Folketingets Finansudvalg
13. januar 2016
Skriftlig forelæggelse af dagsordenen for ECOFIN d. 15. januar
2016
På dagsordenen for ECOFIN d. 15. januar 2016 er følgende punkter relevante for
Finansudvalget: Præsentationen af det nederlandske formandskabs arbejdspro-
gram samt europæisk semester: Vækstundersøgelsen, varslingsrapporten og anbe-
falingerne til euroområdet som helhed.
Præsentation af det nederlandske formandskabsprogram
Det nederlandske formandskab vil på rådsmødet præsentere sit ECOFIN-
program.
Mht. den økonomiske politik ventes formandskabet at fokusere på gennemførel-
sen af det europæiske semester, herunder opfølgningen på sidste års landespeci-
fikke anbefalinger og vedtagelsen af nye landespecifikke anbefalinger for 2016.
Formandsskabet vil også prioritere den løbende gennemførelse af Stabilitets- og
Vækstpagten.
Mht. det finansielle område ventes formandskabet at prioritere færdiggørelsen af
bankunionen. En vigtig prioritet for formandsskabet vil være forhandlingerne om
Kommissionens nye forslag til en fælles indskydergarantiordning (EDIS) samt
yderligere tiltag til reduktion af risici for bankkriser. ECOFIN skal også gøre sta-
tus for initiativerne vedrørende bankunionen, herunder offentlig brofinansiering
til den fælles afviklingsfond, dvs. aftalerne om midlertidige kreditlinjer fra de en-
kelte lande til deres afdelinger af fonden.
På skatteområdet ventes formandskabet især at prioritere samarbejdet om sel-
skabsbeskatning. Der ventes især fokus på det kommende forslag til en fælles EU-
ramme for implementering af OECD’s anbefalinger rettet mod skatteunddragelse
og aggressiv skatteplanlægning på selskabsområdet.
Regeringen kan støtte formandskabets prioriteringer. Der ventes generel opbak-
ning til prioriteringerne fra de øvrige lande.
Europæisk semester: Vækstundersøgelsen, varslingsrapporten og euroan-
befalingerne
Der skal på rådsmødet vedtages konklusioner om Kommissionens årlige vækst-
undersøgelse for 2016 og varslingsrapport under makroubalanceproceduren, som
blev præsenteret på det seneste ECOFIN. Der skal også opnås enighed om anbe-
falingerne til euroområdet som helhed.