimer
41
.
Hvor stor en del af effekterne på den skattepligtige indkomst der kan henføres til
henholdsvis arbejdstimeeffekter og produktivitetseffekter er usikker ifølge De Økonomiske
Råd
42
. Det medfører, at resultater vedr. elasticiteten af skattepligtig indkomst ikke kan
bruges direkte til at udlede, hvad elasticiteten af arbejdsudbuddet er. Dermed kan de nyere
undersøgelser af elasticiteten af skattepligtig indkomst ikke bruges til at underbygge den
antagne størrelse af elasticitet af arbejdsudbuddet af Finansministeriet.
6. Delkonklusion
Som nævnt indledningsvis kan man ikke grundlæggende på baggrund af den nyere
forskningsmæssige litteratur konkludere, om de forventede arbejdsudbudsvirkninger er
indtruffet. Den simple forklaring er, at der ikke er foretaget nyere studier af effekten af
ændringer i marginalskatter på arbejdsudbuddet af de senere skattereformer, men kun på
den skattepligtige indkomst. Nedenstående tabel opsummerer studierne gennemgået
ovenfor og lidt flere, der analyser effekter på den skattepligtige indkomst.
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 185, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/185/svar/1308765/1612237.pdf
40
Finansudvalget 2015-16, FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 180, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/180/svar/1308860/1612430.pdf
41
Skatteudvalget 2015-16 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 249, 14. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/sau/spm/249/svar/1307040/1609883.pdf
42
Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del Bilag 13, Høring om dynamiske effekter af lettelser af marginalskatter – herunder
topskatten, oktober 2014, Kreiner, C. T. & Whitta-Jacobsen, H. J., Topskat, arbejdsudbud og velfærd.
http://www.ft.dk/samling/20141/almdel/sau/bilag/13/1411509.pdf
39
23
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0025.png
Tabel 7: Oversigt over elasticiteter af den skattepligtige indkomst i forskellige studier
(kronologisk orden)
Elasticitet
Periode
Tæt på nul (med indkomstflytning) 2008-
2011*
0,1 (uden indkomstflytning)
0,15-0,35
0,05-0,12
0,14-0,2 (med indkomstflytning)
0,43 til 0,53 (uden
indkomstflytning)
Mænd: 0,073 på kort sigt og 0,265
på lang sigt, Kvinder: 0,014 på
kort sigt og på 0,023 på lang sigt
Ca. 0,11 for mænd og ca. 0,06 for
kvinder
0,01 (hele befolkningen), omkring
0,02 (gifte kvinder)
0,08
-0,01-(-0,03)
Omkring 0,2
Minimum 0,34
*Månedlig løndata
**Data omfatter kun selvstændige
***Modellen inddrager arbejdskraftsmobilitet
Model
Difference-in-
difference
Forfattere af studie og år
Kreiner, Leth- Pedersen og Ebbesen
Skov (2015)
Kreiner, C. T., Munch, J. R., &
Whitta-Jacobsen, H. J. (2015)
Kleven, H. J., & Schultz, E. A. (2014)
Le Maire, D., & Schjerning, B. (2013)
Strukturel
model***
Difference-in-
1980-2005
difference
2004-2006
1994-
2009**
Bundtning
Fejlkorrektion
1994-2006
Difference-in-
difference
1994-2001 Bundtning
Udvidede
modelspecifikation
1996-2008
Traditionelle
metode
Difference-in-
1984-1987
difference
Bundtning (makro-
1994-2001
elasticitet)
Chetty m.fl. (2011)
Holme (2011)
Bækgaard, H. (2012)
Schultz, E. A, (2011)
Chetty m.fl. (2010)
For det første kan man bemærke, at der er variation i brug af estimationsmetoder i den
nyere litteratur. I forlængelse heraf kan nævnes, at tabellen ikke indeholder en
udtømmende liste af studier.
Der synes ikke umiddelbart at være en systematik mellem estimationsmetode og størrelsen
af elasticiteten vurderet. Alle estimater lægger i intervallet 0,01 til 0,53. Det højeste estimat
er vel at mærke resultater fra en model, hvor der ikke tages højde for indkomstflytning.
Indkomstflytning er en metodisk udfordring, der i stigende grad forsøges at tage højde for.
Det ses også tydeligt af ovenstående tabel, at det giver relativt forskellige
estimationsresultater alt efter om man kontrollerer for indkomstflytning eller ej. Studier
finder højere estimater uden kontrol af indkomstflytning. Det kan tyde på, at studier, der
ikke tager højde for indkomstflytning, overvurderer elasticiteten af den skattepligtige
indkomst.
Finansministeriet mener, at der er enighed om fortegnet for elasticiteten af den
skattepligtige indkomst, men der er usikkerhed om effektens størrelse
43
.
Holme (2011) er enig i, at der ikke eksisterer nogen konsensus om elasticitetens størrelse
på trods af en meget lang række empiriske forskningsbidrag.
Han tilføjer, at der er meget stor variation i estimater som forskellige videnskabelige studier
opnår og, at der i nogen tilfælde anvendes væsentligt forskellige økonometriske metoder.
Dette betyder ifølge Holme (2011) at såvel forskere som embedsmænd er på usikker
Finansudvalget 2015-16 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 182, 18. marts 2016:
http://www.ft.dk/samling/20151/almdel/fiu/spm/182/svar/1308864/1612442.pdf
43
24
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
grund, når de forsøger at beregne adfærdseffekten af en skattereform. Simpelthen fordi
der ikke er en solid forskningsmæssig konsensus at tage udgangspunkt i ifølge Holme
(2011).
I appendiks 4 er vist en oversigtsabel over elasticiteten på den skattepligtig indkomst fra
andre lande på baggrund af primært Skattekommissionen (2009). Internationale studier fra
eksempelvis Norge, Sverige og USA viser, at elasticiteten af den skattepligtige indkomst
er mellem 0 og 0,5, men med en overvægt af studier i den høje ende af intervallet.
Den hyppigst anvendte metode er en model baseret på difference- in – difference tilgangen.
Der er imidlertid en række metodiske problemer generelt set forbundet med differens- in-
difference modellen, der rejser tvivl om rækkevidden af metodens validitet, nævner
Bækgård (2012).
En andet vigtig iagttagelse er, at Finansministeriet antager, at substitutionselasticiteten er
aftagende med indkomsten. I et nyere studie Kreiner, Leth- Pedersen og Ebbesen Skov
(2015) gør det omvendte forhold sig gældende, netop at arbejdsudbudselasticiteterne er
stigende med indkomsten.
Derudover estimerer flere af studierne større elasticiteter af den skattepligtige indkomst i
perioder med relativt større skatteændringer end perioder med relativt små
skatteændringer.
Et studie af Bækgaard (2012) finder også, at kvinder reagerer mindre på
marginalskatteændringer end mænd. Det er omvendt af, hvad tidligere studier og
Finansministeriet antager mht. elasticiteten af arbejdsudbuddet.
Bækgaard (2012) peger på, at der er metodiske problemer forbundet med difference-in-
difference modellen, og det medfører, at de kortsigtede effekter af skatteændringer er
overvurderet, mens de langtsigtede effekter er undervurderet. Visse studier peger på en
højere elasticitet på langt sigt end de elasticiteter, undersøgelser traditionelt finder med
difference-in-difference tilgangen. Det er dog ikke undersøgt tilbundsgående.
25
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0027.png
V. Hvad gør andre landes ”Finansministerier”?
I forbindelsen med denne analyse er der indhentet materiale fra andre lande angående
deres brug af arbejdsudbudsvirkninger til finansiering af skattereformer. Der er inddraget
erfaringer fra Sverige, Norge og USA. Det overordnede billede er, at man i de udvalgte
lande ikke hidtil har indregnet dynamiske effekter til finansiering af skattereformer. Hertil
skal det dog tilføjes, at Kongressen i USA har vedtaget et beslutningsforslag i maj 2015,
der kræver, at Congressionel Budget Office (Kongressens budgetkontor) fremover i videst
muligt omfang indregner dynamiske effekter af lovgivning med større føderal
budgetmæssig karakter. Der er således sket et skifte i USA. Kongressen har dog ikke
behandlet en skattereform af betydelig budgetmæssig rækkevidde, siden forslaget blev
vedtaget, så der har endnu ikke været et eksempel på en skattereform, hvor man har
indregnet konkrete dynamiske effekter af skattereformer i USA
44
.
Først gennemgås erfaringer fra Norge, dernæst Sverige og til sidst USA.
1. Norge
Stortingets utredningsseksjon i Norge oplyser, at der har være meget debat om dynamiske
effekter af skatte- og afgiftslettelser i Norge. Denne debat har i høj grad drejet sig om
størrelsen af såkaldte selvfinansieringsgraden ved skatte- og afgiftslettelser. I forbindelse
med forslag til statsbudgettet for 2016 har Finansdepartementet ikke budgetteret med
dynamiske effekter af ændringer i 2016-budgettet.
Norge har heller ikke medtaget dynamiske effekter af deres seneste såkaldte
perspektivmelding for Stortinget, der analyser de langsigtede udfordringer og muligheder i
norsk økonomi og fremlægges af regeringen hver fjerde år. Den forrige
perspektivmeldingen blev fremlagt i foråret 2013, men indeholdt ingen omtale af dynamiske
effekter. Regeringen planlægger at fremlægge den næste perspektivmeldingen i foråret
2017. Det udestår at se, om dynamiske effekter vil blive omtalt og indregnet i de
langsigtede økonomiske prognoser/fremskrivninger i denne analyse.
2. Sverige
I Sverige har Regeringen netop i deres forslag til finanslov for 2016 foreslået en række
skatteforhøjelser, bl.a. aftrapning af jobskatteafdraget ved højere arbejdsindkomster og en
særskilt lønskat for ældre. Adfærdsvirkninger af disse skatteforhøjelser, såsom påvirkning
af arbejdsudbuddet af ændrede marginalskatter, medtages ikke i regeringens beregning af
provenueffekterne. Regeringen motiverer blandt andet dette valg med, at der er stor
usikkerhed omkring størrelsen af adfærdsvirkningerne.
Dette metodevalg er netop blevet kritiseret af Det Svenske Finanspolitiske Råd i deres
rapport fra maj 2016
45
. Deres holdning er, at hvis man ikke indregner adfærdsvirkninger af
en skatteforhøjelser, risikerer skattereformen at være underfinansieret på sigt. Hvis en
skatteændring kan forventes at føre til højere indtægter på længere sigt gennem positive
adfærdsvirkninger, bør man af et forsigtighedsprincip se bort fra disse. Omvendt bør man
indregne færre indtægter som følge af negative adfærdsvirkninger ifølge Det
Finanspolitiske Råd
46
.
Mailkorrespondance med Deputy Director, Bob Sunshine, Congressional Budget Office.
Det Finanspolitiske Råd svarer til De Økonomiske Råd i Danmark.
46
http://www.finanspolitiskaradet.se/download/18.21a8337f154abc1a5dd28c15/1463487699296/Svensk+finanspolitik+2016.
pdf
44
45
26
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0028.png
Finansministeriet i Sverige har oplyst, at man har interne metoder til at beregne dynamiske
effekter af skatteændringer såsom adfærdseffekter. Effekterne betragtes dog som for
usikre til at blive offentliggjort, og de bruges ikke til finansiering af skattereformer
47
.
3. USA
Som sagt har Kongressen vedtaget et beslutningsforslag i maj 2015, der kræver, at the
Congressional Budget Office i videst muligt omfang medtager dynamiske effekter af
lovgivning med væsentlige føderale budgetmæssige effekter i de efterfølgende ti år
48
.
Udgiftsskønnene bør også inkludere, når det er praktisk muligt, en kvalitativ vurdering af
de dynamiske effekter de følgende 20 år.
Det er en ny praksis, idet dynamiske effekter typisk ikke har været medregnet tidligere i
udgiftsskøn på det føderale budget siden oprettelsen af Congressional Budget Office i
1970’erne. CBO har dog udarbejdet andre analyser, der inkluderer dynamiske effekter.
Hertil kan nævnes, at CBO bl.a. har indregnet dynamiske effekter af den årlige vurdering
af præsidentens budgetforslag.
Præsentation af udgiftsskøn vil fremover både vise forslagets effekter med dynamiske
effekter og uden som hidtil.
Specifikt for arbejdsudbudsvirkninger af ny lovgivning med væsentlig budgetmæssig
karakter, vil Congressionel Budget Office benytte en total lønelasticitet på 0,19 for alle
lønarbejdere
49
. Det svarer til en substitutionselasticitet på 0,24 og en indkomsteffekt på -
0,05.
4. Delkonklusion
Ovenstående landeindsamlinger viser, at der ikke er en generel praksis mht. til indregning
af dynamiske effekter til finansiering af skattelettelser. Dog er der som nævnt netop
vedtaget et forslag i USA, der formentlig kommer til at betyde, at The Congressionel budget
Office i fremtiden i højere grad vil indregne dynamiske effekter i deres udgiftsskøn. Det har
de dog ikke gjort endnu på skatteområdet, da der ikke er vedtaget en større skattereform
siden denne ændring trådte i kraft. Sidst kan det nævnes, at Det Finanspolitiske Råd i
Sverige, der svarer til De Økonomiske Råd i Danmark, har kritiseret den svenske regering
for ikke at regne negative adfærdsvirkninger ind i finansieringen af deres reform til
forhøjelse af en række skatter. De mener ud fra et forsigtighedsprincip, at man bør undlade
at regne positive adfærdsvirkninger med, men omvendt at man bør indregne negative
adfærdsvirkninger med for ikke at risikere, at en skattereform er underfinansieret på sigt.
Mailkorrespondance med Maria Gustafsson, Division for Tax Policy Analysis, Ministry of Finance.
https://www.cbo.gov/faqs#dynamic
49
How CBO Will Implement Dynamic Scoring, Presentation at the Heritage Foundation, June 17, 2015, Keith Hall, Director,
Congressional Budget Office: https://www.cbo.gov/publication/50317
47
48
27
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
VI. Konklusion
Konklusionen er, at der ikke eksisterer nyere empiriske studier, der understøtter
beregninger af forventede arbejdsudbudseffekter foretaget af Finansministeriet.
Finansministeriet baserer sin metode på et ældre empirisk studie fra 2001, hvor der bl.a.
er betydelig usikkerhed vedrørende den kausale effekt af ændringer i marginalskatten på
udbuddet af arbejdstimer. De problematiske aspekter er gennemgået i rapporten.
Problemet ved at fastlås, om dynamiske effekter knyttet til arbejdsudbuddet er indtruffet,
er, at der ikke er foretaget nyere studier af marginalskattens betydning for arbejdsudbuddet
på danske data.
I og med at det er svært at udlede noget sikkert om de forventede arbejdsudbudsvirkninger
af de senere skattereformer, er det heller ikke muligt at udlede om
selvfinansieringsgraderne er indtruffet.
Nyere undersøgelser på danske data har alle fokuseret på ændringer i marginalskatters
betydning for den skattepligtige indkomst. Der er generel enighed om, at skattepligtig
indkomst ikke afspejler arbejdsudbuddet direkte. Der er et ikke ubetydeligt spænd i
elasticiteter, som analyserne finder frem til. Studierne gennemgået finder generelt
estimater i et spænd mellem 0,01 til 0,53.
Når der tages højde for indkomstflytning, er det højeste estimat 0,35. Det tyder dog på, at
studier, der ikke tager højde for indkomstflytning, overvurderer elasticiteten af den
skattepligtige indkomst.
Generelt kan man ikke overføre resultaterne fra den forskningsmæssige litteratur om den
skattepligtige indkomst til, hvordan arbejdsudbuddet reagerer på marginalskatteændringer.
Solide empiriske erfaringer med dynamiske effekter knyttet til arbejdsudbuddet på danske
data er således sparsomme.
Vi foreslår, at man tydligt præsenterer konsekvenser af skattereformer uden indregning af
dynamiske effekter knyttet til arbejdsudbuddet.
Derudover anbefaler vi, at man supplerer beregningerne med skøn for
arbejdsudbudseffekter samt provenuvirkninger knyttet hertil angivet i et interval i lyset af
usikkerheden vedrørende fastlæggelse af størrelsesordenen af arbejdsudbudseffekter.
Man kan ud fra et forsigtighedshensyn argumentere for, at man bør vise effekterne for
beregninger med brug af en gennemsnitlig substitutionselasticitet i et interval fra 0-0,1.
28
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
VII.
Litteraturliste
Arbejdernes Erhvervsråd. (2015). ”Det laveste antal topskatteydere nogensinde”.
Arbejdernes Erhvervsråd. (2016). ”Jobeffekt af topskattelettelser er meget usikker”.
Bækgaard, H. (2012), ”Elasticiteten af skattepligtig arbejdsindkomst”, Nationaløkonomisk
Tidsskrift 150 (2012): 119-143
Bækgaard, H. (2010). ”Earned Income Response to Tax Changes in Denmark, Workning
Paper præsenteret på EPRN konference juni 2010, Københavns Universitet
Chetty, R., Friedman, J. N., Olsen, T., & Pistaferri, L. (2011). “Adjustment Costs, Firm
Responses, and Micro vs. Macro Labor Supply Elasticities: Evidence from Danish Tax
Records.” The Quarterly Journal of Economics, 126(2), 749
Chetty, R., Friedman, J. N., Olsen, T., & Pistaferri, L. (2010). “Adjustment Costs, Firm
Responses, and Micro vs. Macro Labor Supply Elasticities: Evidence from Danish Tax
Records.” (http://www.rajchetty.com/chettyfiles/denmark_adjcost_nber.pdf )
De Økonomiske Råd (2011). ”Dansk Økonomi, efterår 2011”. København.
De Økonomiske Råd (2001). ”Dansk Økonomi, forår 2001”. København.
Finansministeriet (2002). ”Fordeling og Incitamenter 2002”.
Finansministeriet (2003). ”Lovmodellen”.
Finansministeriet (2012). ”Regneprincipper og modelanvendelse i Finansministeriet”.
Frederiksen, A., Graversen, E. K., & Smith, N. (2001). “Overtime work, dual job holding and
taxation. IZA Discussion Paper no. 323
Frederiksen, A., Graversen, E. K., & Smith, N. (2008). “Overtime work, dual job holding and
taxation. Research i Labour Economics, Volume 28, 25-55.
Graversen, E. K. og Smith, N. (1998): Labour supply, overtime work and taxation in
Denmark, Working Paper 98-06
Holme, A. (2011). ”Elasticiteten af skattepligtig indkomst – En kritisk gennemgang af
estimationsmetoder”. Speciale, Københavns Universitet
Kleven, H. J., & Schultz, E. A. (2014). “Estimating taxable income responses using Danish
tax reforms”. American Economic Journal: Economic Policy, 6(4), 271-301.
Kreiner, C. T., Leth-Petersen, S., & Skov, P. E. (2015). Tax Reforms and Intertemporal
Shifting of Wage Income: Evidence from Danish Monthly Payroll Records. Publiceres I
American Economic Journal: Economic Policy.
Kreiner, C. T., Munch, J. R., & Whitta-Jacobsen, H. J. (2015). “Taxation and the long run
allocation of labor: Theory and Danish evidence”. Journal of Public Economics.
Le Maire, D., & Schjerning, B. (2013). “Tax bunching, income shifting and self-
employment”. Journal of Public Economics, 107, 1-18.
Schultz, E. A, (2011). ”Baggrundsnotat: Estimation af elasticitet af skattepligtig
arbejdsindkomst”. De Økonomiske Råd
Saez, E., Slemrod, J., & Giertz, S. H. (2012). ”The elasticity of taxable income with respect
to marginal tax rates: A critical review”. Journal of Economic Literature.
29
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0031.png
Skattekommissionen (2009). ”Lavere skat på arbejde - Skattekommissionens forslag til
skattereform”.
VIII.
Appendiks 1 - Reformer
Lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007 (2003)
Oplysningerne i dette afsnit er taget fra lovforslaget som fremsat i april 2003
50.
Heri fremgår det, at indførelse af beskæftigelsesfradraget og forhøjelsen af
mellemskattegrænsen vil påvirke arbejdsudbuddet positivt, men der hersker betydelig
usikkerhed om omfanget af virkningen.
Samlet set vurderer Finansministeriet, at
arbejdsudbuddet
vil kunne øges med omkring 0,4
pct., svarende til indsatsen fra 10.-12.000 fuldtidsbeskæftigede. Heraf skyldes omkring 1/3
øget erhvervsdeltagelse eller lavere ledighed, mens resten skyldes, at de, der allerede er i
arbejde, får en tilskyndelse til at arbejde mere.
Lovforslaget medfører et umiddelbart provenutab på indkomstskatten i 2004 på 5,7 mia.
kr. stigende til 9,6 mia. kr. årligt fra 2007, hvor det er ligeligt fordelt på lavere mellemskat
og beskæftigelsesfradrag.
Der indgår ikke dynamiske effekter, afledede effekter på andre skatter og afgifter eller
andre eventuelle påvirkninger af konjunkturforløbet.
Til forskel fra de tidligere reformer indeholdt aftalen ikke stigninger i andre skatter eller
afgifter, da skattestoppet skulle overholdes
51
. Skatteforslaget indeholdt således
udelukkende skattenedsættelser.
Forårspakken 1.0 (2004)
Forårspakke 1.0 fra 2003 er delvist en fremrykning af "lavere skat på arbejdsindkomst
2004-2007" nævnt ovenfor
52
. Derudover indeholdt reformen en suspension af SP-bidraget.
Der står kun i lovforsalget som fremsat, at lovforslaget medfører indirekte positive
konsekvenser for erhvervslivet som følge af forøgelsen af arbejdsudbuddet.
Ligesom reformen "lavere skat på arbejdsindkomst 2004-2007” indgår der ikke dynamiske
effekter, afledede effekter på andre skatter og afgifter eller andre eventuelle påvirkninger
af konjunkturforløbet.
Lavere skat på arbejde (2007)
Oplysningerne i dette afsnit baserer sig på lovforslaget som fremsat oktober 2007
53
.
Reformen handler om generelle skattelettelser og stop for stigning i topskatteydere.
Skattenedsættelsen er finansieret af, at nedsættelsen af arbejdsmarkedsbidraget
suspenderes, og at energiafgifternes realværdi fastholdes uændret fra 2008 og frem.
Samlet set skønnes det, at forslaget om lavere indkomstskatter medfører et større udbud
af arbejdskraft svarende til en stigning i
arbejdsudbuddet
med 7-8.000 personer.
Provenuvirkningerne på arbejdsudbudsændringerne skønnes at indtræffe gradvist.
Prisindekseringen af energiafgifterne med 1,8 pct. årligt skønnes derimod at reducere
arbejdsudbuddet med omkring 2.000 personer i 2015.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=89905
http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/lavere-skat-paa-arbejdsindkomst-2004-2007
52
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=89952
53
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=105058
50
51
30
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0032.png
Den varige arbejdsudbudseffekt af prisindeksering af energiafgifterne er ikke umiddelbart
opgjort og medtages derfor ikke.
Der kommer et bidrag på ¾ mia. kr. fra øget arbejdsudbud mv., som primært afspejler den
styrkelse af finanserne, som samlet forudsættes at komme fra de afledte effekter af
skatteforslagene.
Skattenedsættelserne er finansieret inklusiv afledte virkninger på arbejdsudbuddet.
Målt på varig virkning skønnes ”Lavere skat på arbejde” samlet set at være neutralt for
finanspolitikkens holdbarhed. Den varige virkning er udregnet inklusiv merprovenuet på ¾
mia. kr. fra øget arbejdsudbud mv.
Forslaget er således fuldt finansieret inklusiv afledte virknigner.
Forårspakken 2.0 (2009)
Oplysningerne bygger på lovforslaget som fremsat i april 2009
54
. Reform omhandler
nedsættelse af bundskat og aktieindkomstskat, ophævelse af mellemskatten, nedsættelse
af skatteloft, forhøjelse af topskattegrænse og bundfradrag i positiv nettokapitalindkomst,
grøn
check,
multimedieskat,
reduktion
af
rentefradraget
over
8
år,
kompensationsordninger, loft over fradrag for ratepensioner og rejseudgifter, nulregulering
af beløbsgrænser mv
55
.
I alt øger Forårspakke 2.0
arbejdsudbuddet
svarende til omkring 19.300 fuldtidspersoner
på længere sigt. Heri er indregnet at finansieringsforslagene skønnes at reducere
arbejdsudbuddet med ca. 5.800 personer.
Forårspakke 2.0
er fuldt finansieret opgjort ved de varige provenueffekter uden indregning
af ændret adfærd. Den varige virkning angiver med ét samlet tal provenuvirkningerne over
en årrække. Årrækken er i den forbindelse fra 2010 og i al fremtid
De afledte virkninger på arbejdsudbuddet, ændrede forbrugsmønstre og opsparing m.v.
skønnes samlet set at forbedre den finanspolitiske holdbarhed med i størrelsesordenen 5�½
mia. kr.
Samlet set medfører
Forårspakke 2.0
en umiddelbar underfinansiering på ca. 8�½ mia. kr. i
2010 og ca. 6 mia. kr. i 2011. De umiddelbare provenuvirkninger er ekskl. adfærd
Genopretningspakken (2010)
Oplysningerne er baseret på lovforslaget fremsat i maj 2010 vedrørende dele af aftale om
GenopretningsPakken
56
.
Dele af Genopretningspakken på skatteområdet
Lovforslaget indeholder
n
ulregulering af beløbsgrænser 2011-2013, udskydelse af
forhøjelse af topskattegrænse fra 2011 til 2014, loft over fradrag for fagforeningskontingent,
loft over børnechecken mv.
57
Samlet set skønnes den del af aftalen om genopretning af dansk økonomi, der vedrører
dette lovforslag, at medføre et merprovenu på ca. 9,0 mia. kr. målt i varig virkning før
tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger. Tilbageløb i form af moms og
afgifter indebærer, at provenuet skønnes til ca. 6,8 mia. kr. i faktorpriser. Adfærdseffekterne
af et isoleret set lavere arbejdsudbud skønnes at reducere den varige virkning til ca. 6,0
mia. kr.
https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=124503
http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/skattereformer-og-skatteomlaegninger-siden-1987
56
http://www.ft.dk/RIpdf/samling/20091/lovforslag/L221/20091_L221_som_fremsat.pdf
57
http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/skattereformer-og-skatteomlaegninger-siden-1987
54
55
31
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0033.png
I 2011 skønnes et merprovenu på ca. 5,1 mia. kr. og i 2012 skønnes et merprovenu på ca.
7,6 mia. kr. før adfærd og tilbageløb. De umiddelbare provenuvirkningen er således opgjort
før tilbageløb på moms og afgifter og uden adfærdsvirkninger.
De foreslåede ændringer i lovforslaget på skatteområdet vurderes isoleret set at påvirke
incitamenterne til at udbyde arbejdskraft i negativ retning
Lovforslagets effekter på skatteområdet på arbejdsudbuddet på langt sigt skønnes at være
-3.000 fultidspersoner.
Arbejdsudbudseffekter af hele pakken
Aftalte om genopretning af dansk økonomi omhandler også en forkortelsen af
dagpengeperioden.
GenopretningsPakken anslås samlet set at øge arbejdsudbuddet med op til ca. 11.000
personer på længere sigt
. Den
væsentlige styrkelse af beskæftigelsen på lidt længere sigt
skyldes især forkortelsen af dagpengeperioden.
2012-skatteformen
Oplysningerne er baseret på lovforslaget som fremsat i august 2012
58
. Reformen
omhandler højere beskæftigelsesfradrag, ekstra beskæftigelsesfradrag til enlige
forsørgere, højere topskattegrænse, reduktion af overførselsindkomster, ophævelse af
fradrag for kapitalpensioner mv
59
.
På længere sigt vil Skattereformen bidrage til at øge arbejdsudbuddet og derigennem
beskæftigelsen svarende til en samlet varig forøgelse af beskæftigelsen på ca. 15.800
fuldtidsjob, heraf ca. 9.000 som følge af øget deltagelse og ca. 6.800 som følge af flere
arbejdstimer fra de i forvejen beskæftigede.
Skattereformen vil samlet set styrke de offentlige finanser med ca. 2,7 mia. kr. på langt sigt
som følge af øget arbejdsudbud m.v., ved at skatten på arbejde nedsættes, og det bliver
mere attraktivt at være i beskæftigelse.
Samlet set er reformen fuldt finansieret målt på de varige virkninger inkl. disponering af 620
mio. kr. opgjort efter tilbageløb af Skattereformens positive strukturvirkninger.
I beregningen er det forudsat, at skattereformens effekt på arbejdsudbuddet indfases
lineært over en 10-årig periode.
60
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142980
http://www.skm.dk/aktuelt/temaer/skattereformer-og-skatteomlaegninger-siden-1987
60
Aftale om skattereform, juni 2012
58
59
32
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
IX. Appendiks 2 - Finansministeriets terminologi
Appendiks 2 bygger hovedsageligt på Finansministeriet (2002, 2012).
Afledte virkninger af ny lovgivning mv.
Tilbageløb (også kaldet mekanisk effekt) betegner påvirkningen af det offentliges
indtægter fra
moms og afgifter
mv. gennem større eller mindre forbrug som følge
af politikændringer. Hvis fx indkomstskatterne sættes op, vil det reducere de
disponible indkomster. Det vil reducere privatforbruget og dermed det offentliges
indtægter fra moms og afgifter. Tilbageløbet betegner reduktionen af de direkte
provenuvirkninger af fx en indkomstskattestigning. Det betegnes ikke som
dynamiske effekter.
Effekten af ændringer i marginalskatten afhænger af omfanget, hvormed personer
ændrer adfærd som følge af en skatteændring. I modsætning til tilbageløb
betegner
adfærdsændringer
(også kaldet dynamiske effekter), at visse
politikændringer kan påvirke den økonomiske adfærd fx i form af øget
arbejdsudbud, opsparing eller ændret forbrugssammensætning.
Dynamiske effekter kan opdeles i flere dimensioner
I lovmodellen deles adfærdsvirkningerne ovenfor op i følgende to dimensioner, jf.
Finansministeriet (2003):
Adfærdsvirkninger, der relaterer sig til virkningerne af, at skatteyderen ændrer
forbrugssammensætning eller vælger en anden fordeling af forbrug kontra
opsparing.
Dynamiske virkninger knyttet til arbejdsudbuddet, dvs. hvordan ændringer i skatter
og afgifter påvirker skatteyderens valg mellem arbejde og fritid.
Analysen fokuserer på dynamiske virkninger knyttet til arbejdsudbuddet.
Virkningerne på arbejdsudbuddet af ændringer i personskatter er sammensat af en
deltagelseseffekt og en timeeffekt.
Deltagelseseffekten angiver ændringen i antallet af beskæftigede, når gevinsten
ved at være i beskæftigelse frem for at være på overførselsindkomst ændres.
Timeeffekten angiver ændringen i antallet af arbejdstimer for allerede
beskæftigede personer ved ændringer i den marginale gevinst af den sidst tjente
krone.
Der fokuseres som nævnt tidligere på timeeffekten i analysen.
Timeeffekt
Den samlede timeeffekt er et resultat af to modsatrettede effekter, substitutions- og
indkomsteffekten:
På den ene side falder marginalskatten, hvilket bevirker, at gevinsten ved ekstra
arbejde øges. Herved øges arbejdsudbuddet, fordi det bliver mere fordelagtigt at
bytte noget fritid ud med noget ekstra arbejde. I økonomisk teori kaldes dette
substitutionseffekten,
idet fritid substitueres med arbejde (kaldes også gulerods-
effekten).
På den anden side vil lavere beskatning medføre et incitament til at arbejde mindre,
fordi den samme disponible indkomst vil kunne opnås ved færre arbejdstimer.
Denne virkning benævnes
indkomsteffekten
eller hængekøje-effekten.
estimere
såkaldte
substitutions-
og
Timeeffekten måles empirisk ved at
indkomstelasticiteter. De forklares nedenfor.
33
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
Substitutions- og indkomstelasticitet
I Finansministeriet (2002) defineres substitutions- og indkomstelasticiteten som følgende:
Substitutionselasticiteten måler, hvor mange procent arbejdsudbuddet stiger, når
marginallønnen efter skat stiger med 1 pct. samtidig med, at den disponible
indkomst holdes konstant. Substitutionselasticiteten kaldes også den
kompenserede lønelasticitet, da der er kompenseret for indkomstfremgangen som
følge af stigningen i timelønnen efter skat.
Indkomstelasticiteten måler, hvor mange procent arbejdsudbuddet stiger, når
indkomsten forøges med 1 pct. samtidig med, at marginallønnen efter skat holdes
konstant.
Substitutionselasticiteten er negativ, mens indkomstelasticiteten er positiv. Den samlede
effekt på arbejdsudbuddet kaldes den ukompenserede lønelasticitet. Den er udtryk for,
hvor mange procent arbejdsudbuddet samlet set ændres, når marginallønnen efter skat
øges med 1 procent.
34
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0036.png
X. Appendiks 3 - Substitutionselasticiteter fordelt på køn og
indkomstdecil
Tabel 8: Substitutionselasticiteter fordelt på køn og indkomstdecil
Indkomstdecil
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
Alle
Mænd Signifikans Kvinder
0,06
nej
0,16
0,06
nej
0,15
0,05
ja
0,15
0,05
nej
0,15
0,04
ja
0,15
0,05
ja
0,15
0,05
nej
0,14
0,05
nej
0,15
0,05
nej
0,14
0,05
nej
0,15
0,05
nej
0,15
Signifikans
ja
ja
ja
ja
ja
ja
ja
nej
ja
ja
ja
Kilde:Frederiksen, A., Graversen, E. K., & Smith, N. (2001). “Overtime work, dual job holding and taxation. IZA
Discussion Paper no. 323
35
 FIU, Alm.del - 2015-16 - Bilag 107: Notat fra Folketingets Økonomiske Konsulent om dynamiske effekter af reduktioner af marginalskatten
1648878_0037.png
XI. Appendiks 4 - Elasticiteten af skattepligtig indkomst
Tabel 9: Udvalgte undersøgelser af elasticiteten af skattepligtig indkomst
Elasticitet
0,3-0,4
0,4-0,5
0,3
0,3
0,2
0,2 (mænd)
1,0-1,4 (kvinder)
0-0,2
0,1
0,4
Land
Indkomstbegreb
Sverige Skattepligtig arbejdsindkomst
Sverige Skattepligtig arbejdsindkomst
Sverige
Studie
Ljunge og Ragan (2005)
Hansson (2007)
Assessed income
Holmlund og Söderström (2007)
Bruttoindkomst
Skattepligtig arbejdsindkomst
Blomquist og Selin (2009)
Aarbu og Thoresen (2001)
Gruber og Saez (2002)
Sverige Skattepligtig arbejdsindkomst
Norge
USA
Skattepligtig indkomst
Bruttoindkomst
Skattepligtig indkomst
Kilde: Skattekommissionen(2009).
36